Fremsat den 13. januar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 13. januar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om
anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes
indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for
varer, der krænker sådanne rettigheder
(Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen)
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september
2005, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
lov nr. 1573 af 20. september 2006 og § 121 i lov nr. 1336
af 19. december 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 1637 af 16.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »EF’s toldkodeks« til: »EU-told-
kodeksen«.
2. § 1, nr. 8, ophæves.
3. To steder i § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF’s« til: »EU’s«.
4. I § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr. 4, og § 81, stk. 1, 1.
pkt., ændres »EF« til: »EU«.
5. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
6. I § 13, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »den
efter stk. 1 fastsatte frist« til: »fristen fastsat i EU-toldko-
deksens artikel 149«.
7. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »postforsendelser« til: »en-
hver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør«.
8. § 15, stk. 3, ophæves.
9. I § 30, stk. 3, ændres »Sikkerheden kan stilles ved:« til:
»Sikkerhed for at opnå kredit efter stk. 2, samt sikkerhed for
en potentiel toldskyld kan stilles ved:«.
10. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »beregnes renter efter de i
§ 37 fastsatte regler« til: »beregnes renter af afgiftsskyld ef-
ter de i § 37 fastsatte regler«.
11. I § 30 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens ar-
tikel 114 om morarenter.«
12. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. Forældelsesfristen er 10 år for toldskyld, der er
opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor
den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig for-
følgning.«
13. § 35, stk. 1, affattes således:
»Varer, der tillades afstået til fordel for statskassen, må
ikke medføre udgifter for statskassen.«
14. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »senest den 10. dag« til:
»senest den 20. dag«, og »den pågældende afregningsperio-
de« ændres til: »senest den følgende afregningsperiode«.
15. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »den følgende afregnings-
periode« til: »senest den næstfølgende afregningsperiode«.
16. I § 37, stk. 1, ændres »told-, afgifts- og rentebeløb« til:
»afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebeløb«.
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-1566174
AN012401
17. I § 37, stk. 1, indsættes som 2. pkt. og 3. pkt.:
»Rente af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens arti-
kel 114. § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
finder tilsvarende anvendelse på toldskyld.«
18. I § 38, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1,« til: »EU-toldkodek-
sens artikel 149«.
19. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Frihavne, provianteringslagre og told- og afgiftsfrie
butikker«.
20. § 41, stk. 1, affattes således:
»Ved en frihavn forstås en havn, der er beliggende i det
danske toldområde og opfylder betingelserne om frizoner i
EU-toldkodeksens kapitel 3, afdeling 3.«
21. § 42 affattes således:
»§ 42. §§ 11 a-26 finder tilsvarende anvendelse for fri-
havne, herunder på trafikken og vareførslen mellem frihavne
og den øvrige del af det danske toldområde.«
22. I § 44, stk. 2, 2. pkt., ændres »Toldvagthuse og toldloka-
ler« til: »Toldlokaler«.
23. Overskriften før § 49 ophæves.
24. §§ 49-54 ophæves.
25. Overskriften før § 55 affattes således:
»Provianteringslagre«.
26. § 55 ophæves.
27. I § 57 udgår »toldoplag og« og »toldoplag eller«.
28. § 72 ophæves.
29. I § 73, stk. 1, nr. 1, udgår »et frilager«.
30. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »når en sådan angivelse er
foreskrevet i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte
forskrifter« til: »når en sådan angivelse er foreskrevet i den-
ne lov, de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller i artikel
127, stk. 1, artikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263,
stk. 1, artikel 270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, og artikel 274,
stk. 1, i EU-toldkodeksen«.
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013, § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, §
3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 og senest ved § 1 i lov nr.
1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 a udgår », på et frilager«.
2. I § 12, stk. 2, udgår », på frilager«.
3. I § 34, stk. 1, nr. 19, udgår », levering af varer bestemt til
at skulle anbringes på frilager eller levering af varer, der er
oplagt på frilager«.
4. I § 45, stk. 13, 1. pkt., ændres »EF’s toldkodeks« til: »EU-
toldkodeksen«.
5. I § 46, stk. 5, udgår »eller frilager«.
6. I § 47, stk. 1, nr. 2, udgår »eller på et frilager«.
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30.
september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med renten fast-
sat i EU-toldkodeksens artikel 114.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
2. I § 16 d, stk. 1 og 2, ændres »§ 16 c, stk. 3« til: »§ 16 c,
stk. 4«.
§ 4
I lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer,
der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal
træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages
følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1, udgår »eller på frilager«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. maj 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ophævelse af definitionsbestemmelse vedr. postforsendelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for angivelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte et gebyr vedr. containerscannere
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Udvidelse af sikkerhedsstillelsesordning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ændring af regler om beregning af morarenter
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Forældelse af toldskyld, der kunne give anledning til retsforfølgning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Afståelse af varer til fordel for statskassen
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Ændring af frist for begæring om godtgørelse
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Ændring af regler om frihavne
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Ophævelse af ordet frilager
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
3.11. Ændring af regler om toldoplag
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Lovforslaget
3.12. Ændring af regler om eftergivelse og henstand
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Lovforslaget
3.13. Ændring af sanktion for manglende angivelse
3.13.1. Gældende ret
3.13.2. Lovforslaget
3
3.14. Forrentning af toldbeløb
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at tilrette toldloven, moms-
loven, opkrævningsloven, og lov om anvendelse af Det
Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes
indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltnin-
ger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne
rettigheder (herefter: varemærkeforfalskelsesloven), som
følge af, at der er vedtaget nye EU-toldregler i form af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af
9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen).
EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. I
modsætning til den tidligere EF-toldkodeks (forordning nr.
2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks), er der en
række områder, der nu er reguleret direkte i EU-toldkodek-
sen. Dette indebærer, at en række bestemmelser i toldloven,
momsloven, opkrævningsloven og varemærkeforfalskelses-
loven ændres eller ophæves.
Med lovforslaget ændres toldloven m.v. med de ændrin-
ger, der er nødvendige som følge af ikrafttrædelsen af dele
af EU-toldkodeksen pr. 1. maj 2016.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at SKATs nuvæ-
rende sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at kunne
omfatte potentiel toldskyld, og en ændring af beregningen af
renter for ubetalte toldbeløb, idet sådanne fremover er direk-
te EU-regulerede. Det foreslås derfor også at ændre opkræv-
ningsloven, således at forrentningen af toldbeløb tager ud-
gangspunkt i udlånsrenten i Danmarks Nationalbank, som er
gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2
procentpoint, således som EU-toldkodeksen angiver.
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om at ophæ-
ve bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte fristen
for angivelse til fortoldning eller udførsel og bemyndigelsen
til at fastsætte gebyr for kontrol ved hjælp af scannere, da
EU-toldkodeksen fremover fastsætter direkte anvendelige
regler om dette.
Endvidere foreslås det i lovforslaget, at begrebet »frilag-
re« ophæves, da dette begreb afskaffes med den nye EU-
toldkodeks.
Endelig foreslås en række mindre justeringer og rettelser.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Toldområdet er – som en central del af det indre marked –
overvejende styret af direkte gældende EU-lovgivning, idet
kompetencen til at lovgive på området ligger i EU.
Der har således siden 1993 været ét fælles regelsæt (for-
ordning nr. 2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks)
bestående af en Rådsforordning og tilhørende Kommisions-
forordning, der tilsammen fastlægger de regler, der gælder
for ind- og udførsel af varer til og fra EU. På enkelte områ-
der (f.eks. i forhold til sanktioner) fastsætter medlemsstater-
ne supplerende bestemmelser, ligesom der på en række om-
råder hidtil har været rum for nationale afvigelser og tilføjel-
ser. Kun få områder har ikke været omfattet af EU-bestem-
melser, men er reguleret nationalt i den danske toldlov
(f.eks. reglerne for, hvordan toldkontrollen udføres).
Der har gennem de seneste ca. 10 år været arbejdet med
en modernisering af EU´s toldregler, således at de afspejler
den udvikling, der har været i varehandlen og omfanget he-
raf. Ikke mindst har der været et behov for at tilpasse regle-
rne til en elektronisk håndtering af toldprocesserne. I takt
med såvel EU’s udvidelse i antallet af medlemsstater, som
den øgede globalisering, er der opstået behov for hurtigere
og mere ensartet håndtering af tolden fra toldmyndigheder-
nes side på tværs af EU-landene til gavn for erhvervslivet.
Moderniseringen af EU’s toldregler er med andre ord nød-
vendig, for at import og eksport kan forløbe gnidningsfrit,
for at virksomhederne i EU opererer med et ensartet regel-
sæt, og for at virksomheder i EU har lige konkurrence.
Pr. 1. maj 2016 træder dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
EU-toldkodeksen i kraft. Da forordningen finder direkte an-
vendelse i dansk ret, er det nødvendigt at foretage en række
ændringer og justeringer i national lovgivning.
4
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ophævelse af definitionsbestemmelse vedr.
postforsendelser
3.1.1. Gældende ret
Efter toldloven defineres postforsendelser som enhver for-
sendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør. Definitio-
nen blev indsat i 2003 i toldloven, da man ønskede at præci-
sere, at SKAT skulle have mulighed for at eftersøge og kon-
trollere alle former for postforsendelser.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve definitionen af postforsendelser.
Definitionen af postforsendelser er alene anvendt i toldlo-
vens regler om SKATs adgang til kontrol og findes ikke til-
svarende i EU-toldkodeksen. Af hensyn til den umiddelbare
forståelse af SKATs adgang til kontrol, foreslås det, at be-
stemmelsen omformuleres, således at eftersøgning og kon-
trol af varer gælder enhver forsendelse, uanset om der er tale
om breve, pakker eller anden form for forsendelse. Bestem-
melsen foreslås samtidig flyttet til den bestemmelse i toldlo-
ven, hvor den rigtigt hører hjemme – nemlig i forbindelse
med eftersøgning og kontrol af varer.
3.2. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte en frist for angivelse
3.2.1 Gældende ret
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse til at fastsætte
en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller
udførsel. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i be-
kendtgørelsen om toldbehandling (bekendtgørelse nr. 403 af
3. maj 2012). Heraf fremgår, at når omstændighederne be-
rettiger til det, kan SKAT tillade, at varer, der forsendes ad
søvejen, kan henligge under midlertidig opbevaring på told-
godkendte områder i toldhavne i op til 45 dage efter ankom-
sten, og varer, der forsendes ad anden vej end søvejen, kan
henligge under midlertidig opbevaring på toldgodkendte
områder i toldhavne og toldlufthavne i op til 20 dage efter
ankomsten.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve en bemyndigelse til skatteministe-
ren til at fastsætte en frist for angivelse. Forslaget medfører,
at skatteministeren ikke længere har bemyndigelse til at fast-
sætte en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning
eller udførsel. Bemyndigelsen er ikke længere aktuel, da fri-
sten fremgår direkte af EU-toldkodeksen. I henhold til den
nye EU-toldkodeks er fristen for at henføre ikke-EU-varer
under en toldprocedure eller reeksport 90 dage.
3.3. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte et gebyr vedr. containerscannere
3.3.1. Gældende ret
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse i toldloven til
at fastsætte regler for, hvornår der må opkræves gebyr for
anvendelse af containerscannere i forbindelse med kontrol.
Gebyret skal dække de omkostninger, der er forbundet med
scanning af containere. Bemyndigelsen har ikke været an-
vendt.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skatteministerens bemyndigelsesbestem-
melse ophæves, idet toldmyndighederne, ifølge den nye EU-
toldkodeks, ikke må pålægge afgifter eller omkostninger for
gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af told-
lovgivningen inden for deres kompetente toldsteders offici-
elle åbningstider. Det foreslås derfor at ophæve skattemini-
sterens bemyndigelse til at fastætte regler om gebyr for brug
af containerscannere for at skabe overensstemmelse med
EU-toldkodeksen. SKATs mulighed for at pålægge gebyr
uden for toldstedernes officielle åbningstider, er fortsat re-
guleret i toldlovens kapitel 6 om andre bestemmelser. En så-
dan bestemmelse er i overensstemmelse med EU-toldkodek-
sen.
3.4. Udvidelse af sikkerhedsstillelsesordning
3.4.1. Gældende ret
Indrømmelse af toldkredit er betinget af, at varemodtage-
ren stiller sikkerhed. Det er muligt for de fleste virksomhe-
der at opnå toldkredit, så told m.v. indbetales til SKAT én
gang om måneden.
Varemodtageren, dvs. en importør af varer, kan stille sik-
kerhed for kredit ved enten at deltage i SKATs sikkerheds-
stillelsesordning eller anvende en anden form for sikkerhed i
form af f.eks. bankgarantier, spærrede bankbøger eller børs-
noterede obligationer, der er ihændehaverpapirer.
SKAT tilbyder i dag en sikkerhedsstillelsesordning, som
anvendes af hovedparten af de danske importører. SKATs
sikkerhedsstillelsesordning, er en særlig dansk ordning, hvor
virksomhederne ved betaling af et bidrag, deltager i en al-
mindelige garantiordning, der forvaltes af SKAT. Skattemi-
nisteren har bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs
sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bi-
drag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i ord-
ningen. Bidraget er fastsat til 2,5 promille af toldbeløbet ved
fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den
16. i måneden efter afregningsperioden.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at muligheden for at stille sikkerhed via
SKATs sikkerhedsstillelsesordning fremover også omfatter
potentiel toldskyld. Toldskyld er en persons forpligtelse til
at betale de importafgifter, der efter lovgivningen skyldes
for en bestemt vare. Ændringen foreslås, for at skabe over-
5
ensstemmelse med EU-toldkodeksen, hvorefter det fremover
vil være muligt at anvende SKATs sikkerhedsstillelsesord-
ning for såvel toldskyld, der er opstået, som toldskyld, der
kan opstå (potentiel toldskyld). Ud over de metoder til sik-
kerhedsstillelse, der er anført i EU-toldkodeksen og dennes
supplerende bestemmelser, er det også muligt nationalt at
fastsætte metoder til sikkerhedsstillelse. Det foreslås derfor,
at den nuværende mulighed for at stille sikkerhed via
SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at om-
fatte den potentielle toldskyld. Ifølge EU-toldkodeksen kan
virksomhederne stille sikkerhed for såvel potentiel som ek-
sisterende toldskyld i form af enten 1) kontant depositum el-
ler ved ethvert andet betalingsmiddel, der anerkendes af
toldmyndighederne som værende sidestillet med et kontant
depositum, udstedt i euro eller i den medlemsstats valuta,
hvor der kræves sikkerhedsstillelse 2) ved et tilsagn fra en
kautionist 3) ved enhver anden form for sikkerhedsstillelse,
som giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eks-
portafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter,
vil blive betalt.
Lovforslaget supplerer således de muligheder, der via EU-
reglerne er angivet som sikkerhedsstillelsesformer, som
f.eks. kaution eller kontant depositum, og viderefører de
muligheder, virksomhederne har for at stille sikkerhed i dag
ved at kunne anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning
for potentiel toldskyld.
Skatteministeren har en bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Det vil derfor
blive nærmere fastsat i toldbehandlingsbekendtgørelsen,
hvordan sikkerhedsstillelsesordningen vil skulle indrettes
for at kunne dække potentiel toldskyld.
3.5. Ændring af regler om beregning af morarenter
3.5.1. Gældende ret
Såfremt en person eller virksomhed overskrider en beta-
lingsfrist for betaling af told og afgifter, beregnes der i dag
en morarente af det skyldige beløb efter opkrævningsloven,
således at beløbet forrentes med en daglig rente, som bereg-
nes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige
angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten beregnes ef-
ter den af Danmarks Nationalbank fastsatte rente med tillæg
af 0,7 procentpoint. Renten tilskrives månedligt, og der kan
således blive beregnet renters rente. Ifølge opkrævningslo-
ven fastsættes renten for kalenderåret. Renten offentliggøres
senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorde kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli,
august og september i det foregående kalenderår. Renten
kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Derudover kan der pålægges et gebyr på 65 kr.
for rykkerskrivelse vedr. manglende betaling.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve de nationale regler om beregning
af morarenter, idet renter af toldbeløb fremover beregnes ef-
ter de nye bestemmelser i EU-toldkodeksen om morarenter i
stedet for som nu efter opkrævningslovens regler. Reglerne
findes således fremover i EU-toldkodeksen, der finder direk-
te anvendelse i dansk ret. Med ændringen gælder således til-
nærmelsesvis samme rentesats i alle 28 EU-lande. At det
alene er tilnærmelsesvis skyldes, at renten fastlægges på
baggrund af henholdsvis Den Europæiske Centralbanks ren-
tesats (for eurolandene) og på baggrund af de enkelte med-
lemslandes nationalbankers rentesats forhøjet med 2 pro-
centpoint for lande uden for euroen. Renten beregnes fra den
dag, hvor den fastsatte frist udløber og indtil den dag, hvor
betalingen finder sted. Renter af afgiftsbeløb vil dog fortsat
blive beregnet efter opkrævningslovens regler.
3.6. Forældelse af toldskyld, der kunne give anledning til
retsforfølgning
3.6.1. Gældende ret
Ifølge den nuværende EF-toldkodeks, der finder direkte
anvendelse i dansk ret, kan underretning af debitor om told-
skyld ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra
toldskyldens opståen. Hvis toldskylden er opstået på grund
af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået,
kunne give anledning til retsforfølgning, kan underretning af
debitor om toldskylden ske efter udløbet af treårs fristen.
Ved en handling forstås også en undladelse, f.eks. en undla-
delse til at angive varer, der har medført toldskyldens opstå-
en. Bestemmelsen forstås i henhold til EU-Domstolens prak-
sis således, at den sædvanlige frist på tre år indenfor hvil-
ken, der kan ske opkrævning af told, forlænges, hvis der er
begået en handling, som kan give anledning til straf, uanset
om der rejses og gennemføres en straffesag eller ej.
Det fremgår af c-273/90 (Meico-Fell), at begrebet »en
handling, der vil kunne give anledning til strafferetlig for-
følgning« skal forstås således, at det ikke blot er handlinger,
der formelt er omfattet af bestemmelserne i en medlemsstats
strafferet, men også culpøst tilregnelige overtrædelser af be-
stemmelser om toldangivelse, der skal sikre, at toldskyldne-
ren udviser den fornødne omhu. Endvidere fremgår det af
c-62/06 (Zefeser), at det er toldmyndighederne, der har
kompetencen til at fastsætte, hvornår en handling vil kunne
give anledning til strafferetlig forfølgning. Bestemmelsen
forstås i overensstemmelse med domspraksis.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i toldloven, hvor
det fremgår, at forældelsesfristen for toldskyld er ti år, hvis
toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det
tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til
strafferetlig forfølgning. Ændringen foreslås for at skabe
overensstemmelse med EU’s nye toldkodeks, hvoraf det nu
fremgår, at forældelsesfristen på tre år forlænges til mindst
fem og højst ti år i overensstemmelse med national lovgiv-
ning. Der er i dag ikke fastsat en national bestemmelse om
forældelse af toldskyld, hvor tidsrammen ligger indenfor de
fem til ti år. Det foreslås, at fristen fastsættes til ti år, da den-
6
ne frist svarer til den absolutte frist gældende for skatte- og
afgiftskrav ifølge skatteforvaltningsloven.
3.7. Afståelse af varer til fordel for statskassen
3.7.1. Gældende ret
I dag er det anført i toldloven, at toldskyld ikke opstår for
varer, som inden frigivelsen tillades afstået til fordel for
statskassen. Ved inden frigivelsen forstås som udgangspunkt
frigivelse til fri omsætning. Endvidere må afståelsen ikke
medføre udgifter for statskassen. Som bestemmelsen er for-
muleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til
statskassen, mens der ifølge EU-reglerne opstår en told-
skyld, som dog ophører ved afståelsen til statskassen, hvis
en sådan afståelse er mulig.
3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det ikke
fremgår af formuleringen, at der ikke opstår toldskyld ved
afståelse til statskassen. Ændringen foreslås for at skabe
overensstemmelse med EU’s nye toldkodeks, hvor det di-
rekte fremgår, at toldskylden ophører ved import eller eks-
port af varer, der afstås til staten. Lovforslaget ændrer dog
ikke ved, at varer, der tillades afstået til fordel for statskas-
sen, fortsat ikke må medføre udgifter for denne.
3.8. Ændring af frist for begæring om godtgørelse
3.8.1. Gældende ret
Ifølge de nuværende regler skal SKAT sende et forslag til
afgørelse om godtgørelse i høring, såfremt der ikke gives
fuldt ud medhold i begæringen om godtgørelse. Ved godtgø-
relse forstås hel eller delvis tilbagebetaling af toldbeløb, der
er betalt ved en vares overgang til fri omsætning. I dag er
høringsfristen på mindst 15 dage, jf. skatteforvaltningslo-
ven, hvorfor det i dag er muligt i praksis at træffe afgørelse
om godtgørelse og foretage fradrag i det beløb, der skal af-
regnes til SKAT (tilsvaret) inden udgangen af den måned,
hvor der er begæret om godtgørelse. Fristen for begæring
om godtgørelse er i dag fastsat til senest den 10. dag i en af-
giftsperiode.
3.8.2. Lovforslaget
Med EU’s nye toldkodeks harmoniseres høringsreglerne.
Dette indebærer, at høringsfristen fremover vil være 30
dage, mod i dag de nationalt fastsatte 15 dage. Hvis den nu-
værende frist for begæring om godtgørelse fastholdes til den
10. i en måned og den længere høringsfrist på 30 dage ud-
nyttes fuldt ud, vil det ikke være muligt at foretage fradrag i
tilsvaret inden udløbet af den måned, hvor begæringen er
foretaget. Fradraget i tilsvaret vil – såfremt der ikke sker en
ændring af fristen for at foretage begæringen – først kunne
ske med udløbet af den efterfølgende afgiftsperiode (dvs.
den følgende måned). Ved at foretage fradrag i tilsvaret, vil
der skulle afregnes et mindre beløb til SKAT.
For at minimere den tid, der går, fra at fristen for begærin-
gen udløber, til eventuel godtgørelse kan blive fradraget,
foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover skal afgi-
ves senest den 20. dag i en afregningsperiode. Med en hø-
ringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at godtgørelse
eller regulering af tilsvaret herefter senest vil ske i den føl-
gende afregningsperiode. Ændringen forhindrer ikke, at en
begæring om toldgodtgørelse kan fradrages i tilsvaret i sam-
me afregningsperiode, som begæringen afgives i. Dette for-
udsætter dog, at begæringen afgives tidligt i en afregnings-
periode, og at virksomheden ikke udnytter hele høringsfri-
sten, således at SKAT fortsat har ca. 5 dage til at træffe en-
delig afgørelse og fradrage beløbet i tilsvaret.
3.9. Ændring af regler om frihavne
3.9.1. Gældende ret
Ifølge toldloven forstås ved en frihavn, et i det danske
toldområde beliggende afspærret havneområde, der bevog-
tes af SKAT. Frihavnen er et afgrænset område i Køben-
havns Havn og betragtes i dag med hensyn til betaling af
told, moms og afgifter som værende uden for EU’s toldom-
råde. Frihavnen er indhegnet, så trafikken til og fra havne-
området kun kan foregå ad søvejen eller gennem de områ-
der, hvor SKAT fører tilsyn.
3.9.2. Lovforslaget
Med forslaget fastsættes det, at en frihavn er en havn i det
danske toldområde, der opfylder EU’s betingelser for frizo-
ner, dvs. at de er indhegnet, og at SKAT fører tilsyn med
området. Ændringen er en følge af, at man i EU’s nye told-
kodeks anvender ordet frizone i en ny betydning, hvor ordet
frizone nu er en del af EU’s toldområde. I Danmark er det
kun Københavns Frihavn, der har frizonestatus, hvorfor
toldloven alene har regler om frihavne. Med ændringen præ-
ciseres det derfor, at frihavne er frizoner. Forslaget medfører
ikke en ændring af de krav og vilkår, der gælder for frihavne
i dag. Dette indebærer bl.a. at frihavne fortsat kun kan opret-
tes ved lov, at frihavnsvirksomhed og de på frihavnsområdet
beliggende virksomheder og lagre er underkastet de bestem-
melser, der fastsættes af SKAT eller andre statslige myndig-
heder om kontrol såvel ved frihavnsområdets grænser som
på frihavnsområdet, til beskyttelse af told- og afgiftsinteres-
ser og varetagelse af de opgaver, der i øvrigt er pålagt
SKAT, herunder kontrollen med varers indførsel og udfør-
sel.
3.10. Ophævelse af ordet frilager
3.10.1. Gældende ret
Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det dan-
ske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de va-
rer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det
danske toldområde. Det vil sige, at de kan ligge på lagret,
uden at der er afregnet told og afgifter. I dag findes regule-
ringen af frilagre i toldloven, herunder hvad der forstås ved
et frilager, hvordan der opnås tilladelse til oprettelse af fri-
lagre, hvilke varer, der kan ligge på et frilager og kontrol af
frilager m.v.
7
3.10.2. Lovforslaget
Ordet frilagre anvendes ikke længere i EU’s nye toldko-
deks. Der er dermed ikke længere hjemmel i EU-lovgivnin-
gen til at oprette sådanne steder, hvorfor bestemmelserne i
toldloven foreslås ophævet. Det sker ved, at begrebene fri-
lagre/frilager udgår af toldloven.
SKAT har oplyst, at der ikke er udstedt tilladelser til op-
rettelse af denne type oplag i Danmark, hvilket vil sige, at
der ikke ligger varer på frilagre i dag. Ændringen har såle-
des ingen praktisk betydning for danske virksomheder.
3.11. Ændring af regler om toldoplag
3.11.1. Gældende ret
SKAT kan ifølge toldloven i visse tilfælde meddele tilladel-
se til oprettelse af toldoplag til oplæggelse af varer, der ind-
føres fra tredjelande i uberigtiget stand, dvs. uden at der er
betalt told og afgifter.
Formålet med et toldoplag er at give virksomheder mulighed
for at oplægge varer fra ikke-EU-lande, hvorved virksomhe-
derne undgår betaling af told og afgifter, ligesom varerne ik-
ke underkastes handelspolitiske foranstaltninger. Dette bety-
der, at virksomheder, der får varer hjem fra ikke-EU-lande
til lager med henblik på fortoldning eller genudførsel på et
senere tidspunkt, kan vælge at oplægge varer på et toldoplag
og så udføre eller fortolde varerne i takt med, at de skal an-
vendes. Tilladelse til oprettelse af toldoplag kan gives til
pakhusforretninger på steder, hvor der er et særligt behov.
Der er tale om såkaldte offentlige oplag, dvs. oplag, hvor
enhver kan oplægge varer.
En anden type toldoplag kan oprettes hos varemodtagere,
der har et særligt behov for oplæggelse af varer (private op-
lag), dvs. oplag hvor det er forbeholdt varemodtageren at
oplægge sine varer. Kravet om et særligt behov indebærer,
at varemodtageren skal kunne påvise, at der er et økonomisk
behov for oplæggelse af varerne.
3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglen om, at SKAT kan give tilladelse til
oprettelse af toldoplag til bestemte virksomhedsgrupper (bå-
de private- og offentlige oplag), ophæves. Det foreslås end-
videre at ophæve skatteministerens bemyndigelse til at fast-
sætte regler om oprettelse, indretning og benyttelse af told-
oplag, da der ikke længere er behov for denne. Dette skyl-
des, at reglerne pr. 1. maj 2016 findes i EU-toldkodeksen,
der er direkte anvendelig i dansk ret. Med EU-toldkodeksen
vil der gælde de samme regler, som gælder for toldoplag i
toldloven i dag. Ifølge EU-toldkodeksen kan toldoplag be-
nyttes af alle til oplæggelse af varer (offentlig toldoplag), el-
ler de kan benyttes af en indehaver af en bevilling til toldop-
lag til oplagring af varer (privat toldoplag). Endvidere frem-
går det af EU-toldkodeksen, at varer, der er henført under
toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget.
Bortset fra i tilfælde af force majeure skal der indhentes for-
håndstilladelse til en sådan fraførsel hos toldmyndighederne
(SKAT). Da der vil gælde de samme regler, som gælder for
toldoplag i dag, får ændringen ikke konsekvenser for virk-
somhederne.
3.12. Ændring af regler om eftergivelse og henstand
3.12.1. Gældende ret
I dag er det anført i toldloven, at reglerne om eftergivelse
og henstand i opkrævningsloven finder tilsvarende anven-
delse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag til sikkerheds-
stillelsesordningen, gebyr for vejkøretøjer og containere,
ekspeditionsafgift for angivelse, der indgives for sent, og ad-
ministrative bøder efter toldlovens kapitel 7.
Reglerne om eftergivelse og henstand finder således an-
vendelse på det bidrag for deltagelse i sikkerhedsstillelses-
ordningen, som i medfør af toldbehandlingsbekendtgørelsen
er fastsat til 2,5 promille af toldbeløbet eller af eksportaf-
giftsbeløbet og som opkræves sammen med tolden.
Ligeledes finder reglerne om eftergivelse og henstand an-
vendelse for det gebyr på 500 kr. for vejkøretøjer og 300 kr.
for containere, der betales for godkendelsesbeviser udstedt
af SKAT til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj el-
ler en container opfylder de fastsatte krav i TIR-konventio-
nen (Transport Internationaux Routiers), samt den ekspediti-
onsafgift på 550 kr. der skal betales af den, der er forpligtet
til at angive varer til fortoldning eller udførsel, for hver an-
givelse, der indgives for sent.
Den bestemmelse, der henvises til i opkrævningsloven, er
dog ophævet i 2008, i forbindelse med at reglerne om efter-
givelse og henstand blev overflyttet til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
3.12.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i toldloven om ef-
tergivelse og henstand, da reglerne om eftergivelse og hen-
stand fremadrettet er reguleret af EU-toldkodeksen. Med
EU-toldkodeksen kan SKAT give henstand med betaling af
det skyldige toldbeløb, mod at der stilles sikkerhed. Beta-
lingshenstanden er på 30 dage. Med lovforslaget bringes
toldloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen og de
regler om henstand m.v., der finder direkte anvendelse.
3.13. Ændring af sanktion for manglende angivelse
3.13.1. Gældende ret
I dag kan en person eller virksomhed, der med forsæt eller
groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, straffes
med bøde, når angivelsen er foreskrevet i toldloven eller i de
i medfør af loven fastsatte forskrifter. Der skal angives va-
rer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde
eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det
danske toldområde.
3.13.2. Lovforslaget
Med forslaget foreslås sanktionsbestemmelsen ændret, så
det er tydeligt, at det også er muligt at straffe den, der for-
8
sætligt eller groft uagtsomt undlader at angive varer til
SKAT, når en sådan angivelse er foreskrevet i EU-toldko-
deksen. Dette skyldes, at en række angivelsesregler er fast-
lagt direkte i EU-toldkodeksen, og der er således behov for,
at manglende overholdelse af disse regler skal kunne sankti-
oneres i henhold til national lov. Det drejer sig om summa-
risk indpassageangivelse, angivelse til midlertidig opbeva-
ring, toldangivelse, reeksportangivelse, summarisk udpassa-
geangivelse og reeksportmeddelelse.
Derudover skyldes ændringen, at reglerne om toldoplag
pr. 1. maj 2016 er reguleret af EU-toldkodeksen, og der er
derfor fortsat et behov for, at manglende angivelse af varer,
der indføres til, eller udføres fra et toldoplag på det danske
toldområde er omfattet af toldlovens kapitel 7 om straf.
Varer, der føres ind i EU's toldområde skal være omfattet
af en summarisk indpassageangivelse. Den summariske ind-
passageangivelse skal indgives af transportøren, hvorfor det
foreslås, at transportøren kan straffes, såfremt transportøren
underlader at angive varer.
Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel ind-
gives af transportøren. Uden at dette berører transportørens
forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i ste-
det for af transportøren indgives af eksportøren eller afsen-
deren eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne
transportøren handler eller enhver person, som er i stand til
at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for
udpassagetoldstedet.
Såfremt der er behov for midlertidig opbevaring, fremgår
det endvidere af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, der
frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en
angivelse til midlertidig opbevaring, der indeholder alle de
oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af bestem-
melserne om midlertidig opbevaring. Til midlertidig opbe-
varing skal angivelsen indgives enten af den person, som
førte varerne ind i EU’s toldområde, den person, i hvis navn
eller på hvis vegne den person, som førte varerne ind i dette
område, handler eller den person, som havde ansvaret for
transporten af varerne, efter at de er ført ind i EU's toldom-
råde.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er foretaget en angivelse til midlertidig
opbevaring.
For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure,
bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangi-
velse, som passer til den særlige procedure.
Ved den særlige procedure forstås enten forsendelse, der
omfatter ekstern og intern forsendelse, oplagring, der omfat-
ter toldoplag og frizoner, særlig anvendelse, der omfatter
midlertidig import og anvendelse til særligt formål eller for-
ædling, der omfatter aktiv og passiv forædling.
Passiv forædling giver mulighed for hel eller delvis frita-
gelse for told og afgifter på varer, der genindføres, efter at
de har været udført midlertidigt fra toldområdet i EU med
henblik på forarbejdning eller reparation, hvorimod aktiv
forædling er en ordning for told- og afgiftsfritagelse for rå-
varer, materialer og hjælpestoffer, der indføres til forarbejd-
ning i EU og efter forarbejdning eksporteres til lande uden
for EU.
Derudover skal varer, der skal føres ud af EU’s toldområ-
de, være omfattet af en angivelse forud for afgang, der ind-
gives til det kompetente toldsted inden for en specifik frist,
før varerne føres ud af EU’s toldområde.
Endvidere fremgår det af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-
varer, som skal føres ud af EU’s toldområde, skal gøres til
genstand for en reeksportangivelse, der skal indgives til det
kompetente toldsted.
Ved reeksportangivelse forstås ifølge EU-toldkodeksen,
den handling, hvorved en person i behørig form og efter de
forskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-EU-
varer, bortset fra dem der befinder sig under frizoneprocedu-
ren eller til midlertidig opbevaring, ud af EU’s toldområde.
En toldangivelse kan indgives af enhver person, som kan
forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for anven-
delsen af de bestemmelser, der gælder for den toldproced-
ure, som varerne angives til. I tilfælde af forenklet angivel-
se, skal en person indgive en supplerende angivelse med de
oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldpro-
cedure.
Det foreslås derfor, at denne personkreds kan straffes, så-
fremt der ikke er indgivet toldangivelse, som passer til den
særlige procedure, angivelse forud for afgang, eller reeks-
portangivelse.
Når varer skal udføres af EU’s toldområde, og der ikke
indgives en toldangivelse eller en reeksportangivelse som
angivelse forud for afgang, skal der indgives en summarisk
udpassageangivelse til udpassagetoldstedet. Ved summarisk
udpassageangivelse forstås ifølge EU-toldkodeksen en
handling, hvorved en person i behørig form og efter de for-
skrevne regler og inden for en bestemt tidsfrist oplyser told-
myndighederne om, at varer vil blive ført ud af EU’s told-
område.
Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel ind-
gives af transportøren. Uden at dette berører transportørens
forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i ste-
det for af transportøren indgives af eksportøren eller afsen-
deren eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne
transportøren handler eller enhver person, som er i stand til
at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for
udpassagetoldstedet.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er angivet en summarisk udpassagean-
givelse.
Derudover skal der indgives en reeksportmeddelelse, når
ikke-EU-varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra
en frizone, eller varer under midlertidig opbevaring, der
reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig op-
bevaring, føres ud af EU’s toldområde, og der dispenseres
fra forpligtelsen til at indgive en summarisk udpassageangi-
velse for disse varer.
Ved en reeksportmeddelelse forstås ifølge EU-toldkodek-
sen den handling, hvorved en person i behørig form og efter
9
de forskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-
EU-varer, der befinder sig under frizoneproceduren eller til
midlertidig opbevaring, ud af EU’s toldområde.
Reeksportmeddelelsen skal indgives til varernes udpassa-
getoldsted af den person, der er ansvarlig for frembydelsen
af varerne ved udpassage.
Varer, der skal føres ud af EU’s toldområde, frembydes
for toldmyndighederne ved udpassage enten af den person,
som fører varerne ud af EU’s toldområde, den person, i hvis
navn eller på hvis vegne den person, som fører varerne ud af
EU’s toldområde, handler eller den person, som har ansvaret
for transporten af varerne, inden de føres ud af EU’s told-
område.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er foretaget en reeksportmeddelelse.
Lovforslaget ændrer ikke på det nuværende strafniveau.
3.14. Forrentning af toldbeløb
3.14.1. Gældende ret
Alle virksomheder med et CVR-nr. eller et SE-nr. har en
skattekonto på skat.dk, som samler alle virksomhedens beta-
linger mellem virksomheden og SKAT. Efter gældende reg-
ler opkræves told over skattekontoen. En negativ saldo på
skattekontoen forrentes med en månedlig morarentesats op-
gjort som basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,7 procentpoint. Renten beregnes dagligt af dagens
saldo, og der tilskrives rente månedligt. Da forrentningen
sker af saldoen, beregnes også rente af tilskrevne renter efter
et rentes renteprincip.
3.14.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om forrentning på skattekontoen
tilpasses, så toldbeløb i stedet forrentes med renten i EU-
toldkodeksen, idet morarenter pr. 1. maj 2016 skal beregnes
i henhold til reglerne i EU-toldkodeksen. Rentesatsen efter
EU-toldkodeksen er lavere end den nuværende rentesats på
skattekontoen. Efter EU-toldkodeksen skal toldbeløb, som
virksomhederne betaler for sent, pålægges morarente fra sid-
ste rettidige betalingsfrist og indtil den dag, betalingen fin-
der sted. Renten efter EU-toldkodeksen er en simpel rente,
hvilket vil sige, at der ikke beregnes rente af tilskrevne ren-
ter. Ved simpel rente beregnes kun rente af hovedstolen.
For medlemsstater, som ikke anvender euroen som valuta,
er morarenten fastsat til den rente, som medlemsstatens nati-
onalbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransakti-
oner den første dag i den pågældende måned forhøjet med 2
procentpoint eller den nærmeste tilsvarende sats.
Som følge af at EU-toldkodeksen finder direkte anvendel-
se i dansk ret, er der ikke adgang til at blive fritaget for ren-
ter af toldskyld efter opkrævningslovens regler. Adgangen
til at blive fritaget for renter af toldskyld er udtømmende be-
skrevet i EU-toldkodeksen, som fastlægger at der kan frita-
ges for renter af toldskyld, når det på grundlag af en doku-
menteret vurdering af debitors situation fastslås, at opkræv-
ning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige øko-
nomiske eller sociale vanskeligheder.
Med forslaget vil toldbeløb ikke længere indgå i den al-
mindelige forrentning af skattekontoens rentebærende de-
betsaldo, men forrentes i stedet særskilt med den foreslåede
rente for toldbeløb. I relation til modregningen på skattekon-
toen og udbetalingsreglerne vil toldbeløb fortsat indgå i
skattekontoens saldoopgørelse. Toldbeløb indgår i skatte-
kontoens almindelige princip om, at de ældste krav dækkes
først, når der ikke er tilstrækkelige midler på skattekontoen
til at dække alle krav.
Med EU-toldkodeksen vil forrentningen af toldbeløb tage
udgangspunkt i udlånsrenten i Danmarks Nationalbank, som
er gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2
procentpoint. Nationalbankens udlånsrente, som senest blev
fastlagt den 20. januar 2015, udgør 0,05 pct. pro anno. End-
videre foreslås det, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes.
Efter EU-toldkodeksen skal der ikke opkræves renter af
toldbeløb under 10 euro (ca. 75 kr.). Dermed bringes op-
krævningsloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser
for det offentlige, idet de ændringer, der er omfattet af for-
slaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at
EU’s nye toldkodeks finder direkte anvendelse i dansk ret.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige, der følger
af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrati-
ve konsekvenser for det offentlige, idet de ændringer, der er
omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som
følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i
dansk ret. De administrative konsekvenser for det offentlige
– ikke mindst for SKAT – der følger af indførelsen af EU-
toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt. Der er f.eks. tale om,
at betingelserne for diverse bevillinger ændres i EU-toldko-
deksen, og det medfører, at SKAT skal gennemgå de eksi-
sterende bevillinger og udstede nye. Disse regler træder dog
først i kraft senere, idet EU-toldkodeksen træder løbende i
kraft fra 1. maj 2016 til og med 2020. EU-toldkodeksen
medfører desuden øget digitalisering, hvilket betyder æn-
dringer i forhold til de eksisterende it-toldsystemer.
Der arbejdes på en afklaring af de administrative konse-
kvenser for SKAT som følge af indførelsen af EU-toldko-
deksen.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet de ændringer, der er
omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som
følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i
dansk ret. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke
fastlagt.
10
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet, idet de ændringer, der er
omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som
følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i
dansk ret. De administrative konsekvenser for erhvervslivet,
der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen er endnu ikke
fastlagt.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget bringer de danske regler i overensstemmelse
med de dele af EU-toldkodeksen, der træder i kraft pr. 1.
maj 2016. Ved lovforslaget foretages kun de ændringer, som
er nødvendige som følge af den nye EU-toldkodeks.
EU-toldkodeksen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og
Rådet i efteråret 2013 og fastlægger de overordnede rammer
for toldprocesserne. Efterfølgende er der i EU-regi arbejdet
med de supplerende EU-bestemmelser, som mere detaljeret
beskriver arbejdsgange m.v. Det forventes, at disse bestem-
melser vedtages i løbet af foråret 2016. Af det allerede ved-
tagne EU-toldkodeks fremgår, at de første dele af det nye re-
gelsæt finder anvendelse fra 1. maj 2016, og de sidste dele
skal være gennemført inden udgangen af 2020. Den gradvi-
se implementering (der følger en fælles EU-fastlagt tids-
plan) skyldes, at der samtidig skal udvikles en lang række it-
løsninger til understøttelse af de nye regler og toldprocesser.
På trods af at EU-toldkodeksen er fastsat i forordninger,
og at de supplerende bestemmelser ligeledes fastlægges i
forordninger, er der i medfør af de dele af EU-toldkodeksen,
der fra 1. maj 2016 gradvist erstatter det nuværende toldko-
deks, behov for at tilpasse den danske toldlov. Det er ikke
tilladt at implementere forordninger i national ret, da de har
direkte virkning i Danmark. Toldloven tilpasses, således at
bestemmelser, der hidtil har været nationalt fastsatte, men
som fremover er fastsat i EU-toldkodeksen, ophæves. Dette
gælder f.eks. bestemmelsen om forrentning af toldskyld, der
fremadrettet skal beregnes ens, uanset hvilket land toldskyl-
den er opstået i.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. sep-
tember til den 19. oktober 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
CEPOS, Cevea, Coop, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Speditø-
rer, Datatilsynet, DI, DI transport, DIKO, DTL, Erhvervs-
styrelsen – Team Effektiv Regulering, FSR – danske reviso-
rer, International Transport Danmark, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Post Danmark, Skatteankesty-
relsen, SRF og Skattefaglig Forening.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Forholdet til EU-retten Lovforslaget tilpasser dansk ret til de ændringer, der følger af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen.
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der en række steder i toldloven, hvor der er henvist til EF-
toldkodeks (forordning nr. 2913/1992 om indførsel af en
EF-toldkodeks). Det foreslås, at ordet »EF’s toldkodeks«
ændres til »EU-toldkodeksen« som følge af, at Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. ok-
tober 2013 om EU-toldkodeksen (herefter: EU-toldkodek-
sen), finder direkte anvendelse i dansk ret pr. 1. maj 2016.
Til nr. 2
Efter toldlovens § 1, nr. 8 defineres postforsendelser som
enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør.
Det foreslås at ophæve definitionsbestemmelsen. Definitio-
nen foreslås flyttet til toldlovens § 15, stk. 1, jf. bemærknin-
gen til lovforslagets § 1, nr. 6, da definitionen alene er rele-
vant i denne bestemmelse. Der ændres ikke ved de typer af
forsendelser, der er omfattet af bestemmelsen i dag.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre ordet »EF’s« til »EU’s« i toldlovens
§ 2, stk. 1, 1. pkt. Ændringen er en opdatering af loven som
følge af, at De Europæiske Fællesskaber (EF) ændrede navn
til Den Europæiske Union (EU) 1. december 2009, som føl-
ge af Lissabontraktaten. Ændringerne blev ikke medtaget i
en tidligere lovændring, lov nr. 1097 af 20. december 1995,
hvorfor de medtages nu.
Til nr. 4
Det foreslås i toldlovens § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr.
4, og § 81, stk. 1, 1. pkt., at ordet »EF« ændres til »EU«.
Ændringerne er en opdatering af loven som følge af, at De
Europæiske Fællesskaber (EF) ændrede navn til Den Euro-
pæiske Union (EU) 1. december 2009, som følge af Lissa-
bontraktaten. Ændringerne blev ikke medtaget i en tidligere
lovændring, lov nr. 1097 af 20. december 1995, hvorfor de
medtages nu.
Til nr. 5
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse til at fastsætte
en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller
udførsel. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i toldbe-
handlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj
2012) § 16, stk. 4.
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren om
muligheden for at fastsætte en frist, inden for hvilken varer
skal angives til fortoldning eller udførsel i toldlovens § 13,
stk. 1, ophæves. Det fremgår af artikel 149 i EU-toldkodek-
sen, at fristen, for at henføre ikke-EU-varer under en told-
procedure eller reeksport, er 90 dage. De 90 dage regnes fra
datoen for antagelsen af angivelsen til midlertidig opbeva-
ring. Bestemmelsen i toldloven foreslås ophævet, da fristen
fremgår direkte af EU-toldkodeksen.
Til nr. 6
Det fremgår af toldlovens § 13, stk. 1, at skatteministeren
kan fastsætte en frist, inden for hvilken varer skal angives til
fortoldning eller udførsel. Endvidere fremgår det af toldlo-
vens § 13, stk. 2, at overskrides den efter § 13, stk. 1 fastsat-
te frist, kan told og afgifter fastsættes efter en skønsmæssig
ansættelse.
Det foreslås, at henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1, i §
13, stk. 2, ophæves. Ophævelsen af henvisningen er en kon-
sekvensændring som følge af, at § 13, stk. 1, ophæves, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5. Ligeledes fremgår det, at det pr. 1.
maj 2016 er EU-toldkodeksens regler om frister, der finder
direkte anvendelse.
Til nr. 7
Det foreslås i toldlovens § 15, stk. 1, 2. pkt., at erstatte or-
det »postforsendelser« med »enhver forsendelse (breve,
pakker m.v.) uanset transportør« for at skabe overensstem-
melse med forsendelsesbegrebet anvendt i EU-toldkodek-
sens kapitel 2. Definitionen af forsendelsesbegrebet foreslås
indsat i toldlovens § 15 som følge af, at definitionen ophæ-
ves jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 8
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse i toldlovens §
15, stk. 3 til at fastsætte regler for, hvornår der må opkræves
gebyr for anvendelse af containerscannere i forbindelse med
kontrol. Bemyndigelsen har ikke været udmøntet.
Det foreslås, at bemyndigelsen som skatteministeren har
til at fastsætte regler om gebyr ved anvendelse af containers-
cannere, ophæves. Efter EU-toldkodeksens artikel 52, stk. 1,
er det ikke muligt for toldmyndighederne at pålægge afgifter
eller omkostninger for gennemførelse af toldkontrol eller
anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kom-
petente toldsteders officielle åbningstider. Det foreslås der-
for at ophæve toldlovens § 15, stk. 3, for at skabe overens-
stemmelse med EU-toldkodeksen.
Til nr. 9
Varemodtageren, dvs. en importør af varer, kan stille sik-
kerhed for kredit ved enten at deltage i SKATs sikkerheds-
stillelsesordning eller anvende en anden form for sikkerhed.
SKAT tilbyder i dag en sikkerhedsstillelsesordning, som an-
vendes af hovedparten af de danske importører.
Ifølge EU-toldkodeksens artikel 97, artikel 148, artikel
211, artikel 223 og artikel 262, vil virksomhederne skulle
stille sikkerhed for potentiel toldskyld. Potentiel toldskyld
vil sige en mulig fremtidig toldskyld, som en person forplig-
tes til at betale som konsekvens af f.eks. import af en be-
stemt vare. Det foreslås derfor, at den nuværende mulighed
for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning
udvides til også at omfatte potentiel toldskyld.
Skatteministeren har en bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Anvendelsesom-
rådet for potentiel toldskyld vil blive nærmere fastsat i told-
behandlingsbekendtgørelsen.
12
Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler
om SKATs sikkerhedsstillelsesordning, og fastlægger derfor
fx størrelsen af det bidrag, der skal betales af de varemodta-
gere, der deltager i ordningen.
Til nr. 10 og 11
I dag beregnes renter efter opkrævningslovens §§ 6 og 7
for ubetalte told-, afgifts-, og rentebeløb jf. toldlovens § 37.
Det foreslås i toldlovens § 30 a, stk. 3, 1. pkt., at tilføje ordet
»afgiftsskyld«, således at det alene er for afgiftsskyld, dvs.
afgift der ikke er betalt, at der vil skulle beregnes renter efter
reglerne i toldlovens § 37. Derudover foreslås der tilføjet et
3. pkt., hvor det er anført, at renter af toldskyld beregnes ef-
ter EU-toldkodeksens regler om morarenter. Med den fore-
slåede ændring skabes der overensstemmelse med EU-told-
kodeksens artikel 114.
Til nr. 12
Ifølge den nuværende EF-toldkodeks, der finder direkte
anvendelse i dansk ret, kan underretning af debitor om told-
skyld ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra
toldskyldens opståen, medmindre der er opstået en handling,
der kunne give anledning til retsforfølgning. Bestemmelsen
skal forstås i overensstemmelse med domspraksis. Det fore-
slås at indsætte en § 30 b i toldloven, hvor det fremgår, at
forældelsesfristen er 10 år for toldskyld, der er opstået på
grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev be-
gået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der
er derfor ikke et krav om, at der rejses eller gennemføres en
straffesag. Ved en handling forstås også en undladelse,
f.eks. en undladelse til at angive varer, der har medført told-
skyldens opståen. Med den foreslåede ændring skabes der
overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 103, hvor-
af det fremgår, at forældelsesfristen for toldskyld, der kunne
give anledning til strafferetlig forfølgning, fastsættes til
mindst fem og højst ti år.
Til nr. 13
I dag er det anført i toldlovens § 35, stk. 1, at toldskyld ik-
ke opstår for varer, som inden frigivelsen tillades afstået til
fordel for statskassen. Endvidere må afståelsen ikke medføre
udgifter for statskassen.
Det foreslås, at toldlovens § 35, stk. 1, ændres, således at
der alene står anført, at varer der tillades afstået til fordel for
statskassen, må ikke medføre udgifter for statskassen. Ved
statskassen forstås en stats samlede beholdning af penge og
andre tilgængelige økonomiske midler. Ændringen foreslås
for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksens arti-
kel 124, hvor det direkte fremgår, hvornår toldskylden ved
import eller eksport af varer ophører. Som bestemmelsen er
formuleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til
statskassen, mens der ifølge EU-reglerne opstår en told-
skyld, som dog ophører ved afståelsen til statskassen, hvis
en sådan afståelse er mulig. Ordlyden tilpasses således EU-
toldkodeksen, men der sker ingen materiel ændring i mulig-
hederne for afståelse til fordel for statskassen.
Til nr. 14 og 15
Ifølge de nuværende regler skal SKAT sende et forslag til
afgørelse om godtgørelse i høring, såfremt der ikke gives
fuldt ud medhold i begæringen om godtgørelse. I dag er hø-
ringsfristen på mindst 15 dage, jf. skatteforvaltningsloven §
19, stk. 3, hvorfor det i dag er muligt i praksis at træffe afgø-
relse om godtgørelse og foretage fradrag i det beløb, der
skal afregnes til SKAT (tilsvaret) inden udgangen af den
måned, hvor der er begæret om godtgørelse.
Det foreslås i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at ændre »se-
nest den 10. dag« til »senest den 20. dag« og endvidere »den
pågældende afregningsperiode« til »senest den følgende af-
regningsperiode«. Med EU-toldkodeksens artikel 22, stk. 6,
harmoniseres høringsreglerne på tværs af EU-landene, såle-
des at høringsfristen fremadrettet vil være på 30 dage. Hvis
den længere høringsfrist på 30 dage udnyttes fuldt ud, vil
det ikke længere være muligt at foretage fradrag i tilsvaret
inden for samme afgiftsperiode, idet afregningsperioden er
en måned. For at minimere den tid, der går fra fristen for be-
gæringen udløber, til eventuel godtgørelse kan fradrages i
tilsvaret, foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover
skal afgives senest den 20. dag i en afregningsperiode. Med
en høringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at godtgø-
relse eller regulering herefter senest vil ske i den følgende
afregningsperiode.
Det foreslås endvidere i toldlovens § 36, stk. 2, 2. pkt., at
ændre »den følgende afregningsperiode« til »senest den
næstfølgende afregningsperiode«. Bestemmelsen foreslås
ændret, så den i praksis stemmer overens med den foreslåe-
de ændring i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt. Såfremt begærin-
gen om godtgørelse ikke er i hænde hos SKAT senest den
20. dag i en afregningsperiode, foretages fradraget ikke som
normalt i den følgende afregningsperiode, men først i perio-
den derefter, hvilket vil sige »senest den næstfølgende af-
regningsperiode«.
Til nr. 16
I dag beregnes renter efter opkrævningslovens §§ 6 og 7
for ubetalte told-, afgifts-, og rentebeløb jf. toldlovens § 37.
Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at ændre »told-, af-
gifts- og rentebeløb« til »afgiftsbeløb, herunder tilknyttede
rentebeløb«. Ændringen foreslås for at skabe overensstem-
melse med EU-toldkodeksen. Med EU-toldkodeksen harmo-
niseres fastsættelsen af renteberegning, herunder satser og
rentetilskrivningstidspunkt, for udbetalte toldbeløb. Regle-
rne om renteberegning vil således fremadrettet fremgå di-
rekte af EU-reglerne, og det foreslås derfor, at reglerne i
toldloven om forrentning af ubetalte toldbeløb ophæves,
mens forrentning af ubetalte afgiftsbeløb, bidrag, bøder m.v.
fortsat reguleres af toldloven.
Til nr. 17
Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at indsætte et 2. pkt.
og 3. pkt., så det fremgår, at renter af toldskyld beregnes ef-
ter EU-toldkodeksen, og at det alene er § 6 i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v., der finder anvendelse på
toldskyld. Med ændringen fremgår det i toldloven, at det
13
fremadrettet er EU-toldkodeksen, der bestemmer, hvordan
renter skal beregnes af toldskyld, og ikke national lovgiv-
ning.
Til nr. 18
Det foreslås, at henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1,
udgår i toldlovens § 38 og i stedet erstattes af en henvisning
til EU-toldkodeksen. Ændringen er en konsekvensændring
af, at § 13, stk. 1, ophæves. Da det fremadrettet er EU-told-
kodeksen, der fastsætter fristen for at henføre ikke-EU-varer
under en toldprocedure eller reeksport, skal fristen ikke læn-
gere fastsættes i national ret, hvormed der foreslås en hen-
visning til EU-toldkodeksen. Fristen er i EU-toldkodeksen
fastsat til 90 dage jf. artikel 149.
Til nr. 19
Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det dan-
ske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de va-
rer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det
danske toldområde. Det vil sige, at de kan ligge på lagret,
uden at der er afregnet told og afgifter.
Der er i forbindelse med moderniseringen af toldreglerne i
EU saneret i de specielle toldprocesser/særlige toldprocedu-
rer. De hidtil gældende suspensionsprocedurer er således
med EU-toldkodeksen blevet samlet under ét og rettet ind
efter de tilsvarende toldmæssige bestemmelser og anvendel-
ser inden for fire særlige procedurer: forsendelse (ekstern
forsendelse og intern forsendelse); oplagring (midlertidig
opbevaring, toldoplag og frizoner); anvendelse (midlertidig
indførsel og særligt anvendelsesformål); forædling (aktiv
forædling og passiv forædling). Som en konsekvens heraf
indeholder EU-reglerne ikke længere eksplicit begrebet fri-
lagre, hvorfor toldlovens regler om frilagre derfor foreslås
ophævet. Henset hertil og til den foreslåede ophævelse af
toldlovens § 55 om toldoplag, foreslås at titlen ”Frihavne,
frilager, og toldoplag, og told- og afgiftsfrie butikker”, æn-
dres til »Frihavne, provianteringslagre og told- og afgiftsfrie
butikker«.
Til nr. 20
Frihavnen er et afgrænset område i Københavns Havn og
betragtes i dag med hensyn til betaling af told, moms og af-
gifter som værende uden for EU’s toldområde.
I en frihavn kan der ske told- og afgiftsfri oplæggelse af
både tredjelandsvarer og EU-varer, således at told og afgif-
ter først betales ved varernes fraførsel fra frihavnen.
Det foreslås i toldlovens § 41, stk. 1, at ændre bestemmel-
sen, således at det vil fremgå af toldloven, at der ved en fri-
havn forstås en havn, der er beliggende i det danske toldom-
råde og opfylder betingelserne om frizoner i EU-toldkodek-
sen. Ved det danske toldområde forstås de danske landområ-
der og søterritoriet samt luftrummet over disse områder, dvs.
til 12 sømil jf. toldlovens § 1, nr. 1. Hidtil er en frizone ble-
vet anset for at være beliggende udenfor toldområdet. Dette
er ændret ved EU-toldkodeksen, hvorefter en frizone anses
at udgøre en del af toldområdet, jf. EU-toldkodeksens artikel
243. En frizone er indhegnet og frizonernes grænser og til-
førsels- og fraførselssteder er underlagt toldtilsyn.
Med ændringen præciseres det, at frihavne er frizoner.
Til nr. 21
Ifølge toldlovens § 42 fremgår det, at reglerne i §§ 11 a-14
og 16-26 finder tilsvarende anvendelse på trafikken og vare-
førslen mellem frihavne og den øvrige del af det danske
toldområde. Det fremgår bl.a. af toldlovens §§ 11 a-14, at
SKAT kan opkræve punktafgifter af tobaksvarer, som rej-
sende medfører i en mængde ud over den, der kan indføres
afgiftsfrit ved indrejse i det danske toldområde fra EU-med-
lemsstater, herunder at skatteministeren har bemyndigelse til
at fastsætte regler og frister for angivelse, samt til gennem-
førelse af de toldmæssige bestemmelser i de af Danmark til-
trådte mellemfolkelige aftaler om internationale transporter
af varer samt de nærmere regler om transport og opbevaring
af uberigtigede varer. Endvidere omfatter toldlovens §§
16-26 regler om SKATs tilsyn og adgang til kontrol, herun-
der tilsyn og kontrol med personer.
Det foreslås at ændre toldlovens § 42, således at det klart
fremgår, at reglerne i toldlovens §§ 11 a-26 finder tilsvaren-
de anvendelse for frihavne. Endvidere foreslås det, at § 15
ligeledes skal finde tilsvarende anvendelse. Ifølge toldlo-
vens § 15 har SKAT ret til uhindret adgang overalt langs
landegrænsen. Da denne kontroladgang m.v. også kan have
relevans for frihavne, og da den nuværende ordlyd af toldlo-
vens § 42 kan skabe tvivl om, hvorvidt kontroladgangen
m.v. er gældende for frihavne, foreslås dette præciseret i
toldlovens § 42.
Til nr. 22
Ifølge toldloven stilles toldvagthuse og toldlokaler, ved
indgangen til frihavnen, vederlagsfrit til rådighed for SKAT.
Det foreslås, at ordet »toldvagthuse« udgår af toldlovens §
44, stk. 2, 2. pkt., da sådanne ikke længere skønnes at have
praktisk relevans. Tidligere anvendtes begrebet »toldvagt«
og »toldvagthus« af toldmyndighederne, når de beskrev det
sted (bygning), hvor tolderne var placeret i forbindelse med
ind/udkørsel fra havne m.v. I dag anvendes begrebet ikke
længere som selvstændigt defineret begreb, idet der i stedet
henvises til det toldekspeditionssted, der er tale om. Det sy-
nes derfor ikke hensigtsmæssigt, at begrebet toldvagthus står
i lovgivningen.
Til nr. 23 og 24
Det foreslås, at overskriften »Frilagre« ophæves, samt be-
stemmelserne i toldlovens §§ 49-54. Ordet frilagre/frilager
er ikke længere anvendt i EU-toldkodeksen. Ved et frilager
forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der
er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lag-
ret anses for at befinde sig uden for det danske toldområde.
Dvs. at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og
afgifter.
Der vil med om EU-toldkodeksen ikke længere være
hjemmel til at oprette lagre med betegnelsen frilagre. Som
14
konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 49-54 i told-
loven om frilagre, foreslås det, at overskriften ophæves.
Til nr. 25-27
SKAT kan i dag ifølge toldloven i visse tilfælde meddele
tilladelse til oprettelse af toldoplag til oplæggelse af varer,
der indføres fra tredjelande i uberigtiget stand, dvs. uden at
der er betalt told og afgifter.
EU-toldkodeksen, der omhandler toldoplag, finder direkte
anvendelse i national lovgivning pr. 1. maj 2016. Derfor
foreslås alle nationale bestemmelser om toldoplag ophævet.
Til nr. 28
I dag er det anført i toldloven, at reglerne om eftergivelse
og henstand i opkrævningsloven finder tilsvarende anven-
delse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag til sikkerheds-
stillelsesordningen, gebyr for vejkøretøjer og containere,
ekspeditionsafgift for angivelse, der indgives for sent, og ad-
ministrative bøder efter toldlovens kapitel 7. Det foreslås, at
toldlovens § 72 ophæves. Reglerne om eftergivelse og hen-
stand i § 15 i opkrævningsloven er rykket til gældsinddrivel-
seslovens §§ 13-15. Endvidere fremgår det af gældsinddri-
velseslovens § 1, stk. 3, at anden lovgivning om henstand
har forrang.
Bestemmelserne i EU-toldkodeksens artikel 110-112 om
henstand, renter m.v. finder direkte anvendelse i dansk ret.
Til nr. 29
Det foreslås, at begrebet »frilager« udgår af toldlovens §
73, stk. 1, nr. 1. Ordet frilager er ikke længere anvendt i EU-
toldkodeksen. Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggen-
de i det danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og
hvor de varer, der ligger på lagret, anses for at befinde sig
uden for det danske toldområde. Dvs. at de kan ligge på lag-
ret, uden at der er afregnet told og afgifter.
Der vil med om EU-toldkodeksen ikke længere være
hjemmel til at oprette frilagre.
Til nr. 30
I dag kan en person eller virksomhed, der med forsæt eller
groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, straffes
med bøde, når angivelsen er foreskrevet i toldloven eller i de
i medfør af loven fastsatte forskrifter.
Det foreslås tilføjet i toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1, at det
også er muligt at straffe den, der forsætligt eller groft uagt-
somt undlader for SKAT at angive varer, med bøde, når en
sådan angivelse er foreskrevet i EU-toldkodeksens artikel
127, stk. 1, 145, stk. 1, 158, stk. 1, 263, stk. 1, 270, stk. 1,
271, stk. 1 og 274, stk. 1. Det drejer sig om summarisk ind-
passageangivelse, angivelse til midlertidig opbevaring, told-
angivelse, reeksportangivelse, summarisk udpassageangivel-
se og reeksportmeddelelse.
Varer, der føres ind i EU's toldområde skal være omfattet
af en summarisk indpassageangivelse, jf. EU-toldkodeksens
artikel 127, stk. 1. Den summariske indpassageangivelse
skal indgives af transportøren, hvorfor det foreslås, at trans-
portøren kan straffes, såfremt transportøren underlader at
angive varer.
Såfremt der er behov for midlertidig opbevaring, fremgår
det endvidere af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, der
frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en
angivelse til midlertidig opbevaring, der indeholder alle de
oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af bestem-
melserne om midlertidig opbevaring, jf. EU-toldkodeksens
artikel 145, stk. 1. Angivelsen skal indgives af en af perso-
nerne i EU-toldkodeksens artikel 139, stk. 1 eller 2, senest
på tidspunktet for frembydelsen af varerne for toldmyndig-
hederne jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 3.13.2.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er foretaget en angivelse til midlertidig
opbevaring, jf. EU-toldkodeksens artikel 145, stk. 1.
For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure,
bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangi-
velse, som passer til den særlige procedure, jf. EU-toldko-
deksens artikel 158, stk. 1. Se også de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.13.2.
Derudover skal varer, der skal føres ud af EU’s toldområ-
de, være omfattet af en angivelse forud for afgang, der ind-
gives til det kompetente toldsted inden for en specifik frist,
før varerne føres ud af EU’s toldområde jf. EU-toldkodek-
sens artikel 263, stk. 1.
Endvidere fremgår det af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-
varer, som skal føres ud af EU’s toldområde, skal gøres til
genstand for en reeksportangivelse, der skal indgives til det
kompetente toldsted jf. EU-toldkodeksens artikel 270. stk. 1.
En toldangivelse kan indgives af enhver person, som kan
forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for anven-
delsen af de bestemmelser, der gælder for den toldproced-
ure, som varerne angives til. I tilfælde af forenklet angivel-
se, skal en person indgive en supplerende angivelse med de
oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldpro-
cedure, jf. EU-toldkodeksens artikel 170, stk. 1.
Det foreslås derfor, at denne personkreds kan straffes, så-
fremt der ikke er indgivet toldangivelse, som passer til den
særlige procedure, jf. EU-toldkodeksens artikel 158, stk. 1,
indgivet angivelse forud for afgang, jf. EU-toldkodeksens
artikel 263, stk. 1 eller indgivet reeksportangivelse jf. EU-
toldkodeksens artikel 270, stk. 1.
Når varer skal udføres af EU’s toldområde, og der ikke
indgives en toldangivelse eller en reeksportangivelse som
angivelse forud for afgang, skal der indgives en summarisk
udpassageangivelse til udpassagetoldstedet, jf. EU-toldko-
deksens artikel 271, stk. 1 jf. også de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.13.2.
Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel ind-
gives af transportøren jf. EU-toldkodeksens artikel 271, stk.
2. Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den
summariske udpassageangivelse i stedet for af transportøren
indgives af a) eksportøren eller afsenderen eller en anden
person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler
eller b) enhver person, som er i stand til at frembyde de på-
15
gældende varer eller få dem frembudt for udpassagetoldste-
det.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er angivet en summarisk udpassagean-
givelse jf. EU-toldkodeksens artikel 271, stk. 1.
EU-toldkodeksens artikel 270, stk. 3, litra b) og c) om-
handler varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra
en frizone eller varer under midlertidig opbevaring, der
reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig op-
bevaring.
Når ikke-EU-varer omhandlet i EU-toldkodeksens artikel
270, stk. 3, litra b) og c), føres ud af EU’s toldområde, og
der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk
udpassageangivelse for disse varer, skal der indgives en
reeksportmeddelelse, jf. EU-toldkodeksens artikel 274, stk.
1.
Reeksportmeddelelsen skal indgives til varernes udpassa-
getoldsted af den person, der er ansvarlig for frembydelsen
af varerne ved udpassage i henhold til EU-toldkodeksens ar-
tikel 267, stk. 2.
Det følger af EU-toldkodeksens artikel 267, stk. 2, at va-
rer, der skal føres ud af EU’s toldområde, frembydes for
toldmyndighederne ved udpassage af en af følgende perso-
ner a) den person, som fører varerne ud af EU’s toldområde,
b) den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person,
som fører varerne ud af EU’s toldområde, handler eller c)
den person, som har ansvaret for transporten af varerne, in-
den de føres ud af EU’s toldområde.
Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straf-
fes, såfremt der ikke er foretaget en reeksportmeddelelse jf.
EU-toldkodeksens artikel 274, stk. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge momslovens § 11 a, skal der betales afgift af EU-
varer, der efter at have været oplagt i Københavns Frihavn,
på et frilager eller på et afgiftsoplag, fraføres herfra. Det
foreslås, at ophæve henvisningen til et frilager, så det alene
står anført, at det er varer, der har været oplagt i Køben-
havns Frihavn eller på et afgiftsoplag, hvor der skal betales
afgifter af EU-varer, når de fraføres herfra. Ophævelsen er
som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven
som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.
Til nr. 2
Det fremgår af momslovens § 12, stk. 2, at såfremt varen
henføres ved indførslen under en ordning vedrørende mid-
lertidig opbevaring, intern fælleskabsforsendelse, ekstern
forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor
der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen el-
ler varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på
frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først,
når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.
Det foreslås at ophæve henvisningen til et frilager. Ophæ-
velsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af
toldloven som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodek-
sen.
Til nr. 3
Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 19, at følgen-
de leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: leve-
ring af varer bestemt til toldbehandling og omfattet af mid-
lertidig opbevaring, levering af varer bestemt til at skulle an-
bringes i Københavns Frihavn eller levering af varer, der er
oplagt i Københavns Frihavn, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes på frilager eller levering af varer, der er op-
lagt på frilager, levering af varer bestemt til anbringelse på
eller oplagt på toldoplag, levering af varer bestemt til eller
omfattet af aktiv forædling samt levering af ydelser i forbin-
delse med leveringen og varer og ydelser til brug for vare-
rne.
Det foreslås, at ophæve henvisningen til levering af varer
bestemt til at skulle anbringes på et frilager eller levering af
varer, der er oplagt på frilager. Ophævelsen er som konse-
kvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven som følge
af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.
Til nr. 4
Det fremgår af momslovens § 45, stk. 4, 1. pkt., at der
ydes afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørel-
se i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter
EF’s toldkodeks er opfyldt. Det foreslås, at ordet »EF’s told-
kodeks« ændres til »EU-toldkodeksen« i momsloven som
følge af, at det pr. 1. maj 2016 er EU-toldkodeksen, der fin-
der direkte anvendelse i dansk ret.
Til nr. 5
Det fremgår af momslovens § 46, stk. 5, at betaling af af-
gift af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager,
toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der for-
anlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger. Det fore-
slås at ophæve henvisningen til et frilager. Ophævelsen er
som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven
som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.
Til nr. 6
Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, nr. 2, at afgifts-
pligtige personer, der driver virksomhed med levering af va-
rer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registre-
ring hos SKAT. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige perso-
ner, der foretager levering af varer, som er oplagt i Købe-
havns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et af-
giftsoplag uden afgift.
Det foreslås at ophæve henvisningen til på et frilager. Op-
hævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår
af toldloven, som følge af at begrebet udgår af EU-toldko-
deksen.
16
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler opkræves told over skattekontoen,
der samler krav og betalinger mellem virksomheder og
SKAT i én saldo. På skattekontoen forrentes toldskyld, der
betales for sent, med renten efter opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2. Renten tilskrives saldoen månedligt, hvor-
ved der beregnes renters rente.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i opkræv-
ningslovens § 16 c, hvor det foreslås, at toldbeløb, der beta-
les for sent, skal forrentes med den i EU-toldkodeksen fast-
satte rente. Beregning af renten sker ud fra eksakte dage og
måneder.
Med EU-toldkodeksen vil toldbeløb, der betales for sent,
forrentes med udlånsrenten i Danmarks Nationalbank med
tillæg af 2 procentpoint. Renten fastsættes af Danmarks Na-
tionalbank og varierer over tid. Med lovforslaget vil toldbe-
løb i en given måned forrentes med den udlånsrente, som
var gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af
2 procentpoint.
Renten beregnes fra sidste rettidige betalingsdag og frem
til og med indbetalingsdagen. Ved indbetalingsdagen forstås
den dag, hvor virksomhedens pengeinstitutskonto debiteres
for beløbet, eller den dag, hvor beløbet ved en check, kon-
tant eller på anden vis faktisk indbetales i bank eller på post-
hus.
Med lovforslaget beregnes rente af alle toldbeløb på 75 kr.
eller derover. Renten beregnes fordring for fordring, men vi-
ses som en samlet saldo for toldbeløb på skattekontoen.
Renten beregnes og vises på skattekontoen for hver måned,
men renten tilskrives ikke den rentebærende saldo, idet der
er tale om en simpel rente.
Der foreslås, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes, idet
det fremgår direkte af EU-toldkodeksens artikel 114, stk. 4,
at toldmyndighederne undlader at opkræve rente, når det
samlede beløb for hver opkrævning er under 10 euro.
Til nr. 2
Efter opkrævningslovens § 16 d kan en stillet sikkerhed
anvendes til dækning af en debetsaldo efter opkrævningslo-
vens § 16 c, stk. 3. Med indsættelsen af et nyt stk. 2 i op-
krævningslovens § 16 c rykker § 16 c, stk. 3 ned og bliver §
16 c, stk. 4. Det foreslås at ændre henvisningen i opkræv-
ningslovens § 16 d fra § 16 c, stk. 3 til § 16 c, stk. 4. Æn-
dringen er en konsekvens af indsættelse af et nyt stykke 2 i §
16 c.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af lov om anvendelse af Det Europæiske Fæl-
lesskab forordning om toldmyndighedernes indgriben over
for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal
træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder i § 7,
stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbuddet
i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. ju-
li 2003. Artiklen forbyder at lade varer, for hvilke det ved
afslutningen af proceduren i forordningens artikel 9 er fast-
slået, at de krænker en intellektuel ejendomsret, indføre,
overgå til fri omsætning, fjerne fra Fællesskabets toldområ-
de, udføre, genudføre, henføre under en suspensionsordning
eller anbringe i frizone (frihavn) eller på frilager. Det fore-
slås, at henvisningen til et frilager udgår af opremsningen i
lovens § 7, stk. 1. Ophævelsen er en konsekvens af, at be-
grebet ikke længere finder anvendelse i EU-toldkodeksen.
Ophævelsen får ingen virkning i praksis, da der ikke eksiste-
rer bevillinger til frilagre i Danmark i dag.
Til § 5
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. maj 2016,
hvor dele af EU-toldkodeksen træder i kraft. De dele, der er
relevante for lovforslagets indhold er EU-toldkodeksens ar-
tikel 22, artikel 52, artikel 97, artikel 103, artikel 110-112,
artikel 114, artikel 124, artikel 127, artikel 139, artikel 145,
artikel 148, artikel 149, artikel 158, artikel 170, artikel 211,
artikel 223, artikel 243, artikel 262, artikel 263, artikel 267,
artikel 270, artikel 271 og artikel 274.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
513 af 7. juni 2006, lov nr. 1573 af 20. september
2006 og § 121 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og senest ved § 8 i lov nr. 1637 af 16. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »EF’s toldkodeks« til:
»EU-toldkodeksen«.
§ 1. I denne lov forstås ved
1-7) - - -
8) Postforsendelser: Enhver forsendelse (breve,
pakker m.v.) uanset transportør.
2. § 1, nr. 8, ophæves.
§ 2. Varer, der føres ind i, transiterer eller føres
ud af det danske toldområde, behandles efter EF's
retsakter, herunder EF's toldkodeks. Der svares told
i henhold til disse retsakter.
Stk. 2. - - -
3. To steder i § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF’s« til:
»EU’s«.
§ 7. Skatteministeren kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af direktiver vedtaget af EF
om afgiftsfritagelse for rejsendes indførsel af varer.
4. I § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr. 4, og § 81, stk.
1, 1. pkt., ændres »EF« til: »EU«.
§ 13. Skatteministeren kan fastsætte en frist, in-
den for hvilken varer skal angives til fortoldning el-
ler udførsel.
5. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2. Overskrides den efter stk. 1 fastsatte frist,
kan told og afgifter ansættes på grundlag af en
skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de
satser, der var gældende den dag, hvor varerne se-
nest kunne være angivet rettidigt til fortoldning. Er
en sådan ansættelse for lav, skal den angivelses-
pligtige inden 14 dage efter at have modtaget med-
delelse om ansættelsen underrette told- og skatte-
forvaltningen herom.
6. I § 13, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt.,
ændres »den efter stk. 1 fastsatte frist« til: »fristen
fastsat i EU-toldkodeksens artikel 149«.
18
§ 15. Told- og skatteforvaltningen kan med hen-
blik på eftersøgning og kontrol af varer uden rets-
kendelse færdes uhindret overalt langs kyster, i
havne, i lufthavne, på landingssteder, i transport-
centre, i tog, på jernbanearealer og på veje, hvortil
der er offentlig adgang. Der kan på de nævnte ste-
der foretages eftersøgning og kontrol af varer i
postforsendelser, i pakhuse, i containere, i befor-
dringsmidler og på andre midlertidige eller perma-
nente steder, som kan anvendes til opbevaring af
varer m.v.
7. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »postforsendelser«
til: »enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset
transportør«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om
gebyr i forbindelse med anvendelse af containers-
cannere med henblik på den i stk. 1 anførte kontrol.
8. § 15, stk. 3, ophæves.
§ 30. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved:
1) Deltagelse i told- og skatteforvaltningens sik-
kerhedsstillelsesordning.
2) Anden sikkerhedsstillelse.
Stk. 4-5.. - - -
9. I § 30, stk. 3, ændres »Sikkerheden kan stilles
ved:« til: »Sikkerhed for at opnå kredit efter stk. 2,
samt sikkerhed for en potentiel toldskyld kan stilles
ved:«.
§ 30 a. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Overskrides den betalingsfrist, der er fastsat
efter stk. 1 eller 2, beregnes renter efter de i § 37
fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en
daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag
regnet fra den seneste rettidige angivelses- og beta-
lingsdag for beløbet. Renten tilskrives månedligt.
10. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »beregnes renter
efter de i § 37 fastsatte regler« til: »beregnes renter
af afgiftsskyld efter de i § 37 fastsatte regler«.
11. I § 30 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodek-
sens artikel 114 om morarenter.«
12. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. Forældelsesfristen er 10 år for toldskyld,
der er opstået på grund af en handling, der på det
tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anled-
ning til strafferetlig forfølgning.«
§ 35. Toldskyld opstår ikke for varer, som inden
frigivelsen tillades afstået til fordel for statskassen.
Afståelsen må ikke medføre udgifter for statskas-
sen.
Stk. 2. - - -
13. § 35, stk. 1, affattes således:
»Varer, der tillades afstået til fordel for statskas-
sen, må ikke medføre udgifter for statskassen.«
§ 36. - - -
19
Stk. 2. Såfremt begæring om godtgørelse eller re-
gulering efter stk. 1 er told- og skatteforvaltningen i
hænde senest den 10. dag i en afregningsperiode,
foretages fradraget i varemodtagerens tilsvar af told
og merværdiafgift for den pågældende afregnings-
periode. I andre tilfælde foretages fradraget i tilsva-
ret for den følgende afregningsperiode.
Stk. 3. - - -
14. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »senest den 10.
dag« til: »senest den 20. dag«, og »den pågældende
afregningsperiode« ændres til: »senest den følgende
afregningsperiode«.
15. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »den følgende af-
regningsperiode« til: »senest den næstfølgende af-
regningsperiode«.
§ 37. §§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ube-
talte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30,
stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres
administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter §
81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgifter ved
tilbageholdelse efter § 84.
Stk. 2. - - -
16. I § 37, stk. 1, ændres »told-, afgifts- og rentebe-
løb« til: »afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebe-
løb«.
17. I § 37, stk. 1, indsættes som 2. pkt. og 3. pkt.:
»Rente af toldskyld beregnes efter EU-toldkodek-
sens artikel 114. § 6 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på
toldskyld.«
§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller udfø-
relsesangivelse ikke inden for den i medfør af § 13,
stk. 1, fastsatte frist, kan toldog skatteforvaltningen
straks fratage en varemodtager retten til kredit efter
§ 30 og § 33, stk. 4. Det samme gælder, hvis den
registrerede virksomhed ikke betaler skyldig told
og merværdiafgift rettidigt eller der foreligger op-
lysninger om virksomhedens forhold, der gør det
overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift
ikke vil blive betalt.
18. I § 38, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1,« til: »EU-
toldkodeksens artikel 149«.
Frihavne, frilagre, toldoplag og told- og afgiftsfrie
butikker
19. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Frihavne, provianteringslagre og told- og afgifts-
frie butikker«.
§ 41. Ved en frihavn forstås et i det danske told-
område beliggende afspærret havneområde, der be-
vogtes af told- og skatteforvaltningen, og som med
hensyn til told og afgifter anses som beliggende
uden for det danske toldområde.
Stk. 2. - - -
20. § 41, stk. 1, affattes således:
»Ved en frihavn forstås en havn, der er beliggen-
de i det danske toldområde og opfylder betingelser-
ne om frizoner i EU-toldkodeksen.«
§ 42. Reglerne i §§ 11 a-14 og 16-26 finder tilsva-
rende anvendelse på trafikken og vareførslen mel-
21. § 42 affattes således:
»§ 42. §§ 11 a-26 finder tilsvarende anvendelse
for frihavne, herunder på trafikken og vareførslen
20
lem frihavne og den øvrige del af det danske told-
område.
mellem frihavne og den øvrige del af det danske
toldområde.«
§ 44. - - -
Stk. 2. Ejeren af frihavnen skal endvidere opføre
og vedligeholde de for told- og skatteforvaltningen
nødvendige bygninger og lokaler. Toldvagthuse og
toldlokaler ved indgangen til frihavnen, toldporte
og brovægte stilles vederlagsfrit til rådighed for
told- og skatteforvaltningen. For benyttelsen af an-
dre bygninger og lokaler betaler told- og skattefor-
valtningen en afgift, der fastsættes efter kostpris-
princippet.
Stk. 3. - - -
22. I § 44, stk. 2, 2. pkt., ændres »Toldvagthuse og
toldlokaler« til: »Toldlokaler«.
Frilagre 23. Overskriften før § 49 ophæves.
§ 49. Ved et frilager forstås lokaler beliggende i
det danske toldområde, der er under tilsyn af told-
og skatteforvaltningen, og hvor de på lageret oplag-
te varer for så vidt angår told og afgifter anses for
at befinde sig uden for det danske toldområde.
24. §§ 49-54 ophæves.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til oprettelse af frilagre til oplæggelse af
varer i ikke-afgiftsberigtiget stand på steder, hvor
der er et særligt behov. Der kan dog kun meddeles
tilladelse til oplæggelse af varer fra EU-lande, så-
fremt disse er bestemt til udførsel til tredjelande.
§ 50. Reglerne i §§ 11 a-14 og 22-26 finder til-
svarende anvendelse på vareførslen mellem frilage-
ret og den øvrige del af det danske toldområde.
§ 51. Frilagre er underkastet de bestemmelser, der
fastsættes af told- og skatteforvaltningen om kon-
trol til beskyttelse af told- og afgiftsinteresser og
varetagelse af de opgaver, der i øvrigt er pålagt
told- og skatteforvaltningen, herunder kontrollen
med varers indførsel og udførsel.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
bestemmelser om bevogtning af frilagre.
§ 52. På et frilager kan, medmindre andet er sær-
ligt foreskrevet, ske oplæggelse af varer af enhver
beskaffenhed uanset deres mængde og oprindelse,
og uanset hvilket land de kommer fra eller er be-
stemt til, jf. dog § 49, stk. 2.
§ 53. Personlig brug eller forbrug på et frilager af
varer, der er tilført frilageret i uberigtiget stand el-
ler mod fritagelse for eller godtgørelse af afgifter,
21
er forbudt. Køb, modtagelse, salg eller levering af
de forannævnte varer til personlig brug eller for-
brug på et frilager er ligeledes forbudt.
§ 54. Skatteministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang og på hvilke betingelser varer, der
særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for
ind- eller udsmugling, kan oplægges på et frilager.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
oprettelse, indretning og benyttelse af frilagre, om
bevillingshaverens hæftelse, om sikkerhedsstillelse
for afgifter af de tilførte varer samt om tilbagekal-
delse og bortfald af sådanne bevillinger.
25. Overskriften før § 55 affattes således:
Toldoplag og proviantlagre »Provianteringslagre«.
§ 55. Told- og skatteforvaltningen kan i følgende
tilfælde meddele tilladelse til oprettelse af toldop-
lag til oplæggelse af varer, der indføres fra tredje-
lande i uberigtiget stand:
1) Hos pakhusforretninger på steder, hvor der er
særligt behov derfor.
2) Hos varemodtagere, der har et særligt behov
for oplæggelse af varer.
26. § 55 ophæves.
§ 57. Skatteministeren kan fastsætte regler om
oprettelse, indretning og benyttelse af toldoplag og
provianteringsvirksomheder, om tidspunktet for be-
taling af told og afgifter af varer, der fraføres disse
virksomheder, om bevillingshaverens hæftelse og
sikkerhedsstillelse for told og afgifter af de tilførte
varer, om tilbagekaldelse og bortfald af sådanne til-
ladelser og bevillinger samt om told- og skattefor-
valtningens kontrol med varer, der tilføres og frafø-
res toldoplag eller provianteringsvirksomheder.
27. I § 57 udgår »toldoplag og« og »toldoplag el-
ler«.
§ 58. - - -
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, med
henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser og
direktiver vedtaget af EF, om salg af told- og af-
giftsfri varer fra butikker i toldlufthavne, på skibe
og luftfartøjer til passagerer i intern EU-trafik.
Overstiger salget de fastsatte mængder eller beløbs-
grænser, skal der svares afgift af det overskydende
salg.
Stk. 3-4. - - -
22
§ 72. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15
i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. fin-
der tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og ren-
tebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34,
stk. 1, gebyrer efter § 69, ekspeditionsafgift efter §
81 og administrative bøder efter kapitel 7.
28. § 72 ophæves.
Stk. 2. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstat-
ning for selskabers manglende betaling af toldbeløb
mv.
§ 73. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) Undlader for told- og skatteforvaltningen at
angive varer, der indføres til eller udføres fra det
danske toldområde eller fraføres eller tilføres en
frihavn, et frilager eller et toldoplag i det danske
toldområde, når en sådan angivelse er foreskrevet i
denne lov eller de i medfør af loven fastsatte for-
skrifter.
2-6) - - -
Stk. 2-4. - - -
29. I § 73, stk. 1, nr. 1, udgår »et frilager«.
30. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »når en sådan angi-
velse er foreskrevet i denne lov eller de i medfør af
loven fastsatte forskrifter« til: »når en sådan angi-
velse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af lo-
ven fastsatte forskrifter eller i artikel 127, stk. 1, ar-
tikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk.
1, artikel 270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, og 274, stk.
1, i EU-toldkodeksen«.
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1-3) - - -
4) Overtræder eller forsøger at overtræde ordens-
og kontrolforskrifter i de af EF udstedte forordnin-
ger på toldlovgivningens område.
§ 81. Overskridelse af en af EF eller i medfør af §
13 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning
eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er
omfattet af § 73. Den, angivelsespligten påhviler,
skal betale ekspeditionsafgift for hver angivelse,
der indgives for sent.
Stk. 2-4. - - -
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637
af 26. december 2013, § 19 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, § 3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 og
senest ved § 1 i lov nr. 1888 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
23
§ 11 a. Der betales afgift af EU-varer, der efter at
have været oplagt i Københavns Frihavn, på et fri-
lager eller på et afgiftsoplag, fraføres herfra.
1. I § 11 a udgår », på et frilager«.
§ 12. - - -
Stk. 2. Henføres varen ved indførslen under en
ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern
fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv
forædling og midlertidig indførsel, hvor der ind-
rømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen
eller varen ved indførslen oplægges i Københavns
Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder af-
giftspligten dog først, når varen ikke længere er
omfattet af en af disse ordninger.
2. I § 12, stk. 2, udgår », på frilager«.
§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er
fritaget for afgift:
1-18) - - -
19) Levering af varer bestemt til toldbehandling
og omfattet af midlertidig opbevaring, levering af
varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns
Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i Kø-
benhavns Frihavn, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes på frilager eller levering af varer,
der er oplagt på frilager, levering af varer bestemt
til anbringelse på eller oplagt på toldoplag, levering
af varer bestemt til eller omfattet af aktiv forædling
samt levering af ydelser i forbindelse med leverin-
gen og varer og ydelser til brug for varerne.
3. I § 34, stk. 1, nr. 19, udgår », levering af varer
bestemt til at skulle anbringes på frilager eller leve-
ring af varer, der er oplagt på frilager«.
20 og 21) - - -
Stk. 2-7. - - -
§ 45. - - -
Stk. 2-12. - - -
Stk. 13. Der ydes i tilfælde, hvor betingelserne for
toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er opfyldt, af-
giftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgø-
relse. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor
det er åbenbart, at forudsætningerne for afgiftsfri-
hed har foreligget ved indførslen.
4. I § 45, stk. 13, 1. pkt., ændres »EF’s toldkodeks«
til: »EU-toldkodeksen«.
Stk. 14-15. - - -
§ 46. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Betaling af afgift af varer, der fraføres Kø-
benhavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et
afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger,
at varen fraføres de nævnte ordninger.
5. I § 46, stk. 5, udgår »eller frilager«.
24
Stk. 6-15. - - -
§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver virk-
somhed med levering af varer og ydelser, skal an-
melde deres virksomhed til registrering hos told- og
skatteforvaltningen. Dette gælder ikke
1) - - -
2) afgiftspligtige personer, der foretager levering
af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn eller
på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden
afgift.
6. I § 47, stk. 1, nr. 2, udgår »eller på et frilager«.
Stk. 2-8. - - -
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1180 af 30. september 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 16 c. En debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes
dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fra-
dragsberettiget.
Stk. 2-5. - - -
1. I § 16 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med
renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 16 d. Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes
til dækning af en debetsaldo efter § 16 c, stk. 3,
uanset hvilke krav der indgår i debetsaldoen.
2. I § 16 d, stk. 1 og 2, ændres »§ 16 c, stk. 3« til:
»§ 16 c, stk. 4«.
Stk. 2. Sikkerhed stillet efter andre love end den-
ne lov kan alene anvendes til dækning af en debet-
saldo efter § 16 c, stk. 3, for det eller de krav, som
den stillede sikkerhed vedrører.
§ 4
I lov om anvendelse af Det Europæiske Fælles-
skabs forordning om toldmyndighedernes indgriben
over for varer, der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foran-
staltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1047 af 20. oktober 2005, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 7. Medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder den, der forsætligt eller groft uagt-
1. I § 7, stk. 1, udgår »eller på frilager«.
25
somt overtræder forbuddet i forordningens artikel
25 mod at lade varer, for hvilke det ved afslutnin-
gen af proceduren i artikel 17 og 19 er fastslået, at
de krænker en intellektuel ejendomsret, indføre,
overgå til fri omsætning, fjerne fra Fællesskabets
toldområde, udføre, genudføre, henføre under en
suspensionsordning eller anbringe i frizone (fri-
havn) eller på frilager.
Stk. 2. - - -
§ 5
Loven træder i kraft den 1. maj 2016.
26