Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
7. januar 2016
2015-2773
Høringsnotat vedrørende L 84 – forslag til lov om ændring af færd-
selsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer (forhøjelse af
hastighedsgrænsen for campingvogne og andre registreringspligtige
påhængskøretøjer, for traktorer og for motorredskaber)
Hermed oversendes høringsnotat og høringssvar vedrørende L 84 – forslag til
lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer
(forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre registreringsplig-
tige påhængskøretøjer, for traktorer og for motorredskaber).
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 84 Bilag 1
Offentligt


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
6. januar 2016
2015-2773
Høringsnotat vedrørende L 84 – udkast til forslag til lov om æn-
dring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer
(forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre på-
hængskøretøjer, for traktorer og for motorredskaber)
I. Høringen
1. Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer af færdselsloven
(§ 1, nr. 1-5), har i perioden fra den 22. oktober til den 23. november 2015 væ-
ret sendt i høring. Den foreslåede ændring af lov om godkendelse og syn af kø-
retøjer (§ 2, nr. 1-3), som alene er en konsekvensændring af indførelsen af
Tempo 100-ordningen, har ikke været i høring. Det har dog været en forudsæt-
ning for færdselslovforslaget, at der skulle indføres periodisk syn af de køretø-
jer, der omfattes af Tempo 100-ordningen. Den foreslåede ændring af lov om
godkendelse og syn af køretøjer, er således ikke udtryk for en indholdsmæssig
ændring i forhold til den Tempo 100-ordning, som er beskrevet i den del af
lovforslaget, der har været sendt i høring.
Med forslaget foreslås der efter tysk forbillede indført en ordning, hvorefter
biler tilkoblet påhængskøretøjer (bl.a. campingvogne og trailere) kan godken-
des til at køre med op til 100 km/t. på motorvej (mod 80 km/t. i dag) og op til
80 km/t. på andre veje end motorveje (mod 70 km/t. i dag), forudsat at køretø-
jerne opfylder en række tekniske betingelser om indretning, udstyr, sikkerhed
mv. (såkaldte Tempo 100-betingelser). De nærmere tekniske betingelser fast-
sættes af Trafik- og Byggestyrelsen ved bekendtgørelse.
Desuden foreslås indført en ordning, hvorefter traktorer, motorredskaber og
påhængskøretøjer hertil kan godkendes til at køre med op til 40 km/t. (mod 30
km/t. i dag), hvis køretøjerne opfylder visse tekniske betingelser. De nærmere
tekniske betingelser fastsættes af Trafik- og Byggestyrelsen ved bekendtgørelse.
Høringen er udsendt til følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Autobranchen
Danmark, Beredskabsstyrelsen, Automobilbranchens Handels- og Industrifor-
ening, Camping Branchen, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Uni-
versitet - Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Agroindustri, Dansk
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 84 Bilag 1
Offentligt
Side 2/11
Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping
Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Køreskole Forening, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk
Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Kørelæreres Landsforbund, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsy-
net, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, ERFAgruppen-bilsyn, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-
gen af Køretekniske Anlæg i Danmark, Foreningen af offentlige anklagere, For-
eningen for Trafikofre, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport,
Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet,
Industriens Uddannelser, International Transport Danmark (ITD), Kommu-
nernes Landsforening (KL), Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug
og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, Maskinleverandørerne, Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, Olie-
branchens Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforsk-
ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark,
Transporterhvervets Uddannelsesråd og Ældre Sagen.
Udkast til lovforslaget har desuden været offentligt tilgængeligt på høringspor-
talen borger.dk i høringsperioden.
Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Auto Consult v. Preben Englund, Bered-
skabsstyrelsen, Camping Branchen, Danmarks Tekniske Universitet - Institut
for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Camping Union
(DCU), Dansk Erhverv, Dansk Kørerlærer-Union, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Vognmænd (DTL), Dommerfuldmægtigforeningen,
ERFA gruppen-bilsyn, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck
Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Motorejere (FDM), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Færdselsgruppen,
International Transport Danmark (ITD), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Sikker Trafik og Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet.
2. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført
med kursiv.
II. Høringssvar
1. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Side 3/11
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Beredskabsstyrelsen, Dansk
Bilbrancheråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerom-
budsmanden og Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til lovforslaget.
3F, Camping Branchen, Dansk Erhverv, Dansk Kørerlærer-Union,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, DTL, ERFAgruppen-
Bilsyn, Falck Danmark A/S, Forbrugerrådet, Færdselsgruppen, ITD
og Rådet for Sikker Trafik stiller sig generelt positivt over for forslaget om
at øge hastigheden. Det anføres bl.a., at forslaget vil medvirke til en mere smi-
dig og harmonisk trafikafvikling til gavn for færdselssikkerheden, ligesom det
anføres, at forslaget vil gavne fremkommeligheden og mindske antallet af over-
halinger.
ITD og DTL anfører, at færdselslovens § 43, stk. 2, 2. pkt., ligeledes bør æn-
dres, således at det tillades lastbiler inden for tættere bebygget område, hvor
der lokalt er fastsat en højere hastighedsgrænse end 50 km/t., at køre med
samme hastighed som personbiler (op til 80 km/t.).
Som anført i lovforslagets pkt. 1 er formålet med lovforslaget bl.a. at øge mo-
biliteten for campister og erhvervsdrivende og at forbedre fremkommelighe-
den på vejene ved at hæve hastighedsgrænserne for visse påhængskøretøjer
(bl.a. campingvogne og trailere). Det er derimod ikke hensigten med forslaget
at ændre bestemmelserne i færdselsloven, som regulerer hastigheden for last-
biler. Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at spørgsmålet om mu-
ligheden for en eventuel forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler inden
for tættere bebygget område forventes vurderet nærmere i 2016.
2. Påhængskøretøjer
2.1. Trafikafvikling, sikkerhed mv.
DTU Transport anbefaler, at hastighedsgrænsen ikke hæves fra de nuværen-
de 80 km/t. til 100 km/t., idet ca. halvdelen af ulykkerne med campingvogn i
perioden fra 2009-2013 fandt sted på motorvejene, og at den situation, at cam-
pingvognen kommer i slinger, er en fremtrædende uheldssituation i den for-
bindelse. Det anføres, at ustabiliteten og dermed risikoen for, at campingvog-
nen kommer i slinger, stiger i takt med, at kørehastigheden øges. En hævelse af
hastighedsgrænsen for biler med campingvogn på motorvej fra 80 km/t. til 100
km/t. vil derfor kunne bidrage til en stigende forekomst af uheld med camping-
vogn på motorvej.
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet anfører, at højere
hastigheder medfører flere ulykker, og at det må antages, at tre forskellige ha-
stighedsgrænser giver flere vognbaneskift og/eller større spredning i hastighe-
derne, hvilket også vil øge risikoen for flere ulykker. Trafikforskningsgruppen
støtter derfor ikke forslaget.
Side 4/11
Rigspolitiet udtaler sig ikke imod forslaget, men anfører bl.a., at en ændring
af hastighedsgrænsen vurderes at kunne øge antallet af overhalinger, hvilket
kan medføre en forøget risiko for faresituationer eller uheld, og at forslaget vil
kunne få indvirkning på fremkommeligheden for andre trafikanter, idet motor-
vejenes første vognbane primært benyttes af lastbiler med en hastighedsbe-
grænsning på 80 km/t., og anden vognbane vil blive benyttet til overhaling af
de vogntog, som må fremføres med en hastighed på op til 100 km/t. Derved vil
den øvrige færdsel, som udgør flertallet af køretøjer i trafikken, og som er un-
dergivet en hastighedsbegrænsning på 130 km/t. eller 110 km/t., skulle nedsæt-
te hastigheden. Rigspolitiet anfører desuden, at det vil være hensigtsmæssigt at
følge ulykkesudviklingen, og det anbefales, at der foretages de nødvendige ju-
steringer i Vejdirektoratets vejledninger om indberetning af færdselsuheld,
således at der kan registreres ulykker, som involverer køretøjer omfattet af de
foreslåede ordninger. I så fald vil Rigspolitiet foretage de nødvendige tilretnin-
ger i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at der allerede i dag eksisterer
tre hastighedsgrænser på motorvejene for forskellige køretøjskategorier. Så-
ledes må almindelige personbiler (under 3.500 kg) føres med 130 km/t., Tem-
po 100-godkendte busser må føres med 100 km/t., og andre tunge køretøjer
(over 3.500 kg) og vogntog må føres med 80 km/t. Den foreslåede ordning
medfører således ikke en yderligere hastighedsgrænse, men må antages flytte
trafikanter fra hastighedsgrænsen på 80 km/t. til 100 km/t.
Som anført under pkt. 3.1.2 i lovforslaget er Transport- og Bygningsministe-
riet opmærksom på, at en generel forhøjelse af hastigheden for campingvogne
og andre påhængskøretøjer indebærer en større risiko for uheld, som kan
opstå ved, at vogntoget kommer i slinger. Risikoen for slinger skyldes, at
vogntog har en såkaldt ”kritisk hastighed”, hvor vogntoget kan komme i
ukontrollable svingninger, som kan udløses af mindre påvirkninger, f.eks. et
vindstød eller en undvigemanøvre. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at
de tekniske krav, som stilles til påhængskøretøjet og det trækkende køretøj
som betingelse for at opnå en Tempo 100-godkendelse, i tilstrækkeligt omfang
vil kunne imødegå den risiko, som en forhøjelse af hastighedsgrænsen inde-
bærer.
Dertil kommer, at der ligesom i den tyske ordning vil blive stillet krav om pe-
riodisk syn af de påhængskøretøjer, som omfattes af ordningen, således at det
løbende sikres, at påhængskøretøjerne opfylder de tekniske krav, som god-
kendelsen er betinget af. Det bemærkes, at der ikke i dag stilles krav om peri-
odisk syn af påhængskøretøjer med et samlet tilladt akseltryk, der ikke over-
stiger 3.500 kg. Det må på den baggrund antages, at den foreslåede ordning
generelt set vil bidrage til en sikrere flåde af påhængskøretøjer med deraf
følgende mindre risiko for ulykker. Med den foreslåede ordning stilles desu-
den ændrede krav til sammenkoblingen, således at nogle sammenkoblinger,
der anvendes til Tempo 100-kørsel, forudsætter stabiliseringsanordning, der
understøtter en mere stabil kørsel, også i eventuelle overhandlingssituationer.
Side 5/11
Køretøjer, som ikke er godkendt eller ikke længere opfylder betingelserne efter
den foreslåede ordning, vil fortsat kun lovligt kunne fremføres med 80 km/t.
på motorvej.
Transport- og Bygningsministeriet lægger som anført under pkt. 2.1 i lov-
forslaget desuden vægt på, at der i Tyskland – som er forbillede for den fore-
slåede ordning – siden 1998 har eksisteret en lignende ordning for biler til-
koblet påhængskøretøjer, herunder campingvogne og trailere, som gør det
muligt at køre 100 km/t. på motorveje og motortrafikveje, forudsat at en
række nærmere tekniske betingelser er opfyldt (Tempo 100-betingelser), og at
der ikke er registreret flere ulykker på motorvejene med påhængskøretøjer
eller andre uhensigtsmæssige virkninger, efter at ordningen blev indført.
Transport- og Bygningsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at ulykkesud-
viklingen bør kunne følges for de køretøjer, som omfattes af ordningerne.
Transport- og Bygningsministeriet vil på den baggrund tage initiativ til even-
tuelle nødvendige justeringer af Vejdirektoratets vejledning om indberetning
af færdselsuheld. Ministeriet vil i øvrigt følge udviklingen i ulykkesstatistikken
med henblik på at konstatere eventuelle uhensigtsmæssige virkninger af ord-
ningen.
Dansk Camping Union anfører, at intervallet for periodesyn af de Tempo
100-godkendte påhængskøretøjer bør være fem år, hvilket svarer til alderskra-
vet for påhængskøretøjets dæk.
Som anført under lovforslagets pkt. 3.1.3 forudsætter den foreslåede Tempo
100-ordning, at der fastsættes regler om krav til periodisk syn af påhængskø-
retøjerne, som godkendes i medfør af ordningen, for løbende at sikre, at køre-
tøjerne lever op til detailforskrifternes krav til indretning og udstyr. Det er i
den forbindelse forudsat, at påhængskøretøjerne underkastes periodisk syn
med to års mellemrum, hvilket svarer til den synsperiode, der gælder for al-
mindelige personbiler fire år efter første registrering. Perioden svarer til den
synsperiode, der gælder for tyske påhængskøretøjer tre år efter registrering,
der er beskrevet i lovforslagets pkt. 2.1, og som har været forbillede for den
foreslåede danske Tempo 100-ordning. Det bemærkes i den forbindelse, at
synet ikke blot omfatter påhængskøretøjets dæk, men derimod hele køretøjet,
herunder også bremser mv. Desuden vil visse ældre og ikke blot nyere på-
hængskøretøjer også kunne godkendes i medfør af ordningen. Transport- og
Bygningsministeriet finder på denne baggrund, at en synsperiode på to år er
passende.
2.2 Tekniske krav til Tempo 100-godkendte påhængskøretøjer
ERFAgruppen-bilsyn anfører bl.a., at de danske betingelser for godkendelse
i medfør af ordningen bør være de samme som de tyske. Det anføres, at den
danske Tempo 100-ordning bør stille krav om, at dækkene højst må være 6 år
gamle, at der stilles krav om syn inden godkendelse samt krav om periodisk syn
Side 6/11
hvert andet år, og at betingelserne ligeledes bør gælde for danske campingvog-
ne godkendt i Tyskland.
FDM anfører bl.a., at den danske ordning bør baseres på betingelserne, som
gælder i Tyskland, og at betingelserne beskrevet i lovforslaget synes at afvige
fra de tyske betingelser, idet dækkenes alder må være højest 5 år mod 6 år i
Tyskland, ligesom der stilles krav om periodisk syn. FDM efterlyser desuden en
beskrivelse af, at et stabiliseringssystem på enten påhængskøretøj eller bil kan
føre til, at påhængskøretøjets tilladte samlede akseltryk må øges ligesom i Tysk-
land. Det anføres endelig, at danske påhængskøretøjer godkendt efter den tyske
ordning bør kunne køre Tempo 100-kørsel i Danmark uden godkendelse efter
den danske ordning.
Som anført i lovforslagets pkt. 3.1.3 forudsættes det, at de nærmere tekniske
betingelser for den foreslåede ordning, som er beskrevet i lovforslaget, og som
fastsættes af Trafik- og Byggestyrelsen i bekendtgørelsesform, skal svare til
de betingelser for Tempo 100-godkendelse, som gælder efter den tyske ord-
ning, med henblik på at muliggøre, at danske og udenlandsk indregistrerede
påhængskøretøjer vil kunne køre Tempo 100-kørsel i henholdsvis Danmark og
Tyskland på de samme betingelser. Det er hensigten, at påhængskøretøjer
med en udenlandsk Tempo 100-godkendelse kan køre Tempo 100-kørsel i
Danmark, hvis der mellem Danmark og det pågældende land kan opnås
enighed om betingelserne for en gensidig anerkendelse af Tempo 100-
ordningerne.
Efter det af Trafik- og Byggestyrelsen for Transport- og Bygningsministeriet
oplyste er de tyske krav til påhængskøretøjernes dæk, at disse skal være ”yng-
re end 6 år”. Der er med lovforslagsudkastets oprindelige formulering ”højst 5
år” ikke tilsigtet en indholdsmæssig forskel fra de tyske krav. For at undgå
tvivl om de danske alderskrav til påhængskøretøjernes dæk har Transport- og
Bygningsministeriet justeret formuleringen i lovforslaget, således at det
fremgår, at dækkenes alder til enhver tid skal være ”yngre end 6 år”, hvilket
svarer til den tyske formulering. Der henvises i øvrigt til den identiske formu-
lering i § 6, stk. 4, i Trafik- og Byggestyrelsens udkast til bekendtgørelse om
betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registrerings-
pligtigt påhængskøretøj til bil, som er sendt i høring den 30. november 2015
med høringsfrist den 1. februar 2016.
Som ligeledes anført i lovforslagets pkt. 3.1.3 fastsætter Trafik- og Byggesty-
relsen nærmere bestemmelser om angivelsen af det trækkende køretøjs køre-
klare vægt på Tempo 100-godkendelsesattesten, herunder ved brug af stabili-
tetssystem. Disse forhold reguleres således i den forudsatte Tempo 100-
bekendtgørelse. Der henvises herved til bilag 3 i Trafik- og Byggestyrelsens
udkast til bekendtgørelse, som er omtalt ovenfor, hvorefter muligheden i
Danmark svarer til den mulighed, der gives efter de tyske regler.
Som omtalt i lovforslagets pkt. 2.1 gælder der for tyske påhængskøretøjer med
et samlet tilladt akseltryk på indtil 3.500 kg – modsat i Danmark – et generelt
krav om periodisk syn. Efter det for Transport- og Bygningsministeriet oply-
ste er danske påhængskøretøjer, godkendt efter den tyske ordning, dog und-
Side 7/11
taget fra de tyske regler om periodesyn. For at sikre, at de danske påhængs-
køretøjer, der måtte være godkendt efter den tyske ordning, fortsat lever op til
kravene til Tempo 100-kørsel, vil de skulle godkendes og periodesynes efter
den danske ordning og dermed underlægges samme vilkår som øvrige danske
påhængskøretøjer, der godkendes efter den danske Tempo 100-ordning.
3. Campingbiler mv.
Camping Branchen anfører, at det bør overvejes om campingbiler over 3.5oo
kg, men ikke over 7.500 kg, med en M1 klassificering i oprindelsesdokumentet
(COC), er tilstrækkelig dokumentation for at lade køretøjerne køre 100 km/t.
Campingbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, omfattes som følge
af vægtangivelsen i færdselslovens § 43, stk. 2, af gruppen af andre biler, hvis
tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler). Efter færdselslovens § 43,
stk. 4, jf. stk. 2, må hastigheden herfor aldrig overstige 80 km/t. på motorvej
og 70 km/t. på andre veje end motorvej, jf. færdselslovens § 43, stk. 3, 1. pkt.
Hvis lovforslaget – som alene omhandler påhængskøretøjer og trakto-
rer/motorredskaber – vedtages, vil Transport- og Bygningsministeriet (Tra-
fik- og Byggestyrelsen) tage initiativ til med hjemmel i færdselslovens § 43,
stk. 8, i en bekendtgørelse at fastsætte en Tempo 100-ordning for campingbi-
ler med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg, hvilket
svarer til den vægtgrænse, som gælder i Tyskland. Campingbiler, som er om-
fattet af ordningen, vil herefter, som det gælder for den foreslåede Tempo
100-ordning for påhængskøretøjer, kunne føres med en hastighed på op til
100 km/t. på motorvej og op til 80 km/t. på andre veje end motorvej.
De nærmere betingelser, herunder om dokumentationen for opfyldelse af be-
tingelserne, for en sådan Tempo 100-ordning vil blive fastsat af Trafik- og
Byggestyrelsen ud fra en vurdering af, hvad der er færdselssikkerhedsmæs-
sigt og køretøjsteknisk forsvarligt.
Rigspolitiet anfører, at det ikke fremgår af forslaget, hvorvidt Tempo 100-
godkendte busser tilkoblet Tempo 100-godkendte påhængskøretøjer omfattes
af ordningen og dermed fremover vil kunne føres med henholdsvis 100 og 80
km/t. på motorvej og andre veje end motorveje. Det samme gælder campingbi-
ler over 3.500 kg tilkoblet påhængskøretøjer.
Som det fremgår af forslagets pkt. 1 foreslås der indført en ordning, hvorefter
biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. tilkoblet påhængsvogn,
sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder camping-
vogn, kan synes og godkendes til at køre med op til 100 km/t. på motorvej
(mod 80 km/t. i dag) og op til 80 km/t. på andre veje end motorveje (mod 70
km/t. i dag), forudsat at køretøjerne opfylder en række tekniske betingelser
om indretning, udstyr, sikkerhed mv. (såkaldte Tempo 100-betingelser). Der
foreslås på den baggrund en ændring af bl.a. færdselslovens § 43, stk. 3 og 4,
Side 8/11
således at biler, der opfylder betingelserne fastsat efter det foreslåede stk. 11,
må føres med henholdsvis 100 og 80 km/t. på motorveje og andre veje end
motorveje. Lovforslaget omfatter derimod ikke busser eller vogntog bestående
heraf (færdselslovens § 43, stk. 1 og 2) og medfører ikke ændringer i de gæl-
dende hastighedsgrænser for busser og tunge vogntog.
For så vidt angår campingbiler over 3.500 kg, vil de nærmere betingelser for
en Tempo 100-ordning herfor blive fastsat af Trafik- og Byggestyrelsen i be-
kendtgørelsesform ud fra en vurdering af, hvad der er færdselssikkerheds-
mæssigt og køretøjsteknisk forsvarligt. Der vil i den forbindelse – som det
gælder for Tempo 100-godkendte busser – blive fastsat, at køretøjet ikke må
være tilkoblet påhængskøretøj i forbindelse med Tempo 100-kørsel.
4. Traktorer og motorredskaber
4.1. Tekniske krav til traktorer, motorredskaber og påhængskøretø-
jer
Rigspolitiet anfører, at det bør fremgå, hvorvidt montering af nummerplade
på godkendte traktorer og motorredskaber medfører, at disse kan anvendes til
ubegrænset transport af gods eller øvrig registreringspligtig kørsel som regi-
strerede traktorer efter registreringslovgivningen.
Transport- og Bygningsministeriet har på baggrund af Rigspolitiets be-
mærkninger fundet anledning til udtrykkeligt i lovforslagets bemærkninger
at anføre, at lovforslaget alene regulerer den hastighed (40 km/t.), som visse
traktorer og motorredskaber kan godkendes til. Kravet om, at traktorer, mo-
torredskaber og påhængskøretøjer godkendt efter ordningen skal forsynes
med nummerplade, vil blive reguleret nærmere i den bekendtgørelse, som vil
blive udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen, og fastsættes af hensyn til kontrol-
len med de af ordningen omfattede køretøjer. Lovforslaget medfører således
ikke ændringer i registreringslovgivningen, som hører under Skatteministeri-
et, herunder hvilke former for kørsel traktorer må anvendes til.
Auto Consult v. Preben Englund opfordrer til ved udmøntningen af lov-
forslaget at være særlig opmærksom på de skærpede tekniske krav, der indføres
med forordning 167/2013 (EU) om godkendelse og markedsovervågning af
landbrugs- og skovbrugskøretøjer. Der er herunder krav om, at køretøjer, der
skal godkendes til hastigheder højere end 30 km/t., skal have bremser på alle
aksler, samt at påhængskøretøjer skal have lastafhængig bremsekraftregule-
ring.
Transport- og Bygningsministeriet er opmærksom på de skærpede tekniske
krav, der indføres med forordning 167/2013 (EU), herunder til bremser. Der
vil i løbet af 2016 blive udstedt en bekendtgørelse af Trafik- og Byggestyrel-
sen, som indeholder de krav, herunder tekniske krav, som køretøjer omfattet
af ordningen, skal opfylde.
Side 9/11
Færdselsgruppen anfører bl.a., at det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt at lade køretøjer, som fra fabrikken er konstrueret og godkendt til 40 km/t.,
og opfylder de gældende bremsekrav, at køre 40 km/t. Det foreslås, at køretø-
jer, som er godkendt og konstrueret til en maksimalhastighed på 40 km/t. ge-
nerelt bør tillades at køre 40 km/t.
Trafik- og Byggestyrelsen har over for Transport- og Bygningsministeriet
oplyst, at traktorer kan være EU-typegodkendt, men ikke nødvendigvis til 40
km/t., mens motorredskaber ikke kan EU-typegodkendes. Påhængskøretøjer
har først kunnet opnå EU-typegodkendelse fra 2015, og ikke nødvendigvis til
40 km/t. Det er desuden oplyst, at de gældende bremsekrav til traktorer stil-
ler krav om, at 50 pct. af totalvægten skal hvile på de bremsende hjul svaren-
de til, at kravet om 30 pct. bremseevne for køretøjer med bremser reduceres
til 15 pct. bremseevne. Til sammenligning stiller de nyeste EU-regler krav om
50 pct. bremseevne for køretøjer med en tophastighed på over 30 km/t.
Transport- og Bygningsministeriet er enig i, at det er forsvarligt at sætte ha-
stigheden op til 40 km/t. for de traktorer og motorredskaber, som er konstru-
eret og godkendt hertil. Alle nye traktorer og motorredskaber vil dog ikke
nødvendigvis være konstrueret og godkendt til 40 km/t. Transport- og Byg-
ningsministeriet finder ikke, at de nuværende bremsekrav gør det fuldt færd-
selssikkerhedsmæssigt forsvarligt helt generelt at sætte hastigheden op fra 30
til 40 km/t., og finder, at det foreslåede krav om godkendelse og registrering
af traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer, som tillades at køre med
40 km/t., er velegnet til at sikre, at de omfattede køretøjer også er færdsels-
sikkerhedsmæssigt forsvarligt indrettet og konstrueret til at kunne føres med
op til 40 km/t.
4.2. Køreuddannelse
Rigspolitiet anfører, at de ikke overordnet udtaler sig imod forslaget, såfremt
der fastsættes skærpede krav til køreuddannelse for førere af trakto-
rer/motorredskaber og tilslutter sig forudsætningen i den i lovforslagets pkt.
2.2 omtalte rapport fra 2012 fra en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.
Som anført under lovforslagets pkt. 3.2.2 finder Transport- og Bygningsmini-
steriet ikke, at den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen bør ledsages af
skærpede krav om køreuddannelse. Ministeriet lægger herved vægt på oplys-
ninger i den omtalte arbejdsgrupperapport om, at omkring halvdelen af ele-
verne på landbrugsskolerne tager kørekort til traktor, og at eleverne i den
forbindelse gennemgår teoriundervisning og praktisk undervisning. Ministe-
riet lægger desuden vægt på det begrænsede antal af alvorlige ulykker med
traktorer, og at hastigheden ikke er en væsentlig faktor for de fleste ulykker
med traktor.
4.3. Påvirkning af konkurrencevilkår mv.
Side 10/11
DTL anfører, at forslaget bl.a. kan give anledning til konkurrencemæssige be-
tænkeligheder, da traktorer ikke er omfattet af krav om syn og kan føres af 16-
årige, ligesom traktorer ikke er omfattet af køre- og hviletidsreglerne, selvom
der køres godskørsel for fremmed regning.
FDL anfører bl.a., at reglerne for traktorer på landeveje burde være de samme
som for lastbiler.
Som anført i lovforslagets pkt. 1 er formålet med lovforslaget bl.a. at øge mo-
biliteten for visse landbrugskøretøjer. Det er derimod ikke hensigten med for-
slaget at ændre hastighedsgrænserne eller øvrige forhold for lastbiler.
Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at det må antages, at traktorer
og lastbiler typisk anvendes til forskellige formål, og at den køretøjstekniske
regulering af traktorer og lastbiler grundlæggende ikke er sammenlignelig.
Trafik- og Byggestyrelsen har over for Transport- og Bygningsministeriet
oplyst, at godskørsel for fremmed regning med traktor kun udføres i begræn-
set omfang. Transport- og Bygningsministeriet vurderer ikke, at det må an-
tages, at en forhøjelse af visse godkendte eller registrerede traktorers ha-
stighed med 10 km/t. vil medføre en større udvikling i godskørsel for fremmed
regning med traktor, uagtet at der gælder forskellige regelsæt for traktorer
og lastbiler.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget
Færdselsgruppen anfører vedrørende den foreslåede ordning for trakto-
rer/motorredskaber, at den vil betyde, at et meget stort antal køretøjer skal til
syn, og at der i den forbindelse vil være udgifter til syn og nummerplader, og at
man ikke er enig i vurderingen af, at forslaget ikke har betydende økonomiske
konsekvenser for erhvervet. Færdselsgruppen finder ikke, at der er behov for
syn.
Der henvises vedrørende Transport- og Bygningsministeriets vurdering af
nødvendigheden af en godkendelsesordning til Færdselsgruppens bemærk-
ninger oven for under pkt. 4.1. Det bemærkes herudover som anført under
lovforslagets pkt. 5, at der er tale om en frivillig ordning, som har til formål at
øge mobiliteten for bl.a. erhvervsdrivende. I det omfang, erhvervsdrivende
ønsker at benytte ordningen, vil der kunne være mindre udgifter forbundet
med registreringssyn, udlevering af synsattest, erhvervelse af hastigheds-
mærke, og udgifter til registreringsattest og nummerplade.
6. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Rigspolitiet anfører, at politiets kontrolopgave vil blive mere omfattende end
med det nuværende regelsæt. Den foreslåede Tempo 100-ordning for på-
hængskøretøjer vil desuden være teknisk vanskelig at implementere i forhold til
politiets ATK-indsats (Automatisk Trafikkontrol) og vil kunne medføre betyde-
lige merudgifter for politiet, idet der i givet fald skal implementeres en løsning,
Side 11/11
hvor der tillige automatisk sker fotooptagelse af biler tilkoblet påhængskøretø-
jer bagfra, hvilket ikke er tilfældet i dag. Politiet vil derfor skulle anskaffe ekstra
kameraer til ATK-køretøjerne, ligesom der skal foretages it-mæssige ændringer
i ATK-sagsbehandlingssystemet og andre af politiets systemer.
Rigspolitiet vurderer endvidere, at det i forbindelse med behandlingen af ATK-
sager, som i dag i væsentligt omfang er automatiseret, i højere grad vil blive
nødvendigt at udtage sager om Tempo 100-køretøjer til manuel behandling,
hvilket vil kræve anvendelse af flere medarbejderressourcer.
Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at der med forslaget ikke læg-
ges op til, at politiets ATK-biler skal have etableret nye kameraer, der auto-
matisk kan optage fotos, som kan anvendes til at konstatere om et påhængs-
køretøj er godkendt til at køre 100 km/t på motorvej og 80 km/t på andre veje
end motorveje.
Rigspolitiets bemærkninger giver på den baggrund ikke Transport- og Byg-
ningsministeriet anledning til at ændre i lovforslaget. Transport- og Byg-
ningsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at forslaget vil indebæ-
re, at der på vejstrækninger, hvor Tempo 100-ordningen er relevant, alt an-
det lige vil blive et mindre kontroltryk med ATK i forhold til påhængskøretø-
jer. Det bemærkes hertil, at politiet i samme omfang som i dag vil kunne fore-
tage kontrol af påhængskøretøjer ved andre typer af hastighedsmålinger og
almindelig færdselspatruljering.


Transport-
og
Bygningsudvalget
2015-16
L
84
Bilag
1
Offentligt