L 1 - svar på spm. 195 om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 15/12-2015 om boligydelsespakken, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2016. (Spørgsmål 195)
Aktører:
Samrådstale (boligydelse).docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/195/svar/1288868/1583622.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Tale 15. december 2015 Samrådstale Spørgsmål: Det fremgår af svaret på spørgsmål 160 (L1) at boligydelsespakken, der er en del af Finanslovsaftalen for 2016, vil give et voksende pro- venu efter 2016. Således vil provenuet efter tilbageløb i 2020 være på 480 mio. kr., i 2025 på 880 mio. kr. og i 2030 på 1,2 mia. kr. Samtidig fremgår det af svar på spørgsmål 119 (L 1), at boligydelsen øger råde- rummet frem mod 2020 og at dette råderum blandt andet kan bruges på skattelettelser. Ministeren bedes derfor redegøre for, om det er af- talt mellem aftalepartierne, hvordan provenuet fra boligydelsespakken skal benyttes i alle år fremover (også for de år, der ligger efter det af- talte om finansloven for 2016) og om det potentielt kan bruges på skattelettelser? Svar: Det talte ord gælder. Det har vist stået alle klart, at der de seneste dage er rejst en række spørgsmål til de ændringer i boligydelsen, der indgår aftalen om fi- nansloven for 2016. Regeringen lægger vægt på, at de rejste spørgsmål kan belyses grundigt, og at der er tilstrækkelig tid til dette. Regeringen og parterne bag aftalen for finansloven for 2016 er på den baggrund enige om, at lovforslaget om boligydelsen ikke fær- digbehandles i Folketinget, men trækkes tilbage. Det efterlader naturligvis et finansieringsbehov, som skal dækkes i 2016 og i årene frem. Derfor optages en negativ budgetregulering på finansloven for 2016 svarende til provenuet fra boligydelses- pakken. Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Side 2 af 6 De fire partier bag finansloven for 2016 er enige om, at budgetre- guleringen vil blive søgt udmøntet indenfor boligydelsesområdet. Det vil ske i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen. Det er min opfattelse, at dette er en fornuftig løsning i den givne situation. Den sikrer, at vi har en fuldt finansieret finanslov for 2016. Samtidig får vi bedre tid til at afklare spørgsmål og uklarhe- der. *** Der har også været rejst spørgsmål til konsekvenserne af nogle fi- nansieringselementer på fondsområdet. Her er de fire partier enige om, at det særlige konsolideringsfradrag for fonde fjernes fra 2016 og frem. Det er samtidig besluttet, at den nuværende overførselsregel fastholdes Justeringerne af disse finansieringselementer efterlader et finansie- ringsbehov på 80 mio. kr. årligt, som parterne er enige om at ud- mønte i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen. Endelig er parterne også enige om at drøfte størrelsen på udlig- ningsskatten på pensioner frem mod 2020, ligesom vi vil drøfte muligheden for at gøre affaldsgebyret for virksomheder til en til- valgsordning. Alt i alt synes jeg, at det er sobre og balancerede løsninger, som viser, at de fire partier bag finansloven er villige til at tage ansvar. *** Boligydelsespakken skal naturligvis ses i forlængelse af den aftale regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016. Så lad mig starte med at redegøre for hovedelementer i den. *** Side 3 af 6 Udgangspunktet for finansloven for 2016 var regeringens kasseef- tersyn, der viste, at de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget. Regeringen har sammen med aftalepartierne taget konsekvensen og foretaget en markant styrkelse af de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016 og dermed fået skabt luft til underskudsgrænsen i bud- getloven. Det har altså været et grundvilkår for finansloven for 2016, at rammerne var stramme. Derfor er alle nye initiativer finansieret krone for krone gennem omprioriteringer. Vi har taget ansvar i en svær situation og har turdet prioritere. *** Aftalen om finansloven for 2016 går på to ben: Vi styrker kerne- velfærden og trygheden markant. Samtidig gør vi hverdagen lettere for familier og boligejere. Og vi skaber bedre vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Vi har afsat 2,4 mia. kr. ekstra til sundhed i 2016. Pengene skal bruges blandt andet på en indsats for demente, ældre mediciske pa- tienter og til at sikre nye patientrettigheder. Samtidigt har vi afsat 1 mia. kr. årligt til at understøtte en værdig ældrepleje i kommunerne. Det er vel at mærke ud over ældremilli- arden fra finansloven for 2014, som blev lagt ud i bloktilskuddet i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen for 2016 med KL. Det betyder, at kommunernes samlet set kan anvende ½ mia. kr. mere på service i 2016 end i 2015. Med finansloven for 2016 tilfører vi også politiet i alt 1,9 mia. kr. frem mod 2019 i den nye flerårsaftale om politiets økonomi, der giver gode rammer for politiets fremtidige arbejde med at sikre et trygt Danmark. Med aftalen får Danmark et stærkt værn mod ter- ror, og vi får flere betjente til at lave politiarbejde. Side 4 af 6 *** Med finansloven har vi også gjort det lettere at være dansker. Der- for har vi nedsat registreringsafgiften for personbiler og motorcyk- ler fra 180 pct. til 150 pct. Det betyder helt konkret, at der skal be- tales ca. 10-20.000 kr. mindre i registreringsafgift for en mellemstor familiebil. Med afgiftsnedsættelsen bliver det i højere grad muligt at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. Samtidig har vi fastfrosset grundskylden i 2016. Det betyder, at boligejere skal betale det samme i kroner og øre i 2016 som de gjorde i 2015 ved uændret grundskyldspromille. *** Finansloven for 2016 styrker også rammevilkårene for dansk er- hvervsliv. Det gør vi blandt andet ved at gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og mere konkurrencedygtig, så vi kan tiltrække flere udenlandske investeringer. Samtidig vil vi forbedre rammerne for virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde, fx i forbin- delse med generationsskifte og skabe bedre vilkår for generations- skift familieejede virksomheder. Det har også været en vigtig prioritet at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor afsætter vi med finanslovaftalen midler til at understøtte fremgang i de erhverv, der særligt er repræsenteret uden for de større byer og i landdistrikterne og til at forbedre vilkå- rene for at bo og arbejde i hele landet. Vi nedsætter endvidere den såkaldte NOx-afgift fra 25 til 5 kroner pr. kilo, og annullerer reklameafgiften. Det er begge initiativer som den tidligere regering besluttede og som gjorde det dyrere at drive virksomhed. Nu ruller vi dem tilbage. Side 5 af 6 Endelig har vi afsat penge til en landbrugs- og fødevarepakke, her- under til målrettede miljøtiltag, så det bliver muligt at lempe land- brugets kvælstofregulering. *** Det var hovedelementerne i finanslovaftalen for 2016. Og alle de nye initiativer indgår som en samlet pakke, der er finansieret krone til krone ved omprioriteringer. I alt har vi med finanslovaftalen gennemført budgetforbedringer for ca. 6,7 mia. kr. i 2016, som er fordelt på en række områder og varierer i størrelse. Boligydelsespakken er således blot én blandt flere finansieringskilder til initiativerne på finansloven for 2016. Regeringen har fra start til slut kommunikeret dette meget tydeligt, og det har således også stået aftaleparterne bag finanslovaftalen helt klart. Aftaleparterne har sammen indgået en fuldt finansieret finanslovaf- tale samlet set og i hvert af årene 2016-2019. Vi har ikke sat mær- kat på, hvordan provenuet fra enkeltstående budgetforbedringer disponeres – hverken i 2016 eller de efterfølgende år. Som sagt er finanslovens initiativer er fuldt finansieret krone for krone ved budgetforbedringer, herunder af boligydelsespakken. Der er altså ikke tale om, at boligydelsen skaber et råderum i 2016, som kan disponeres. Midlerne fra budgetforbedringerne går til at finansiere de initiativer, som indgår i den samlede finanslovpakke. Det er helt normal praksis, at initiativerne og finansiering på fi- nansloven har en flerårig virkning. Det gælder også finansloven for 2016. Dette er afspejlet i de såkaldte budgetoverslagsår på finans- loven for 2016. Lad mig imidlertid slå fast, at finansloven for 2016 er en etårig afta- le. De samlede prioriteter for de kommende finansår vil i overens- stemmelse med helt normal praksis først blive besluttet som led i de kommende års økonomiaftaler og finanslovaftaler. Side 6 af 6 Der vil i den forbindelse blive taget stilling, hvordan et eventuelt råderum fordeles på velfærd og skattelettelser. Jeg vil også gerne slå fast, at der ikke foreligger nogen aftale mel- lem aftaleparterne bag finansloven for 2016 om, hvordan et even- tuelt råderum i årene efter 2016 disponeres.
Dokument3.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/195/svar/1288868/1583623.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Finansudvalg Christiansborg 18. december 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 195 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 15. december 2015 Spørgsmål Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 15/12-2015 om boligydel- sespakken, jf. L 1 – samrådsspørgsmål E. Svar Vedlagt fremsendes talepapir fra samråd om boligydelsespakken af 15. december 2015. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansminister Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt