Fremsat den 20. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN107

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L105/20151_L105_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social service
    (Værdighedspolitikker for ældreplejen)
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
    17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
    maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 1 i lov nr.
    1576 af 15. december 2015 og § 1 i lov nr. 1894 af 29.
    december 2015, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 81 indsættes:
    »§ 81 a. Kommunalbestyrelsen skal i et møde træffe be-
    slutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der be-
    skriver de overordnede værdier og prioriteringer for person-
    lig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om so-
    cial service til personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
    lov om social pension.
    Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
    regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
    Stk. 2. Den første værdighedspolitik skal offentliggøres af
    kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016.
    Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2015-16
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600762
    CN000107
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til i et
    møde at træffe beslutning om en værdighedspolitik for den
    kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken, der skal of-
    fentliggøres, skal beskrive de overordnede værdier og priori-
    teringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som gi-
    ves efter lov om social service til personer over folkepensi-
    onsalderen. Det foreslås, at den første værdighedspolitik
    skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. ju-
    li 2016.
    Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren
    bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbe-
    styrelsens forpligtelser til at træffe beslutning om samt of-
    fentliggøre værdighedspolitikkerne.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
    sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og of-
    fentliggøre en værdighedspolitik inden for det første år i den
    4-årige kommunale valgperiode. Bemyndigelsesbestemmel-
    sen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte, at værdig-
    hedspolitikken skal udgøre den værdimæssige ramme for
    kommunalbestyrelsens overordnede mål og principper for
    en værdig ældrepleje.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt
    til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at be-
    skrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte føl-
    gende områder i forhold til plejen og omsorgen af den en-
    kelte ældre: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet,
    tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring
    samt 5) en værdig død.
    Lovforslaget udmønter Aftalen om finansloven for 2016,
    som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal
    Alliance og Det Konservative Folkeparti. Med lovforslaget
    udmøntes den del af finanslovsaftalen for 2016, der vedrører
    kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning
    om samt offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning
    om samt offentliggøre værdighedspolitikker for ældreplejen
    2.1.1. Gældende ret
    Det følger af servicelovens § 1, stk. 2, at formålet med
    hjælp efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at
    klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
    livskvaliteten. Af § 1, stk. 3 fremgår det, at hjælpen efter lo-
    ven skal tildeles og tilrettelægges på baggrund af en konkret
    og individuel vurdering af den enkelte persons behov og for-
    udsætninger og i samarbejde med den enkelte.
    Serviceloven indeholder ikke en særskilt forpligtelse for
    kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om en værdig-
    hedspolitik for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. I ser-
    vicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje
    samt plejetestamenter reguleres kommunalbestyrelsens for-
    pligtelser til at tilbyde hjælp og støtte på en række forskelli-
    ge områder til personer, der som følge af nedsat fysisk eller
    psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
    brug for hjælp til at klare sig selv eller til at lette den daglige
    tilværelse og forbedre livskvaliteten.
    I servicelovens § 81 fremgår det overordnede formål med
    indsatser til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funkti-
    onsevne eller med særlige sociale problemer. § 81 fastsæt-
    ter, at formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at proble-
    merne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes
    sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
    3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse
    gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling,
    omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats
    med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i
    egen bolig eller i botilbud efter lov om almene boliger m.v.
    eller i botilbud efter serviceloven.
    2.1.1.1. Ældreråd
    Efter § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det
    sociale område skal der i hver kommune etableres mindst ét
    ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg.
    Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske
    spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og
    kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der ve-
    drører de ældre.
    Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet
    fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder af-
    tale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet
    skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan
    og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunal-
    bestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de
    ældre.
    2.1.2. Overvejelser
    Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti har i forbindelse med indgåelse af
    finanslovsaftalen for 2016 besluttet at styrke kommunernes
    arbejde med en mere værdig ældrepleje. Som en del af fi-
    nanslovsaftalen er aftaleparterne enige om at forpligte kom-
    munalbestyrelsen til at formulere en værdighedspolitik, hvor
    den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier
    og prioriteringer på ældreområdet. Forpligtelsen for kom-
    munalbestyrelsen til at træffe beslutning om en værdigheds-
    politik for den kommunale ældrepleje forudsætter, at der til-
    vejebringes en lovhjemmel.
    Det følger af finanslovsaftalen for 2016, at udgangspunk-
    tet for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslut-
    ning om en værdighedspolitik for ældreplejen er, at ældre
    borgere skal have en værdig pleje og omsorg, så der er mu-
    lighed for at fortsætte med at leve det liv, som den ældre øn-
    sker, med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Ple-
    2
    jen og omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte æl-
    dres behov, så den enkelte kan leve et værdigt liv.
    Indførelsen af kommunale værdighedspolitikker under-
    støtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest
    på borgerne og derfor har mulighed for at prioritere og tilret-
    telægge indsatsen, hvor behovet er størst lokalt, og hvor ind-
    satsen imødekommer den ældre borgers ønsker og behov.
    Det er væsentligt, at værdighedspolitikken besluttes af
    kommunalbestyrelsen, samt at kommunalbestyrelsen i udar-
    bejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen sikrer, at
    de lokale ældreråd, samt øvrige relevante parter inddrages.
    Relevante parter kan blandt andet omfatte pårørende, frivil-
    lige foreninger, ledelse og medarbejdere, der indgår i udfø-
    relse af ældreplejen – såvel kommunale som private leveran-
    dører.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indføre en hjemmel i serviceloven, hvoref-
    ter kommunalbestyrelsen får pligt til at træffe beslutning om
    samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de
    overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp,
    omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service
    til personer over folkepensionsalderen uanset boform. De
    kommunale værdighedspolitikker skal udgøre den overord-
    nede værdimæssige ramme for den enkelte kommunalbesty-
    relses prioriteringer for ældreplejen. Kommunalbestyrelsen
    skal træffe beslutning om værdighedspolitikken i et møde.
    Det foreslås, at den første værdighedspolitik skal offent-
    liggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016.
    Kommunalbestyrelsens gældende forpligtelser til at tilby-
    de den nødvendige hjælp og støtte i henhold til servicelo-
    vens bestemmelser er uændret. Kommunalbestyrelsen skal
    fortsat efter de gældende regler i serviceloven mindst én
    gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for indhold, om-
    fang og levering af hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt
    kommunal træning efter servicens §§ 83, 83 a og 86. Det vil
    fortsat være gennem kommunens årlige fastsættelse af kvali-
    tetsstandarden, at den enkelte kommune fastsætter det lokale
    serviceniveau for disse ydelser.
    I og med at værdighedspolitikken skal beskrive de over-
    ordnede værdier for ældreplejen, bør kommunalbestyrelsen
    have værdighedspolitikken for øje, når kommunalbestyrel-
    sen fastsætter de årlige kvalitetsstandarder for serviceni-
    veauet for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og kommu-
    naltræning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Når vær-
    dighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte
    værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle
    sig i de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i
    forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de kon-
    krete indsatser, som gives efter serviceloven som led i kom-
    munens tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje. Vær-
    dighedspolitikken vil endvidere kunne få betydning for ek-
    sempelvis den overordnede organisering og tilrettelæggelse
    af ældreplejen, anvendelsen af faglige metoder samt medar-
    bejdernes kompetencer m.v.
    Lovforslaget afgrænser området for værdighedspolitikken
    for ældreplejen ved dels at relatere politikkerne til de indsat-
    ser, som kommunen yder efter serviceloven i forhold til per-
    sonlig hjælp, omsorg og pleje m.v. Dels ved at afgrænse
    værdighedspolitikken til de indsatser, der i praksis hovedsa-
    geligt gives til personer, som er over folkepensionsalderen.
    Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp,
    madservice, genoptræning, hjælpemidler samt afløsning og
    aflastning m.v.
    Lovforslaget ændrer ikke på den enkelte borgers retsstil-
    ling i forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelser efter
    serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tildele
    hjælp og støtte på baggrund af en konkret og individuel vur-
    dering af den enkelte borgers behov for hjælp. Den tildelte
    hjælp skal fortsat opfylde formålet med hjælpen, jf. service-
    lovens § 81. Det gælder uanset, om borgeren er over eller
    under folkepensionsalderen.
    Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om en værdig-
    hedspolitik, som fx fører til, at kommunalbestyrelsen hæver
    serviceniveaet for konkrete ydelser efter servicelovens reg-
    ler, fx personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83,
    vil alle borgere indenfor målgruppen af den konkrete be-
    stemmelse være omfattet.
    Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler og
    forpligtelser i forhold til de sundhedsfaglige indsatser, der
    gives efter sundhedslovens bestemmelser. Udarbejdelsen og
    implementeringen af den enkelte kommunalbestyrelses vær-
    dighedspolitik for kommunens ældrepleje bør ses i sammen-
    hæng med de sundhedsfaglige indsatser, fx hjemmesygeple-
    jen, som i praksis udgør en del af den enkelte kommunes
    samlede ældrepleje. Værdighedspolitikken bør derfor også
    forholde sig til, hvordan der skabes en mere koordineret og
    sammenhængende indsats på tværs af de kommunale ydel-
    ser, fx personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje.
    Det er endvidere væsentligt, at kommunalbestyrelsen i for-
    bindelse med udarbejdelse og implementeringen af værdig-
    hedspolitikken for kommunens ældrepleje også tager højde
    for de ældre, der får ydelser efter sundhedsloven.
    2.2. Bemyndigelsesbestemmelse om værdighedspolitikker
    2.2.1. Gældende ret
    Der er ikke i dag nogen pligt for kommunalbestyrelsen til
    at udarbejde en værdighedspolitik for kommunens ældreple-
    je.
    Kommunalbestyrelsen har i medfør af bekendtgørelse nr.
    1575 af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjem-
    mehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelo-
    vens §§ 83, 83 a og 86 pligt til mindst én gang årligt at udar-
    bejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp
    m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og
    vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83, 83 a og
    86. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for kvalitetsstan-
    darder på området er hjemlet i servicelovens § 139.
    Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2,
    indeholde generel serviceinformation til borgerne om den
    3
    hjælp, de kan forvente fra kommunen. Kvalitetsstandarden
    skal, jf. § 1, stk. 3, indeholde en beskrivelse af det serviceni-
    veau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter ser-
    vicelovens §§ 83, 83 a og 86. Beskrivelsen af indholdet, om-
    fanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal
    danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem ser-
    viceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leverin-
    gen af hjælpen.
    Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationel-
    le mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvor-
    dan der følges op på de fastsatte mål. Efter bekendtgørelsens
    § 2 skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt følge
    op på de efter bekendtgørelsens § 1 fastsatte mål for kvalite-
    ten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 83, 83 a og 86.
    2.2.2. Overvejelser
    Aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2016 er enige om,
    at værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pej-
    lemærker og principper for kommunens ældrepleje og sam-
    tidig sætte den værdimæssige ramme for kommunens ældre-
    politik. En værdig ældrepleje tilrettelægges bedst med ud-
    gangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensynta-
    gen til lokale forhold. Indførelsen af kommunale værdig-
    hedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommu-
    nerne, som er tættest på borgerne og derfor har mulighed for
    at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er
    størst, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers
    ønsker og behov og understøtter den enkelte ældres livskva-
    litet.
    Værdighedspolitikken kan med fordel ses i sammenhæng
    med kommunalbestyrelsens arbejde med og opfølgning på
    de årlige kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabilite-
    ringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdel-
    sestræning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.
    På baggrund af finanslovsaftalen for 2016 skal kommu-
    nalbestyrelsen som minimum forholde sig til følgende områ-
    der i forbindelse med udarbejdelsen af en værdighedspolitik
    for kommunens ældrepleje: 1) livskvalitet, 2) selvbestem-
    melse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen,
    4) mad og ernæring og 5) en værdig død.
    2.2.2.1. Livskvalitet
    En lang række faktorer har betydning for ældres livskvali-
    tet, bl.a. at den ældre føler sig tryg, har mulighed for at kom-
    me ud i frisk luft, har samvær med andre, kan deltage i akti-
    viteter og ture samt har mulighed for at vedligeholde og
    styrke fysiske og psykiske færdigheder. Det er væsentligt, at
    kommunernes indsatser i ældreplejen tilrettelægges, så ind-
    satserne øger livskvaliteten og giver den enkelte ældre et
    værdigt liv. Indsatsen bør understøtte, at den enkelte ældre
    kan fortsætte sin hidtidige livsstil og gøre – eller få hjælp til
    at gøre – nogle af de ting, der har betydning for den ældres
    livskvalitet.
    2.2.2.2. Selvbestemmelse
    I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 var der enig-
    hed om, at ældres afhængighed af personlig hjælp, omsorg
    og pleje m.v. aldrig bør være ensbetydende med tab af vær-
    dighed. Ældre skal behandles med respekt og værdighed, og
    derfor bør kommunerne sikre de ældre mulighed for at be-
    stemme over egen hverdag og bevare deres døgnrytme.
    2.2.2.3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
    Det er væsentligt, at ældre med behov for hjælp, pleje og
    omsorg m.v. mødes af et fagligt kvalificeret personale, og at
    indsatsen er baseret på bedste viden og metoder. Det er sam-
    tidig væsentligt, at plejen tager udgangspunkt i den enkeltes
    behov og tilrettelægges, så den ældre får et sammenhængen-
    de og koordineret forløb på tværs af social- og sundhedsfag-
    lige indsatser og mellem de forskellige sektorer, fx fra syge-
    hus til eget hjem. Det gælder ikke mindst for ældre med de-
    mens, hvor det er vigtigt, at personalet har forudsætninger
    og viden til at sætte ind med den rette behandling og imøde-
    komme de særlige behov, som ældre med demens og deres
    pårørende har.
    2.2.2.4. Mad og ernæring
    Mange svage ældre er undervægtige eller småt spisende
    og har behov for ernæringsrigtig og velsmagende mad. Sam-
    tidig er måltiderne et vigtigt socialt samlingspunkt. Det er
    bl.a. vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende
    mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for de ældres
    måltider, som giver de ældre lyst til at spise. Det gælder
    uanset, om den ældre er hjemmeboende eller bor i plejebolig
    m.v.
    2.2.2.5. En værdig død
    Plejen og behandlingen skal understøtte, at livet får en
    værdig, tryg og så vidt mulig smertefri afslutning. Det er
    væsentligt, at fagligt kvalificerede medarbejdere sikrer, at
    unødige indlæggelser undgås, så den døende og de pårøren-
    de får mulighed for at tage afsked i vante og rolige omgivel-
    ser. Forløbet i forbindelse med den ældres død bør opleves
    trygt og sammenhængende for både den ældre og de pårø-
    rende. Den sidste tid skal tage udgangspunkt i borgerens eg-
    ne ønsker, men der skal også tages hånd om de pårørende og
    deres behov for at være inddraget og blive lyttet til.
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges
    til at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens
    forpligtelser for udarbejdelse og offentliggørelse af værdig-
    hedspolitikkerne. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive an-
    vendt til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal
    træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspoli-
    tik inden for det første år i den kommunale valgperiode.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt
    til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at be-
    skrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte føl-
    gende områder: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvali-
    4
    tet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og er-
    næring samt 5) en værdig død.
    Som nævnt i pkt. 2.1.3. har værdighedspolitikken til for-
    mål at beskrive de overordnede værdier for ældreplejen lo-
    kalt, mens kvalitetsstandarderne fastlægger serviceniveauet.
    Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte de årlige kvalitets-
    standarder for serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabilite-
    ringsforløb og kommunaltræning efter servicelovens §§ 83,
    83 a og 86, bør kommunalbestyrelsen have de politisk fast-
    satte værdier for ældreplejen for øje.
    Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de poli-
    tisk fastsatte værdier for ældreplejen således blandt andet
    kunne afspejle sig i de beslutninger, som kommunalbestyrel-
    sen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet
    for de konkrete indsatser, som gives efter serviceloven som
    led i kommunens tilbud om personlig hjælp, omsorg og ple-
    je m.v. Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og prak-
    tisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt af-
    løsning og aflastning m.v. Værdighedspolitikken vil endvi-
    dere kunne få betydning for eksempelvis den overordnede
    organisering og tilrettelæggelse af ældreplejen, anvendelsen
    af faglige metoder samt medarbejdernes kompetencer m.v.
    3. Økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Det vurderes, at forslaget om at forpligte kommunalbesty-
    relserne til at træffe beslutning om samt offentliggøre vær-
    dighedspolitikker i 2016 vil medføre en administrativ mer-
    udgift på ca. 71.000 kr. pr. kommune. Det antages, at en
    kommune vil anvende ca. 4 uger, svarende til 148 timer, til
    at udarbejde og administrere en værdighedspolitik. Den gen-
    nemsnitlige udgift pr. time er opgjort til 482,4 kr. inklusiv
    overhead på 20 pct. (2016-pl.). Den samlede udgift for alle
    98 kommuner anslås i 2016 at blive på 7,0 mio.kr. Herefter
    vil der løbende være udgifter i forbindelse med udformnin-
    gen af kommunernes værdighedspolitikker i det første år af
    de kommunale valgperioder.
    Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
    kvenser for stat og regioner.
    Det bemærkes, at der i forbindelse med Aftalen om fi-
    nansloven for 2016 er afsat 1.000 mio. kr. årligt fra 2016 og
    frem til at styrke kommunernes arbejde med en værdig æl-
    drepleje og understøtte udbredelsen og implementeringen af
    de konkrete indsatser, som følger af de kommunalt fastsatte
    værdighedspolitikker. Midlerne kan bl.a. anvendes til mere
    personale og til kompetenceudvikling med fokus på arbejdet
    med værdighed, ud fra en konkret vurdering i den enkelte
    kommune af, hvor behovet er størst lokalt.
    Midlerne fordeles mellem kommunerne efter en objektiv
    fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Der er
    tale om nye midler, som ligger ud over kommunernes ved-
    tagne budgetter for 2016.
    De ovenfor nævnte 7,0 mio. kr. til det konkrete arbejde
    med at udarbejde en værdighedspolitik skal finansieres af de
    afsatte midler i 2016, som kommunerne får tildelt, ligesom
    de løbende udgifter i forbindelse med udarbejdelse og admi-
    nistration af værdighedspolitikkerne skal finansieres af de
    afsatte midler de efterfølgende år.
    4. Økonomiske eller administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
    nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag om værdighedspolitikker i ældre-
    plejen har i perioden den 9. december 2015 til den 7. januar
    2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
    ganisationer m.v.:
    Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper,
    Center for Sund Aldring, KU, Dansk Arbejdsgiverforening,
    Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-
    ening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske
    Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
    Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Demens-
    Koordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedspleje-
    re, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforenin-
    gen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-
    bejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Foreningen af offent-
    ligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjene-
    stemændenes Fællesråd (FTF), Hjernesagen, KL, Kommu-
    nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost &
    Ernæringsforbundet, KORA, SUFO (Landsforeningen for
    ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebe-
    søg), Lederforum, LO´s Faglige Seniorer, Lægeforeningen,
    Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO
    (Praktiserende Lægers Organisation), Rådet for frivilligt so-
    cialt arbejde, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forsk-
    ningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsfor-
    bund, ÆldreForum og Ældre Sagen.
    5
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ekstra udgifter i kommunerne på 7,0
    mio. kr.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Med forslaget til § 81 a, stk. 1 forpligtes kommunalbesty-
    relsen til på et møde at træffe beslutning om samt efterføl-
    gende at offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver
    de overordnede værdier og prioriteringer for personlig
    hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter serviceloven til
    personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
    pension.
    I § 81 a, stk. 2 foreslås det, at sundheds- og ældreministe-
    ren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsens for-
    pligtelser efter bestemmelsens stk. 1.
    Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive an-
    vendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til indenfor det
    første år i den kommunale valgperiode at træffe beslutning
    om en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at for-
    pligte kommunalbestyrelsen til som minimum beskrive,
    hvordan kommunalbestyrelsens indsatser på ældreområdet
    skal understøtte følgende områder i en værdig ældrepleje: 1)
    livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed
    og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring samt 5) en
    værdig død.
    Der henvises til afsnittet i pkt. 2.2.2 om overvejelser bag
    forslaget samt pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger om
    den foreslåede ordning.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
    Det foreslås endvidere, at den første værdighedspolitik
    skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. ju-
    li 2016. Dette er begrundet i hensynet til, at kommunerne får
    mulighed for at sikre en inddragende proces ved udarbejdel-
    sen af den første værdighedspolitik.
    Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil fastsætte,
    at kommunerne herefter inden udgangen af det første år af
    den kommunale valgperiode skal træffe beslutning om samt
    offentliggøre en værdighedspolitik. Da kommunalbestyrel-
    serne er midt i den 4-årige kommunale valgperiode, foreslås
    det, at der fastsættes en forpligtelse til, at den første værdig-
    hedspolitik skal offentliggøres senest den 1. juli 2016.
    6
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1284 af 17. november 2015, som ændret ved § 1 i
    lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25.
    juni 2014, § 1 i lov nr. 1576 af 15. december 2015
    og § 1 i lov nr. 1894 af 29. december 2015, foreta-
    ges følgende ændringer:
    1. Efter § 81 indsættes:
    »§ 81 a. Kommunalbestyrelsen skal i et møde
    træffe beslutning om samt offentliggøre en vær-
    dighedspolitik, der beskriver de overordnede vær-
    dier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg
    og pleje m.v., som ydes efter lov om social service
    til personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
    lov om social pension.
    Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
    nærmere regler om kommunalbestyrelsens forplig-
    telser efter stk. 1.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
    Stk. 2. Den første værdighedspolitik skal offent-
    liggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli
    2016.
    7