L 31 - svar på spm. 7 om ministerens kommentar til henvendelse af 15/12-2015 fra Rejsearbejdere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgsmål 5, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 7 til L31.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L31/spm/7/svar/1288007/1582060.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 17. december 2015 Sagsnr. 2015 - 6177 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L -31 - bilag 9), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. december 2015 fra Rejsearbej- dere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgsmål 5, jf. L 31 - bilag 9.” Endeligt svar: Jeg henviser til vedlagte svar på TRU spørgsmål 130 af 17. december 2015. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 31 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Svar på TRU spørgsmål 130.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L31/spm/7/svar/1288007/1582252.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 17-12-2015 Sagsnr. 2015 - 6177 Folketingets Transport- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 19. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 130 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 130: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. november 2015 fra Rejsearbej- dere.dk om manglende inddækning af en byggeplads i Haderslev, jf. TRU alm. del - bilag 55.” Endeligt svar: Jeg har i forbindelse med besvarelsen spørgsmål 2 til L 31 af 2. december 2015 bedt Arbejdstilsynet besvare henvendelsen fra rejsearbejdere.dk for så vidt angår den konkrete byggeplads i Haderslev. Arbejdstilsynet oplyste følgende, som jeg fortsat kan henholde mig til: ”Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen fire gange imellem den 29. oktober og den 18. november 2015 for at føre tilsyn med, om arbejdet på byggepladsen blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med baggrund i arbejdsmiljø- lovgivningen. Det er arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen at sik- re, at stilladset kan anvendes forsvarligt i forhold til det arbejde, der skal udføres fra stilladset. Det gælder også, at der skal være sikret forsvarligt mod, at affald eller materialer kan falde ned fra stilladset og ramme arbejdsgiverens ansatte. For så vidt angår fordelingen af myndighedsansvar gælder det, at arbejdsmiljølov- givningen regulerer sikkerhed og sundhed ved udførelsen af arbejde. Derimod er reguleringen af privatpersoners sikkerhed og sundhed, fx ved deres færdsel i nær- heden af stilladser, ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, og myndighedsudø- velsen udføres derfor ikke af Arbejdstilsynet. Der er således en klar skillelinje mel- lem arbejdsmiljølovgivningen, der håndhæves af Arbejdstilsynet, og anden lovgiv- ningen, der håndhæves af andre myndigheder. Det kan endvidere oplyses, at Arbejdstilsynet ved det første besøg den 29. oktober ikke konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har i forbindelse med de to efterfølgende besøg konstateret i alt fire forskellige overtræ- delser af arbejdsmiljølovgivningen, der resulterede i strakspåbud med fokus på at beskytte ansatte. Ved det seneste besøg er der ikke konstateret yderligere overtræ- delser af arbejdsmiljølovgivningen.” Derudover kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 5 til L 31 af 10. december 2015. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 31 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 Jeg har endvidere bedt Transport- og Bygningsministeriet kommentere på de dele af henvendelsen fra rejsearbejdere.dk, der omhandler bygningsreglementet. Der op- lyses i den forbindelse følgende: ”Det følger af byggelovens § 2, at byggeloven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, ændringer i eksisterende bebyggelse, ændringer i benyttelse, ned- rivning, m.v. Med lovens bebyggelsesbegreb forstås bygninger, mure, konstruktio- ner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. Loven finder også anvendelse på trans- portable konstruktioner, som gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, jf. § 2, stk. 3. Udgangspunktet for de omfattede typer af bebyggelse er, at der skal sø- ges om byggetilladelse ved kommunalbestyrelsen, før de lovligt kan opstilles, jf. byggelovens § 16, stk. 1. Af byggelovens § 3 følger, at det kan fastsættes i bygningsreglementet, at loven ik- ke eller kun delvist skal finde anvendelse på visse bebyggelsestyper. Bestemmelsen er udmøntet i bygningsreglementet, kapitel 1.2. Det følger af bygningsreglementet, kapitel 1.2, stk. 6, at transportable konstruktio- ner, fx stilladser, der opstilles i forbindelse med udførelse af et byggearbejde, kun er omfattet af bygningsreglementets regler i kapitel 4.7. Det betyder, at der ikke er krav om byggesagsbehandling for disse konstruktioner. Det fremgår af kapitel 4.7, stk. 1, at en byggeplads skal indrettes, så der ikke opstår gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private veje og fortovsarealer. For vejledning om, hvordan dette krav kan opfyldes, henvises der til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder samt bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts, som hører under Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet. Det er den stedlige kommunalbe- styrelse, der er bygningsmyndighed for regler omfattet af byggeloven.’’ Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen