Svar på spm. nr. S 375: Hvad er ministerens holdning til, at CBS om fire år står til at få 250 mio. kr. mindre pr. år i forhold til det universitet, der får næstfærrest midler til forskning og uddannelse, når CBS uddanner de kandidater, som erhvervslivet efterspørger?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Esben Lunde Larsen
- Spørger: Pernille Schnoor
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på S 375.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S375/svar/1287565/1581285.pdf
Ministeren Side 1/2 16. december 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 15/033916-02 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (S) har den 10. december 2015 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 375 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 375: Hvad er ministerens holdning til, at CBS om fire år står til at få 250 mio. kr. mindre pr. år i forhold til det universitet, der får næstfærrest midler til forskning og ud- dannelse, når CBS uddanner de kandidater, som erhvervslivet efterspørger? Svar: Universiteternes statstilskud består af basisforskningsmidler, taxametertilskud samt en række mindre tilskud. Tilskuddet fastlægges således blandt andet ud fra det enkelte universitets uddannelsesaktivitet, typer af uddannelser samt forsk- ningsaktivitet. De enkelte universiteter varetager meget forskellige opgaver, og det har betydning for de midler, de tildeles. Tabel 1 nedenfor viser de forventede tilskud til hvert uni- versitet i hvert af årene i perioden 2016-2019. Det forventede tilskud til CBS er det sjette største tilskud blandt de otte universiteter. Tabel 1. Forventede tilskud til universiteterne i 2016-2019 (mio. kr., 2016 PL) 2016 2017 2018 2019 AU 3.652 3.553 3.528 3.201 DTU 2.344 2.364 2.374 2.215 CBS 957 888 878 812 ITU 218 216 214 197 KU 5.286 5.167 5.087 4.666 RUC 645 621 604 549 SDU 2.089 2.080 2.083 1.946 AAU 2.022 2.001 2.002 1.854 Hovedtotal 17.213 16.890 16.770 15.441 Kilde: FFL 2016 samt ændringsforslag til FFL 2016. 2015-16 S 375 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Jeg lægger vægt på kvalitet og relevans i uddannelserne. Derfor glæder det mig, at CBS har været dygtig til at uddanne højt kvalificerede dimittender til erhvervslivet. Jeg er overbevist om, at CBS også under de kommende års økonomiske rammer vil formå at uddanne højt kvalificerede dimittender, som efterspørges af erhvervslivet. Endelig kan jeg oplyse, at jeg efter en konkret vurdering har tildelt CBS et ekstraor- dinært engangstilskud til basisforskning på 20 mio. kr. i 2015. Med venlig hilsen Esben Lunde Larsen