Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18110

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L64/20151_L64_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af ligningsloven
    (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
    stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    1 og Alternativets medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 2.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var
    til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og skatteministeren sendte den 7. oktober
    2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 5.
    Den 20. november 2015 sendte skatteministeren de indkom-
    ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til ved-
    tagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (ALT, SF og RV) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme imod ændringsforslag nr. 1. Mindretallet vil
    stemme for ændringsforslag nr. 2.
    Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at ALT
    deler regeringens målsætning om at skabe større sammen-
    hæng mellem landsdelene i Danmark og ser derfor positivt
    på at forbedre vilkårene for personer, der bor på den ene og
    arbejder på den anden side af Storebæltsbroen.
    ALT så dog hellere, at fradraget for pendlere, der benyt-
    ter kollektiv transport blev forhøjet. Dels fordi dette ikke vil
    forøge forureningen gennem øget bilisme, og dels fordi inci-
    tamenterne til pendling og sammenhæng mellem landsdele-
    ne lige så vel må gøre sig gældende for dem, der benytter
    kollektiv transport. ALT har derfor stillet et ændringsforslag
    om at forhøje fradraget for passage af Storebæltsforbindel-
    sen tilsvarende for brugere af kollektiv transport. ALT kan
    ikke støtte lovforslaget i dets oprindelige form.
    Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsfor-
    slag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL
    ikke kan støtte lovforslaget i sin nuværende form, fordi lov-
    forslaget – sammen med regeringens vækstplans reducering
    af pendlerkort for bilister for pendlere – vil gøre det billigere
    at pendle i bil over Storebælt. Togpendlerne får derimod
    hverken billigere rejser eller større fradrag, og dermed kan
    loven medvirke til at flere skifter fra tog til bil til skade for
    klimaet. Derfor er det en forudsætning for EL’s opbakning
    til lovforslaget, at pendlere, der benytter sig af kollektiv tra-
    fik, også får forhøjet fradraget for passage af Storebæltsfor-
    bindelsen med 20 kr.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2015-16
    AX018110
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Til § 1
    Af et mindretal (EL):
    1) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 9 C, stk. 9, 2. pkt., ændres »90 kr.« til: »110 kr.«, og
    »15 kr.« ændres til: »35 kr.«.«
    [Forhøjelse af fradraget for passage af Storebæltsforbindel-
    sen for brugere af kollektiv transport]
    Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (S, SF og
    RV):
    2) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 9 C, stk. 9, 2. pkt., ændres »90 kr.« til: »110 kr.«, og
    »15 kr.« ændres til: »18,50 kr.«.«
    [Forhøjelse af fradraget for passage af Storebæltsforbindel-
    sen for brugere af kollektiv transport]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at forhøje fradraget for passage af Store-
    bæltsforbindelsen for brugere af kollektiv transport. Der vil
    således ud over den oprindelig foreslåede forhøjelse af sat-
    sen for bilister og motorcyklister fra 90 kr. pr. passage til
    110 kr. også ske en forhøjelse af satsen for brugere af kol-
    lektiv transport fra 15 kr. pr. passage til 35 kr.
    Til nr. 2
    Det foreslås at forhøje fradraget for passage af Store-
    bæltsforbindelsen for brugere af kollektiv transport med ca.
    den samme procentvise stigning som forhøjelsen af satsen
    for bilister og motorcyklister. Der vil således ud over den
    oprindelig foreslåede forhøjelse af satsen for bilister og mo-
    torcyklister fra 90 kr. pr. passage til 110 kr. også ske en for-
    højelse af satsen for brugere af kollektiv transport fra 15 kr.
    pr. passage til 18,50 kr.
    Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
    Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
    Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT)
    Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 64
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
    2 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    4 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om at yde teknisk bistand til udfærdigelse af et ændringsforslag
    om at forhøje det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbin-
    delsen i offentlig transport med minimum den samme procentvise for-
    højelse som den foreslåede forhøjelse for passage af Storebæltsforbin-
    delsen i bil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    2 MFU spm. om, hvor meget vil det koste, hvis den foreslåede forhøjel-
    se af brofradraget til 110 kr. for passage af Storebæltsforbindelsen i bil
    udvides til også at gælde togrejser, til skatteministeren, og ministerens
    svar herpå
    3 MFU spm., om en udvidelse af den foreslåede forhøjelse af brofradra-
    get for passage af Storebæltsforbindelsen til også at gælde togrejser vil
    øge arbejdsmarkedets fleksibilitet yderligere i forhold til det, som re-
    geringen foreslår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4 MFU spm. om, hvilke fordele der er ved at give pendlere en forholds-
    vis større tilskyndelse til at bruge bil frem for tog, når de pendler over
    Storebælt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    3