Svar på spm. nr. S 391: Er det ministerens vurdering, at det skaber mere eller mindre usikkerhed omkring den økonomiske situation for de tusindvis af folkepensionister, som er afhængige af deres boligydelse, at regeringen og de øvrige partier bag finansloven har besluttet sig for at udskyde beslutningen om boligydelsens fremtid til foråret 2016?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Erik Christensen (udpeget af S)
- Til: Jørn Neergaard Larsen
Svar på S 391.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S391/svar/1289219/1584359.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 22-12-2015 Sagsnr. 2015 - 6560 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Erik Christensen (S) har den 16. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 391, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 391: ”Er det ministerens vurdering, at det skaber mere eller mindre usikkerhed omkring den økonomiske situation for de tusindvis af folkepensionister, som er afhængige af deres boligydelse, at regeringen og de øvrige partier bag finansloven har beslut- tet sig for at udskyde beslutningen om boligydelsens fremtid til foråret 2016?” Endeligt svar: Set i lyset af de mange spørgsmål, der er blevet rejst om lovforslaget om bolig- ydelsespakken (L 67) har regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftalt at trække lovforslaget tilbage for, at der kan gi- ves tilstrækkeligt tid til at få afklaret de udestående spørgsmål. Jeg vedlægger afta- len til udvalgets orientering. Det er regeringens holdning, at den bedste måde at skabe klarhed og sikkerhed nu er, at vi tager os den fornødne tid til at se på boligydelsesområdet en gang til. Jeg er helt enig med Finansministeren om, at det set i lyset af debatten og de mange spørgsmål, der er blevet rejst, er bedre, at vi tager den fornødne tid til at se på spørgsmålet igen i det nye år. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen 2015-16 S 391 endeligt svar Offentligt
aftale om praecisering af finanslovsaftalen for 2016 (1).pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S391/svar/1289219/1584360.pdf
Aftale om præcisering af finanslovsaftalen for 2016 15. december 2015 Aftaleparterne bag Finansloven for 2016 er enige om at præcisere finanslovsafta- len for 2016 på 4 punkter. Boligydelsespakken I lyset af at der er rejst en række spørgsmål vedr. konsekvenserne af den i finans- lovsaftalen skitserede ændring af reglerne for boligydelsen, er parterne enige om at trække lovforslaget tilbage for, at der kan gives tilstrækkeligt tid til at få afklaret de udestående spørgsmål. I forlængelse heraf er aftaleparterne enige om, at der ind- budgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at ud- mønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på bag- grund af et oplæg fra regeringen. Sanering af fondsområdet I lyset af at der er rejst en række spørgsmål vedr. konsekvenserne af de to fondsre- laterede finansieringstiltag i finanslovsaftalen for 2016 er parterne enige om dels at ændre det særlige konsolideringsfradrag for fonde fra 2016 og frem, og dels at den såkaldte overførselsregel ikke afskaffes. Det vurderes, at ændringen af det særlige konsolideringsfradrag vil medføre et merprovenu på 120 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Der er tale om et gennemsnit over årene, og skønnet er forbundet med usikkerhed, idet uddelinger- ne er steget de seneste år. Parterne er enige om, at der maksimalt skal findes et provenu fra fondsområdet på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. I forlængelse heraf er aftaleparterne enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til det udeståen- de provenu på 80 mio. kr. årligt fra 2016 og frem efter tilbageløb og adfærd. Par- terne er enige om at udmønte budgetreguleringen i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen. Udligningsskatten på pensioner Parterne er enige om at drøfte størrelsen på udligningsskatten på pensioner frem mod 2020. Affaldsgebyret Parterne er enige om at drøfte muligheden for at gøre affaldsgebyret for virksom- heder til en tilvalgsordning. 2015-16 S 391 endeligt svar Offentligt