Henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder om bemærkninger til lovforslaget

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse L 78.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L78/bilag/3/1590494.pdf

    Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118
    E-mail: main@helsinki-komiteen.dk; www.helsinkicommittee.dk
    Retsudvalget
    Folketinget
    Christiansborg
    Per email til Ketty Gammelgaard reu@ft.dk
    København, den 18. januar 2016
    Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven: Udveksling af oplysninger om tegn på
    radikalisering og ekstremisme, L 78, 2015.
    Til brug for udvalgets drøftelser af lovforslag nr. 78 (2015) skal Den Danske Helsinki-Komité for
    Menneskerettigheder fremkomme med følgende bemærkninger:
    Komitéen skal anbefale, at borgere, der er løsladt efter varetægtsfængsling, orienteres om en
    eventuel indberetning om mistanke om radikalisering til kommunen og indholdet af
    indberetningen.
    Det fremgår af lovforslaget, at Kriminalforsorgen uden samtykke eller oplysningspligt får adgang til
    at videregive private oplysninger til kommunen (KSP-samarbejdet) om varetægts- eller varetægts-
    surrogatanbragte, hvis Kriminalforsorgen vurderer, at den varetægts- eller varetægtssurogatanbragte
    skønnes at være radikaliseret eller i risiko for at blive det.
    Formålet med denne oplysningsadgang er at forebygge kriminalitet i form af terror, opfordring eller
    støtte til terrorhandlinger og andre ekstremistisk motiverede forbrydelser og at hjælpe og støtte den
    indsatte i forbindelse med løsladelsen. Helsinki-Komiteen finder formålet prisværdigt, idet der er
    tale om forebyggelse af alvorlig kriminalitet gennem støtte i forbindelse med løsladelsen. Komiteen
    finder det dog betænkeligt at give Kriminalforsorgen adgang til at videregive private oplysninger
    om borgere, der er blevet løsladt efter at have været varetægtsfængslede eller surrogatanbragte,
    uden at borgeren bliver orienteret om indberetningen og indholdet. Borgeren gives dermed ikke
    mulighed for at berigtige forkerte oplysninger. Der er tale om borgere, der ikke er dømte, og hvor
    en dommer har vurderet, at der ikke er grundlag for fortsat varetægtsfængsling.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at radikalisering er en proces som foregår på
    forskellig måde og over en kortere eller længere periode og som kan medføre risiko for kriminalitet,
    men ikke behøver at gøre dette. Der er således ikke tale om et entydigt indhold eller proces, men
    derimod om et område, der indeholder en betydelig mængde af skøn. Det vil således ikke for den
    enkelte borger være åbenbart, om man er indberettet, og en mulighed for indberetning vil derfor
    efterlade alle borgere, der er løsladt efter varetægtsfængsling i uvished om, hvorvidt vedkommende
    er indberettet og i givet fald, hvad der er indberettet
    Komiteen er opmærksom på, at det fremgår af Justitsministeriets vejl. nr. 90 af 17.november 2011
    om KSP-samarbejdet pkt. 6.2, at den enkelte vil kunne anmode om at få indsigt i de udvekslede
    oplysninger, og at en sådan anmodning som altovervejende hovedregel skal imødekommes. Det
    skal dog bemærkes, at der ikke er notatpligt, hvorfor borgeren ikke med sikkerhed ved, om der er
    videregivet oplysninger og i givet fald hvilke oplysninger, der er videregivet. Jfr. vejl. pkt 6.1.
    Retsudvalget 2015-16
    L 78 Bilag 3
    Offentligt
    Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118
    E-mail: main@helsinki-komiteen.dk; www.helsinkicommittee.dk
    Det oplyses, at videregives fortrolige oplysninger i strid med de foreslåede regler vil der være tale
    om brud på tavshedspligten, som vil kunne straffes. Den retsgaranti, der er fastslået her, vil ikke
    med sikkerhed kunne anvendes i den her omtalte situation pga. manglende notatpligt.
    Komiteen skal jfr. oven for anbefale, at der er en orienteringspligt af borgere, der er indberettet samt
    en pligt til at oplyse, hvad der er indberettet. En sådan pligt vil betyde, at alle, der ikke er
    indberettede, ej heller behøver at være bekymrede herfor, og at indberettede borgere får mulighed
    for at gøre indsigelse, hvis grundlaget for indberetningen er urigtig.
    Det skønnes endvidere vanskeligt at se, hvorledes man kan arbejde med en borger uden at fortælle
    vedkommende om årsagen til ens bekymring.
    Med venlig hilsen
    Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
    Bodil Philip Karsten Fledelius
    Fhv. fængselsinspektør Formand, universitetslektor