L 17 - svar på spm. 7 om Lovsekretariatet vil vurdere forholdet mellem skatteministerens ændringsforslag, jf. bilag 7, og det såkaldte identitetskrav, jf. grundlovens § 41, stk. 2, fra Lovsekretariatet

NOTAT TIL PRÆSIDIET
1/4
1. Skatteudvalget har anmodet Lovsekretariatet om en vurdering af, hvorvidt
det ændringsforslag, som skatteministeren ved brev af 15. december 2015 til
udvalget, jf. bilag 7, har stillet til lovforslag nr. L 17, vil opfylde det såkaldte
identitetskrav, dvs. kravet om, at et ændringsforslag til et stillet lovforslag ikke
må have en sådan karakter, at en eventuel vedtagelse af forslaget vil stride
mod kravet om, at lovforslaget skal gennemgå tre behandlinger i Folketinget,
jf. grundlovens § 41, stk. 2.
Det er Lovsekretariatets opfattelse, som der redegøres nærmere for i det
følgende, at skatteministerens ændringsforslag ikke har en sådan karakter, at
en eventuel vedtagelse heraf må anses som stridende mod kravet om tre
behandlinger i Folketinget, jf. grundlovens § 41, stk. 2.
2. Lovsekretariatet kan generelt om indentitetskravet bl.a. henvise til sit notat
af 28. januar 2015 til Retsudvalget, som blev udarbejdet til svar på et
spørgsmål om forholdet mellem lovforslag nr. L 69 (folketingsåret 2014-15, 1.
samling), der var under behandling i udvalget, og et ændringsforslag fra
jusitsministeren hertil. Generelt om identitetskravet anførte Lovsekretariatet
følgende i notatet:
”Det følger af grundlovens § 41, stk. 2, at et lovforslag ikke kan
vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.
Identitetsproblematikken drejer sig om, hvor omfattende ændringer
der kan foretages i et lovforslag under dets behandling i Folketinget,
uden at den nævnte bestemmelse i grundlovens § 41, stk. 2, kan
anses for overtrådt. Man kan sige, at grundlovens § 41, stk. 2, sætter
grænser for, i hvilket omfang et lovforslags identitet kan ændres ved
ændringsforslag.
Grundlovens § 41, stk. 2, opstiller ikke klare grænser for, hvilke
ændringer der kan foretages. Besvarelsen af spørgsmålet må bero på
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved denne vurdering må
der lægges vægt på, at alle spørgsmål, der gøres til genstand for
lovgivning, sikres en grundig behandling i Folketinget, og at
offentligheden (specielt de, der berøres af lovgivningen) bør have
mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.
16. december 2015
Ref. 15-001086-10
LOVSEKRETARIATET
OM IDENTITETSKRAVET I GRUNDLOVENS § 41, STK. 2, I FORHOLD TIL
ET AF SKATTEMINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL
LOVFORSLAG NR. L 17
Skatteudvalget 2015-16
L 17 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2/4
Den afgørende retningslinje må på den baggrund være, at
hovedsubstansen i en af Folketinget vedtagen lov faktisk er blevet
undergivet tre behandlinger. Således må ændringsforslag i hvert fald
vedrøre samme emne som lovforslaget eller sagt med andre ord, så
må ændringsforslaget have en indholdsmæssig sammenhæng med
lovforslaget.
Hvis Folketingets formand anser et ændringsforslag for at være i strid
med grundloven, indstiller formanden til Tinget, at forslaget afvises, jf.
Folketingets forretningsorden § 16, stk. 3. Folketingets formand vil
forinden have forhandlet spørgsmålet med Udvalget for
Forretningsordenen, og proceduren forudsætter, at ændringsforslaget
ganske klart er i strid med grundloven.
Hvis et ændringsforslag ikke klart er i strid med grundloven, men
spørgsmålet alligevel rejses, har Udvalget for Forretningsordenen
besluttet, at det i første omgang overlades til fagudvalget at besluttes,
hvad der videre skal ske, eventuelt på baggrund af et notat fra
Folketingets administration. I fagudvalget må tvivlen om
foreneligheden med grundloven indgå i udvalgets politiske
overvejelser om ændringsforslaget.
En omfattende gennemgang af kriterier, der kan indgå i afgørelsen af,
om identitetskravet er opfyldt, og en gennemgang af Folketingets
praksis er gengivet i et notat fra Lovsekretariatet af 31. marts 2000,
der er optrykt som bilag 4 til Udvalget for Forretningsordenens
betænkning over B 69 af 3. maj 2000 (Folketingstidende 1999-2000,
tillæg B, side 689 ff.)”
Om det konkrete spørgsmål, der var rejst, anførte Lovsekretariatet følgende i
notatet:
”Som det fremgår ovenfor, anføres det i bemærkningerne til L 69, at
formålet med justeringen af reglerne for obligatorisk konfiskation er at
skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige bestemmelser i
færdselsloven om obligatorisk konfiskation af motordrevet køretøj i
tilfælde af spiritus- eller narkokørsel.
Det fremsatte ændringsforslag angår ligeledes obligatorisk
konfiskation, i tilfælde hvor ét af de pådømte forhold vedrører spiritus-
eller narkokørsel. Det fremgår videre af ændringsforslaget, at formålet
med den yderligere justering – ligesom formålet med ændringerne
foreslået i L 69 – er, at skabe en bedre sammenhæng mellem de
forskellige bestemmelser i færdselsloven om obligatorisk konfiskation
3/4
i tilfælde af spiritus- eller narkokørsel med henblik på at sikre en mere
ensartet behandling af personer, der gentagne gange kører spiritus-
eller narkokørsel.
Lovsekretariatet finder på denne baggrund, at det stillede
ændringsforslag ikke har en sådan karakter, at en eventuel
vedtagelse heraf må anses som stridende mod kravet om tre
behandlinger, jf. grundlovens § 41, stk. 2.”
3. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 17, at formålet med
lovforslaget er at skabe hjemmel til, at kommunerne kan fritage en ejendom
helt eller delvis for grundskyld, i det omfang grunden er ramt af
kystnedbrydning. Dette er begrundet med, at det er ikke rimeligt, at
grundejeren fortsat skal betale fuld grundskyld af en grund, der er ramt af
kystnedbrydning. Det er anført, at grundejere efter den gældende
ejendomsskattelov kan risikere at skulle betale fuld grundskyld for en grund i
op til ca. 2 år, efter grunden er ramt af kystnedbrydning, hvilket skyldes, at de
ændringer i vurderingen af grundens værdi, som kystnedbrydning kan give
anledning til, først får virkning for beregningen af grundskylden, op til 2 år
efter der er sket ændringer på grunden.
Som Lovsekretariatet forstår det ændringsforslag, som skatteministeren har
fremsendt til Skatteudvalget med ønske om selv at stille det, har det til formål
at modvirke en opfattet urimelighed bestående i, at grundejere efter gældende
regler kan komme ud for at skulle betale ejendomsskatter af en
ejendomsværdi, som er ansat væsentligt højere end ejendommens reelle
værdi, fordi der ikke ved vurderingen efter lov om vurderingen af landets faste
ejendomme i tilstrækkelig grad tages hensyn til en hjemfaldspligt, der påhviler
ejendommen. Ændringsforslaget indebærer, at den opfattede urimelighed
imødegås ved, at der i lovforslaget medtages en ændring af reglerne om
ejendomsvurdering i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Den opfattede urimelighed blev påpeget af flere medlemmer under 1.
behandling af lovforslaget den 23. oktober 2015, bl.a. på grundlag af omtale
af en konkret sag i en artikel i dagbladet Politiken den 12. oktober (”Politisk
aktion skal redde skatteramt autoværksted”).
Spørgsmålet blev først rejst i en kort bemærkning fra Brian Mikkelsen (KF) til
Dansk Folkepartis ordfører, Dennis Flydtkjær, hvortil denne tilkendegav at
være åben for at finde en løsning på den rejste problemstilling i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget. Enhedslistens ordfører, Rune Lund, berørte
ligeledes spørgsmålet i sin ordførertale, og det samme gjorde Alternativets
ordfører, Josephine Fock – som konkret nævnte muligheden for at medtage
en ændring af de pågældende regler i lovforslaget ved et ændringsforslag –
og SF’s ordfører, Lisbeth Bech Poulsen. Brian Mikkelsen opfordrede i sin
4/4
ordførertale regeringen til at fremsætte et ændringsforslag, som skulle
adressere situationen. Skatteministeren tilkendegav under sin tale at ville
forholde sig til et eventuelt ændringsforslag, når det blev stillet.
4. Lovsekretariatet må forstå, at lovforslag nr. L 17 overordnet har til formål at
modvirke, at grundejere bliver skattepligtige af en ansat grundværdi, som ikke
reelt består, konkret fordi de pågældende grunde er udsat for
kystnedbrydning. Som Lovsekretariatet forstår det ændringsforslag, som
skatteministeren har ønsket at fremsætte, har det i meget vid udstrækning det
samme overordnede formål, blot adresserer det konkret den situation, at der
består et misforhold mellem en ejendoms ansatte værdi og den reelle værdi,
fordi der påhviler ejendommen en hjemfaldspligt.
Som det fremgår, har det spørgsmål, som ændringsforslaget adresserer,
endvidere i vidt omfang været inddraget i forhandlingerne under 1. behandling
af lovforslaget.
På baggrund af disse forhold er Lovsekretariatet mest tilbøjeligt til at mene, at
skatteministerens ændringsforslag ikke har en sådan karakter, at en eventuel
vedtagelse heraf må anses som stridende mod kravet om tre behandlinger i
Folketinget, jf. grundlovens § 41, stk. 2.
Det bemærkes, at Lovsekretariatet ikke i det konkrete tilfælde anser det for
afgørende, at ændringsforslaget indebærer, at der sker ændring af en anden
hovedlov end ved det fremsatte lovforslag, bl.a. henset til den nære
emnemæssige sammenhæng mellem lov om vurderingen af landets faste
ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat.
Det bemærkes ydermere, at Lovsekretariatet ikke har taget stilling til
eventuelle lovtekniske eller lovkvalitetsmæssige vanskeligheder, som kan
følge af, at der vedtages lovgivning, hvoraf dele ikke har gennemgået den
sædvanlige høringsproces. Lovsekretariatet opfordrer generelt til, at
lovgivningsarbejdet, så vidt det overhovedet er muligt, tilrettelægges på en
sådan måde, at der er den fornødne tid til at foretage høring af relevante
parter og på baggrund heraf indarbejde eventuelle ændringer i lovudkastet,
inden det fremsættes for Folketinget.