Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18113

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L61/20151_L61_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
    brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love
    (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var
    til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. oktober
    2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 18.
    Den 19. november og den 1. december 2015 sendte skatte-
    ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
    udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Thomas Fals,
    FDEL – Forenede Danske El-bilister
    KPMG Acor Tax og
    Partnerskabet for brint og brændselsceller.
    Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
    skriftlige henvendelser.
    Deputationer
    Endvidere har FDEL – Forenede Danske El-bilister
    mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
    lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V og RV) indstiller lovforsla-
    get til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL, LA, ALT, SF og KF) indstil-
    ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at ALT
    ser udbredelsen af elbiler som et vigtigt redskab til at igang-
    sætte en seriøs bæredygtig omstilling. ALT ærgrer sig derfor
    over, at det nu fremadrettet vil blive dyrere at købe en elbil,
    og at elbilens fodfæste på det danske marked derigennem
    sættes på spil.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
    ker, at indfasning af elbilerne i det almindelige afgiftssystem
    er en forkert vej at gå. Global opvarmning er en trussel mod
    os alle med enorme konsekvenser. Transportsektoren står
    for 35 pct. af vores CO2-udslip, ligesom luftforurening ud-
    gør et stort sundhedsproblem. Derfor er det afgørende, at vi
    hastigt bevæger os mod en fossilfri transportsektor, og her er
    elbilerne en meget vigtig brik. SF mener, at afgiftspålæggel-
    se vil have en negativ påvirkning på udbredelsen af elbiler
    specielt på et tidspunkt, hvor udbredelsen er begrænset. SF
    ønsker de bedst mulige vilkår for elbiler og for muligheden
    for, at flere mennesker får økonomisk mulighed for at er-
    hverve sig en elbil.
    SF mener endvidere, at det er bekymrende at henvendel-
    ser til Skatteudvalget har påvist fejl og mangler i Skattemi-
    nisteriets beregninger, således at elbiler ikke bare bliver si-
    destillet med benzin- og dieselbiler, men faktisk bliver rin-
    gere stillet.
    Endelig mener SF, at det en halsløs gerning at fordyre el-
    biler og samtidig nedsætte registreringsafgiften for de dyre-
    ste benzin- og dieselbiler.
    Af disse årsager er SF stor modstander af lovforslaget.
    Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16
    AX018113
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
    Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
    Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT)
    Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 61
    Bilagsnr. Titel
    1 Henvendelse af 8/11-15 fra FDEL – Forenede Danske El-bilister ve-
    drørende foretræde
    2 Høringssvar, fra skatteministeren
    3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Høringsnotat, fra skatteministeren
    5 Henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals
    6 Henvendelse af 7/12-15 fra Partnerskabet for brint og brændselsceller
    7 1. udkast til betænkning
    8 Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/11-15 fra FDEL – Forene-
    de Danske El-bilister, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om at opdatere de priseksempler, der fremgår af Aftale mellem
    regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
    Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebi-
    ler fra den 9. oktober 2015, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser for Aftale
    mellem regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
    dikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændsels-
    cellebiler fra den 9. oktober 2015, til skatteministeren, og ministerens
    svar herpå
    4 Spm. om at udarbejde en beregning af omkostninger ved at forlænge
    afgiftsfritagelsen for elbiler og brændscellebiler i henholdsvis 3 og 5
    år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-15 fra Partnerskabet for
    brint og brændselsceller, til skatteministeren, og ministerens svar her-
    på
    7 Spm. om at beregne, hvad det vil koste at forlænge særreglen om, at el
    til opladning af elbiler som led i momsregistreret virksomhed sker til
    den lave processats på 0,4 øre pr. kWh, fra den 1. januar 2016 frem til
    2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om at bekræfte ministerens udsagn ved 1. behandling om, at mi-
    nisteren ved det opfølgende møde i aftalekredsen i august 2016 vil se
    positivt på at forlænge ordningen, hvor den lave processats på 0,4 øre
    pr. kWh finder anvendelse, for så vidt angår ladestandere og oplad-
    ning som led i momsregistreret virksomhed, til skatteministeren, og
    ministerens svar herpå
    3
    9 Spm. om, hvilken metode ministeren i givet fald vil benytte ved på-
    lægning af fuld registreringsafgift i forhold til f.eks. at beregne antal
    kilometer pr. liter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-15 fra
    KPMG Acor Tax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4