RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Fjerde statusrapport om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0684/kommissionsforslag/1288460/1605578.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 18.12.2015
    COM(2015) 684 final
    RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
    Fjerde statusrapport om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen for
    visumliberalisering
    {SWD(2015) 299 final}
    Europaudvalget 2015
    KOM (2015) 0684
    Offentligt
    2
    1. INDLEDNING
    I juni 2012 iværksattes en dialog om visumliberalisering mellem EU og Georgien. I
    februar 2013 forelagde Europa-Kommissionen den georgiske regering en handlingsplan for
    visumliberalisering. I handlingsplanen er der fastsat en række præcise benchmarks vedrørende
    fire "hovedområder"1
    af teknisk relevante spørgsmål med henblik på såvel vedtagelse af en
    lovgivningsmæssig, politisk og institutionel ramme (fase 1) som dens praktiske og
    bæredygtige gennemførelse (fase 2). Disse benchmarks skal opfyldes, før georgiske
    statsborgere, der er i besiddelse af et biometrisk pas, har ret til indrejse i Schengenområdet
    ved kortvarige ophold uden at ansøge om visum2
    .
    I november 2013 vedtog Kommissionen sin første statusrapport om Georgiens
    gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering3
    og fremsatte en række anbefalinger
    om gennemførelsen af den første (lovgivningsmæssige og planlægningsmæssige) fase. I
    oktober 2014 vedtog Kommissionen sin anden statusrapport4
    , hvori den konkluderede, at
    Georgien havde opfyldt benchmarkene i første fase af handlingsplanen for visumliberalisering
    og var rede til at blive vurderet på, om landet kunne gennemføre anden fase. I sine
    konklusioner af 17. november 2014 erklærede Rådet sig enig i Kommissionens vurdering.
    Rapporten blev ledsaget af en vurdering af de potentielle migrations- og sikkerhedsmæssige
    konsekvenser af en fremtidig visumliberalisering for georgiske statsborgere, der rejser til EU.
    I december 2014 fremsendte Georgien en ajourført statusrapport. Evalueringen af alle fire
    hovedområder af handlingsplanen fandt sted fra december 2014 til marts 2015 under ledelse
    af Kommissionen i form af evalueringsbesøg med deltagelse af eksperter fra EU's
    medlemsstater ledsaget af Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) og
    EU's delegation i Georgien. Kommissionen vedtog den tredje statusrapport om Georgiens
    gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering den 8. maj 20155
    . Ifølge
    rapporten havde de georgiske myndigheder gjort betydelige fremskridt med hensyn til
    gennemførelsen af anden fase af handlingsplanen, og mange af de benchmarks, der blev
    identificeret under de fire hovedområder, blev anset for opfyldt.
    Det blev dog også påpeget i rapporten, at der fortsat var en række problemer, der skulle løses
    på følgende områder: migrationsforvaltning, asylpolitik, menneskehandel, bekæmpelse af
    korruption, hvidvaskning af penge, narkotika, retshåndhævelse og borgerlige rettigheder.
    Dette er den fjerde statusrapport om Georgiens gennemførelse af handlingsplanen for
    visumliberalisering. Heri gøres rede for, hvordan de georgiske myndigheder har efterlevet
    anbefalingerne i den tredje statusrapport med hensyn til resten af benchmarkene i
    1
    Hovedområderne er: i) dokumentsikkerhed, herunder biometri, ii) integreret grænseforvaltning,
    migrationsforvaltning og asylpolitik, iii) offentlig orden og sikkerhed samt iv) forbindelser udadtil og
    grundlæggende rettigheder.
    2
    Borgere, der var omfattet af visumfritagelsen og i besiddelse af et biometrisk pas, kunne rejse igennem eller
    opholde sig i en EU-medlemsstat (undtaget Det Forenede Kongerige og Irland) og associerede Schengenlande og
    måtte højst opholde sig der i 90 dage i en periode på 180 dage uden at ansøge om visum.
    3
    COM(2013) 808 final.
    4
    COM(2014) 681 final.
    5
    COM(2015) 103 final.
    3
    handlingsplanen. Denne rapport omhandler ikke de benchmarks, som blev anset for opfyldt
    allerede i den forrige rapport, fordi overvågningen har påvist, at de fortsat er opfyldt.
    De faktuelle oplysninger og vurderingen bygger på resultaterne af EU-evalueringsbesøgene,
    der fandt sted i Georgien i ugen fra den 28. september til den 2. oktober 2015 inden for fire
    områder (migrationsforvaltning, asyl, korruptionsbekæmpelse og menneskehandel) og havde
    deltagelse af eksperter fra EU-medlemsstaterne, Kommissionens embedsmænd,
    repræsentanter for EEAS og EU's delegation i Georgien. Der blev indhentet yderligere
    oplysninger om disse fire områder og andre uopfyldte benchmarks gennem efterfølgende
    møder og udveksling af meddelelser mellem Kommissionen, EEAS og de georgiske
    myndigheder samt de statusrapporter, som Georgien fremsendte den 17. august og den 22.
    oktober 2015.
    Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene6
    , som
    giver mere detaljeret information om udviklingen under hvert benchmark. I bilaget til
    arbejdsdokumentet fremlægger Kommissionen baseret på input fra relevante EU-agenturer og
    interessenter en ajourført faktaanalyse og oplysninger baseret på statistikker om de mulige
    migrations- og sikkerhedsmæssige virkninger af den fremtidige visumliberalisering for
    georgiske borgere, som rejser til EU. Konsekvensanalysen beskriver de mulige vigtigste
    tendenser med hensyn til migration og sikkerhed. Den viser, at EU fortsat er et attraktivt
    bestemmelsessted for migranter fra Georgien, og at der er potentielle migrations- og
    sikkerhedsmæssige udfordringer, som skal overvåges.
    2. VURDERING AF FORANSTALTNINGERNE UNDER DE RESTERENDE
    BENCHMARKS I HANDLINGSPLANEN FOR VISUMLIBERALISERING
    2.1. Hovedområde 1: Dokumentsikkerhed, herunder biometri
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.2. Hovedområde 2: Integreret grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asylpolitik
    2.2.1. Integreret grænseforvaltning
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.2.2. Migrationsforvaltning
    Benchmarket for migrationsforvaltning blev i den tredje statusrapport anset for næsten
    nået, og der er sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    Risikoanalysekonceptet, som indenrigsministeriet har udviklet, er blevet udbredt til alle
    migrationsområder. En arbejdsgruppe, der er nedsat under den statslige kommission om
    migrationsspørgsmål, færdiggjorde i september 2015 et nyt omfattende analysesystem til
    6
    SWD(2015)299 final.
    4
    begrebet migrationsrisiko. Syv statslige agenturer vil blive involveret i indsamling af
    analytiske rapporter. Indsamlingen af data fra forskellige statslige agenturer om indvandring,
    udvandring og intern migration vil blive varetaget ved hjælp af det ensrettede system til
    analyse af migration. EU og den georgiske regering har samfinansieret indførelsen af dette
    sæt elektroniske værktøjer, som skal afprøves inden medio 2016. Alle disse redskaber vil
    være en støtte for Georgien, når landet skal indkredse risici, forudse trusler og træffe
    tilstrækkelige forholdsregler for derved at sikre en altomfattende migrationsforvaltning.
    Ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge
    har ansvaret for koordineringen af reintegrationsaktiviteter, som er blevet omstruktureret
    inden for rammerne af migrationsstrategien 2016-2020. Georgiens regering er gradvist ved at
    tage ejerskab til processen med hjælp til reintegration. Den udformede et statsligt
    reintegrationsprogram i 2015, finansieret over statens budget, og vil overtage
    mobilitetscentrene, når et EU-finansieret projekt, som er finansieret af Det Europæiske
    Naboskabsinstrument (ENI), udfases. I overensstemmelse med migrationsstrategien for 2016-
    2020 vil en bæredygtig finansiering og den udbyggede kapacitet sikre, at mobilitetscentrene er
    uafhængige i deres levering af forskellige reintegrationstjenester. En ny analyseafdeling i
    ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge
    skal etablere et analytisk rapporteringssystem til at indsamle data om det samlede antal
    hjemvendte samt oplysninger om deres kvalifikationer og behov for reintegration.
    I perioden fra juli til december 2015 gennemførte Georgien en altomfattende informations-
    og kommunikationshandlingsplan for visumliberaliseringsplanen og en kommende
    visumfri ordning. Møder, undervisning og andre arrangementer afholdt i Tbilisi og
    regionerne tiltrak over 25 000 georgiske borgere. Der benyttes forskellige understøttende
    medier til at formidle informationen, lige fra foldere til videoklip og infografik-applikationer
    på sociale netværk, om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumliberaliseringen.
    Disse aktiviteter vil fortsætte under EU-integrations- og kommunikationsstrategien 2014-2017
    og migrationsstrategien 2016-2020.
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for migrationsforvaltning anses for at være opfyldt.
    2.2.3. Asylpolitik
    Benchmarket for asyl blev i den tredje statusrapport anset for delvis nået, og der er sket
    målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    Den retlige ramme blev ændret for udtrykkeligt at indlemme asylansøgere som en kategori,
    der ville berettige til et visum af humanitære grunde. Gennemførelsen er allerede indledt.
    Ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge,
    som har ansvaret for at fastslå flygtningestatus, vedtog proceduremæssige
    kvalitetsindikatorer til overvågning af kvaliteten af beslutningstagningen vedrørende
    asylansøgninger. Kvaliteten af et personligt interview bliver nu vurderet på grundlag af en
    lydoptagelse.
    Der er gjort en betydelig indsats for at nedbringe efterslæbet af uafsluttede sager.
    5
    Ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge
    har udviklet en effektiv strategi med klare retningslinjer for hvert oprindelsesland og
    instruktioner, der sætter sagsbehandlerne i stand til at specialisere sig. Uden at gå på
    kompromis med kvaliteten blev efterslæbet reduceret fra 1 174 uafsluttede sager i marts 2015
    til en normal arbejdsbyrde på ca. 200 sager i oktober 2015. Der er blevet oprettet en
    beredskabsplanlægningsmekanisme til at håndtere eventuelle massive tilstrømninger af
    asylansøgere, og der vil blive nedsat et udvalg, som skal træffe beslutning om tilførsel af de
    menneskelige og finansielle ressourcer, der er brug for til at håndtere en eventuel ny
    sagspukkel.
    For at imødegå det store antal afviste ansøgninger om flygtningestatus på grund af fortrolige
    sikkerhedshensyn er artikel 25 i loven om flygtninge og humanitær status blevet ændret. Den
    nye bestemmelse specificerer, med hvilke begrundelser der kan gives afslag på en
    ansøgning af hensyn til statens sikkerhed, og pålægger statens sikkerhedsagentur at give
    ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge
    et minimum af oplysninger om, hvilken potentiel trussel asylansøgerne udgør mod statens
    sikkerhed.
    Personale, der arbejder med at bestemme flygtningestatus, deltog i utallige eksterne og
    interne kurser. Den nye enhed for kvalitetskontrol og uddannelse i ministeriet for internt
    fordrevne personer fra de besatte områder, indkvartering og flygtninge vil få ansvaret for at
    udarbejde det nationale uddannelsesprogram.
    Indførelsen i Georgien af en ny database med oplysninger om oprindelseslande (COI) samt
    adgang til andre landes lignende databaser vil bidrage til at fremskaffe ajourførte oplysninger
    af høj kvalitet. Desuden er sagsbehandlerne blevet instrueret i de grundlæggende principper
    for COI, og ved en ændring af den retlige ramme sondres der nu klart mellem oplysninger om
    oprindelsesland og oplysninger om politiske aspekter.
    Fristen for at anke en negativ afgørelse om flygtningestatus er blevet forlænget fra 10 til
    15 dage, mens tidsfristen for enhver retsinstans, der skal træffe en afgørelse, er blevet
    forkortet til to måneder.
    For at sikre, at retten til at anke en negativ afgørelse faktisk kan udnyttes, er det statsligt
    betalte retshjælpssystem blevet udvidet til at omfatte asylansøgere. Fra den 1. januar 2016
    vil disse få adgang til kvalificerede medarbejdere og gratis retshjælp og repræsentation i
    retten.
    Den almindelige procedure for at opnå georgisk statsborgerskab kræver viden om Georgiens
    sprog, historie og grundlæggende retsprincipper. Et særligt uddannelsesprogram er blevet
    udviklet til flygtninge for at hjælpe dem med i praksis at få adgang til
    indfødsretsproceduren.
    På grundlag af Georgiens allerede betydelige fremskridt på området for integration af
    udenlandske statsborgere er der fastsat ambitiøse målsætninger herfor i
    migrationsstrategien for 2016-2020. I den ledsagende handlingsplan vil det blive kortlagt,
    hvilke finansielle behov udførelsen af de planlagte aktiviteter vil afstedkomme.
    6
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for asylpolitik anses for at være opfyldt.
    2.3. Hovedområde 3: Offentlig orden og sikkerhed
    2.3.1. Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og
    korruption
    2.3.1.1. Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.3.1.2. Menneskehandel
    Benchmarket for menneskehandel blev i den tredje statusrapport anset for delvis nået, og
    der er sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    De tjenesteydelser, der tilbydes ofrene i de to centre for ofre, er blevet revideret, så de
    egner sig bedre til børn. Der er ansat mere personale til at tage sig af mindreårige ofre for
    menneskehandel og børn, der er i følge med forældre, som desuden nyder godt af individuelle
    rehabiliteringsplaner.
    For at øge omkostningseffektiviteten af den statslige fond vil de tjenesteydelser, der tilbydes i
    centrene, blive tilbudt på fleksibel basis afhængigt af ofrenes behov. En ny formular med
    tilbud om tjenesteydelser indeholder en fortegnelse over alle tilgængelige tilbud fra den
    statslige fond og gør det lettere at angive årsagen til, at der er givet afslag på en
    tjenesteydelse.
    Georgien har taget væsentlige skridt til bekæmpelse af menneskehandel med henblik på
    arbejdsmæssig udnyttelse. Der blev i 2015 oprettet en afdeling for tilsyn med
    arbejdsforhold under ministeriet for arbejde, sundhed og sociale anliggender, hvis
    inspektører allerede har besøgt 75 virksomheder. I øjeblikket må arbejdstilsynsinspektørerne
    få adgang til virksomheder, hvis de har en begrundet mistanke om menneskehandel,
    udnyttelse eller tvangsarbejde, men afdelingen har ikke beføjelser til at iværksætte sanktioner.
    Indenrigsministeriet optrappede de efterforskningsbaserede undersøgelser af enhver form
    for udnyttelse. Ud af 17 undersøgelser, der foregik mellem januar og september 2015, var 11
    et resultat af en proaktiv tilgang.
    For at sikre vidneudsagn fra personer, der har købt handlede kvinder, blev straffeloven
    ændret, så det er muligt at undlade at retsforfølge dem, der samarbejder med politiet i
    forbindelse med undersøgelserne og retsforfølgelsen af menneskehandlerne.
    Indsamling af data om ofre, vidner og mistænkte menneskehandlere samt andre relevante
    oplysninger er nu centraliseret i en enkelt database. Alle centrale agenturer kan tilgå og
    udveksle disse oplysninger.
    7
    Eksistensen af to separate hotlines til ofre for menneskehandel, hvoraf den ene drives af
    indenrigsministeriet og den anden af den statslige fond, er berettiget i det forhold, at nogle
    mennesker måske ønsker at modtage hjælp uden nødvendigvis at samarbejde med de
    retshåndhævende myndigheder.
    Partnerskabet med lande, som Europol har identificeret som centrale destinationer og kilder
    til menneskehandel, er blevet styrket med bevillingen af en politiattaché og gensidig
    retshjælp.
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket vedrørende menneskehandel anses for at være opfyldt.
    2.3.1.3. Forebyggelse og bekæmpelse af korruption
    Antikorruptionsbenchmarket blev i den tredje statusrapport anset for delvis nået, og der er
    sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    Den 28. oktober 2015 vedtog parlamentet loven om den offentlige forvaltning sammen
    med en pakke af 46 afledte love. Disse retsakter træder i kraft den 1. januar 2017. Et af
    målene er at gøre den offentlige forvaltning upolitisk. Der er indført supplerende
    beskyttelsesforanstaltninger vedrørende afskedigelse af chefen for Georgiens kontor for
    offentlig forvaltning.
    Den 28. oktober 2015 vedtog parlamentet ved tredjebehandlingen ændringer til loven om
    interessekonflikter og korruption i den offentlige forvaltning, som danner retsgrundlag for
    overvågning af formueangivelser og tillader kontoret for offentlig forvaltning at gennemføre
    overvågningsprocessen. Systemet til oplysning om formueforhold indeholder nye mekanismer
    til at påvise og iværksætte sanktioner for interessekonflikter og ubegrundet rigdom. På
    baggrund af disse ændringer vil angivelserne blive overvåget på følgende tre måder: a)
    konstant kontrol med angivelser fra højtstående embedsmænd, som er udsat for en høj
    korruptionsrisiko, b) ved tilfældig udvælgelse af angivelser på en gennemsigtig måde ved
    hjælp af det elektroniske system på basis af specifikke risikokriterier opstillet af den
    uafhængige kommission, c) på basis af velbegrundede skriftlige klager/oplysninger indsendt
    til kontoret for offentlig forvaltning.
    Ændringer til loven om offentlige indkøb, som indfører kriterier for dispensation fra en
    udbudsproces vedrørende offentlige indkøbskontrakter, trådte i kraft den 1. november 2015.
    De nye bestemmelser specificerer kriterierne for tildeling af en kontrakt gennem forenklede
    procedurer for offentlige indkøb og kræver godkendelse fra statens indkøbscentral.
    Ansøgninger om at følge den forenklede procedure for offentlige indkøb bliver offentliggjort,
    og alle berørte parter har ret til at fremsætte deres synspunkter.
    Beskyttelsen af whistleblowere har været genstand for lovændringer, som udvider
    whistlebloweres status og rapporteringssystemet herfor. Således kan enhver anses for at
    være whistleblower, uanset om vedkommende er offentligt ansat. Bestemmelserne gør det
    muligt for whistleblowere at fremsætte oplysninger anonymt og fortroligt.
    Myndighederne fortsatte arbejdet med fuldt ud at efterleve GRECO-anbefalingerne.
    8
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af korruption
    anses for at være opfyldt.
    2.3.1.4. Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
    Benchmarket for hvidvaskning af penge blev i den tredje statusrapport anset for næsten
    nået, og der er sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    I juli 2015 vedtog det georgiske parlament flere ændringer for at styrke sin retlige ramme
    for grænseoverskridende kontante pengestrømme. Systemet til angivelse af
    grænseoverskridende pengestrømme har fået udvidet sit anvendelsesområde. Ud over
    kontanter, som fysisk medbringes af fysiske og juridiske personer, er rede penge sendt og
    modtaget pr. post og fragt nu også omfattet. Hvis en person ikke opfylder
    angivelsesforpligtelsen, vil vedkommende skulle betale en bøde, der nu er forhøjet. For at øge
    sanktionernes afskrækkende virkning er de ikke længere begrænset til et maksimalt beløb af
    3 000 GEL. Ifølge de nye bestemmelser i skatteloven kan bøden svare til 10 % af det beløb,
    der transporteres, hvis det har en samlet værdi af mindst 100 000 GEL.
    Statsadvokaten udstedte en anbefaling om at skærpe effektiviteten af konfiskeringen af
    ulovligt erhvervede aktiver. Blandt andre foranstaltninger, der skal gennemføres i løbet af
    strafferetlige sager, er anklagere og undersøgere blevet instrueret i at spore hvert af sagsøgtes
    og vedkommendes nære slægtningens aktiver samt foretage konfiskation, selv i tilfælde af
    strafnedsættelsesaftaler. Der er blevet afholdt forskellige kurser og debatmøder om disse
    emner med retshåndhævende organer og anklagere.
    Den finansielle overvågningstjeneste har siden 2004 fungeret som et nationalt center for
    modtagelse, analyse og udbredelse af mistænkelige transaktionsrapporter. Tjenesten ansatte
    to nye medarbejdere i oktober 2015 og vil snarest annoncere efter flere kandidater til de
    resterende ubesatte stillinger.
    Georgiens nationalbank overvåger alle finansielle institutioner undtagen forsikringsselskaber
    og private pensionsselskaber. Dens enhed for metodologi og ekstern inspektion er blevet
    forstærket med rekrutteringen af seks medarbejdere. Forsikringstilsynsmyndigheden, som
    fører tilsyn med forsikringsselskaber og private pensionsselskaber, har oprettet en ny separat
    afdeling for ekstern overvågning under tilsynsafdelingen.
    Den finansielle overvågningstjeneste afholdt for nylig oplysningsaktiviteter primært
    rettet mod advokater. Der var bl.a. tale om uddannelsesseminarer om krav om
    kundelegitimation og udvikling af en vejledning i forebyggelse af hvidvaskning af penge.
    Fremtidige aktiviteter bliver også rettet mod regnskabsfolk og revisorer.
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for hvidvaskning af penge anses for at være opfyldt.
    2.3.1.5. Narkotika
    Benchmarket for narkotika blev i den tredje statusrapport anset for delvis nået, og der er
    sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    9
    Georgien har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af den nationale
    narkotikabekæmpelsesstrategi og -handlingsplan takket være foranstaltninger til nedbringelse
    af såvel efterspørgsel som udbud. Artikel 260 i straffeloven er blevet ændret, så der nu
    sondres mellem strafbar besiddelse af narkotika til personligt brug og med henblik på
    salg til andre. Den maksimale straf for besiddelse af narkotika er blevet nedsat fra 11 års
    fængsel til seks års fængsel. Siden ikrafttrædelsen af ændringen den 31. juli 2015 er den
    dømte i praksis blevet idømt andre straffe end fængsel i de fleste sager, som er blevet afgjort
    på grundlag af artikel 260 om besiddelse af narkotika.
    Georgiens lovgivning rummer tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at beskytte
    enkeltpersoner mod politiets vilkårlige narkotikatests. Ved indenrigsministerens
    bekendtgørelse af 30. september 2015 blev der indført strengere krav til udførelse af
    stikprøvebaserede narkotikatests. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at der er rimelig grund til
    at tro, at en person har indtaget narkotika; der skal også foreligge andre omstændigheder for at
    berettige en uanmeldt test. Desuden kan en beslutning om at udføre en test anfægtes ved den
    interne overvågningsmyndighed under indenrigsministeriet, en forvaltningsdomstol og/eller
    anklagemyndigheden.
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for narkotika anses for at være opfyldt.
    2.3.2. Retligt samarbejde i straffesager
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.3.3. Retshåndhævelsessamarbejde
    Benchmarket for retshåndhævelsessamarbejde blev i den tredje statusrapport anset for
    næsten nået, og der er sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens
    anbefalinger.
    En tværorganisatorisk arbejdsgruppe blev nedsat i maj 2015 til at udvikle et koncept til en
    ensrettet risikoanalysemekanisme baseret på efterforskningsdrevet politiarbejde. Konceptet
    blev godkendt den 22. oktober 2015, og arbejdsgruppen indledte udarbejdelsen af en
    detaljeret handlingsplan med foranstaltninger, der skulle vedtages til gennemførelsen af det
    fremtidige risikovurderingssystem. De evalueringsrapporter om altomfattende trusler, der
    bliver udarbejdet på dette grundlag, bør bidrage til at fastslå fremtidige kriminalitetstendenser
    og foranstaltninger til at imødegå dem.
    Indenrigsministeriet udstedte for nylig nye instrukser om eksisterende ressourcer og
    aktiviteter, der er nødvendige for internationalt samarbejde, og præsenterede dem for
    personalet i Tbilisi og regionerne. Indenrigsministeriets og statsadvokaturens personale
    modtog en informationsbrochure om de eksisterende samarbejdsmekanismer via Interpol, og
    der blev afholdt fælles uddannelseskurser for forskellige afdelingers undersøgere for at drøfte
    de muligheder, der ligger i den internationale ramme for retshåndhævelsessamarbejde.
    10
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for retshåndhævelsessamarbejde anses for at være
    opfyldt.
    2.3.4. Databeskyttelse
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.4. Hovedområde 4: Eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder
    2.4.1. Fri bevægelighed i Georgien
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.4.2. Betingelser og procedurer i forbindelse med udstedelse af rejse- og
    identitetsdokumenter
    Dette benchmark, som blev anset for at være opfyldt ifølge den tredje statusrapport, er fortsat
    opfyldt.
    2.4.3. Borgerlige rettigheder, herunder beskyttelse af mindretal
    Benchmarket for borgerlige rettigheder blev i den tredje statusrapport anset for næsten
    nået, og der er sket målbare fremskridt i mellemtiden med Kommissionens anbefalinger.
    Georgien har igangsat og fortsætter med i den offentlige forsvarsmyndigheds regi at afholde
    en oplysningskampagne over hele landet og via diverse medier om lighed, tolerance og
    mangfoldighed. Den 17. august 2015 blev den nye strategi for borgerlig lighed og integration
    vedtaget sammen med en handlingsplan for 2015-2020. Den erstatter den tidligere strategi
    efter en grundig resultatevaluering og en bred høring af de centrale berørte parter. Statens
    tværministerielle kommission har ansvaret for at overvåge gennemførelsen af strategien og
    handlingsplanen, herunder de resultater, der skal nås inden 2020. For hver af de planlagte
    aktiviteter skal statslige organer levere tilstrækkelig finansiering inden for deres respektive
    områder.
    Denne nye strategi er rettet mod at forbedre etniske mindretals adgang til beslutningstagning,
    politik og offentlige tjenester, herunder ved at forcere sprogbarrierer. Alle relevante
    ministerier og statslige organer har gjort en fælles indsats for at informere forskellige samfund
    om deres rettigheder og lette deres adgang til uddannelse og bevaring af deres kulturelle arv.
    Georgien fortsatte med at tilbyde uddannelse til jurister i borgerlige rettigheder, lighed og
    ikkediskrimination. Der blev i samarbejde med civilsamfundet, internationale organisationer
    og donorer tilrettelagt uddannelsesforløb rettet primært mod anklagere, dommere og
    embedsmænd i indenrigsministeriet.
    11
    I 2015 blev en række lovforslag fremsat af den offentlige forsvarsmyndighed behørigt
    behandlet. Udvalget for menneskerettigheder og civil integration har sammen med det
    georgiske parlaments lovudvalg støttet og samarbejdet om disse ændringer, ifølge hvilke
    privatpersoner skal have pligt til at forsyne den offentlige forsvarsmyndighed med materiale,
    dokumenter eller oplysninger, som måtte være nødvendige for undersøgelsen af en sag.
    Georgien har på tilfredsstillende vis gennemført de foranstaltninger, der blev anbefalet i den
    tredje statusrapport. Benchmarket for borgerlige rettigheder anses for at være opfyldt.
    3. OVERORDNET VURDERING OG NÆSTE SKRIDT
    Siden visumdialogen mellem EU og Georgien blev indledt i juni 2012, og handlingsplanen for
    visumliberalisering blev fremlagt for de georgiske myndigheder i februar 2013, har
    Kommissionen regelmæssigt informeret Europa-Parlamentet og Rådet om Georgiens
    fremskridt med hensyn til opfyldelse af benchmarkene på de fire hovedområder i første og
    anden fase af handlingsplanen.
    Kommissionen har ligeledes fortsat fulgt Georgiens fremskridt inden for områder med
    relevans for handlingsplanen inden for rammerne af:
    • mødet mellem højtstående embedsmænd i visumdialogen mellem EU og Georgien
    • EU's og Georgiens blandede visumlempelsesudvalg
    • EU's og Georgiens blandede tilbagetagelsesudvalg
    • EU's og Georgiens blandede underudvalg om retfærdighed, frihed og sikkerhed
    • mødet på højt plan i mobilitetspartnerskabet mellem EU og Georgien
    • menneskerettighedsdialogen mellem EU og Georgien.
    I hvert af disse udvalg og dialoger tages samarbejdet mellem EU og Georgien jævnligt op. På
    det seneste møde i det blandede visumlempelsesudvalg og tilbagetagelsesudvalg, som fandt
    sted i Bruxelles den 13. oktober 2015 med deltagelse af repræsentanter for EU-
    medlemsstaterne, konstaterede Kommissionen, at gennemførelsen af begge aftaler generelt set
    var meget tilfredsstillende.
    Visumdialogen mellem EU og Georgien har vist sig at være et vigtigt og særdeles effektivt
    redskab til fremskyndelse af vidtrækkende og vanskelige reformer på området retlige og
    indre anliggender, men har herudover også indflydelse på områder som f.eks. retsstat og
    reform af retssystemet. Ud over benchmarkene i handlingsplanen for visumliberalisering tog
    Georgien yderligere skridt i forbindelse med reformen af retssystemet og den offentlige
    anklagemyndighed. Der føres tilsyn med disse områder inden for andre dialogrammer, som
    f.eks. associeringsudvalget og associeringsrådet, og der vil ligeledes blive ført tilsyn med
    disse områder i forbindelse med associeringsdagsordenen.
    De fremskridt, som Georgien har gjort inden for alle de områder, der er omfattet af
    handlingsplanens fire hovedområder, har været konstante og effektive i de seneste tre år. De
    afspejler det engagement, der er udvist, og de konstante bestræbelser, der er gjort af
    Georgiens regering og alle statslige institutioner, som har sat gennemførelsen af
    handlingsplanens benchmarks øverst på den nationale dagsorden.
    12
    Georgien har bevilget passende økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre
    reformernes bæredygtighed. EU bidrager også til denne proces, bl.a. med sit program til
    16 mio. EUR om kapacitetsopbygning til støtte for grænse- og migrationsforvaltning.
    Desuden hjælper programmet "Menneskerettigheder til alle i Georgien" med at fremme
    beskyttelse af mindretal og sårbare grupper, styrke kapaciteten hos den tilsynsførende for
    databeskyttelse og få arbejdsformidlingen til at fungere effektivt. Den fortsatte gennemførelse
    af reformerne ifølge handlingsplanen for visumliberalisering vil også blive støttet af den
    kommende tekniske samarbejdsfacilitet, som vil omfatte migrationsforvaltning og
    bekæmpelse af organiseret kriminalitet og vold i hjemmet. Alle disse typer EU-bistand
    finansieres over Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI).
    Der er blevet afviklet omfattende informationskampagner, som har til formål at tydeliggøre
    rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfri indrejse. Der er planlagt yderligere
    aktiviteter lige op til og efter visumliberaliseringen under EU-integrations- og
    kommunikationsstrategien for 2014-2017 og migrationsstrategien for 2016-2020.
    Der er blevet fremlagt tre statusrapporter om gennemførelsen af handlingsplanen for
    visumliberalisering. I den tredje statusrapport blev det bekræftet, at Georgien i det store og
    hele overholder alle de benchmarks, der er fastsat på de fire hovedområder i handlingsplanen,
    og det blev fastlagt, hvilke foranstaltninger der, hvis de blev iværksat, ville resultere i, at
    Georgien ville være ved vejs ende med hensyn til gennemførelsen af alle benchmarks i anden
    fase af handlingsplanen.
    Kommissionen mener, at Georgien siden da har gjort de nødvendige fremskridt og
    gennemført alle de påkrævede reformer for at sikre en praktisk og bæredygtig opfyldelse af de
    resterende benchmarks. Alle de foranstaltninger, der blev identificeret i den tredje
    statusrapport, er blevet iværksat. Den lovgivningsmæssige og politiske ramme såvel som de
    institutionelle og organisatoriske principper samt gennemførelsen af procedurerne inden for
    alle fire hovedområder er i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder.
    På baggrund af denne vurdering og set i lyset af resultatet af den løbende overvågning og
    rapportering, der er blevet foretaget siden indledningen af visumdialogen mellem EU og
    Georgien i juni 2012, vurderer Kommissionen, at Georgien opfylder alle de benchmarks,
    der er fastsat på de fire hovedområder i anden fase af handlingsplanen. Under
    hensyntagen til de overordnede forbindelser mellem EU og Georgien vil Kommissionen i
    begyndelsen af 2016 fremlægge et ændringsforslag til forordning (EF) nr. 539/2001.
    Kommissionen vil fortsat aktivt overvåge Georgiens løbende gennemførelse af alle
    benchmarks under de fire hovedområder i handlingsplanen for visumliberalisering inden for
    rammerne af de eksisterende associeringsstrukturer og -dialoger og, om nødvendigt, ved hjælp
    af ad hoc-opfølgningsmekanismer.