L 35 - svar på spm. 9 om, hvorfor den grønlandske lov om familieretten skal være en forringet udgave af den danske, da et øget behov for personale med børnesagkyndige kompetencer ikke er at betragte som et særligt grønlandsk forhold, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 10. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Inatsisartuts Lovudvalgs betænkning,
jf. L 35 – bilag 4, er blevet indarbejdet i lovforslaget og samtidig bedes redegjort for,
hvilke af Lovudvalgets forslag og indstillinger, der ikke er blevet indarbejdet i lovforsla-
get med forklaring af, hvorfor.”
Svar:
Inatsisartut (Grønlands Landsting) vedtog i maj 2015 beslutningsforslag om accept af
udkast til det lovforslag, som nu er fremsat, og udkast til de tilknyttede anordninger.
Ved vedtagelsen opfordrede Inatsisartut til, at der blev foretaget enkelte ændringer i
udkastet til forældreansvarsanordning.
Som det fremgår af lovforslagets, pkt.2.3., vedrørte opfordringen navnlig følgende:
 Hvem der kan beslutte, hvor i Grønland et barn skal have bopæl, når der er
fælles forældremyndighed.
 Ikraftsættelse af reglerne om tilbud om børnesagkyndig rådgivning.
Social- og Indenrigsministeriet foretog på baggrund af opfordringen tilretninger i det
oprindelige udkast til forældreansvarsanordning, sådan at opfordringen blev delvist
imødekommet. Departementet for Natur, miljø og Justitsområdet i Grønland har inden
fremsættelsen af lovforslaget erklæret sig indforstået med den skete tilretning af an-
ordningen.
Ved vedtagelsen af beslutningsforslaget overvejede landstinget også reglerne om
børnebortførelse, men valgte ikke at foreslå dem ændret.
De foretagne tilretninger af forældreansvarsanordningen gennemgås i det følgende
sammen med reglerne om børnebortførelser mellem Grønland og Danmark.
Barnets bopæl
I Danmark er det ved fælles forældremyndighed bopælsforælderen, der bestemmer,
hvor i Danmark barnet skal have bopæl. På grund af de geografiske forhold i Grøn-
land sættes bestemmelsen herom i kraft for Grønland med den ændring, at forældre
med fælles forældremyndighed skal være enige om, hvor i Grønland barnet skal have
bopæl. Dette er i overensstemmelse med Inatsisartutss opfordring.
Børnesagkyndig rådgivning
I Danmark har Statsforvaltningen pligt til at tilbyde forældre børnesagkyndig rådgiv-
ning ved uenighed om forældreansvar.
Sagsnr.
2015 - 8622
Doknr.
287323
Dato
8-12-2015
Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får retterne og Rigsombudsmanden i
Grønland mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning.
Dette skyldes, at der i Grønland ikke i fornødent omfang er de børnesagkyndige kom-
petencer, der er nødvendige for at gøre tilbuddet obligatorisk.
Inatsisartut havde opfordret til, at der "så vidt muligt" skulle tilbydes rådgivning. Dette
kan således ikke gennemføres på nuværende tidspunkt.
Barnets mulighed for at anmode om et møde om forældreansvar
I Danmark har et barn mulighed for at anmode Statsforvaltningen om at indkalde for-
ældrene til et møde om forældreansvaret.
Bestemmelsen herom var ikke medtaget i det oprindelige udkast til forældreansvars-
anordning, men på opfordring af Inatsisartut er den nu medtaget i anordningen. Den
sættes dog først i kraft efter ministerens beslutning. Dette skyldes den tidligere omtal-
te mangel på børnesagkyndige kompetencer i Grønland på nuværende tidspunkt.
Bopælsforælderens mulighed for at anmode om et møde om samvær
På opfordring fra Inatsisartut er bestemmelsen om, at den forælder, som barnet bor
hos, kan anmode Statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde
om samværet, nu indsat i den tilrettede udgave af forældreansvarsanordningen.
Bestemmelsen er dog tilpasset forholdene i Grønland sådan, at bopælsforælderen
kan anmode Rigsombudsmanden om at kontakte den anden forælder med henblik på
drøftelse af samværet.
Rigsombudsmanden har således ikke kompetence til at træffe afgørelser om samvær,
men kan i stedet vejlede forældrene om reglerne om samvær, herunder om mulighe-
den for at indlede en sag herom ved domstolene.
Reglerne om børnebortførelse
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål 1 til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann


Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 17. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
9 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 9:
"I L 35 (familieretspakken) går regeringen imod Inatsisartuts anbefaling om, at
”der så vidt muligt” tilbydes børnesagkyndig rådgivning i Grønlands Retsvæsen
ud fra den betragtning, at der på nuværende tidspunkt ikke findes børnesagkyndige
kompetencer. Regeringen har dog i regeringsgrundlaget et erklæret mål om at ”arbej-
de for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og Grønland, som svarer
til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i færøske
eller grønlandske forhold”. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor den grønlandske lov
om familieretten skal være en forringet udgave af den danske, da et øget behov for
personale med børnesagkyndige kompetencer ikke er at betragte som et særligt grøn-
landsk forhold? Hvad agter regeringen at foretage sig for at sikre, at sagsbehandlings-
tiden i retterne om myndighedssager ikke forsinkes unødigt på grund af overbebyrde-
de sagsbehandlere i de grønlandske kommuner, og dermed risikerer ikke at tage vare
på barnets tarv i forbindelse med behandlingen af forældremyndighedssager?"
Svar:
Forældreansvarslovens § 32 om obligatorisk tilbud om børnesagkyndig rådgivning
m.v. ved uenighed om forældremyndighed m.v. blev ikke medtaget i udkastet til foræl-
dreansvarsanordning med den begrundelse, at det grønlandske samfund ikke i fornø-
dent omfang vil kunne stille børnesagkyndig rådgivning til rådighed. § 32 blev i stedet
foreslået affattet sådan, at retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde børnesagkyndig
rådgivning m.v.
Ved vedtagelsen af beslutningsforslaget om anordningen opfordrede Landstingets
Lovudvalg til, at det blev overvejet at ændre bestemmelsen sådan, at retten og Rigs-
ombudsmanden så vidt muligt skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning m.v.
Retten i Grønland blev hørt over dette forslag og anførte, at domstolene gerne vil be-
nytte sagkyndig bistand til konflikthåndtering. Det har været forsøgt at benytte de fag-
personer, der er tilknyttet familiecentrene m.v., men disse har i forvejen været overbe-
byrdede og har derfor ikke kunnet medvirke. Retten kunne derfor ikke tilslutte sig Lov-
udvalgets forslag til ændring af § 32.
På den baggrund kan bestemmelsen ikke sættes i kraft for Grønland, som foreslået af
Lovudvalget, men alene som en bestemmelse om, at retten og Rigsombudsmanden
kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning m.v.
Den omstændighed, at der i Grønland ikke er de samme muligheder som i Danmark
for at tilbyde børnesagkyndig rådgivning m.v., er et særligt grønlandsk forhold, der
Sagsnr.
2015 - 6196
Dato
04-01-2016
Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
giver grundlag for at sætte § 32 i kraft for Grønland med et indhold, der afviger fra
indholdet af den danske bestemmelse. Der henvises til forældreansvarslovens 49,
hvorefter loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Som det fremfår af punkt 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget har De-
partementet for Natur, Miljø og Justitsområdet erklæret sig indforstået hermed.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 2 til lovforslaget.
Med hensyn til domstolenes behandling af sager om forældreansvar henvises til be-
svarelsen af spørgsmål nr. 7 til lovforslaget.
Ved den videre ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, herunder i
forhold til forældreansvarsloven, vil regeringen fortsat i størst muligt omfang tilstræbe
en standard, der svarer til standarden i Danmark.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann


Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
7 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 7:
”Har ministeren gjort sig nogle overvejelser om lovforslagets implementering i Grøn-
land i lyset af de udfordringer, der findes i Grønland mht. sagsbehandlingstider ved
retterne og overbebyrdede sagsbehandlere på det sociale område?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at sager i Grønland om forældreansvar behandles af
domstolene, bortset fra registrering og godkendelse af aftaler om forældremyndighed.
Da spørgsmålet bl.a. vedrører domstolenes sagsbehandlingstider, og da domstolene
hører under Justitsministeriets ressort, har jeg indhentet et bidrag til besvarelsen fra
justitsministeren, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget til besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Domstolsstyrelsen, hvortil der henvises:
”Domstolsstyrelsen lægger efter lovforslagets indhold til grund, at det er
sagsbehandlingstiden ved behandling af civile sager og fogedsager, der
ønskes oplyst.
Styrelsen har været i dialog med Retten i Grønland, der oplyser, at de ik-
ke har statistiske oplysninger om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i civile sager og fogedsager. Det skyldes, at sagsbehandlingen i det grøn-
landske retsvæsen generelt ikke er understøttet af sagsbehandlingssy-
stemer, og at det vil være meget ressourcekrævende – og forbundet med
betydelig usikkerhed – at skulle foretage manuelle opgørelser af sagsbe-
handlingstiden.
Der arbejdes for at implementere systemer, der kan understøtte sagsbe-
handlingen, hvorfor der på lidt længere sigt formentlig vil kunne trækkes
oplysninger om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sagerne.
Det er imidlertid styrelsens vurdering, at sagsbehandlingstiderne i Grøn-
land er for nedadgående. Den igangværende bunkebekæmpelsesplan
forløber planmæssigt. Styrelsen forventer at nedbringe bunkerne til et
normalniveau frem til sommeren 2016. Sagsbehandlingstiderne vil falde i
takt med, at bunkerne forsvinder.””
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets svar.
Sagsnr.
2015 - 6196
Doknr.
287323
Dato
8-12-2015
Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Jeg kan tilføje, at de sociale myndigheder i Grønland ikke behandler sager om foræl-
dreansvar.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann


Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 10. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 1:
”Med tiltrædelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen m.m., som er en del af
familieretspakken, der er under lovbehandling, gøres bortførelse af barn uden for rigs-
fællesskabet strafbart. Ministeren bedes redegøre for, om der er taget højde for en
ændring i kriminalloven for Grønland, så bortførelse af et barn fra Grønland til Dan-
mark og omvendt sidestilles med bortførelse uden for Rigsfællesskabet. Det fremgår
ikke tydeligt af familieretspakken, om det er tilfældet?”
Svar:
Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for Grønland bliver reglerne om
børnebortførelser ens i Grønland og Danmark, også i relation til straffelovgivningen.
Det er i dag strafbart for en forælder, der ikke har forældremyndigheden over et barn,
at tage barnet fra Grønland til Danmark eller omvendt, hvis dette sker uden samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren. Det er også strafbart at tage barnet til udlandet.
Der henvises til § 76 i kriminalloven for Grønland og til § 215, stk. 1, i straffeloven.
Når der er fælles forældremyndighed, bliver det med den foreslåede ændring af § 76 i
kriminallov for Grønland (lovforslagets § 4) strafbart for en forælder at tage barnet fra
Grønland til udlandet, hvis der er uenighed om forældremyndigheden. Dette svarer til
§ 215, stk. 2, i straffeloven.
Når der er fælles forældremyndighed, er det ikke strafbart for en forælder at tage bar-
net fra Danmark til Grønland. Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for
Grønland bliver det ligeledes ikke strafbart at tage barnet fra Grønland til Danmark,
når der er fælles forældremyndighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 6, og til bemærknin-
gerne til forslagets § 4.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 8622
Doknr.
287323
Dato
8-12-2015
Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt