Henvendelse af 18/1-16 fra Blik og Rørarbejderforbundet

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra Blik & Rør.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L95/bilag/3/1589566.pdf

    _________________________________________________________________________________________________________________
    BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V – tlf. 36 38 36 38 E-mail: forbundet@blikroer.dk – www.blikroer.dk
    Grøn BoligJob ordning for 2016/17
    Deputation for Skatteudvalget
    Onsdag d. 20. januar 2016 kl. 09.30
    Blik & Rørarbejderforbundet
    18. januar 2016
    MAM/mbp
    Bemærkninger til lovforslag
    Vi står overfor et langt, sejt træk for at gennemføre en grøn omstilling af den danske
    boligmasse. En grøn omstilling af boligmassen vil være til gavn for miljø, klima og for
    Danmarks energisikkerhed. Og det vil gavne udviklingen af dansk teknologi og kompetencer.
    Blik og Rørarbejderforbundets medlemmer udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-
    branchen. Langt størstedelen af vores 9.000 medlemmer er beskæftiget inden for byggeri og
    energioptimeringer, herunder bl.a. nybyggeri, renoveringsopgaver, fjernvarme, jordvarme,
    solvarmeanlæg m.v.
    Blik og Rør bakker det foreliggende lovforslag op og anbefaler, at lovforslaget inden endelig
    vedtagelse udbygges på to områder:
     Brugsvand på positivlisten.
    o 1/3 af det samlede energiforbrug går til opvarmning af varmt vand.
    o Selvom det samlede private vandforbrug er faldende, så stiger forbruget af
    varmt vand.
    o Tab i vandsystemer kan være op til 10% af boligen samlede energiforbrug.
     Kompetent arbejdskraft.
    o Der er kun garanti for, at investeringer i grøn omstilling virker, hvis opgaverne
    løses af kompetent og kvalificeret arbejdskraft.
    o Konkurrencen inden for håndværksydelser i Danmark skal nødvendigvis ses i et
    europæisk perspektiv. Derfor bør lovgivningen – i videst muligt omfang –
    bidrage til at sikre, at det er kompetente håndværkere, der udfører opgaver
    under Grøn BoligJob-ordning. Det er vigtigt for lovgivningens effekt og det
    omdømme ordningen får i den offentlige opinion.
    o Derfor bør der være en mekanisme i lovgivningen, der sikrer en vurdering af den
    faglige håndværksmæssige kompetence, der indgår i hver enkelt opgaveløsning.
    Blik og Rørarbejderforbundet bistår gerne med konkret rådgivning om brugbar lovtekst på
    disse områder.
    Med venlig hilsen
    p.f.v.
    Max Meyer
    Formand
    Skatteudvalget 2015-16
    L 95 Bilag 3
    Offentligt