Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18115

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L31/20151_L31_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
    (Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straf og offentliggørelse af
    arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslisten har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til
    1. behandling den 3. november 2015. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28.
    august 2015 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
    lag 21 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 29. oktober
    2015 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne hørings-
    svar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udval-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra Rejsearbejdere.dk.
    Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
    teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Rejsearbejdere.dk mundtligt over for ud-
    valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
    steren til skriftlig besvarelse. Spørgsmål 1-5 er besvaret, og
    spørgsmål 6 forventes besvaret inden 2. behandling. Udval-
    get har ydermere stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, der forventes besvaret inden 2. behand-
    ling.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforsla-
    get til vedtagelse og vil stemme hverken for eller imod de
    stillede ændringsforslag.
    Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
    udvalget er grundlæggende positivt indstillet over for En-
    hedslistens ændringsforslag om at hæve bøderne for over-
    trædelser af arbejdsmiljølovgivningen. ALT og SF mener
    imidlertid, at væsentlige ændringer af reglerne bør besluttes
    i forbindelse med en eventuel generel revision af lovgivnin-
    gen, hvor der er mulighed for, at flere elementer på arbejds-
    miljøområdet kan vurderes samlet.
    Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til vedta-
    gelse med de stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget anfører, at æn-
    dringsforslagene handler om at skærpe straffen for overtræ-
    delse af arbejdsmiljølovgivningen bl.a. ved at lægge vægt på
    virksomhedens omsætning og ved at indføre høringsret og
    kommentarret for arbejdsmiljørepræsentanter i relation til
    påbud og efterkommelse heraf.
    Enhedslisten støtter lovforslaget og bemærkningerne her-
    til, som indebærer, at bødeforhøjelsen for skærpende og sær-
    lig skærpende omstændigheder fordobles, at området for
    særlig skærpende omstændigheder udvides med, at der for
    flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået
    fare herfor, eller at den pågældende fysiske eller juridiske
    person inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtræ-
    delse af arbejdsmiljølovgivningen, og at bøden efter forhø-
    jelse som følge af skærpende og særlig skærpende omstæn-
    digheder herefter differentieres efter antallet af ansatte i
    Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2015-16
    AX018115
    virksomheden. Enhedslisten ønsker dog at præcisere, at bø-
    deniveauet i lovforslaget bør hæves, så niveauet som mini-
    mum er det dobbelte af de af regeringen foreslåede bøde-
    størrelser.
    Enhedslisten foreslår derfor følgende:
    – Grundbøden på 20.000 kr. ved grove overtrædelser for-
    højes til 40.000 kr. Dermed vil bøden for overtrædelser,
    hvor der er alvorlig personskade eller død, blive hævet
    til 80.000 kr.
    – Grundbøden på 40.000 kr. ved særlig grove overtrædelse
    forhøjes til 80.000 kr. Dermed vil bøden for overtrædel-
    ser, hvor der er alvorlig personskade eller død, blive hæ-
    vet til 160.000 kr.
    – Bødeforhøjelsen ved skærpende omstændinger, som ef-
    ter lovforslaget hæves fra 5.000 til 10.000 kr., forhøjes
    til 20.000 kr.
    – Bødeforhøjelsen ved særlig skærpende omstændigheder,
    som efter lovforslaget bl.a. omfatter gentagelsestilfælde,
    og som efter lovforslaget hæves med 10.000 kr. til
    20.000 kr., forhøjes til 40.000 kr.
    Enhedslisten foreslår, at de forhøjede bøder – hvor der er
    taget højde for overtrædelsens grovhed – efterfølgende dif-
    ferentieres efter den foreliggende differentieringsmodel,
    hvorved der tages højde for antallet af ansatte i virksomhe-
    derne. Det vil f.eks. betyde, at i en sag, hvor der er tale om
    en særlig grov overtrædelse med alvorlig personskade, én
    skærpende omstændighed og én særlig skærpende omstæn-
    dighed, vil bøden udgøre 440.000 kr. for en virksomhed
    med 100 ansatte eller flere. Dertil kommer så eventuel hen-
    syntagen til virksomhedens omsætning, jf. det stillede æn-
    dringsforslag herom, som efter forslagsstillerens opfattelse
    skal resultere i, at bøde for påført legemsskade eller død skal
    udgøre ca. ½-1 måneds omsætning.
    Alternativets medlemmer og Socialistisk Folkepartis
    medlem af udvalget er grundlæggende positivt indstillet
    over for Enhedslistens ændringsforslag om at hæve bøderne
    for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Partierne me-
    ner imidlertid, at væsentlige ændringer af reglerne bør be-
    sluttes i forbindelse med en eventuel generel revision af lov-
    givningen, hvor der er mulighed for, at flere elementer på
    arbejdsmiljøområdet kan vurderes samlet.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af et mindretal (EL):
    Til titlen
    1) I titlen indsættes efter »skærpet tilsyn,«: »høring af an-
    satte,«.
    [Konsekvensændring]
    Til § 1
    2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 18 affattes således:
    »§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes ar-
    bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
    vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i
    virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil-
    jøorganisation, inden arbejdsgiveren afgiver høringssvar i
    forhold til de afgørelser, som Arbejdstilsynet påtænker at
    træffe, og de påbud, som Arbejdstilsynet påtænker at afgive
    skriftligt, med undtagelse af påbud efter § 77, stk. 2. Når Ar-
    bejdstilsynet har truffet afgørelse og afgivet påbud, har ar-
    bejdsgiveren pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræ-
    sentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende
    område eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder,
    der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, be-
    kendt med afgørelserne og påbuddene.
    Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre andre arbejds-
    miljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter
    anmodning herom, bekendt med de afgørelser, som Arbejds-
    tilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skrift-
    ligt har afgivet, jf. § 78.
    Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes ar-
    bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
    vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i
    virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil-
    jøorganisation, inden arbejdsgiveren giver en tilbagemelding
    til Arbejdstilsynet om, at afgørelser og påbud helt eller del-
    vis er efterkommet.««
    [Ret for arbejdsmiljørepræsentanter og andre ansatte til at
    blive hørt om arbejdsgiverens høringssvar og tilbagemeldin-
    ger på påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet]
    3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »02. Efter § 18 indsættes:
    »§ 18 a. Arbejdsgiveren skal give de ansatte mulighed for
    at tale med Arbejdstilsynet under tilsynets besøg, uden at le-
    delsen er til stede.««
    [Ret for de ansatte til at tale med Arbejdstilsynet, uden at le-
    delsen er til stede]
    4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    »03. I § 76 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsy-
    nets udøvelse tale med de ansatte, uden at ledelsen er til ste-
    de.««
    [Ret for Arbejdstilsynets til at tale med de ansatte, uden at
    ledelsen er til stede]
    5) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
    »04. I § 82, stk. 1, ændres »Medmindre højere straf er for-
    skyldt efter den øvrige lovgivning,« til: »Medmindre højere
    2
    straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, herunder efter
    straffelovens kapitel 25,«.«
    [Arbejdsgivere, som ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven
    er skyld i, at ansatte påføres legemsskade eller død, straffes
    efter straffelovens kapitel 25 om »Forbrydelse mod liv og
    legeme«]
    6) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
    »05. I § 82, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »virksomhedens
    størrelse«: »og omsætning«.«
    [Virksomhedens omsætning indgår ved bødens udmåling]
    7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
    »06. I § 82 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
    »Stk. 10. Den, hvis straf udmåles efter stk. 2 eller 5, jf.
    stk. 1, kan ved dom frakendes retten til fortsat at udøve virk-
    somhed efter straffelovens § 79, stk. 2-4.««
    [Indførelse af mulighed for rettighedsfrakendelse]
    8) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
    »07. I § 82 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
    »Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
    opgørelse af virksomheders omsætning, jf. § 82, stk. 6.««
    [Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksom-
    hedens omsætning]
    Til § 2
    9) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet
    for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 05.«
    [Bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for
    inddragelse af virksomhedens omsætning ved udmåling af
    bøder]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1-9
    Enhedslisten ønsker at skærpe straffene for overtrædelse
    af arbejdsmiljøloven. Den gældende arbejdsmiljølov og det
    fremsatte lovforslag handler i praksis kun om bødestraffe,
    da der endnu ikke har været idømt frihedsstraf for overtræ-
    delse af arbejdsmiljøloven.
    Enhedslisten hilser en forhøjelse af bøderne velkommen,
    men stigningerne er alt for lave, og det er påfaldende, at fri-
    hedsberøvelse endnu ikke er bragt i anvendelse ved de dan-
    ske domstole, når en arbejder er blevet slået ihjel på grund
    af for dårligt arbejdsmiljø.
    Enhedslisten mener, at bøderne for manglende overhol-
    delse af arbejdsmiljøloven skal følge de principper, der gæl-
    der for spirituskørsel. Her følger bødestørrelsen såvel lov-
    overtrædelsens omfang som lovovertræderens indkomst. Det
    princip ønsker EL overført til virksomhederne, hvor virk-
    somheder med stor omsætning og mange ansatte skal have
    store bøder. Det skal gøre ondt på økonomien ikke at sikre
    et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
    Endvidere skal virksomheder i gentagelsestilfælde have
    endnu større bøder. I grove tilfælde og ved gentagne bøder
    skal ejeren fratages retten til at drive virksomhed. Hvis der
    er tale om en arbejdsleder, som gentagne gange er skyld i
    påbud fra Arbejdstilsynet, skal denne fratages retten til at
    fungere som arbejdsleder. Loven skal sikre de ansatte, at
    farlige personer i arbejdsmiljølovens forstand ikke driver el-
    ler leder virksomheden og dens drift.
    Ad nr.1
    Ændringen er en konsekvens af forslaget om tilføjelse af
    bestemmelser om høringsret for arbejdsmiljørepræsentanter
    m.fl. i ændringsforslag nr. 2.
    Ad nr. 2
    Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skal der indføres en
    høringsret til de ansattes arbejdsmiljørepræsentant. Denne
    høringsret skal også gælde ved virksomhedens tilbagemel-
    ding til Arbejdstilsynet om overholdelse af påbuddet. Dette
    er særlig vigtigt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Endvi-
    dere skal der være en kommentarret til arbejdsmiljørepræ-
    sentanten, hvis denne ikke har været til stede under Arbejds-
    tilsynets besøg.
    Den nuværende § 18 fastætter arbejdsgiverens pligt til at
    gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræ-
    sentanter inden for vedkommende område bekendt med Ar-
    bejdstilsynets afgørelser og påbud.
    Det foreslås, at bestemmelsen opdeles og udvides, såle-
    des at det kommer til at fremgå af stk. 1, at de ansattes ar-
    bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter ikke alene
    skal gøres bekendt med Arbejdstilsynets afgørelser og på-
    bud, men også skal høres, inden Arbejdstilsynet træffer af-
    gørelse og afgiver påbud, medmindre der er tale om forbud.
    I forbudssituationer standser Arbejdstilsynet arbejdet straks,
    fordi det skønnes, at der er tale om en overhængende, bety-
    delig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.
    Ifølge forvaltningsloven skal arbejdsgiveren høres, inden
    Arbejdstilsynet træffer afgørelse, fordi arbejdsgiveren er
    part i sagen. Det foreslås, at arbejdsgiveren som led i denne
    høring skal sørge for at høre de ansattes arbejdsmiljørepræ-
    sentanter og tillidsrepræsentanter, inden arbejdsgiveren afgi-
    ver sit høringssvar til Arbejdstilsynet. På den måde sikres
    det, at repræsentanterne får mulighed for at kommentere hø-
    ringssvaret, og at arbejdsgiveren inddrager kommentarerne,
    før arbejdsgiveren svarer Arbejdstilsynet.
    Det foreslås endvidere at udvide bestemmelsen, således
    at det ikke alene er de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter
    og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område,
    der skal høres over og gøres bekendt med Arbejdstilsynets
    afgørelser og påbud, men også en repræsentant for de ansat-
    te i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejds-
    miljøorganisation.
    Bestemmelsen i det foreslåede § 18, stk. 2, svarer til den
    nuværende bestemmelse i § 18, 2. pkt., og foreslås ikke
    ændret.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 18,
    stk. 3, hvorefter arbejdsgiveren får pligt til at høre de ansat-
    tes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter eller
    en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har
    pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden arbejds-
    3
    giveren melder tilbage til Arbejdstilsynet, at afgørelsen eller
    påbuddet er efterkommet. På denne måde sikres det, at re-
    præsentanterne høres og får mulighed for at kommentere
    den tilbagemelding, der gives, og at arbejdsgiveren inddra-
    ger kommentarerne, inden tilbagemeldingen sendes til Ar-
    bejdstilsynet. Dette er særlig vigtigt ved tilbagemeldinger på
    afgørelser om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, da pro-
    blemer og løsninger inden for det psykiske arbejdsmiljø
    sjældent kan ses med det blotte øje. Det vurderes ikke at væ-
    re nødvendigt at høre repræsentanterne, hvis arbejdsgiveren
    ikke giver en tilbagemelding, idet Arbejdstilsynet så vil føl-
    ge op på sagen.
    Ad nr. 3
    Arbejdstilsynet skal under besøg kunne tale med en an-
    sat, uden at ledelsen kan overhøre samtalen.
    Det følger af den nuværende § 11 a, at Arbejdstilsynet
    ved besøg i virksomheden normalt skal tage kontakt til rele-
    vante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejds-
    miljøorganisationen, og at disse har fri adgang til at forelæg-
    ge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Ar-
    bejdstilsynet.
    I forlængelse heraf og for at udvide rettighederne for bå-
    de de ansatte og repræsentanterne foreslås det, at der indsæt-
    tes en bestemmelse i loven, hvorefter de ansatte får ret til at
    tale med Arbejdstilsynet under tilsynets besøg, uden at le-
    delsen er til stede.
    Ad nr. 4
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 76,
    hvorefter Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets
    udøvelse kan tale med de ansatte, uden at ledelsen er til ste-
    de. Arbejdstilsynet kan have behov for at tale med de ansat-
    te, uden at ledelsen overhører samtalen, f.eks. i forbindelse
    med gruppesamtaler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.
    Når Arbejdstilsynet taler med de ansatte, uden at ledelsen er
    repræsenteret, er det vigtigt, at arbejdsgiveren efterfølgende
    høres over det, som de ansatte har oplyst.
    Ad nr. 5
    Enhedslisten mener, at skade på legeme og død som føl-
    ge af manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven, skal un-
    derlægges de samme retsprincipper, som gælder i straffelo-
    ven for vold og drab, når det gælder arbejdsgiverens person-
    lige ansvar. Det er stødende for retsbevidstheden, at vold på
    et værtshus giver ubetinget fængsel, mens et dårligt arbejds-
    miljø, som man er bevidst om, og som medfører død eller
    invaliditet, kun medfører en lille bøde. Derfor skal ansvaret
    placeres og straffen være hård.
    Ad nr. 6, 8 og 9
    Ændringsforslagene skal medføre, at der ved udmåling af
    bøden for overtrædelse af arbejdsmiljøloven lægges vægt på
    virksomhedens omsætning. Bøderne for påført legemsskade
    og død skal ligge på ca. ½-1 måneds omsætning.
    Omsætning er ikke et klart defineret begreb i alle virk-
    somhedsformer. Virksomheder, der er omfattet af regn-
    skabsloven, dvs. anparts- og aktieselskaber, skal offentlig-
    gøre deres omsætning, og oplysning om deres omsætning er
    tilgængelig mod betaling på www.cvr.dk. Omsætningen for
    sådanne virksomheder lader sig derfor fremsøge og vil kun-
    ne indgå i vurderingen.
    I relation til andre virksomhedsformer er det imidlertid
    mere vanskeligt at pege på, hvad der skal indgå som omsæt-
    ning, da det ikke er en almindeligt tilgængelig oplysning.
    Nystartede virksomheder skal først anmelde deres om-
    sætning efter 1 års drift. Det er derfor nødvendigt at under-
    søge, hvordan bøder skal håndteres, indtil første regnskab
    foreligger.
    For enkeltmandsejede virksomheder/personligt ejede
    virksomheder indeholder indkomstregisteret alene de oplys-
    ninger, som fremgår af lønsedlen. Her fremgår omsætning
    ikke, ligesom registeret ikke indeholder oplysning om virk-
    somhedens navn. Det er derfor nødvendigt at undersøge,
    hvordan oplysninger om omsætningen for enkeltmandsejede
    virksomheder eller personligt ejede virksomheder ellers kan
    indhentes.
    Mange arbejdsgivere er offentlige virksomheder, herun-
    der kommuner og regioner. Offentlige virksomheder har ty-
    pisk ikke en egentlig omsætning. Det er derfor nødvendigt at
    afklare, hvad der skal lægges vægt på ved udmåling af bøder
    til offentlige virksomheder på baggrund af omsætning, f.eks.
    om driftsbevillingen vil være et retvisende tal.
    En afklaring af, hvordan omsætningsbegrebet kan define-
    res entydigt, vil være en forudsætning for en ensartet anven-
    delse af sanktionsbestemmelsen. Det foreslås derfor, at be-
    skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
    regler for, hvordan en virksomheds omsætning opgøres.
    Samtidig foreslås det, at bestemmelsen om inddragelse af
    virksomhedens omsætning ved udmåling af bøder ikke træ-
    der i kraft sammen med resten af lovforslagets bestemmel-
    ser, men sættes i kraft af beskæftigelsesministeren. Det for-
    udsættes, at bestemmelsen sættes i kraft samtidig med udste-
    delsen af en bekendtgørelse om opgørelse af virksomheders
    omsætning med hjemmel i den foreslåede affattelse af § 82,
    stk. 10.
    Ad nr. 7
    Det er hensigten, at ændringsforslaget skal medføre, at
    arbejdsgivere, som gentagne gange eller i grove tilfælde for-
    bryder sig mod arbejdsmiljøloven, skal kunne fradømmes
    retten til at drive virksomhed og virke som arbejdsledere.
    De almindelige regler om frakendelse af retten til at drive
    virksomhed ved strafbart forhold fremgår af straffelovens §§
    78 og 79. Bestemmelserne skal ses i lyset af grundlovens §
    74, hvorefter alle indskrænkninger i den fri og lige adgang
    til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal
    hæves ved lov.
    Efter straffelovens § 78, stk. 1, medfører strafbart forhold
    ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksom-
    hed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbe-
    vis. Efter bestemmelsens stk. 2 kan en person, der er dømt
    for strafbart forhold, dog udelukkes fra at udøve virksom-
    hed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller god-
    kendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
    gende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
    Efter straffelovens § 79, stk. 2, kan den, som udøver virk-
    somhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation el-
    ler godkendelse, frakendes retten til fortsat at udøve den på-
    gældende virksomhed eller til at udøve den under visse for-
    mer, såfremt det udviste strafbare forhold begrunder en nær-
    4
    liggende fare for misbrug af stillingen. Efter samme regel
    kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af
    en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at
    hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-
    telser. Frakendelsen sker efter straffelovens § 79, stk. 3, på
    tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil videre.
    Det foreslås, at frakendelse af retten til at drive virksom-
    hed kan ske efter straffelovens § 79, stk. 2. Derved vil der
    kunne ske frakendelse både over for virksomheden og over
    for eventuelle deltagere i ledelsen af en sådan virksomhed.
    Med henblik på at afgrænse de strafbare forhold, der kan
    føre til rettighedsfrakendelse, foreslås adgangen til rettig-
    hedsfrakendelse knyttet op på de eksisterende bestemmelser
    om forhøjet straf og særlig skærpende omstændigheder, som
    afgrænser de grove eller gentagne overtrædelser af loven.
    Disse bestemmelser omfatter arbejdsmiljølovens § 82,
    stk. 2, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,
    hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig per-
    sonskade eller døden til følge, samt den i lovforslaget fore-
    slåede affattelse af § 82, stk. 5, hvorefter det anses som en
    særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
    er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til
    følge, jf. stk. 2, at der for unge under 18 år er sket skade på
    liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1, at
    der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller
    opstået fare herfor, eller at den pågældende fysiske eller ju-
    ridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for grov
    overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
    Det foreslås, at frakendelsen sker ved dom for en periode
    på mellem 1 og 5 år, eller indtil videre. I det omfang fraken-
    delsen sker indtil videre, vil spørgsmålet om fortsat udeluk-
    kelse fra den pågældende virksomhed efter straffelovens §
    79, stk. 3, efter 5 års forløb kunne indbringes for retten efter
    de i straffelovens § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige
    omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
    indbringelse for retten sker, inden den nævnte 5-årsfrist er
    udløbet.
    Retten vil endvidere efter straffelovens § 79, stk. 4, under
    behandlingen af sagerne ved kendelse kunne udelukke den
    pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er en-
    deligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at
    anke ikke har opsættende virkning.
    Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
    Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL)
    Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
    Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    5
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 31
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-
    sesministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 4/11-2015 fra Rejsearbejdere.dk samt anmodning om
    foretræde vedr. L 31
    5 Henvendelse af 17/11-2015 fra Rejsearbejdere.dk om uddybende be-
    mærkninger til foretræde d. 18/11-2015 om L 31.
    6 Henvendelse af 3/12-2015 fra Rejsearbejdere.dk om kommentarer til
    ministerens besvarelse af spørgsmål 2
    7 1. udkast til betænkning
    8 2. udkast til betænkning
    9 Henvendelse af 15/12-2015 fra Rejsearbejdere.dk om kommentarer til
    ministerens besvarelse af spørgsmål 5
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 31
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/11-2015 fra Rej-
    searbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 17/11-2015 fra
    Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om en evaluering af den hidtidige indsats med risikobaseret til-
    syn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be-
    skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 3/12-2015 fra Rej-
    searbejdere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgs-
    mål 2, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til justits-
    ministeren
    7 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 15/12-2015 fra
    Rejsearbejdere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af
    spørgsmål 5, til beskæftigelsesministeren
    6