Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. december 2015
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 94 Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre
love (Indførelse af register over reelle ejere).
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt


Høringspart
Advokatrådet
Advokatsamfundet
AgroSkat ApS
Akademikernes Centralorganisation
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATP
Bryggeriforeningen
Børsmæglerforeningen
CEPOS – Center for Politiske Studier
Cevea
Copenhagen Business School
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk IT
Dansk Iværksætterforening
Danske Advokater
Danske Bogholdere
Danske Boligadvokater
Danske Regioner
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Den Danske Dommerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Den Danske Skatteborgerforening
Det Kooperative Fællesforbund
DI
Digitaliseringsstyrelsen
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsmæglernes Landsorganisation
Ejerlederne
Energitilsynet
Finans & Leasing
Finansforbundet
Finansrådet
Forbrugerklagenævnet
Foreningen Danske Revisorer
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt
Foreningen Freelance Bogholdere
Forsikring & Pension
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Fødevareforbundet – NNF
Grønlands Selvstyre
GXG Markets A/S
HK Handel
HK-Landsklubben Danmarks Domstole
Horesta
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO
InvesteringsForeningsRådet
IT-branchen
IT-Universitet i København
KL
Kraka
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Landsskatteretten
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nationalbanken
Politiforbundet i Danmark
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Revisortilsynet
Rigsadvokaten
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Samtlige byretter
SEGES (Tidligere Dansk Landbrugsrådgivning – Videncenter for Landbrug)
SRF Skattefagligforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Syddansk Universitet
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret
VP Securities A/S
Østre Landsret
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
vedrørende
Justitsministeriets bidrag til Erhvervs- og Vækstministeriets forslag til
lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love
(Indførelse af register over reelle ejere)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til Justitsministeriets bidrag til Erhvervs- og Vækstministeriets
forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love
(Gennemførelse af skattelyaftale vedrørende registrering af reelle ejere)
har været sendt i høring hos:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-
tut), Advokatrådet, Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat ApS, Akade-
mikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske
Studier, Cevea, Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) (Juridisk
Institut), Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Tekniske
Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning – Videncenter
for Landbrug, Danske Advokater, Danske Bogholdere, Danske Boligadvo-
kater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK),
Civilafdelingen
Dato: 4. december 2015
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christian Fuglsang
Sagsnr.: 2015-706-0029
Dok.: 1816846
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt
2
Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den
Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlederne, Energitilsynet, Fi-
nans & Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsik-
ring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grønlands Selv-
styre, GXG Markets A/S, HK Handel, HK-Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheor-
ganisation ISOBRO, InvesteringsForeningsRådet, IT-Universitet i Køben-
havn, IT-branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-
benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Ledernes Ho-
vedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Politiforbundet i Danmark, Real-
kreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Revi-
sortilsynet, Roskilde Universitet, SRF Skattefagligforening, Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Univer-
sitet, Juridisk Institut, Videncentret for Landbrug og VP Securities A/S.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Dansk Industri, Dan-
ske Advokater, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Domstols-
styrelsen, Erhvervsorganisationen Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Fi-
nansrådet, FSR – danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOB-
RO, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigsrevisio-
nen og Syddansk Universitet.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv. Med
mindre andet anføres, skal henvisninger til ”lovforslaget” forstås som hen-
visninger til Justitsministeriets bidrag til lovforslaget vedrørende lov om
fonde og visse foreninger (fondsloven) og ikke til den del af lovforslaget,
som henhører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.
Bemærkninger af mere generel politisk karakter samt forslag og bemærk-
ninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
3
2. Høringssvarene
2.1. Indledning
Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Professionshøjsko-
ler, Domstolsstyrelsen, Erhvervsorganisationen Ejerlederne, Erhvervssty-
relsen, FSR – danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigsrevisionen og
Syddansk Universitet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2.2. Generelle bemærkninger, herunder om paralleliteten mellem
fondsloven og lov om erhvervsdrivende fonde
Danske Advokater, Dansk Industri og Finansrådet anfører, at lovtek-
sten i fondsloven så vidt muligt bør være den samme, som anvendes i de
tilsvarende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde. Danske Advo-
kater peger mere konkret på, at opregningen af eksempler på reelle ejere
bør formuleres på samme måde i fondsloven og lov om erhvervsdrivende
fonde, og at de oplysninger, der registreres om reelle ejere, bør være de
samme i de to fondslove, mens Finansrådet peger på, at den reelle ejers
”statsborgerskab” bør registreres i stedet for den reelle ejers ”nationalitet”,
da begrebet nationalitet skaber uklarhed. Finansrådet peger desuden kon-
kret på, at det bør fremgå af fondsloven og af lov om erhvervsdrivende
fonde, at de omfattede fonde skal indhente oplysninger om de reelle ejeres
”rettigheder” i stedet for ”beføjelser”.
Justitsministeriet kan principielt tilslutte sig, at der i videst muligt omfang
bør være parallelitet mellem fondsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.
Justitsministeriet har derfor efter drøftelser med Erhvervsstyrelsen foreta-
get enkelte justeringer af lovforslagets § 12, nr. 5 (forslag til nye §§ 4 og 5
i fondsloven), så der opnås størst mulig parallelitet mellem bestemmelser-
ne i de to fondslove.
For så vidt angår de oplysninger, der skal registreres om reelle ejere efter
de to fondslove, har Justitsministeriet bl.a. i lyset af de indkomne hørings-
svar justeret bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5, så det fremgår,
at en reel ejers adresse skal registreres.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af forslaget til fondslo-
vens § 4, stk. 4, og § 52 a, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
4
ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system. I denne bekendtgørelse
vil der blive taget nærmere stilling til, hvilke oplysninger fondene skal re-
gistrere i styrelsens it-system.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i forhold til det lovudkast, der
har været sendt i høring, i overensstemmelse med terminologien i 4. hvid-
vaskdirektiv har erstattet begrebet ”beføjelser” med begrebet ”rettighe-
der” i de foreslåede bestemmelser i fondslovens §§ 4 og 52.
2.3. Anvendelsen af begrebet reelle ejere
Danske Advokater anfører, at anvendelsen af begrebet reel ejer er uhen-
sigtsmæssigt i relation til fonde og foreninger, der ikke som sådan kan si-
ges at have ejere, og at det bør overvejes, om lovforslaget bør anvende en
terminologi, der mere præcist afspejler, hvem der reelt vil blive registreret
i Erhvervsstyrelsens register over reelle ejere.
Justitsministeriet kan principielt tilslutte sig det synspunkt, at det ikke er
retvisende at tale om ejere af en fond, idet fonde er selvejende institutio-
ner, der ikke har ejere.
Justitsministeriet har dog i lovforslaget lagt vægt på at følge direktivets
definitioner, hvor terminologien ”reel ejer” anvendes. Samtidig har mini-
steriet i lovens bemærkninger præciseret, at terminologien ”reelle ejere”
anvendes i forhold til personer, der kontrollerer eller på anden måde har
ejerskabslignende beføjelser i forhold til fonden, uanset at de pågældende
ikke kan anses som ejere i fondsretlig forstand.
Det bemærkes i øvrigt, at begrebet reelle ejere i relation til fonde også er
anvendt i § 3, stk. 1, nr. 4, i hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022
af 13. august 2013 med senere ændringer.
2.4. Definitionen af reelle ejere i ikke-erhvervsdrivende fonde
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO og Dan-
ske Advokater anfører, at den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 5
bør udformes på samme måde som den foreslåede § 21 b i lov om er-
hvervsdrivende fonde. Der peges bl.a. på, at det af bemærkningerne til §
21 b fremgår, at en person skal anses som særligt begunstiget, hvis perso-
nen modtager eller skal modtage ca. 25 pct. eller mere af uddelingsmidler-
ne. Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO anfører
5
endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at fondene ikke i
medfør af de foreslåede ændringer vil være undergivet en pligt til at under-
søge, hvem der er reelle ejere i de organisationer, som modtager midler fra
en fond.
Dansk Industri anfører, at definitionen af reelle ejere i fonde er udtryk for
overimplementering, og at forslaget ikke sikrer den fornødne retlige klar-
hed om, hvilke personer fonde vil have en strafpålagt pligt til at registrere i
registeret over reelle ejere. Endvidere henviser Dansk Industri til, at det er
uklart, hvad der i lovforslaget menes med særligt begunstigede personer og
personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, og at det
efter Dansk Industris opfattelse bør overvejes, om Danmark i medfør af 4.
hvidvaskdirektiv i det hele taget er forpligtet til at stille krav om, at særligt
begunstigede personer mv. skal registreres som reelle ejere. Finansrådet
anfører, at den foreslåede pligt til at registrere den gruppe af personer, i
hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, medfører en række
udfordringer.
Danske Advokater anfører, at det afgørende for, hvornår en person kan
anses som særligt begunstiget af en fond, bør være, hvornår en uddelings-
berettiget har et retskrav på en uddeling fra en fond, snarere end de fakti-
ske uddelinger i et enkelt år. Danske Advokater anfører endvidere, at det er
uklart, hvilke oplysninger en fond eller en forening konkret skal registrere
for så vidt angår den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse fonden eller
foreningen fungerer.
Danske Advokater og Dansk Industri anfører, at fysiske personer, på
hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, ikke bør anses som
reelle ejere for så vidt angår fonde og foreninger, der sjældent gennemfører
transaktioner eller aktiviteter på vegne af andre personer, og at en sådan
regel heller ikke genfindes i den tilsvarende bestemmelse i lov om er-
hvervsdrivende fonde.
Som anført ovenfor under pkt. 2.2 kan Justitsministeriet principielt tilslutte
sig, at der i videst muligt omfang bør være parallelitet mellem fondsloven
og lov om erhvervsdrivende fonde.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det afgøres efter en konkret vurde-
ring, om en person, som modtager midler fra en fond, vil være at anse som
reel ejer. Det bemærkes herved, at 4. hvidvaskdirektiv ikke eksplicit vide-
refører den retstilstand, der er fastsat ved artikel 3, stk. 6, litra b, i 3. hvid-
6
vaskdirektiv, hvoraf det fremgår, at i forvejen kendte fysiske personer, der
modtager mindst 25 pct. af formuegoderne fra bl.a. en fond, er at anse som
reelle ejere i direktivets forstand.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af de foreslåede
bestemmelser i fondslovens §§ 5 og 52 a, at alene fysiske personer er at
anse som reelle ejere i direktivets forstand. Justitsministeriet finder på den
baggrund ikke, at der er behov for at præcisere, at pligten til at registrere
reelle ejere ikke indebærer en pligt for fonde mv. til at registrere juridiske
personer, herunder organisationer, som modtager midler fra fonden.
For så vidt angår formuleringen ”fysiske personer, på hvis vegne en
transaktion eller aktivitet gennemføres”, kan Justitsministeriet tilslutte sig,
at den pågældende del af definitionen af en reel ejer ikke umiddelbart kan
overføres på fonde eller foreninger. Denne del af definitionen fremgår der-
for ikke længere af de foreslåede bestemmelser i fondslovens §§ 5 og 52 a.
Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet indebærer en pligt til at
sikre, at personer, som er særligt begunstiget af en fond, anses som reelle
ejere i forhold til fonden. Tilsvarende gælder i forhold til den gruppe af
personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, hvis det
endnu ikke er fastlagt, hvilke enkeltpersoner der skal modtage uddelings-
midler fra fonden. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at det fremgår
af direktivets artikel 3, stk. 6, litra c, at reelle ejere af fonde skal forstås på
samme måde som reelle ejere af truster, dvs. som omfattende bl.a. begun-
stigede personer og den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse den ju-
ridiske enhed er oprettet. Justitsministeriet bemærker endvidere, at et af
formålene med 4. hvidvaskdirektiv er at sikre gennemsigtighed i forhold
til, hvor og hvordan midler fra juridiske personer anvendes.
Justitsministeriet har dog bl.a. i lyset af de indkomne høringssvar præcise-
ret lovforslagets bemærkninger for så vidt angår definitionen af reelle eje-
re, herunder fastlæggelsen af den gruppe af personer, i hvis hovedinteres-
se fonden eller foreningen fungerer. Det er herved præciseret, at særligt
begunstigede alene anses som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses
forstand, hvis de efter fondens vedtægter har et retskrav på at modtage en
ikke ubetydelig andel af fondens midler. Endvidere er bemærkningerne for
så vidt angår de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger,
men som endnu ikke kendes af fonden, præciseret. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5.
7
2.5. Definition af reelle ejere i foreninger, der er omfattet af fondslo-
ven
Danske Advokater anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at stiftere af de af
fondsloven omfattede foreninger som udgangspunkt anses som reelle eje-
re, da en stifter af en forening ikke nødvendigvis har ejerbeføjelser.
Dansk Industri anfører, at den foreslåede definition af reelle ejere i for-
eninger ikke skaber tilstrækkelig retlig klarhed om, hvem der er pligt til at
registrere som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register. Dansk Industri på-
peger endvidere, at det bør afklares, om alle stiftere skal registreres, så-
fremt foreningen er stiftet af flere personer, og at det for så vidt angår for-
eninger ikke giver mening at registrere særligt begunstigede personer eller
den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse foreningen er oprettet eller
fungerer, som reelle ejere. Endelig påpeger Dansk Industri, at det bør sik-
res, at der er sammenhæng mellem definitionen af reelle ejere i foreninger
omfattet af lov om fonde og visse foreninger og foreninger omfattet af lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Som anført i lovforslaget har de foreninger, der er omfattet af fondslovens
kapitel 13, væsentlige lighedstræk med de fonde, der er omfattet af fonds-
loven. Sådanne foreninger er derfor efter Justitsministeriets opfattelse om-
fattet af 4. hvidvaskdirektivs regler om registrering af reelle ejere i fonde
og andre juridiske arrangementer svarende til truster, hvorfor reelle ejere
af de af fondsloven omfattede foreninger skal defineres på samme måde
som reelle ejere af ikke-erhvervsdrivende fonde.
Det fremgår af artikel 3, stk. 6, litra b, nr. i, i 4. hvidvaskdirektiv, at en
stifter skal anses som reel ejer. Som det også fremgår af bemærkningerne
til lovforslagets § 12, nr. 8, vil stifteren af en af loven omfattet forening – i
modsætning til stifteren af en fond – ikke være afskåret fra at have ejerbe-
føjelser over foreningens midler. Justitsministeriet finder på denne bag-
grund ikke, at det vil være foreneligt med direktivet at fastsætte en regel,
hvorefter en stifter kun skal registreres i Erhvervsstyrelsens register, hvis
han eller hun konkret vurderes at have ejerbeføjelser i forhold til forenin-
gen.
Justitsministeriet har dog, bl.a. i lyset af Dansk Industris høringssvar,
præciseret lovforslaget, så det klart fremgår, at stiftere (i flertal) skal regi-
streres som reelle ejere. Der henvises herom til lovforslagets § 12, nr. 8.
8
2.6. Registrering af arten og omfanget af reelle ejeres beføjelser
Danske Advokater anfører, at det bør præciseres, om fonde og de af
fondsloven omfattede foreninger løbende skal registrere ændringer af de
reelle ejeres beføjelser. Finansrådet anfører, at det ikke fremgår af lov-
forslaget, hvem der har ansvaret for, at oplysningerne om de reelle ejere er
korrekte.
Det fremgår af artikel 30, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv, at medlemsstaterne
sikrer, at de oplysninger, der fremgår af registeret, skal være passende,
nøjagtige og aktuelle. Fondene skal således i medfør af direktivet løbende
registrere ændringer af de reelle ejeres rettigheder. Justitsministeriet har
på den baggrund præciseret lovforslagets § 12, nr. 5 og 8, så det fremgår,
at registreringspligten også omfatter enhver ændring af de forhold, som er
registreret.
Det fremgår af forslagene til §§ 4 og 52, at fondene og de omfattede for-
eninger er forpligtet til at indhente oplysninger om deres reelle ejere. Det
er derfor også fondene og foreningerne selv, der er ansvarlige for, at op-
lysningerne er korrekte. Justitsministeriet finder ikke, at bestemmelsen gi-
ver anledning til tvivl, og har derfor ikke ændret lovforslaget på dette
punkt.
2.7. Fristen for registrering af reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO anfører,
at fristen for at registrere reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register ikke bør
være kortere end de to uger, der følger af § 12 i lov om erhvervsdrivende
fonde. Danske Advokater anfører, at fristens begyndelsestidspunkt bør
præciseres, og at det bør overvejes, om fristen for registrering af oplysnin-
gerne i Erhvervsstyrelsens register er for kort.
Registreringspligten i 4. hvidvaskdirektiv tilstræber at skabe rammerne
for, at medlemmerne af Financial Action Task Force (FATF), herunder
Danmark, kan efterleve FATF’s anbefalinger. Det fremgår af anbefaling
nr. 24, herunder de forklarende noter til anbefalingen, at de registrerede
oplysninger skal være så aktuelle som muligt, og at de skal registreres in-
den for rimelig tid. Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 4, i 4. hvid-
vaskdirektiv, at de oplysninger, der opbevares i registeret over reelle ejere
skal være passende, nøjagtige og aktuelle. Fristerne for registrering af op-
lysninger er således fastsat uafhængigt af de registreringsregler, der alle-
9
rede fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde. Det er ikke Justitsministe-
riets opfattelse, at 4. hvidvaskdirektiv eller FATF’s anbefaling nr. 24 giver
grundlag for at fastsætte en 2-ugersfrist for registrering af reelle ejere.
Justitsministeriet finder i øvrigt ikke, at de foreslåede regler i fondslovens
§ 4, stk. 2, og § 52, stk. 2, der fastslår, at oplysninger om reelle ejere skal
registreres hurtigst muligt efter, at fonden eller foreningen bliver bekendt
med, at en person skal registreres som reel ejer, og efter enhver ændring
af de forhold, som er registreret, er uklare i forhold til fristens begyndel-
sestidspunkt. Lovforslaget er derfor ikke ændret på dette punkt.
2.8. Behandling af personoplysninger om reelle ejere
Datatilsynet anfører, at tilsynet lægger til grund, at de omfattede virksom-
heder, herunder ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af
fondsloven, er dataansvarlige for oplysninger om forsøg på identifikation
af reelle ejere, som skal videregives til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet eller til andre offentlige myndigheder,
hvis det er nødvendigt for myndighedernes varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver. På den baggrund påpeger Datatilsynet, at den dataansvar-
lige altid bør vurdere, hvorvidt der efter reglerne i persondataloven er
hjemmel til at videregive personoplysninger til offentlige myndigheder,
medmindre det ved lov er fastsat, at persondataloven fraviges.
Det forudsættes, at behandlingen af oplysninger om reelle ejere og forsøg
på identifikation af reelle ejere kan foretages inden for persondatalovens
rammer. De omfattede fonde og foreningers videregivelse af personoplys-
ninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet eller til andre offentlige myndigheder, vil således skulle ske i overens-
stemmelse med persondatalovens regler. I lyset af Datatilsynets hørings-
svar er det imidlertid blevet præciseret i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at lovforslaget indebærer en fravigelse af persondatalovens §
8, i det omfang fonden eller foreningen indsamler, opbevarer og videregi-
ver oplysninger om forsøg på identifikation af den reelle ejer, der udgør
oplysninger om strafbare forhold. Der henvises til lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, jf. pkt. 2.1.3 og 2.2.3.
3. Udformningen af lovforslaget
Der er i forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, foretaget
følgende ændringer i det fremsatte lovforslag:
10
 I de foreslåede bestemmelser i fondslovens § 4, stk. 1, og § 52, stk.
1, er ”beføjelser” ændret til ”rettigheder”, således at der opnås pa-
rallelitet med den tilsvarende definition i lov om erhvervsdrivende
fonde, og så det præciseres, at de omfattede fonde og foreninger
både skal have kendskab til de beføjelser, som de reelle ejere har i
relation til forvaltningen af fondens eller foreningens midler, og til
særligt begunstigede uddelingsmodtageres krav på uddelinger fra
de omfattede fonde og foreninger. Bemærkningerne til bestemmel-
serne er konsekvensrettet i overensstemmelse med de foreslåede
ændringer.
 I de foreslåede bestemmelser i fondslovens § 4, stk. 2, og § 52, stk.
2, er det præciseret, at de omfattede fonde og foreninger er forplig-
tede til også at registrere eventuelle ændringer i en reel ejers ret-
tigheder i forhold til fonden. Bemærkningerne til bestemmelserne
er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.
 I forslagene til §§ 5 og 52 a i fondsloven er henvisningen til ”fysi-
ske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemfø-
res” udgået, så der opnås parallelitet med den tilsvarende bestem-
melse i lov om erhvervsdrivende fonde. Endvidere er ”ledelse” i §
5, nr. 1, og § 52 a, nr. 2, ændret til ”bestyrelse”. Endelig er af-
grænsningen af, hvornår en person kan anses som særligt begunsti-
get af en fond, præciseret i bemærkningerne. Der henvises herom
til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.2 og 2.4 ovenfor.
 Det foreslås, at fondslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der fastslår, at
meddelelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning
skal indsendes til Civilstyrelsen senest 4 uger efter ændringens
vedtagelse, ophæves, jf. lovforslagets § 12, nr. 6. Ændringen fore-
slås med henblik på at undgå dobbeltregistrering som følge af, at
oplysninger om ændringer i ikke-erhvervsdrivende fondes bestyrel-
ser fremover vil skulle indberettes til Erhvervsstyrelsens it-system.
 Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer i lov-
forslaget samt ændringer og præciseringer i lovforslagets bemærk-
ninger. Der henvises i den forbindelse navnlig til de foreslåede be-
stemmelser i henholdsvis fondslovens §§ 4 og 5 samt 52 og 52 a og
bemærkningerne hertil.


NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven,
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdri-
vende fonde og forskellige andre love (Indførelse af registrer over
reelle ejere)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre den del af aftalen om en styrket
indsats mod skattely på erhvervsområdet, som vedrører indførelse af et
register over reelle ejere i danske selskaber og tilsvarende juridiske per-
soner. Aftalen blev indgået den 19. december 2014 mellem den daværen-
de regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti.
De øvrige dele af skattelyaftalen er bl.a. gennemført ved lov nr. 739 af 1.
juni 2015, som bl.a. omhandler afskaffelse af ihændehaveraktier, hjem-
mel til at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder kan blive omfattet af Det Offentlige Ejerregister samt udvidet
mulighed for uanmeldte kontrolbesøg efter hvidvaskloven.
Lovforslaget gennemfører desuden dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), som bl.a. indeholder bestemmelser
om reelle ejere.
Som følge af skattelyaftalen og 4. hvidvaskdirektiv foreslås der ændrin-
ger i en række love på Erhvervs- og Vækstministeriets område, så der
fremover kan foretages registrering af reelle ejere i selskaber og andre
lignende juridiske personer. Dette medvirker til øget gennemsigtighed og
gør det sværere at gemme sig bag selskabskonstruktioner af forskellig art.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 20. oktober 2015 med
høringsfrist den 17. november 2015. Forslaget er sendt til i alt 117 orga-
nisationer, foreninger, m.v., jf. afsnit 4. Der er modtaget høringssvar fra
27 af de hørte organisationer, foreninger, m.v., heraf er 2 høringssvar fra
Danske Advokater og Byretspræsidenterne modtaget efter fristen. Der er
herudover modtaget 2 høringssvar fra interessenter, som ikke var på hø-
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt
2/20
ringslisten. Heraf har 20 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lov-
forslag.
Som en del af lovforslaget foreslås også ændringer i lov om fonde og
visse foreninger, der navnlig vedrører ikke-erhvervsdrivende fonde, og
som hører under Justitsministeriets område. Denne del af lovforslaget har
Justitsministeriet sendt i en selvstændig offentlig høring fra den 29. okto-
ber 2015 til den 26. november 2015. Et supplerende høringsnotat vedrø-
rende denne del af lovforslaget vil blive udarbejdet af Justitsministeriet.
På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der generelt
er opbakning til lovforslaget. Nogle af høringsparterne finder dog, at for-
slaget på visse punkter er lidt for vidtgående og er fremkommet med
konkrete bemærkninger.
En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redak-
tionel og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler ikke substansen
og beskrives derfor ikke nærmere i dette notat. Bemærkningerne er i vi-
dest mulig udstrækning imødekommet i lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Danmarks Rederiforening, Finans og Leasing, Foreningen af Freelance
Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer (FSR), FTF
og Landbrug & Fødevarer bakker op om lovforslaget, og finder det af
hensyn til større gennemsigtighed positivt, at der som led i indsatsen mod
skattely og hvidvaskning af penge, herunder gennemførelsen af 4. hvid-
vaskdirektiv, skal foretages registrering af reelle ejere i selskaber m.v.
Dansk Erhverv er overordnet set enig i det vigtige formål, der er at be-
kæmpe skatteunddragelse og hvidvask. Dansk Erhverv anfører, at lov-
forslaget bør tage hensyn til, at der er tale om et minimumsdirektiv og at
det nøje bør overvejes, hvorvidt der skal ske overimplementering.
DI er enige i, at der skal dæmmes op for skatteunddragelse, uden at det
bliver sværere at etablere eller drive virksomhed i Danmark. Det påpeges,
at det er vigtigt med en balanceret tilgang med øje for konsekvenserne for
helt almindelige danske virksomheder. DI har derudover en række be-
tænkeligheder i forhold til visse punkter, hvor de mener, at lovforslaget
medfører overimplementering og retlig uklarhed, som gennemgås neden-
for. DI er glade for andre elementer i forslaget, f.eks. bestræbelserne på at
undgå af dobbeltregistrering mest muligt, som vil reducere forslagets
administrative byrder for virksomhederne.
Erhvervsorganisationen Ejerlederne anerkender lovforslagets formål om
at imødegå skattely og finansiering af terrorisme, men mener, at der på-
lægges erhvervslivet administrative byrder, uden at det tjener et formål
for den enkelte erhvervsdrivende. Ejerlederne anfører desuden, at ejer-
skab til selskaber allerede i dag registreres, og at ejerandele over 5 pct.
oplyses i selskabernes regnskaber og siden sommeren 2015 har skullet
3/20
indberettes til Erhvervsstyrelsen. Ejerlederne bemærker desuden, at et nyt
centralt register, som alene anklagemyndigheden og SKAT har adgang
til, har et relativt begrænset formål og derfor pålægger de erhvervsdri-
vende en uforholdsmæssig byrde.
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter er tilfredse med oprettelsen af
nationale registre for reelle ejere og håber, at Erhvervsstyrelsen vil arbej-
de hen imod et paneuropæisk samarbejde, så virksomhederne kan foreta-
ge søgninger pa tværs af EU i de nationale registre. Finansrådet foreslår,
at der i lovbemærkningerne alene henvises til og anvendes bestemmel-
ser/definitioner fra 4. hvidvaskdirektiv, da disse fremadrettet vil blive
anvendt i hvidvaskloven, herunder også definitionen af reelle ejere.
Investeringsfondsbranchen (IFB) bemærker, at når reglerne i selskabslo-
ven finder tilsvarende anvendelse for investeringsfonde, er det nødven-
digt, at reglerne tilpasses investeringsfondenes særlige struktur.
Kommentar
På baggrund af høringen kan det konstateres, at der generelt er støtte til
lovforslaget. Der er dog også nogle forhold, som har givet anledning til
bemærkninger fra høringsparterne, herunder særligt vedrørende overim-
plementering, administrative byrder og de anvendte definitioner. De kon-
krete bemærkninger, der er indkommet i høringen, gennemgås nærmere
nedenfor, jf. afsnit 3.
Det skal helt overordnet bemærkes, at der med lovforslaget implemente-
res EU-regulering, hvorfor der er visse forhold, som nødvendigvis skal
gennemføres. Det skal her gøres opmærksom på, at 4. hvidvaskdirektiv
gennemfører anbefalinger fra det internationale samarbejde om bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Som led i en effektiv indsats på
dette område kan det ikke undgås at stille krav til erhvervslivet og der-
med pålægge erhvervslivet administrative byrder. Lovforslaget sigter dog
på at begrænse de administrative byrder for virksomhederne mest muligt,
bl.a. ved at undgå dobbeltregistrering i forhold til allerede registrerede
oplysninger om legale ejere og ledelsesmedlemmer, samt ved at visse
begreber i lovforslagets definitioner præciseres inden for direktivets
rammer, så det bliver så enkelt for virksomhederne som muligt at efterle-
ve kravene.
I forhold til bemærkningen om, at der er tale om et centralt register, som
alene anklagemyndigheden og SKAT har adgang til, skal det bemærkes,
at der med forslaget er lagt op til, at registret over reelle ejere bliver of-
fentligt tilgængeligt.
I forhold til ønsket om et paneuropæisk samarbejde om registrering af
reelle ejere kan det oplyses, at Danmark deltager aktivt i EU-samarbejdet
også på dette område, og vil prioritere at fremme et tæt EU-samarbejde
om gennemførelsen af direktivet. Der gøres endvidere opmærksom på, at
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at Kommissionen senest 2 år efter
direktivets implementeringsfrist skal udarbejde en rapport om mulighe-
4/20
den for at sammenkoble de enkelte registre over reelle ejere i den kom-
mende sammenkobling af selskabsregistre, som indført med direktiv
2009/101/EF.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
Der er i høringen indkommet specifikke bemærkninger til visse af lov-
forslagets bestemmelser og tilhørende lovbemærkninger. I det følgende
redegøres for og kommenteres på høringssvarene med udgangspunkt i
følgende opdeling:
3.1. Definition på reelle ejere, herunder registrering af ledelse
3.2. Pligter og ansvar i forhold til registrering
3.3. Offentlig adgang og udlevering af oplysninger
3.4. Ikrafttræden
3.5. Øvrige forhold
3.1. Definition på reelle ejere, herunder registrering af ledelse
Reelle ejere i selskaber - § 1, nr. 3
Danske Advokater påpeger, at brugen af ordet ”reel ejer” i relation til
fonde og lignende arrangementer er uhensigtsmæssig.
Finansrådet påpeger, at brugen af ordet “ultimativt” er en afvigelse fra
direktivet, hvor der benyttes “i sidste ende”. Finansrådet foreslår, at “ul-
timativt” erstattes med “i sidste ende” for at undgå uklarheder.
Danmarks Rederiforening og DI mener, at lovforslagets definition af en
reel ejer i selskaber som en ”fysisk person, der ultimativt direkte eller
indirekte ejer eller kontroller en væsentlig del af ejerandelene eller
stemmerettighederne eller som på anden måde udøver kontrol [..]”, inde-
bærer en udvidelse af direktivets definition, hvorefter ”den eller de fysi-
ske personer, der i sidste ende ejer eller kontroller en juridisk enhed ved
direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig procentdel af aktier-
ne eller stemmerettighederne eller ejerandelen i denne enhed [..]”. Dette
medfører efter deres opfattelse som udgangspunkt en udvidet registre-
ringspligt for danske virksomheder, og det henstilles, at den danske defi-
nition på ”reel ejer” i lovteksten indsnævres til, hvad der fremgår af di-
rektivet. DI tilføjer, at ”en væsentlig del af ejerandelene eller stemmeret-
tighederne” ikke bør fremgå som en del af definitionen.
Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, DI og Landbrug & Føde-
varer ønsker det præciseret i lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
3, hvornår man vil blive omfattet af begrebet ”reel ejer”, og at relationen
mellem hovedkriteriet om ”ejerskab eller kontrol” og indikatoren vedrø-
rende grænsen på 25 pct. uddybes. DI anfører hertil, at man bør afholde
sig fra i lovbemærkningerne at antyde, at en overskridelse af 25 pct.-
grænsen altid vil resultere i, at man betragtes som en reel ejer, da dette
ikke kan stå alene i vurderingen af, om der i konkrete tilfælde er tale om
reelt ejerskab. Hvis lovforslagets hensigt er, at en ejer- eller stemmerets-
besiddelse på over 25 pct. under alle omstændigheder medfører, at man
5/20
betragtes som reel ejer, bør dette efter DI’s opfattelse fremgå tydeligt af
lovteksten. DI er dog imod en sådan overimplementering, der går videre
end, hvad der er formålet med direktivet.
Finansrådet påpeger, at der i 4. hvidvaskdirektiv og den nuværende hvid-
vasklov er en formodning for, at ejerskab eller kontrol med over 25 pct.
af selskabskapitalen er en klar indikation på reelt ejerskab. Finansrådet,
IFB og Landbrug & Fødevarer foreslår, at det fremgår af lovteksten – og
ikke kun af bemærkningerne – at besiddelse af eller kontrol over mere
end 25 procent anses for at være tegn på reelt ejerskab.
Finansrådet mener desuden, at definitionen af reelle ejere skal være i
overensstemmelse med formuleringen i 4. hvidvaskdirektiv og foreslår, at
definitionen af reelle ejere ensrettes i selskabsloven og den gældende
hvidvasklov. Landbrug & Fødevarer ønsker hertil en klar tilkendegivelse
af, at definitionerne af reelle ejere i hvidvaskloven og lovforslaget vil
være sammenfaldende – særligt når begge regelsæt udspringer af hvid-
vaskdirektivet.
Kommentar
Det er vurderingen, at lovforslaget ikke overimplementerer direktivets
definition, men der er ganske rigtigt en lettere sproglig forskel i formule-
ringen af lovforslagets definition.
Anvendelsen af ordet ”reel ejer” i relation til fonde stammer fra direkti-
vet tekst. Lovforslaget forklarer brugen af denne terminologi og foreslås
således ikke ændret.
Anvendelsen af ordet ”ultimativt” har baggrund i den engelske udgave af
direktivet, som omhandler ejere, som ”ultimately owns or controls” et
selskab. Der ses ikke noget til hinder for i stedet at benytte den danske
oversættelse ”i sidste ende”, og bestemmelsen foreslås derfor ændret
hertil.
Begrebet ”en væsentlig del” anvendes for at have et praktisk anvendeligt
kriterie, som virksomhederne kan anvende, når de skal vurdere, hvornår
der er tale om reelt ejerskab. Begrebet indeholder kriteriet om 25 pct.-
grænsen, der alene er en indikation på ejerskab, men ikke desto mindre
giver et udgangspunkt for vurderingen. Da direktivteksten konkret omta-
ler det som ”en tilstrækkelig del”, foreslås lovteksten af klarhedshensyn
ændret hertil.
I forhold til DI’s bemærkning om, at direktivets 25 pct.-grænse alene er
tegn på reelt ejerskab og ikke kan stå alene i vurderingen, skal det anfø-
res, at det for mange virksomheder formentlig vil blive oplevet som en
lettelse at have et klart udgangspunkt at foretage vurderingen ud fra.
Udgangspunktet er en grænse på 25 pct. for besiddelse af ejerandele eller
stemmer. Foreligger der særlige omstændigheder, der kan medføre, at
der alligevel kan være tale om reelt ejerskab, uagtet grænsen på de 25
6/20
pct., skal virksomhederne foretage en konkret vurdering af, hvem de reel-
le ejere er. 25 pct.-grænsen kan således være med til at begrænse de ad-
ministrative byrder for virksomhederne. Bemærkningerne til bestemmel-
sen foreslås tydeliggjort i overensstemmelse hermed.
I forhold til Finansrådet, IFB og Landbrug & Fødevarers ønske om at
lade 25 pct.-grænsen fremgå direkte af lovteksten for at skabe klarhed for
virksomhederne skal det bemærkes, at det ikke anses for muligt at fast-
sætte en lovbunden grænse på 25 pct., da grænsen i henhold til direktivet
alene er en indikation på reelt ejerskab, og der således skal foretages en
konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Bemærkningen giver ikke anled-
ning til ændringer.
Som korrekt anført af Finansrådet er der forskel på den foreslåede defini-
tion på reelle ejere og den, der fremgår af den gældende hvidvasklov.
Som også nævnt i lovbemærkningerne skyldes forskellen, at 4. hvidvask-
direktiv ændrer definitionen, og denne definition gennemføres med dette
lovforslag. Da der fremover er pligt til registrering af reelle ejere, er det
anset for hensigtsmæssigt, at der direkte i de relevante selskabsretlige
love er en definition på reelle ejere. Definitionen på reelle ejere i hvid-
vaskloven er meget lig den, som er indeholdt i lovforslaget, men der er
ikke fuldstændigt sammenfald. Dette skyldes, at definitionen i 4. hvid-
vaskdirektivet også retter sig mod fysiske personer ”på hvis vegne en
transaktion eller en aktivitet gennemføres”. På den måde vil der kunne
være forskel på en reel ejer i en virksomhed, når denne udfører transakti-
oner eller aktiviteter via en bank, ejendomsmægler, revisor eller lignende
og så de fysiske personer, som generelt er at betragte som reelle ejere og
som skal registreres i medfør af nærværende lovforslag.
For at øge klarheden omkring begrebet ”reelle ejere” er der i lovbe-
mærkningerne indarbejdet flere eksempler på situationer, der kan medfø-
re, at personer anses for reelle ejere, som defineret i lovforslaget. Der vil
endvidere i forbindelse med idriftsættelsen af det kommende register blive
udarbejdes en vejledning, som vil indeholde flere konkrete eksempler på
reelle ejere.
Registrering af ledelsen som reelle ejere - § 1, nr. 5
Finansrådet anfører, at undtagelsen for registrering af reelle ejere i filialer
af udenlandske selskaber, som er nævnt i bemærkningerne side 25, bør
fremgå af bestemmelsen og ikke kun i lovbemærkningerne. Det bør her-
udover fremgå udtrykkeligt, om undtagelsen alene gælder § 58 a, stk. 1,
1. pkt., da det ikke med den nuværende udformning er klart, om en filial
af et udenlandsk selskab eksempelvis vil være forpligtet til at registrere
ledelsesmedlemmerne i registret. Danske Advokater har lignende be-
mærkninger.
Danske Advokater og Finansrådet påpeger videre, at det er uklart, hvad
der gælder, hvis der er tale om et selskab der ejes 100 pct. af et andet sel-
skab, hvis ejerandele handles på et reguleret marked, og som derfor er
7/20
undtaget fra pligten til registrering af reelle ejere. Hvis reglen om at regi-
strere ledelsen finder anvendelse i disse situationer, bør dette eksempel
anføres i lovbemærkningerne.
Finansrådet anfører desuden, at den foreslåede bestemmelse om, at regi-
strerede medlemmer af direktionen optages som reelle ejere i de situatio-
ner, hvor der ikke er nogen reelle ejere, eller der ikke kan identificeres
nogen reelle ejere, er forskellig fra 4. hvidvaskdirektiv, art. 3, stk. 6, litra
a, pkt. h, som bestemmer, at ledelsen skal registreres som reelle ejere,
forudsat det ikke er mistænkeligt, at de reelle ejere ikke kan identificeres
efter art. 3, stk. 6, litra a, pkt. i. Det ønskes indarbejdet i lovteksten eller
anført i lovbemærkningerne, hvad forskellen til direktivteksten indebærer.
Finansrådet finder det endvidere væsentligt, at det afklares, om virksom-
heder omfattet af hvidvaskloven har en forpligtelse til at legitimere ledel-
sesmedlemmer, der registreres som reelle ejere.
FSR er enige i lovbemærkningernes forklaring af, hvorfor direktionen -
og ikke bestyrelsen - skal registreres, men spørger ind til, om der er sket
en fejlagtig oversættelse af direktivet, idet den danske udgave af direkti-
vet taler om registrering af den ”øverste ledelse”.
Kommentar
I forhold til bemærkningen om registrering af reelle ejere i filialer, skal
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, hvor det
fremgår, at lovforslaget ikke vedrører filialer. Filialer er ikke juridiske
personer, da der alene er tale om såkaldt sekundær etablering. Det anses
ikke for nødvendigt at skrive dette direkte i bestemmelsen. Forholdet ud-
dybes i bemærkningerne.
For så vidt angår selskaber, der ejes 100 pct. af et andet selskab, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked, følger det direkte af den fore-
slåede bestemmelse, at disse selskaber (noterede selskaber) ikke har reel-
le ejere, hvorfor der heller ikke kan være reelle ejere, hvis der er tale om
et datterselskab eller lignende. I den situation vil bestemmelsen om regi-
strering af den daglige ledelse finde anvendelse. Dette foreslås præcise-
ret i lovbemærkningerne.
I relation til ønsket om at indarbejde mistanke-kriteriet ift. registrering af
den daglige ledelse som reelle ejere i lovteksten bemærkes det, at mistan-
ke-kriteriet allerede følger af bestemmelsen, selvom det ikke er eksplicit
nævnt. Det er vurderingen, at det ikke er nødvendigt at medtage i lovtek-
sten, da selskabet ikke i god tro kan registrere selskabets ledelse som
reelle ejere, hvis selskabet samtidig er bekendt med, at der eksisterer en
reel ejer, som eventuelt ikke kan eller vil identificeres på grund af mis-
tanke om et kriminelt forhold. Forholdet uddybes i lovforslagets bemærk-
ninger.
Finansrådets ønske om en stillingtagen til, hvorvidt ledelsen som reelle
ejere skal identificeres i henhold til hvidvaskloven, ligger uden for dette
8/20
lovforslags område, men afklares i forbindelse med den kommende hvid-
vasklov.
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der i art. 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i
den danske version af direktivet er tale om en fejlagtig oversættelse til
”øverste ledelse”, er det vurderingen, at ”senior managing official(s)”
mere korrekt burde oversættes til ”den daglige ledelse”, hvilket er lagt til
grund for lovforslaget. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
Reelle ejere i erhvervsdrivende fonde - § 3, nr. 4
Danmarks Rederiforening og DI mener, at den foreslåede definition,
hvorefter en ”reel ejer” i en erhvervsdrivende fond udover de fysiske
personer, der udøver ”kontrol”, også omfatter fysiske personer, der ”har
særlig indflydelse”, som en unødvendig overimplementering af direktivet.
DI og Finansrådet anfører, at lovbemærkningerne til bestemmelsen om
begrebet “hovedinteresse” forekommer uklare, da det ikke fremgår, hvor-
dan den pågældende person kan være direkte nævnt i fondens formål,
hvis der er tale om en situation, hvor enkeltpersoner, der skal tildeles
midler fra fonden, endnu ikke er kendt.
Det anføres desuden af DI, at danske fonde er anderledes end trusts, som
lovforslagets bestemmelser om fonde refererer til i 4. hvidvaskdirektiv.
DI mener derfor, at de foreslåede bestemmelser om ”særligt begunstigede
personer” og ”grupper af personer i hvis hovedinteresse fonden er opret-
tet eller fungerer” er unødvendige, og at bestemmelserne bør omformule-
res, så de er mere klare og begrænser anvendelsesområdet. DI anfører, at
der på baggrund af dansk fondsret sjældent vil være direktivkrav om regi-
strering af andre end bestyrelsen som ”reel ejer” i en fond, idet kontrol fra
andre personer vil stride mod kravet om en selvstændig ledelse i det dan-
ske fondsbegreb, og idet bestyrelsen ikke lovligt énsidigt vil kunne tilgo-
dese et uddelingsformål på bekostning af et andet.
Finansrådet anfører, at der i definitionen anvendes ordet “herunder” ved
angivelse af de personer som oplistes som reelle ejere i fonde. I 4. hvid-
vaskdirektiv anvendes ordet “mindst” ved angivelse af de personer, som
omfattes af definitionen, hvorfor Finansrådet foreslår, at direktivets ord-
lyd anvendes, og at “herunder” derfor erstattes med “og omfatter mindst”.
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) ønsker
uddybet, om en modtagerorganisation, der de facto modtager ca. 25 pct.
eller mere af uddelingsmidlerne fra en fond, også vil være at anse som
reel ejer, uanset der er tale om, at det er en organisation, og ikke en per-
son, der modtager uddelingsmidlerne. Det ønskes uddybet, om der i den-
ne situation vil kunne opstå en pligt til, i medfør af erhvervsfondslovens
bestemmelser, at indhente oplysninger om den pågældende modtageror-
ganisations reelle ejer eller ejere, også selvom organisationen ikke er
nævnt i vedtægterne, og der heller ikke på anden vis består et egentligt
retskrav på at modtage uddelinger. ISOBRO ønsker det endvidere præci-
9/20
seret i bemærkningerne, at lovforslaget ikke medfører pligt til at foretage
undersøgelser og/eller registrering i relation til modtagerorganisationer,
der har et vedtægtsmæssigt fastsat krav på uddelingerne, uanset om de
modtager ca. 25 pct. eller mere af uddelingsmidlerne, da uddelingerne
alene hviler på bestyrelsens beslutning herom.
Kommentar
Definitionen af reelle ejere i erhvervsdrivende fonde er tilpasset de særli-
ge forhold, der skyldes de danske fondsregler og det forhold, at danske
fonde per definition ikke har ejere i ordets egentlige forstand. Der vurde-
res ikke, at være tale om overimplementering.
Formuleringen om ”særlig indflydelse” bunder i direktivteksten, som
omtaler uddelingsmodtagere og andre, som ikke har nogen form for ejer-
skab eller kontrol, hvilket som hovedregel er udgangspunktet for at være
reel ejer. Det er anset for nødvendigt at tilpasse definitionen på reelle
ejere i fonde, så den helt overordnet kan omhandle uddelingsmodtagere
og lignende, som er nævnt i direktivet. Det er korrekt, som anført af DI,
at uddelingsmodtagere – enten som personer eller grupper – ikke i hen-
hold til de gældende regler om danske fonde kan siges at have nogen
form for kontrol. Dette kan gøre sig gældende i trusts, som direktivteksten
som udgangspunkt retter sig imod, men ikke fonde. Det er dog vigtigt at
være opmærksom på, at der netop med direktivteksten om ejerskab eller
kontrol refereres til både den situation, hvor en person konkret får penge
fra en fond og den situation, hvor der træffes beslutning om brug af fon-
dens midler.
Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at personer, der er sær-
ligt begunstigede af fonden, alene vil blive anset som reelle ejere, hvis de
har ret til at modtage en ikke ubetydeligvis andel af fondens midler. En
person skal i almindelighed anses som særligt begunstiget af en fond,
hvis den pågældende modtager eller skal modtage ca. 25 pct. eller mere
af fondens uddelingsmidler. Det er dog en konkret vurdering, som afhæn-
ger af fondens vedtægt og de øvrige uddelinger. Det må antages, at al-
mindelige uddelingsmodtagere, der alene modtager én eller ganske få
uddelinger af begrænset økonomisk værdi i forhold til fondens samlede
aktivmasse, ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
På baggrund af høringen foreslås dette præciseret i lovtekst og bemærk-
ninger, så det tydeligere fremgår, hvornår en fysisk person er reel ejer i
en fond på baggrund af en uddeling. Det foreslås endvidere præciseret,
hvad der konkret forstås ved formuleringerne om ”særligt begunstigede
personer” og ”grupper af personer i hvis hovedinteresse fonden er opret-
tet eller fungerer”.
I forhold til forslaget om at anvende udtrykket ”og omfatter mindst” i
stedet for ”herunder” i lovforslagets § 3, nr. 4, skal det bemærkes, at
udtrykket ”herunder” typisk anvendes i dansk lovtekst. Det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at angivelsen af de omfattede personer ikke
10/20
er udtømmende, dvs. at det direkte fremgår af bemærkningerne, at det er
mindst de anførte personer, der er omfattede af bestemmelsen. Forslaget
giver derfor ikke anledning til ændringer i lovteksten.
I forhold til bemærkningerne om, hvorvidt en modtagerorganisation, der
de facto modtager 25 pct. eller mere af uddelingsmidlerne fra en fond,
også vil være at anse som reel ejer, kan det anføres, at det ikke ses at
være formålet med direktivet at indhente oplysninger om juridiske perso-
ner eller lignende, men alene de fysiske personer, som opfylder betingel-
sen for at være reelle ejere. Det foreslås præciseret i lovbemærkningerne,
at modtagerorganisationer ikke anses for at være reelle ejere i medfør af
§ 3, nr. 4.
3.2. Pligter og ansvar i forhold til registrering
Krav til indhentning og registrering af oplysninger
Advokatrådet opfordrer til yderligere præcisering af, hvilke oplysninger
om reelle ejere, herunder forsøg på identifikation af reelle ejere, der skal
indhentes og opbevares, og hvilke der skal registreres. Advokatrådet an-
tager, at de oplysninger, der skal indberettes, svarer til de oplysninger, der
i dag skal indberettes i CVR.
Advokatrådet, Danske Advokater og Finansrådet ønsker pligten til at op-
datere oplysningerne om de reelle ejere uddybet, så det er klart, om virk-
somhederne har pligt til aktivt at overvåge ejerforholdene, eller om hand-
lepligten først indtræder, når de modtager oplysninger, som giver anled-
ning til at undersøge ejerforholdene igen. Brugen af udtrykket ‘blevet
bekendt med” giver ifølge Finansrådet et fejlagtigt indtryk af, at ejerop-
lysninger er informationer, som selskabet ikke aktivt har ansvar for at
indhente.
DI bakker op om, at det ved bekendtgørelse så vidt muligt sikres, at dob-
beltregistrering undgås i forhold til registreringer af legale ejere i Det
Offentlige Ejerregister og andre eksisterende registreringer i Erhvervssty-
relsens selskabsregister. Det er smart regulering, som bidrager til at redu-
cere forslagets administrative byrder for virksomhederne.
Finans og Leasing ønsker uddybet, hvor langt registreringspligten rækker
i forhold til at registrere udenlandske ejere, f.eks. hvor selskaber fra ud-
landet ejer 25 pct. eller mere, om man så skal forfølge ejerskabet helt,
eller kun have registreret at XX selskab ejer YY pct. Finans og Leasing
opfordrer til at navne på eventuelle udenlandske ultimative ejere fremgår.
Finans og Leasing og IFB foreslår, at der også pålægges ansvar for over-
holdelse af registreringspligten på selve den reelle ejer (fysiske person).
Et selskab ved ikke nødvendigvis, hvornår der i ejerkredsen er indgået
aftale om overdragelse af rettigheder (ejerrettigheder, stemmerettigheder,
pantsætning af aktier), der kan have betydning for bedømmelsen af reelt
ejerskab, hvis disse overdragelser ikke er meddelt selskabet af den direkte
kapitalejer (legale ejer).
11/20
Jusmedico advokatfirma foreslår, at det præciseres, at de forvaltnings-
mæssige og økonomiske rettigheder fortsat skal udøves gennem det lega-
le ejerskab, registreret i selskabets ejerbog, og således ikke kan udøves på
baggrund af det registrerede reelle ejerskab.
Kommentar
Der kan ikke sættes lighedstegn mellem de oplysninger, der fremgår af
CVR-registret, og de oplysninger, der skal indhentes og registreres vedr.
de reelle ejere. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at præcisere pligten til
opdatering af ejeroplysninger nærmere i lovteksten, da det afhænger
konkret af det enkelte selskabs forhold. Lovforslaget indfører hjemmel til,
at ministeren kan udstede nærmere regler om de oplysninger, som skal
indhentes og registreres. I lovbemærkningerne til § 1, nr. 5, fastsættes en
række oplysninger, som bekendtgørelsen som minimum skal indeholde.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at lave en udtømmende beskrivelse af
de oplysninger, der skal registreres, da den tekniske registreringsløsning
kan stille krav eller sætte begrænsninger for de specifikke oplysninger,
der skal registreres. Det foreslås dog, at lovbemærkningerne præciseres,
så det tydeligere fremgår, hvad der kræves i forhold til virksomhedernes
overvågning af ejerforhold og handlepligt i forhold til at gøre sig bekendt
med de reelle ejere. Herunder bemærkes, at der ikke i anvendelsen af
formuleringen ”bekendt med” ligger en indikation af, at virksomheden
ikke aktivt har ansvar for at indhente oplysninger om dens reelle ejere.
Det er hensigten med lovforslagets bekendtgørelseshjemmel, at der skal
udstedes nærmere regler om registrering og offentliggørelse, som mind-
sker virksomhedernes administrative byrder mest muligt. Det skal bl.a.
ske ved at undgå dobbeltregistrering i forhold til registrerede oplysninger
om legale ejere og ledelsesmedlemmer samt ved at skabe den bedst muli-
ge og mest brugervenlige it-løsning. Bekendtgørelsen vil blive sendt i
offentlig høring. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
Vedrørende lovforslagets rækkevidde i forhold til udenlandske personer,
som ejer danske virksomheder, fremgår det af lovforslaget, at oplysninger
om reelle ejere skal indhentes, opbevares og registreres. Dette gælder
uanset om der er tale om danske eller udenlandske personer. Der kan
ikke foretages registrering af et selskab e.l. som reel ejer, da det alene
kan være fysiske personer. Dette foreslås præciseret yderligere i be-
mærkningerne.
I forhold til forslagene fra Finans og Leasing samt IFB om, at pålægge
den reelle ejer et ansvar for at give meddelelse til virksomheden om det
reelle ejerskab, så fremgår det af lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, afsnit 2.1.2, at en sådan løsning vurderes at påføre de reelle ejere for
vidtgående administrative byrder. Langt hovedparten af de virksomheder,
som skal registrere reelle ejere, har en meget enkel ejerstruktur, hvorfor
problemstillingen vil være af meget begrænset omfang. Hertil bemærkes,
12/20
at direktivet ikke pålægger ejerne denne pligt, hvorfor det vil udgøre
overimplementering, at pålægge de reelle ejere dette ansvar. Det foreslås
præciseret i lovbemærkningerne, hvordan reglerne om reelle ejere for-
holder sig i forhold til forskellige former for (ejer)aftaler, som virksom-
heden ikke er bekendt med.
I forhold til Jusmedicos bemærkninger om sondringen mellem det legale
og det reelle ejerskab foreslås det præciseret bemærkningerne.
Tidsfrist for registrering
Finansrådet ønsker en præcisering af lovforslagets bestemmelse om, at
oplysninger om reelle ejere skal registreres “hurtigst muligt”, efter at sel-
skabet er blevet bekendt med ændringer, så det er klart, hvad der menes
med “hurtigst muligt”. Danske Advokater har haft lignende bemærknin-
ger.
ISOBRO bemærker, at det vanskeliggør den praktiske administration
unødigt, at fonde ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente
flere dage med at foretage registreringen af dens reelle ejere, herunder
bestyrelsen. ISOBRO har fuld forståelse for hensynet til registrets aktua-
litet, men ser ikke behov for at fastsætte en frist, der er kortere end de 2
uger, der bl.a. følger af registreringspligten i erhvervsfondslovens § 12.
Kommentar
Den foreslåede frist ”hurtigst muligt” stemmer overens med den allerede
gældende og delvis tilsvarende registreringspligt vedrørende legale ejere,
jf. selskabslovens § 58, stk. 1.
Det er fundet nødvendigt at anvende samme forkortede frist for at regi-
strere bestyrelsesmedlemmer i en fond for at kunne opfylde direktivets
bestemmelser, hvorefter bestyrelsesmedlemmer i en fond altid skal regi-
streres som reelle ejere ”hurtigst muligt”. Bemærkningerne har ikke gi-
vet anledning til ændringer.
Kontrol af registreringer
FSR oplyser, at revisor skal give supplerende oplysninger i revisionspå-
tegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på selskabets års-
rapport, hvis revisor konstaterer, at selskabet ikke har forsøgt at identifi-
cere og registrere reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger herom.
FSR ønsker det tydeliggjort, hvorvidt revisor i den forbindelse skal tage
stilling til, om ledelsen har foretaget alle ”rimelige forsøg” hvilket i nogle
situationer kan være vanskeligt og omkostningskrævende. Det anføres
videre, at revisors pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, også omfatter kon-
trol af, at et selskab har foretaget den lovpligtige registrering af ejere og
opbevarer den nødvendige dokumentation. Her skal revisor alene kontrol-
lere ledelsens handlepligt og således ikke efterse selve registreringen og
dokumentationens indhold. FSR ønsker oplyst, om kravene til revisor i
denne situation er de samme i forhold til at kontrollere, om der er foreta-
get rimelige forsøg på identifikation af de reelle ejere.
13/20
Henrik Kain (advokat) bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til nogen
reel administrativ eller lovgivningsmæssig kontrol.
Kommentar
Lovforslaget lægger op til, at revisor udelukkende har pligt til at kontrol-
lere, at virksomheden har foretaget registrering i Erhvervsstyrelsens it-
system og virksomhedens dokumentation for de foretagne forsøg på at
identificere de reelle ejere. Det er således ikke revisors pligt at efterse
indholdet af selve registreringerne og dokumentationen eller at vurdere
om virksomheden har foretaget alle rimelige forsøg på at identificere
reelle ejere. Dette foreslås præciseret i lovbemærkningerne.
I relation til bemærkningen om manglende kontrolindsats kan det anfø-
res, at pligten til at registrere ejere vil være underlagt kontrol fra Er-
hvervsstyrelsen som registreringsmyndighed. Der vil således eksempelvis
kunne udføres stikprøvekontrol af foretagne registreringer, ligesom der
vil kunne sanktioneres for manglende registrering. Bemærkningen har
ikke givet anledning til ændringer.
Særlige bemærkninger om ejerskab af kapitalforeninger, investeringsfor-
eninger og SIKAV'er
IFB ønsker det præciseret i lovteksten, hvorvidt vurderingen af det reelle
ejerskab skal foretages på foreningsniveau eller afdelingsniveau for kapi-
talforeninger og investeringsforeninger og for hele SIKAV’en (selskaber
for investering med kapital, der er variabel). IFB finder videre, at ihæn-
dehaverbeviser bør undtages, da investeringsbeviser i kapitalforeninger,
investeringsforeninger og SIKAV’er kan udstedes som ihændehaverbevi-
ser, hvor det ikke vil være muligt for foreningen eller SIKAV’en at fast-
slå det reelle ejerskab. Endelig påpeger IFB, at investeringsbeviser også
kan være navnenoterede i nominee-ordninger, hvor det ligeledes vil være
praktisk umuligt for foreningen eller SIKAV’en at identificere de reelle
ejere.
Kommentar
Kapitalforeninger, investeringsforeninger og SIKAV’er er juridiske enhe-
der, der består af en række afdelinger, der hver især er økonomiske en-
heder. Afdelingerne er ikke selvstændige juridiske enheder. På baggrund
heraf er det kapitalforeningen, investeringsforeningen eller SIKAV’en,
der er omfattet af forpligtelsen til at indhente, registrere og opbevare
oplysninger om foreningens reelle ejere, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 58 a
i selskabsloven).
Som lovforslagets § 9, nr. 2 (§ 136, stk. 5, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.), og § 10, nr. 2 (§ 14, stk. 3, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.), er formuleret, finder bestemmelserne anvendelse
på henholdsvis kapitalforeningen og investeringsforeningen eller
SIKAV’en. Udgangspunktet i lovgivningen om kapitalforeninger, investe-
ringsforeninger og SIKAV’er er, at bestemmelserne gælder på forenings-
14/20
niveau, såfremt det ikke specifikt fremgår, at de gælder på afdelingsni-
veau. Der ses derfor ikke at være behov for at ændre lovtekstens ordlyd,
men det foreslås præciseret i lovbemærkningerne, at forpligtelsen finder
anvendelse på kapitalforeningen, investeringsforeninger og SIKAV’en
som sådan og ikke på de enkelte afdelinger hver for sig.
Muligheden i lov om investeringsforeninger m.v. for at etablere SIKAV’er
er endnu ikke udnyttet. Hvis der oprettes SIKAV’er, vil de på samme må-
de som investeringsforeninger være omfattet af pligten til at identificere
og indhente oplysninger om de reelle ejere.
Når andele i kapitalforeninger, investeringsforeningen og SIKAV’er er
udstedt som ihændehaverbeviser, er ejerne heraf som udgangspunkt ikke
kendte for foreningen. Tilsvarende kan andele i en kapitalforening eller
en investeringsforening være navnenoteret i en nomineeordning, hvor det
så alene vil være f.eks. navnet på banken, der er kendt for foreningen. Det
vil f.eks. være tilfældet, hvor en udenlandsk investor investerer i en dansk
forening via en udenlandsk bank, der anvender en dansk bank som så-
kaldt subcustodian.
Det er i alle tilfælde kapitalforeningens, investeringsforeningens eller
SIKAV’ens pligt i fornødent omfang at identificere og indhente oplysnin-
ger om de reelle ejere. Selskabet skal foretage alle rimelige forsøg på at
identificere de reelle ejere. Det betyder, at selskabet skal gøre alt, hvad
der kan gøres for at identificere de reelle ejere, medmindre det vurderes
for at være urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det
er således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over
for selskabet, da selskabet i det tilfælde skal forsøge at indhente oplys-
ningerne på anden vis. Hvis det ikke er muligt at indhente oplysningerne,
skal det noteres, hvad selskabet har foretaget sig, og hvorfor det ikke er
muligt at foretage sig yderligere. Tilsvarende gælder for kapitalforenin-
gers, investeringsforeningers og SIKAV’ers forsøg på at identificere evt.
investorer, der ikke har navnenoterede andele i foreningen. Det foreslås,
at omfanget af forpligtelserne til at identificere og indhente oplysninger
om de reelle ejere i disse foreninger præciseres i lovbemærkningerne.
Særlige bemærkninger om ejerskab i forhold til noterede afdelinger i
kapitalforeninger, investeringsforeninger og SIKAV'er
IFB finder det uhensigtsmæssigt og unødvendig byrdefuldt, at kapitalfor-
eninger, investeringsforeninger og SIKAV’er grundet deres struktur med
afdelinger pr. definition ikke kan være omfattet af undtagelsen i § 1, nr. 5
(selskabslovens § 58 a, stk. 5) om selskaber, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller tilsvarende.
Kommentar
De forskellige afdelinger i kapitalforeninger, investeringsforeninger og
SIKAV’er er økonomiske enheder, men ikke selvstændige juridiske enhe-
der. Når der sker børsnotering, er det alene den enkelte afdeling, der
børsnoteres og ikke foreningen/SIKAV’en. En forening/SIKAV kan såle-
15/20
des have afdelinger, der er børsnoterede, og afdelinger, der ikke er børs-
noterede. Da forpligtelsen til at identificere og indhente oplysninger om
de reelle ejere påhviler den juridiske enhed, dvs. foreningen, er det vur-
deringen, at undtagelserne for noterede selskaber ikke i praksis kan finde
anvendelse på de enkelte afdelinger. Dette gælder uagtet, at de børsnote-
rede afdelinger er underlagt reglerne om oplysningskrav i den øvrige
finansielle lovgivning. Disse regler gælder nemlig kun for de konkrete
afdelinger og ikke for foreningen/SIKAV’en som sådan. Bemærkningen
giver ikke anledning til ændringer.
3.3. Offentlig adgang og udlevering af oplysninger
Offentlig adgang til oplysninger
Dansk Erhverv er skeptiske over for at registreret over reelle ejere bliver
offentligt, da det kan besværliggøre tiltrækningen af udenlandsk kapi-
tal/udenlandske investeringer. Det foreslås at afvente, hvordan andre lan-
de vil håndtere spørgsmålet om offentliggørelse.
DI mener, at der med offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere er
tale om en overimplementering af direktivet, der går videre end, hvad der
er formålet med oplysningerne om reelle ejere. Ifølge direktivet er der
udover fri adgang for kompetente myndigheder m.v. krav om, at personer
og organisationer, der kan godtgøre en ”legitim interesse” heri, har ad-
gang til oplysningerne.
Henrik Kain (advokat) anfører, at registreringen af reelle ejere burde lig-
ge hos SKAT. Han mener ikke, at registret skal være offentligt tilgænge-
ligt, da offentliggørelsen kan stride mod Den Europæiske Unions charter
til beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Han anfører desuden, at
offentliggørelse klart nedsætter agtpågivenheden hos involverede tredje-
parter omfattet af hvidvaskloven i forbindelse med pengeoverførsler og
formuetransaktioner. Det gælder især i de tilfælde, hvor der er tale om en
– bevidst – fejlagtig registrering, med det formål at hvidvaske penge.
Kommentar
I forhold til bekymringen om, at et fuldt offentlig register vil besværliggø-
re tiltrækningen af udenlandsk kapital vurderes det, at den udvidede gen-
nemsigtighed om virksomheders forhold, herunder reelle ejere, kan have
den modsatte effekt. Gennemsigtigheden forventes at skabe større tillid til
dansk erhvervsliv og dermed at kunne medvirke til at fremme udenland-
ske investeringer. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.
Med et offentligt tilgængeligt register går lovforslaget længere end kræ-
vet efter direktivet. Det skal hertil bemærkes, at det ifølge direktivet er en
ganske bred kreds, der skal have adgang til registret. Efter direktivets
art. 30, stk. 5, skal som minimum SØIK og andre kompetente myndighe-
der, virksomheder omfattet af hvidvaskloven, der skal udføre ”kend-din-
kunde-procedurer”, samt personer eller organisationer, der kan godtgøre
en legitim interesse, have adgang. Som eksempel på sidstnævnte har
Kommissionen tidligere omtalt bl.a. erhvervsjournalister og andre med
16/20
tilsvarende motivation for at få adgang til registret, hvorfor en begræns-
ning af adgangen til registret, som foreslået af bl.a. DI, i praksis må an-
tages at være af begrænset betydning. Hertil kommer, at det vil være ad-
ministrativt omkostningsfuldt at administrere de nødvendige rettigheder i
forhold til alene at sikre særlige grupper adgang til registret.
Det er hertil aftalt i skattelyaftalen fra december 2014, at registrets op-
lysninger skal være offentligt tilgængelige, under hensyn til direktivets
rammer og personfølsomme oplysninger. Det skal desuden bemærkes, at
fuld offentlighed omkring registret ikke vurderes at medføre byrder for
erhvervslivet. Det vurderes på den baggrund at være hensigtsmæssigt at
lade oplysningerne være offentligt tilgængelige. Bemærkningen har ikke
givet anledning til ændringer.
I forhold til bemærkningerne fra Henrik Kain kan det anføres, at det er
vurderet som hensigtsmæssigt, at lade registret over reelle ejere ligge hos
Erhvervsstyrelsen, da styrelsen allerede i dag håndterer registreringen af
de legale ejere, men også en meget lang række andre oplysninger. De
registrerede oplysninger vil som udgangspunkt være offentligt tilgængeli-
ge. Det vurderes dog ikke, at offentliggørelsen sker i strid med Den Eu-
ropæiske Unions charter til beskyttelse af personfølsomme oplysninger,
da registret ikke vil udstille personfølsomme oplysninger, så som f.eks.
CPR-nummer eller udenlandske personidentifikationsoplysninger. Lige-
ledes skal det fremhæves, at lovforslaget indeholder mulighed for, at op-
lysninger om en reel ejer kan undtages fra offentliggørelse, hvis det kon-
kret vurderes, at vedkommendes sikkerhed e.l. kan være i fare.
I forhold til bemærkningen om, at offentliggørelse nedsætter agtpågiven-
heden hos virksomheder omfattet af hvidvasklovens kend-din-kunde pro-
cedurer, skal det bemærkes, at der sideløbende med dette lovforslag fort-
sat er en selvstændig pligt i hvidvaskloven til bl.a. at identificere reelle
ejere i virksomhedskunder. Agtpågivenheden sikres her ved, at der i for-
bindelse med kend-din-kunde procedurer ikke udelukkende kan benyttes
oplysninger fra det kommende register over reelle ejere. Bemærkningerne
har ikke givet anledning til ændringer.
Udlevering af oplysninger til offentlige myndigheder
Advokatrådet ønsker, at det i lovforslaget nærmere kvalificeres, hvornår
en myndighed kan kræve oplysninger udleveret og til hvilke formål, da
virksomhedernes pligt til på anmodning at give oplysninger til offentlige
myndigheder med henblik på myndigheds- eller kontrolopgaver er meget
bredt formuleret og efterlader myndighederne et vidt spillerum i forhold
til at kræve oplysninger udleveret.
Kommentar
Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke arbejdet med bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering, men også at dæmme op for skatteunddra-
gelse og anden økonomisk kriminalitet. I den forbindelse er myndighe-
dernes kontrol- og tilsynsarbejde en vigtig del. Det er ikke muligt på for-
17/20
hånd at forudse, inden for hvilke myndigheders arbejdsområder økono-
misk kriminalitet kan forekomme, bl.a. fordi metoder og fremgangsmåder
inden for økonomisk kriminalitet hele tiden ændrer sig, og formålet med
lovforslaget vil således ikke kunne opfyldes, hvis forslaget begrænser
adgangen til at anmode om oplysninger om reelle ejere til bestemte myn-
digheder eller mere specifikke tilsyns- og kontrolopgaver. Det er ligele-
des vigtigt at være opmærksom på, at offentlige myndigheder, som kan
efterspørge oplysninger om reelle ejere, skal bruge disse i forbindelse
med deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver i henhold til lov-
givning, og det skal således konkret begrundes, hvorfor oplysningerne
kræves udleveret. Det vurderes ikke nødvendigt at præcisere, hvornår der
skal udleveres oplysninger, men det foreslås at præcisere lovteksten, så
det tydeligere fremgår, hvilke oplysninger, der konkret kan anmodes om.
3.4. Ikrafttræden
DI mener, at da loven implementerer et for virksomhederne bebyrdende
EU-direktiv, bør lovens ikrafttræden fastsættes til den 26. juni 2017, som
er direktivets implementeringsfrist. Dette er tæt på den 1. juli, som rege-
ringen har udpeget som en af de to årlige datoer, hvor hovedparten af den
erhvervsretlige regulering skal træde i kraft.
FSR opfordrer Erhvervsstyrelsen til at anvende en løsning for ikrafttræ-
delse svarende til den, der blev anvendt i forbindelse med Det Offentlige
Ejerregister, som først åbnede for indberetninger (15. december 2014),
hvorefter der gik op til 6 måneder (15. juni 2015), før offentligheden
havde adgang til de registrerede oplysninger.
Finansrådets ønsker, at loven tidligst træder i kraft samtidig med, at æn-
dringerne i hvidvaskloven efter 4. hvidvaskdirektiv træder i kraft, således
at der ikke skal anvendes forskellige definitioner af begrebet reelle ejere i
en overgangsperiode.
Landbrug & Fødevarer anbefaler at loven sættes i kraft, når indberet-
ningssystemet er fuldt funktionsdygtigt, og på en måde så virksomheder-
ne får tilstrækkelig tid til at forberede sig på indberetningen. De håber
endvidere, at ikrafttrædelsen vil følge en af de to årlige faste ikrafttrædel-
sesdatoer.
Kommentar
Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 26. juni 2017.
Det fremgår af skattelyaftalen, at den nødvendige lovgivning til etable-
ring af et register over reelle ejere forventes fremsat i efteråret 2015. Der
lægges op til, at de nødvendige ændringer gennemføres med et lov-
forslag, som fremsættes i december måned 2015.
Det nye it-system til brug for den krævede registrering af reelle ejere skal
udvikles, før det kan tages i brug. Ikrafttræden ved senere bekendtgørelse
er derfor vurderet som den mest hensigtsmæssige løsning.
18/20
Lovændringen vil så vidt muligt blive forsøgt sat i kraft på en af de to
faste ikrafttrædelsesdatoer. Hvis det skal være muligt at benytte den
kommende registreringsløsning senest den 26. juni 2017, vil det betyde
at, lovændringen skal sættes i kraft den 1. januar 2017. Systemet vil even-
tuelt herefter kunne sættes i drift på en senere dato. Den reelle ikrafttræ-
den af de nye bestemmelser forventes at være stort set sammenfaldende
med implementeringsfristen i 2017.
Det vil i forbindelse med ikrafttræden af lovændringen og brugen af det
kommende it-system blive vurderet, om den tidligere benyttede frem-
gangsmåde med en overgangsperiode mellem registreringstidspunkt og
offentliggørelse vil være hensigtsmæssig.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.
3.5. Øvrige forhold
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
DI anfører, at beskrivelsen af konsekvenserne for erhvervslivet bør inklu-
dere de nye pligter for revisor, som er beskrevet på lovforslagets side 29,
og som vil øge omkostningerne for virksomhederne. Det bør endvidere
præciseres, om disse udgifter indgår i den gennemførte AMVAB-måling.
Kommentar
Det er tidligere vurderet som værende en meget begrænset administrativ
byrde, at revisorerne fremover skal påse, at reelle ejere er registreret, og
at der er opbevaret nødvendig dokumentation. Dette skyldes, at der i
henhold til definitionen på reelle ejere kun vil være tale om et begrænset
antal personregistreringer, og da det af lovbemærkningerne direkte
fremgår, at det alene er selve registreringen og ikke dens rigtighed, som
skal efterprøves. Forholdet foreslås dog præciseret i afsnittet om admini-
strative byrder.
Anvendelse af registret
Finans og Leasing anfører, at man bør kunne være fuldt ud complient
med hvidvaskreglerne, hvis man anvender oplysninger i registeret. Fi-
nansrådet anfører, at lovforslaget nævner, at de omfattede virksomheder
og personer i henhold til hvidvaskloven ikke alene kan henholde sig til
oplysninger i registret. I forhold til det gør Finansrådet opmærksom på, at
et sådant krav ikke fremgår af den nugældende hvidvasklov.
Kommentar
Det fremgår direkte af artikel 30, stk. 8, i 4. hvidvaskdirektiv, at de omfat-
tede virksomheder og personer ikke alene må henholde sig til oplysninger
i registret, når de udfører de lovpligtige procedurer. Det er korrekt, at et
sådan krav ikke fremgår af den nugældende hvidvasklov. Artikel 30, stk.
8, gennemføres med dette lovforslag, hvorfor det fremadrettet vil være
som beskrevet i lovforslaget. Det forventes at det også af den kommende
hvidvasklov vil fremgå, at der ikke i forbindelse med kend-din-kunde pro-
19/20
cedurer udelukkende kan benyttes oplysninger fra registret. Bemærknin-
gerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Forholdet til lov om finansiel virksomhed
Finansrådet anfører, at henvisningen til lov nr. 453 af 10. juni 2003 i lov-
bemærkningerne s. 49 og kravet om, at virksomheder for at kunne få til-
ladelse til at drive finansiel virksomhed efter loven skal være aktieselska-
ber, ikke ses at være relevant for bestemmelsen, da henvisningen ikke
behandler spørgsmålet om spare-og andelskassers reelle ejer.
Kommentar
Afsnittet med reference til lov nr. 453/2003 vedrører ikke direkte begrebet
reelle ejere, men det er vurderingen, at afsnittet bidrager til forståelsen af
konsekvenserne af de nye regler for spare- og andelskasser, der er omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse. Der foreslås derfor ikke ændringer i
afsnittet.
Forholdet til persondataloven
Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en oplysning om forsøg på
identifikation af reelle ejere som udgangspunkt er en almindelig person-
oplysning, jf. persondatalovens § 6, men at det i visse situationer vil kun-
ne være en oplysning om strafbare forhold, jf. persondatalovens § 8. Da-
tatilsynet gør opmærksom på, at reglerne i persondataloven skal iagttages
ved behandling af denne slags oplysninger.
Kommentar
Det er korrekt, at der ved registreringen af reelle ejere vil blive behandlet
oplysninger, der er følsomme eller fortrolige (herunder også om strafba-
re forhold) i henhold til persondatalovgivningen. Det vil blive præciseret
i lovbemærkningerne, at hvis der konkret er tale om sådanne oplysninger,
skal de foreslåede regler opfattes som en fravigelse af persondataloven.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. oktober 2015 til den 17.
november 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
nisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, AgroSkat ApS, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bryggerifor-
eningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier,
Cevea, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit
A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske
Bogholdere, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Kooperative Fællesforbund, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
20/20
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlederne, Energitilsynet, Fi-
nans & Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsik-
ring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet – NNF, Grønlands Selv-
styre, GXG Markets A/S, HK Handel, HK – Landsklubben Danmarks
Domstole, Horesta, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, IT-
branchen, IT-Universitet i København, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation ISOBRO, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universi-
tet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lands-
skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale
Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Politi-
forbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Revisortilsynet, Rigs-
advokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Samtlige byretter,
SEGES, SRF Skattefagligforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsret-
ten, Vestre Landsret, VP Securities A/S, Østre Landsret, Aalborg Univer-
sitet og Aarhus Universitet.
4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-
ger til lovforslaget:
1. Advokatrådet
2. Danmarks Rederiforening
3. Danske Advokater
4. Dansk Erhverv
5. Datatilsynet
6. DI
7. Erhvervsorganisationen Ejerlederne
8. Finans og Leasing
9. Finansrådet
10. Foreningen Freelance Bogholdere
11. Forsikring & Pension
12. FSR – danske revisor
13. FTF
14. Henrik Kain
15. Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
16. Investeringsfondsbranchen (IFB)
17. Jusmedico Advokatfirma
18. Landbrug & Fødevarer
19. Lokale Pengeinstitutter
20. Søren Friis Hansen


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 94 Bilag 1
Offentligt