Fremsat den 13. januar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ217

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L100/20151_L100_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. januar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
    forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)
    (Øget fleksibilitet i anvendelsen af retshjælpsordningen i børnebortførelsessager)
    § 1
    I lov om international fuldbyrdelse af
    forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
    børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april
    2010, foretages følgende ændringer:
    1. I § 8, nr. 2, indsættes efter »forældremyndigheds-«: », bo-
    pæls-«.
    2. I § 8, nr. 3, ændres »forældremyndighedsafgørelse« til:
    »afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
    vær«.
    3. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
    »Kapitel 6
    Afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl«
    4. I § 20 a, stk. 1, indsættes efter »karakter«: » og konflikt-
    mægling«.
    5. I § 20 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Retshjælp efter stk. 1-3 omfatter også:
    1) Økonomisk støtte til dækning af rimelige udgifter til et
    barns hjemrejse til Danmark i forbindelse med en tilba-
    gegivelse af barnet, herunder til rejsen for en person,
    der ledsager barnet.
    2) Økonomisk støtte i helt særlige tilfælde til dækning af
    rimelige udgifter til andre handlinger, der er nødvendi-
    ge for en tilbagegivelse af et barn.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    6. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »dokumenter, samt« til: »do-
    kumenter,«, og i nr. 3 ændres »modparten.« til: »modpar-
    ten,«.
    7. I § 20 b, stk. 1, indsættes som nr. 4 og 5:
    »4) rimelige udgifter til konfliktmægling, herunder rejseud-
    gifter, samt
    5) udgifter, der er omfattet af § 20 a, stk. 4.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juni 2016.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2015-16
    Social- og Indenrigsmin., j. nr. 2015-6338
    CJ000217
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Baggrund
    3. Lovforslagets indhold
    3.1. Retshjælp til udenretlig konfliktmægling
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    3.2. Retshjælp til handlinger uden retlig karakter
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Dette lovforslag har som formål at forbedre de virkemidler,
    der er til rådighed i sager om tilbagegivelse af børn, der er
    bortført fra Danmark til andre lande. Når et barn bortføres af
    en forælder fra den anden forælder, må det anses som et ud-
    tryk for et yderst konfliktfyldt forhold mellem forældrene.
    Da der er tale om en uenighed i familien, er det udgangs-
    punktet, at forældrene selv skal afholde de udgifter, som
    medgår til at løse konflikten. I det omfang forældrene ikke
    selv kan skabe rammerne for en løsning, er der etableret et
    system, hvor staten på forskellig vis hjælper den efterladte
    forælder i processen i situationer, hvor barnet er bortført til
    udlandet. Systemet hviler på en forudsætning om, at det er
    bedst for barnet at komme tilbage i sine vante omgivelser,
    og at det er bedst for barnet, at en eventuel stillingtagen til,
    hos hvilken forælder barnet skal bo fremover, foretages der,
    hvor barnet bor.
    Tilbagegivelse af et barn, der er blevet bortført til et andet
    land, sker således af hensyn til barnets bedste, og i tråd her-
    med er det overordnede formål med forslaget at sikre, at der
    er de nødvendige redskaber til rådighed i forhold til rent fak-
    tisk at kunne gennemføre en sag om tilbagegivelse. Syste-
    met bør være indrettet med en sådan fleksibilitet, at det
    modsvarer og kan håndtere den meget brede vifte af situati-
    oner, der opstår som følge af de mange forskellige retssyste-
    mer m.v., sager om internationale børnebortførelser i sagens
    natur kan møde.
    Et andet formål med lovforslaget er at understøtte mulighe-
    den for at anvende så effektive og så skånsomme metoder
    som muligt i sager om tilbagegivelse af børn. I disse yderst
    konfliktfyldte situationer kan mægling i en række tilfælde
    være den bedste metode til løsning af konflikten. Mægling
    virker oftest konfliktdæmpende og vil dermed også i højere
    grad end en dom om tilbagegivelse kunne være med til at
    modvirke, at forældrenes uenigheder fortsætter trods løsnin-
    gen af den aktuelle situation.
    I lyset heraf foreslås adgangen til at give retshjælp udvidet
    til også at omfatte konfliktmægling uden for det offentlige
    system, hvis konfliktmægling er relevant for tilbagegivelsen
    af barnet. Hertil kommer, at øget anvendelse af konflikt-
    mægling vil være med til at skabe en højere grad af balance
    mellem ressourceanvendelsen forbundet med retshjælpsord-
    ningen og de effekter, der opnås. Udvidelsen vil også bety-
    de, at den økonomiske hjælp, der kan gives fra statens side,
    ikke afhænger af, hvilket land barnet er bortført til, idet det
    vil være uden betydning, om konfliktmæglingen tilbydes i
    offentlig eller privat regi.
    Endeligt skal lovforslaget modvirke, at der opstår uforudsete
    barrierer for at muliggøre en tilbagegivelse af et barn, ek-
    sempelvis fordi der er usikkerhed om, hvorvidt et barn op-
    holder sig i et givent land. Forslaget skal også sikre, at det er
    muligt at yde økonomisk støtte til barnets tilbagerejse til
    Danmark, herunder udgifternes til ledsagerens rejse. Denne
    mulighed findes ikke i den gældende retshjælpsordning.
    2. Baggrund
    De gældende regler om retshjælp i sager om børnebortførel-
    ser ud af landet findes i lov om international fuldbyrdelse af
    forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børne-
    bortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010
    (herefter børnebortførelsesloven). Det bemærkes, at det af
    denne lovbekendtgørelse fremgår, at det er justitsministeren,
    der er ressortminister på området. Ifølge kongelige resoluti-
    oner af 3. oktober 2011, 3. februar 2014 og 28. juni 2015 er
    det nu social- og indenrigsministeren.
    På baggrund af anbefalinger i en rapport fra en tværmini-
    steriel arbejdsgruppe om børnebortførelser blev der i 2003
    udformet en særlig retshjælpsordning, der giver mulighed
    for at yde retshjælp til forældre, hvis børn er bortført til ud-
    landet af den anden forælder. Efter denne ordning kan der
    ydes retshjælp til rimelige udgifter til bistand fra en dansk
    og en udenlandsk advokat samt til andre rimelige udgifter
    som f.eks. oversættelse af dokumenter og rejseudgifter til
    2
    den efterladte forælder i forbindelse med retssager i udlan-
    det. Det er endvidere efter en konkret vurdering muligt at gi-
    ve retshjælp til konfliktmægling med henblik på at få barnet
    tilbagegivet, forudsat at mæglingen foregår i retslig eller of-
    fentlig regi.
    Haagerkonferencen for International Privatret har i ”Guide
    to Good Practice” vedrørende Haagerkonventionen af 25.
    oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale
    børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen)
    anbefalet, at børnebortførelsessager i lighed med nationale
    forældremyndighedssager om muligt bør afgøres i enighed
    mellem parterne. En frivillig tilbagegivelse vil ifølge guiden
    bl.a. være til minimal skade for barnet, ligesom en dæmpel-
    se af konfliktniveauet mellem forældrene vil være til gavn
    for fremtidige ordninger om samvær med barnet. Samtidig
    anføres det, at bestræbelserne på en frivillig tilbagegivelse
    skal være til barnets bedste og må afvejes i forhold til krav
    om hurtig tilbagegivelse. I overensstemmelse med Dan-
    marks konventionsretlige forpligtelser skal lovforslaget på
    denne måde varetage hensynet til barnets bedste og øge mu-
    ligheden for at sikre frivillige tilbagegivelser eller tilveje-
    bringe forligsmæssige løsninger på forældrenes konflikt om
    barnet.
    Der er inden for de seneste år sket en skærpelse af indsatsen
    i sager om børnebortførelse. Der blev således indgået en po-
    litisk aftale mellem alle Folketingets partier den 22. maj
    2013 om en skærpet indsats for bortførte børn med henblik
    på at forbedre og optimere den statslige indsats i situationer,
    hvor børn bortføres til et andet land af den ene forælder. På
    den baggrund blev Koordinationsenheden for Børnebortfø-
    relser oprettet. Enheden er placeret i Social- og Indenrigsmi-
    nisteriet, der varetager opgaven som centralmyndighed i re-
    lation til internationale børnebortførelser. Alle lande, der har
    tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventionen, Haagerkon-
    ventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, an-
    erkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende foræl-
    dreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haa-
    gerbørnebeskyttelseskonventionen) eller Europarådskonven-
    tionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
    afgørelser om forældremyndighed (Europarådskonventionen
    af 1980), skal udpege en centralmyndighed, der varetager en
    række generelle opgaver og en række pligter vedrørende
    børnebortførelser. Koordinationsenheden er ansvarlig for
    håndteringen af alle sager om børnebortførelser, dvs. både
    bortførelser til lande, som Danmark har et konventionssam-
    arbejde med, og bortførelser til lande, som Danmark ikke
    har et konventionssamarbejde med. Enheden er i den forbin-
    delse hovedansvarlig for at fremme tilbagegivelse af bort-
    førte børn, hvilket ikke mindst omfatter koordinering af ind-
    satsen mellem de relevante myndigheder og støtte og vejled-
    ning til den efterladte forælder, herunder også at tage stilling
    til anmodninger om retshjælp.
    Bortførelsessagernes tilknytning til forskellige retssystemer
    og forskellige lande gør, at der kan opstå situationer, som ik-
    ke rummes af den gældende retshjælpsordning. Der kan så-
    ledes opstå barrierer i forhold til at indlede en proces med
    henblik på tilbagegivelse af et barn. Eksempelvis er det nød-
    vendigt at finde ud af, om et barn opholder sig i et givent
    land, før en proces om tilbagegivelse indledes. Den gælden-
    de retshjælpsordning gør det ikke muligt at yde hjælp til den
    efterladte forælder i disse situationer, ligesom det ikke er
    muligt at yde hjælp til den faktiske afslutning af en sag om
    tilbagegivelse i form af barnets hjemrejse til Danmark.
    Tilrettelæggelsen af konfliktmægling afhænger af, hvilket
    land barnet er bortført til. I nogle lande gives konfliktmæg-
    lingstilbud uden for offentlig regi af private aktører. Den
    måde, mæglingen bedst gennemføres på, vil også variere, da
    der kan være situationer, hvor konfliktmægling skal involve-
    re andre familiemedlemmer end barnets forældre eller invol-
    vere netværket omkring familien for at være effektfuld. Dis-
    se former for konfliktmægling, i privat regi eller i en bredere
    kreds, falder uden for den eksisterende retshjælpsordning.
    Det vil derfor ikke være muligt at give retshjælp hertil, selv-
    om det i den konkrete situation måske er den bedste eller
    eneste måde at løse konflikten.
    Der vurderes således at være et behov for at justere rets-
    hjælpsordningen, sådan at den også omfatter en række ikke-
    retslige tiltag i bestræbelserne på at få barnet bragt retur til
    Danmark, og sådan at den er tilstrækkeligt fleksibel til at
    modsvare systemet i det land, barnet er bortført til.
    3. Lovforslagets indhold
    3.1. Retshjælp til udenretlig konfliktmægling
    3.1.1. Gældende ret
    En international børnebortførelse udspringer ofte af en kon-
    flikt mellem to forældre, der har ophævet eller er ved at op-
    hæve deres samliv, og ikke er enige om, hvor deres barn
    skal bo, og hvordan barnet skal have kontakt med den foræl-
    der, som barnet ikke skal bo hos. Ikke sjældent bliver selve
    samlivsophævelsen eller konflikten om barnets bopæl først
    kendt for den efterladte forælder i forbindelse med bortførel-
    sen.
    Når et barn bortføres fra Danmark til udlandet af en foræl-
    der, har den efterladte forælder mulighed for at søge hjælp
    til tilbagegivelse af barnet. Koordinationsenheden for Bør-
    nebortførelser i Social- og Indenrigsministeriet, der er cen-
    tralmyndighed efter Haagerbørnebortførelseskonventionen,
    skal arbejde for at fremme tilbagegivelsen af børnene i alle
    disse situationer. Koordinationsenheden har en koordineren-
    de funktion og skal sikre, at den efterladte forælder har den
    tilstrækkelige viden om sine handlemuligheder og den fore-
    stående proces, samt sikre, at de relevante myndigheder ind-
    drages i forhold til tilbagegivelsen. Der er stor forskel på,
    hvordan en børnebortførelsessag behandles, hvilket navnligt
    afhænger af, hvilket land barnet er bortført til.
    Når barnet er bortført til et land, som Danmark samarbejder
    med efter Haagerbørnebortførelseskonventionen, vil koordi-
    nationsenheden som centralmyndighed sende den efterladte
    3
    forælders anmodning om tilbagegivelse af barnet til central-
    myndigheden i det pågældende land med henblik på dom-
    stolsbehandling. Koordinationsenheden vil også bistå den
    efterladte forælder med at finde en egnet advokat i det land,
    barnet er bortført til, ofte med hjælp fra landets centralmyn-
    dighed eller den stedlige danske repræsentation, samt være i
    løbende dialog om sagen med den udenlandske centralmyn-
    dighed.
    Når barnet er bortført til et land, som Danmark ikke har et
    konventionssamarbejde med, har koordinationsenheden et
    tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, der har instrukti-
    onsbeføjelsen i forhold til de danske ambassader m.v. I disse
    situationer vil mægling mellem forældrene oftest være må-
    den, hvorpå en tilbagegivelse søges opnået. Udenrigsmini-
    steriet står for iværksættelsen af denne mægling ved hjælp
    af personalet på den stedlige danske repræsentation. Herud-
    over bidrager Udenrigsministeriet med vurdering af mulig-
    heden for at anlægge en retssag om tilbagegivelse af barnet i
    det land, som barnet er bortført til, samt med forskellige for-
    mer for praktisk hjælp, herunder anvisning af advokater, ud-
    stedelse af provisorisk pas m.v.
    Der er stor forskel på, hvordan og hvor hurtigt en sag om til-
    bagegivelse af barnet til Danmark behandles. Nogle konven-
    tionslande har tilrettelagt en effektiv proces, hvor der i bort-
    førelseslandet tages hånd om den efterladte forælder og den-
    nes behov for juridisk bistand. I andre konventionslande er
    retsprocessen længerevarende, og der tages i mindre omfang
    hånd om den efterladte forælder. I lande, der ikke er et kon-
    ventionssamarbejde med, anbefaler Udenrigsministeriet
    sjældent den efterladte forælder at indlede en retssag, hvor-
    for der er et særligt behov for konfliktmægling i bortførel-
    seslandet, for tværkulturel mægling i Danmark samt for po-
    litiets bistand, eksempelvis i forhold til en international ef-
    terlysning af barnet og bortføreren.
    Efter børnebortførelseslovens § 20 a, stk. 1, kan der ydes
    retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden over et
    barn, som ulovligt er ført fra Danmark til udlandet eller
    ulovligt tilbageholdes der, til dækning af omkostninger i for-
    bindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages
    med henblik på tilbagegivelse af barnet. Efter stk. 2 kan der
    kun ydes retshjælp, hvis barnet ved den ulovlige bortførelse
    eller tilbageholdelse havde bopæl i Danmark. Efter stk. 3
    kan der i særlige tilfælde ydes retshjælp, selv om betingel-
    serne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt. Afgørelser om retshjælp
    træffes af Social- og Indenrigsministeriet.
    Efter børnebortførelseslovens § 2, stk. 3, finder retshjælps-
    ordningen både anvendelse i konventionssager og i sager
    uden for Danmarks konventionssamarbejde. Ordningen er
    begrænset til sager, hvor barnet er under 16 år, jf. lovens §
    1, stk. 2.
    Det fremgår af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende
    2002-03, side 6222, at da udfaldet af en sag om tilbagegivel-
    se ofte vil være forbundet med stor usikkerhed, stilles der
    ikke strenge krav om, at den efterladte forælder har udsigt til
    at få medhold i sagen og få barnet hjem, som forudsætning
    for, at den pågældende kan modtage retshjælp. Hvis tilbage-
    givelse af et barn i en sag om bortførelse til et konventions-
    land må antages at blive nægtet på grund af de undtagelser,
    konventionen rummer, vil der dog typisk ikke være grund-
    lag for at give retshjælp. Af hensyn til barnet indeholder
    Haagerbørnebortførelseskonventionen og de øvrige konven-
    tioner således en række nærmere afgrænsede undtagelser,
    hvorefter tilbagegivelse eksempelvis kan nægtes, hvis tilba-
    gegivelse vil være i strid med barnets bedste, eller hvis tilba-
    gegivelse vil være uforenelig med grundlæggende princip-
    per til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
    Uden for konventionssamarbejdet er det vanskeligt at opstil-
    le kriterier for, hvornår der er rimelig udsigt til at få barnet
    tilbage. Her må vurderingen afhænge af lovgivningen i det
    land, som barnet er bortført til, og udfaldet af tidligere sager
    i det pågældende land. Hvis det klart må antages, at de på-
    tænkte handlinger af retlig karakter vil være forgæves i for-
    hold til en tilbagegivelse, kan der ikke ydes retshjælp.
    Det følger af børnebortførelseslovens § 20 a, stk. 1, at det er
    en forudsætning, at der er tale om omkostninger i forbindel-
    se med handlinger af retlig karakter. Herved forstås både
    omkostninger forbundet med egentlige retssager og omkost-
    ninger forbundet med sager for administrative myndigheder.
    Det fremgår af lovens forarbejder, at der også kan ydes rets-
    hjælp til konfliktmægling med henblik på at få barnet tilba-
    gegivet. Det beror på en konkret vurdering, om sådanne
    skridt er omfattet af ordningen. Hvis konfliktmæglingen
    foregår inden for det pågældende lands retsplejeordning, kan
    der ydes retshjælp. Ved konfliktmægling uden for retsplejen
    kræves det som udgangspunkt, at processen finder sted in-
    den for landets offentlige forvaltning og under myndighe-
    dernes styring. Bistand til konfliktmægling mellem foræl-
    drene i privat regi og uden myndighedsstyring er derimod
    ikke omfattet af ordningen.
    Lovens § 20 b rummer en nærmere afgrænsning af retshjæl-
    pens omfang. Efter bestemmelsen omfatter retshjælpen
    godtgørelse fra statskassen af rimelige udgifter til advokat
    her i landet eller i udlandet og øvrige rimelige udgifter, der
    er nødvendige i forbindelse med handlingerne af retlig ka-
    rakter. Som eksempler på sådanne udgifter kan nævnes rets-
    afgifter, oversættelse af dokumenter samt, hvis det er påkræ-
    vet i forbindelse med en eventuel retssag i udlandet, rejseud-
    gifter for den efterladte forælder. Begrænsningen til rimelige
    udgifter betyder, at der foretages en konkret vurdering af,
    om de enkelte udgiftsposter er egnede og nødvendige med
    henblik på at få barnet tilbageleveret. Kravet om rimelighed
    indebærer endvidere, at der foretages en overordnet propor-
    tionalitetsvurdering.
    Retshjælpen omfatter også udgifter, der er afholdt forud for
    meddelelsen af retshjælp, i det omfang udgifterne i øvrigt
    opfylder betingelserne. Med henblik på at følge omkostnin-
    gerne forbundet med den konkrete sag, kan der bevilges
    retshjælp ad flere omgange, sådan at der løbende kan tages
    stilling til rimeligheden i de udgifter, der søges dækket, lige-
    4
    som en fastsat beløbsgrænse for retshjælpen kan forhøjes ef-
    ter ansøgning.
    Retshjælpen omfatter kun omkostninger, det ikke er muligt
    at få godtgjort efter regler om fri proces eller lignende i det
    land, barnet er bortført til, og som ikke dækkes af ansøge-
    rens eventuelle retshjælpsforsikring. Endvidere indtræder
    staten i retshjælpsmodtagerens krav på erstatning fra bortfø-
    reren eller andre for udgifter, som er dækket af retshjælpen.
    Den forælder, som modtager retshjælp, kan således ikke få
    dobbelt dækning af udgifterne.
    Hvis forudsætningerne for retshjælp viser sig ikke at være til
    stede eller at være bortfaldet, kan tilsagnet om retshjælp til-
    bagekaldes efter lovens § 20 c. Tilbagekaldelse kan bl.a.
    ske, hvis muligheden for at få barnet tilbagegivet efterføl-
    gende ændrer sig.
    3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Når et barn bliver bortført til eller tilbageholdt i udlandet af
    en forælder, befinder den efterladte forælder sig i en yderst
    vanskelig og belastende situation. Forælderen står over for
    en proces om tilbagegivelse af barnet fra et land og et sy-
    stem, som forælderen oftest ikke kender indgående. Yder-
    mere kan processen være forbundet med betydelige udgifter.
    Da der er tale om en uenighed i familien, er det udgangs-
    punktet, at forældrene selv når frem til en løsning af denne
    og afholder udgifter forbundet hermed.
    Staten støtter dog på flere måder den efterladte forælder i
    denne situation, bl.a. med retshjælp. Retshjælpsordningen er
    primært rettet mod dækning af omkostninger af retlig karak-
    ter, mens den kun i nogen grad kan bruges til at dække om-
    kostninger forbundet med konfliktmægling. Hensynet til
    barnets bedste og konventionerne på området tilsiger, at der
    skal arbejdes for at finde forligsmæssige løsninger og skabe
    frivillige tilbagegivelser. Dette er i overensstemmelse med
    den generelle udvikling på det familieretlige område i Dan-
    mark og i udlandet, hvor der er et øget fokus på konflikt-
    mægling mellem forældre som et mere effektivt redskab til
    at sikre holdbare løsninger for barnet og familien end tradi-
    tionelle retslige løsninger. Mens konfliktmægling og forligs-
    mæssige løsninger generelt er konfliktnedtrappende, er judi-
    cielle løsninger oftere konfliktoptrappende. Konfliktmæg-
    ling må således i mange tilfælde anses for at være den mest
    skånsomme løsning for barnet og for familien, ikke kun i
    den aktuelle situation men også på sigt.
    Med den eksisterende ordning er det imidlertid ikke muligt
    at fremme denne løsningsmetode i forhold til alle lande og
    disse landes forskellige systemer, da konfliktmægling i nog-
    le lande alene findes i privat regi.
    I lyset heraf bør retshjælpsordningen efter ministeriets op-
    fattelse justeres, sådan at den er tilstrækkeligt fleksibel i for-
    hold til i alle tilfælde at kunne understøtte løsning af sager
    om en forælders bortførelse af børn gennem konfliktmæg-
    ling, hvis det i den konkrete situation er den mest effektive
    og mest skånsomme måde at løse konflikten på. Ved denne
    justering tilpasses ordningen til at rumme de forskellige må-
    der, forskellige lande tilrettelægger deres systemer på, hvor-
    ved det bliver muligt at yde den efterladte forælder den rele-
    vante hjælp uafhængigt af, hvilket land barnet er bortført til.
    I tråd hermed bør det også være muligt at yde retshjælp til
    mægling i en bredere kreds end blot mellem forældrene i si-
    tuationer, hvor det af kulturelle årsager er relevant og nød-
    vendigt – ikke mindst fordi konfliktmægling i disse sager og
    i denne udvidede form ofte reelt vil være den eneste måde at
    løse sagen på.
    Antallet af sager om bortførelse ud af landet har gennem de
    senere år ligget på omkring 35-40 sager om året. Der ses
    imidlertid at være en udvikling i omkostningerne forbundet
    med sagerne. De samlede udgifter til retshjælp er således
    steget gradvist fra 0,5 mio. kr. i 2010 til 1,5 mio. kr. i 2014.
    Denne stigning er udtryk for, at der er flere meget omkost-
    ningstunge sager. Omkring en fjerdedel af sagerne vedrører
    lande, hvor sager om tilbagegivelse erfaringsvist er meget
    omkostningstunge.
    Ved en øget fleksibilitet i ordningen vil det være muligt at
    skabe en højere grad af sammenhæng mellem ressourcean-
    vendelsen forbundet med at hjælpe den efterladte forælder,
    og dermed barnet, og effekten af denne støtte. Endvidere må
    det antages at være muligt i nogen grad at forebygge nye
    konflikter mellem forældrene.
    Det beskrevne forslag til ændring af retshjælpsordningen i
    børnebortførelsessager gennemføres ved at ændre bestem-
    melsen om retshjælp i børnebortførelsesloven, sådan at ord-
    ningen udover handlinger af retlig karakter også omfatter ri-
    melige udgifter til konfliktmægling, herunder rejseudgifter i
    forbindelse hermed, jf. de foreslåede ændringer af § 20 a,
    stk. 1, og § 20 b, stk. 1.
    3.2. Retshjælp til handlinger uden retlig karakter
    3.2.1. Gældende ret
    Som nævnt i afsnit 3.1.1. følger det af børnebortførelseslo-
    vens § 20 a, stk. 1, at det er en forudsætning, at der er tale
    om omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig ka-
    rakter. Herved forstås både omkostninger forbundet med
    egentlige retssager og omkostninger forbundet med sager
    for administrative myndigheder.
    Efter lovens § 20 b, stk. 2, omfatter retshjælpsordningen ri-
    melige udgifter, der er nødvendige i forbindelse med hand-
    linger af retlig karakter, herunder bl.a. rejseudgifter. Det er
    således muligt at yde økonomisk hjælp til den efterladte for-
    ælders rejse i forbindelse med retsmøder og lign. i udlandet,
    ligesom udgifter til en dansk advokats rejse til udlandet i
    særlige tilfælde vil kunne dækkes efter ordningen.
    Det fremgår af lovens forarbejder, at der kan ydes retshjælp
    til advokatbistand i udlandet, selv om der ikke anlægges en
    retssag. I så fald kan retshjælpen eksempelvis dække udgif-
    ter til en advokats rådgivning om hensigtsmæssigheden af at
    5
    anlægge sag, vejledning om lokale regler og praksis samt
    kontakt med lokale myndigheder. Udgifter forbundet med
    opnåelse af uformel kontakt til de personer, som har barnet i
    deres varetægt, vil derimod ikke kunne dækkes af ordnin-
    gen. Endvidere er det ikke muligt at dække rejseudgifter for-
    bundet med barnets hjemrejse.
    Om gældende ret henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.
    3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    En sag om tilbagegivelse omfatter ikke kun selve konflikt-
    løsningen, men også forløbet frem mod eksempelvis en rets-
    sag og den faktiske afslutning af forløbet ved barnets hjem-
    rejse. Det er i dag ikke muligt at yde økonomisk støtte til
    denne del af tilbagegivelsen.
    Der vil endvidere kunne opstå situationer, hvor der som no-
    get helt særligt er behov for at foretage handlinger, der ikke
    er omfattede af mulighederne for udgiftsdækning efter den
    eksisterende retshjælpsordning, men hvor disse handlinger
    ikke desto mindre er lige så vigtige som eksempelvis kon-
    fliktmægling eller gennemførelse af en retssag.
    Ministeriet finder derfor også, at der efter ordningen i helt
    særlige tilfælde bør kunne ydes økonomisk støtte til dækn-
    ing af rimelige udgifter til andre handlinger, der er nødven-
    dige for tilbagegivelsen af et barn. Derudover bør det i dette
    lys være muligt at yde økonomisk støtte til dækning af rime-
    lige udgifter til et barns hjemrejse til Danmark, herunder til
    rejsen for en person, der ledsager barnet.
    Disse ændringer sker ved at indsætte en bestemmelse, hvor-
    efter der kan ydes økonomisk støtte til et barns hjemrejse i
    forbindelse med en tilbagegivelse og til den person, som
    ledsager barnet til Danmark, jf. den foreslåede nye bestem-
    melse i § 20 a, stk. 4, nr. 1.
    Endvidere indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og
    indenrigsministeren kan yde anden økonomisk støtte til
    handlinger, som er nødvendige forudsætninger for en tilba-
    gegivelse af barnet, jf. den foreslåede nye bestemmelse i §
    20 a, stk. 4, nr. 2.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Lovforslaget vurderes samlet set at være udgiftsneutralt for
    staten. Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller admi-
    nistrative konsekvenser for kommuner og regioner.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget gør det muligt for den efterladte forælder at søge
    om dækning af udgifter til konfliktmægling, der gennemfø-
    res i privat regi, og konfliktmægling rettet mod en udvidet
    personkreds. Forslaget gør det endvidere muligt at søge om
    dækning af rejseudgifter for barnet og dennes ledsager i for-
    bindelse med hjemrejsen til Danmark efter tilbagegivelsen.
    Endeligt gør forslaget det muligt at søge om dækning af an-
    dre omkostninger forbundet med nødvendige handlinger i
    relation til et tilbagegivelsesforløb.
    Herudover har forslaget ikke administrative konsekvenser
    for borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober
    2015 til den 6. november 2015 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børne- og Kul-
    turchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Social-
    rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Familieadvo-
    kater, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-
    foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Dom-
    stolsstyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, For-
    eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støt-
    te for Børn og Forældre, Institut for Menneskerettigheder,
    KL, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
    Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i
    Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,
    Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for det of-
    fentlige stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
    livet
    Ingen Ingen
    6
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Fremover er det muligt for den efterladte
    forælder at søge om dækning af udgifter til
    konfliktmægling, der gennemføres i privat
    regi, og konfliktmægling rettet mod en ud-
    videt personkreds. Det bliver også muligt
    at søge om økonomisk støtte til dækning af
    udgifter for barnet og dennes ledsager i
    forbindelse med hjemrejsen til Danmark
    efter tilbagegivelsen. Endeligt bliver det
    muligt at søge økonomisk støtte til dækn-
    ing af andre omkostninger forbundet med
    nødvendige handlinger i relation til et til-
    bagegivelsesforløb.
    Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter den gældende bestemmelse i § 8, nr. 2, kan en foged-
    retssag om anerkendelse eller fuldbyrdelse i Danmark af en
    afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
    vær udsættes, hvis forældremyndigheds- eller samværs-
    spørgsmålet er under behandling her i landet under en sag,
    som er indledt, før den tilsvarende sag blev indledt i oprin-
    delsesstaten. Dette følger af Europarådskonventionen af
    1980.
    Efter forældreansvarsloven kan der som i andre konventi-
    onslande træffes afgørelse om forældremyndighed, barnets
    bopæl og samvær. Ved forældreansvarslovens ikrafttræden
    den 1. oktober 2007 blev der ikke foretaget den tilstrækkeli-
    ge konsekvensændring af børnebortførelsesloven.
    Med den foreslåede ændring af § 8, nr. 2, hvorved bopæls-
    spørgsmålet nu også fremgår af bestemmelsen, bringes den-
    ne i overensstemmelse med gældende ret. Det betyder, at en
    sag om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter lovens § 4 kan
    udsættes, hvis der verserer en sag om forældremyndighed,
    barnets bopæl eller samvær i Danmark, og denne er indledt,
    før den tilsvarende sag blev indledt i oprindelseslandet.
    Til nr. 2
    Efter den gældende bestemmelse i § 8, nr. 3, kan en foged-
    retssag om anerkendelse eller fuldbyrdelse i Danmark af en
    afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
    vær udsættes, hvis en anden forældremyndighedsafgørelse
    er under fuldbyrdelse, eller der er anmodet om anerkendelse
    af denne. Dette følger af Europarådskonventionen af 1980.
    Efter forældreansvarsloven kan der træffes afgørelse om for-
    ældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Ved foræl-
    dreansvarslovens ikrafttræden den 1. oktober 2007 blev der
    ikke foretaget den tilstrækkelige konsekvensændring af bør-
    nebortførelsesloven.
    Med den foreslåede ændring af § 8, nr. 3, hvorved ordlyden
    ændres, sådan at bestemmelsen nævner afgørelse om foræl-
    dremyndighed, barnets bopæl og samvær, bringes denne i
    overensstemmelse med gældende ret. Det betyder, at en sag
    om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter lovens § 4 kan ud-
    sættes, hvis en anden afgørelse om forældremyndighed, bar-
    nets bopæl eller samvær er under fuldbyrdelse, eller der er
    anmodet om anerkendelse af den.
    Til nr. 3
    Kapitel 6 i børnebortførelsesloven indeholder i § 19 en be-
    stemmelse, hvorefter der i Danmark ikke kan træffes afgø-
    relse om forældremyndighed og barnets bopæl, når der i
    Danmark verserer en sag om tilbagegivelse af barnet efter
    Haagerbørnebortførelseskonventionen. Efter overskriften til
    kapitel 6 vedrører kapitlet kun forældremyndighedsafgørel-
    ser.
    Ved den foreslåede nyaffattelse af overskriften ændres den
    sådan, at den nu nævner både forældremyndighedsafgørelser
    og afgørelser om barnets bopæl. Det præciseres således, at
    kapitlet også omfatter afgørelser om barnets bopæl.
    Til nr. 4
    Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20 a, stk. 1, kan
    der ydes retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse
    med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik
    på tilbagegivelse af barnet. Efter denne bestemmelse kan
    omkostninger forbundet med konfliktmægling også dækkes,
    så længe disse har en retlig karakter, hvilket vil sige, at kon-
    fliktmægling har fundet sted inden for retssystemet eller i
    det offentlige system under myndigheders styring.
    Med den foreslåede ændrede formulering af § 20 a, stk. 1,
    hvorved ordet ”konfliktmægling” indsættes i bestemmelsen,
    kan der ydes retshjælp til dækning af omkostninger til kon-
    7
    fliktmægling. Dette indebærer en udvidelse af muligheden
    for at dække denne type omkostninger, idet det ikke længere
    vil være en forudsætning, at mæglingen finder sted i offent-
    lig regi. Det vil således også være muligt at dække udgifter
    vedrørende mægling i privat regi. Det er i overensstemmelse
    med de gældende regler en forudsætning, at mæglingen ikke
    må anses for nyttesløs, eksempelvis fordi situationen må an-
    ses for omfattet af Haagerbørnebortførelseskonventionens
    undtagelser i forhold til tilbagegivelse. Der skal ved denne
    vurdering tages højde for, hvilket land der er tale om, da
    konfliktmægling i nogle lande reelt vil være den eneste mu-
    lighed for at løse sagen. Dette er særligt tilfældet for sager
    om bortførelse til lande, som Danmark ikke har et konventi-
    onssamarbejde med. Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almin-
    delige bemærkninger.
    Ændringen betyder eksempelvis, at udgifter til konfliktmæg-
    ling, som iværksættes af forældrene på foranledning af ret-
    ten i det land, barnet er bortført til, men som gennemføres i
    privat regi, fordi der i det givne land er tradition for, at
    mæglingen sker uden for det offentlige system, vil kunne
    dækkes gennem retshjælp, hvis forudsætningerne herfor i
    øvrigt er opfyldte. Som et andet eksempel på anvendelse af
    den ændrede bestemmelse kan nævnes, at i tilfælde, hvor
    barnet er bortført til et land, Danmark ikke har et konventi-
    onssamarbejde med, vil den eneste reelle mulighed for, at
    konflikten løses, ikke sjældent være konfliktmægling. Sam-
    tidig vil mæglingen i disse lande meget ofte ikke findes i det
    offentlige system. I disse tilfælde vil omkostninger i forbin-
    delse med konfliktmægling i privat regi kunne dækkes gen-
    nem retshjælpsordningen.
    Den foreslåede ændring gør det også muligt efter en konkret
    vurdering at yde retshjælp til konfliktmægling i en videre
    kreds end blot mellem forældrene, hvis det vurderes at være
    nødvendigt med henblik på tilbagegivelse af barnet. Denne
    form for mægling vil særligt kunne være relevant i sager om
    bortførelse til ikke-vestlige lande, hvor der ydermere ofte ik-
    ke er et konventionssamarbejde.
    Det er uden betydning for muligheden for at få retshjælp til
    konfliktmægling, i hvilket land mæglingen finder sted. Den
    kan således finde sted i det land, barnet er bortført til, eller i
    Danmark, ligesom mæglingen eksempelvis kan ske via tele-
    fon eller videokonference. Konfliktmæglingen vil således
    skulle gennemføres det sted, hvor de relevante personer op-
    holder sig, eller på en måde, som inddrager disse personer.
    Det er med forslaget ikke tilsigtet at ændre de begrænsnin-
    ger og forudsætninger, der i øvrigt gælder for retshjælpen.
    Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Den eksisterende retshjælpsordning gør det muligt at yde
    hjælp til handlinger, som knytter sig til selve tvistløsningen.
    Dette er således traditionelt set udgifter af retslig karakter,
    herunder i nogen grad konfliktmægling. Derimod er det ikke
    muligt at dække udgifter til handlinger af mere praktisk ka-
    rakter, uanset at disse udgifter er relevante og nødvendige.
    Det er endvidere ikke muligt at dække omkostninger, som
    retter sig mod at tage hånd om bortførerens situation efter en
    tilbagegivelse.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i § 20 a, stk. 4, nr. 1,
    kan social- og indenrigsministeren yde økonomisk støtte til
    rimelige udgifter til et barns hjemrejse til Danmark i forbin-
    delse med en tilbagegivelse og til den person, der ledsager
    barnet. Der vil ved behandlingen af en ansøgning efter den
    foreslåede bestemmelse skulle foretages en vurdering af, om
    udgiftsniveauet er rimeligt. Denne rimelighedsvurdering
    foretages ud fra, hvad der må anses for at være normale rej-
    seudgifter og med den nødvendige hensyntagen til de særli-
    ge forhold, som oftest foreligger i sager om bortførelse, og
    sagernes særlige karakter. Der kan eksempelvis foreligge
    særlige forhold i forbindelse med udrejse fra lande uden for
    konventionssamarbejdet eller lande, hvor der gælder særlige
    krav til rejsehjemmel m.v.
    Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
    hjemrejsen sker i forbindelse med en tilbagegivelse, dvs. ef-
    ter afgørelse eller aftale mellem forældrene, som enten er
    kommet i stand i medfør af en konventionsprocedure eller
    faciliteret af Koordinationsenheden for Børnebortførelser
    under Social- og Indenrigsministeriet. Udgifter, der opstår i
    forbindelse med, at den efterladte forælder egenhændigt
    henter barnet hjem, kan ikke dækkes, herunder heller ikke
    udgifter der opstår som følge af, at den efterladte forælder
    selv effektuerer en dansk afgørelse om eneforældremyndig-
    hed, som ikke er et element i en tilbagegivelsesproces, som
    koordinationsenheden har været involveret i.
    Det er ikke en forudsætning, at det er den efterladte foræl-
    der, der ledsager barnet til Danmark. Det kan således også
    være en anden voksen, hvis det er nødvendigt eller bedst for
    barnet. Bestemmelsen vil således også kunne anvendes til at
    dække den bortførende forælders udgifter til at ledsage bar-
    net hjem. I en række situationer er denne løsning den mest
    skånsomme måde for barnet, ligesom det kan være det første
    skridt i retning af en normalisering af denne forælders kon-
    takt med barnet. I nogle situationer er det endvidere ikke
    muligt for den efterladte forælder at indrejse i det land, bar-
    net er bortført til, hvorfor en anden end denne forælder må
    ledsage barnet til Danmark.
    Efter den foreslåede nye bestemmelse i nr. 2, kan ministeren
    i helt særlige tilfælde yde økonomisk støtte til dækning af ri-
    melige udgifter til andre handlinger, der er nødvendige for
    tilbagegivelsen af et barn. Dermed gøres det muligt efter en
    konkret vurdering i helt særlige tilfælde at yde økonomisk
    støtte til den efterladte forælders udgifter til f.eks. at lokali-
    sere barnet i et land, hvor dette ikke kan ske direkte gennem
    landets myndigheder eller danske repræsentationer men i
    stedet sker gennem kanaler, som koordinationsenheden har
    fået anvist gennem andre myndigheder. Rimelighedsvurde-
    ringen i forhold til disse udgifter vil i meget høj grad basere
    sig på en konkret vurdering af sagen, da det antages, at be-
    stemmelsen kun helt undtagelsesvist vil finde anvendelse.
    8
    Bestemmelsen vil også kunne anvendes til efter en konkret
    vurdering at tilbyde bortføreren juridisk vejledning om ind-
    holdet af de danske myndigheders udkast til aftaler, som
    skal føre til barnets tilbagegivelse. Denne vejledning vil
    kunne gives af en advokat på listen over advokater udpeget
    efter børnebortførelsesloven efter ministeriets anvisning.
    Det vil særligt være relevant i meget tunge sager, hvor tilba-
    gegivelsen forhandles på plads gennem op til flere aftaler fra
    danske myndigheders side, men hvor bortføreren afslut-
    ningsvist kan have behov for at blive betrygget i aftalernes
    indhold med henblik på at gennemføre tilbagegivelsen og
    rejse hjem med barnet. Aftalerne vil være rettet mod at tage
    hånd om denne forælders situation efter tilbagegivelsen, ek-
    sempelvis aftaler om samvær m.v.
    Til nr. 6
    De foreslåede ændringer af § 20 b, nr. 2 og nr. 3, hvorved
    bl.a. et afsluttende ”samt” i opremsningen flyttes, er alene
    tekniske ændringer som følge af, at der i § 20 b i loven fore-
    slås indsat et nyt nr. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, om
    udgifter til konfliktmægling, hjemrejseudgifter og udgifter
    til andre nødvendige handlinger.
    Til nr. 7
    Lovens § 20 b indeholder en nærmere afgrænsning af rets-
    hjælpens omfang. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at
    retshjælpsordningen omfatter godtgørelse fra statskassen af
    rimelige udgifter til advokat og øvrige rimelige udgifter, der
    er nødvendige i forbindelse med handlinger af retlig karak-
    ter, herunder rejseudgifter samt udgifter til oversættelse og
    legalisering.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i § 20 b, stk. 1, nr. 4,
    medtages rimelige udgifter til konfliktmægling, herunder
    rejseudgifter i den forbindelse, også i lovens nærmere af-
    græsning. Der er således tale om en ændring i lyset af forsla-
    get om at ændre § 20 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Der er ikke herudover tilsigtet en ændring af forståelsen af §
    20 b, hvilket bl.a. betyder, at begrænsningen til rimelige ud-
    gifter også i forhold til konfliktmægling indebærer, at der
    skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte
    udgiftspost er egnet og nødvendig med henblik på at få bar-
    net tilbagegivet. Kravet om rimelighed indebærer endvidere,
    at der skal foretages en overordnet proportionalitetsvurde-
    ring. Der henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i nr. 5, medtages ri-
    melige udgifter forbundet med barnets hjemrejse, herunder
    rejseudgifter til en ledsagende voksen, samt rimelige udgif-
    ter til andre handlinger, der er nødvendige for tilbagegivel-
    sen af barnet, i lovens nærmere afgrænsning af retshjælpens
    omfang. Der er således tale om en ændring som følge af for-
    slaget om en ny bestemmelse i § 20 a, stk. 4, jf. lovforsla-
    gets § 1, nr. 5.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2016.
    Dette indebærer bl.a., at de nye regler om konfliktmægling,
    jf. lovforslaget § 1, nr. 4, også finder anvendelse på børne-
    bortførelsessager, der er under behandling ved lovens ikraft-
    træden.
    Til § 3
    Børnebortførelsesloven og de tilknyttede konventioner gæl-
    der ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
    anordning sættes i kraft for disse landsdele med de ændrin-
    ger, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Dette
    er ikke sket.
    Efter bestemmelsen gælder ændringsloven ikke for Færøer-
    ne og Grønland. Loven eller dele deraf kan dog ved konge-
    lig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
    de ændringer, som de særlige færøske eller grønlandske for-
    hold tilsiger.
    Det bemærkes i forhold til Grønland, at den daværende re-
    gering i Folketingssamlingen 2014/2015 fremsatte L 122
    forslag til lov om ændring af forskellige familieretlige love
    m.v. for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for
    Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen
    om ægteskab mellem to personer af samme køn), der bl.a.
    havde til formål at danne grundlag for ikraftsættelse for
    Grønland af børnebortførelsesloven og de tilknyttede kon-
    ventioner. Lovforslaget bortfaldt på grund af Folketingsval-
    get i 2015, men er genfremsat ved lovforslag nr. L 35, som
    blev fremsat den 29. oktober 2015.
    9
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndig-
    hedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf.
    lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, foretages følgen-
    de ændringer:
    § 8. Sag om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter § 4 kan
    udsættes ved kendelse, hvis:
    1) (…)
    2) forældremyndigheds- eller samværsretsspørgsmålet er
    under behandling her i landet under en sag, som er indledt,
    før sagen blev indledt i oprindelsesstaten, eller
    1. I § 8, nr. 2, indsættes efter »forældremyndigheds-«: », bo-
    pæls-«.
    3) en anden forældremyndighedsafgørelse er under fuld-
    byrdelse eller der er anmodet om anerkendelse af den.
    2. I § 8, nr. 3, ændres ”forældremyndighedsafgørelse” til:
    ”afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-
    vær”.
    3. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
    Kapitel 6
    Forældremyndighedsafgørelser
    »Kapitel 6
    Afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl«
    § 20 a. Social- og indenrigsministeren kan efter ansøgning
    yde retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden over
    et barn, som ulovligt er ført fra Danmark til udlandet eller
    ulovligt tilbageholdes dér, til dækning af omkostninger i for-
    bindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages
    med henblik på tilbagegivelse af barnet.
    Stk. 2-4....
    4. I § 20 a, stk. 1 indsættes efter »karakter«: »og konflikt-
    mægling«.
    5. I § 20 a, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4.
    Retshjælp efter stk. 1-3 og stk. 5 omfatter også følgende:
    1) Økonomisk støtte til dækning af rimelige udgifter til et
    barns hjemrejse til Danmark i forbindelse med en tilbagegi-
    velse af barnet, herunder til rejsen for en person, der ledsa-
    ger barnet.
    2) Økonomisk støtte I helt særlige tilfælde til dækning af ri-
    melige udgifter til andre handlinger, der er nødvendige for
    en tilbagegivelse af et barn.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    § 20 b. Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen
    af
    1) (…)
    2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige i forbindel-
    se med handlinger af retlig karakter, herunder rejseudgifter
    samt udgifter til oversættelse og legalisering af dokumenter,
    samt
    3) sagsomkostninger, som den pågældende af en domstol
    pålægges at betale til modparten.
    Stk. 2. […]
    6. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »dokumenter, samt,« til:
    »dokumenter,« og i § 20 b, stk. 1, nr. 3, ændres »modpar-
    ten.« til: »modparten,«.
    7. I § 20 b, stk 1, indsættes som nr. 4 og nr. 5:
    »4) rimelige udgifter til konfliktmægling, herunder rejseud-
    gifter, samt
    5) udgifter omfattet af § 20 a, stk. 4.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juni 2016.
    10
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    11