Betænkning afgivet den 13. januar 2016

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. januar 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2015 og var
til 1. behandling den 19. november 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde-
vareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
18. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.
del – bilag 71 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 12.
november 2015 sendte miljø- og fødevareministeren de ind-
komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til forkastelse.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Ventre og
Socialistisk Folkeparti
Enhedslistens, Alternativets, Det Radikale Ventres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
randzoner er et målrettet og effektivt virkemiddel, der redu-
cerer forurening med bl.a. kvælstof og sprøjtemidler til
vandløb, søer og havet. Når randzonerne fjernes, vil det
medføre øget udvaskning med kvælstof og sprøjtegifte og
dermed øget forurening af vandløb, drikkevand og de kyst-
nære farvande.
I Danmark har vi i årevis arbejdet for at genoprette vand-
miljøet, og det er glædeligt, at vandmiljøet i de seneste år
endelig begynder at vise fremgang. Vandet er blevet klarere
ved kysterne, og ålegræsset begynder at vende tilbage. Men
fremgangen er spinkel, og vi er stadig langt fra målet. Ho-
vedparten af de danske fjorde lever fortsat ikke op til mål-
sætningen om god økologisk tilstand, så det vil fortsat være
nødvendigt at reducere forureningen til vores vandområder,
indtil naturen er genoprettet.
Med lovforslaget fjernes et af de mest effektive og øko-
nomisk fornuftige virkemidler med den risiko, at 30 års
vandmiljøindsats sættes over styr. Hvis vi øger forureningen
nu, risikerer vi, at algeopblomstringen igen tager fart, at åle-
græsset igen skygges væk, at alle de organismer, plante- og
dyrearter, der er ved at genetablere sig forsvinder, og at ar-
bejdet for et rent og sundt vandmiljø dermed skubbes årtier
tilbage.
EL, ALT, RV og SF er villige til at se på en mere målret-
tet brug af randzoner, men indtil dette foreligger, bør man
fastholde den nuværende beskyttelse for ikke at sætte 30 års
arbejde med at skaffe renere vand i fare.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at ud-
fordringerne for fødevare- og landbrugserhvervet er af en
sådan størrelse, at en bred og langsigtet aftale burde være
ønskelig for alle. Lovforslaget er en del af Venstreregerin-
gens fødevare- og landbrugspakke, som er indeholdt i rege-
ringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«. Desværre evnede
Venstreregeringen ikke at sikre en bred og langsigtet aftale.
Det skal Socialdemokratiet stærkt beklage.
Under 1. behandling af lovforslaget gjorde Socialdemo-
kratiet det gældende, at støtten til lovforslaget afhang af ind-
holdet i den samlede fødevare- og landbrugspakke. Regerin-
gen fravalgte en bred aftale, hvorfor Socialdemokratiet der-
for ikke kan støtte dette lovforslag.
Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi
er i hastig vækst. Udviklingen drives af en voksende global
befolkning og velstandsstigninger, særlig i de nye vækstøko-
nomier. Det giver efter Socialdemokratiets opfattelse et sti-
Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2015-16
AX018207
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 6
Offentligt
gende behov for en øget og mangfoldig fødevareproduktion,
som kræver et skærpet fokus på en bæredygtig og ressour-
ceeffektiv fødevareproduktion såvel i Danmark som globalt.
Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe vækst og
arbejdspladser i fødevareerhvervet i de kommende år. Dan-
ske producenter af fødevarer og fødevareteknologi har en
lang tradition for effektiv produktion og for fødevarer af høj
kvalitet, der er efterspurgt internationalt. Erhvervet har med
sin viden om bæredygtig og ressourceeffektiv fødevarepro-
duktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på
fødevareområdet. Dette ønsker Socialdemokratiet at frem-
me.
Det tidligere Vækstteam for Fødevarer vurderede, at fø-
devareerhvervet havde et stort potentiale for at få del i den
fremtidige globale vækst. Der er således mange eksisterende
og potentielle danske arbejdspladser i fødevareerhvervet for
både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående
uddannelser.
Parallelt med den hastige globale vækst og fødevareer-
hvervets potentialer står erhvervet også over for en række
alvorlige udfordringer, der skal håndteres, hvis erhvervets
potentiale skal udnyttes.
Landbrugets gæld er en bremseklods for udvikling og
indtjening. Lave afsætningspriser kan mærkes på bundlin-
jen. Og naturen og miljøet er under pres.
For at det danske fødevareerhverv kan få del i den fremti-
dige vækst på fødevareområdet, er der brug for en fortsat of-
fensiv indsats, der bygger på en forståelse af, at landbrugets
produktion og et øget råvaregrundlag er vigtigt for vækst og
arbejdspladser i hele fødevareerhvervet, og at dette skal ske
i samspil med natur og miljø.
Et moderne landbrug til en ny tid kræver gode generelle
rammevilkår, der understøtter fødevarevirksomhedernes
muligheder for at udnytte deres internationale markedspo-
tentiale og sikre en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget.
Rammevilkårene skal sikre væsentlige strukturelle tiltag,
der kan medvirke til, at landbruget kan arbejde sig ud af
krisen, og derved danne grundlag for en mere sund og bære-
dygtig finansieringssituation, da dele af landbruget står med
massive gældsudfordringer.
Rammevilkårene skal også animere fødevareerhvervet til
at skabe flere grønne arbejdspladser på ordentlige vilkår.
Endelig skal rammevilkårene sikre, at et effektivt grønt
landbrug aktivt og mere omkostningseffektivt bidrager til at
forbedre miljøtilstanden, samtidig med at reguleringen gøres
målrettet og differentieret på en måde, så Danmark fortsat
lever op til de klima- og miljøkrav, vi har forpligtiget os til
nationalt og internationalt. Der skal med andre ord være en
samtidighed mellem vækst- og miljøinitiativer.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
René Christensen (DF) fmd. Pia Adelsteen (DF) Ib Poulsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Lise Bech (DF)
Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Mette Bock (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
Lea Wermelin (S) Ole Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) Maja Panduro (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL)
Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Andreas Steenberg (RV)
Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 1. udkast til betænkning
4 2. udkast til betænkning
5 3. udkast til betænkning
3