MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 15.12.2015
COM(2015) 678 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0678
Offentligt
2
ET GENERELT OVERBLIK
Det voldsomme antal migranter, der ankom til de græske øer i 2015 (713 799 pr. 3. december
ifølge Frontex), skabte en migrationskrise og en humanitær krise, der krævede øjeblikkelig
handling.
Den 29. september 2015 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den skitserede de
umiddelbare operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger under den europæiske
dagsorden om migration og opfordrede til at sikre en fuldstændig gennemførelse af
omfordelingsordningen og udsendelse af migrationsstyringsstøttehold, der skal arbejde i
hotspotområderne.
I meddelelsen af 29. september 2015 gav Kommissionen imidlertid udtryk for, at
gennemførelsen af EU-lovgivningen vedrørende etableringen af et fælles europæisk
asylsystem var gået for langsomt i medlemsstaterne. Derfor offentliggjorde Kommissionen
den 14. oktober 2015 en meddelelse, hvori den gjorde status over gennemførelsen af de
prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration og fastsatte, hvilke
skridt der dernæst skal tages de kommende seks måneder.
Kommissionen opfordrede navnlig Grækenland til at gennemføre handlingsplanen for
etablering af de resterende hotspotcentre inden udgangen af november 2015, forbedre
registreringskapaciteten inden for Eurodac-fingeraftrykssystemet, styrke den midlertidige
indkvarteringskapacitet i hotspotområder og etablere en krisestyringsstruktur for at sikre den
daglige overvågning af hotspotområderne og omfordelingen af migranterne.
Selv om antallet af nyankomne migranter er faldet siden den seneste rapport i oktober
(136 827 migranter i november mod 211 000 i oktober ifølge UNHCR), er de nuværende tal
stadig meget høje.
Med henblik på at sikre en korrekt forvaltning af disse exceptionelt store migrationsstrømme
er det vigtigt at gennemføre prioriterede foranstaltninger inden for fem nøgleområder:
etablering af hotspotcentre, der fungerer, gennemførelse af omfordelingsprogrammet, sikring
af, at migranter, der ikke er berettiget til international beskyttelse, rent faktisk sendes tilbage,
forbedring af grænseforvaltningen og etablering af tilstrækkelig og hensigtsmæssig
modtagelseskapacitet.
Der er sket visse fremskridt siden Det Europæiske Råds møde den 15. oktober, dog med
forsinkelser i forhold til de oprindelige planer. I øjeblikket findes der kun et hotspotcenter, der
ikke fungerer fuldt ud, i Moria (Lésvos). Der er ikke som forventet blevet åbnet yderligere
hotspotcentre inden udgangen af november, men arbejdet med at udvide og opgradere
faciliteterne i Moria og med at oprette hotspotcentret i Leros er gået i gang. Ifølge
byggearbejdsplanerne skal begge faciliteter være helt færdige den 8. januar 2016. I Khíos har
man fastlagt, hvor hotspotcentret skal etableres, og der blev leveret byggematerialer den
11. december. Hvis arbejdet går i gang som planlagt i ugen den 14.-18. december, kan de
være færdige i første halvdel af januar 2016. Arbejdet på Kos er ikke kommet videre, og på
Sámos er man ikke kommet i gang, idet man endnu ikke har besluttet, hvor centret skal
opføres. Dette arbejde skal fremskyndes.
Siden Det Europæiske Råds møde i oktober har man gennemført fire flyvninger med
personer, der skulle omfordeles, og der er planlagt to mere den 17. december og i begyndelsen
3
af januar. Der bør gøres en større indsats for at forbedre informationsformidlingen til både
tjenesteudbydere på stedet og migranterne og øge kapaciteten til at identificere og registrere
personer, der kan komme i betragtning til omfordeling. Med henblik på at mindske
usikkerheden og øge effektiviteten ved gennemførelsen af omfordelingsordningen skal
asylansøgere, der kan være omfattet af ordningen, informeres korrekt om deres forpligtelser,
når de deltager i den. Samtidig skal medlemsstaterne erindres om, at dette er en bindende
ordning, og at de er nødt til at øge det antal pladser, som de stiller til rådighed. I øjeblikket er
de største flaskehalse for omfordelinger den tid, det tager at opnå accept fra
bestemmelseslandet for omfordeling, og det lave antal tilsagn fra andre medlemsstater om at
modtage migranter, der omfordeles: Den 15. december havde de græske myndigheder
foreslået 297 migranter, der kunne omfordeles, hvilket de øvrige medlemsstater skulle
godkende.
Tilbagesendelser af migranter (både frivillige og tvangsmæssige) skal forbedres betydeligt.
Inden for grænseforvaltning er man kommet et skridt videre takket være aftalen om en
Frontex-indsats ved den nordlige grænse den 3. december 2015. De nærmere detaljer herfor
mangler stadig at blive fastlagt. Desuden har man taget et stort skridt fremad med
aktiveringen af hurtige grænseindsatshold (RABIT) den 12. december, som forventes at
forbedre kapaciteten til at forvalte søgrænserne. Endelig kan man også melde om betydelige
fremskridt med hensyn til modtagelseskapacitet. Færdiggørelsen af alle fem hotspotcentre
inden udgangen af januar 2016 vil sikre, at der forefindes 7 000 pladser til den første
modtagelse på de fem øer. Kommissionen og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)
indførte en lejeordning den 14. december, hvorved man skaber yderligere
20 000 modtagelsespladser til asylansøgere og til omfordeling på fastlandet. Som led i
moderniseringen og udviklingen af hotspotcentre på Lésvos, Leros og Khíos vil der blive
oprettet 4 500 modtagelsespladser i begyndelsen af januar 2016. 35 000 modtagelsespladser
skal efter planen være til rådighed i Grækenland i begyndelsen af januar 2016 (Grækenland
lovede på mødet for ledere på Vestbalkan at stille 30 000 pladser til rådighed ved udgangen af
2015 og i alt mindst 50 000).
Sammenfattende må man sige, at selv om der er gjort fremskridt i praksis med støtte fra
Kommissionen, resterer der fortsat et stort arbejde. Alle fem hotspots skal færdiggøres
hurtigst muligt. Registreringsprocessen skal forbedres yderligere ved at øge antallet af
Eurodac-fingeraftryksmaskiner betydeligt. Gennemførelsen af omfordelings- og
tilbagesendelsesprogrammerne skal optrappes, og udsendelsen af eksperter gennem Frontex
og udstyr skal fremskyndes.
Kommissionen har gjort en målrettet indsats for at bistå Grækenland med etableringen af
hotspotcentre, navnlig gennem direkte og daglig inddragelse af Kommissionens
Strukturreformtjeneste - en ny tjenestegren i Kommissionen, som begyndte at fungere den
1. juli 2015 under kommissionsformand Jean-Claude Junckers direkte myndighed, og som
yder specialiseret teknisk bistand til medlemsstaterne med gennemførelsen af vigtige
administrative og strukturelle reformer. Strukturreformtjenesten bistås i Grækenland af et
særligt hold af specialiserede medarbejdere fra GD HOME, der er udsendt til Grækenland,
hvor de yder bistand i marken og hyppigt besøger de fem hotspotøer (en er udstationeret på
øen Lésvos).
4
Kommissionen yder bistand i marken til Grækenland
Et team fra Kommissionen under ledelse af generaldirektøren for Strukturreformtjenesten
yder konkret støtte til Grækenland med henblik på at løse flygtningekrisen. I løbet af de
seneste otte uger har Strukturreformtjenesten brugt halvdelen af sin tid i Grækenland på
praktiske opgaver med at styre teamet og koordinere indsatsen med de græske myndigheder.
Teamet består af 47 personer (hvoraf 12 er baseret i Athen) og hjælper Grækenland med at få
hurtigere adgang til nødfinansiering, forbedre koordineringen mellem de forskellige
involverede aktører, afhjælpe administrative flaskehalse og lette videndeling om
grænseforvaltning og omfordeling. Strukturreformtjenesten spillede sammen med UNHCR en
central rolle i indførelsen af udlejningsordningen, der skulle sikre 20 000 modtagelsespladser
til asylansøgere i Grækenland - i overensstemmelse med de tilsagn, der blev afgivet på mødet
for lederne på Vestbalkan den 25. oktober 2015. Teamet fra Strukturreformtjenesten lettede
og fremskyndede lanceringen af UNHCR's indkaldelse af interessetilkendegivelser til
potentielle partnere om at stille 20 000 modtagelsespladser til rådighed navnlig ved - i
samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen - at sikre 80 mio. EUR fra EU's budget
for 2016, som er nødvendige for at stille modtagelsespladserne til rådighed gennem
huslejetilskud og programmer med værtsfamilier.
Andre konkrete eksempler på støtte omfatter:
- Takket være Strukturreformtjenestens støtte har man kunnet gøre fremskridt med
gennemførelsen af den juridisk bindende tilbagetagelsesaftale mellem EU og Pakistan.
Aftalen fungerede ikke effektivt, idet de tilbagesendtes rejsedokumenter ikke blev anerkendt,
eller det nødvendige papirarbejde konstant blev forsinket. Strukturreformtjenestens team
bragte de græske og pakistanske myndigheder sammen for at udrede de administrative
vanskeligheder og sikre et tilsagn fra begge parter om at fremskynde gennemførelsen af
tilbagetagelsesaftalen og tilbagesendelsen af pakistanske statsborgere, der ikke var berettigede
til international beskyttelse. Som følge heraf kunne man den 2. december gennemføre den
første tilbagesendelsesflyvning fra Grækenland til Pakistan, hvor 19 flygtninge blev sendt
planmæssigt tilbage.
- Forskellige interventioner - herunder flere målrettede finansieringsmissioner fra Bruxelles -
for at frigive økonomisk støtte til omfordeling, tilbagesendelse og modtagelse; det var takket
være Strukturreformtjenestens arbejde, at man kunne stille omkring 2,5 mio. EUR til rådighed
for det græske politi og IOM i december for at sikre en vellykket genoptagelse af programmet
for tvangsmæssige tilbagesendelser og støttet frivillig tilbagevenden.
- Støtte til at afhjælpe de administrative forhindringer for omfordeling: Sammen med det
græske asylkontor udarbejdede Strukturreformtjenesten en informationspjece og en formular -
som ligeledes findes på arabisk - med henblik på at identificere potentielle deltagere i
omfordelingsordningen.
- Bistand i spørgsmål vedrørende offentlige indkøb: Det var takket være
Strukturreformtjenestens arbejde, at den fremskyndede offentlige indkøbsprocedure for
yderligere seks Eurodac-fingeraftryksmaskiner kunne iværksættes i december.
- Etablering af en koordineringsmekanisme mellem forskellige organer med klare
rapporteringslinjer: En af de største udfordringer ved hotspotcentrenes funktion var
spørgsmålet om koordinering. Mens det var let at etablere de politiske
koordineringsstrukturer, krævede det adskillige møder mellem Strukturreformtjenesten og
generalsekretæren for statslig koordinering i Grækenland for at få udpeget en leder af
operationerne på alle hotspotcentre og en centralt placeret kontaktpunktskoordinator. Dette
letter informationsudvekslingen mellem hotspotcentrene og det centrale niveau. Desuden er
5
det græske politi blevet udpeget som central myndighed med ansvar for byggearbejderne i
forbindelse med hotspotcentrene.
- Etablering af arbejdsgrupper mellem forskellige organer for at optimere hotspotcentrenes
funktion og omfordelingsprocessen samt yde ekspertbistand i disse spørgsmål, f.eks. ved at
yde bistand ved anmodning om aktivering af RABIT-støtteholdene.
- Støtte til forbindelserne med tredjelande ved tilbagetagelse.
Kommissionen yder en betydelig nødfinansiering - ud over de 474 mio. EUR til finansiering
af migrations- og grænseforvaltning i tidsrummet 2014-20 - for at lette modtagelse,
tilbagesendelse og omfordeling i Grækenland.
Nødbistand pr. 10.12.2015
Medlemsstat
Asyl-, Migrations-
og
Integrationsfonden
Fonden for Intern
Sikkerhed - Grænser
og visum
I ALT
Grækenland EUR 9 709 724,50 18 157 428,84 27 867 153,34
Grækenland/UNHCR EUR 4 129 700,16
Grækenland/IOM EUR 20 000 000,00
I. HOTSPOTOMRÅDER - STATUS
1. De græske myndigheder har identificeret fem hotspotområder på Lésvos, Leros, Kos,
Khíos og Sámos.
2. Moria (Lésvos) er i øjeblikket det eneste fungerende hotspotcenter med en procedure for
registrering, der omfatter screening, dokumentkontrol, fingeraftryk og registrering med
støtte fra Frontex samt mulighed for at ansøge om asyl og omfordeling med hjælp fra Det
Europæiske Asylstøttekontor (EASO). Fingeraftrykkene registreres direkte i Eurodac; i
øjeblikket er der 22 Eurodac-enheder i drift; der skønnes at være behov for 36, og de
resterende vil blive taget i brug senest medio januar 2016.
3. Grækenland har ved en ministeriel afgørelse af 2. december præciseret, at tjenesten for
den første modtagelse får ansvaret for at forvalte den daglige drift af hotspotcentrene.
Viceministeren for migration har ansvaret for planlægning, koordinering, teknisk
udformning, tilsyn og levering af arbejderne, om nødvendigt i samarbejde med andre
tjenester.
4. De græske myndigheder har udarbejdet tekniske planer for den videre udvikling og
modernisering af hotspotcentrene på Lésvos, Leros, Khíos og Kos med støtte fra
UNHCR's bygningsplanlæggere og den græske hær. Arbejdet gik i gang først i december
på Lésvos og Leros, og ifølge tidsplanen for byggeriet forventes det afsluttet den 8. januar
2016. Der blev leveret byggematerialer til Khíos den 11. december 2015. Hvis byggeriet
går i gang som planlagt i ugen den 14.-18. december, kan arbejdet være afsluttet medio
januar.
5. Arbejdet på Kos er blevet forsinket på grund af lokale protester, og det er uklart, hvornår
det kan genoptages. På Sámos har man endnu ikke fastlagt placeringen af hotspotcentret,
og der vil blive udarbejdet byggeplaner i henhold til dette med henblik på at færdiggøre
arbejdet inden udgangen af januar.
6
6. Grækenland har oprettet en central koordinationskomité, der omfatter de mest involverede
tjenester, og som ledes af generalsekretæren for koordinering. Grækenland har ligeledes
udpeget midlertidige hotspotkoordinatorer for de enkelte øer fra det græske politi. De
græske myndigheder har givet udtryk for, at de vil blive erstattet af tjenestemænd fra
tjenesten for den første modtagelse, når arbejdet med hotspotcentrene er afsluttet.
7. En arbejdsgruppe bestående af de græske myndigheder, Europa-Kommissionen, EU-
agenturerne og UNHCR er blevet nedsat for at optimere organiseringen af hotspotcentre
og planlægge den nødvendige indsats i form af udstyr og eksperter.
8. Efter udpegelsen af 31 teamledere fra det græske politi den 7. december 2015 vil Frontex
gradvist øge sin tilstedeværelse i januar 2016. I december 2015 vil Frontex indsætte
yderligere 165 medarbejdere. I øjeblikket er der 304 Frontex-gæstemedarbejdere på de
fem øer, der er identificeret som hotspotområder, og disse bistår med screening og
fingeraftryk samt med kontrollen af dokumenters ægthed.
9. Registreringen udføres stadig til dels i henhold til Eurodac-proceduren, til dels med papir
og blæk i alle identificerede hotspotområder som følge af manglen på Eurodac-
fingeraftryksmaskiner. Der er indsat i alt 46 Eurodac-fingeraftryksenheder i
hotspotområderne, men der er behov for yderligere 30, for at systemet skal kunne fungere
korrekt. Med henblik på at rette op på denne mangel har Tyskland leveret 15 Eurodac-
maskiner, 9 er blevet indkøbt af UNHCR, og 6 er ved at blive indkøbt takket være en
nødbevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed. Medio januar forventes behovet for
Eurodac-maskiner at være fuldt ud opfyldt, så det ikke længere vil være nødvendigt at
tage fingeraftryk med blæk, hvilket betyder, at fingeraftrykkene kommer ind i Eurodac-
databasen med en vis forsinkelse. Med hensyn til de supplerende behov på fastlandet samt
behovet for udskiftning indsendte de græske myndigheder den 10. december en
anmodning om nødfinansiering til dækning af indkøbet af yderligere 90 Eurodac-
maskiner. Desuden lancerede man endnu en indkaldelse vedrørende fingeraftryksudstyr
gennem platformen for integreret politisk kriserespons (IPCR) den 9. december.
10. Frontex, EASO og EU-Lisa har gennemført et pilotprojekt for at forbedre hotspotcentrets
behandlingskapacitet ved at strømline arbejdsgangene. Resultaterne er blevet forelagt
myndighederne og andre partnere. Europol har indsat en specialiseret medarbejder i
forbindelse med EU's regionale taskforce i Piræus ved siden af de medarbejdere, som
allerede er udpeget af Frontex og EASO.
11. Samtidig anerkender man de skridt, som de græske myndigheder har taget for at løse
problemet med fingeraftryk fra irregulære migranter. Kommissionen fremsendte en
åbningsskrivelse den 10. december, hvor den bad de græske myndigheder om yderligere
oplysninger om den aktuelle situation. Kommissionen har bemærket forskelle mellem
antallet af ulovlige grænsepassager, som registreres ved Grækenlands ydre grænser, og
antallet af personer, der får taget deres fingeraftryk. I perioden fra den 20. juli 2015 til den
30. november 2015 ankom der ifølge Frontex' datarapporter 492 744 irregulære migranter
i form af tredjelandsstatsborgere til Grækenland. Eurodac-statistikkerne for Grækenland
viser, at der kun blev taget fingeraftryk af 121 325 tredjelandsstatsborgere.
7
Hvad mangler der at blive gjort?
1. Grækenland skal færdiggøre opførelsen af hotspotcentre på Lésvos, Leros og Khíos i
overensstemmelse med den planlagte tidsplan. Bygningsarbejderne på Kos skal
igangsættes straks, og der skal findes en placering på Sámos med henblik på at etablere et
hotspotcenter inden udgangen af januar.
2. Grækenland skal i samarbejde med Europa-Kommissionen, EU-agenturerne og UNHCR
optimere organiseringen af hotspotcentre baseret på en evaluering af behovene fra ø til ø
og med udgangspunkt i resultaterne af det fælles pilotprojekt for forskellige organer. I den
forbindelse bør der etableres et struktureret system for ilandsætning ved officielle
ilandsætningspunkter og for transport til hotspotcentrene.
3. På grundlag af en behovsanalyse skal medlemsstaterne stille de nødvendige eksperter til
rådighed med henblik på at sikre en fuldstændig etablering af hotspotcentre, så snart
byggearbejderne er afsluttet. Grækenland skal til gengæld sikre, at der indsættes et
tilstrækkeligt antal teamledere, og at der er tilstrækkeligt med sikkerhedspersonale i
hotspotområderne.
4. Grækenland skal - uden yderligere forsinkelser og ved hjælp af de
fremskyndede/forenklede procedurer, der gives mulighed for i direktiv 2004/18/EF og
2014/24/EU i tilfælde af "tvingende grunde" eller "hastende omstændigheder" - indkøbe
de nødvendige fingeraftryksmaskiner.
5. IT-systemerne skal opdateres, for det første med henblik på at indføre et fuldt udbygget
automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) og dernæst sikre, at der etableres
forbindelser mellem nationale databaser, EU-databaser og internationale databaser,
således at der bliver mulighed for at foretage en fuldstændig kontrol af ankomne migranter
ved hjælp af databaserne i Schengeninformationssystemet (SIS) II/Interpols database over
stjålne og bortkomne rejsedokumenter.
6. Grækenland skal med støtte fra Europa-Kommissionen og EU-agenturerne definere
behovene for kulturformidlere/tolke og styrke deres tilstedeværelse i hotspotcentrene.
7. Koordineringen skal forbedres yderligere ved at gøre systematisk og effektiv brug af de
koordinationsmekanismer, der er blevet indført. De udpegede koordinatorer for øerne skal
tildeles beføjelser i form af særlige mandater til at koordinere alle relevante statslige og
ikkestatslige aktører, der opererer i hotspotområder.
8. Europol skal styrke sin tilstedeværelse i Grækenland og indgå operationelle aftaler med de
græske myndigheder med henblik på at støtte dem med at bekæmpe menneskesmugling.
Støtten bør omfatte iværksættelse af finansielle undersøgelser, en indsats mod
dokumentforfalskning og bedre udnyttelse af netværk af indvandringsforbindelsesofficerer
i tredjelande som kilder til relevante oplysninger.
9. Det græske politi skal tilbyde uddannelse i identifikation af forfalskede dokumenter til de
politifolk, der er placeret i hotspotcentre.
8
II. OMFORDELING - STATUS
1. Der blev gennemført en første flyvning som led i omfordelingen fra Grækenland til
Luxembourg af 30 asylansøgere den 4. november 2015. I december tog omfordelingen
fart med flyvninger den 10. december 2015 (Finland), 14. december (Tyskland) og
15. december (Litauen). Den næste planlagte flyvning finder sted den 17. december
(Portugal) og endnu en i begyndelsen af januar (Letland). Den 17. december 2015 vil i alt
76 asylansøgere være blevet omfordelt fra Grækenland.
2. I alt har man registeret 370 migranter, der kan omfordeles, og som ansøger om
international beskyttelse, og den 11. december anmodede de græske myndigheder om at få
omfordelt 297 til andre medlemsstater, som skulle godkende dette.
3. I øjeblikket er der flere migranter til omfordeling, end der er pladser. Kun ni
medlemsstater har stillet 305 pladser til rådighed for personer, der skal omfordeles, mens
14 medlemsstater har udpeget forbindelsesofficerer. Der blev afholdt et første møde for
forbindelsesofficerer i Grækenland den 27. november 2015 og endnu et møde den
9. december.
4. Formidlingen af oplysninger om omfordelingsprogrammet er i øjeblikket begrænset til
hotspotcentret på Lésvos, hvor EASO, UNHCR og den græske asyltjeneste er til stede.
EASO har i alt indsat seks eksperter til dette, og der er planer om at udvide antallet til 10 i
de kommende dage.
5. EASO har indkøbt yderligere 10 mobile enheder samt udstyr til at støtte
omfordelingsprocessen på øerne. De mobile enheder er ankommet til Grækenland og kan
indsættes når som helst på alle de fem hotspotøer.
6. Antallet af medarbejdere i den græske asyltjeneste, der er afsat til omfordeling, er stadig
begrænset. Deres kapacitet er imidlertid stadig betydeligt højere (kapacitet til at registrere
40-50 pr. dag) end antallet af ansøgere, der udtrykker interesse for at blive registreret
(omkring 10 om dagen). EASO vil støtte den græske asyltjeneste i registreringsfasen ved
at indsætte eksperter i nationalitetsvurdering og udelukkelseskriterier.
7. Kommissionen er i færd med at stille den aftalte finansieringsstøtte (500 EUR pr. flyttet
person) til rådighed for Grækenland via det nationale program under Asyl-, Migrations-
og Integrationsfonden for at yde støtte til overførslerne inden for rammerne af
omfordelingsprogrammet. Den græske asyltjeneste vil overdrage de operationelle aspekter
af omfordelingsprogrammet til Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som
har indvilget i at yde støtte til de nuværende overførsler, indtil der indgås en supplerende
aftale om nødtilskud på 20 mio. EUR med Kommissionen, som skal underskrives inden
udgangen af december 2015.
8. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af de græske myndigheder, Europa-
Kommissionen, EU-agenturerne, IOM og UNHCR med henblik på at optimere
omfordelingsprocessen.
9. Europa-Kommissionen støtter omfordelingsprocessen ved at stille den nødvendige
finansiering til rådighed og yde teknisk bistand til Grækenland gennem sit team på stedet.
9
Hvad mangler der at blive gjort?
1. Informationsformidlingen til flygtningene om omfordelingsprogrammet skal
intensiveres, bl.a. ved at øge tilstedeværelsen af medarbejdere fra den græske
asyltjeneste og EASO i hotspotcentre samt ved at fremstille og distribuere
informationsmateriale til personer, der potentielt kan blive omfattet af en omfordeling,
om omfordelingsprocessen samt deres rettigheder og forpligtelser i den forbindelse.
Medlemsstaternes forbindelsesofficerer bør formidle oplysninger til personer, der
kommer i betragtning til omfordeling, om bestemmelseslandet for omfordelingen.
2. Kapaciteten til at registrere og behandle asylansøgninger skal forøges betydeligt. Med
henblik på dette påtænker den græske asyltjeneste at ansætte yderligere
40 medarbejdere medio februar, hvilket vil styrke dens kapacitet, så den kan registrere
100-120 ansøgninger om dagen. Der er behov for en yderligere udvidelse af
medarbejderstaben for at dække det øgede behov for registrering.
3. Medlemsstaterne skal reagere betydeligt hurtigere på anmodninger om omfordeling fra
de græske myndigheder (og afstå fra at foretage uforholdsmæssigt mange ad hoc-
kontroller i Grækenland).
4. Medlemsstaterne skal øge antallet af tilsagn inden for rammerne af
omfordelingsprogrammet betydeligt.
5. Omfordelingsprocessen skal optimeres yderligere på grundlag af arbejdsgruppens
anbefalinger.
III. TILBAGESENDELSE - STATUS
1. Grækenland mangler stadig en struktureret og omfattende strategi for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i Grækenland, til deres oprindelsesland,
navnlig hvad angår tvungne tilbagesendelser og muligheden for frihedsberøvelse, når det
er relevant.
2. Ifølge oplysninger fra de græske myndigheder har man siden begyndelsen af 2015
gennemført 16 131 tvangsmæssige tilbagesendelser, de fleste til Albanien. Senest afgik et
charterfly, der var lejet og koordineret af Frontex, fra Athen den 2. december, hvor man
tilbagesendte 49 pakistanske statsborgere. De pakistanske myndigheder accepterede kun
19 af de tilbagesendte i Pakistan. De resterende 30 fik ikke lov til at forlade flyet og er
vendt tilbage, selv om de havde gyldige rejsedokumenter, der var udstedt af den
pakistanske ambassade i Athen.
3. Der er 5 400 detentionspladser til rådighed med henblik på tilbagesendelse, og dette anses
for utilstrækkeligt på kort sigt i lyset af kapaciteten til at gennemføre tvangsmæssige
tilbagesendelser, som er begrænset i øjeblikket. Man har konstateret alvorlige mangler
vedrørende forholdene ved frihedsberøvelse - navnlig vedrørende levering af fødevarer.
Dette skal forbedres straks.
10
4. Ifølge oplysninger fra IOM har der været 3 460 tilfælde af støttet frivillig tilbagevenden i
år. Siden juli er antallet af personer, der vender frivilligt tilbage, faldet betydeligt på
grund af akutte finansieringsproblemer.
5. Europa-Kommissionen har stillet nødhjælp (omkring 2,5 mio. EUR) til rådighed for det
græske politi og IOM for at give mulighed for en hurtig genoptagelse af programmet med
tvangsmæssige tilbagesendelser og støttet frivillig tilbagevenden. Som en følge heraf har
man genoptaget programmet med støttet frivillig tilbagevenden.
6. Europa-Kommissionen har gennemført særlige tjenesterejser, f.eks. til Pakistan, for at
lette tilbagetagelsen.
7. Europa-Kommissionen vil foretage en særlig overvågningsrejse til Grækenland, hvor
man vil fokusere på tilbagesendelsessystemet for at vurdere situationen og foreslå
operationelle løsninger i overensstemmelse med EU-retten.
Hvad mangler der at blive gjort?
1. De græske myndigheder skal udforme en klar strategi for tvangsmæssige
tilbagesendelser, hvori man kortlægger, hvilke prioriterede tredjelande man skal indgå
aftaler med, og angiver manglerne ved systemet for frihedsberøvelse. Grækenland skal
strømline sine administrative procedurer for at give mulighed for en hurtig
tilbagesendelse.
2. Grækenland skal forbedre systemerne for tvangsmæssig og frivillig tilbagesendelse og
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de tilgængelige midler fra det
nationale program inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
straks udnyttes.
3. De græske myndigheders tilbagesendelsesaktiviteter skal i højere grad være fokuseret på
de nationaliteter, der er mest relevante i forbindelse med hotspotområderne (pakistanere,
men også afghanere, iranere og bangladeshere) i stedet for det nuværende fokus på
statsborgere fra Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
4. Migranterne skal have oplysninger om støttet frivillig tilbagevenden, allerede mens de
opholder sig i hotspotområderne. Man kan også overveje at gennemføre en
informationskampagne i områder tæt på grænsen til Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien.
5. Europa-Kommissionen skal med støtte fra medlemsstaterne yderligere intensivere sit
samarbejde med tredjelande for at sikre en nemmere tilbagetagelse af migranter, der ikke
har ret til international beskyttelse. Dette omfatter ligeledes yderligere bestræbelser for
at sikre Tyrkiets tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere.
6. Frontex skal sikre, at der ved fælles tilbagesendelsesflyvninger foretages regelmæssige
mellemlandinger i Grækenland for at udføre tilbagesendelsesoperationer.
7. Forholdene i detentionscentrene skal forbedres hurtigst muligt.
11
IV. FORBEDRING AF GRÆNSEFORVALTNINGEN - STATUS
1. Efter anmodning fra Grækenland vil Frontex bistå Grækenland med at registrere migranter
i den nordlige grænseregion. Frontex og det græske politi har i fællesskab besøgt området
for at kortlægge de tekniske behov. Frontex har allerede indsat et begrænset antal
medarbejdere i Idomeni-regionen. Dette antal ventes at stige i løbet af januar.
2. EU og Tyrkiet har indgået aftale om en fælles handlingsplan, der skal føre til en betydelig
nedgang i antallet af flygtninge, der rejser ind i Grækenland fra Tyrkiet.
3. Grækenland har oprettet fælles arbejdsgrupper med Tyrkiet med henblik på at uddybe
samarbejdet om grænseforvaltning.
4. Grækenland anmodede om aktivering af hurtige grænseindsatshold (RABIT) for
Ægæerhavet den 3. december 2015. Den administrerende direktør for Frontex besluttede
den 10. december at efterkomme anmodningen om at aktivere RABIT. RABIT-
operationen vil føre til en opgradering af den fælles havoperation Poseidon, der dækker
det samme operationelle område.
5. Hidtil har medlemsstaterne givet tilsagn om 23 698 manddage som reaktion på Frontex'
anmodning om 75 489 manddage (31 % dækning).
Hvad mangler der at blive gjort?
1. De græske myndigheder og Frontex skal hurtigt definere de operationelle detaljer
vedrørende indsættelse af Frontex-medarbejdere ved den græske nordgrænse.
2. Ud over aktiveringen af RABIT bør medlemsstaterne straks stille medarbejdere og udstyr
til rådighed for at sikre, at de behov, som Grækenland og Frontex har identificeret,
opfyldes fuldt ud.
V. MODTAGELSESKAPACITET
1. Europa-Kommissionen og UNHCR underskrev en fælles erklæring den 14. december om
en lejeordning, der i praksis øger modtagelseskapaciteten i Grækenland med 20 000
pladser på fastlandet og yderligere 7 000 i hotspotområder. På grundlag af denne
erklæring forventes UNHCR den 18. december at vælge sine partnere til gennemførelsen
heraf. UNHCR kan herefter øjeblikkelig tilbyde indkvartering til asylansøgere og
personer, der kan komme i betragtning til omfordeling. Med henblik herpå har
Kommissionen indvilget i at bidrage med 80 mio. EUR fra Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.
2. Der oprettes 4 500 midlertidige indkvarteringspladser som en del af de igangværende
byggearbejder på Lésvos, Leros og Khíos i begyndelsen af januar 2016. Dette tal vil stige
til 7 000 pladser (første modtagelse) efter færdiggørelsen af hotspotcentre på Kos og
Sámos.
3. De græske myndigheder har i øjeblikket modtagelseskapacitet i anden linje til for op til
2 900 personer i Athen (Eleonas, Elliniko og Palio Faliro). Grækenland har underskrevet
12
en tilskudsaftale med Europarådets Udviklingsbank med henblik på at udvide Eleonas-
centret i nærheden af Athen med 500-700 pladser.
4. I Eidomeni-området er der kapacitet til at modtage op til 1 500 personer i større og mindre
telte.
5. Kapaciteten inden udsendelsen er i øjeblikket 5 400.
6. Den 3. december 2015 anmodede Grækenland om aktivering af EU's
civilbeskyttelsesmekanisme (EUCPM). Via denne mekanisme anmodes medlemsstaterne
om at yde bistand i naturalier for at forbedre modtageforholdene.
Hvad mangler der at blive gjort?
1. Grækenland skal hurtigt afslutte arbejdet med at skabe alle 7 000 pladser på alle fem
hotspotøer.
2. Grækenland skal forbedre modtagelsen af sårbare grupper, navnlig uledsagede
mindreårige.
3. Der skal findes flere strukturelle løsninger vedrørende levering af fødevarer og andre
basale behov i modtagelsesfaciliteterne.
4. Grækenland skal fortsat øge sin modtagelseskapacitet i overensstemmelse med de tilsagn,
der blev givet på mødet for lederne på Vestbalkan.
5. Medlemsstaterne skal straks reagere på anmodningen om bistand via EUCPM.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 15.12.2015
COM(2015) 678 final
ANNEXES 1 to 5
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0678
Offentligt
2
Bilag 1: Daglig tilstrømning af migranter og flygtninge til Grækenland via den østlige Middelhavsrute
Topmøde mellem EU og Tyrkiet
(29.11.2015)
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
01-oct.
03-oct.
05-oct.
07-oct.
09-oct.
11-oct.
13-oct.
15-oct.
17-oct.
19-oct.
21-oct.
23-oct.
25-oct.
27-oct.
29-oct.
31-oct.
02-nov.
04-nov.
06-nov.
08-nov.
10-nov.
12-nov.
14-nov.
16-nov.
18-nov.
20-nov.
22-nov.
24-nov.
26-nov.
28-nov.
30-nov.
02-déc.
04-déc.
06-déc.
Antal
ankomster
pr. dag
Daglige ankomster i Grækenland via den østlige Middelhavsrute
Kilde:
Frontex'
"Daily
Regional
3
Bilag 2: Omfordeling
Grækenland
Gennemførte
omfordelinger
Luxembourg (4. november, 30 personer)
Finland (10. december, 24 personer)
Planlagte omfordelinger Tyskland (14. december, 10 personer)
Litauen (15. december, 4 personer)
Portugal (17. december, 14 personer)
Letland (først i januar, 10 personer)
Medlemsstater, der har
givet tilsagn om kortvarig
omfordeling til dette land
Frankrig (350), Bulgarien (60), Finland
(50), Nederlandene (50), Tyskland (30-40),
Luxembourg (30), Litauen (20), Cypern
(15), Irland (10), Letland (335)
Samlet antal tilsagn om
omfordeling fra andre
medlemsstater
615-625
Antal anmodninger om
omfordeling til andre
medlemsstater
297
4
Bilag 3: Tilbagesendelse
Grækenland
Samlet antal
tvangsmæssige
tilbagesendelser i
2015
16 131
Samlet antal
frivillige
tilbagesendelser i
2015
3 460
Samlet antal
tilbagesendte
personer fordelt på
nationalitet i 2015 til
fælles operationer
Georgien 14
Nigeria 47
Pakistan 39
10.12.2015
5
Bilag 4: Eurodac – fingeraftryk og registrering
Grækenland
Antal Eurodac-
fingeraftryksmaskiner pr.
hotspotcenter pr.
11. december
Lésvos: 22
Leros: 6
Kos: 8
Khíos: 6
Sámos: 4
I alt: 46
Nødvendigt antal
yderligere Eurodac-
fingeraftryksmaskiner
30
Samlet antal nyankomne
pr. måned (Frontex-data)
Januar 2015 1 953
Februar 2015 3 104
Marts 2015 7 655
April 2015 13 948
Maj 2015 19 088
Juni 2015 31 004
Juli 2015 56 342
August 2015 105 764
September
2015
151 486
Oktober 2015 198 628
November
2015
108 493
December
2015
33 810
6
Bilag 5: EU's tilstedeværelse i hotspotcentre
Grækenland
Antal udstationerede
Frontex-medarbejdere pr.
hotspotcenter
Lésvos: 130
Leros: 48
Kos: 39
Khíos: 48
Sámos: 39
I alt: 304
Antal udstationerede
Frontex-medarbejdere og
personale uden for
hotspotområder
213
Samlet antal udstationerede
Frontex-medarbejdere og
personale i landet
517
Nødvendigt antal yderligere
Frontex-medarbejdere Omkring 6001
Antal yderligere Frontex-
medarbejdere, som
medlemsstaterne har givet
tilsagn om, og den
procentdel af Frontex'
behov, som dækkes af de
nuværende tilsagn
447 (23 698 manddage: 31 %
dækning) (for både Italien og
Grækenland)
Antal udstationerede EASO-
eksperter og -medarbejdere
Lésvos: 7
Leros: 0
Kos: 0
Khíos: 0
Sámos: 0
Andre steder i Grækenland: 0
I alt: 7
Nødvendigt antal
udstationerede EASO-
eksperter og -medarbejdere
131
Antal yderligere EASO-
medarbejdere, som
medlemsstaterne har givet
tilsagn om, og den
procentdel af EASO's behov,
som dækkes af de
nuværende tilsagn
176 (47 % dækning) for både
Italien og Grækenland
1
I dette tal tages der højde for udskiftningen af eksperter for at nå det samlede antal manddage, der angives i
Frontex' indkaldelse.