Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EUK 19. januar 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens meddelelse ”Lukning af kredsløbet – en EU
handlingsplan om cirkulær økonomi”
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ”Lukning af kredsløbet – en
EU handlingsplan om cirkulær økonomi”, KOM (2015) 0614.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0614 Bilag 2
Offentligt


Miljøstyrelsen/Miljøteknologi
Ref. hhi
Sags.nr.: 7719-00064
Dato: 18. januar 2016
MFVM 011
GRUND- og NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ”Lukning af kreds-
løbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”.
KOM (2015) 614 final.
Resumé
Kommissionen vedtog den 2. december 2015 meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU
handlingsplan om cirkulær økonomi”.
Meddelelsen præsenterer Kommissionens handlingsplan for at fremme en mere cirkulær øko-
nomi i perioden 2015-2019 og er opbygget omkring ”produkters livscyklus”, dvs. hele cirklen
ift. produkters værdikæde. Målet med en mere cirkulær økonomi er at få mest mulig værdi ud
af ressourcerne i produkterne. Cirklen i den cirkulære økonomi dækker produktion, forbrug,
affaldshåndtering og sekundære råmaterialer. Derudover har handlingsplanen fokus på en
række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske råstoffer, byggeri og nedrivning, biomas-
se og biobaserede produkter. Endelig indeholder planen et tværgående afsnit med handlinger
knyttet til innovation, investeringer m.v. samt et afsluttende afsnit om monitorering.
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa.
Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU ses om
et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssik-
kerhed og bæredygtig brug af naturressourcer i Europa.
Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige kon-
sekvenser for Danmark.
Baggrund
Kommissionen har d. 2. december 2015 vedtaget og fremlagt en cirkulær økonomipakke, in-
deholdende en meddelelse om ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær øko-
nomi”, samt forslag til ændringer af 6 affaldsdirektiver.
Kommissionens Cirkulær Økonomipakke, som er udarbejdet i et bredt samarbejde i Kommissi-
onen, erstatter den Cirkulær Økonomipakke, som den forhenværende Kommission fremlagde
d. 2. juli 2014, og som den nuværende Kommission efterfølgende trak tilbage med begrundel-
se om, at de ville fremsætte en ny, mere ambitiøs og bredere dækkende pakke.
Kommissionens Cirkulær Økonomipakke følger op på EU 2020 strategiens flagskibsinitiativ for
ressourceeffektivitet, køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og EU’s 7. miljøhandlings-
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0614 Bilag 2
Offentligt
Side 2/19
program.
Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa indeholder bl.a. et mål om, at affald skal betragtes
som en ressource. Det Europæiske Råd bad i 2012 om en hurtig implementering af kørepla-
nen. I Køreplanen fremgår, at Kommissionen senest i 2014 vil “revidere eksisterende mål om
at forebygge, genbruge, genindvinde og genudnytte (affald) og om at undgå deponering for at
nå frem til en økonomi, der er baseret på genbrug og genindvinding, og hvor restaffaldet er
tæt på nul”.
Med afsæt i bl.a. køreplanen vedtog Rådet og Europa-Parlamentet det 7. miljøhandlingspro-
gram i november 2013. Programmet opstiller en række mål og aktiviteter, herunder for en
mere cirkulær økonomi. Miljøhandlingsprogrammet indeholder målsætninger om, at den nu-
gældende produkt- og affaldslovgivning skal revideres mhp. at gennemføre disse mål. Dette
omfatter revision af hovedmålene i de relevante affaldsdirektiver, under inddragelse af køre-
planen til et ressourceeffektivt Europa mhp. at opnå en cirkulær økonomi, samt at hindringer
på det indre marked for miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i Unionen fjernes. Programmet
lægger ligeledes op til en gennemgang af produktlovgivningen med to overordnede formål.
Dels med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet gennem
hele deres livscyklus. Dels at fremme forbrugerefterspørgslen på miljømæssigt bæredygtige
produkter og tjenesteydelser gennem politikker, der fremmer disses tilgængelighed, økonomi-
ske overkommelighed, funktionalitet og attraktivitet.
Den tidligere Cirkulær Økonomi pakke, som den afgående Kommission fremlagde 2. juli 2014
og som den nuværende Kommission trak tilbage, indeholdt som den nu fremlagte pakke en
meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til revision af en række affaldsdirektiver. Derud-
over indeholdt pakken en meddelelse med en grøn handlingsplan for SMV'er” og en meddelelse
om ressourceeffektivitetsmuligheder i bygningssektoren.
Den 28. oktober 2014 vedtog Rådet rådskonklusioner om ressourceeffektivitet. Rådet fastslår
herunder, at bæredygtig forvaltning af naturressourcer, samt en mere cirkulær økonomi er
vigtig for bæredygtigheden af EU’s fremtidige økonomi. Rådet opfordrer endvidere til, at der
vedtages et overordnet ikke bindende EU mål om ressourceproduktivitet. Rådet understreger
endvidere, at EU og medlemsstaterne skal arbejde sammen for at fremme investeringerne i en
Cirkulær økonomi og arbejde for at fjerne lovgivningsmæssige og markedsmæssige barrierer
for en cirkulær økonomi.
Cirkulær Økonomipakken blev præsenteret under punktet Eventuelt til rådsmødet i december
2015. Det nederlandske formandskab har sat handlingsplanen på til politisk drøftelse i Konkur-
rencerådet d. 29. februar 2016 og på miljørådsmødet d. 4. marts 2016. Rådskonklusioner om
handlingsplanen forventes vedtaget på miljørådsmødet d. 20. juni 2016.
Formål og indhold
Meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi” indgår som
en del af Kommissionens samlede pakke om cirkulær økonomi, der blev fremsendt den 2. de-
cember 2015 fra Kommissionen til Rådet.
Kommissionens Cirkulær økonomi pakke indeholder udover handlingsplanen om cirkulær øko-
nomi også forslag til ændringer i seks forskellige affaldsdirektiver, herunder ændringer i speci-
fikke mål på affaldsområdet. Forslag til direktivændringerne er behandlet i selvstændige
grundnotater, hvortil der henvises.
I det følgende redegøres alene for meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan
om cirkulær økonomi”.
Side 3/19
Målet med handlingsplanen er at etablere et konkret og ambitiøst program med handlinger,
som kan understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi. Udgangspunktet for handlingsplanen
er, at cirkulær økonomi kan bidrage til en stærkere EU økonomi og konkurrenceevne via nye
forretningsmuligheder og nye innovative måder at producere og forbruge på og give miljøge-
vinster.
Målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde produkters, materialers og res-
sourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affaldsmængderne mini-
meres.
Denne omstilling kan hjælpe til at bevare ressourcer, reducere de negative miljøpåvirkninger
forbundet med udvindingen heraf, forbedre forsyningssikkerheden og gøre samfundet mere
robust overfor svingende råstof priser.
Cirkulær økonomi pakken er opbygget omkring ”produkters livscyklus” dvs. hele cirklen i for-
hold til produkters værdikæde. Initiativerne i pakken understøtter hvert trin i værdikæden fra
produktion til forbrug, reparation og genfremstilling, affaldshåndtering og sekundære råmate-
rialer, som kan tilbageføres i økonomien. Derudover har planen fokus på en række prioritere-
de områder: plast, madspild, kritiske råstoffer, byggeri og nedrivning, biomasse og biobasere-
de produkter. Endvidere fremgår det af handlingsplanen, at Kommissionen vil fremsætte lov-
givningsmæssige forslag vedrørende gødning og genbrug af vand.
Endelig indeholder planen et tværgående afsnit om integration af cirkulær økonomi i Kommis-
sionens politik på andre områder, herunder med handlinger knyttet til innovations- og investe-
ringspolitikken, samt et afsluttende afsnit om monitorering af fremdrift ift. cirkulær økonomi i
EU.
Nedenfor beskrives indholdet i hovedelementerne i handlingsplanen.
1. Produktion (Produktdesign og produktionsprocesser)
Produktdesign
Kommissionen understreger, at produktdesign er centralt ift. at understøtte en optimal udnyt-
telse af ressourcerne i produkterne, således at de har en længere levetid, kan repareres, gen-
bruges og til sidst genanvendes. De eksisterende markedssignaler er ikke tilstrækkelige til, at
produkter designes, så de fremmer en cirkulær økonomi. Kommissionen finder det derfor es-
sentielt, at der opstilles incitamenter til at fremme bedre produktdesign.
Det skal ske gennem 1) eco-design direktivets arbejdsprogram for 2015-2017, hvor Kommis-
sionen vil uddybe, hvordan gennemførelsen af krav til produkternes holdbarhed, reparation,
opgradering og genanvendelse kan realiseres, ligesom Kommissionen i snarlig fremtid vil fore-
slå eco-design krav ift. digitale skærme, 2) at Kommissionen vil undersøge mulighederne for
en mere sammenhængende produktpolitik på EU niveau ift. de forskellige reguleringers bidrag
til en cirkulær økonomi og 3) forslaget til ændret affaldslovgivning som bl.a. skaber økonomi-
ske incitamenter til bedre produkt design gennem brug af udvidet producentansvar.
Side 4/19
Produktionsprocesser
Kommissionen understreger, at uanset, hvor smart produkter designes, så vil produktionspro-
cesserne også være centrale for en mere ressourceeffektiv økonomi. Råmaterialer indvundet i
naturen og via primærproduktionen, herunder fornybare råmaterialer, spiller en vigtig rolle i
økonomien. Kommissionen vil derfor fremme bæredygtig indvinding og produktion af råmateri-
aler globalt, fx. gennem dialog, partnerskaber, udviklingspolitik og handel. Kommissionen un-
derstreger, at industrien har en særlig rolle at spille ift. at tage specifikke skridt mod bæredyg-
tig råvareproduktion og samarbejde på tværs af værdikæderne.
Kommissionen ønsker at fremme mere ressourceeffektive produktionsprocesser ved 1) at
fremme bedste praksis i de forskellige brancher igennem at indarbejde bedste ressourceeffek-
tivitetspraksis og bedste praksis ift. affaldshåndtering i referencedokumenter (BREF) til ”best
available techniques” (BATs), samt at udarbejde vejledning og fremme ”best practice” ift.
håndtering af mineaffald, samt 2) at præcisere definitionen af bi-produkter i forslag til ændret
affaldslovgivning for at fremme industrielle symbioser og sikre ens rammer på tværs af EU.
Herudover nævnes støtte til Små og Mellemstore Virksomheder i at producere ressourceeffek-
tivt ved etablering af et ”European Ressource Efficiency Excellence Centre”. Ligeledes skal der
udvikles en forbedret vidensbase og støtte til små og mellemstore virksomheder med henblik
på substitution af problematiske kemikalier, samt fremme af genfremstillingsprocesser (rema-
nufakturing) til andre sektorer end inden for produktion af køretøjer og industrimaskiner og
endelig fremme af EMAS og ETV ordningerne.
2. Forbrug
Kommissionen understreger, at beslutningerne fra millioner af forbrugere kan fremme eller
begrænse overgangen til en cirkulær økonomi. Forbrugernes beslutninger er afhængige af den
information, som de modtager, prissignalerne, og de lovgivningsmæssige rammer. Forbruger-
ne udsættes ifølge Kommissionen for forvirrende information og finder det vanskeligt at adskil-
le forskellige kategorier af produkter og have tillid til den information som gives. Grønne an-
prisninger på produkter lever ikke altid op til pålidelighed, præcision eller klarhed. Kommissio-
nen er på den baggrund i gang med at teste det såkaldte ”produkt miljømæssigt fodaftryk”
system. Kommissionen anfører også, at priser er centrale for beslutninger både i værdikæden
og for forbrugerne. Medlemsstaterne anbefales derfor at bruge incitamenter og økonomiske
instrumenter, herunder skatter, som sikrer, at priser på produkter I højere grad reflekterer de
miljømæssige omkostninger. Garantiperioder, genbrug og reparation af produkter er ifølge
Kommissionen også centrale elementer ift. forbrugernes valg og er centrale ift. overgangen til
en cirkulær økonomi.
Kommissionen anfører også, at innovative former for forbrug kan være relevant, herunder de-
leøkonomi, forbrug af services i stedet for produkter, samt brug af IT platforme mv. Kommis-
sionen støtter sådanne initiativer under Horizon 2020 og regionalpolitikken. Kommissionen har
i dets strategi for det indre marked endvidere annonceret, at man vil udvikle en europæisk
dagsorden for deleøkonomi.
Kommissionen anfører endvidere, at offentlige indkøb kan være en central drivkraft for cirku-
lær økonomi, idet offentlige udgifter udgør ca. 20 % af EU’s økonomi. Kommissionen vil udvik-
Side 5/19
le kriterier for offentligt indkøb, som understøtter en cirkulær økonomi, vil fremme udbredel-
sen af grønne offentlige indkøb i al almindelighed og Kommissionen vil endvidere selv gå foran
ift. at anvende offentlige indkøb til at fremme en cirkulær økonomi.
Kommissionen vil ifølge handlingsplanen særligt 1) overveje muligheden for krav til holdbar-
hed, adgang til information om reparation og adgang til reservedele i arbejdet med eco-design
samt indarbejdelse af information om holdbarhed i energimærkning, 2) fremme bedre hånd-
hævelse af garantiperioder og indsats mod ”green claims”, 3) udvikle et uafhængigt testsy-
stem i forhold til mulig planlagt forældelse af produkter, 4) i forslaget til ændret affaldslovgiv-
ning skabe incitament til direkte genbrug, og 5) fremme cirkulær økonomi gennem offentlige
indkøb ved at integrere ”cirkulær økonomi krav” i EU’s kriterier for offentlige grønne indkøb,
fremme offentlige grønne indkøb generelt, og ved at Kommissionen går foran i forhold til egne
indkøb.
Herudover nævnes i bilag til handlingsplan, at Kommissionen vil undersøge, hvordan EU mil-
jømærket Blomsten i højere grad kan understøtte cirkulær økonomi.
3. Affaldshåndtering
Kommissionen understreger, at affaldshåndtering spiller en central rolle for den cirkulære øko-
nomi ved at omsætte affaldshierarkiet til praksis. Kommissionen ønsker at mindske deponi
samt øge genbrug og genanvendelse, så ressourcerne kan indgå i kredsløbet i en cirkulær
økonomi.
Kommissionen foreslår forenkling af definitioner og beregningsmetoder. Kommissionen anfø-
rer, at højere genanvendelsesniveauer ofte er begrænset af den administrative kapacitet,
mangel på investeringer i indsamlings og genanvendelsesinfrastruktur, mangelfuld brug af
økonomiske instrumenter (fx afgifter på deponering og pay-as-you-throw schemes) og over-
kapacitet til at behandle blandede fraktioner af affald. Kommissionen anfører, at de retslige
initiativer Kommissionen tager, vil adressere disse udfordringer. Kommissionen vil endvidere
sikre bedre teknisk støtte til medlemslandene, samt have fokus på bedre implementering af
affaldsreguleringen, sammenhæng mellem affaldsregulering og cirkulær økonomi.
Kommissionen vil endvidere sikre at regionalfondsmidler til affaldsprojekter understøtter gen-
anvendelsesmålene via investeringer i f.eks. genanvendelsesanlæg.
Kommissionen anfører endvidere, at afbrænding vil være at foretrække frem for deponering,
når affald ikke kan forebygges eller genanvendes. Kommissionen vil under hensyn til affalds-
hierarkiet vedtage et ’affald til energi’ initiativ under energiunionen. Samtidig vil der være fo-
kus på at forebygge overkapacitet af affaldsforbrænding, så dette ikke kommer til at medføre
mindre genanvendelse.
Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) langsigtede mål for genanvendelse af
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder, emballageaffald og for reduktion af de-
ponering, 2) mulighed for øget brug af økonomiske instrumenter, 3) krav til udvidet produ-
centansvarsordninger der indebærer minimumsbetingelser, øget gennemsigtighed og øget ad-
ministrativ effektivitet, 4) simplificering og harmonisering af beregningsmetoder.
Side 6/19
For en konkret gennemgang af initiativerne ift. affald, deponering og emballage henvises til
separate grundnotater for de enkelte direktiver.
4. Fra affald til ressource: Fremme af markedet for sekundære råmaterialer
Kommissionen anfører, at sekundære råmaterialer i øjeblikket med få undtagelser, kun udgør
en lille andel af de materialer, som anvendes af den europæiske industri. Affaldshåndtering er
centralt ift. at fremme kvantiteten og kvaliteten af sekundære råmaterialer. Kommissionen vil
analysere de barrierer, der er ift. sekundære råmaterialer. En af barriererne er usikkerhed om
kvaliteten af sekundære råmaterialer pga. fraværet af generelle EU standarder herfor. Kom-
missionen vil derfor igangsætte et arbejde mhp. at udvikle standarder. Endvidere vil det revi-
derede forslag vedr. affaldsrammedirektivet etablere mere harmoniserede regler for, hvornår
råmaterialer ikke længere skal opfattes som affald.
Kommissionen anfører endvidere, at recirkulerede næringsstoffer er en distinkt kategori af se-
kundære råmaterialer, hvor der er behov for kvalitetsstandarder. Endvidere er brugen af be-
handlet spildevand et område, hvor der er behov for en indsats. Kommissionen anfører også,
at fremme af giftfrie materialestrømme vil gavne genanvendelsen og forbedre brugen af se-
kundære råstoffer og at der er behov for at se nærmere på sammenhængen mellem EU’s ke-
mikalielovgivning og cirkulær økonomi. Kommissionen anfører endvidere, at den vil analysere
barrierer for handel på tværs af grænserne.
Kommissionen anfører, at efterspørgslen efter sekundære råmaterialer er central. På nogle
områder er der allerede stor efterspørgsel (papir og metal), mens der er behov for udvikling af
efterspørgslen på andre.
Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) lanceringen af et arbejde i Kommissi-
onen mhp. at udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råmaterialer, 2) at Kommissionen vil
foreslå ny regulering om gødning både ift. organisk og affaldsbaseret gødning i det indre mar-
ked, samt støtte bio-næringsstoffer i en cirkulær økonomi, 3) at Kommissionen vil analysere
og foreslå muligheder ift. sammenhængen mellem reguleringen af kemikalier, produkter og
affald, under opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø, herunder un-
dersøge hvordan skadelige kemikalier kan spores i produkterne, og 4) at Kommissionen vil
videreudvikle det netop lancerede ”Raw materials Information System”, samt støtte forskning i
EU i materialestrømme.
5. Prioriterede områder
Plast: Kommissionen anfører, at forøget genanvendelse af plastik er vigtigt ift. overgangen til
en cirkulær økonomi, idet kun en mindre del af indsamlet plastik i dag genanvendes, og store
mængder plastik ender i havområderne. At reducere mængden af plastik i havområderne er et
delmål blandt de globale bæredygtighedsmål. Kommissionen angiver, at den vil udarbejde en
strategi for plast i en cirkulær økonomi, der har fokus på genanvendelighed, bionedbrydelig-
hed, forekomst af farlige stoffer, samt plastaffald i havet. Der foreslås et nyt mål for genan-
vendelse af plastemballage i emballagedirektivet.
Side 7/19
Madspild: Kommissionen angiver, at madspild er et tiltagende problem i Europa. Kommissio-
nen ønsker at støtte op om det globale bæredygtighedsmål for madspild og vil gennemføre en
række initiativer. Kommissionen foreslår, at der udvikles en fælles EU-metode til at måle
madspild, og at der defineres indikatorer. Endvidere tydeliggøres EU regler i forhold til affald,
fødevarer og foder samt muligheder for at donere mad til velgørenhed. Endelig undersøges
mulighederne for at forbedre datomærkning især ”best before” mærkningen.
Kritiske råstoffer: Kommissionen angiver, at kritiske råstoffer er af stor økonomisk betydning
for EU, og at adgangen til disse er sårbare overfor eksterne forandringer. De kritiske råstoffer
er ofte til stede i elektronik. I øjeblikket foregår der en meget lille genanvendelse af disse rå-
stoffer. Kommissionen foreslår at sætte fokus på genanvendelse af kritiske råstoffer bl.a. gen-
nem forslag til ændring af affaldslovgivningen via ændringer i direktiverne om elektronikaffald
(WEEE), udtjente køretøjer (ELV) og batterier.
Bygge- og anlægsaffald: Kommissionen anfører, at bygge- og anlægsaffald udgør en af de
største kilder til affald i Europa, og at en stor del af materialerne er genanvendelige. Bygninger
er centrale, idet de har et betydeligt miljømæssigt aftryk. Kommissionen vil tage en række
initiativer ift. at fremme øget genanvendelse via demonstrationsprojekter og vejledninger og
udvikle indikatorer for at vurdere den miljømæssige performance gennem en bygnings livscy-
klus.
Biomasse og biobaserede produkter: Kommissionen anfører, at biobaserede produkter er vigti-
ge i den cirkulære økonomi. Biobaserede materialer (herunder tømmer, afgrøder og fibre) kan
anvendes til en lang række produkter og udgør et alternativ til fossile materialer. Biobaserede
produkter har en række fordele ift. genanvendelse, bionedbrydelighed og komposterbarhed.
Kommissionen angiver, at en kaskadeudnyttelse af ressourcer skal fremmes, hvor det er mu-
ligt. Biobaserede produkter, som fx tømmer kan benyttes på mange måder og genbrug og
genanvendelse kan finde sted mange gange. Nationale initiativer som fx udvidet producentan-
svar eller foranstaltninger til træemballage eller separat indsamling af træ kan have en positiv
betydning. Kommissionen vil arbejde for at identificere og dele de bedste erfaringer inden for
sektoren og fremme innovation. Det reviderede forslag til emballagedirektivet indeholder et
bindende EU mål for genanvendelse af træemballage og forslag til affaldsrammedirektivet in-
deholder en bestemmelse om at sikre separat indsamling af bio-affald. Kommissionen vil
fremme synergier ift. cirkulær økonomi, når Kommissionen vurderer bæredygtigheden af bio-
energi under Energiunionen. Kommissionen vil overveje at opdatere den gældende Bioøkono-
mistrategi fra 2012 med henblik på at bidrage til en mere cirkulær økonomi.
6. Innovation, investeringer og andre tværgående områder
Kommissionen anfører, at omstillingen til cirkulær økonomi er en systemisk forandring, og at
innovation derfor spiller en afgørende rolle. Der er behov for nye teknologier, processer, nye
tjenesteydelser og nye forretningsmodeller. Målet er at indarbejde cirkulær økonomi i EU’s
politik på andre ressortområder, herunder særligt indenfor innovations- og investeringspolitik-
ken. Det vil bl.a. ske ved at indarbejde cirkulær økonomi i de finansieringsmekanismer som
findes i EU. Kommissionen har afsat 650 mio. euro til at udvikle cirkulær økonomi via Kommis-
sionens forskningsprogram, Horizon 2020, og vil gennemføre pilotprojekter, der skal hjælpe
iværksættere med at overvinde reguleringsmæssige barrierer.
Side 8/19
Økonomiske ressourcer fra den private sektor skal også orienteres mod muligheder indenfor
cirkulær økonomi. For den finansielle sektor kan sådanne projekter afvige markant fra 'busi-
ness as usual'. Den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) er et instrument, som
kan bringes i anvendelse. Sammen med den europæiske investeringsbank vil Kommissionen
understøtte investeringer i cirkulær økonomi.
7. Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi
Kommissionen anfører, at det er vigtigt med et sæt pålidelige indikatorer for at kunne måle
fremskridt ift. at opnå en cirkulær økonomi.
Målet er at kunne følge fremdriften i cirkulær økonomi for at kunne vurdere effekten og udvik-
lingen. Kommissionen vil i tæt samarbejde med EEA og medlemslandene etablere et indikator-
sæt, som kan udgøre en monitoreringsramme for cirkulær økonomi. Indikatorsættet vil bygge
på relevante eksisterende indikatorer, herunder fra Kommissionens Resource Efficiency Score-
board og Raw Material Scoreboard.
Indikatorsættet vil blive publiceret i tæt sammenhæng med Kommissionens afrapportering ift.
de globale mål for bæredygtig udvikling og vil inkludere en ny indikator for madspild samt in-
dikatorer for forsyningssikkerhed for centrale råmaterialer, reparation and genbrug, affalds-
dannelse, affaldsforvaltning, handel med sekundære råmaterialer i EU og med ikke-EU lande,
og brugen af genanvendte materialer i produkter.
Kommissionen vil afrapportere om fremskridtet for implementeringen af handlingsplanen 5 år
efter dens vedtagelse.
8. Konklusion
Kommissionen inviterer Europa Parlamentet og Rådet til at endossere handlingsplanen og til
aktivt at deltage i dens implementering i tæt samarbejde med relevante interessenter.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen og har ikke behandlet Cirkulær
Økonomi pakken efter dens vedtagelse 2. december 2015. Europa-Parlamentet kom dog på
eget initiativ d. 9. juli 2015 med en rapport om Cirkulær Økonomi, hvor parlamentet fokusere-
de på:
Indikatorer og mål: Europa-Parlamentet ønsker et sæt robuste indikatorer, der kan anvendes
som grundlag for fastsættelse af robuste mål. Europa-Parlamentet ønsker bl.a. et mål for res-
sourceproduktivitet på 30 procent frem mod 2030 samt et bindende mål for affaldsreduktion.
Produkter og eco-design: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. en udvidelse og modernisering af
eco-designdirektivet, således at direktivet udvides til også at omfatte ikke energirelaterede
produkter og således at ressourceeffektivitetskrav indarbejdes som bindende krav under direk-
tivet. Europa Parlamentet ønsker endvidere udvidelse af producentansvar, en styrkelse af ud-
fasningen af skadelige kemiske stoffer i relation til Reach- og Weee-direktiverne, samt en
Side 9/19
overvågning af, hvorvidt produkter produceret såvel i som uden for Europa lever op til krave-
ne.
Udfasning af affald: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. bindende mål for 2025 for affaldsredukti-
on ift. kommunalt, industrielt og kommercielt affald. Parlamentet ønsker et genanvendelsesmål
i 2030 på 70 procent for kommunalt affald og 80 % for emballageaffald, en betydelig be-
grænsning af forbrænding af affald, en bindende udfasning af deponering, mv. Målene skal
bygge på solide afrapporteringsmetoder. Parlamentet ønsker en streng begrænsning af for-
brænding i 2020, så det alene anvendes på ikke genanvendelige og ikke bio nedbrydelige for-
mer for affald. Parlamentet ønsker en bindende indfasning af reduktion af deponering (2020,
2025, 2030), som leder frem til et forbud mod deponering, undtaget for farligt affald og ’resi-
dual waste’. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at indføre afgifter på deponering og
forbrænding. Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen foreslår det samme mål for alle
medlemslande for ikke at underminere det indre marked. Parlamentet opfordrer endvidere
Kommissionen til at sikre, at alle lande implementerer affaldslovningen effektivt.
Bæredygtige bygninger: Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen fokuserer på bygnin-
gers ressourceeffektivitet og udvikler en langsigtet strategi for bygninger. Parlamentet ønsker
endvidere, at det undersøges om direktivet om industrielle emissioner kan anvendes ift. byg-
ningsområdet, mv.
Sekundære råmaterialer: Europa-Parlamentet ønsker, at der udvikles virkemidler, der kan un-
derstøtte en langsigtet politisk ramme som fremmer brugen af sekundære råmaterialer, her-
under også ved at fremme industriel symbiose.
Øvrige virkemidler: Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at undersøge andre virke-
midler, herunder fx på skatteområdet, ift. finansiering, mv. Europa-Parlamentet opfordrer end-
videre Kommissionen til at etablere et permanent rådgivende organ bl.a. med deltagelse af
virksomheder og organisationer.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Der henvises til grundnotat for affaldsdirektivændringerne for så vidt angår affaldsregulerin-
gen.
Konsekvenser
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa.
Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan
således være et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse,
forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af naturressourcer i Europa.
Kommissionen vurderer, at en fuld overgang til cirkulær økonomi både kan bidrage med mil-
jømæssige og økonomiske fordele. Kommissionens teoretiske vurdering af en fuld overgang til
Side 10/19
cirkulær økonomi indebærer, at EUs virksomheder vil kunne spare 600 milliarder euro, svaren-
de til 8 % af deres årlige omsætning via tiltag inden for bedre produktdesign, affaldsforebyg-
gelse og genbrug. Der vil være mulighed for at skabe 580.000 jobs, samt at opnå en reduktion
i EUs CO2 udledninger på 450 millioner tons pr. år. Kommissionen vurderer endvidere, at dette
vil kunne bidrage til jobskabelsen, således, at der i 2030 er skabt mere end 170.000 direkte
jobs. Forbrugerne vil spare penge, når de får adgang til produkter, der er mere holdbare, bæ-
redygtige og med et mindre indhold af farlige kemikalier. Der kan også opnås en reduktion i
drivhusgasudledninger på mere end 500 millioner ton mellem 2015 og 2035. Dette vil ske di-
rekte ved at minimere udledningen fra affaldsdeponering og indirekte ved at bruge ressourcer-
ne flere gange.
Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af den fremlagte Cirkulær Økonomi handlings-
planens konsekvenser. Hovedparten af initiativerne i handlingsplanen er formuleret som over-
ordnede hensigtserklæringer, hvorfor det ifølge Kommissionen ikke er muligt at udarbejde
præcise konsekvensanalyser af disse.
Det forventes dog, at størstedelen af de konkrete initiativer, der følger op på handlingsplanen,
vil medføre væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Initiativernes
statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konse-
kvenser vil løbende blive vurderet i takt med, at de fremlægges af Kommissionen.
Høring
Den samlede pakke om cirkulær økonomi blev den 2. december 2015 udsendt i almindelig hø-
ring til en bred kreds af interessenter. Der er modtaget i alt 29 høringssvar.
Generelt
Handlingsplanen hilses generelt velkommen af Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Af-
falds – og Ressourceindustrien (ARI), Landbrug & Fødevarer (L&F), Region Midtjylland (RMI),
Danske Revisorer, 3F Transportgruppen, Foreningen af producenter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Dansk Retursystem (DRS), Biorefining Alliance (BA), Genind-
vindingsindustrien (GI), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR),
Københavns Kommune (KK), European Recycling Platform (ERF), Den frivillige aftale om WEEE
(DFAW), Plastindustrien (PI), KL (Kommunernes Landsforening), Forbrugerrådet TÆNK (FRT),
Dansk Affaldsforening (DAF) og Elretur (ER).
DE, FEHA, GI, ERF, DFAW mener, at markedet er den centrale faktor ift. ressourceproduktivitet
og cirkulær økonomi, og at omstillingen skal være markedsdrevet med fokus på økonomi og
konkurrenceevne. DI mener, at cirkulær økonomi bedst fremmes ved en klar og sammenhæn-
gende lovgivning på EU-niveau, og at lovkrav alene skal vedrøre forhold, som markedet ikke
kan regulere selv. ARI påpeger, at selvom Kommissionens fokus på frivillig brancheindsats er
at ønske, så er det tvivlsomt om dette vil medføre en hurtig nok omstilling til cirkulær økono-
mi.
DI, GI, ARI mener, at EU bør sætte fokus på implementering og håndhævelse af eksisterende
lovgivning, og fjernelse af uhensigtsmæssige barrierer.
DRS ser styrken i handlingsplanen i, at fokus er på hele produktkæden, hvilket påpeges som
vigtigt for at sikre en langsigtet og reel cirkulær økonomi. RMI finder det positivt, at initiativer-
Side 11/19
ne rammer på flere niveauer, og mener bl.a. at udnyttelse af biprodukter, tilskyndelse til mar-
kedsføring af miljøvenlige produkter og genanvendelsesordninger er vigtige skridt.
L&F understreger, at handlingsplanen bærer præg af et affaldsfokus, og at det er en svaghed,
at potentialerne i erhvervet og bioøkonomien ikke står stærkere. Det påpeges, at der i høj
grad er brug for samarbejde på tværs af myndigheder, og at den komplekse regulering af fø-
devarevirksomheder i sig selv er en barriere, samt at biproduktforordningen er helt central,
når der skal identificeres regelbarrierer for cirkulær økonomi i landbrugs- og fødevaresektoren.
Produktion
Produktdesign
DI støtter af en gennemgang af produktreguleringen på EU niveau, således at der skabes
sammenhæng mellem de forskellige lovgivningskrav, samt opfordrer til, at der ses på sam-
menhængen over hele produktets livscyklus fra produktdesign til genanvendelse og affaldsfa-
sen, da EU’s produktregulering bør balancere beskyttelse af miljø og sundhed og virksomheder
gode muligheder for at udvikle konkurrencedygtige produkter. GI nævner vigtigheden af et
øget samspil mellem EU´s affalds- og kemikalielovgivning samt produktpolitik (eco-design),
således at farlige stoffer begrænses allerede i produktdesignfasen.
DI mener, at eco-designdirektivet er et godt redskab til at fremme cirkulær økonomi, da det
ligestiller varer produceret inden for og uden for EU. DI mener, at direktivets fulde potentiale
med fordel kan udnyttes til at fastsætte miljøkrav, der hvor det efter en livscyklus-screening
giver mening, og der hvor der reelt kan reguleres uden at hindre innovation og ny produktud-
vikling. I udviklingen af eco-design lovgivning og standarder bør hele leverandørkæden inddra-
ges på tværs. DI og DFAW lægger vægt på udviklingen af horisontale krav til bredere produkt-
grupper, bl.a. nævnes information om indhold i materialer og farlige stoffer, let adskillelighed
og let tilgængelighed til materialer, samt reducering af blandingsprodukter.
DE støtter, at muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske og elektroniske pro-
dukter vurderes og anbefaler, at internationale producenter af fx køleskabe og komfurer ind-
drages. DAF finder det helt afgørende, at andre produkter end energirelaterede produkter om-
fattes af eco-designdirektivet, og anfører, at det er væsentligt med en tidsmæssig sammen-
hæng mellem eco-designdirektivet, rene materialestrømme, samt de forhøjede genanvendel-
sesmålsætninger.
FRT støtter tiltagene ift. produktdesign, men kritiserer, at arbejdsplanen for eco-
designdirektivet ikke er offentliggjort endnu.
Miljømærkning Danmark understreger, at cirkulær økonomi allerede er integreret i miljømær-
kerne, da disse anvender et helhedsperspektiv og der opstilles miljøkrav, som påvirker alle
faser af produkters livscyklus (produktvalg, reparation, fornybare råvarer, genanvendelse af
råmaterialer, minimering af skadelig kemi), hvorfor erfaringer fra miljømærkearbejdet bør
medtages når cirkulær økonomi skal styrkes i ecodesign-direktivet, samt i forhold til at under-
støtte små- og mellemstore virksomheder.
Side 12/19
FEHA understreger i forhold til produkters holdbarhed, at problemstillingen er forskellig fra
produktgruppe til produktgruppe, og at hårde hvidevarer har en lang levetid i gennemsnit 13
år, hvorfor det oftest ud fra energi- og sundhedsmæssige hensyn er bedre med udskiftning til
et nyt produkt. FEHA, ERP, DFAW, ER er med henvisning til ”Den frivillige aftale om WEEE”
særdeles skeptisk over for anvendelsen af differentierede afgifter i forhold til WEEE, da admini-
strationsudgifterne hertil langt vil overstige en eventuel gevinst.
DE understreger, at det bør være frivilligt om en virksomhed kan se en forretningsidé i at op-
rette en reparationsservice, og at bedre produktdesign og mere adskillelige produkter ikke må
medføre forøget risiko for forbrugeren.
DI understreger, at indførelse af udvidet producentansvar med henblik på opnåelse af bedre
produktdesign kun bør indføres i EU, hvis det reelt giver et incitament til producent og forbru-
ger ift. at vælge de mest miljørigtige produkter. I implementeringen bør der være klart fokus
på interessenternes rollefordeling og skarpe grænser for ejerskab. DI, DN og DØR understre-
ger, at det er vigtigt, at incitamentet til ændring af produktdesign hos producenter skabes og
bevares. DRS finder det glædeligt, at et udvidet producentansvar fremhæves som et centralt
element i en effektiv affaldshåndtering.
Københavns Kommune (KK) opfordrer Kommissionen til at overveje flere initiativer til under-
støttelse af cirkulær økonomi, samt at sikre at initiativer i produktionsfasen ikke skaber pro-
blemer med genbrug, reparation og ”refurbishment” m.v. KK mener, at der bør satses på mu-
ligheder for opgradering af elektroniske produkter. KK og KL fremhæver særligt initiativer til
fremme af ”design for recycling”.
FEHA generelt advarer mod detailstyring og formulering af produktspecifikke krav i forhold til
innovation og produktudvikling. DE advarer mod detailstyring uden omtanke for miljø-, mar-
kedspotentialer og det globale marked, samt påpeger, at indførelse af specifikke europæiske
produktregler kan bremse innovation og hæmme konkurrenceevnen for europæiske virksom-
heder.
Produktionsprocesser
L&F mener, at BREF dokumenterne ikke er det bedste værktøj til at fremme ”bedste praksis”,
men mener, at BREF kan understøtte sammenhængen til en cirkulær strategi ved at lade prin-
cipperne om cirkulær økonomi indgå i den cross media vurdering, som er en del af BAT tekno-
logierne. GI foreslår, at der laves en harmoniseret definition af de forskellige affaldsstrømme
via en opdatering af eksisterende BAT og BREF retningslinjer for affaldshåndtering, hvilket vil
sikre mere ens standarder på tværs af EU. GI anfører i forhold til minedrift af affald, at Kom-
missionens vejledning så vidt muligt bør sikre, at genanvendelige materialer adskilles så effek-
tivt som muligt fra ikke-genanvendeligt materiale, samt anvise, hvordan ikke-genanvendeligt
materiale håndteres gennem eksempelvis BAT retningslinjer for forbrændings- og sorterings-
anlæg.
DI og ARI er principielt imod benyttelse af BREF/BAT til ressourceoptimering, da IE-direktivet
skal holdes til sit oprindelige formål nemlig håndtering af emissioner fra produktionsstedet.
Side 13/19
L&F foreslår, at landbrugs-miljøteknologierne bliver omfattet af EU ETV pilotprogrammet. Dan-
ske Havne opfordrer til, at der udarbejdes yderligere BREF-dokumenter i forhold til bedste
praksis for modtagelse og håndtering af farligt affald.
DI støtter ensartede regler for biprodukter.
AU understreger, at der bør indføres dokumentationskrav til grønne virksomheder og industrier
i forhold til miljø- og klimatiltag.
DI mener, at EMAS har udfyldt sit formål, og at der ikke fremadrettet bør satses på denne, da
virksomheder i dag vælger internationale standarder.
Forbrug
DI støtter generelt op om anvendelse af miljøkriterier, hvor det er meningsgivende og en for-
retningsmæssig mulighed med inddragelse af hele leverandørkæden i udviklingen heraf.
DI foreslår, at alle nationale og regionale miljømærker puljes under EU’s miljømærke ”Blom-
sten”, så der skabes ét fælles europæisk miljømærke, der bygger videre på fundamentet i Eco-
designdirektivet, baseret på faglige transparente kriterier. DE opfordrer også til større opbak-
ning til EU-Blomsten og foreslår forenkling af EU Blomstens kriterier, så mærket er enkelt at
søge om også for små virksomheder. DN og DØR mener, at det skal gøres nemmere og billige-
re for forbrugerne at handle bæredygtigt bl.a. ved køb af miljømærkede produkter. KL finder,
at det er afgørende i forhold til miljømærke-ordningen herunder den kommende REFIT, at pro-
dukterne er designet miljørigtigt (LCA) og at der lægges vægt på, i hvor høj grad de er med til
at optage genbrugte og genanvendte materialer i produkter.
DI og FRT støtter et uafhængigt testprogram, der på EU niveau kan kortlægge problemet med
planlagt forældelse.
DE mener, at deleøkonomiske serviceydelser skal dokumentere, at de gavner miljøet, og at de
ikke påfører sekundære miljøbelastninger. KL mener, at det er vigtigt med et kontrolsystem af
produkter, så ”green-washing” og vildledende markedsføring undgås.
DI mener, at det er afgørende, at der skabes efterspørgsel efter cirkulær økonomi løsninger.
DE undrer sig over, at handlingsplanen ikke understreger, at efterspørgsel er en vigtig forud-
sætning for omstillingen. DE mener, at forbrugerne og offentlige grønne indkøb er afgørende
for efterspørgsel og markedsdrevet omstilling til cirkulær økonomi.
FRT opfordrer til, at forbrugeren oplyses om produktets forventede levetid i købssituationen,
da dette er med til at afspejle en mere reel pris på produktet. Samtidig foreslår FRT dels for-
længelse af reklamationsfristen for produkter for at forlænge produktlevetiden, samt dels for-
længelse af perioden, hvor forhandleren har bevisbyrden.
DI finder det positivt, at det offentlige viser vejen, og finder udvikling af europæiske kriterier
for offentlige grønne indkøb ønskværdig. Cirkulær økonomi skal være en forretningsmodel,
Side 14/19
hvor det giver mening økonomisk og miljømæssigt. DI forslår, at anvendelse af totalomkost-
ninger indregnes, da dette kan bidrage til at cirkulære økonomiløsninger vælges. Udbud med
funktionskrav bør i højere grad anvendes, så fokus er på opnåelse af en funktion, ydelse eller
effekt, hvorved muligheder for nye forretningsmodeller og innovation skabes. Miljømærkning
Danmark understreger, at samspillet mellem offentlige grønne indkøb og miljømærkning bør
adresseres i forhold til muligheden for at kunne stille krav om miljømærkede produkter i hen-
hold til det nye udbudsdirektiv. KL foreslår, at der skabes en høj transparens omkring mar-
kedsførte produkter fx differentiering på produktdesign igennem en yderligere kategorisering,
således at offentlige indkøbere kan tilpasse kravspecifikationerne herefter.
ER fraråder anvendelsen af afgifter til regulering af forbrugeradfærd, da dette vil forværre
virksomhedernes konkurrenceevne. ER mener, at der er behov for en EU kortlægning af hvilke
produktgrupper det miljømæssigt giver mening at genbruge, kortlægning af markedet for
brugt udstyr, samt af evt. pulterkammereffekt, der kan medføre overforbrug.
GI støtter fremme af genbrug og reparation, men mener, at udviklingen af et genbrugsmarked
er et anliggende for private virksomheder.
Affaldshåndtering
DI, DE, FEHA, L&F, PI, ARI understreger vigtigheden af et større og mere konkret fokus på
ensartet implementering og håndhævelse af affaldslovgivningen i hele EU. DE anbefaler, at
regelbarrierer for udvikling af en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse fjernes
hurtigst muligt, ligesom det er vigtigt med fælles affaldsdefinitioner og standarder for genan-
vendte materialer.
DE mener, at målene for indsamling og genanvendelse af emballagematerialerne er ambitiøse
men realistiske. DI mener at deponeringsmålsætningen burde omfatte alt affald og ikke kun
husholdningsaffald, da affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttegøres med energi-
udnyttelse, ikke skal deponeres. DN og DØR understreger, at reduktion i mængden til deponi
ikke må betyde øget forbrænding, og foreslår derfor også et mål for max forbrænding, og på-
peger samtidig, at der mangler et bud på konkret målemetode ift. genanvendelse. PI så gerne
et fuldstændigt forbud mod deponi for genanvendelige materialer. FRT, ARI ærgrer sig over, at
kravene til genanvendelse og deponering er blevet lavere. ARI finder dog samtidig at der er
tale om ambitiøse målsætninger og gode drivere for omstillingen til en cirkulær økonomi. KL
mener, at genanvendelsesmålet og målet på emballageområdet er meget ambitiøse og svære
at nå både for Danmark og for EU.
DI mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye for-
retningsmodeller, og så markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lov-
givningskrav minimeres. DE og GI er positive overfor udvidet producentansvarsordninger som
virkemiddel i et liberaliseret affaldsmarked, dog skal det være med en helhedsorienteret ind-
retning af ordningerne, så erhvervslivet ikke påføres unødvendige økonomiske og administrati-
ve byrder. KL synes umiddelbart, at det er fornuftigt, at sætte minimumskrav til produktan-
svarsordningerne, så der sikres ensartede krav til ordningerne, og hvad de skal levere over
hele EU, men understreger, at den ønskede effekt ikke opnås, hvis den ekstra økonomiske
byrde blot væltes over på forbrugeren.
Side 15/19
L&F understreger, at det i forhold til det organiske affald er vigtigt at skelne mellem affald fra
fødevareproducerende virksomheder, og det madspild, der sker i detailled og hos forbrugerne,
og at de savner et separat mål for udsortering og genanvendelse af det organiske affald. ARI,
Brancheforeningen for Biogas (BBF) og DN og DØR finder det afgørende for ressourceeffektivi-
teten, at der fastsættes konkrete mål for udsortering og genanvendelse af organisk affald. BA
finder det bemærkelsesværdigt, at forurening af affaldet med svært nedbrydelige stoffer er
stedmoderligt behandlet i handlingsplanen.
Fra affald til ressourcer - marked for sekundære råstoffer og vandgenbrug
GI mener, at EU´s affaldslovgivning bør omdøbes til ”ressourcelovgivning” med henblik på at
understøtte skiftet fra bortskaffelse til genanvendelse, således at betegnelsen ”affald” kun bru-
ges for materialer, der ikke tjener et formål i værdikæden og udelukkende skal forbrændes og
deponeres.
ARI understreger, at der er brug for både skærpede affaldsmålsætninger og en ny markeds-
mæssig regulering. ARI og DAK havde gerne set konkrete forslag, der understøtter anvendelse
af sekundære materialer i produkterne.
DI, KL, KK synes, at det er positivt, at der skabes et indre marked for sekundære råstoffer, og
støtter udviklingen af kvalitetsstandarder for sekundære ressourcer. DRS understreger, at det
er vigtigt, at der udvikles mekanismer, som fremmer en stabil efterspørgsel efter sekundære
råvarer, således at udviklingen af cirkulær økonomi ikke tilbagerulles ved store udsving i prisen
på jomfruelige råstoffer.
DI foreslår en lettelse i adgangen til at transportere affald/sekundære ressourcer til genanven-
delse på tværs af grænser. Lyskildebranchens WEEE forening (LWF), DI, ARI og GI peger på,
at der er behov for revision af transportforordningen, og at reglerne heri udgør en barriere for
øget genanvendelse. Der peges nærmere bestemt på et behov for gensidig anerkendelse af
medlemslandenes vurderinger indenfor visse felter, bl.a. hvornår affald har nået ”end of wa-
ste”, og på et behov for administrativ harmonisering. DI bemærker, at kun lande, der overhol-
der affaldsreglerne, bør være omfattede af lempeligere regler. FEHA peger på et behov for
håndhævelse, særligt på WEEE-området.
KL understreger vigtigheden af skærpet kontrol med genanvendelsen, så gradvis forurening af
produkterne undgås og forringelse af materialer hindres.
KL støtter revisionen af gødningsforordningen og finder det positivt, at der åbnes op for miljø-
standardisering af biologiske næringsstoffer til landbrugsjorde. Det er essentielt for bioøkono-
mien og lukning af næringsstofkredsløbet, at der kommer ensartede regler i EU. L&F støtter
handlingsplanens fokus på at fremme udnyttelsen af plantenæringsstoffer i organisk affald,
men understreger, at der er udfordringer ift. anden regulering på området fx nitratdirektivet,
som skal løses. DI lægger særlig vægt på at fremme genanvendelse af fosfor fra slam og or-
ganisk affald som gødning, og mener, at det er vigtigt med ens regler, der sætter høje kvali-
tetsstandarder.
Side 16/19
DANVA finder det meget positivt, at handlingsplanen har fokus på genbrug af vand og spilde-
vand, og bemærker, at det er væsentligt at være opmærksom på genanvendelse af øvrige res-
sourcer særligt i spildevand, bl.a. fosfor, men også kulstof og kvælstof. DI påpeger, at det og-
så er vigtigt med fokus på vandspild i distributionssystemer, samt at reguleringen tager højde
for de store forskelle på adgangen til vand, der er i EU. L&F savner omtale af genbrug af vand
internt i industrien.
DI, DE, ARI og DAK peger på vigtigheden i samspillet mellem EU’s kemikalielovgivning REACH
og affaldslovgivningen. GI nævner i denne sammenhæng også produktpolitik (eco-design), og
anfører at farlige stoffer bør begrænses allerede i produktdesignfasen. DE påpeger vigtigheden
af udskillelse af alle materialer og kemiske stoffer, der ikke egner sig til genanvendelse. KL
påpeger vigtigheden af at anvende forebyggelses- og forsigtighedsprincippet særligt i forhold
til materialernes genanvendelse. DI og ARI foreslår en indsats som sikrer, at manglende viden
om gamle produkter ikke er hindrende for genanvendelse, at uønskede kemikalier ikke recirku-
leres, så forbrugerne bliver eksponeret herfor; at genanvendelsesvirksomheder sikres adgang
til den viden, der følger med produkterne om disses sammensætning og indholdsstoffer.
DE understreger, at det er altafgørende vigtigt, at standarder og teknologi bliver i stand til at
give garantier og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og
problematiske kemikalier, samt at genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve
samme kemikaliekrav, som nye materialer og kemiske stoffer.
AU påpeger, at der bør være initiativer, der handler om egnetheden til genanvendelse, hvilket
vil sikre sikker genanvendelse af upgraderede sekundære materialer, samt at der kigges på
upgraderings-teknologier, der sikrer kvaliteten af sekundære råmaterialer. Der er behov for
regulering af brugen af alle sekundære råmaterialer og materialestrømme i et fremtidigt nul-
affaldssamfund. AU og KL foreslår benyttelsen af højere niveauer i affaldshiarkiet.
Dong Energy ser et potentiale i mere avanceret affaldshåndtering. Potentialet ligger både i
behovet for bedre håndtering af stigende affaldsmængder og ikke mindst i et mere intelligent
og avanceret samspil mellem sektorer, så som affald, el, varme og transport.
Prioriterede områder
Generelt efterlyser AU sikker håndtering af skadelige værdiløse mikro-forurenere for plast,
madspild og kritiske råstoffer, ligesom det foreslås at gøre brug af en generisk ramme til at
kombinere et fokus på effektive ressourcer med miljø og sundhedsmæssige aspekter.
Plast
DE er bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for plast kan blive udfordret af
de meget lave oliepriser. DE påpeger, at Kommissionen bør sikre, at de private aktører har
interesse i at deltage ved tidligt i processen at sikre de rette rammebetingelser og de private
aktørers adgang til plastaffaldet. KL mener, at plaststrategien bør have fokus på bedre afsæt-
ning på det indre marked, og sikring af større kvalitet i det indsamlede plast, samt koblingen
til reguleringen af eco-design og kemikalier. DI og PI påpeger, at det er afgørende, at udfor-
dringen om at nå ambitiøse genanvendelsesmål håndteres i sammenhæng med en risikobase-
Side 17/19
ret tilgang for spredning af uønskede kemiske stoffer gennem anvendelsen af sekundære råva-
rer.
Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-målene ift. marint af-
fald. Danske Havne anfører, at der er behov for, at håndtering af opfisket affald fra havet får
sin egen strategi.
Madspild
DI, DE og Stop Spild Af Mad (SSAM) støtter generelt Kommissionens initiativer, der har til for-
mål at minimere madspild. FEHA finder det fremsynet, at madspild er inkluderet i pakken om
cirkulær økonomi og gør opmærksom på, at der er en række nye teknologier omkring indret-
ning af køleskabe og vakuumpakning af fødevarer, som bør inddrages i indsatsen mod
madspild, og at FEHA gerne vil deltage aktivt i arbejdet fremover. SSAM og FEHA bemærker
dog, at den foreslåede platform om madaffald, der bl.a. skal støtte opnåelsen af FN’s bæredyg-
tighedsmål, er overflødig, og de efterlyser derimod reel handling og gennemslagskraft i kam-
pen mod madspild. Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-
målene ift. madspild. DE understreger, at det er afgørende for dagligvarehandlen, at fødevare-
sikkerheden er i orden, og foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år,
for at den nationale indsats giver mening i forhold til madkultur og igangværende initiativer.
L&F bemærker, at fx den danske indsats via Partnerskab om mindre madspild er en god ind-
sats, og viden herfra bør inddrages i det videre arbejde med EU-handlingsplanen. DN og DØR
understreger, at det er vigtigt at inddrage landbrugs- og fødevareindustrien i løsningerne på
madspildsproblematikken.
Kritiske råstoffer
ER er enig i, at sjældne råstoffer skal genanvendes, men ikke i at der skal ske regulering på
nationalt plan. ER anfører, at der mangler specialisering på området for sjældne jordarter, da
disse oftest mistes i smelteprocessen, og at EU bør fremme markedsvilkårene for udviklingen
af teknologier til effektiv udvinding af de sjældne jordarter.
Byggeri og nedrivning
DI påpeger, at det er vigtigt at cirkulær økonomi tænkes på tværs af Kommissionens initiati-
ver, så evt. modsætningsforhold håndteres. Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at
adressere, hvilke krav, der stilles til genanvendte byggematerialer, så der ikke opstår en uret-
mæssig konkurrencesituation mellem nye og genanvendte byggematerialer. DI mener, at ar-
bejdet med europæiske standarder bør fremskyndes.
Biomasse og bio-baserede produkter
L&F mener, at der mangler en konkret henvisning til de muligheder, der ligger for at ressour-
ceoptimere produktionen af biomasse, dvs. effektivisering i primærproduktionen, hvor der ge-
nerelt er et meget stort potentiale. DN og DØR mener, at det er vigtigt at nå til enighed om
bæredygtighedskriterier for biomasse. DI mener, at målsætninger om genanvendelse bør være
baseret på genanvendelsesprocenter og ikke eksplicitte teknologivalg.
Side 18/19
BA opfordrer til, at affald til energiudnyttelse deles i to grupper. En gruppe til udnyttelse gen-
nem avanceret bioraffinering, hvor affaldets indholdsstoffer bevares. Denne gruppe placeres på
linje med genanvendelse: Den anden gruppe til udnyttelse til el og varme placeres lavest i af-
faldshierarkiet.
Innovation og investeringer og øvrige horisontale tiltag
DI mener, at innovative løsninger og nye forretningsmodeller er afgørende for overgangen til
en cirkulær økonomi. DE understreger, at der er brug for økonomiske incitamenter og afgifts-
regler, der tænker cirkulært frem for lineært. KL finder det uklart, hvordan støtten helt konkret
skal udmøntes. AU understreger, at det særligt er opgraderingsteknologier, der bør være i fo-
kus, samt foreslår, at der udvikles incitamenter til at internalisere eksternaliteter.
KK foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan økonomiske rammevilkår og instrumenter
bedst designes for at fremme cirkulær økonomi.
Monitorering af fremdrift mod en cirkulær økonomi
Danske revisorer anbefaler, at der opsættes et mere konkret mål om udvikling af en standard
for måling og rapportering af effekten af cirkulær økonomi med tilhørende principper for opgø-
relsesmetoder, med henblik på at kunne kvantificere effekten af cirkulær økonomi, herunder
brug for benchmarking. DI støtter udviklingen af et metodegrundlag til målbarhed af, hvordan
det går med cirkulær økonomi på tværs af medlemsstaterne under hensyntagen til virksomhe-
ders administrative omkostninger ved indberetninger. AU understreger, at det er velkendt, at
der er massiv mangel på data til måling på bæredygtighed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere operationelt og mar-
kedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,
beskæftigelse og ressourceeffektivitet, end den meddelelse, som blev fremlagt af den tidligere
Kommission. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af Kommissionens
bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt samar-
bejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans
og næstformand Katainen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i Europa velkommen.
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Der
er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af grænser, hvorfor det er væsentligt at sikre
en fælles europæisk tilgang, som udnytter de nye muligheder uden at skabe unødige byrder.
Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan
være et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsy-
ningssikkerhed og bæredygtig brug af naturressourcer i Europa.
Side 19/19
Regeringen lægger vægt på, at der findes en balance mellem regulering og frivillighed, så de
kommende initiativer samlet set giver samfundsøkonomiske gevinster og således, at en fælles
europæisk tilgang til cirkulær økonomi bliver til gavn for dansk erhvervsliv.
Regeringen støtter en offensiv EU tilgang til cirkulær økonomi, og støtter herunder også op
omkring eksisterende vedtagne EU politikker ift. cirkulær økonomi, som Danmark har tilsluttet
sig, idet danske virksomheder har væsentlige interesser i en fælles europæisk tilgang.
Regeringens holdning til mål samt en mere detaljeret holdning til konkrete lovgivningsmæssige
initiativer afventer under alle omstændigheder en vurdering af forslagenes statsfinansielle,
samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske konsekvenser mv.
Regeringen arbejder for, at danske virksomheders styrkepositioner kommer til at stå centralt i
overgangen til en mere cirkulær økonomi i EU, således at dansk erhvervsliv kan få del i de nye
forretningsmuligheder, som en mere cirkulær økonomi vil medføre, og således at omstillings-
omkostningerne minimeres.
Regeringen støtter i udgangspunktet handlingsplanens ambitioner om at iværksætte EU initia-
tiver, der understøtter en cirkulær økonomi ift.:
- Produktdesign og produktionsprocesser
- Forbrug
- Affaldshåndtering
- Fremme af markedet for sekundære råmaterialer
- Prioriterede områder som plast, madspild, kritiske råstoffer, bygge- og anlægsaffald,
biomasse og biobaserede produkter
- Innovation, investeringer og andre tværgående områder
- Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi
Der udestår en omhyggelig analyse og vurdering af de forskellige initiativers økonomiske og
miljømæssige konsekvenser. Regeringen vil, når de enkelte konkrete initiativer i handlingspla-
nen fremlægges af Kommissionen, tage mere detaljeret stilling til initiativerne.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der har ikke tidligere været oversendt grundnotat om handlingsplanen til Folketingets Euro-
paudvalg (FEU).