Høringsoversigt og høringssvar

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon og lignende
kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober 2015 til den 6.
november 2015 været i offentlig høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Amnesty International, Danske Regioner, Det
Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Københavns Kommune, Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Faggruppen af
Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører
og Vicefængselsinspektører, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, SAVN, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening,
Foreningen af Socialchefer, Red Barnet, Dansk Sygeplejeråd, Foreningen
af Danske Lægestuderende, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, KL,
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 15. december 2015
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2015-730-0747
Dok.: 1793095
Retsudvalget 2015-16
L 80 Bilag 1
Offentligt
2
Retspolitisk Forening, Fængselsforbundet, Børnerådet, Sundhedsstyrelsen
og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
2. Høringssvarene
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd og KL har ikke
bemærkninger til lovforslaget.
2.1. Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv. i
varetægtssurrogat
Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ikke umiddelbart kan se
problemer forbundet med lovforslaget, og at det forekommer logisk, at
arrestanter, som er pålagt besøgs- og brevkontrol, ikke skal have adgang til
at kommunikere med omverdenen, alene fordi de ikke sidder i en ordinær
arrest.
Foreningen af Offentlige Anklagere bemærker, at lovforslaget ses at
dække et uhensigtsmæssigt hul i den nuværende regel.
Fængselsforbundet bemærker, at det giver god mening for
fængselsbetjentenes daglige arbejde, at lovgivningen omkring ulovlige
mobiltelefoner sidestilles.
Danske Regioner bemærker, at regionerne generelt bifalder lovforslaget
og nødvendigheden af lovforslaget med hensyn til såvel politiets
efterforskning som institutionernes varetagelse af deres opgaver.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at anbringelse af
arrestanter i varetægtssurrogat sker, når der er tale om unge under 18 år
eller personer, der har behov for at blive placeret på en psykiatrisk
afdeling. På en række surrogatinstitutioner opholder varetægtsarrestanterne
sig – i modsætning til varetægtsarrestanter i arresthuse – sammen med
personer, der lovligt kan besidde og benytte mobiltelefoner.
Varetægtssurrogatfængslede kan formentlig have vanskeligt ved at forstå
forskellen i, at de – i modsætning til andre på institutionen – vil pådrage
sig et strafferetligt ansvar, hvis de benytter en af de telefoner, som andre
personer på den pågældende afdeling lovligt besidder og benytter.
3
Børnerådet savner et grundlag for at vurdere, hvordan den tilsvarende
kriminalisering i 2007 vedrørende personer i fængsler og arresthuse i
praksis har haft den tilsigtede effekt, og er bekymret for, om
kriminaliseringen står mål med, hvor mange unge, der uretmæssigt
besidder en mobiltelefon med henblik på at modvirke politiets
efterforskning. Børnerådet er samtidig skeptisk over for en øget
kriminalisering, hvor flere unge kan straffes for uretmæssig besiddelse af
mobiltelefoner, hvor hensigten ikke er at modvirke en efterforskning.
Rådet påpeger videre, at unges besiddelse af mobiltelefoner kan skyldes en
række faktorer såsom ønsket om at bevare kontakten med familie og
venner, og at frihedsberøvede unge efter FN’s Børnekonvention i
udgangspunktet har ret til at opretholde kontakten med deres familie.
Institut for Menneskerettigheder vurderer umiddelbart, at lovforslaget
vil være i overensstemmelse med Danmarks menneskeretlige forpligtelser,
men anfører dog en række hensyn, som bør tages i betragtning ved
reguleringen af strafferetsplejen for børn og unge under 18 år. Det gælder
navnlig FN’s Børnekonvention, hvorefter børn, der frihedsberøves, bl.a.
har ret til at opretholde kontakt med deres familier gennem
korrespondance og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder,
ligesom Europarådets Torturkomité i 2014 udtrykte bekymring over den
udbredte brug af besøgs- og brevkontrol over for personer i varetægt,
herunder forbud mod brug af telefoner. Instituttet anfører mere generelt
endvidere, at man ud fra et rettighedsperspektiv kan argumentere for, at
indsatte som udgangspunkt bevarer alle rettigheder med undtagelse af de,
som naturligt begrænses som led i frihedsberøvelsen. Det gælder bl.a.
ytrings- og informationsfriheden, som følger af artikel 10 i den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Instituttet vurderer på baggrund af bemærkningerne til lovforslaget, at
tilstedeværelsen af mobiltelefoner under varetægtsfængsling er et reelt
problem. Instituttet finder det imidlertid uklart, hvor omfattende problemet
er, herunder hvor stor en andel af de ulovlige telefoner, der besiddes med
det formål at hindre en efterforskning, og hvor mange der besiddes f.eks.
med henblik på opretholdelse af kontakt med den pågældendes familie
eller normale omgangskreds. Instituttet anbefaler derfor, at det i
lovforslagets bemærkninger uddybes, hvor mange telefoner, der
konfiskeres, og hvor mange tilfælde af forsøg på at hindre efterforskning,
der er registreret blandt personer i varetægtssurrogat.
Instituttet anfører videre, at det er uklart, hvad det præcise formål er med
kriminaliseringen af uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i
4
varetægtssurrogat, og at formålet bør fremgå klart af forarbejderne, da det
er relevant for efterfølgende at kunne vurdere, om lovgivningen i praksis
opfylder formålet. Det bør i den forbindelse også overvejes, om andre
tiltag end kriminalisering kan hjælpe til at opnå formålet med lovforslaget.
Endelig påpeger instituttet, at de børn og unge, der er anbragt på sikrede
institutioner, men som ikke er i varetægtssurrogat, risikerer at blive straffet
for medvirken til ulovlig besiddelse af mobiltelefon, hvis de videregiver en
telefon til de unge på institutionen, som er frihedsberøvet i
varetægtssurrogat, selv om forbuddet mod besiddelse ikke har til hensigt at
ramme dem. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at det i forlængelse af
lovforslaget overvejes at ændre beboersammensætningen på de sikrede
institutioner, således at der ikke er behov at forbyde alle beboeres
besiddelse af telefoner.
Danske Regioner bemærker, at der er eksempler på, at surrogatanbragte
arrestanter via medpatienter har fået adgang til mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr. Det anføres i forlængelse heraf, at der ikke i
lovforslaget er lagt op til en kriminalisering af øvrige patienters medvirken
til at surrogatanbragte arrestanter sættes i besiddelse af mobiltelefoner og
lignende kommunikationsudstyr, hvilket kan overvejes.
Som anført under pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
har der været eksempler på, at tilstedeværelsen af mobiltelefoner under
varetægtsfængsling i surrogat har vanskeliggjort efterforskningen af en
straffesag. Besiddelse af kommunikationsudstyr er således et reelt
problem, og flere politikredse har oplyst, at problemets karakter er det
samme i relation til surrogatanbragte arrestanter som i relation til
arrestanter, der er anbragt i kriminalforsorgens lukkede fængsler og
arresthuse.
Det er på den baggrund – som anført samme sted – Justitsministeriets
opfattelse, at de hensyn, der ligger bag den nuværende kriminalisering af
uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner eller lignende
kommunikationsudstyr som anholdt eller fængslet i et arresthus eller
lukket fængsel, også gør sig gældende i forhold til personer, der er
varetægtsfængslet i surrogat. Det vil navnlig sige hensynet til en effektiv
strafforfølgning og til, at varetægtsfængslingen (i surrogat) sker under
forhold, der væsentligt begrænser risikoen for omgåelse af
kontrolforanstaltninger som besøgs- og brevkontrol med henblik på at
modvirke politiets efterforskning. Beskrivelsen af formålet med
5
lovforslaget er i lyset af høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder
uddybet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at den gældende kriminalisering af uretmæssig
besiddelse af mobiltelefon mv. som anholdt i et arresthus eller lukket
fængsel udvides til også at omfatte personer, der er varetægtsfængslet i
surrogat.
For så vidt angår det af Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte
om, at varetægtssurrogatfængslede formentlig kan have vanskeligt ved at
forstå, at de vil pådrage sig et strafferetligt ansvar, hvis de benytter en
telefon, som en anden person med ophold på stedet lovligt besidder og
benytter, og det af Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder anførte
om retten til at opretholde kontakt med sin familie mv. bemærkes, at det
efter lovforslaget alene vil være uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner
mv., der kriminaliseres.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at regulere spørgsmålet om,
hvornår besiddelse af mobiltelefon mv. er uretmæssig, hvilket derfor bl.a.
vil afhænge af, om den varetægtssurrogatfængslede er underlagt kontrol-
eller ordensforanstaltninger. Straf efter den foreslåede bestemmelse
forudsætter således, at den pågældende f.eks. enten er undergivet
kontrolforanstaltninger som besøgs- og brevkontrol eller underlagt et
administrativt forbud mod besiddelse af mobiltelefon mv. fastsat af
institutionen ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. I begge tilfælde
vil den pågældende heller ikke i dag retmæssigt kunne besidde en
mobiltelefon.
For så vidt angår medvirkensansvar i forhold til uretmæssig besiddelse af
mobiltelefon mv. vil kriminaliseringen som anført under pkt. 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget – ligesom det gælder for den
nuværende kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner
eller lignende kommunikationsudstyr som anholdt eller fængslet i et
arresthus eller lukket fængsel – omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd eller
dåd har medvirket til gerningen, jf. herved straffelovens § 23, stk. 1.
Beskrivelsen af den relevante personkreds er i lyset af høringssvaret fra
Danske Regioner uddybet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes i øvrigt – som det også er anført under pkt. 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget – at medvirkensansvar
forudsætter fornøden tilregnelse (forsæt) til alle led i den fuldbyrdede
forbrydelses gerningsindhold. Det forudsættes i den forbindelse, at
6
institutionen mv. i relevant omfang orienterer andre personer, der har
ophold på stedet, samt besøgende og andre udefrakommende om reglerne
for besiddelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr på
institutionen mv.
Særligt for så vidt angår et eventuelt medvirkensansvar for personer, der
har ophold på samme institution som den varetægtssurrogatfængslede, vil
en generel undtagelse fra medvirkensansvar efter Justitsministeriets
opfattelse modvirke, at surrogatvaretægtsfængslingen sker under forhold,
der væsentligt begrænser risikoen for omgåelse af kontrolforanstaltninger
som besøgs- og brevkontrol.
Det bemærkes i øvrigt, at den nævnte personkreds allerede i dag kan ifalde
et strafansvar for medvirken til andre lovovertrædelser, herunder f.eks.
besiddelse og indsmugling af narkotika, og der ses ikke at være grund til at
fravige dette udgangspunkt særligt i forhold til besiddelse af mobiltelefon
mv. Man kan endelig anføre, at det forhold, at andre personer, der har
ophold på institutionen, efter omstændighederne kan ifalde et
medvirkensansvar, i nogle tilfælde vil kunne hjælpe de pågældende til at
modstå et eventuelt pres fra surrogatvaretægtsarrestanter, der f.eks. måtte
søge at få de pågældendes mobiltelefon overdraget.
2.2. Håndhævelse af loven
Rigspolitiet bemærker, at reglernes praktiske effekt i forhold til at sikre
efterforskningen i vidt omfang vil bero på, om det er muligt at holde de
varetægtsfængslede adskilt fra øvrige persongrupper, som måtte befinde
sig på institutionen, og som retmæssigt eller uretmæssigt måtte være i
besiddelse af en mobiltelefon, som de varetægtsfængslede ville kunne
benytte sig af.
Dansk Psykiatrisk Selskab kan ikke foreslå den foreslåede lovændring
gennemført. Selskabet anfører i den forbindelse, at personer, der i
forbindelse med en varetægtsfængsling anbringes i surrogat på en
psykiatrisk afdeling, skal være på en sygehusafdeling og modtage pleje og
behandling efter de helt almindelige regler med sigte på, at man kan
helbrede eller væsentligt og afgørende bedre deres psykiske tilstand. Den
modtagende afdeling har pligt til at sikre den fængsledes tilstedeværelse,
men der er ikke nær samme muligheder som i et arresthus eller lignende
for at opretholde en udtalt personkontrol på en psykiatrisk afdeling. For
eksempel er patienterne aldrig låst inde på deres værelser (undtaget på
Sikringsafdelingen i Slagelse). Og selv om varetægtsarrestanter anbragt i
7
surrogat er undergivet kommunikationsforbud (besøgs- og brevkontrol),
omgås de frit de andre (ikke-fængslede) patienter.
Dansk Psykiatrisk Selskab anfører videre i den forbindelse, at et
kommunikationsforbud (besøgs- og brevkontrol) i realiteten er meget
svært at opretholde under anbringelse på en almindelig lukket psykiatrisk
afdeling, og selv på en lukket afdeling med særlig retspsykiatrisk funktion
udgør det allerede i dag en ganske betydelig praktisk udfordring at sikre, at
personer anbragt i varetægtssurrogat med kommunikationsforbud ikke
uberettiget har kontakt med omverdenen. En kriminalisering vil derfor
efter selskabets opfattelse næppe have en reel betydning for problemets
størrelse. Dansk Psykiatrisk Selskab frygter tværtimod, at i tilfælde, hvor
der er tvivl om, hvad der er sket, vil læger og plejepersonale være
tilbageholdende med at orientere politiet i bekymring for, at patienten
derved pådrager sig yderligere sigtelser. Hvad angår de mest syge patienter
i varetægtssurrogat vil man efter selskabets opfattelse blot opnå en
yderligere kriminalisering. Og for de mest ressourcestærke
varetægtsarrestanter på de psykiatriske afdelinger er det ifølge selskabet
nærliggende at antage, at disse efter lovstramningerne vil lægge et pres på
”svage” patienter om at låne deres mobiltelefoner mv.
Danske Regioner bemærker, at institutionernes orientering af besøgende
og andre udefrakommende om reglerne for besiddelse af mobiltelefoner og
lignende kommunikationsudstyr bør ske på en sådan måde, at personalet
ikke risikerer at bryde deres tavshedspligt. Danske Regioner bemærker i
den forbindelse, at medarrestanter og besøgende ved indsættelse i en arrest
umiddelbart vil have kendskab til, at ophold i en arrest bunder i et
kriminelt forhold, og at det samme ikke er tilfældet ved ophold på
psykiatrisk sengeafsnit på baggrund af en anbringelse i varetægtssurrogat.
Psykiatriens personale kan ifølge Danske Regioner ikke vide, om
besøgende til patienten har kendskab til, at patienten er anbragt i
varetægtssurrogat, ligesom medpatienter i udgangspunktet ikke vil have
kendskab hertil. Danske Regioner anbefaler på den baggrund, at forholdet
til tavshedspligten efter sundhedsloven beskrives nærmere i lovforslaget.
Høringssvaret fra Danske Regioner indeholder herudover nogle
bemærkninger om Kofoedsminde, som er Danmarks eneste sociale tilbud,
hvor der anbringes udviklingshæmmede kriminelle i sikret regi.
Bemærkningerne svarer i vidt omfang til de synspunkter, der er fremført i
forhold til de øvrige institutioner, herunder at borgere med dom og borgere
i varetægtssurrogat bor på samme afdeling med ret til at have telefon.
8
Danske Regioner bemærker i den forbindelse i øvrigt, at der ikke i
bemærkningerne til lovforslaget er anført nærmere om orientering til
medpatienter.
Som nævnt ovenfor lægges der med lovforslaget alene op til at
kriminalisere uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv. Der lægges ikke
med lovforslaget op til at regulere spørgsmålet om, hvornår besiddelse af
mobiltelefon mv. er uretmæssig, hvilket derfor bl.a. vil afhænge af, om den
varetægtssurrogatfængslede er underlagt kontrol- eller
ordensforanstaltninger. Straf efter den foreslåede bestemmelse forudsætter
således, at den pågældende f.eks. enten er undergivet
kontrolforanstaltninger som besøgs- og brevkontrol eller underlagt et
administrativt forbud mod besiddelse af en mobiltelefon mv. fastsat af
institutionen ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. I begge tilfælde
vil den pågældende heller ikke i dag retmæssigt kunne besidde en
mobiltelefon.
På den baggrund forudsættes det – som det også er anført under pkt. 3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget – at institutionerne mv. allerede
dag i relevant omfang orienterer andre personer, der har ophold på stedet,
og besøgende mv. til en varetægtsarrestant, der f.eks. er underlagt besøgs-
og brevkontrol, om, at den pågældende arrestant ikke må være i besiddelse
af en mobiltelefon. Den eneste nye opgave for institutionerne i forhold til
håndhævelsen af et eventuelt forbud mod besiddelse af mobiltelefon mv. vil
således være, at institutionerne som udgangspunkt skal politianmelde den
pågældende varetægtsarrestant for forholdet.
2.3. Sanktioner
Børnerådet minder om, at resocialisering af barnet skal være et primært
mål, jf. børnekonventionens artikel 40, og rådet tvivler på, at en straf for
uretmæssigt at besidde en mobiltelefon vil hjælpe den unges
resocialisering.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at det
sanktionsmæssige udgangspunkt efter foreningens opfattelse bør være
bøde i stedet for den normale strafposition på 7 dages fængsel.
Det foreslåede strafniveau, som er videreført fra lov nr. 527 af 6. juni 2007
om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler
m.v.), afspejler efter Justitsministeriets opfattelse på rimelig måde den
begåede forbrydelse.
9
Det bemærkes i øvrigt, at det angivne strafniveau er vejledende, og at det
kan fraviges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
2.4. Økonomi
Danske Regioner bemærker, at regionerne er enige i, at personer
undergivet besøgs- og brevkontrol heller ikke i dag er berettiget til at
besidde mobiltelefoner mv., men at en egentlig kriminalisering af
besiddelsen dog må forventes at medføre en mindre øgning i personalets
administrative opgaver som følge af, at besiddelsen skal politianmeldes.
Derudover har det nogle administrative konsekvenser i forhold til
informationsmateriale til anbragte og pårørende, som skal tilrettes, og den
løbende orientering af pårørende om ændrede regler.
Danske Regioner bemærker i forhold til Kofoedsminde, at loven vil være
særdeles vanskelig at håndtere uden mulighed for at etablere en særskilt
afdeling, og at forslaget derfor kan have økonomisk betydning.
Som anført ovenfor vil den eneste nye opgave for institutionerne i forhold
til håndhævelsen af et eventuelt forbud mod besiddelse af mobiltelefon mv.
være, at institutionerne som udgangspunkt skal politianmelde den
pågældende varetægtsarrestant for forholdet. Opgaven forbundet hermed
vurderes dog at være af meget begrænset omfang for institutionerne.
Der lægges med lovforslaget ikke op til yderligere opgaver for
institutionerne mv. eller øget kontrol med de pågældende
varetægtsarrestanter, og det vurderes på den baggrund, at lovforslaget
ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af
betydning, jf. også pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
3. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag svarer med visse redaktionelle ændringer til det
udkast, der har været i høring.


Retsudvalget
2015-16
L
80
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon og lignende
kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) (L 80) sendes vedlagt kom-
menteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pind
/
Lasse Boje
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 22. december 2015
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2015-730-0747
Dok.: 1827485
Retsudvalget 2015-16
L 80 Bilag 1
Offentligt