Sikkerhedspolitisk redegørelse 2015.

Redegørelse nr. R 8 (13/1 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Sikkerhedspolitisk redegørelse 2015 af 13/1 16.
(Redegørelse nr. R 8).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
FORORD
Regeringen udarbejder årligt en sikkerhedspolitisk redegø-
relse, som belyser mål og midler i dansk sikkerhedspolitik
samt de langsigtede udfordringer, Danmark står overfor. Det-
te blev besluttet med forsvarsforliget 2010-2014 og videreført
med aftalen på forsvarsområdet 2013-2017. Nærværende re-
degørelse vedrører udviklingen på det sikkerhedspolitiske
område for 2015.
INDLEDNING
2015 har været påvirket af de dramatiske ændringer, som
fandt sted året før. Mod øst har Ruslands politiske ledelse i
2015 fortsat bestræbelserne på at genetablere Rusland som en
stormagt, der både indtager en dominerende rolle i sin umid-
delbare geografiske nærhed og er en central og uomgængelig
aktør i håndteringen af vigtige internationale udfordringer.
Dette har Rusland fulgt op med en øget evne og vilje til at
bruge militære midler til at nå politiske mål. Dermed udfor-
drer Rusland til stadighed den europæiske sikkerhedsarki-
tektur.
I Danmark, Europa og resten af verden har truslen fra ter-
ror og ekstremisme manifesteret sig på den mest modbydeli-
ge måde. Angrebene i bl.a. København, Paris og Californien
er konkrete eksempler på, at fremmarchen af Islamisk Stat i
Irak og Levanten (ISIL) ikke kun har regionale implikationer,
men også er en global trussel. Terrorangrebene i Paris indike-
rer desuden, at ISIL også har fokus rettet mod koordinerede
og voldsomme angreb i Vesten. Angrebene har tydeliggjort,
at frygten for at ISIL kan medvirke og inspirere til terroran-
greb er reel. ISIL udgør desuden i stigende grad et samlende
symbol, der tiltrækker andre islamistiske terrorgrupper fra
Afghanistan i øst til Sahel-regionen i vest. Disse grupper har
på forskellig vis erklæret deres tilknytning til ISIL. Udviklin-
gen i Europas sydlige nærområder har ligeledes været præ-
get af udfordringer forbundet med de hastigt voksende flygt-
ninge- og migrationsstrømme fra konfliktramte lande i Mel-
lemøsten og Afrika.
Danmarks omfattende indsats mod pirateri må fremhæves
som en succes i 2015. Gennem en årrække har Danmark påta-
get sig en markant rolle med betydelige civile og militære bi-
drag til det internationale samfunds indsats mod pirateri ud
for Somalias kyst i Østafrika. Den internationale indsats har
bevirket, at truslen mod internationale handelsskibe er faldet
markant. Den positive udvikling er et godt eksempel på vær-
dien af danske bidrag med civile og militære instrumenter i
en samtænkt tilgang.
DANMARKS BIDRAG TIL INTERNATIONAL FRED OG
SIKKERHED
Danmarks indsats har i 2015 været præget af et aktivt enga-
gement i en række brændpunkter verden over. Indsatsen har
fundet sted i regi af NATO, FN og EU samt i rammen af koa-
litioner, der er villige til at tage ansvar for global og regional
sikkerhed. Danmark bidrager med personel og materiel til en
lang række operationer med alt fra fregatter og kampfly til
læger, civile eksperter og politifolk.
Danmarks udsendte bidrag
Pr. 4. december 2015 havde Danmark i alt ca. 500 udsendte
fra Forsvaret til internationale missioner og opgaver fordelt
på ca. 300 udsendt i NATO-missioner, ca. 50 udsendte i FN-
missioner og ca. 150 i koalitionsmissioner. I 2015 har Dan-
mark bidraget med 94 personer i Afghanistan samt frem til
oktober 2015 med to transporthelikoptere og ca. 70 personer
Danmarks bidrag til NATO’s »Readiness Action Plan«
I lyset af ændringerne i Europas sikkerhedspolitiske land-
skab vedtog medlemslandene på NATO-topmødet i Wales
i september 2014 en ny overordnet handleplan (den så-
kaldte Readiness Action Plan). Formålet med handlepla-
nen er dels at styrke det kollektive forsvar samt NATO’s
krisestyringskapacitet, dels løbende at genforsikre de øst-
lige allierede om alliancens solidaritet. Et vigtigt element i
styrkelsen af det kollektive forsvar er omlægningen af
NATO’s reaktionsstyrker (NATO Response Force), hvor
der etableres en ny udrykkestyrke på meget højt bered-
skab (Very High Readiness Joint Task Force). Omlægnin-
gen indebærer desuden et skærpet beredskab, en større
styrke og et mere ambitiøst øvelsesprogram. Danmark har
i 2015 tilmeldt markante bidrag til NATO’s reaktionsstyr-
ker for perioden 2016-2018 som led i tilpasningen af reak-
tionsstyrkerne. I løbet af 2015 har Danmark bidraget bety-
deligt til en række øvelser og overvågningsopgaver som
led i NATO’s genforsikring af bl.a. de baltiske lande og
Polen med kapaciteter fra både hæren, søværnet og flyve-
våbnet. Af væsentlige aktiviteter i regi af dansk genforsik-
ring kan blandt andet nævnes deltagelse i øvelsen TRI-
DENT JUNCTURE i Spanien, Italien og Portugal i efter-
året 2015, deltagelse i øvelser med minerydningskapacite-
ter, specialstyrker og stabsofficerer, samt bidrag til Iceland
Peacetime Preparedness Mission (Iceland Air Policing)
samt overvågningsflyvninger over Østersøen. Bidragene
til NATO’s genforsikring og tilpasning samt Danmarks le-
dende rolle ift. NATO’s fokus på Østersøregionen, har i
2015 været med til at understrege Danmarks status som
kerneland i NATO.
2
stationeret i det nordlige Afghanistan. Desuden har Danmark
i perioder bidraget til NATO’s pirateribekæmpelsesoperation
Ocean Shield med et fleksibelt støtteskib (ca. 165 personer)
samt et overvågningsfly (ca. 20 personer). Derudover har
Danmark bidraget til NATO’s mission i Kosovo (KFOR) med
35 personer.
Danmark har i 2015 bidraget til den internationale koali-
tions indsats mod ISIL i Irak med et træningsbidrag (ca. 120
personer), stabsofficerer (ca. 20 personer) samt et nationalt
støtteelement. Dertil kommer det danske kampflybidrag (syv
kampfly og ca. 90 personer), der frem til oktober 2015 var ud-
stationeret i Kuwait til støtte for indsatsen i Irak. I starten af
2015 var der desuden udsendt et dansk træningsbidrag (ca.
30 personer) til det nordlige Irak. Folketinget har i november
2015 truffet beslutning om udsendelse af et supplerende mili-
tært bidrag i form af et radarbidrag.
De ca. 50 udsendte i FN missioner omfatter enkeltmands-
udsendte og observatører i FN’s fredsbevarende missioner i
blandt andet Mali, Sydsudan, Mellemøsten og Liberia. En
dansk generalmajor blev i 2015 udpeget til stillingen som
styrkechef (Force Commander) for FN’s fredsbevarende mis-
sion i Mali (MINUSMA). Derudover bidrager Danmark til
MINUSMA med ca. 20 stabsofficerer. Endelig har Forsvaret
fem udsendte til hovedkvarterer ved Danmarks koalitions-
partnere.
Geografisk oversigt over danske civile (gul) og militære bidrag (blå) til international fred og sikkerhed i 2015
Danmark har desuden bidraget med et overvågningsfly og
syv personer til Det Europæiske Grænseagentur, FRON-
TEX’s, operation i Middelhavet. Ydermere bidrager Danmark
med personel til NATO’s kommando- og styrkestruktur og
NATO’s genforsikrende tiltag. Det er bl.a. sket gennem delta-
gelse i øvelsen TRIDENT JUNCTURE 2015, der viste NATO
landenes villighed og kapabilitet til samarbejde, hurtig reak-
tion og deployerbarhed. Her bidrog Danmark med knap
1.000 mand, herunder 350 køretøjer, et C-130 Hercules-fly
samt en fregat.
Danmark har i 2015 udsendt et stort antal civile rådgivere,
polititjenestemænd samt personer fra Beredskabsstyrelsen
og Hjemmeværnet til internationale organisationer og kon-
fliktzoner, herunder til Ukraine, Georgien, Afghanistan,
Sahel, Afrikas Horn og Mellemøsten. Det drejer sig samlet
om ca. 170 personer, hvortil kommer et større antal valgob-
servatører bl.a. til OSCE. Udsendelserne er centrale for mål-
sætningen om at yde en bred stabiliseringsindsats i skrøbeli-
ge og konfliktramte stater og tage et aktivt medansvar i hånd-
teringen og forebyggelsen af globale udviklings- og sikker-
hedsudfordringer. Freds- og Stabiliseringsberedskabet har
i 2015 udsendt civile rådgivere til EU’s CSDP-missioner til
aktiviteter indenfor sikkerhedssektorreform og stabilisering.
Beredskabet yder fortsat en aktiv indsats i særligt Afgha-
nistan og Ukraine og arbejder på at forøge det nuværende an-
tal udsendelser til Mali og Niger samt at iværksætte udsen-
delser til Irak og omkringliggende lande.
I efteråret 2015 gennemførte Rigspolitiet og Udenrigsmini-
steriet en observationsmission til FN’s politikomponent ved
MINUSMA i Mali med henblik på udsendelse af op til 12 po-
litifolk til missionen i 2016. Der vil være tale om de første
danske politiudsendelser i en FN-ramme siden 2008.
Beredskabsstyrelsen har i 2015 været indsat i 8 forskellige
lande. Efter det voldsomme jordskælv, som ramte Nepal i for-
året 2015, har Beredskabsstyrelsen haft udsendt eksperter til
støtte for FN’s koordineringsindsats i landet. Hertil kommer
logistisk støtte til FN’s koordineringsindsats i Den Central-
afrikanske Republik, Myanmar og Sydsudan. Endeligt har
der været udsendt et sundhedsbidrag bestående af læger, sy-
geplejersker, bioanalytikere og teknikere til bekæmpelse af
3
Ebola i Vestafrika. I Europa har Beredskabsstyrelsen ydet
støtte til Ukraine (bl.a. i form af tæpper) samt til Slovenien og
Ungarn i forbindelse med migrations- og flygtningesituatio-
nen i de to lande.
SIKKERHEDSPOLITISKE UDFORDRINGER
I 2015 har der fra dansk side været fokus på følgende udfor-
dringer:
Rusland
Ruslands politiske ledelse har i 2015 fortsat bestræbelserne
på at genetablere Rusland som en stormagt, der både indta-
ger en dominerende rolle i sin umiddelbare geografiske nær-
hed og er en central og uomgængelig aktør i håndteringen af
vigtige internationale udfordringer.
I Ukraine modarbejder Rusland fortsat den ukrainske be-
folknings mulighed for frit at vælge tættere integration med
euro-atlantiske strukturer som EU og NATO. Det sker gen-
nem den fortsatte, ulovlige annektering af Krim og støtte til
de pro-russiske separatister i det østlige Ukraine. Rusland
har i Ukraine taget det samlede arsenal af politiske, økonomi-
ske, militære og propagandamæssige redskaber i brug. Mili-
tært yder Rusland våben- og personelstøtte til de pro-russi-
ske separatister. Økonomisk forsøger Rusland at undermine-
re den ukrainske regering ved bl.a. at blokere for Ukraines lå-
neaftale med internationale kreditorer forhandlet af den in-
ternationale valutafond (IMF), trusler om at føre transitgas-
sen til Centraleuropa uden om Ukraine samt et generelt im-
portforbud, hvis Ukraines frihandelsaftale med EU træder i
kraft. Russiske medier fortsætter propagandaindsatsen rettet
mod såvel den hjemlige befolkning som befolkningerne i
Ukraine og de øvrige nabolande. En række af de samme red-
skaber bringes i anvendelse over for lande som Georgien og
Moldova, der ligesom Ukraine har indgået associerings- og
frihandelsaftaler med EU.
Ruslands militære aktiviteter i Østersøregionen viser, at re-
gionen i stigende grad tillægges stor opmærksomhed. I om-
rådet omkring Østersøen steg den russiske flyaktivitet i 2014,
men har i 2015 stabiliseret sig. I Østersøen er den russiske
maritime aktivitet fortsat lav, idet der dog er eksempler på at
russiske flådefartøjer i internationalt farvand har påvirket
den civile skibstrafik. Flådens aktiviteter er hovedsageligt
koncentreret om lokale træningsopgaver i den østlige del af
Østersøen, hvor der også foregår afprøvning af skibe og vå-
bensystemer, primært til eksport. På land er der fortsat regel-
mæssig øvelsesaktivitet i Kaliningrad-regionen og langs Rus-
lands grænse til de baltiske lande. Rusland anvender fortsat
alarmeringsøvelser som et vigtigt element i øvelsesaktivite-
ten. I Kaliningrad-regionen gennemførte Rusland i 2015 fx
alarmeringsøvelser, der også omfattede forstærkning af regi-
onen med taktiske kampfly og elementer af landstyrker og
luftbårne styrker. Denne type øvelser udgør et nyt element i
russisk øvelsesaktivitet. Endelig opretholder Rusland fortsat
en betydelig evne til at hindre NATO’s adgang og handlefri-
hed i Østersøregionen i tilfælde af en krise. Den består især af
luftforsvarssystemer i Kaliningrad-regionen, men vil i de
kommende år blive styrket yderligere med moderne jord til
jord-missiler og kystforsvarsmissilsystemer.
Rusland har i efteråret 2015 iværksat en markant militær
tilstedeværelse i Syrien og daglige bombeangreb mod opposi-
tionsgrupper til det syriske regime. Den russiske militære ak-
tivitet er yderligere optrappet efter det formodede terroran-
greb mod et russisk passagerfly over Sinai-halvøen i oktober
2015. Det russiske militære engagement i Syrien er den stør-
ste opbygning af russiske styrker uden for det tidligere sovje-
tiske område siden den Kolde Krigs afslutning. Den synes
rettet mod såvel hensynet til at beskytte Assad-regimet, en al-
lieret af Rusland, som mod ønsket om en central rolle til Rus-
land i Syrien-konflikten. Danmark bakker op om opfordrin-
gerne fra EU og NATO til, at Rusland indstiller angrebene på
moderate oppositionsgrupper og i stedet fokuserer kræfterne
på at bekæmpe ISIL og understøtte en politisk løsning på Sy-
rien-konflikten.
Som reaktion på Ruslands aggressive fremfærd i Ukraine
har EU og en række andre vestlige lande videreført sanktio-
nerne mod Rusland, herunder også målrettede økonomiske
sanktioner. Sammen med den lave oliepris har sanktionerne
bevirket at den russiske økonomi er i recession med en for-
ventet nedgang i BNP i 2015 på mellem 3,5 og 4 procent. Der-
ved har EU demonstreret, at man i den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitiks værktøjskasse råder over instrumenter,
der kan finde anvendelse i en hård sikkerhedspolitisk kon-
tekst. Sanktionerne har målrettet ramt centrale politiske aktø-
rer og interesser knyttet hertil, mens de russiske modsanktio-
ner i højere grad har ramt den almindelige russiske forbruger.
Det er usikkert om Rusland på kort sigt vil ændre kurs som
følge af sanktionerne, men det er sikkert, at sanktionerne og
deres mulige eskalering udgør en faktor i Ruslands vurderin-
ger af sine handlingsmuligheder. Danmark bakker fuldt op
om, at presset på Rusland fastholdes for at bidrage til en poli-
tisk holdbar løsning i Ukraine gennem implementering af
Minsk-aftalerne. Samtidig bør der være en udstrakt hånd til
Rusland, så døren til politisk dialog holdes åben. Det være sig
i relation til såvel Ukraine som andre internationale udfor-
dringer, hvor der er brug for at inddrage Rusland, bl.a. Syri-
en, kampen mod ISIL, Arktis og globale klimaforandringer.
I NATO har udviklingen i øst som nævnt betydet øget fo-
kus på kollektivt forsvar gennem bl.a. den forsatte imple-
mentering af Readiness Action Plan frem mod Warszawa-
topmødet i 2016. Ud over videreførelsen af de umiddelbare
genforsikringstiltag har alliancen i 2015 besluttet at oprette
en række fremskudte »modtageenheder« (NATO Force Inte-
gration Units – NFIU) i de tre baltiske stater samt Polen, Ru-
mænien, Bulgarien, Ungarn og Slovakiet. Danmark bidrager
med chefen for den litauiske NFIU. Desuden er NATO’s be-
redskabsplanlægning i disse lande blevet styrket. Danmark
har sammen med Polen og Tyskland hævet beredskabsni-
veauet og bemanding i korpshovedkvarteret for Multinatio-
nal Corps North East (MNC NE).
Den russiske brug af hybride virkemidler har medført ud-
arbejdelse af en NATO-strategi for området, bl.a. med vægt
på tæt samarbejde med EU samt samtænkning af civile og
militære midler. NATO er på dansk initiativ også blevet yder-
ligere involveret i Østersøregionen, bl.a. for at styrke samar-
bejdet med NATO-partnerlandene Sverige og Finland. NATO
har i 2015 fortsat sit intensiverede samarbejde med Ukraine
bl.a. med henblik på at gøre Ukraine bedre i stand til at tage
vare på landets sikkerhed. Det er sket gennem bidrag til
trustfonde og ved NATO-rådgivningsstøtte, hvor også Dan-
mark bidrager. Endelig har NATO i 2015 igangsat overvejel-
ser om den langsigtede Ruslandspolitik.
OSCE spiller fortsat en helt central rolle i konflikten i
Ukraine, særligt gennem OSCE’s Særlige Monitoreringsmis-
sion (SMM), som sikrer, at der er uafhængige øjne og ører på
jorden i Ukraine. Ved udgangen af 2015 ventes SMM at tælle
650 observatører, heraf mere end 500 i det østlige Ukraine.
4
Danmark bidrager aktuelt med 16 observatører og har i 2015
ydet et frivilligt bidrag til SMM på 3 mio. kr. foruden det på-
lignende bidrag på 10 mio. kr.
Danmark har i sin støtte til landene i det østlige nabo-
skabsområde, særligt Moldova, Georgien og Ukraine, lagt
vægt på at styrke landenes valg af en europæisk samfunds-
model samt modstandsevne på de områder, hvor der er sær-
ligt pres fra Rusland. Der er bl.a. fokus på at styrke landenes
energi-uafhængighed og på at støtte frie medier, som udgør
et nødvendigt modsvar til den russisksprogede propaganda.
Desuden arbejder Danmark for at støtte reformer af retssyste-
met og bekæmpelse af korruption. Endelig har Danmark ydet
humanitær støtte i det østlige Ukraine på 25 mio. kr.
Terror og ekstremisme
Danmark og andre vestlige lande står over for en alvorlig ter-
rortrussel. Selvom hovedparten af verdens terrorangreb fin-
der sted i Irak, Syrien, Nigeria, Pakistan og Afghanistan, er
terrorisme en global trussel, der også rammer vestlige lande.
Det så vi i København i februar 2015 samt senest med angre-
bene i Paris den 13. november og i Californien den 2. decem-
ber 2015. I løbet af de seneste år har militante islamistiske
grupper også vundet frem i store dele af Afrika og Mellem-
østen.
Terrortruslen kommer særligt fra ISIL, som har indtaget
store områder i Syrien og Irak. På trods af luftkampagnen fra
den globale koalition og modstand fra lokale militære enhe-
der og væbnede grupper har ISIL været i stand til at konsoli-
dere sig i de erobrede områder. I løbet af det seneste år har lo-
kale militante islamistiske grupper verden over tilsluttet sig
ISIL. Dermed har ISIL spredt sig fra Irak og Syrien til flere an-
dre konfliktområder, deriblandt Nordafrika, Afghanistan og
Yemen. Terrorangrebene i Paris indikerer, at ISIL også har fo-
kus på koordinerede og voldsomme angreb i Vesten. Som
konsekvens af terrorangrebene i Paris, har Frankrig anmodet
om bilaterale bidrag fra EU-kredsen til en styrket indsats
mod ISIL i Irak og Syrien samt støtte til indsatserne mod ter-
rorisme i Mali/Sahel. I forlængelse heraf, har også USA an-
modet landene i den globale koalition mod ISIL om yderlige-
re bidrag.
Situationen i Syrien har i 2015 været præget af fortsatte
kamphandlinger og stor ustabilitet. I første halvdel af året har
den væbnede opposition opnået større kontrol over områder
i det nordvestlige Syrien, blandt andet i Idlib provinsen. ISIL
har fastholdt kontrollen over centrale og østlige områder i
landet, samtidig med, at terrorgruppen har været mål for lø-
bende luftangreb fra den globale koalition. Efter terrorangre-
bene i Paris den 13. november 2015 har Frankrig optrappet
landets engagement i kampen mod ISIL, bl.a. ved at intensi-
vere angreb fra luften mod terrorgruppens hovedsæde i byen
Raqqa.
Som nævnt indledte Rusland i efteråret 2015 en luftkampag-
ne i Syrien, hvis primære formål hovedsagligt har været at
understøtte Assad-styret. Den væbnede opposition og den
ekstremistiske Al-Nusra Front har været de primære mål for
russernes bombardementer. På trods af regimets fortsatte
støtte fra den libanesiske Hizbullah-bevægelse og Iran, samt
den russiske militære optrapning – med bombninger af op-
positionsmål – ses der i øjeblikket ikke en væsentlig ændring
af magtbalancen på jorden. De fortsatte kampe har bidraget
til, at over halvdelen af Syriens befolkning på ca. 23 mio. per-
soner ultimo november 2015 var fordrevet fra deres hjem.
Heraf er over 4 millioner flygtet, primært til Syriens nabolan-
de. Konflikten i Syrien er hovedårsagen til de omfattende
flygtningestrømme ud af regionen, herunder til Europa.
I slutningen af 2015 har der været visse fremskridt i det po-
litiske spor, hvor en kreds af vigtige globale og regionale lan-
de, med USA og Rusland i spidsen, har mødtes i Wien, for at
drøfte mulighederne for en politisk løsning på konflikten.
Det er på den baggrund forventningen, at forhandlinger mel-
lem regimet og den syriske oppositionen vil blive indledt i
starten af 2016, med henblik på at nå til enighed om en transi-
tionsproces og for at skabe grundlaget for en våbenhvile.
Danmark støtter bestræbelserne for at fremme en politisk løs-
ning på konflikten, bl.a. som led i det danske stabiliserings-
program for Syrien. Danmark støtter herudover gennem Sy-
rien-programmet for 2015 (100 mio. kr.) blandt andet politi-
og retssektorindsatser i de oppositionskontrollerede områder,
ligesom programmet bidrager til levering af basale service-
ydelser i de oppositionskontrollerede områder. Dertil støttes
blandt andet civilsamfundsaktører, FN’s bestræbelser på at
fremme en politisk løsning samt de libanesiske myndighe-
ders evne til at sikre grænsen mod Syrien.
2015 har også i Irak været præget af kampen mod ISIL. På
det militære område er det generelt lykkedes de irakiske sik-
kerhedsstyrker, shia-militser samt den kurdiske regionalrege-
rings peshmerga-styrker at forhindre ISIL i at tage kontrollen
over væsentlige, nye områder af landet. Dette skyldes ikke
mindst koalitionens luftangreb. ISIL har dog også formået at
gennemføre offensiver og modangreb. I marts blev byen
Tikrit imidlertid befriet fra ISIL af den irakiske hær med støt-
te fra shia-militser under den såkaldte Popular Mobilization
Front, som formelt er underlagt den irakiske regering. I okto-
ber blev byen Baiji befriet fra ISIL, i november byen Sinjar, og
i december 2015 byen Ramadi. Det kan dog ikke udelukkes,
at ISIL vil tilbageerobre områder, ligesom der fortsat udgår
en væsentlig trussel i form af terrorangreb.
Den irakiske regering har under premierminister Abadi
arbejdet for at fremme en inklusiv politik, som blandt andet
også tilgodeser landets sunnibefolkning og kurderne. Abadi
har dog mødt kraftig modstand fra mere sekteriske kræfter,
som modarbejder regeringens reformdagsorden.
Koalitionens stabiliseringsindsats blev i løbet af 2015 kon-
solideret yderligere. Den FN-ledte stabiliseringsfond, Fun-
ding Facility for Immediate Stabilization (FFIS) har faciliteret
stabilisering af områder af Irak, der er blevet befriet fra ISIL.
Ud over Danmarks bidrag til koalitionens militære indsats
mod ISIL i Irak, har Danmark i december 2015 vedtaget et
stabiliseringsprogram for Irak 2015-2016 på 32,5 mio. kr. Pro-
grammet omfatter fire pilotprojekter, og er et led i forberedel-
serne til det forventede regionale stabiliseringsprogram for
Syrien og Irak 2016-2018. De fire spor er: støtte til FN-fonden
(FFIS) til stabilisering i nyligt befriede områder i Irak, støtte
til sikkerhedssektorreformer, civilsamfund og mediestøtte
adresserer alle presserende behov i Irak. Der vil fremover
Den globale koalition mod ISIL
Den amerikansk-ledede globale koalition er en sammen-
slutning af 65 lande, der bekæmper ISIL. De fem hoved-
spor i koalitionens indsats er (i) militære indsatser; (ii) sta-
biliseringsindsatser; (iii) bekæmpelse af fremmedkrigere;
(iv) bekæmpelse af ISIL’s finansieringskilder; samt (v) de-
legitimering af ISIL’s brand og narrativ. Danmark bidrager
til alle fem hovedspor.
Derudover har Danmark igangsat et program til be-
kæmpelse af voldelig ekstremisme og deltager desuden i
internationale fora, hvor man bl.a. drøfter håndteringen af
fremmedkrigere.
5
være øget fokus på at styrke samtænkningen mellem koaliti-
onens militære kampagne og den civile stabiliseringsindsats i
de områder som befries for ISIL.
Situationen i Libyen er fortsat præget af politisk polarise-
ring og væbnet konflikt med blandt andet fravær af stats- og
sikkerhedsmyndigheder samt kollaps af væsentlig infra-
struktur flere steder i landet. Menneskesmugling og organi-
seret kriminalitet er særdeles omfattende, og Libyen er fortsat
et af de primære transitlande for migranter og flygtninge fra
Afrika, der søger mod Europa. ISIL, der i Libyen vurderes at
omfatte mellem 2000 og 3000 krigere, har blandet andet taget
kontrollen med havnebyen Sirte, der er gruppens højborg.
ISIL formodes derudover at stå bag et angreb på en fredelig
demonstration i Benghazi i oktober 2015 og har desuden ta-
get ansvaret for bortførelsen og henrettelsen af 21 egyptiske
koptere i Libyen i februar 2015. Konflikten i Libyen har en
meget direkte indflydelse på sikkerhedssituationen i nabo-
landene. Det er blandt andet vurderingen, at gerningsmæn-
dene bag terrorangrebene i Tunesien i marts og juni 2015 hav-
de modtaget træning i ISIL-lejre i Libyen. Optrapningen af
den væbnede konflikt har resulteret i en væsentlig forværring
af den humanitære situation i landet. Ifølge FN har knap 2,5
mio. ud af Libyens samlede befolkning på godt 6 mio. men-
nesker behov for beskyttelse og nødhjælp. Forhandlingerne i
FN-regi mellem Tobruk- og Tripoli-parlamentet om en poli-
tisk løsning på konflikten og etablering af en national sam-
lingsregering pågår fortsat.
Også i Sahel-regionen er en række voldelige ekstremistiske
grupper aktive. Disse opererer på tværs af grænserne i regio-
nen og har netværk, der rækker ind i lande i bl.a. Nordafrika.
I Mali har der i løbet af 2015 løbende fundet angreb sted, ho-
vedsageligt målrettet mod maliske og internationale sikker-
hedsstyrker.
Angrebene har i 2015 bredt sig til det centrale og sydlige Ma-
li, og bl.a. til hovedstaden Bamako. Senest blev Hotel Radis-
son Blu i Bamako angrebet den 20. november, hvor 22 perso-
ner mistede livet. Flere af de aktive terrororganisationer i
Mali har taget ansvaret for angrebet. De udgør med deres
fortsatte destabiliserende aktioner en væsentlig trussel mod
stabiliteten og fredsprocessen, der efter underskrivelsen af
fredsaftalen den 20. juni 2015 ellers langsomt var ved at kom-
me på sporet. FN´s fredsbevarende mission MINUSMA spil-
ler en væsentlig rolle i bestræbelserne på at stabilisere Mali.
Folketinget besluttede i november 2015 at styrke det danske
bidrag til MINUSMA med et transportfly og et specialopera-
tionsstyrkebidrag.
I nabolandet Niger har ekstremistiske grupper også udført
flere angreb primært i den nordlige del af landet. I tillæg her-
til trues stabiliteten i Niger af Boko Haram, der siden februar
2015 har gennemført angreb tæt på den nigerianske grænse.
Den nigerske regering er gået aktivt ind i kampen mod Boko
Haram og har som følge heraf markant opjusteret budgettet
til sikkerhedsstyrkerne. Selvom det indtil videre er lykkedes
Nigers regering at undgå at tabe terræn til Boko Haram, er
gruppen fortsat en alvorlig trussel for landets stabilitet. I na-
bolandet Burkina Faso har der i efterdønningerne af de demo-
kratiske omvæltninger været en øget tilstedeværelse af eks-
tremistiske grupper. Dog er truslen stadig markant mindre
end i nabolandene.
Det internationale samfund gør en indsats for at adressere
den skrøbelige situation. I kølvandet på terrorangrebene i Pa-
ris, og den efterfølgende franske anmodning om støtte, er
denne indsats blevet intensiveret, bl.a. med yderligere vestli-
ge bidrag til MINUSMA. Derudover udgør Frankrigs regio-
nale anti-terror operation Barkhane i Sahel (ca. 3000 mand) et
vigtigt bidrag til stabilisering i Sahel-regionen. EU spiller bl.a.
som den største donor ligeledes en væsentlig rolle. Også Dan-
mark har bidraget aktivt til regional stabilisering gennem et
bredspektret og samtænkt engagement. Dette omfatter bl.a.
en diplomatisk indsats, hvor Danmark gennem EU har arbej-
det for en inklusiv fredsaftale samt et tæt politisk samarbejde
med Mali og Burkina Faso om imødegåelsen af voldelig eks-
tremisme i Sahel. Derudover har Danmark et langsigtet ud-
viklingssamarbejde med Mali, Burkina Faso og Niger, samt
regionale stabiliseringsindsatser i de tre lande med fokus på
mægling og forsoning, demokratisk kontrol med sikkerheds-
sektoren samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og vol-
delig ekstremisme.
Den Afrikanske Unions styrker i Somalia (AMISOM) har
sammen med den somaliske hær fortsat kampen mod Al-
Shabaab i 2015. Selvom Al-Shabaab er svækket udgør terror-
gruppen fortsat en alvorlig trussel i Somalia. Al-Shabaab er i
stigende omfang overgået til asymmetrisk krigsførelse: an-
greb mod hoteller og regeringsbygninger, målrettede drab og
såkaldte hit-and-run angreb. Det har således været vanskeligt
for AMISOM at konsolidere fremskridt og sikre baser, og sær-
ligt den civile stabiliseringsindsats i det centrale og sydlige
Somalia har ikke i tilstrækkelig grad fulgt det militære frem-
skridt. Brug af de nationale politistyrker i de nyligt befriede
områder er igen udskudt til 2016, og det er stadig usikkert for
udviklings- og humanitære organisationer at operere der. En-
delig udgør Al-Shabaab en trussel mod den regionale stabili-
tet, og har været i stand til bl.a. at udføre det komplekse ter-
rorangreb mod universitet i Garissa i Kenya i april 2015, hvor
148 blev dræbt.
Sammen med Den Afrikanske Union har Danmark, Stor-
britannien, USA, EU, og Tyrkiet spillet en vigtig rolle inden
Nyt dansk initiativ til bekæmpelse af voldelig ekstremisme
I slutningen af 2015 har Danmark igangsat et pilotpro-
gram til 28,5 mio. kr. under Freds- og Stabiliseringsram-
men med fokus på frontlinjestater i kampen mod ISIL.
Programmet indeholder fire indsatsområder
1) Kapacitetsopbygning af ’Financial Intelligence Units’, der
kan begrænse ISIL’s finansiering via pengehvidvask.
Støtten vil ske i tæt samarbejde med Statsadvokaten for
Statsadvokaten for Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) og forventes at omhandle træning, analy-
se og kapacitetsopbygning, herunder i anvendelse af
særligt IT-udstyr.
2) Kapacitetsopbygning af forebyggelsesindsatsen i kommu-
ner i Jordan (Amman), Libanon (Beirut) og Tunesien
(Tunis) over for personer, som er i risiko for at blive en
del af ekstremistiske miljøer. Der vil blive tale om tæt
samarbejde mellem danske myndigheder og kommu-
ner i modtagerlandene bl.a. om at overføre best prac-
tices på forebyggelsesområdet.
3) Kapacitetsopbygning af en exit-indsats ift. personer, som
allerede er engageret i ekstremistiske miljøer (den spid-
se del af forebyggelsesspekteret). Pilotprojekt vil i sam-
arbejde med bl.a. PET afklare, hvor en evt. dansk ind-
sats vil give mest effekt ift. til at udvikle og implemen-
tere en kvalificeret exit-indsats samt kritisk efterværn.
4) Støtte til koalitionens strategiske modkommunikation mod
ISIL’s ideologiske propaganda.
6
for sikkerhedssektorreform bl.a. med støtte til de somaliske
sikkerhedsstyrker gennem stipendier og logistiske bidrag.
Danmark har siden 2010 støttet AMISOM og bevilligede i
2015 yderligere midler til perioden 2016-2017. Danmark støt-
ter endvidere Somalia Stability Fund, som arbejder med
statsopbygningsprojekter i de nyligt befriede områder gen-
nem aktiviteter for god regeringsførelse og konfliktløsning
samt erhvervsprogrammer for unge. Desuden har Danmark
gennem en FN trust fond i 2015 støttet den somaliske hær
med bl.a. mad, vand, brændstof, transport, telte og evakue-
ring af sårede i forbindelse med operationer udført i samar-
bejde med AMISOM. Danmarks bilaterale landeprogram for
Somalia 2015-2017 er orienteret mod at skabe jobs til unge, og
dermed skabe et alternativ til vold, kriminalitet og terror.
Danmark har frem til 2015 støttet rehabilitering af al-Shabaab
afhoppere ved at tilbyde erhvervsfaglige kompetencer og ud-
dannelse. I 2015 fornyede Danmark sin støtte til kapacitetsop-
bygning af kontrol med Etiopiens finansielle sektor med hen-
blik på forebyggelse og bekæmpelse af pengehvidvask og ter-
rorfinansiering. Særligt fokus vil være på håndtering af bevis-
materiale for online økonomisk kriminalitet samt informati-
onskampagner om risici ved pengehvidvask og illegale pen-
gestrømme.
Sikkerhedssituationen i Afghanistan er fortsat skrøbelig. De
afghanske sikkerhedsstyrker har i det første år efter afslut-
ningen af den internationale NATO-ledede kampmission
gjort en stor indsats for sikkerheden i Afghanistan. Samtidig
har lederskiftet i Taliban medført en mere intensiv oprørs-
kamp, hvilket har øget presset på sikkerhedsstyrkerne. Le-
derskiftet har parallelt medført, at enkelte oprørs- og terror-
grupper med tilknytning til Taliban har erklæret deres loyali-
tet til den lokale gren af ISIL, kaldet Islamisk Stat i Khorosan-
provisen (ISKP) fremfor til Talibans nye ledelse.
Fra dansk og international side er fokus fortsat rettet imod
at sætte de afghanske sikkerhedsstyrker i stand til at varetage
sikkerheden i Afghanistan. I lyset af den nuværende sikker-
hedssituation har NATO med USA i spidsen besluttet at bibe-
holde trænings-, rådgivnings- og støttemissionens decentrale
tilstedeværelse i 2016 fremfor den oprindeligt planlagte tilste-
deværelse alene i Kabul.
I overensstemmelse med Afghanistanstrategien 2015-17
har fokus for den danske sikkerhedsindsats været på træ-
ning, uddannelse, rådgivning og støtte af de afghanske sik-
kerhedsstyrker – forsvaret og politiet. Indsatsen består af en
militær træningsmission, udsendt politi, samt af finansiel
støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker på gennemsnitligt
100 mio. pr. år i perioden. Derudover ydes udviklingsbistand
og humanitær bistand, der tillige bidrager til at stabilisere
sikkerhedssituationen ved at skabe bedre levevilkår.
Pirateri
Indsatsen mod de somaliske pirater ud for Afrikas Horn har
været en succes med et fald i piratangreb fra mere end 200 i
2011 til ingen angreb mod internationale handelsskibe i 2015.
Det seneste succesfulde angreb mod et større handelsskib
fandt sted i maj 2012, og Forsvarets Efterretningstjeneste vur-
derer, at der ikke for nuværende er nogen trussel mod skibs-
farten fra pirateri ud for Afrika Horn.
Den positive udvikling tilskrives den bredspektrede, sam-
tænkte internationale indsats mod pirateriet i regionen som
bl.a. dækker over den sømilitære indsats i farvandet ud for
Afrikas Horn, kapacitetsopbygning til lande i regionen samt
øget beskyttelse af handelsskibene, herunder gennem brug af
bevæbnede sikkerhedsvagter. FN har igennem FN-sikker-
hedsrådsresolutioner sat rammen for de internationale be-
stræbelser, og den internationale kontaktgruppe for pirateri
ud for Somalias kyst varetager koordinationen af det interna-
tionale samfunds indsats.
Danmark har i 2015 bidraget til den internationale pirateri-
bekæmpelse på Afrikas Horn, herunder med fly- og skibsbi-
drag til den internationale flådeindsats, støtte til opbyg-
ningen af det somaliske politi, rets- og fængselsvæsen samt
maritime kapaciteter og kystvagtsfunktioner i regionen.
Dansk støtte er desuden gået til bekæmpelse af hvidvaskning
af penge i regionen samt til udvikling af en afrikansk maritim
strategi i regi af den Afrikanske Union, så regionen på sigt
selv kan imødegå truslen fra pirateri. Endelig deltager Dan-
mark aktivt i kontaktgruppen for pirateri ud for Somalia
samt i det internationale samarbejde om efterforskning og
retsforfølgning af pirateribagmændene. Den positive udvik-
ling gør, at der for nuværende ikke længere er behov for dan-
ske flådebidrag i farvandet ud for Afrikas Horn. Danmark vil
således fra 2016 ikke længere udsende flådebidrag til NATO’s
pirateribekæmpelsesoperation Ocean Shield. Selvom pirate-
riaktiviteterne ud fra Afrikas Horn er faldet drastisk, er de
underliggende sociale, økonomiske og politiske årsager, der
har drevet pirateriet, forsat til stede. Mens behovet for en mi-
litære indsats er meget begrænset, så er der fortsat brug for
målrettet kapacitetsopbygning samt en længerevarende ud-
viklingsindsats i Somalia.
I Vestafrika har truslen fra pirateri og væbnet røveri til søs
givet anledning til bekymring de seneste år. Danmark har et
omfattende udviklingsengagement samt store handelsmæssi-
ge interesser i regionen. De ofte voldelige pirateriangreb in-
debærer stor risiko for besætningerne på handelsskibe i regi-
onen. Guineabugten er derfor et nyt fokusområde for den
danske indsats mod pirateri. Udfordringerne i Guineabugten
er dog væsensforskellige fra pirateriet på Afrikas Horn. Den
maritime regionale arkitektur strækker sig over 6.000 km
kystlinje og omfatter 18 suveræne stater. Hovedparten af an-
grebene finder sted i landenes territorialfarvand, hvilket er
afgørende i forhold til staternes rettigheder, pligter og mulig-
heder for at intervenere overfor forbrydelsen. FN har vedta-
get sikkerhedsrådsresolutioner, som fastslår, at staterne har
en ledende rolle at spille, samt at det internationale samfund
bør støtte op om indsatsen mod maritim kriminalitet i regio-
nen. Det internationale samfund har i samarbejde med olie-
og shippingindustrien påbegyndt en indsats mod den mariti-
me kriminalitet i regionen.
Regeringen ønsker at bidrage til den internationale indsats
og har derfor godkendt et program under Freds- og Stabilise-
ringsfonden på 15 mio. kr. til styrket maritim sikkerhed i Gui-
neabugten. Støtten skal bidrage til mere effektiv farvands-
overvågning samt støtte til etablering af en afrikansk, regio-
nal struktur for bekæmpelse af maritim kriminalitet og pira-
teri. Programmet forventes at blive påbegyndt i 2016. (Se des-
uden bilag I (ikke optrykt her) vedr. den særlige pirateri-
afrapportering).
Atom-aftalen med Iran
Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets
atomprogram blev der den 14. juli 2015 indgået en aftale kal-
det »Joint Comprehensive Plan of Action« mellem Iran og
landene Frankrig, Tyskland, UK, Kina, Rusland og USA (også
benævnt E3/EU+3). EU har ved Den Højtstående Repræsen-
tant Mogherini spillet en afgørende rolle som facilitator i for-
handlingerne. Aftalen vurderes at kunne sikre, at Irans atom-
program fremadrettet alene har civile formål. Med aftalen
7
skabes der mulighed for et øget politisk og økonomisk enga-
gement med Iran, såfremt Iran efterlever sine forpligtelser.
Fremadrettet venter implementeringen af aftalen, herunder
monitorering af de iranske atomaktiviteter og mulige sankti-
onslempelser. Det internationale atomagentur, IAEA, skal
monitorere den iranske efterlevelse af aftalen via inspektio-
ner i landet og afrapportering til FN’s Sikkerhedsråd samt af-
taleparterne. Såfremt FN’s sikkerhedsråd og E3/EU+3-lande-
ne er tilfredse med den iranske implementering af aftalen, vil
næste skridt være sanktionslempelser, hvilket forventes at
kunne træde i kraft i første halvdel af 2016.
Danmark har besluttet at støtte IAEA’s arbejde med
at overvåge Irans efterlevelse af atomaftalen med knap 5 mil-
lioner kroner. Dertil skal lægges, at Danmark årligt støtter
IAEA’s arbejde med over 20 millioner kr. Danmark støtter op
om atomaftalen, der er en vigtig diplomatisk sejr og kan dan-
ne basis for øget dialog med Iran, herunder om regionale for-
hold som eksempelvis konflikterne i Syrien og Irak.
Øvrige sikkerhedspolitiske prioriteter
En række andre områder har også stået højt på Danmarks
sikkerhedspolitiske dagsorden. Danmark har i 2015 videre-
ført indsatsen for at sikre en fredelig, velstående og bæredyg-
tig fremtid for Arktis. Den nærmere udvikling og indsats er
beskrevet i regeringens redegørelse om samarbejdet i Arktis
for 2015, ligesom den vil blive behandlet i Forsvarsministeri-
ets igangværende analyse af opgaveløsningen i Arktis. Gen-
nem de seneste år er omfanget af cyberspionage steget bety-
deligt. Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder
og virksomheder er meget høj og udgør fortsat den alvorlig-
ste cybertrussel mod Danmark og danske interesser. På det
nationale plan er Danmark i færd med at implementere initi-
ativerne fra den nationale strategi for cyber- og informations-
sikkerhed, og på det internationale plan deltager Danmark i
EU ved udarbejdelsen af direktiv for Net- og Informations-
sikkerhed, som bl.a. skal sikre en fælles minimumsharmoni-
sering på området, ligesom Danmark også er engageret i
OSCE og NATO på cyberområdet. Endelig har Danmark haft
fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne og flygtninge-
og migrationsstrømme. Alt peger på, at antallet af flygtninge og
migranter fortsat vil stige med deraf følgende destabiliseren-
de konsekvenser, både i nærområderne og globalt. De afledte
sikkerhedspolitiske og økonomiske konsekvenser af klima-
forandringer betegnes af flere som blandt de mest alvorlige
globale risici. Også spørgsmålet om forvaltning af vandres-
sourcer er i fokus. Vandmangel vil reducere væksten i mange
økonomier, og optrappe konflikter og migration. Ikke mindst
i EU’s nærområder i det nordlige Afrika og i Mellemøsten vil
kampen om vandressourcer potentielt medføre øget social og
politisk ustabilitet.
Hermed slutter redegørelsen.