Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 14. januar 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18212

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B22/20151_B22_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 14. januar 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om kommunalbestyrelses- og
    regionsrådsmedlemmers vederlag ved orlov
    [af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2015
    og var til 1. behandling den 15. december 2015. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Social- og Indenrigsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, RV og KF) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL, LA, SF, ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiets, Venstres, Radikale Venstres og Det
    Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er imøde-
    kommende over for at se på problemstillingen, men afviser
    beslutningsforslaget, da ændringer i givet fald forudsætter
    en ordentlig analyse af reglernes virkning i praksis og af
    mulige modeller for en løsning, som tager højde for de for-
    skellige vilkår, som kommunal- og regionalpolitikere har i
    forhold til folketingsmedlemmer. Social- og Indenrigsmini-
    steriet har igangsat en undersøgelse af kommunernes og re-
    gionernes praksis for anvendelse af de gældende regler, som
    forventes afsluttet i løbet af foråret 2016. Det vil derfor være
    uhensigtsmæssigt, hvis Folketinget på forhånd binder mini-
    steren til en bestemt løsning.
    Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Liberal Alliances, So-
    cialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udval-
    get mener fortsat, at der skal være mulighed og respekt for,
    at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer skal ha-
    ve deres liv med familien og deres civile arbejde til at hæn-
    ge sammen. DF, EL, LA, SF og ALT mener dog samtidig, at
    der bør gælde de samme regler som for andre hverv, og som
    gælder på arbejdsmarkedet: At man selvfølgelig skal have
    vederlag og mulighed for at indkalde en stedfortræder, når
    det handler om sygdom, barsel, graviditet, adoption osv. Når
    det gælder ferie, uddannelse og arbejdsmæssige begrundel-
    ser for fravær, bør der også være mulighed for at indkalde
    en stedfortræder, men så bør der ikke samtidig udbetales ve-
    derlag til den, som holder fri fra hvervet som folkevalgt. DF,
    EL, LA, SF og ALT bemærker desuden, at kommunalbesty-
    relsesmedlemmers vederlagsforhold ikke er en del af den så-
    kaldte Vederlagskommissions arbejde, som flere partier el-
    lers pegede på under førstebehandlingen af beslutningsfor-
    slaget. Da både eksempelvis Socialdemokratiet og Radikale
    Venstre under førstebehandlingen pegede på, at Vederlags-
    kommissionens arbejde var årsagen til, at de ikke ville stem-
    me for beslutningsforslaget, virker det mærkeligt, at partier-
    ne nu ikke stemmer for alligevel, men finder en anden for-
    klaring. DF, EL, LA, SF og ALT er uforstående over for,
    hvad man egentlig har behov for at undersøge, og mener ik-
    ke, at der er behov for at forhale beslutningsgangene yderli-
    gere.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2015-16
    AX018212
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Hans Christian Thoning (V) Jane Heitmann (V)
    Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
    Mette Abildgaard (KF) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S) fmd. Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
    Troels Ravn (S) Magnus Heunicke (S) Yildiz Akdogan (S) Pelle Dragsted (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 22
    Bilagsnr. Titel
    1 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 22
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om »Kommissoriet for en kommission vedrørende den samlede
    vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlem-
    mer og ministre« inkluderer kommunalbestyrelsesmedlemmer og regi-
    onsrådsmedlemmer, til social- og indenrigsministeren, og ministerens
    svar herpå
    3