L 55 - svar på spm. 2, om en person vil opfylde beskæftigelseskravet, hvis der under jobafklaringsforløbet bliver konstateret en livstruende sygdom, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af BEU spm 2 L55.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L55/spm/2/svar/1288798/1583513.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 20. december 2015 J.nr. 2015-6020 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 55), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 2: ”Vil en person, som er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, og som under et jobafklaringsforløb får konstateret en livstruende sygdom, opfylde beskæftigel- seskravet i det foreslåede § 24 b, stk. 1?” Endeligt svar: Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget: "I § 24 b, stk. 1, foreslås det, at i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 skal personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressource- forløbsydelse og som får en livstruende, alvorlig sygdom, have ret til at vælge at overgå til sygedagpenge. Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at de grundlæggende betingel- ser i lov om sygedagpenge er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uarbejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 skal være op- fyldt. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. Det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at uar- bejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. ..... Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt per- sonen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at mod- tage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedag- penge. ....." Det stillede spørgsmål kan således besvares med et ja. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 55 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt