L 48 - svar på spm. 1 om, hvilke personalekategorier og med hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger som efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil kunne fungere som medhjælp for en læge og tage blodprøver, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 1 (L 48) [DOK1796715].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L48/spm/1/svar/1289204/1584318.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.) (L 48), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Søren Pind / Mette Kjølby Miller-Harris Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. december 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Tina Tolstrup Bak Jensen Sagsnr.: 2015-0037-0139 Dok.: 1796715 Retsudvalget 2015-16 L 48 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve, anklagemyn- dighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved frist- forlængelser m.v.): ”Vil ministeren redegøre for, hvilke personalekategorier og med hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger som efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil kunne fungere som medhjælp for en læge og tage blodprøver?” Svar: 1. Med forslaget præciseres det i retsplejeloven, at den læge, der medvirker ved udtagelse af en blodprøve som led i efterforskningen af et strafbart forhold, kan uddelegere udtagelsen af blodprøven til en medhjælp. Heri ligger, at delegationen – på samme måde som ved udtagelse af blod- prøver, der ikke udtages som led i efterforskningen af et strafbart forhold – kan ske i det omfang og på de betingelser, som følger af sundhedslovgiv- ningen, herunder bl.a. den af Sundhedsstyrelsen udstedte bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyt- telse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autorise- rede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. 2. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældremi- nisteriet om sundhedslovgivningens regler på området. Ministeriet har op- lyst følgende: ”[…] Idet der henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til L 48 bemærkes, at det følger af sundhedslovgivningens be- stemmelser om lægers pligt til at udvise omhu og samvittig- hedsfuldhed, at læger som udgangspunkt kan anvende en med- hjælp, som konkret skønnes egnet, i forbindelse med udførelse af lægeforbeholdt virksomhed. Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) har i medfør af autorisationslovens § 18 fastsat nærmere regler om benyttelse af medhjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 11. de- cember 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksom- hed). Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) 3 har endvidere i tilknytning til autorisationslovens § 17 om pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og til den nævnte bekendtgørelse udstedt vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af med- hjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Efter bekendtgørelsen kan en læge med visse undtagelser dele- gere forbeholdt lægevirksomhed til en medhjælp. Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret til og har modtaget in- struktion i at udføre opgaven, og skal i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælpens udførelse af virksomheden. Adgangen til at delegere lægevirksomhed til en medhjælp om- fatter bl.a. udtagelse af blodprøver. En læge kan således – både generelt og konkret – delegere ud- tagelse af blodprøver til en medhjælp, der er kvalificeret hertil og har modtaget instruktion heri, idet lægen tillige i fornødent omfang skal føre tilsyn med medhjælpens udførelse af opga- ven. Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der ud over ovennævnte krav om udvælgelse af kvalificeret medhjælp samt instruktion og tilsyn med medhjælp ikke i sundhedslovgivnin- gen er opstillet konkrete betingelser for, hvilke personalekate- gorier der kan delegeres til, samt hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger der kræves i forbindelse med delegation. Sundheds- og Ældreministeriet kan dog henvise til pkt. 3.1 i vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af for- beholdt sundhedsfaglig virksomhed), hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”På sygehuse, klinikker, institutioner mv. har le- delsen ansvaret for, at der foreligger instruks for fagligt forsvarlig behandling af patienterne, herun- der i forbindelse af delegation af opgaver. Ledelsen har desuden ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, samt an- svaret for at føre relevant tilsyn med udførelsen heraf.” Endelig kan det oplyses, at en læges manglende omhu om samvittighedsfuldhed ved benyttelse af medhjælp f.eks. kan give anledning til kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinær- nævn.”