Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 17. december 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18136

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L60/20151_L60_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 17. december 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om indfødsretsprøven af 2015
    [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var
    til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsud-
    valget.
    Dispensation fra bestemmelserne i Folketingets
    forretningsordens § 8 a, stk. 2
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    § 8 a, stk. 2, om, at sagen først må behandles i Tinget, 2
    dage efter at offentliggørelsen af betænkningen har fundet
    sted.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren sendte den 21. oktober 2015 dette udkast til udvalget,
    jf. IFU alm. del – bilag 11. Den 26. november 2015 sendte
    udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne
    høringssvar og et notat herom til udvalget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
    lovforslaget.
    Lovforslaget indebærer en genindførelse af en prøve med
    irrelevante paratvidensspørgsmål om ældre Danmarkshisto-
    rie. Personers eventuelle uvidenhed om Kalmarunionen eller
    Tycho Brahe gør dem ikke mere eller mindre danske.
    Indfødsretsprøven af 2015 vil være et brud med de for-
    bedringer, der blev gennemført med indfødsretsaftalen fra
    maj 2013, hvor der blev skabt en statsborgerskabsprøve, der
    vægtede aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske
    liv, som møder borgerne i et moderne samfund.
    En paratvidensprøve med irrelevante historiske spørgs-
    mål vil de fleste veluddannede ansøgere kunne forberede sig
    til og bestå uden problemer. Til gengæld kan prøven udgøre
    et problem for ansøgere uden langvarig skoleuddannelse.
    EL, ALT, RV og SF mener ikke, at ansøgere skal stilles
    bedre, fordi de har en boglig uddannelse.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at
    lovforslaget er en del af den aftale, som Dansk Folkeparti
    indgik med regeringen og Socialdemokratiet den 5. oktober
    2015, og det imødekommer partiets vedholdende krav om at
    gøre indfødsretsprøven bedre. Det er efter DF’s opfattelse
    nu sket. I 2013 indgik den socialdemokratisk ledede rege-
    ring sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret, som
    betød betydelige lempelser bl.a. med hensyn til sprogkrav
    og indfødsretsprøve, og derfor stemte DF imod lovforslaget.
    DF bifalder, at Socialdemokraterne efter valget har skiftet
    standpunkt og er gået med i den nye aftale. Dermed sikres
    det, at der er lagt en fast kurs i årene frem.
    Med det nærværende forslag om en ny indfødsretsprøve
    er der ifølge DF sket en betydelig opstramning i forhold til
    kravene om viden om dansk kultur og historie. Det er afgø-
    rende. Mennesket er per definition et historisk væsen, hvor
    den kulturelle bagage i høj grad danner rammen for den må-
    de, som mennesker lever på og forstår sig selv og det danske
    samfund på. Det er helt afgørende, at fremmede, der kom-
    mer her til landet med en anden historisk og kulturel bag-
    grund og ønsker at blive danske, bibringes en viden om
    Danmark og det kulturelle og historiske fundament, som
    landet hviler på. Det hører med til det at blive dansk, og det
    hører med til det at blive dansk statsborger. Det er grunden
    til, at der er en indfødsretsprøve. Prøven vil være bygget op
    over multiple choice-modellen med flere svarmuligheder.
    Til lovforslag nr. L 60 Folketinget 2015-16
    AX018136
    Der vil være 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal være korrekt be-
    svarede, for at man kan bestå. 5 af spørgsmålene vil være
    aktuelle, mens resten vil knytte sig til en lærebog. I virkelig-
    heden vil prøven foregå som f.eks. en 9. klasseseksamen.
    Man forbereder sig ved at læse og terpe i en lærebog, og
    man vil efterfølgende gå op til eksamen i stof, som man har
    forberedt sig på. Der er altså ikke tale om, at man kommer
    op i totalt ukendt stof, men netop stof, som burde være
    kendt, hvis man har læst på lektien. DF nævner det, fordi en
    del politikere har fremmanet den falske myte, at prøven
    skulle være sådan en professortest i paratviden. Det er ikke
    tilfældet. I DF glæder man sig over, at der nu kommer en or-
    dentlig prøve. Statsborgerskabet er belønningen for ordent-
    lig integration, og en del af integrationen består i, at man
    ved noget om dansk kultur og danmarkshistorien. DF stem-
    mer ja til forslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF)
    Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF)
    Kasper Roug (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
    Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag
    1
    Oversigt over bilag vedrørende L 60
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    4 2. udkast til betænkning
    3