Fremsat den 16. december 2015 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 16. december 2015 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven finder anvendelse på apparater og radioudstyr,
som bringes i omsætning og gøres tilgængelige på markedet,
samt på apparater, radioudstyr og faste anlæg, som tilsluttes
og anvendes.
Stk. 2. Radioudstyr er ikke omfattet af bestemmelser, som
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af
elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser, jf. dog § 17, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på politiets anven-
delse af apparater, faste anlæg og radioudstyr med henblik
på at forstyrre eller afbryde elektroniske kommunikations-
tjenester, der sker som led i indgreb foretaget i medfør af
retsplejelovens § 791 c.
Stk. 4. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om, at
loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på bestemte ka-
tegorier af apparater, faste anlæg og radioudstyr.
Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om, at
loven ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og ra-
dioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med akti-
viteter vedrørende forsvaret.
Stk. 6. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om,
at loven ikke finder anvendelse på radioudstyr, der udeluk-
kende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende
den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed eller statens akti-
viteter inden for strafferetsplejen.
Stk. 7. Energistyrelsen kan efter forhandling mellem ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren og vedkommende anden
minister fastsætte nærmere regler om anvendelse af hen-
holdsvis apparater, faste anlæg eller radioudstyr i forbindel-
se med aktiviteter som nævnt i stk. 5 og 6.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Apparat:
a) Et færdigproduceret elektrisk eller elektronisk
produkt eller en kombination af sådanne produk-
ter, som gøres tilgængeligt på markedet som en
funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og
som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske
forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at bli-
ve påvirket af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at bli-
ve indbygget i et produkt af brugeren eller
c) mobile anlæg i form af en kombination af produk-
ter og eventuelle andre anordninger, som er bereg-
net til at blive flyttet og anvendt på forskellige ste-
der.
2) Bemyndiget repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk
person, der er etableret i Den Europæiske Union, og
som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabri-
kant til at handle på dennes vegne i forbindelse med
varetagelsen af specifikke opgaver.
3) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et
apparat eller af radioudstyr på markedet i Den Euro-
pæiske Union.
4) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angi-
ver, at et apparat eller radioudstyr er i overensstem-
melse med alle gældende krav i EU-harmoniserings-
lovgivningen om anbringelse af denne mærkning.
5) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i for-
syningskæden ud over fabrikanten eller importøren,
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20.
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2015-16
Energi-, Forsynings- og Klimamin.
Energistyrelsen, j.nr. 2015-6274
CI000078
som gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på
markedet.
6) Elektromagnetisk kompatibilitet: Et apparat, fast an-
læg eller radioudstyrs evne til at fungere tilfredsstil-
lende i forhold til alle de elektromagnetiske fænome-
ner, som kan konstateres på en given lokalitet, uden at
frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der kan
forringe andre apparater, faste anlæg eller radioud-
styrs funktion.
7) Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede re-
præsentant, importøren og distributøren.
8) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som
konstruerer et apparat eller radioudstyr, eller som får
et sådant apparat eller radioudstyr konstrueret, og sæl-
ger dette apparat eller radioudstyr under eget navn el-
ler varemærke.
9) Fast anlæg: En kombination af forskellige apparater
og eventuelt andre anordninger, der er samlet, instal-
leret og beregnet til at blive anvendt permanent på et
forudbestemt sted.
10) Gøre tilgængeligt på markedet: Enhver levering af et
apparat eller radioudstyr med henblik på distribution,
forbrug eller anvendelse i Den Europæiske Union som
led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
11) Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er
vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissi-
onen med henblik på gennemførelse af EU-harmoni-
seringslovgivning, jf. artikel 2, nr. 1, litra c, i forord-
ning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om eu-
ropæisk standardisering.
12) Immunitet: Et apparat, fast anlæg eller radioudstyrs
evne til at fungere efter hensigten, uden at dets funk-
tion forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse.
13) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er
etableret i Den Europæiske Union, og som bringer et
apparat eller radioudstyr fra et tredjeland i omsætning
på markedet i Den Europæiske Union.
14) Kalde tilbage: Enhver foranstaltning, der har til for-
mål at opnå, at et apparat eller radioudstyr, der allere-
de er gjort tilgængeligt for brugeren, returneres.
15) Radiofrekvenser: Elektromagnetiske bølger med fre-
kvenser under 3 000 GHz, som udbredes i rummet
uden kunstig afskærmning.
16) Radiokommunikation: Kommunikation ved hjælp af
radiofrekvenser.
17) Radioudstyr: Et elektrisk eller elektronisk produkt,
som tilsigtet udsender eller modtager radiofrekvenser
eller begge dele med henblik på radiokommunikation
eller radiostedbestemmelse eller begge dele, eller et
elektrisk eller elektronisk produkt, som skal suppleres
med ekstraudstyr, f.eks. en antenne, for tilsigtet at ud-
sende eller modtage radiofrekvenser eller begge dele
med henblik på radiokommunikation eller radiosted-
bestemmelse eller begge dele.
18) Risiko:
a) Et apparat udgør en risiko, hvis det frembringer så
kraftige elektromagnetiske forstyrrelser, at andre
apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke kan
fungere efter hensigten, eller hvis apparatets funk-
tion forringes i uacceptabel grad på grund af elek-
tromagnetiske forstyrrelser, der er forventelige i
forbindelse med apparatets tilsigtede anvendelse.
b) Radioudstyr udgør en risiko, hvis det ikke sikrer
beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer
og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har
et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kom-
patibilitet, ikke anvender radiofrekvenser på en ef-
fektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås,
eller ikke understøtter en effektiv anvendelse af
radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet
mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvens-
anvendelse.
19) Trække tilbage fra markedet: Enhver foranstaltning,
der har til formål at forhindre, at et apparat eller radio-
udstyr i forsyningskæden gøres tilgængeligt på marke-
det.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om, at visse kate-
gorier af apparater anses som radioudstyr, når Europa-Kom-
missionen har truffet afgørelse herom.
Kapitel 2
Apparater
Væsentlige krav
§ 3. Et apparat skal være konstrueret, så apparatet ikke
frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser end,
at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere
efter hensigten. Et apparat skal endvidere have den immuni-
tet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forven-
tes i forbindelse med apparatets tilsigtede anvendelse, og
som gør, at apparatets funktion ikke forringes i uacceptabel
grad.
Fabrikanter
§ 4. Fabrikanten skal sikre, at apparater er konstrueret i
overensstemmelse med § 3, når fabrikanten bringer appara-
terne i omsætning.
Stk. 2. Fabrikanten skal vurdere apparaters overensstem-
melse med § 3 og udarbejde teknisk dokumentation, inden
fabrikanten bringer apparaterne i omsætning.
Stk. 3. Fabrikanten skal, inden fabrikanten bringer appara-
ter i omsætning, udarbejde en EU-overensstemmelseserklæ-
ring, hvorved fabrikanten indestår for, at apparaterne er i
overensstemmelse med § 3 på baggrund af vurderingen i stk.
2. Fabrikanten skal opbevare EU-overensstemmelseserklæ-
ringen og den tekniske dokumentation, jf. stk. 2, i 10 år ef-
ter, at apparaterne er blevet bragt i omsætning.
Stk. 4. Fabrikanten skal anbringe et CE-mærke på appara-
ter, som er i overensstemmelse med § 3, inden fabrikanten
bringer apparaterne i omsætning. Er det ikke muligt på
grund af apparatets beskaffenhed at anbringe et CE-mærke
på apparatet, skal fabrikanten i stedet anbringe et CE-mærke
på apparatets emballage og de medfølgende dokumenter.
Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om
1) formodning for et apparats overensstemmelse med § 3
eller dele heraf, jf. stk. 1, hvis apparatet er i overens-
2
stemmelse med harmoniserede standarder eller dele
heraf,
2) procedurerne til vurdering af apparaters overensstem-
melse med § 3, og indholdet af teknisk dokumentation,
jf. stk. 2,
3) indholdet af EU-overensstemmelseserklæring, jf. stk. 3,
og
4) CE-mærkning, jf. stk. 4.
§ 5. Fabrikantens navn og registrerede firmanavn eller re-
gistrerede varemærke samt en postadresse, hvor fabrikanten
kan kontaktes, skal fremgå af de apparater, som fabrikanten
bringer i omsætning. Er det ikke muligt på grund af appara-
tets beskaffenhed at anbringe oplysningerne på apparatet,
skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et medføl-
gende dokument. Kontaktoplysningerne skal være på et
sprog, der er letforståeligt for brugerne og Energistyrelsen.
Stk. 2. Fabrikanten skal på apparater, som fabrikanten
bringer i omsætning, anbringe et type-, parti- eller serienum-
mer eller anden form for angivelse, der kan identificere ap-
paraterne. Er det ikke muligt på grund af apparatets beskaf-
fenhed at anbringe oplysningerne på apparatet, skal oplys-
ningerne fremgå af emballagen eller et medfølgende doku-
ment.
Stk. 3. Fabrikanten skal sikre, at der med apparater følger
en klar og forståelig brugsanvisning på et sprog, der er let-
forståeligt. Brugsanvisningen skal indeholde de oplysninger,
som er nødvendige, for at apparatet kan anvendes efter hen-
sigten.
Stk. 4. Fabrikanten skal sikre, at der med apparater følger
klare og forståelige oplysninger om eventuelle særlige for-
hold vedrørende apparatets samling, installation, vedligehol-
delse eller anvendelse. Oplysningerne skal være på et sprog,
der er letforståeligt. Fabrikanten skal desuden sikre, at der
med apparater, som ikke er i overensstemmelse med § 3,
hvis de anvendes i boligområder, følger klare oplysninger
om, at de ikke må anvendes i sådanne områder, eller at der
skal tages særlige foranstaltninger ved anvendelsen.
§ 6. Fabrikanten skal straks bringe et apparat, som fabri-
kanten har bragt i omsætning, i overensstemmelse med kra-
vene, som følger af § 4 og regler fastsat i medfør heraf og §
5, eller trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilba-
ge, hvis fabrikanten finder eller har grund til at tro, at appa-
ratet ikke er i overensstemmelse med de nævnte krav.
Stk. 2. Udgør et apparat, som fabrikanten har gjort tilgæn-
geligt på markedet, en risiko, skal fabrikanten straks under-
rette Energistyrelsen om risikoen og give oplysninger om
apparatets manglende overensstemmelse og eventuelle for-
anstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen.
Bemyndigede repræsentanter for fabrikanter
§ 7. Fabrikanten kan ved en skriftlig fuldmagt udpege en
bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. Fabrikantens pligt efter § 4, stk. 1, og pligten til at
udarbejde teknisk dokumentation efter § 4, stk. 2, kan ikke
gøres til en del af fuldmagten nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Fabrikantens udpegning af den bemyndigede re-
præsentant efter stk. 1 skal som minimum sætte den bemyn-
digede repræsentant i stand til at
1) opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den
tekniske dokumentation i 10 år efter, at apparatet er
blevet bragt i omsætning, jf. § 4, stk. 3,
2) give Energistyrelsen oplysninger og dokumentation på
Energistyrelsens begrundede anmodning, som er nød-
vendige for at påvise apparatets overensstemmelse med
kravene, som følger af § 4 og regler fastsat i medfør
heraf og § 5, og
3) samarbejde om foranstaltninger på Energistyrelsens an-
modning, som Energistyrelsen træffer for at fjerne en
risiko, som udgøres af et apparat, der er omfattet af den
bemyndigede repræsentants fuldmagt.
Importører
§ 8. Importøren må ikke bringe apparater i omsætning, før
de er blevet bragt i overensstemmelse med § 3, hvis impor-
tøren finder eller har grund til at tro, at apparaterne ikke er i
overensstemmelse med § 3.
Stk. 2. Importøren må kun bringe apparater i omsætning,
når importøren har sikret, at fabrikanten af apparaterne har
overholdt § 4, stk. 2 og 4, regler fastsat i medfør af § 4, stk.
5, nr. 4, og § 5.
Stk. 3. Importørens navn og registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke samt en postadresse, hvor importø-
ren kan kontaktes, skal fremgå af de apparater, som impor-
tøren bringer i omsætning. Er det ikke muligt på grund af
apparatets beskaffenhed at anbringe oplysningerne på appa-
ratet, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et med-
følgende dokument. Kontaktoplysningerne skal være på et
sprog, der er letforståeligt for brugerne og Energistyrelsen.
Stk. 4. Importøren skal i 10 år efter, at et apparat er blevet
bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-overensstem-
melseserklæringen, jf. § 4, stk. 3. Importøren skal i samme
tidsrum sikre, at den tekniske dokumentation, jf. § 4, stk. 2,
kan stilles til rådighed for Energistyrelsen på anmodning
herom.
Stk. 5. Importøren skal sikre, at importørens opbevaring
og transport af apparater ikke bringer apparaternes overens-
stemmelse med § 3 i fare.
Stk. 6. Udgør et apparat en risiko, skal importøren under-
rette fabrikanten og Energistyrelsen herom.
§ 9. Importøren skal straks bringe et apparat, importøren
har bragt i omsætning, i overensstemmelse med kravene i
§ 8, stk. 1-3, eller trække det tilbage fra markedet eller kalde
det tilbage, hvis importøren finder eller har grund til at tro,
at apparatet ikke er i overensstemmelse med de nævnte krav.
Stk. 2. Udgør et apparat, som importøren har gjort tilgæn-
geligt på markedet, en risiko, skal importøren straks under-
rette Energistyrelsen om risikoen og give nærmere oplysnin-
ger om apparatets manglende overensstemmelse og eventu-
elle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen.
3
Distributører
§ 10. Distributøren må ikke gøre apparater tilgængelige
på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse med
§ 3, hvis distributøren finder eller har grund til at tro, at de
ikke er i overensstemmelse med § 3.
Stk. 2. Distributøren må kun gøre apparater tilgængelige
på markedet, når distributøren har kontrolleret, at fabrikan-
ten af apparaterne har overholdt § 4, stk. 4, regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 5, nr. 4, og § 5, og at importøren af appa-
raterne har overholdt § 8, stk. 3.
Stk. 3. Distributøren skal sikre, at distributørens opbeva-
ring og transport af apparater ikke bringer apparaternes
overensstemmelse med § 3 i fare.
Stk. 4. Udgør et apparat en risiko, skal distributøren un-
derrette fabrikanten eller importøren samt Energistyrelsen
herom.
§ 11. Distributøren skal sikre, at et apparat, som distribu-
tøren har gjort tilgængeligt på markedet, bringes i overens-
stemmelse med kravene i § 10, stk. 1 og 2, eller trække det
tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, hvis distributø-
ren finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke er i
overensstemmelse med de nævnte krav.
Stk. 2. Udgør et apparat, som distributøren har gjort til-
gængeligt på markedet, en risiko, skal distributøren straks
underrette Energistyrelsen om risikoen og give nærmere op-
lysninger om apparatets manglende overensstemmelse og
eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risiko-
en.
Tilfælde, hvor importører og distributører anses som
fabrikanter
§ 12. En importør eller distributør anses for at være fabri-
kant og er underlagt de samme pligter som fabrikanten, jf.
§§ 4-6, hvis importøren eller distributøren bringer et apparat
i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer et
apparat, som allerede er bragt i omsætning, på en sådan må-
de, at det kan berøre apparatets overensstemmelse med § 3.
Anvendelse af apparater m.v.
§ 13. En bruger må anvende et apparat, når apparatet er
korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendes efter hen-
sigten, og når apparatet er i overensstemmelse med § 3.
Stk. 2. Den, der på handelsmesser, udstillinger og ved lig-
nende lejligheder viser og demonstrerer et apparat, som ikke
er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør
heraf, skal ved synlig skiltning klart oplyse, at apparatet
hverken må gøres tilgængeligt på markedet eller anvendes,
før det er bragt i overensstemmelse med loven og regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
særlige foranstaltninger vedrørende installation og anven-
delse af apparater.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af apparater i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid.
Kapitel 3
Faste anlæg
Væsentlige krav
§ 14. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for
installationen af et fast anlæg skal sikre, at anlægget er kon-
strueret, installeret i overensstemmelse med god teknisk
praksis og under iagttagelse af oplysningerne om dets kom-
ponenters tilsigtede anvendelse, så
1) det faste anlæg ikke frembringer kraftigere elektromag-
netiske forstyrrelser end, at apparater, andre faste an-
læg og radioudstyr kan fungere efter hensigten, og
2) det faste anlæg har den immunitet over for elektromag-
netiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse
med det faste anlægs tilsigtede anvendelse, og som gør,
at det faste anlægs funktion ikke forringes i uacceptabel
grad.
Stk. 2. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for
installationen af et fast anlæg skal kunne dokumentere, at
det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med god
teknisk praksis, jf. stk. 1.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om for-
modning for faste anlægs overensstemmelse med kravene i
stk. 1 og 2 eller dele heraf, hvis de faste anlæg er i overens-
stemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf.
Apparater til indbygning i faste anlæg
§ 15. Apparater, der alene er bestemt til indbygning i et
bestemt fast anlæg og i øvrigt ikke er gjort tilgængelige på
markedet, er ikke omfattet af §§ 3-12.
Stk. 2. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for
installationen af et fast anlæg skal sikre, at der med de i stk.
1 nævnte apparater følger informationsmateriale, der
1) identificerer det i stk. 1 nævnte faste anlæg og beskri-
ver dets karakteristika med hensyn til elektromagnetisk
kompatibilitet,
2) oplyser om, hvilke foranstaltninger der skal træffes ved
indbygningen af apparatet i det faste anlæg med hen-
blik på at sikre anlæggets overensstemmelse med § 14,
stk. 1, og
3) indeholder oplysningerne nævnt i § 5, stk. 1 og 2, og §
8, stk. 3.
Anvendelse af faste anlæg m.v.
§ 16. En bruger må anvende et fast anlæg, når det faste
anlæg er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendes
efter hensigten, og når det faste anlæg er i overensstemmelse
med § 14, stk. 1.
Stk. 2. Den, der på handelsmesser, udstillinger og ved lig-
nende lejligheder viser og demonstrerer et fast anlæg, som
ikke er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i
medfør heraf, skal ved synlig skiltning klart oplyse, at det
faste anlæg ikke må anvendes, før det er bragt i overens-
stemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om sær-
lige foranstaltninger vedrørende installation og anvendelse
af faste anlæg.
4
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af faste anlæg i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid.
Kapitel 4
Radioudstyr
Væsentlige krav
§ 17. Radioudstyr skal være konstrueret således, at
1) det sikrer beskyttelse af sundhed og sikkerhed for per-
soner og husdyr samt beskyttelse af ejendom, herunder
de fastsatte mål med hensyn til sikkerhedskrav i be-
stemmelser, som gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes love om tilgænge-
liggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser, dog
uden nedre grænse for spænding,
2) det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske for-
styrrelser end, at andre apparater, faste anlæg eller ra-
dioudstyr kan fungere efter hensigten og har den immu-
nitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan
forventes i forbindelse med radioudstyrets tilsigtede an-
vendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i
uacceptabel grad, samt at
3) det både anvender radiofrekvenser på en effektiv måde
og understøtter en effektiv anvendelse af radiofrekven-
ser, så uacceptable forstyrrelser forebygges.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om, at
radioudstyr i særlige kategorier skal være konstrueret såle-
des, at det ud over kravene i stk. 1 skal være i overensstem-
melse med yderligere specifikke væsentlige krav, når Euro-
pa-Kommissionen har truffet afgørelse herom.
Fabrikanter
§ 18. Fabrikanten skal sikre, at radioudstyr er konstrueret
i overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør her-
af, og at radioudstyret kan anvendes i mindst én EU-med-
lemsstat, uden at gældende regler om anvendelse af radio-
frekvenser overtrædes, når fabrikanten bringer radioudstyret
i omsætning.
Stk. 2. Fabrikanten skal vurdere radioudstyrs overens-
stemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf og ud-
arbejde teknisk dokumentation, inden fabrikanten bringer
radioudstyret i omsætning.
Stk. 3. Fabrikanten skal, inden fabrikanten bringer radio-
udstyr i omsætning, udarbejde en EU-overensstemmelseser-
klæring, hvorved fabrikanten indestår for, at radioudstyret er
i overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør her-
af på baggrund af vurderingen i stk. 2. Fabrikanten skal op-
bevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske
dokumentation, jf. stk. 2, i 10 år efter, at radioudstyret er
blevet bragt i omsætning.
Stk. 4. Fabrikanten skal sikre, at der med radioudstyret
følger en kopi af den fulde EU-overensstemmelseserklæ-
ring, jf. stk. 3, eller en forenklet EU-overensstemmelseser-
klæring med en internetadresse, hvor EU-overensstemmel-
seserklæringens fulde tekst, jf. stk. 3, kan findes.
Stk. 5. Fabrikanten skal anbringe et CE-mærke på radio-
udstyr, som er i overensstemmelse med § 17 og regler fast-
sat i medfør heraf, medmindre det ikke er muligt på grund af
radioudstyrets beskaffenhed, og på radioudstyrets emballa-
ge, inden fabrikanten bringer radioudstyret i omsætning.
Stk. 6. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om
1) formodning for radioudstyrs overensstemmelse med
§ 17 og regler fastsat i medfør heraf eller dele heraf, jf.
stk. 1, hvis radioudstyret er i overensstemmelse med
harmoniserede standarder eller dele heraf,
2) procedurerne til vurdering af radioudstyrs overensstem-
melse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf og ind-
holdet af teknisk dokumentation, jf. stk. 2,
3) indholdet af EU-overensstemmelseserklæring og for-
enklet EU-overensstemmelseserklæring, jf. stk. 3 og 4,
og
4) mærkning af radioudstyr, herunder CE-mærkning, jf.
stk. 5.
Stk. 7. Energistyrelsen fastsætter regler om, at fabrikanten
skal registrere typer af radioudstyr i visse kategorier, inden
det bringes i omsætning. Energistyrelsen fastsætter herunder
regler om, hvilke oplysninger der skal registreres, og om fa-
brikantens pligt til at anbringe et registreringsnummer på ra-
dioudstyret, når Europa-Kommissionen har truffet afgørelse
herom.
§ 19. Fabrikantens navn og registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke samt en postadresse, hvor fabrikan-
ten kan kontaktes, skal fremgå af radioudstyr, som fabrikan-
ten bringer i omsætning. Er det ikke muligt på grund af ra-
dioudstyrets beskaffenhed at anbringe oplysningerne på ra-
dioudstyret, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller
et medfølgende dokument. Kontaktoplysningerne skal være
på et sprog, der er letforståeligt for brugerne og Energisty-
relsen.
Stk. 2. Fabrikanten skal på radioudstyret anbringe et ty-
pe-, parti- eller serienummer eller anden form for angivelse,
der kan identificere radioudstyret. Er det ikke muligt på
grund af radioudstyrets beskaffenhed at anbringe oplysnin-
gerne på radioudstyret, skal oplysningerne fremgå af embal-
lagen eller et medfølgende dokument.
Stk. 3. Fabrikanten skal sikre, at der følger en klar og for-
ståelig brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et
sprog, der er letforståeligt, med radioudstyret. Brugsanvis-
ningen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige
for, at radioudstyret kan anvendes efter hensigten.
Stk. 4. Udsender radioudstyret tilsigtet radiofrekvenser,
skal fabrikanten foruden de i stk. 3 nævnte oplysninger ind-
sætte oplysninger i brugsanvisningen om de frekvensbånd,
som radioudstyret anvender, og den maksimale effekt, som
udsendes i disse frekvensbånd.
Stk. 5. Er der begrænsninger eller krav om tilladelse for at
anvende radioudstyret, skal fabrikanten sikre, at der af em-
ballagen fremgår oplysninger, som identificerer de EU-med-
lemsstater eller de geografiske områder i EU-medlemsstater,
5
hvor sådanne begrænsninger eller krav findes. Disse oplys-
ninger skal uddybes i brugsanvisningen, jf. stk. 3.
Stk. 6. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om,
hvordan fabrikanten skal angive oplysninger som nævnt i
stk. 5, når Europa-Kommissionen har truffet afgørelse her-
om.
§ 20. Fabrikanten skal enten straks bringe radioudstyr,
som fabrikanten har bragt i omsætning, i overensstemmelse
med kravene, som følger af §§ 18 og 19 og regler fastsat i
medfør heraf, eller trække det tilbage fra markedet eller kal-
de det tilbage, hvis fabrikanten finder eller har grund til at
tro, at radioudstyret ikke er i overensstemmelse med de
nævnte krav.
Stk. 2. Udgør radioudstyr, som fabrikanten har gjort til-
gængeligt på markedet, en risiko, skal fabrikanten straks un-
derrette Energistyrelsen om risikoen og give oplysninger om
radioudstyrets manglende overensstemmelse, eventuelle for-
anstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen, og resulta-
terne heraf.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter regler om, at fabrikanter
for at beskytte brugernes sundhed og sikkerhed skal foretage
stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på
markedet, undersøge radioudstyr, der ikke er i overensstem-
melse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf eller er ble-
vet kaldt tilbage, og føre et register over klager over radio-
udstyr, samt at fabrikanter skal holde distributørerne oriente-
ret om aktiviteterne.
Bemyndigede repræsentanter for fabrikanter
§ 21. Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en
bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. Fabrikantens pligt efter § 18, stk. 1, til at sikre, at
radioudstyr er konstrueret i overensstemmelse med § 17 og
regler fastsat i medfør heraf og fabrikantens pligt efter § 18,
stk. 2, til at udarbejde teknisk dokumentation kan ikke gøres
til en del af fuldmagten nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Fabrikantens udpegning af den bemyndigede re-
præsentant efter stk. 1 skal som minimum sætte den bemyn-
digede repræsentant i stand til at
1) opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den
tekniske dokumentation i 10 år efter, at radioudstyret er
blevet bragt i omsætning, jf. § 18, stk. 3,
2) give Energistyrelsen oplysninger og dokumentation på
Energistyrelsens begrundede anmodning, der er nød-
vendige for at påvise radioudstyrets overensstemmelse
med de krav, som følger af §§ 18 og 19 og regler fast-
sat i medfør heraf, samt
3) samarbejde om foranstaltninger på Energistyrelsens an-
modning, som Energistyrelsen træffer for at fjerne en
risiko, som udgøres af det radioudstyr, der er omfattet
af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.
Importører
§ 22. Importøren må ikke bringe radioudstyr i omsætning,
før det er blevet bragt i overensstemmelse med § 17 og reg-
ler fastsat i medfør heraf, hvis importøren finder eller har
grund til at tro, at radioudstyret ikke er i overensstemmelse
med § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Importøren må kun bringe radioudstyr i omsæt-
ning, når importøren har sikret, at radioudstyret kan anven-
des i mindst én EU-medlemsstat, uden at gældende regler
om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes, og at fabri-
kanten af radioudstyret har overholdt § 18, stk. 2, 4 og 5,
regler fastsat i medfør af § 18, stk. 6, nr. 3 og nr. 4, for så
vidt angår CE-mærkning, § 19, stk. 1-5, samt regler fastsat i
medfør af § 19, stk. 6.
Stk. 3. Importørens navn og registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke samt en postadresse, hvor importø-
ren kan kontaktes, skal fremgå af radioudstyret, som impor-
tøren bringer i omsætning. Er det ikke muligt på grund af ra-
dioudstyrets beskaffenhed at anbringe oplysningerne på ra-
dioudstyret, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller
et medfølgende dokument. Kontaktoplysningerne skal være
på et sprog, der er letforståeligt for brugerne og Energisty-
relsen.
Stk. 4. Importøren skal i 10 år efter, at radioudstyret er
blevet bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-overens-
stemmelseserklæringen, jf. § 18, stk. 3. Importøren skal i
samme tidsrum sikre, at den tekniske dokumentation, jf. §
18, stk. 2, kan stilles til rådighed for Energistyrelsen på an-
modning herom.
Stk. 5. Importøren skal sikre, at importørens opbevaring
og transport af radioudstyr ikke bringer radioudstyrets over-
ensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf i fa-
re.
Stk. 6. Udgør radioudstyr en risiko, skal importøren un-
derrette fabrikanten og Energistyrelsen herom.
§ 23. Importøren skal straks bringe radioudstyr, som im-
portøren har bragt i omsætning, i overensstemmelse med
kravene i § 22, stk. 1-3, eller trække det tilbage fra markedet
eller kalde det tilbage, hvis importøren finder eller har grund
til at tro, at radioudstyret ikke er i overensstemmelse med de
nævnte krav.
Stk. 2. Udgør radioudstyr, som importøren har gjort til-
gængeligt på markedet, en risiko, skal importøren straks un-
derrette Energistyrelsen om risikoen og give nærmere oplys-
ninger om radioudstyrets manglende overensstemmelse og
eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risiko-
en.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter regler om, at importører
for at beskytte brugernes sundhed og sikkerhed skal foretage
stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på
markedet, undersøge radioudstyr, der ikke er i overensstem-
melse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf eller er ble-
vet kaldt tilbage, og føre et register over klager over radio-
udstyr samt holde distributørerne orienteret om aktiviteter-
ne.
Distributører
§ 24. Distributøren må ikke gøre radioudstyr tilgængeligt
på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med
§ 17 og regler fastsat i medfør heraf, hvis distributøren fin-
6
der eller har grund til at tro, at radioudstyret ikke er i over-
ensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Distributøren må kun gøre radioudstyr tilgængeligt
på markedet, hvis distributøren har kontrolleret, at radioud-
styret er konstrueret, så det kan anvendes i mindst én EU-
medlemsstat, uden at gældende regler om anvendelse af ra-
diofrekvenser overtrædes, fabrikanten har overholdt § 18,
stk. 4 og 5, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 6, nr. 3 og nr.
4, for så vidt angår CE-mærkning, og § 19, stk. 1-5, samt
regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6, og at importøren har
overholdt § 22, stk. 3.
Stk. 3. Distributøren skal sikre, at distributørens opbeva-
ring og transport af radioudstyr ikke bringer radioudstyrets
overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf
i fare.
Stk. 4. Udgør radioudstyret en risiko, skal distributøren
underrette fabrikanten eller importøren samt Energistyrelsen
herom.
§ 25. Distributøren skal sikre, at radioudstyr, som distri-
butøren har gjort tilgængeligt på markedet, bringes i over-
ensstemmelse med kravene i § 24, stk. 1 og 2, eller trække
det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, hvis distribu-
tøren finder eller har grund til at tro, at radioudstyret ikke er
i overensstemmelse med de nævnte krav.
Stk. 2. Udgør radioudstyr, som distributøren har gjort til-
gængeligt på markedet, en risiko, skal distributøren straks
underrette Energistyrelsen om risikoen og give nærmere op-
lysninger om radioudstyrets manglende overensstemmelse
og eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risi-
koen.
Tilfælde, hvor importører og distributører anses som
fabrikanter
§ 26. En importør eller distributør anses for at være fabri-
kant og er underlagt de samme pligter som fabrikanten, jf.
§§ 18-20, hvis importøren eller distributøren bringer radio-
udstyr i omsætning under eget navn eller varemærke eller
ændrer radioudstyr, der allerede er bragt i omsætning, på en
sådan måde, at det kan berøre radioudstyrets overensstem-
melse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Anvendelse af radioudstyr m.v.
§ 27. En bruger må anvende radioudstyr, når radioudsty-
ret er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendes efter
hensigten og er i overensstemmelse med § 17 og regler fast-
sat i medfør heraf.
Stk. 2. Den, der på handelsmesser, udstillinger og ved lig-
nende lejligheder viser og demonstrerer radioudstyr, som ik-
ke er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i med-
før heraf, skal ved synlig skiltning klart oplyse, at radioud-
styret hverken må gøres tilgængeligt på markedet eller an-
vendes, før det er bragt i overensstemmelse med loven og
regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Energistyrelsen kan med sigte på at varetage hen-
synet til den offentlige sundhed fastsætte nærmere regler om
krav for at anvende bestemte kategorier af radioudstyr.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af radioudstyr i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid.
Kapitel 5
Grænseflader, tilslutning af terminaludstyr og
radiogrænseflader
§ 28. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester skal offentliggøre tekniske specifikati-
oner for de fysiske karakteristika for de grænseflader, de
stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse
grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden.
§ 29. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester kan ikke nægte slutbrugere at tilslutte
terminaludstyr til de pågældende net eller tjenester, hvis ud-
styret er i overensstemmelse med §§ 3 eller 17 og regler ud-
stedt i medfør heraf.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilslutning af terminaludstyr i til-
fælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordi-
nære situationer i fredstid.
§ 30. Energistyrelsen fastsætter regler om radiogrænsefla-
der med henblik på at fremme effektiv anvendelse af radio-
frekvenser og forebygge uacceptable forstyrrelser af anven-
delse af radiofrekvenser, herunder regler om de tekniske
rammer for anvendelse af radioudstyr.
Kapitel 6
Bemyndigede organer
§ 31. Energistyrelsen udpeger efter ansøgning aktører til
bemyndigede organer, der kan udføre overensstemmelses-
vurderingsopgaver vedrørende apparater og radioudstyrs
overensstemmelse med §§ 3 eller 17 og regler fastsat i med-
før heraf.
Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om krav
til ansøgninger efter stk. 1, ansøgningsprocedurer, krav til
bemyndigede organers organisation, kompetencer og vareta-
gelse af opgaver. Energistyrelsen fastsætter endvidere nær-
mere regler om tilsyn med bemyndigede organer, herunder
Energistyrelsens mulighed for at anmode om oplysninger og
begrænse, suspendere eller tilbagekalde en bemyndigelse,
samt fabrikanters adgang til at klage til Energistyrelsen over
beslutninger truffet af bemyndigede organer.
Kapitel 7
Tilsyn m.v.
Tilsynsmyndighed
§ 32. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af lo-
ven og regler fastsat i medfør heraf.
Oplysningspligt
§ 33. Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan ved en be-
grundet anmodning kræve oplysninger og materiale, jf. dog
stk. 2 og 3, som skønnes nødvendigt i forbindelse med ad-
7
ministration af loven og regler fastsat i medfør heraf, af er-
hvervsdrivende, fabrikanter af faste anlæg eller den ansvarli-
ge for installationen af et fast anlæg, den ansvarlige for an-
vendelsen af et apparat, fast anlæg og radioudstyr samt ud-
bydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester.
Stk. 2. Energistyrelsen kan af en erhvervsdrivende kræve
oplysninger, der identificerer enhver anden erhvervsdriven-
de, som inden for 10 år har leveret et apparat eller radioud-
styr til den pågældende erhvervsdrivende, og enhver anden
erhvervsdrivende, som den pågældende erhvervsdrivende
inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til.
Stk. 3. Energistyrelsen kan af fabrikanter af faste anlæg
eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg kræve,
at de fremlægger dokumentation som nævnt i § 14, stk. 2, så
længe det faste anlæg er i drift, hvis der er tegn på, at det
faste anlæg ikke er i overensstemmelse med § 14, stk. 1.
Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om,
at fabrikanter af radioudstyr og programmel skal oplyse, om
påtænkte kombinationer af radioudstyr og programmel er i
overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf,
hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at disse
oplysninger skal afgives for bestemte kategorier af radioud-
styr.
§ 34. Undlader en erhvervsdrivende i forbindelse med en
konkret tilsynssag at give de oplysninger eller fremlægge
det materiale, som Energistyrelsen kræver efter § 33, stk. 1,
eller undlader en erhvervsdrivende at give oplysninger efter
§ 33, stk. 2, kan Energistyrelsen over for fabrikanten, impor-
tøren eller distributøren
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioud-
styret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på mar-
kedet,
2) give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret
tilbage fra markedet eller
3) give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret til-
bage.
Stk. 2. Giver fabrikanten af et fast anlæg, den ansvarlige
for installationen af et fast anlæg eller den ansvarlige for an-
vendelsen af et fast anlæg ikke de oplysninger eller frem-
lægger det materiale, som Energistyrelsen anmoder om, jf. §
33, stk. 1 eller 3, i forbindelse med en konkret tilsynssag,
kan Energistyrelsen over for den ansvarlige for anvendelsen
af det faste anlæg nedlægge forbud mod, at det faste anlæg
anvendes.
Stk. 3. Giver den ansvarlige for anvendelsen af et apparat
eller radioudstyr ikke de oplysninger eller fremlægger det
materiale, som Energistyrelsen anmoder om i medfør af §
33, stk. 1, i forbindelse med en konkret tilsynssag, kan Ener-
gistyrelsen nedlægge forbud mod, at apparatet eller radioud-
styret anvendes.
Stk. 4. Modtager Energistyrelsen ikke oplysninger eller
materiale, som Energistyrelsen anmoder om i medfør af §
33, stk. 1 eller 2, og er der ikke tale om en konkret tilsyns-
sag, kan Energistyrelsen give påbud om at give oplysninger-
ne eller at fremlægge materialet.
Adgang til lokaliteter og transportmidler
§ 35. Energistyrelsen har mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til lokaliteter og transportmidler
tilhørende fabrikanter, importører og distributører for at føre
stikprøvevis kontrol med, om loven og regler fastsat i med-
før heraf overholdes. Energistyrelsen kan i forbindelse med
sin kontrol på stedet foretage undersøgelser af apparater,
faste anlæg og radioudstyr.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
relse af tilsyn som nævnt i stk. 1. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Undersøgelse af apparater og radioudstyr
§ 36. Energistyrelsen kan medtage apparater eller radio-
udstyr uden betaling herfor fra fabrikanter eller importører i
forbindelse med sit tilsyn, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med sit tilsyn
kræve, at fabrikanter eller importører sender apparater eller
radioudstyr til Energistyrelsen uden forudgående betaling
herfor, jf. dog stk. 4-6, med henblik på at undersøge appara-
terne eller radioudstyret.
Stk. 3. Energistyrelsen kan i forbindelse med sit tilsyn hos
distributører medtage apparater og radioudstyr uden betaling
herfor, jf. dog stk. 5 og 6, eller kræve, at distributører sender
apparater eller radioudstyr til Energistyrelsen uden forudgå-
ende betaling herfor, jf. dog stk. 4-6, hvis det ikke er muligt
for Energistyrelsen at medtage eller få tilsendt disse fra fa-
brikanten eller importøren i medfør af stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Energistyrelsen refunderer de udgifter, som fabri-
kanten, importøren eller distributøren kan dokumentere at
have afholdt ved, at den pågældende har sendt et apparat el-
ler radioudstyr til Energistyrelsen i medfør af stk. 2 eller 3.
Stk. 5. Når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller
radioudstyr, som Energistyrelsen har medtaget efter stk. 1
eller 3 eller har fået tilsendt efter stk. 2 eller 3, returnerer
Energistyrelsen apparatet eller radioudstyret til fabrikanten,
importøren eller distributøren, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Fabrikanten, importøren eller distributøren kan i
stedet for returnering af apparatet eller radioudstyret, jf. stk.
5, anmode om at få refunderet værdien heraf eller kan i for-
bindelse med returneringen anmode om at få refunderet et
eventuelt værditab. Energistyrelsen refunderer værdien eller
værditabet af apparatet eller radioudstyret, hvis
1) fabrikanten, importøren eller distributøren dokumente-
rer apparatets eller radioudstyrets værdi eller værditab
over for Energistyrelsen,
2) Energistyrelsen ikke finder grundlag for i forhold til det
pågældende apparat eller radioudstyr at træffe afgørelse
om manglende overensstemmelse med loven og regler
fastsat i medfør heraf, og
3) apparatet eller radioudstyret efter Energistyrelsens vur-
dering ikke er egnet til at blive gjort tilgængeligt på
markedet efter undersøgelsen, eller Energistyrelsens
undersøgelse har medført et værditab.
Stk. 7. Nægter en fabrikant, importør eller distributør at
lade Energistyrelsen medtage et apparat eller radioudstyr, jf.
8
stk. 1 eller 3, eller undlader en fabrikant, importør eller di-
stributør at sende et apparat eller radioudstyr til Energisty-
relsen, jf. stk. 2 eller 3, kan Energistyrelsen over for fabri-
kanten, importøren eller distributøren
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioud-
styret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på mar-
kedet,
2) give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret
tilbage fra markedet eller
3) give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret til-
bage.
Test af radioudstyr
§ 37. Er den tekniske dokumentation for radioudstyr ikke
i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 18, stk.
6, nr. 2, kan Energistyrelsen anmode fabrikanter eller impor-
tører af radioudstyr om for egen regning at få foretaget en
test af radioudstyret af en virksomhed, som Energistyrelsen
kan godkende, for at efterprøve, om radioudstyret er i over-
ensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Energistyrelsen træffer over for fabrikanten eller
importøren afgørelse om, hvorvidt Energistyrelsen kan god-
kende fabrikantens eller importørens forslag til virksomhed,
som skal foretage den i stk. 1 nævnte test.
Apparater og radioudstyr, som udgør en risiko
§ 38. Udgør et apparat en risiko, kan Energistyrelsen over
for en fabrikant, en importør eller en distributør
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet i omsætning
eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
2) give påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet
eller
3) give påbud om at kalde apparatet tilbage.
Stk. 2. Udgør radioudstyr en risiko, kan Energistyrelsen
over for en fabrikant, en importør eller en distributør
1) nedlægge forbud mod at bringe radioudstyret i omsæt-
ning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
2) give påbud om at trække radioudstyret tilbage fra mar-
kedet eller
3) give påbud om at kalde radioudstyret tilbage.
Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe foranstaltninger for at
fjerne risikoen nævnt i stk. 1 og 2. Fabrikanten, importøren
eller distributøren skal på Energistyrelsens anmodning sam-
arbejde med Energistyrelsen om disse foranstaltninger.
Stk. 4. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor radio-
udstyr har forårsaget eller kan forventes at ville forårsage
uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation,
fastsætte nærmere regler om, at fabrikanter, importører og
distributører ikke må bringe radioudstyret i omsætning eller
gøre det tilgængeligt på markedet, eller at radioudstyret skal
trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.
§ 39. Udgør radioudstyr en risiko, selv om det er i over-
ensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf, kan
Energistyrelsen
1) give en fabrikant eller en importør påbud om at sikre,
at radioudstyret ikke udgør en risiko, når det bringes i
omsætning,
2) give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud
om at trække radioudstyret tilbage fra markedet, eller
3) give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud
om at kalde radioudstyret tilbage.
Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe foranstaltninger for at
fjerne risikoen nævnt i stk. 1. Fabrikanten, importøren eller
distributøren skal på Energistyrelsens anmodning samarbej-
de med Energistyrelsen om disse foranstaltninger.
§ 40. Træffer Europa-Kommissionen afgørelse om, at en
afgørelse truffet af Energistyrelsen i medfør af §§ 38 og 39,
som Energistyrelsen skal underrette Europa-Kommissionen
og de øvrige EU-medlemsstater om i henhold til artikel 38,
stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU
af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet eller artikel
40, stk. 4, eller artikel 42, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmoni-
sering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF, skal ændres eller trækkes tilbage, tilpasser eller
trækker Energistyrelsen sin afgørelse tilbage i overensstem-
melse med Europa-Kommissionens afgørelse.
Formel manglende overensstemmelse
§ 41. Har en fabrikant ikke overholdt §§ 4 og 5 og regler
fastsat i medfør heraf eller §§ 18 og 19 og regler fastsat i
medfør heraf, har en importør ikke overholdt § 8, stk. 1-4,
eller § 22, stk. 1-4, eller har en distributør ikke overholdt §
10, stk. 1 og 2, eller § 24, stk. 1 og 2, og vurderer Energisty-
relsen, at apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
kan Energistyrelsen give den pågældende påbud om at over-
holde den eller de pågældende bestemmelser.
Stk. 2. Efterkommer fabrikanten, importøren eller distri-
butøren ikke Energistyrelsens påbud efter stk. 1, kan Energi-
styrelsen over for fabrikanten, importøren eller distributøren
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioud-
styret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på mar-
kedet,
2) give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret
tilbage fra markedet eller
3) give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret til-
bage.
Stk. 3. Overholder en importør ikke § 8, stk. 5, eller § 22,
stk. 5, eller overholder en distributør ikke § 10, stk. 3, eller §
24, stk. 3, kan Energistyrelsen give importøren eller distri-
butøren påbud om at overholde den eller de pågældende be-
stemmelser.
Stk. 4. Underretter en importør ikke fabrikanten i henhold
til § 8, stk. 6, eller § 22, stk. 6, eller underretter en distribu-
tør ikke fabrikanten eller importøren i henhold til § 10, stk.
4, eller § 24, stk. 4, kan Energistyrelsen give importøren på-
bud om at underrette fabrikanten eller give distributøren på-
bud om at underrette importøren eller fabrikanten.
9
Anvendelse i strid med reglerne af apparater, faste anlæg og
radioudstyr
§ 42. Overholder den ansvarlige for anvendelsen af et ap-
parat, fast anlæg eller radioudstyr ikke § 13, stk. 1, § 16, stk.
1, eller § 27, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 13, stk.
3 og 4, § 16, stk. 3 og 4, eller § 27, stk. 3 og 4, kan Energi-
styrelsen over for den pågældende nedlægge forbud mod, at
apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret anvendes.
Manglende offentliggørelse af grænseflader og nægtelse af
tilslutning af terminaludstyr
§ 43. Undlader en udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester at offentliggøre tekniske
specifikationer efter § 28, eller nægter en udbyder af offent-
lige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester en slut-
bruger at tilslutte terminaludstyr efter § 29, kan Energisty-
relsen give udbyderen påbud om at offentliggøre de pågæl-
dende tekniske specifikationer eller lade en slutbruger til-
slutte det pågældende terminaludstyr.
Kapitel 8
Afskæring af instruksadgang samt klageadgang
§ 44. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke gi-
ve Energistyrelsen tjenestebefaling om Energistyrelsens va-
retagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager,
om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Energistyrel-
sens fastsættelse af regler på områder, hvor Energistyrelsen
ved denne lov er bemyndiget hertil, eller om Energistyrel-
sens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre over-
holdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
§ 45. Energistyrelsens afgørelser truffet efter loven eller
regler fastsat i medfør heraf samt sagsbehandling i forbin-
delse hermed kan påklages til Teleklagenævnet, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Energistyrelsens afgørelser truffet i medfør af §§
38 og 39, som Energistyrelsen skal underrette de øvrige EU-
medlemsstater og Europa-Kommissionen om i henhold til
artikel 38, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibili-
tet eller artikel 40, stk. 4, eller artikel 42, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april
2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om til-
gængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævel-
se af direktiv 1999/5/EF, kan ikke påklages til Teleklagen-
ævnet.
Kapitel 9
Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 46. Undlader en udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester at efterkomme Energi-
styrelsens påbud i medfør af § 43, kan Energistyrelsen på-
lægge udbyderen tvangsbøder.
Straf
§ 47. Med bøde straffes
1) den, som overtræder § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 27,
stk. 2,
2) den fabrikant af et fast anlæg eller den ansvarlige for
installationen af et fast anlæg, som undlader at sikre, at
et fast anlæg er konstrueret og installeret i overens-
stemmelse med § 14, stk. 1, eller undlader at sikre den
fornødne dokumentation, jf. § 14, stk. 2,
3) den fabrikant af et fast anlæg eller den ansvarlige for
installationen af et fast anlæg, som undlader at sikre, at
der med de i § 15, stk. 1, nævnte apparater følger infor-
mationsmateriale, hvis indhold er i overensstemmelse
med § 15, stk. 2,
4) den fabrikant, importør, distributør, fabrikant af et fast
anlæg, ansvarlige for installationen af et fast anlæg el-
ler ansvarlige for anvendelsen af et apparat, fast anlæg
eller radioudstyr, som overtræder et forbud efter § 34,
stk. 1, nr. 1, stk. 2 og 3, § 36, stk. 7, nr. 1, § 38, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 41, stk. 2, nr. 1, og § 42 eller
5) den fabrikant, importør eller distributør, fabrikant af et
fast anlæg, ansvarlige for installationen af et fast anlæg,
ansvarlige for anvendelsen af et apparat, fast anlæg el-
ler radioudstyr eller udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som undlader at ef-
terkomme et påbud efter § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk.
4, § 36, stk. 7, nr. 2 og 3, § 38, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk.
2, nr. 2 og 3, § 39, § 41, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3 og
4, og § 43.
Stk. 2. I regler fastsat i medfør af denne lov kan der fast-
sættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden og overgangsordning
§ 48. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på for-
skellige tidspunkter.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ophævelse af lov om radio- og teleterminal-
udstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse
nr. 823 af 3. juli 2007. Ministeren kan herunder fastsætte, at
forskellige dele af loven ophæves på forskellige tidspunkter.
§ 49. Regler fastsat i medfør af lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 823 af 3. juli 2007, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves.
§ 50. Apparater og radioudstyr, der er omfattet af bestem-
melserne om elektriske og elektroniske apparater i lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,
jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007 og regler fastsat
i medfør heraf, som er i overensstemmelse med kravene til
elektriske og elektroniske apparater i lov om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fast-
10
sat i medfør heraf, og som er bragt i omsætning inden den
20. april 2016, må fra den 20. april 2016 gøres tilgængelige
på markedet og anvendes i henhold til bestemmelserne om
elektriske og elektroniske apparater i lov om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fast-
sat i medfør heraf.
Stk. 2. Apparater, der er omfattet af bestemmelserne om
teleterminaludstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af
3. juli 2007 og regler fastsat i medfør heraf, som er i over-
ensstemmelse med kravene til teleterminaludstyr i lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold
og regler fastsat i medfør heraf, og som er bragt i omsætning
inden den 13. juni 2016, må fra den 13. juni 2016 gøres til-
gængelige på markedet og anvendes i henhold til bestem-
melserne om teleterminaludstyr i lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 3. Radioudstyr, som er i overensstemmelse med kra-
vene til radioudstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af
3. juli 2007 og regler fastsat i medfør heraf, må bringes i
omsætning fra den 13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må
fra den 13. juni 2016 gøres tilgængeligt på markedet og an-
vendes i henhold til bestemmelserne om radioudstyr i lov
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4. Radioudstyr, som fra den 20. april 2016 til den 13.
juni 2016 er omfattet af bestemmelserne om apparater, jf.
regler der fastsættes i medfør af § 48, stk. 1, og som er i
overensstemmelse med kravene til apparater i loven og reg-
ler fastsat i medfør heraf, må bringes i omsætning fra den
13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må fra den 13. juni
2016 gøres tilgængeligt på markedet og anvendes i henhold
til bestemmelserne om apparater i loven og regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 5. § 32, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, 3 og 4, §§ 35 og 36,
§§ 38-40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 45 og § 47, stk. 1, nr. 4
og 5, og stk. 2 og 3, i denne lov finder tilsvarende anvendel-
se på apparater og radioudstyr omfattet af stk. 1-4.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1 Lovens anvendelsesområde
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2 Væsentlige krav for apparater, faste anlæg og radioudstyr
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3 Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4 Betingelser for at anvende apparater og radioudstyr
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Bemyndigede organer
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6 Tilsyn
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7 Påbud, forbud og straffebestemmelser
3.7.1 Gældende ret
3.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med loven er at give fabrikanter, importører og
distributører adgang til at bringe apparater og radioudstyr i
omsætning og at gøre dem tilgængelige på markedet. Loven
skal bidrage til et velfungerende indre marked for radioud-
styr, apparater og faste anlæg.
Med lovforslaget fastsættes de krav, der gælder for, at er-
hvervsdrivende må sælge radioudstyr (f.eks. en mobiltele-
fon, babyalarm og tv-apparater), apparater, (f.eks. en com-
puter uden indbyggede komponenter til trådløs kommunika-
tion, mikrobølgeovn og støvsuger) og faste anlæg (f.eks.
produktionsanlæg, malkeanlæg og faste elektroniske kom-
munikationsnet).
Der fastsættes bestemmelser om, at radioudstyr ikke må væ-
re til fare for brugernes sundhed eller sikkerhed. Apparater,
faste anlæg og radioudstyr må ikke forstyrre anden fre-
kvensanvendelse eller andre apparaters funktion. Apparater
og radioudstyr skal kunne bruges sammen med offentlige
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Brugere må
anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, hvis de er i
overensstemmelse med kravene, korrekt installeret og vedli-
geholdt samt anvendes efter hensigten.
Endvidere indeholder lovforslaget bemyndigelser til Energi-
styrelsen til at fastsætte nærmere regler om krav til, hvordan
fabrikanter skal vurdere, om deres produkter er i overens-
stemmelse med de relevante krav til produkternes konstruk-
tion, hvordan fabrikanter skal erklære overensstemmelse
med de relevante krav til produkternes konstruktion, hvor-
dan produkterne CE-mærkes, og hvordan virksomheder kan
blive udpeget til som bemyndigede organer at udføre opga-
ver vedrørende vurdering af apparater og radioudstyrs over-
ensstemmelse med de gældende krav.
12
Brugere har adgang til at anvende produkterne under forud-
sætning af, at de er i overensstemmelse med kravene til kon-
struktionen, korrekt installeret og vedligeholdt. Herudover
er det en forudsætning, at brugerne anvender produkterne
efter hensigten, og at de overholder eventuelle begrænsnin-
ger for anvendelsen. Der kan f.eks. være krav om, at bruge-
ren skal indhente en forudgående tilladelse efter lov om ra-
diofrekvenser til at anvende specifikke radiofrekvenser, eller
der kan være begrænsninger for at anvende et apparat, som
er fastsat for at undgå elektromagnetiske forstyrrelser.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om Energi-
styrelsens tilsyn med overholdelse af loven, herunder be-
stemmelser om en beskyttelsesprocedure i forhold til pro-
dukter, som kan udgøre en risiko for sundhed og sikkerhed
samt øvrige samfundsinteresser, der søges værnet ved loven.
Der foreslås i den forbindelse bestemmelser, som tager høj-
de for, at salg af apparater og radioudstyr i stigende grad
foregår via internettet. Energistyrelsens muligheder for at
føre tilsyn på området tilpasses derfor til denne situation, så
det kan sikres, at de erhvervsdrivende både overholder lov-
givningen og kan drive forretning i tillid til, at der er lige
konkurrencevilkår på markedet. Energistyrelsen vil i den
forbindelse fokusere på at informere og vejlede de erhvervs-
drivende om reglerne og dermed overholde dem på en måde,
så de oplever færrest mulige byrder ved det.
Med forslaget til en ny lov gennemføres en struktur og en
præcisering af reglerne, som gør reglerne klarere og lettere
at sætte sig ind i for de erhvervsdrivende i forhold til den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, og som derfor gør det lettere for de er-
hvervsdrivende at overholde reglerne. Der foreslås bl.a. ind-
sat kapitler i lovforslaget, der hver især beskriver de forplig-
telser, som henholdsvis fabrikanter, importører og distribu-
tører har, når de sælger apparater og radioudstyr.
2. Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmo-
nisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagne-
tisk kompatibilitet (EMC-direktivet), der indeholder bestem-
melserne om apparater og faste anlæg, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april
2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om til-
gængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævel-
se af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet), der inde-
holder bestemmelserne om radioudstyr, samt dele af Kom-
missionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkur-
rence på markederne for teleterminaludstyr. Kravene til pro-
dukternes konstruktion og de erhvervsdrivendes forpligtel-
ser harmoniseres på tværs af alle EU-medlemsstater med
henblik på, at de omfattede produkter skal have fri bevæge-
lighed i EU’s indre marked. Lovforslaget skal derfor bidrage
til et mere velfungerende indre marked for apparater og ra-
dioudstyr.
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet er affattet på bag-
grund af den såkaldte ny metode og varepakken. Ny metode
er en reguleringsmetode, som har været anvendt i en årræk-
ke for at ensrette produktlovgivningen i EU's indre marked.
I lovgivningen for de enkelte produkter fastsættes væsentli-
ge krav til konstruktionen, der f.eks. skal sikre brugernes
sundhed og sikkerhed eller miljøet. Produkterne skal være i
overensstemmelse med kravene for, at de har fri bevægelig-
hed på EU-markedet og må anvendes. Varepakken er en
EU-lovgivningspakke vedtaget i 2008. Pakken består af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markeds-
føring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse
93/465/EØF.
Radioudstyrsdirektivet og EMC-direktivet indeholder så
omfattende ændringer i struktur og formuleringer i forhold
til de gældende direktiver fra henholdsvis 1999 og 2004, at
der fremsættes et forslag til ny hovedlov. Som det er tilfæl-
det i dag i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold, omfatter lovforslaget appara-
ter, faste anlæg samt radioudstyr.
Bestemmelser i lovforslaget, der gennemfører EMC-direkti-
vet, skal træde i kraft den 20. april 2016, og bestemmelser i
lovforslaget, der gennemfører radioudstyrsdirektivet og di-
rektivet om konkurrence på teleterminalmarkederne, skal
træde i kraft den 13. juni 2016.
Med lovforslaget foreslås den gældende lov om radio- og te-
leterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og de i med-
før heraf udstedte bekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 27 af
10. januar 2007 om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold og bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts
2000 om bemyndigede organer, ophævet i takt med, at nye
bestemmelser på områderne træder i kraft henholdsvis den
20. april 2016 og den 13. juni 2016 samt for enkelte bestem-
melsers vedkommende den 13. juni 2017.
De mere centrale dele af EMC-direktivet og radioudstyrsdi-
rektivet foreslås, som det er tilfældet i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,
gennemført i lovforslaget, mens de mere detaljerede og tek-
niske regler om procedurer for vurdering af produkternes
overensstemmelse med reglerne og udpegning af bemyndi-
gede organer foreslås udmøntet ved bekendtgørelse udstedt
af Energistyrelsen inden for de EU-retlige rammer i EMC-
direktivet og radioudstyrsdirektivet.
I radioudstyrsdirektivet videreføres ikke bestemmelserne i
det gældende direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio-
og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udsty-
rets overensstemmelse (radio- og teleterminaludstyrsdirekti-
vet) om, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger om
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-
13
sters grænseflader offentliggøres. Formålet med disse be-
stemmelser er, at der kan skabes konkurrence om at frem-
stille udstyr, som kan tilsluttes de pågældende net og tjene-
ster, og at slutbrugere gives mulighed for at foretage oplyste
valg, når de anskaffer sig udstyr. De detaljerede bestemmel-
ser om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester under visse bestemte omstændigheder
kan nægte slutbrugere at tilslutte telekommunikationsudstyr
til udbydernes net og tjenester videreføres heller ikke i ra-
dioudstyrsdirektivet. Det anføres i betragtning 4 til radioud-
styrsdirektivet, at konkurrencen på markedet for terminalud-
styr er tilstrækkeligt dækket af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne
for teleterminaludstyr, navnlig gennem medlemsstaternes
forpligtelse til at sikre offentliggørelse af oplysninger om
udbydernes grænsefladespecifikationer.
Direktivet om konkurrence på markederne for teleterminal-
udstyr er oprindelig fra 1988 og udstedt i forbindelse med
den begyndende liberalisering af telesektoren. Medlemssta-
terne forpligtedes i direktivet til at ophæve eventuelle eks-
klusive eller særlige rettigheder til virksomheder på teleom-
rådet, herunder på markedet for salg og anvendelse af tele-
kommunikationsudstyr. Liberaliseringen af teleområdet er
nu gennemført. Derfor er alene direktivets artikel 3 om ad-
gang til at sælge og anvende telekommunikationsudstyr og
artikel 4 om offentliggørelse af tekniske specifikationer for
grænseflader for tilslutning af udstyret til offentlige elektro-
niske kommunikationsnet og -tjenester relevante at gennem-
føre i forbindelse med, at de tilsvarende bestemmelser i ra-
dio- og teleterminaludstyrsdirektivet som beskrevet ikke vi-
dereføres i radioudstyrsdirektivet.
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet fastsætter reglerne
for at bringe produkter omfattet af direktiverne i omsætning
og for at anvende produkterne. EU-medlemsstaterne må ik-
ke på nationalt niveau indføre yderligere restriktioner end,
hvad der følger af de væsentlige krav om elektromagnetisk
kompatibilitet for apparaters vedkommende og for radioud-
styrs vedkommende om beskyttelse af sundhed og sikker-
hed, elektromagnetisk kompatibilitet samt effektiv frekvens-
anvendelse og forebyggelse af uacceptable forstyrrelser.
EMC-direktivet indeholder de obligatoriske krav for fabri-
kanter i forhold til at sikre, at apparater og faste anlæg ikke
frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser end,
at andre apparater, faste anlæg og radioudstyr kan fungere
efter hensigten, og at apparaterne har tilstrækkelig mod-
standsdygtighed over for elektromagnetiske forstyrrelser, så
de selv kan fungere efter hensigten.
Radioudstyrsdirektivet indeholder ligeledes obligatoriske
krav for fabrikanter. Radioudstyr skal beskytte sundhed og
sikkerhed for personer og husdyr og beskytte ejendom, være
elektromagnetisk kompatible ligesom apparater og anvende
radiofrekvenser på en effektiv måde og understøtte en effek-
tiv anvendelse af radiofrekvenser, så uacceptable forstyrrel-
ser forebygges. Det sidste har særlig betydning i forhold til
rene tv- og radiofonimodtagere, der udelukkende modtager
tv- og radioudsendelser (broadcast), og som nu er omfattet
af radioudstyrsdirektivet. Disse modtagere anvender ikke ra-
diofrekvenser til udsendelse, men modtager udelukkende ra-
diofrekvenser, og da radioudstyrsdirektivet indeholder sam-
me krav for alle typer af modtagere af radiofrekvenser, skal
disse modtagere være mere robuste over for frekvensmæssi-
ge forstyrrelser og uønskede signaler.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1 Lovens anvendelsesområde
3.1.1 Gældende ret
Den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold finder efter lovens § 2 anvendelse på
markedsføring, brug og tilslutning af radioudstyr, teletermi-
naludstyr, apparater samt faste anlæg.
Energistyrelsen kan i medfør af den gældende lovs § 2, stk.
2, fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller dele
heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af apparater
og radio- og teleterminaludstyr som følge af undtagelser i
EU-lovgivningen, hvis produkterne er dækket af anden EU-
lovgivning. Disse undtagelser drejer sig bl.a. om luftfarts-
området og det maritime område samt om radioudstyr, som
anvendes af radioamatører. En særlig undtagelse i den gæl-
dende lovgivning er, at radioudstyr som f.eks. tv-apparater,
der udelukkende er beregnet til at modtage tv-udsendelser,
er undtaget fra reglerne om radioudstyr og alene omfattet af
reglerne om apparater. Endvidere kan Energistyrelsen i
medfør af den gældende lovs § 4 efter forhandling med for-
svarsministeren fastsætte nærmere regler om forsvarets brug
af radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske
apparater og faste anlæg. Endelig finder den gældende lov
ikke anvendelse på politiets brug af radioudstyr, teletermi-
naludstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste an-
læg med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- og tele-
kommunikation m.v., der sker som led i indgreb foretaget i
medfør af retsplejelovens § 791 c.
3.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der vil som følge af et ændret anvendelsesområde for radio-
udstyrsdirektivet ske ændringer for visse produkttyper. Det
drejer sig om teleterminaludstyr som fastnettelefoner og in-
ternetmodemmer og for radioudstyr som tv-apparater, der
udelukkende bruges til at modtage radio- og tv-udsendelser
med.
Lovforslagets anvendelsesområde foreslås i § 1, stk. 1, at
omfatte apparater og radioudstyr, der bringes i omsætning
og gøres tilgængelige på markedet samt apparater, faste an-
læg og radioudstyr, som tilsluttes og anvendes.
Det foreslås i § 1, stk. 2, på baggrund af en konkret undta-
gelsesbestemmelse i radioudstyrsdirektivet, at radioudstyr
ikke er omfattet af bestemmelser, som gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar
14
2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om til-
gængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt
til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, med undta-
gelse af sikkerhedskravene i sidstnævnte direktiv. Lovfor-
slaget finder i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 1,
stk. 3, endvidere ikke anvendelse på politiets anvendelse af
apparater, faste anlæg og radioudstyr med henblik på at for-
styrre eller afbryde elektroniske kommunikationstjenester,
der sker som led i indgreb foretaget i medfør af retsplejelo-
vens § 791 c.
Energistyrelsen foreslås i § 1, stk. 4, bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om, at loven eller dele heraf ikke fin-
der anvendelse på bestemte kategorier af apparater, faste an-
læg og radioudstyr. Disse undtagelser drejer sig bl.a. om
luftfartsområdet og det maritime område, der er reguleret af
anden EU-lovgivning, samt om radioudstyr, som anvendes
af radioamatører. Energistyrelsen bemyndiges i de foreslåe-
de bestemmelser i § 1, stk. 5 og 6, til at fastsætte nærmere
regler om, at loven ikke finder anvendelse på apparater, fa-
ste anlæg og radioudstyr, der udelukkende anvendes i for-
bindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret samt på radio-
udstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktivi-
teter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed
eller statens aktiviteter inden for strafferetsplejen.
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet
fører til, at fastnetterminaludstyr, som betegnes teleterminal-
udstyr i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold, som f.eks. omfatter fastnette-
lefoner og internetmodemmer, ikke længere er omfattet af
reglerne om radioudstyr, men i stedet af reglerne om appara-
ter i EMC-direktivet fra den 13. juni 2016, hvor radioud-
styrsdirektivet skal gennemføres. Radioudstyrsdirektivet og
dermed de foreslåede bestemmelser om radioudstyr i nær-
værende lovforslag omhandler alene radioudstyr. Teletermi-
naludstyr vil derfor fra den 13. juni 2016, hvor det gældende
radio- og teleterminaludstyrsdirektiv 1999/5/EF ophæves
være omfattet af de foreslåede bestemmelser om apparater i
nærværende lovforslag, jf. betragtning 4 i radioudstyrsdirek-
tivet, idet teleterminaludstyr er et apparat, jf. definitionen
heraf i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1. Det vil
medføre en lempelse af byrderne for fabrikanter forbundet
med at overholde reglerne om de konstruktionsmæssige
krav i den foreslåede bestemmelse om de væsentlige krav til
apparater i § 3.
Radio- og tv-apparater, der alene modtager radiofrekvenser,
foreslås omfattet af reglerne om radioudstyr, som i den fore-
slåede bestemmelse om væsentlige krav til radioudstyr i §
17 og regler fastsat i medfør heraf indeholder strengere krav
til konstruktionen. Med denne udvidelse af anvendelsesom-
rådet kan det sikres, at de komponenter, som anvendes i ra-
dio- og tv-apparater, er mere robuste over for forstyrrelser
fra anden frekvensanvendelse – eksempelvis kan det undgås,
at tv-modtagelsen forstyrres af mobiltelefoni.
3.2 Væsentlige krav for apparater, faste anlæg og radioud-
styr
3.2.1 Gældende ret
Apparater og faste anlæg skal ifølge de væsentlige krav i §
5, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold være konstrueret således, at de
ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser
end, at andre apparater, faste anlæg og radioudstyr kan fun-
gere efter hensigten. Desuden skal apparater og faste anlæg
være modstandsdygtige over for de elektromagnetiske for-
styrrelser, der kan forventes, når de anvendes efter hensig-
ten.
Ud over at være i overensstemmelse med de ovenfor nævnte
væsentlige krav i den gældende lovs § 5, stk. 1, for apparater
skal radioudstyr ifølge § 5, stk. 3 og 4, i den gældende lov
være konstrueret således, at det beskytter brugernes og an-
dre personers sikkerhed, og at det effektivt udnytter de ra-
diofrekvenser, som er afsat til den pågældende form for ra-
diokommunikation, så forstyrrelser af frekvensanvendelsen
undgås.
Endelig kan Europa-Kommissionen ved afgørelser fastsætte
specifikke væsentlige krav for særlige kategorier af radioud-
styr for at sikre, at radioudstyret konstrueres på en særlig
måde. Det kan bl.a. være for, at radioudstyret skal kunne
fungere sammen med bestemte former for tilbehør eller an-
det radioudstyr eller for at understøtte bestemte funktioner
til gavn for brugerne. Der er på den baggrund i medfør af
den gældende lovs § 5, stk. 5, og § 17 i den gældende be-
kendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold fastsat specifikke væsentlige krav for ra-
dioudstyr, der anvendes i nød- og sikkerhedstjenester til søs,
og radioudstyr, der anvendes som lavinesendere og -søgere.
3.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De væsentlige krav for apparater og faste anlæg foreslås i
overensstemmelse med formuleringen af de væsentlige krav
i EMC-direktivet videreført i de foreslåede bestemmelser i
§§ 3 og 14 i lovforslaget med det indhold, som de har i den
gældende lov.
Af de væsentlige krav i radioudstyrsdirektivet fremgår bl.a.,
at radioudstyr skal understøtte en effektiv anvendelse af ra-
diofrekvenser, så forstyrrelser forebygges. Dette har bl.a.
betydning i forhold til tv-apparater, der kun modtager radio-
frekvenser. Sådanne tv-apparater er nu omfattet af radioud-
styrsdirektivet til forskel fra det gældende radio- og teleter-
minaludstyrsdirektiv, hvor de er undtaget. På baggrund af, at
der efter radioudstyrsdirektivet skal gælde samme krav for
alt radioudstyr, skal radiomodtagere generelt være mere ro-
buste over for eventuelle forstyrrelser fra anden frekvensan-
vendelse. Selvom radiomodtagere ikke i sig selv forårsager
uacceptable forstyrrelser, er modtageegenskaber en stadigt
vigtigere parameter for effektivt at kunne anvende radiofre-
kvenser, som er en begrænset ressource.
De væsentlige krav for radioudstyr foreslås i lovforslagets §
17 udformet i overensstemmelse med radioudstyrsdirektivet.
Det betyder, at radioudstyr skal konstrueres, så det har et
15
højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed
samt for husdyr og ejendom, skal være i overensstemmelse
med de væsentlige krav for apparater i forhold til elektro-
magnetisk kompatibilitet, og skal anvende radiofrekvenser
på en effektiv måde og understøtte en effektiv anvendelse af
radiofrekvenser, så uacceptable forstyrrelser af anden fre-
kvensanvendelse forebygges.
3.3 Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.3.1 Gældende ret
Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen har i
medfør af § 5 i den gældende lov om radio- og teleterminal-
udstyr og elektromagnetiske forhold ansvaret for at sikre, at
elektriske og elektroniske apparater og radio- og teletermi-
naludstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav,
når de markedsføres.
Endvidere skal disse aktører i medfør af den gældende lovs
§ 6 sikre, at der er foretaget en vurdering af produktets over-
ensstemmelse med de væsentlige krav, som er dokumenteret
i den tekniske dokumentation, og at der henholdsvis forelig-
ger eller medfølger en overensstemmelseserklæring. Aktø-
rerne skal tillige sikre, at der medfølger brugsanvisning og
øvrige nødvendige oplysninger, og at produkterne er forsy-
net med CE-mærke til dokumentation af overensstemmelsen
og eventuel anden mærkning, herunder advarselsmærke,
hvis radioudstyret anvender radiofrekvenser, som ikke er
harmoniseret til den specifikke anvendelse i hele EU.
Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller for in-
stallationen af et fast anlæg skal i medfør af den gældende
lovs § 6 a sikre, at anlægget er i overensstemmelse med de
væsentlige krav, og at der foreligger skriftlig dokumentation
for anlægget, som godtgør, at det er installeret i overens-
stemmelse med god teknisk praksis. Desuden skal de sørge
for, at der for elektriske eller elektroniske apparater, som er
bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke
sælges separat, medfølger informationsmateriale for at sikre
anlæggets elektromagnetiske kompatibilitet.
3.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, at
det påhviler de erhvervsdrivende at sikre, at apparater og ra-
dioudstyr, som de gør tilgængelige på markedet, skal være i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i direktiverne i
forhold til den rolle, de hver især spiller i forsyningskæden.
I den gældende lov anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen. Dette begreb omfatter andre erhvervsdri-
vende end fabrikanten, som stiller radioudstyr, apparater og
faste anlæg til rådighed mod betaling eller gratis med hen-
blik på distribution eller forbrug, jf. definitionen af markeds-
føring i den gældende lovs § 2 e. Baggrunden for, at beteg-
nelsen den ansvarlige for markedsføringen i dette lovforslag
ændres til henholdsvis importør og distributør, er, at referen-
cebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-
se nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets af-
gørelse 93/465/EØF anvender en ændret systematik, der
skelner mellem fabrikanter, importører og distributører. Der-
med bliver forpligtelserne for disse erhvervsdrivende mere
klare, og det muliggør en yderligere graduering i deres an-
svar i forhold til produkterne.
Da visse pligter i forhold til udformningen og konstruktio-
nen kun kan opfyldes af fabrikanter af apparater og radioud-
styr, er det relevant at sondre mellem fabrikanter og andre
aktører i forsyningskæden. Det er desuden relevant at sondre
mellem importøren og distributøren, da det er importøren,
som indfører apparater og radioudstyr fra tredjelande til EU-
markedet. Importøren har derfor en særlig pligt til at sikre,
at apparaterne og radioudstyret er i overensstemmelse med
kravene. I de foreslåede bestemmelser om de erhvervsdri-
vendes forpligtelser fastsættes derfor på baggrund af direk-
tivbestemmelserne pligter for de enkelte aktører i forsy-
ningskæden, som er forholdsmæssigt afpasset den enkeltes
rolle.
For at skabe klarhed i de forpligtelser, som påhviler de en-
kelte aktører, lægger lovforslagets bestemmelser sig tæt op
ad direktivernes struktur og formuleringer.
Visse forpligtelser for erhvervsdrivende, som i dag er gen-
nemført i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, videreføres ikke i lovforslaget
som følge af, at de ikke længere findes i radioudstyrsdirekti-
vet. Det drejer sig om, at fabrikanten eller den ansvarlige for
markedsføringen ifølge § 4 i den gældende bekendtgørelse
skal underrette Energistyrelsen inden salg af radioudstyr, der
anvender radiofrekvenser, som ikke er harmoniseret til for-
målet i hele EU. Kravet i § 14, stk. 3, i den gældende be-
kendtgørelse om, at sådant radioudstyr skal påføres advar-
selsmærkning, bortfalder ligeledes. Endelig bortfalder kra-
vet i § 15, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om, at CE-
mærke ud over på radioudstyret og emballagen skal anbrin-
ges på dokumenterne, som ledsager radioudstyret.
Det fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 4 og 18 i
lovforslaget, at fabrikanter er ansvarlige for, at deres appara-
ter og radioudstyr er konstrueret på en sådan måde, at de er i
overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 3
og 17 og regler fastsat i medfør heraf. For faste anlæg har ud
over fabrikanten den ansvarlige for installationen - en mon-
tør, installatør eller lignende - i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i § 14 tilsvarende forpligtelser.
Inden apparater eller radioudstyr bringes i omsætning, skal
fabrikanter gennemføre en række administrative skridt, jf.
de foreslåede bestemmelser i §§ 4 og 18. Det drejer sig bl.a.
om at vurdere produktets overensstemmelse med de væsent-
lige krav og udarbejde teknisk dokumentation samt EU-
overensstemmelseserklæring for at påvise, at produktet er i
overensstemmelse med de væsentlige krav. Til forskel fra
den gældende lovs § 6 er der mulighed for, at fabrikanter
kan vedlægge radioudstyr en forenklet EU-overensstemmel-
seserklæring og angive en internetadresse, hvor den fulde
16
EU-overensstemmelseserklæring kan fås. Inden apparater og
radioudstyr bringes i omsætning, skal fabrikanter anbringe
CE-mærke på apparaterne og radioudstyret og for radioud-
styrs vedkommende ligeledes på emballagen. For faste an-
læg skal fabrikanten eller den ansvarlige for installationen i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 14 dokumentere,
at anlægget overholder de væsentlige krav og er installeret i
overensstemmelse med god teknisk praksis.
Fabrikanter skal endvidere i medfør af de foreslåede bestem-
melser i §§ 5 og 19 sikre, at brugerne får tilstrækkelige op-
lysninger om apparaterne eller radioudstyret, så brugerne
kan anvende produkterne efter hensigten. Oplysningerne
skal f.eks. gives i form af brugsanvisning, installationsvej-
ledning eller sikkerhedsinformation.
Lovforslaget indeholder i den foreslåede bestemmelse i §
18, stk. 7, en bemyndigelse til Energistyrelsen til at fastsætte
regler om, at fabrikanter skal registrere radioudstyr i visse
kategorier, inden det bringes i omsætning. Energistyrelsen
kan ligeledes fastsætte regler om, hvilke konkrete oplysnin-
ger der skal registreres, og om pligt til at anbringe et regi-
streringsnummer på radioudstyret.
Det fremgår af radioudstyrsdirektivet, at fabrikanter fra den
12. juni 2018 i et register oprettet af Europa-Kommissionen
skal registrere radioudstyr, inden de bringer det i omsæt-
ning, hvis det er omfattet af en kategori af radioudstyr, som
har vist sig at have en lav grad af overensstemmelse med de
væsentlige krav. Formålet med bestemmelsen er at forbedre
effektiviteten af EU-medlemsstaternes markedsovervågning,
idet myndighederne på baggrund af oplysningerne i registret
kan føre et mere målrettet tilsyn med radioudstyr, hvor der
er en større sandsynlighed for, at det ikke er i overensstem-
melse med de væsentlige krav.
Endvidere bemyndiges Energistyrelsen til i den foreslåede
bestemmelse i § 33, stk. 4, at fastsætte regler om, at fabri-
kanter af radioudstyr og programmel skal oplyse, hvordan
kombinationer af deres radioudstyr og programmel er i over-
ensstemmelse med de væsentlige krav. Disse oplysninger
skal gøres offentligt tilgængelige. Energistyrelsen vil fast-
sætte sådanne regler, hvis Europa-Kommissionen træffer af-
gørelse om, at fabrikanter skal give oplysningerne for speci-
fikke kategorier af radioudstyr. Formålet med reglerne er at
fremme gennemsigtigheden, så uafhængige fabrikanter kan
udvikle programmel til andre fabrikanters radioudstyr.
Importører spiller en særlig rolle i forhold til at sikre, at de
apparater og det radioudstyr, de bringer i omsætning på mar-
kedet, er i overensstemmelse med kravene. En importør må
derfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 8 og 22
ikke bringe et apparat eller radioudstyr i omsætning, hvis
importøren er i tvivl om, hvorvidt det er i overensstemmelse
med de væsentlige krav i de foreslåede bestemmelser i §§ 3
og 17 og regler fastsat i medfør heraf. Importøren skal, in-
den importøren bringer et apparat eller radioudstyr i omsæt-
ning, sikre, at fabrikanten har overholdt kravene. Importøren
må kun bringe radioudstyr, der opfylder kravene, i omsæt-
ning.
Distributører er en erhvervsdrivende i forsyningskæden,
som ikke er fabrikant eller importør, og som sælger appara-
ter eller radioudstyr til andre distributører eller brugere. En
distributør må i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§
10 og 24 ikke gøre et apparat eller radioudstyr tilgængeligt
på markedet, hvis distributøren er i tvivl om, hvorvidt det er
i overensstemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede
bestemmelser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Det følger således af de foreslåede bestemmelser, at de ikke
må sælge produkter, som ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
3.4 Betingelser for at anvende apparater og radioudstyr
3.4.1 Gældende ret
Ifølge § 10 i den gældende lov om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold må apparater, faste anlæg
og radioudstyr anvendes, når de er korrekt installeret, vedli-
geholdt og anvendes i overensstemmelse med deres formål.
Produkterne skal ligeledes være i overensstemmelse med de
væsentlige krav, og apparater og radioudstyr skal være for-
synet med overensstemmelsesmærkning i form af et CE-
mærke og eventuel anden mærkning, hvilket f.eks. kan være
advarselsmærke, hvis radioudstyr anvender radiofrekvenser,
som ikke er harmoniseret til det pågældende formål i hele
EU.
3.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En bruger af et apparat, et fast anlæg eller radioudstyr skal
anvende produktet korrekt og efter fabrikantens anvisninger.
Derfor skal brugeren i medfør af de foreslåede bestemmelser
i §§ 13, 16 og 27 foretage den korrekte installation og den
nødvendige vedligeholdelse af apparatet, det faste anlæg el-
ler radioudstyret og må dermed ikke ændre produktet på en
måde, som gør, at det ikke længere er i overensstemmelse
med de væsentlige krav.
Kravet i § 10 i den gældende lov om, at apparater og radio-
udstyr kun må anvendes, hvis de er forsynet med overens-
stemmelsesmærkning og eventuel anden mærkning, foreslås
ophævet som en forenkling. Overholdelse af disse formelle
krav til fabrikanters mærkning af apparater eller radioudstyr
bør ikke være en betingelse for, om produktet konkret må
anvendes, hvis det i øvrigt er korrekt installeret og vedlige-
holdt, anvendes efter hensigten og er i overensstemmelse
med de væsentlige krav. Overholdelse af disse konkrete
krav vurderes tilstrækkeligt til at beskytte sundhed og sik-
kerhed samt sikre elektromagnetisk kompatibilitet og effek-
tiv frekvensanvendelse.
Brugere af apparater eller radioudstyr vil fortsat som i dag
som nævnt ovenfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i
§§ 13, 16 og 27 skulle sikre sig, at apparatet, det faste anlæg
eller radioudstyret er korrekt installeret og vedligeholdt, an-
vendes efter hensigten, og at apparatet, det faste anlæg eller
17
radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentlige
krav.
3.5 Bemyndigede organer
3.5.1 Gældende ret
Energistyrelsen udpeger i medfør af § 16 i den gældende lov
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold efter ansøgning bemyndigede organer, som er virksom-
heder eller offentlige myndigheder i Danmark med særlige
kompetencer til at vurdere apparater eller radioudstyrs over-
ensstemmelse med de gældende krav.
Det er i nogle af de procedurer, som fabrikanter skal anven-
de for at vurdere og påvise apparaters og radio- og teletermi-
naludstyrs overensstemmelse med de væsentlige krav, inden
produktet bringes i omsætning, obligatorisk at inddrage et
bemyndiget organ i vurderingen.
Kravene, som stilles til ansøgere for at blive udpeget til be-
myndiget organ, findes i bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts
2000 om bemyndigede organer udstedt i medfør af § 14 i
den gældende lov. Der er i bekendtgørelsen bl.a. krav om, at
organet, dets ledelse og personale ikke må have kommerci-
elle interesser i udstyrs- eller telebranchen, at organet skal
udføre de pålagte opgaver objektivt og med faglig integritet,
at organet skal råde over tilstrækkelige personalemæssige
ressourcer med de fornødne kompetencer og de nødvendige
tekniske og administrative faciliteter, samt forsikringsmæs-
sige forhold og tavshedspligt for organets personale.
Energistyrelsen er i medfør af § 15 i den gældende lov på
forhånd bemyndiget til at yde teknisk rådgivning i forbindel-
se med vurdering af radio- og teleterminaludstyrs overens-
stemmelse med de væsentlige krav.
Energistyrelsen fører i medfør af § 16, stk. 2, i den gældende
lov tilsyn med, at bemyndigede organer opfylder kravene
for at varetage hvervet.
3.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markeds-
føring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse
93/465/EØF, at de hidtil gældende regler om udpegning af
bemyndigede organer ikke havde sikret et ensartet højt fag-
ligt niveau for bemyndigede organer på tværs af EU-med-
lemsstaterne. På den baggrund og for at sikre, at organerne
udfører deres opgaver på ens og fair konkurrencebetingelser,
blev der i afgørelsen fastsat ændrede procedurer for udpeg-
ning af og skærpede krav til bemyndigede organer. Der er li-
geledes fastsat mere udførlige krav til medlemsstaternes be-
myndigende myndigheder i forhold til deres vurdering af an-
søgninger og tilsyn med bemyndigede organer.
De ændrede bestemmelser er på baggrund af den ovennævn-
te afgørelse indført i både EMC-direktivet og radioudstyrs-
direktivet og skal derfor gennemføres i dansk lovgivning.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, udpe-
ger Energistyrelsen efter ansøgning aktører til bemyndigede
organer, der kan udføre opgaver vedrørende vurdering af ap-
paraters og radioudstyrs overensstemmelse med de foreslåe-
de bestemmelser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør he-
raf. Der er tale om en opgave af mere teknisk karakter, så
det foreslås, at Energistyrelsen foretager udpegningen i ste-
det for energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af
den gældende lovs § 16.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, be-
myndiges Energistyrelsen til at fastsætte nærmere regler om
behandlingen af ansøgninger efter stk. 1, herunder ansøg-
ningsprocedurer og de krav, som gælder for bemyndigede
organer ved udøvelse af deres aktiviteter, styrelsens tilsyn
med bemyndigede organer, herunder adgang til at begrænse,
suspendere eller tilbagekalde en bemyndigelse i tilfælde af,
at det bemyndigede organ ikke overholder kravene for sin
virksomhed.
Energistyrelsen vil fastsætte regler om ansøgningsprocedu-
ren, herunder ansøgeres mulighed for at vedlægge en ansøg-
ning et akkrediteringscertifikat fra et nationalt akkrediterin-
gsorgan udpeget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 339/93. I Danmark er Den Danske Ak-
krediteringsfond, DANAK, udpeget som det nationale ak-
krediteringsorgan, jf. bekendtgørelse om udpegning af det
nationale akkrediteringsorgan. Energistyrelsen sender an-
søgninger til Europa-Kommissionen og de øvrige EU-med-
lemsstater, hvor styrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder
kravene til at fungere som bemyndiget organ. Der er herefter
en frist på henholdsvis to uger, hvis ansøgningen er vedlagt
et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkredit-
eringsorgan, hvorved det attesteres, at ansøgeren opfylder
betingelserne for at blive udpeget til bemyndiget organ, eller
to måneder for Europa-Kommissionen og de øvrige EU-
medlemsstater til at gøre indsigelse mod ansøgningen og
Energistyrelsens påtænkte udpegning. Hvis der ikke er mod-
taget indsigelse mod en ansøgning inden for disse frister,
udpeger Energistyrelsen ansøgeren som bemyndiget organ.
De krav, som skal opfyldes for at blive udpeget til bemyndi-
get organ, fremgår af EMC-direktivets artikel 24 og radio-
udstyrsdirektivets artikel 26. Det drejer sig bl.a. om krav
om, at ansøgeren skal være etableret i Danmark, krav til ind-
holdet af en ansøgning, ansøgerens uafhængighed, organise-
ring samt til faglige og tekniske kompetencer samt rådighed
over de nødvendige personalemæssige ressourcer og facili-
teter, som er nødvendige for at kunne udføre overensstem-
melsesvurderingsopgaverne.
3.6 Tilsyn
3.6.1 Gældende ret
Ifølge § 17, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold fører Energisty-
18
relsen tilsyn med overholdelsen af loven og regler fastsat i
medfør heraf. Energistyrelsen har i den forbindelse i medfør
af lovens § 18, stk. 1, uden retskendelse og mod behørig le-
gitimation adgang til at føre stikprøvekontrol i både grossist-
og detailledet. Tilsynet kan både foregå på offentligt tilgæn-
gelige og ikke offentligt tilgængelige steder. I medfør af lo-
vens § 18, stk. 2, yder politiet om nødvendigt fysisk bistand
til gennemførelse af tilsynet.
Energistyrelsen kan ved tilsynet på stedet undersøge, om ra-
dioudstyr, teleterminaludstyr, apparater eller faste anlæg er i
overensstemmelse med lovgivningen. Ud over tilsynet på
stedet har Energistyrelsen i medfør af lovens § 20 mulighed
for at kræve alle de oplysninger, som styrelsen finder nød-
vendige for administrationen af loven, f.eks. kopi af over-
ensstemmelseserklæringer.
Hvis Energistyrelsen konstaterer, at reglerne ikke er over-
holdt, træffer styrelsen afgørelse i medfør af lovens § 17,
stk. 2, og kan bl.a. forbyde salget af radio- eller teleterminal-
udstyret, apparatet eller det faste anlæg eller påbyde fabri-
kanten eller den ansvarlige for markedsføringen at trække
produktet tilbage fra markedet. Energistyrelsen kan også på-
byde en bruger at standse med at anvende radioudstyr, tele-
terminaludstyr, apparater eller faste anlæg.
3.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energistyrelsens tilsyn er omfattet af artikel 19 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9.
juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervåg-
ning i forbindelse med markedsføring af produkter og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 om krave-
ne til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
med markedsføring af produkter. Forordningen fastlægger
rammerne for Energistyrelsens markedsovervågning og fast-
lægger bl.a., at styrelsen skal føre tilsyn i passende omfang,
og hvilke foranstaltninger styrelsen kan anvende i sit tilsyn,
herunder tilsyn med dokumentation, fysisk kontrol og labo-
ratorieundersøgelser samt adgang til erhvervsdrivendes lo-
kaliteter og udtagning af passende stikprøver. Forordningen
fastlægger endvidere, at der skal træffes afgørelse om pas-
sende foranstaltninger ved overtrædelser.
Det fremgår af Europa-Kommissionens forslag til EMC-di-
rektivet og radioudstyrsdirektivet, at der for visse apparater
og radioudstyr kan konstateres en relativt lav grad af over-
ensstemmelse med de krav, der gælder for dem. Der er der-
for behov for at tilpasse tilsynsbestemmelserne, så markeds-
overvågningsmyndighederne får mulighed for at føre et me-
re dækkende og effektivt tilsyn med apparater og radioud-
styr.
De gældende regler om tilsyn tager udgangspunkt i, at appa-
rater og radioudstyr sælges i fysiske butikker, hvor Energi-
styrelsen har mulighed for at gennemføre tilsyn. I dag fore-
går salg af apparater og radioudstyr imidlertid i stigende
grad via internetbutikker, som f.eks. ikke har et fysisk for-
retningssted eller lager. Den form for tilsyn, som foretages i
fysiske butikker, er typisk ikke egnet i forhold til at føre til-
syn med apparater og radioudstyr, der sælges via internettet.
Dette gør det vanskeligere for Energistyrelsen at undersøge,
om apparater og radioudstyr f.eks. er mærket korrekt. Der er
derfor behov for at tilpasse Energistyrelsens muligheder for
at føre tilsyn på området.
Det følger endvidere af EMC-direktivet og radioudstyrsdi-
rektivet, at Energistyrelsen i højere grad skal have mulighed
for at føre tilsyn hos de tidligere led i forsyningskæden, her-
under fabrikanter og importører. Energistyrelsen skal derfor
hos de erhvervsdrivende bl.a. have adgang til oplysninger
om, hvem den pågældende har fået leveret apparater eller ra-
dioudstyr fra for at fremme produkternes sporbarhed. Tilsyn
hos fabrikanter eller importører vil i højere grad kunne fore-
bygge, at der sælges produkter på markedet, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne.
Tilsynsindsatsen er væsentlig for, at markedet for apparater
og radioudstyr er velfungerende, og at de erhvervsdrivende
både overholder reglerne og kan drive forretning i tillid til,
at der er lige konkurrencevilkår. Derfor er det vigtigt, at der
effektivt kan gribes ind over for væsentlige overtrædelser af
reglerne. Energistyrelsen vil informere og vejlede de er-
hvervsdrivende om reglerne, så de vil opleve færrest mulige
byrder ved at efterleve reglerne. Tilsynsindsatsen vil tage
udgangspunkt i en risikobaseret kontrol, hvor i første række
væsentlige overtrædelser af reglerne sanktioneres. Energi-
styrelsen fokuserer på at føre tilsyn med de led i forsynings-
kæden, hvor der vil være størst effekt i forhold til at sikre, at
de produkter, som findes på markedet, overholder reglerne.
Det vil sige hos fabrikanter og importører af apparater og ra-
dioudstyr, hvor det er muligt.
Det foreslås i § 33, stk. 2, på baggrund af nye bestemmelser
herom i direktiverne, at de erhvervsdrivende på styrelsens
anmodning skal oplyse, hvem der inden for 10 år har leveret
apparater eller radioudstyr til dem, og hvem de har leveret
apparater og radioudstyr til.
Det foreslås videre i § 35, stk. 1, at Energistyrelsen som i
dag mod behørig legitimation og uden retskendelse skal ha-
ve adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter og transportmid-
ler for at føre stikprøvevis kontrol med, at loven og regler
fastsat i medfør heraf overholdes. Tilsynet vil tage udgangs-
punkt i stikprøver i detailleddet, hvor apparater eller radio-
udstyr sælges. Der er fortsat ikke adgang til private lokalite-
ter, som intet har at gøre med erhvervsvirksomheden.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at der er behov for mere
grundige undersøgelser af et produkt, foreslås det i § 36, at
styrelsen fra en fabrikant eller importør uden at betale for
produktet kan medtage eller kræve at få tilsendt et apparat
eller radioudstyr med henblik på at undersøge det nærmere.
I tilfælde af, at det ikke er muligt for Energistyrelsen at få et
apparat eller radioudstyr fra fabrikanten eller importøren,
kan styrelsen medtage eller få det tilsendt fra en distributør.
Disse regler gør det også muligt for Energistyrelsen at føre
19
tilsyn med internetbutikker, som f.eks. ikke har et fysisk for-
retningssted eller lager.
Når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller radioud-
styr, returnerer styrelsen det til den erhvervsdrivende. Ener-
gistyrelsen refunderer de udgifter, som den erhvervsdriven-
de har afholdt ved at sende det til styrelsen. Hvis det ikke er
muligt som følge af undersøgelserne at returnere apparatet
eller radioudstyret til den erhvervsdrivende, er der mulighed
for, at den erhvervsdrivende kan få refunderet apparatet eller
radioudstyrets dokumenterede værdi eller værditab.
3.7 Påbud, forbud og straffebestemmelser
3.7.1 Gældende ret
Efter § 27 i den gældende lov om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold straffes fabrikanter eller
ansvarlige for markedsføringen med bøde, hvis de markeds-
fører apparater eller radioudstyr, som ikke er i overensstem-
melse med kravene, undlader at efterkomme forbud eller på-
bud givet af Energistyrelsen og den, som på Energistyrel-
sens anmodning ikke dokumenterer produkternes overens-
stemmelse med reglerne eller sender styrelsen oplysninger
eller materiale, som styrelsen skønner nødvendigt i forbin-
delse med administrationen af loven.
3.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energistyrelsen vil fokusere på at informere og vejlede de
erhvervsdrivende om reglerne, så de oplever færrest mulige
byrder ved at overholde dem. På den måde kan det sikres, at
markedet for apparater og radioudstyr er velfungerende, og
at de erhvervsdrivende både overholder reglerne og kan dri-
ve forretning i tillid til, at der er lige konkurrencevilkår.
Det er samtidig væsentligt, at der er mulighed for, at der kan
gribes ind over for væsentlige overtrædelser af reglerne.
Det foreslås, at erhvervsdrivendes manglende overholdelse
af bestemmelser om apparater og radioudstyr kan følges op
af afgørelser om forbud eller påbud fra Energistyrelsen i
medfør af de foreslåede tilsynsbestemmelser i §§ 34, 36, 38
og 39 samt 41-43, som f.eks. pålægger den erhvervsdriven-
de at bringe overtrædelser til ophør. Det kan være i form af
et påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse med
reglerne, et forbud mod at sælge et produkt, indtil det er
bragt i overensstemmelse med reglerne, eller et påbud om at
trække et produkt tilbage fra markedet eller kalde det tilba-
ge. I tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke efterkommer
en sådan afgørelse fra Energistyrelsen, kan den erhvervsdri-
vende i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47 straffes
med bøde.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
I EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet er der som følge
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93 og afgørelsen om fælles rammer for markedsføring
af produkter fastsat nye regler om markedsovervågning, som
kan få betydning for Energistyrelsens tilsyn med reglerne.
Der iværksættes en særlig procedure, hvis en tilsynsmyndig-
hed i en medlemsstat f.eks. finder et produkt på markedet,
som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at dette produkt også
gøres tilgængeligt på markedet i andre medlemsstater, skal
Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater under-
rettes herom, og de øvrige tilsynsmyndigheder skal kontrol-
lere det pågældende produkt på deres markeder og i givet
fald gribe ind over for overtrædelser af reglerne.
Det vurderes, at denne procedure kan føre til en stigning i
antallet af tilsynssager. Dette vurderes dog at kunne håndte-
res inden for den eksisterende ramme. Øvrige tilsynsaktivi-
teter på området vil efter lovforslagets ikrafttræden skulle
udføres, som det sker i medfør af den gældende lov om ra-
dio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Dette vil derfor ske inden for den eksisterende ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner eller kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Importører skal i medfør af de foreslåede bestemmelser i §
8, stk. 2, og § 22, stk. 2, som noget nyt sikre, at fabrikantens
navn og kontaktoplysninger m.v. fremgår af apparater og ra-
dioudstyr eller af emballage eller medfølgende dokumenter.
Importører og distributører skal i medfør af de foreslåede
bestemmelser i § 22, stk. 2, og § 24, stk. 2, ligeledes som
noget nyt henholdsvis sikre og kontrollere, at der følger op-
lysninger om anvendte frekvensbånd og sendeeffekt med ra-
dioudstyr.
Importører og distributører skal ifølge de foreslåede bestem-
melser i §§ 8, 10, 22 og 24 sikre og kontrollere, at en række
tekniske og konstruktionsmæssige samt administrative krav
i forhold til apparater og radioudstyr er overholdt, inden de
bringer produkterne i omsætning eller gør dem tilgængelige
på markedet. Importører og distributører har som ansvarlige
for markedsføringen lignende forpligtelser i medfør af den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold. Disse forpligtelser fremgår af den gæl-
dende lovs § 5 om tekniske krav til konstruktionen og § 6
om administrative krav samt § 13 om vurdering af overens-
stemmelse og erklæring om overensstemmelse og den gæl-
dende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forholds §§ 7-16 om vurdering af pro-
dukternes overensstemmelse med reglerne, teknisk doku-
mentation, overensstemmelseserklæring, mærkning af pro-
dukterne, angivelse af navne- og adresseoplysninger, sikring
og kontrol af en række forhold vedrørende tekniske og kon-
20
struktionsmæssige samt administrative krav i forhold til pro-
dukterne. Importører og distributører skal opfylde disse for-
pligtelser, inden de markedsfører apparater og radioudstyr.
På den baggrund vurderes de ovennævnte nye forpligtelser
for importører og distributører alene at udgøre en marginal
yderligere byrde.
Det fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 5, §
10, stk. 3, § 22, stk. 5, og § 24, stk. 3, at importører og dis-
tributører af apparater og radioudstyr skal sikre, at deres op-
bevaring og transport af produkterne ikke bringer overens-
stemmelsen med de væsentlige krav i §§ 3 og 17 og regler
fastsat i medfør heraf i fare. Dette indebærer i sig selv ikke
en ny pligt for de erhvervsdrivende, idet der i medfør af § 5 i
den gældende lov er en tilsvarende forpligtelse til at sikre, at
produkterne er i overensstemmelse med de væsentlige krav,
når de bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på mar-
kedet.
Endelig fører det ændrede anvendelsesområde for radioud-
styrsdirektivet til, at fastnetterminaludstyr er omfattet af reg-
lerne om elektromagnetiske forhold. Det indebærer en lem-
pelse af byrderne for fabrikanter i forhold til at overholde de
konstruktionsmæssige krav, idet fastnetterminaludstyr skal
være i overensstemmelse med de konstruktionsmæssige
krav til apparater i den foreslåede bestemmelse i § 3. Om-
vendt er radioudstyr i form af radio- og tv-modtagere, der
alene modtager lyd- og tv-udsendelser, nu omfattet af regle-
rne om radioudstyr, idet dette radioudstyr ikke specifikt er
undtaget fra radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde,
som radioudstyret er det i dag i radio- og teleterminalud-
styrsdirektivet. De konstruktionsmæssige krav til radioud-
styr i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i
medfør heraf medfører, at der gælder skærpede krav til kon-
struktionen. Det indebærer derfor en stigning i byrderne for
fabrikanter af radio- og tv-modtagere. Samlet set vurderes
stigningen i byrder for danske fabrikanter af radioudstyr dog
at være marginal.
Lovforslaget vurderes således at medføre øvrige efterlevel-
seskonsekvenser i form af løbende efterlevelsesomkostnin-
ger og omstillingsomkostninger. Disse omkostninger vurde-
res ikke at overstige 10 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Byrderne kvantificeres derfor ikke yderligere.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har afgivet
høringssvar om de administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering vurderer, at det medfører løbende administrative
lettelser, løbende administrative byrder og potentielle om-
stillingsbyrder for erhvervslivet.
De administrative lettelser består i, at erhvervsdrivende ikke
længere skal underrette Energistyrelsen inden salg af radio-
udstyr, der anvender radiofrekvenser, som ikke er harmoni-
seret i EU, som er et krav i § 8 i den gældende lov og § 4 i
den gældende bekendtgørelse. Derfor skal der heller ikke
længere være advarselsmærke på radioudstyr, som anvender
disse radiofrekvenser. Disse krav har i praksis kun omfattet
få danske virksomheder, da der i Danmark fremstilles meget
lidt af den type udstyr, der skal notificeres. Det samme er
tilfældet for ophævelsen af kravet om, at der ikke længere
på de ledsagende dokumenter for radioudstyr skal påføres et
CE-mærke.
De løbende administrative byrder består i, at fabrikanter i
medfør af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 3, og § 18,
stk. 3, skal opbevare EU-overensstemmelseserklæringen i
10 år efter, at apparater eller radioudstyr er bragt i omsæt-
ning. Da fabrikanter allerede i medfør af § 11, stk. 3 og 4, i
den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold er omfattet af krav om op-
bevaring i 10 år af den tekniske dokumentation, som bl.a.
ligger til grund for udarbejdelsen af overensstemmelseser-
klæringen, vil den faktiske byrde forbundet med opbevaring
af overensstemmelseserklæringen være marginal. For im-
portøren er kravet i medfør af de foreslåede bestemmelser i
§ 8, stk. 4, og § 22, stk. 4, i sin eksplicitte form nyt, men da
importøren i henhold til § 11, stk. 1-4, i den gældende be-
kendtgørelse skal sikre, at overensstemmelseserklæringen
foreligger, og at den tekniske dokumentation i en tiårig peri-
ode kan tilvejebringes, vurderes de løbende administrative
byrder at være marginale. Hvis fabrikanter eller importører
skal anskaffe sig nye it-systemer til journalisering af over-
ensstemmelseserklæringerne, medfører dette potentielt om-
stillingsbyrder. Endvidere skal fabrikanter af radioudstyr i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, i brugs-
anvisningen fremover indsætte oplysninger om anvendte
frekvensbånd og maksimalt udsendt effekt, men idet fabri-
kanter er i besiddelse af disse oplysninger, vurderes byrden
at være marginal.
Endelig indføres der i de foreslåede bestemmelser i § 8, stk.
3, og § 22, stk. 3, krav om, at importørens navn og registre-
rede firmanavn eller registrerede varemærke samt kontakt-
oplysninger skal fremgå af apparatet eller radioudstyret eller
af emballagen eller et medfølgende dokument. Det forven-
tes, at importørens kontaktoplysninger i praksis angives af
fabrikanten eller påsættes emballagen med en mærkat, og i
øvrigt importeres mange produkter til EU’s indre marked af
importører i andre europæiske lande. På den baggrund vur-
deres det, at kravet ikke medfører væsentlige byrder for er-
hvervslivet.
Samlet vurderer Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-
ring, at lovforslagets administrative byrder ikke vil overstige
4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Byrderne kvantificeres
derfor ikke yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
21
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Bestemmelser i lovforslaget, der gennemfører dele af EMC-
direktivet, skal træde i kraft den 20. april 2016, og bestem-
melser i lovforslaget, der gennemfører dele af radioudstyrs-
direktivet og dele af direktivet om konkurrence på teletermi-
nalmarkederne, skal træde i kraft den 13. juni 2016.
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet harmoniserer i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til ak-
kreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 339/93 og Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer
for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
afgørelse 93/465/EØF, som bl.a. indeholder referencebe-
stemmelserne for affattelse af fællesskabets lovgivning for
produkter, reglerne for at bringe produkter omfattet af direk-
tiverne i omsætning og for at anvende produkterne. Der må
ikke fastsættes yderligere betingelser for produkternes fri
bevægelighed, end der følger af kravene i direktiverne, idet
der er tale om totalharmonisering.
Med lovforslaget foreslås der på baggrund af direktivernes
formuleringer og opbygning gennemført en struktur og præ-
ciseringer, som gør reglerne klarere og lettere at sætte sig
ind i for de erhvervsdrivende, og som derfor gør det lettere
for de erhvervsdrivende at overholde reglerne. Der foreslås
bl.a. indsat kapitler i lovforslaget, der beskriver de forplig-
telser, som henholdsvis fabrikanter, importører og distribu-
tører skal overholde, når de sælger apparater og radioudstyr.
De mere centrale dele af EMC-direktivet og radioudstyrsdi-
rektivet foreslås gennemført i lovforslaget, mens de mere
detaljerede og tekniske regler om procedurer for overens-
stemmelsesvurdering m.v. foreslås udmøntet ved bekendt-
gørelse.
Lovforslagets bestemmelser om krav, som de erhvervsdri-
vende skal overholde, og om EU-beskyttelsesproceduren i
forhold til produkter, som kan udgøre en risiko for sundhed
samt øvrige samfundsinteresser, er en gennemførelse af be-
stemmelserne herom i EMC-direktivet og radioudstyrsdirek-
tivets kapitel 2-5. Der fastsættes ikke krav, som går videre
end EU-reglerne.
Lovforslagets bestemmelser om tilsyn er i overensstemmel-
se med de rammer, som er fastsat i henholdsvis Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli
2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i
forbindelse med markedsføring af produkter og om ophæ-
velse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 og direktiverne.
Forordningen fastlægger i artikel 19 de overordnede rammer
for markedsovervågningen og foreskriver bl.a., at der skal
føres tilsyn i passende omfang, og at der i den forbindelse
kan føres tilsyn med dokumentation, fysisk kontrol af pro-
dukter og laboratorieundersøgelser samt kræves adgang til
erhvervsdrivendes lokaliteter og udtagning af passende stik-
prøver.
Endelig gennemføres artikel 3 og 4 i direktivet om konkur-
rence på markederne for teleterminaludstyr. Direktivet på-
lægger medlemsstaterne at ophæve eventuelle eksklusive el-
ler særlige rettigheder til et begrænset antal af virksomheder
på teleområdet. Tilsvarende rettigheder på markedet for salg
og anvendelse af telekommunikationsudstyr skal også ophæ-
ves. Liberaliseringen af teleområdet er nu gennemført. Der-
for er alene direktivets artikel 3 om adgang til at sælge og
anvende telekommunikationsudstyr og artikel 4 om offent-
liggørelse af tekniske specifikationer for grænseflader for
tilslutning af udstyret til offentlige elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester relevante at gennemføre som følge af,
at de gældende bestemmelser herom i radio- og teleterminal-
udstyrsdirektivet ikke videreføres i radioudstyrsdirektivet.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
2015 til den 2. oktober 2015 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
2Tell ApS, 3F – Fagligt Fælles Forbund, Aalborg Universi-
tet, Aarhus Universitet, ACN Danmark A/S, AC Systems,
Advice Digital ApS, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Advo-
kat Peter Schønning, Advokatfirmaet Horten, Advokatrådet
– Advokatsamfundet, AdvoNordic, Altinex Oil Denmark
A/S, Andels-net ApS, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdernes Radio- og fjernsyns-
forbund, Atea A/S, ATZtel ApS, AURA El-net A/S, Bang &
Olufsen, Barablu, Bech-Bruun, Bob Production, Bolignet
A/S, Bolignet-Aarhus F. M. B. A., Bolignetforeningen, BL
– Danmarks Almene Boliger, Boxer TV A/S, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforum Digitale
Medier, Branchen Forbrugerelektronik BFE, Bredbåndsfor-
eningen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk,
Bredbånd Nord, Callme, Cirque Bredbånd A/S, Colt Tech-
nology Services A/S, Comflex Networks A/S, ComSystem
A/S, ComX Networks A/S, Connect me A/S, Copy-dan,
Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, Damm Cellu-
lar Systems A/S, Den Danske Akkrediteringsfond DANAK,
DanDial Networks A/S, Danmarks Radio, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk
Bredbånd, Dansk Byggeri, Dansk Designcenter, Dansk El-
Forbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Industri ITEK, Dansk IT, Dansk Kabel TV A/S,
Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Standard, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Havne, Danske Regioner,
DELTA, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Teater,
DONG Energy, DRB Lys & Lyd, DSB, Ejendomsforenin-
gen Danmark, Ementor Danmark A/S, Energi Danmark A/S,
Energi Fyn, Energiklagenævnet, EnergiMidt, Energinet.dk,
Energi Nord A/S, Energi Viborg Elnet A/S, Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering, European Tour Production
ApS, Evercall ApS, Experimenterende Danske Radioamatø-
22
rer EDR, FaaborgVestAF, Facilicom A/S, FasCom A/S,
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Fiber2you, Fiberby
ApS, Firstcom A/S, FFV EL A/S, Fonet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Fabrikanter
og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA),
Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Hus-
holdningsapparater (FEHA), Forsikring og Pension, Forsy-
ning Helsingør Elnet A/S, Frederiksberg Kommune, Frede-
rikshavn Forsyning A/S, Frogne A/S, Føroya Tele, GEV Net
A/S, Glentevejs Antennelaug, Global Connect A/S, Global-
Tel, Goldfish Sound, Grontmij, HEF Net A/S, Hi3G Den-
mark ApS, HK, HOFOR A/S, Hurup Elværk Net A/S,
Håndværksrådet, Iastar, I P Group A/S, ipnordic A/S, ipvisi-
on A/S, I/S Bredbånd Nord, IT Branchen, Jay.net A/S, Kam-
strup A/S, Kjærgaard A/S, KL, Komc, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Den Kooperative ar-
bejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark, Køben-
havns Kommune, Københavns Kulturcenter, Københavns
Lufthavne, Københavns Universitet, Lebara Mobile Dan-
mark, LEF Net A/S, LO, Lydrommet Danmark, Lydudlej-
ning.net, MAQS Law Firm, Midtfyns Elforsyning A.m.b. A,
Mira Internet A/S, ML Production, Motorola, Mundio, Net1,
Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, Niras, NKE-Elnet
A/S, NM Net ApS, NOE Net A/S, Nordby AF, Nord Energi
Net A/S, Nordic, Nordic Connect, Nordit A/S, NRGI, Ny-
fors Net A/S, Orange FT Group, Parknet, Perspektiv Bred-
bånd, Phonic Ear, Plesner, PMR-brugergruppen, PMR-dis-
tribution ApS, Professional SoundSystems, Radiocom Dan-
mark A/S, RAH - Energi til Vestjylland, Realkreditrådet,
Redspot ApS, Ring Advocacy ApS, Sagitta ApS, Sammen-
slutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SE, SEAS-
NVE A. M. B. A., SEF Net A/S, Sennheiser Nordic, Skagen
Antennelaug, Skagennet, Skynet, SportEventDenmark,
SprintLink Danmark ApS, Standlux ApS, Stofa A/S, Talk IP
ApS, TDC A/S, Teatret Svalegangen, TEKNIQ, Teleanke-
nævnet, Tele Greenland A/S, Teleklagenævnet, Telekom-
munikationsindustrien i Danmark TI, Telenor A/S, Telia
Danmark A/S, Tellio, Telogic, Teracom, TetraStar A/S, Ti-
voli, TREFOR A/S, TV 2, TV 2 Regionerne, TV Glad,
UNI-C, Universitetsradioen, Unwire, Verdo Tele A/S, Veri-
zon Business Danmark, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske
Net A/S, Vest Net A/S, Viptel ApS, Waoo!, Wohlfeldt Lyd-
produktion, Østjysk Energi A/S, Østkraft Net A/S og Zeni-
tel.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen EU-beskyttelsesproceduren kan føre til en
stigning i antallet af tilsynssager for Energi-
styrelsen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrs-
direktivet fører til, at fastnetterminaludstyr er om-
fattet af reglerne om apparater i stedet for radioud-
styr. Det indebærer en lempelse af byrderne for fa-
brikanter i forhold til at overholde de konstrukti-
onsmæssige krav.
Importører skal sikre, at fabrikantens navn og
kontaktoplysninger m.v. fremgår af apparater
og radioudstyr eller af emballage eller medføl-
gende dokumenter, og importører og distribu-
tører skal sikre og kontrollere, at der følger
oplysninger om anvendte frekvensbånd og
sendeeffekt med radioudstyr. Importører og
distributører af apparater og radioudstyr skal
desuden sikre, at deres opbevaring og trans-
port af produkterne ikke bringer overensstem-
melsen med de væsentlige krav i fare. Radio-
og tv-modtagere, der alene modtager lyd- og
tv-udsendelser, omfattes af reglerne om radio-
udstyr, som indeholder skærpede krav til kon-
struktionen.
De løbende efterlevelsesomkostninger og om-
stillingsomkostninger vurderes ikke at oversti-
ge 10 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Erhvervsdrivende skal ikke længere underrette
Energistyrelsen inden salg af radioudstyr, der an-
vender radiofrekvenser, som ikke er harmoniseret i
EU. Kravet om CE-mærke på de ledsagende doku-
menter for radioudstyr ophæves.
Fabrikanter og importører skal opbevare EU-
overensstemmelseserklæring i 10 år. Fabri-
kanter af radioudstyr skal i brugsanvisningen
indsætte oplysninger om anvendte frekvens-
bånd og maksimalt udsendt effekt. Importø-
rens navn og kontaktoplysninger skal fremgå
af apparatet eller radioudstyret eller af embal-
lagen eller et medfølgende dokument. De ad-
23
ministrative byrder vurderes ikke at overstige
4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektro-
magnetisk kompatibilitet, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april
2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på marke-
det og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20.
juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at loven
finder anvendelse på markedsføring, brug og tilslutning af
radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske
apparater og faste anlæg, herunder faste telenet.
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget finder anvendelse på ap-
parater og radioudstyr, der bringes i omsætning, gøres til-
gængelige på markedet samt på apparater, radioudstyr og fa-
ste anlæg, som tilsluttes og anvendes af brugere.
Baggrunden for den ændrede ordlyd for lovens anvendelses-
område er, at EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet på
baggrund af referencebestemmelserne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om
fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophæ-
velse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret
terminologi for samlebetegnelsen markedsføring. Der son-
dres således mellem, at fabrikanter og importører bringer
apparater eller radioudstyr i omsætning, og at distributører
gør dem tilgængelige på markedet. At bringe i omsætning
omhandler den første tilgængeliggørelse af et apparat eller
radioudstyr på markedet i EU, jf. definitionen i den foreslåe-
de bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, og at gøre tilgængeligt på
markedet omhandler enhver levering af et apparat eller ra-
dioudstyr som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden ve-
derlag med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse
i EU, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.
1, nr. 10.
De forskellige erhvervsdrivende, som er en del af et pro-
dukts forsyningskæde fra fabrikant til bruger, skal overholde
forskellige forpligtelser i forhold til produkterne alt efter,
om den pågældende erhvervsdrivende som fabrikant eller
importør bringer produktet i omsætning, eller som distribu-
tør gør det tilgængeligt på markedet. Disse forpligtelser
fremgår af lovforslagets kapitel 2 om apparater og kapitel 4
om radioudstyr.
Det foreslåede stk. 2 er en ny bestemmelse, som gennemfø-
rer radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 4. Det fremgår he-
raf, at radioudstyr omfattet af radioudstyrsdirektivets anven-
delsesområde ikke er omfattet af direktiv 2014/35/EU om
harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggø-
relse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendel-
se inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirekti-
vet), med undtagelse af de i lavspændingsdirektivet fastsatte
mål med hensyn til sikkerhedskrav, idet der dog ikke gælder
nogen nedre grænse for spænding. Lavspændingsdirektivet
finder anvendelse på elektriske og elektroniske produkter
med en spænding på 50-1.000 volt vekselstrøm og 75-1.500
volt jævnstrøm. Dette gælder således ikke for radioudstyr,
der typisk fungerer ved en lavere spænding. Sikkerhedskra-
vene, som fremgår af lavspændingsdirektivets artikel 3 og
bilag I, gøres til et væsentligt krav for konstruktionen af ra-
dioudstyr, jf. radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a,
og den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1.
Det følger af dette væsentlige krav, at radioudstyr skal være
konstrueret, så det beskytter sundhed og sikkerhed for per-
soner og husdyr samt beskytter ejendom, herunder sikrer de
i lavspændingsdirektivet fastsatte mål med hensyn til sikker-
hedskrav, idet der dog ikke gælder nogen nedre grænse for
spænding. Radioudstyr skal dermed være i overensstemmel-
se med de nævnte sikkerhedskrav i lavspændingsdirektivet,
selvom radioudstyr fungerer ved lavere spænding, end lavs-
pændingsdirektivets anvendelsesområde omfatter. Der hen-
vises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede be-
stemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1, hvor dette væsentlige krav til
radioudstyrs konstruktion er omtalt nærmere.
Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af § 4 a i den gæl-
dende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagne-
tiske forhold, hvorefter loven ikke finder anvendelse på po-
litiets brug af radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske eller
elektroniske apparater og faste anlæg med henblik på at for-
styrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v., der
sker som led i indgreb foretaget i medfør af retsplejelovens
§ 791 c. Terminologien i det foreslåede stk. 3 er dog tilpas-
set betegnelserne, som anvendes i dette lovforslag. Teleter-
minaludstyr nævnes ikke konkret, fordi det er omfattet af
kategorien apparater, og apparater omfatter elektriske og
24
elektroniske produkter, jf. definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen giver ifølge bemærkningerne til den gælden-
de lovs § 4 a, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side
7336, politiet mulighed for at anvende de pågældende pro-
dukter for at forstyrre eller afbryde elektroniske kommuni-
kationstjenester, når det sker for at forhindre terroranslag og
anden kriminalitet, jf. retsplejelovens § 791 c. Regeringen
fremlagde den 16. november 2005 ”Regeringens handlings-
plan for terrorbekæmpelse” på baggrund af rapporten ”Det
danske samfunds indsats og beredskab mod terror” udarbej-
det af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Statsmini-
steriet. Bestemmelsen blev indsat i den gældende lov for at
gennemføre handlingsplanens anbefaling 31, hvorved ar-
bejdsgruppen anbefalede, at der blev tilvejebragt den for-
nødne lovhjemmel til, at politiet i særlige situationer kan an-
vende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og tele-
kommunikation m.v. Sammen med at indsætte en udtrykke-
lig hjemmel hertil i retsplejeloven skete dette ved at foretage
de fornødne konsekvensændringer af reglerne på radio- og
telekommunikationsområdet i form af ændringer af lov om
radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni
2004, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromag-
netiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 915 af 5. november
2002.
Efter retsplejelovens § 791 c må politiet under visse nærme-
re fastsatte betingelser forstyrre eller afbryde radio- eller te-
lekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde
til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende
område vil blive begået en lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om
forbrydelser mod staten eller terrorisme, og som kan medfø-
re fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige
samfundsværdier.
Der er tale om en fravigelse fra betingelserne for at anvende
apparater, faste anlæg og radioudstyr i de foreslåede bestem-
melser i §§ 13, 16 og 27 og regler fastsat i medfør heraf. Det
betyder, at politiet i de nævnte særlige tilfælde lovligt kan
anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, som ikke er
korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hen-
sigten eller i overensstemmelse med de væsentlige krav i de
foreslåede bestemmelser i §§ 3, 14 og 17 og regler fastsat i
medfør heraf. Politiets anvendelse af apparater, faste anlæg
og radioudstyr i andre tilfælde er ikke omfattet af den fore-
slåede bestemmelse og skal derfor være i overensstemmelse
med dette lovforslags bestemmelser eller regler udstedt i
medfør heraf.
Det foreslåede stk. 3 dækker de udstyrsmæssige aspekter
ved at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr og sup-
pleres derfor af § 6, stk. 5, i lov om radiofrekvenser , hvoref-
ter politiet uden at have tilladelse hertil kan anvende radio-
frekvenser med henblik på at forstyrre eller afbryde radio-
kommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af
retsplejelovens § 791 c.
Energistyrelsen kan i medfør af § 2, stk. 2, i den gældende
lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller
dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af ra-
dio- og teleterminaludstyr som følge af undtagelser i EU-
lovgivningen. Denne bemyndigelse er udmøntet i bilag 1 i
den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold, som angiver en række
kategorier af produkter, som reglerne ikke finder anvendelse
på. Det foreslåede stk. 4 viderefører bemyndigelsen i § 2,
stk. 2, i den gældende lov, som udvides til også at omfatte
apparater og faste anlæg, da der på samme måde som i ra-
dioudstyrsdirektivet findes undtagelser fra EMC-direktivets
anvendelsesområde, som skal gennemføres i dansk ret.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler
om, at lovforslaget eller dele heraf ikke finder anvendelse på
visse kategorier af apparater, faste anlæg og radioudstyr,
som er specifikt undtaget fra EMC-direktivet eller radioud-
styrsdirektivets anvendelsesområder i medfør af henholdsvis
EMC-direktivets artikel 2 og radioudstyrsdirektivets bilag 1,
jf. artikel 1, stk. 2. For at kunne tage højde for eventuelle
ændringer i disse kategorier vil det fremover som i dag være
mest hensigtsmæssigt at kunne fastsætte regler herom i be-
kendtgørelsesform.
Energistyrelsen vil på den baggrund fastsætte nærmere reg-
ler om, at bestemmelserne om apparater og radioudstyr, som
det er tilfældet i dag, ikke finder anvendelse på produkter
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for
civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikker-
hedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/
EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv
2004/36/EF. Denne forordning sikrer, at apparater og radio-
udstyr til installation i fly er dækket af samme krav, som
gælder i medfør af EMC-direktivet og radioudstyrsdirekti-
vet.
Radioudstyr, der anvendes af radioamatører, som defineret i
artikel 1, nr. 56, i det Internationale Radioreglement vedta-
get af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)
vil, som det er tilfældet i dag, være undtaget fra bestemmel-
serne om apparater, faste anlæg og radioudstyr under forud-
sætning af, at udstyret ikke er gjort tilgængeligt på marke-
det. Denne undtagelse dækker også radioudstyr beregnet til
at blive samlet og benyttet af radioamatører, radioudstyr,
som er ændret af og beregnet til radioamatører, og radioud-
styr, som konstrueres af radioamatører til eksperimentelle og
videnskabelige formål i forbindelse med amatørradio.
Radioudstyr i form af maritimt udstyr er omfattet af Rådets
direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe og vil blive undtaget
fra bestemmelserne i dette lovforslag.
Endvidere vil såkaldte specialkonstruerede evalueringssæt
beregnet til professionelle brugere, som udelukkende skal
anvendes til forsknings- og udviklingsbrug være undtaget
fra bestemmelserne. Evalueringssæt er f.eks. komponenter
25
og delenheder til apparater, faste anlæg eller radioudstyr til
test, evaluering og afprøvning i testlaboratorier i forsknings-
eller udviklingssammenhænge. Der er tale om en snæver
undtagelse, idet alene et specialbygget evalueringssæt til
brug for en professionel brugers anvendelse til forskning el-
ler udvikling, som ikke er gjort tilgængeligt på markedet, er
omfattet. Det vil f.eks. sige, at et gør det selv-samlesæt, som
er gjort tilgængeligt på markedet, ikke vil være omfattet af
undtagelsen.
Endelig er det hensigten at undtage apparater eller faste an-
læg, som efter deres natur ikke kan frembringe eller bidrage
til kraftigere elektromagnetisk udstråling end, at radioudstyr,
apparater og faste anlæg kan fungere efter hensigten, og hvis
funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromag-
netiske forstyrrelser, der kan forventes, når de anvendes ef-
ter hensigten. For at de pågældende apparater eller faste an-
læg kan undtages, skal begge betingelser være opfyldt. Det
er en forudsætning, at apparaterne ikke indeholder aktive
elektroniske kredsløb. Eksempler på apparater, der som ud-
gangspunkt er omfattet af undtagelsen, er batterier, højttale-
re uden forstærkere og lygter.
I medfør af § 2, stk. 2, i den gældende lov kan Energistyrel-
sen fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller dele
heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af produk-
ter. Denne bemyndigelse er også udmøntet i § 1, stk. 3, i den
gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, hvorefter reglerne ikke finder
anvendelse på forsvarets anvendelse af apparater, faste an-
læg og radioudstyr. Det fremgår af bemærkningerne til § 2,
stk. 2, i den gældende lov, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 5583, at alene undtagelsesmuligheden vedrø-
rende forsvaret umiddelbart forventedes udnyttet, idet der
var tale om en videreførelse af de gældende regler på områ-
det, og at Energistyrelsen på et senere tidspunkt kunne fast-
sætte regler om undtagelser i forhold til øvrige områder,
hvis der måtte vise sig behov for det.
Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges Energistyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om, at loven ikke finder anvendel-
se på apparater, faste anlæg og radioudstyr, der udelukkende
anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 1, stk. 3, og er i overensstemmelse med pkt.
11 i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958, jf. traktatens
(TFEU) artikel 346, stk. 1, litra b, og stk. 2, hvorefter den
enkelte medlemsstat for så vidt angår elektronisk udstyr til
militær brug kan fravige den fællesskabsretlige regulering.
Det er en forudsætning, at eventuelle nationale foranstaltnin-
ger er proportionale og ikke forringer konkurrencevilkårene
inden for det indre marked for produkter, som ikke er be-
stemt specielt til militære formål. Derfor er det alene pro-
dukter, som er udviklet, konstrueret og fremstillet til militæ-
re formål og udelukkende anvendes i forbindelse med akti-
viteter vedrørende forsvaret, der er omfattet af undtagelsen.
Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser er som hidtil om-
fattet af bestemmelserne herom i lov om radiofrekvenser.
Hjemlen til at undtage apparater, faste anlæg og radioudstyr,
som udelukkende anvendes i forbindelse med forsvarets ak-
tiviteter vil blive udmøntet i en kommende bekendtgørelse.
Erhvervsdrivende kan således f.eks. sælge apparater, faste
anlæg eller radioudstyr til forsvaret, selvom de pågældende
produkter ikke er i overensstemmelse med dette lovforslag
eller regler udstedt i medfør heraf, under forudsætning af, at
produkterne er udviklet, konstrueret og fremstillet til militæ-
re formål og alene anvendes af forsvaret i forbindelse med
dets aktiviteter.
Hvis der viser sig behov for fra lovens anvendelsesområde
at undtage radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbin-
delse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed,
statens sikkerhed, herunder statens økonomiske stabilitet,
hvis der er tale om aktiviteter, der vedrører statslige sikker-
hedsanliggender, eller anvendes i forbindelse med statens
aktiviteter inden for strafferetsplejen, som det ligeledes
fremgår af undtagelsesbestemmelsen i radioudstyrsdirekti-
vets artikel 1, stk. 3, kan Energistyrelsen i medfør af det
foreslåede stk. 6 fastsætte nærmere regler om det.
Efter det foreslåede stk. 7 bemyndiges Energistyrelsen til på
baggrund af forhandling mellem energi-, forsynings- og kli-
maministeren og vedkommende anden ressortminister at
fastsætte regler om, hvordan henholdsvis apparater, faste an-
læg eller radioudstyr, som undtages i medfør af de foreslåe-
de bestemmelser i stk. 5 og 6, må anvendes. Det kan være
relevant at fastsætte tekniske restriktioner for anvendelsen
for ikke at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser af andre
apparater eller forstyrrelser af anden frekvensanvendelse.
Hvis der i den forbindelse ønskes anvendt radiofrekvenser,
som andre i medfør af lov om radiofrekvenser har fået ud-
stedt tilladelse til at anvende, vil det som udgangspunkt kræ-
ve, at der indgås aftaler med den eller de pågældende tilla-
delsesindehavere herom.
Til § 2
Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af pro-
dukter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF er
der indført klare definitioner af en række grundlæggende be-
greber. Disse definitioner er indført i EMC-direktivet og ra-
dioudstyrsdirektivet og foreslås derfor gennemført i medfør
af den foreslåede bestemmelse.
Definitionen af apparat i det foreslåede stk. 1, nr. 1, følger af
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og er en
videreførelse af definitionen af elektriske og elektroniske
apparater i § 2 a, stk. 3, i den gældende lov, idet betegnelsen
elektriske og elektroniske apparater dog ikke videreføres i
lovforslaget.
Ved et apparat i det foreslåede litra a forstås et færdigprodu-
ceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination
af sådanne produkter, som gøres tilgængeligt på markedet
som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og
26
som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrel-
ser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af så-
danne forstyrrelser.
En bruger forstås i denne sammenhæng som enhver fysisk
eller juridisk person og er både erhvervsmæssige brugere og
forbrugere. En bruger forventes som udgangspunkt ikke at
have særlige forkundskaber i forhold til elektromagnetiske
forhold.
For at være omfattet af definitionen i det foreslåede stk. 1,
nr. 1, skal et apparat kunne tænkes at fremkalde elektromag-
netiske forstyrrelser, eller dets funktion skal kunne tænkes at
blive påvirket af sådanne forstyrrelser. Et apparat, som efter
sin natur ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere
elektromagnetisk udstråling, end at radioudstyr, apparater og
faste anlæg kan fungere efter hensigten, og hvis funktion ik-
ke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske for-
styrrelser, der normalt opstår, når det anvendes efter hensig-
ten, vil således ikke være omfattet af definitionen.
Begrebet apparat skal forstås meget bredt, og der kan derfor
ikke gives en udtømmende opregning af, hvad der er omfat-
tet heraf. Størrelsen eller formålet med apparatet er ikke af-
gørende for, om det er omfattet af dette lovforslags bestem-
melser eller regler fastsat i medfør heraf. Det afgørende er
som nævnt ovenfor, om apparatet kan fremkalde elektro-
magnetiske forstyrrelser, eller om dets funktion kan blive
påvirket heraf.
Apparater kan opdeles i to hovedkategorier.
Den ene kategori er elektriske produkter. Elektriske produk-
ter fungerer ved hjælp af elektricitet, men de indeholder ikke
elektroniske kredsløb. Eksempler på elektriske produkter er
hårtørrere, elkedler eller barbermaskiner. Antallet af rent
elektriske produkter på markedet er faldende, idet flere og
flere apparater indeholder elektroniske kredsløb.
Den anden kategori er elektroniske produkter. Elektroniske
produkter indeholder et eller flere elektroniske kredsløb. Et
elektronisk kredsløb er en samling elektroniske komponen-
ter, der omformer indkommende signaler og udfører en
funktion. Eksempler på elektroniske produkter er computere
uden indbyggede komponenter til trådløs kommunikation,
mp3-afspillere og mikrobølgeovne.
Det fremgår af det foreslåede litra b, at apparater også er
komponenter og delmontager beregnet til at blive indbygget
i et apparat af brugeren, og som kan tænkes at fremkalde
elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tæn-
kes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser.
Det fremgår endelig af det foreslåede litra c, at apparater li-
geledes er mobile anlæg i form af en kombination af appara-
ter og eventuelt andre anordninger, som er beregnet til at
blive flyttet og anvendt på en række forskellige steder.
Definitionen af en bemyndiget repræsentant i det foreslåede
nr. 2 er ny og følger af definitionen i EMC-direktivets arti-
kel 3, stk. 1, nr. 12, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk.
1, nr. 13.
En bemyndiget repræsentant kan være enhver fysisk eller ju-
ridisk person, som er udpeget ved en skriftlig fuldmagt fra
en fabrikant til at handle på dennes vegne og varetage speci-
fikke opgaver.
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan
fabrikanten udpege en bemyndiget repræsentant til at handle
på sine vegne. Den bemyndigede repræsentant skal være
etableret inden for EU. Udpegningen af den bemyndigede
repræsentant skal ske ved en skriftlig fuldmagt for at skabe
fuld klarhed over bemyndigelsens indhold og dens rammer.
De opgaver, som kan overlades til en repræsentant, er af ad-
ministrativ karakter, som det fremgår af de foreslåede be-
stemmelser i §§ 7 og 21
Definitionen af at bringe i omsætning i det foreslåede nr. 3
er ny og følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3,
stk. 1, nr. 10, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr.
10.
Et apparat eller radioudstyr bringes i omsætning, når det for
første gang gøres tilgængeligt på markedet i Den Europæ-
iske Union. Når apparater og radioudstyr bringes i omsæt-
ning i Danmark, skal de være i overensstemmelse med be-
stemmelserne i dette lovforslag. Det er udelukkende fabri-
kanter eller importører, som kan bringe apparater eller ra-
dioudstyr i omsætning. En fabrikants eller importørs salg di-
rekte til en bruger anses også som at bringe det pågældende
apparat eller radioudstyr i omsætning. Når en fabrikant eller
en importør for første gang leverer et apparat eller radioud-
styr til en distributør eller en bruger, betegnes denne aktivi-
tet som at bringe i omsætning. Enhver efterfølgende leve-
ring, f.eks. fra distributør til distributør eller fra distributør
til bruger, er tilgængeliggørelse på markedet, jf. den foreslå-
ede definition i nr. 10. Som tilgængeliggørelse på markedet
relaterer begrebet at bringe i omsætning til hvert enkelt pro-
dukt og ikke til en model eller produkttype, eller hvorvidt
apparatet eller radioudstyret blev fremstillet for sig selv eller
som led i en serie.
I den gældende lov anvendes markedsføring som samlebe-
tegnelse. Ved markedsføring forstås ifølge § 2 e i den gæl-
dende lov tilrådighedsstillelse af radioudstyr, teleterminal-
udstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg
mod betaling eller gratis med henblik på distribution eller
brug, og i stedet for markedsføring anvendes i dette lovfor-
slag henholdsvis at bringe i omsætning og at gøre tilgænge-
ligt på markedet. Baggrunden for, at betegnelsen at bringe et
apparat eller radioudstyr i omsætning anvendes i dette lov-
forslag i stedet for begrebet at markedsføre apparatet eller
radioudstyret, er, at EMC-direktivet og radioudstyrsdirekti-
vet på baggrund af referencebestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008
om fælles rammer for markedsføring af produkter og om op-
hævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ænd-
ret terminologi. Der sondres i lovforslaget mellem, at fabri-
27
kanter og importører bringer apparater og radioudstyr i om-
sætning, hvilket vil sige den første tilgængeliggørelse af et
apparat eller radioudstyr på markedet i EU, og at distributø-
rer gør apparater og radioudstyr tilgængelige på markedet,
hvilket omfatter enhver efterfølgende levering af et apparat
eller radioudstyr som led i erhvervsvirksomhed med eller
uden vederlag med henblik på distribution, forbrug eller an-
vendelse i EU.
Definitionen af CE-mærkning i det foreslåede nr. 4 er ny og
følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr.
25, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 26.
CE-mærkning er en indikator for et apparat eller radioud-
styrs overholdelse af EU-lovgivningen. Når en fabrikant
CE-mærker et apparat eller radioudstyr, erklærer den pågæl-
dende på eget ansvar, at dette er i overensstemmelse med al-
le relevante krav og garanterer, at apparatet eller radioudsty-
ret må sælges i hele det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde (EØS).
CE-mærket angiver, at apparatet eller radioudstyret er blevet
overensstemmelsesvurderet, inden det er sendt på markedet
og opfylder kravene for at blive bragt i omsætning. Det be-
tyder, at fabrikanten har sikret sig, at apparatet eller radioud-
styret er i overensstemmelse med de væsentlige krav, even-
tuelt ved at det er blevet undersøgt og godkendt af et be-
myndiget organ til vurdering af overensstemmelse.
Definitionen af en distributør i det foreslåede nr. 5 er ny og
følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr.
14, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 15.
I den gældende lov anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen. Dette begreb omfatter andre erhvervsdri-
vende end fabrikanten, som stiller radioudstyr, apparater og
faste anlæg til rådighed mod betaling eller gratis med hen-
blik på distribution eller forbrug, jf. definitionen af markeds-
føring den gældende lovs § 2 e. Baggrunden for, at betegnel-
sen den ansvarlige for markedsføringen i dette lovforslag
ændres til distributør, er, at referencebestemmelserne i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9.
juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter
og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender
en ændret systematik, der skelner mellem fabrikanter, im-
portører og distributører. Dermed bliver forpligtelserne for
disse erhvervsdrivende mere klare, og det muliggør en yder-
ligere graduering i deres ansvar i forhold til produkterne.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsy-
ningskæden, som ikke er fabrikant eller importør, og som
gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet. En
distributør erhverver et apparat eller radioudstyr, som er
bragt i omsætning af en fabrikant eller en importør eller er
gjort tilgængeligt på markedet af en anden distributør, til
brug for videre distribution til en anden distributør eller le-
vering til en bruger.
En erhvervsdrivende er f.eks. distributør, hvis den pågæl-
dende i Danmark eller et andet EU-land køber færdigfrem-
stillede apparater eller radioudstyr, som den pågældende
sælger videre til andre distributører eller til brugere. Hvis
den erhvervsdrivende derimod køber apparater eller radio-
udstyr uden for EU, som vedkommende sælger videre på
EU-markedet, anses den erhvervsdrivende som importør
uanset, om den erhvervsdrivende f.eks. selv sælger appara-
terne eller radioudstyret direkte til brugere i Danmark.
Definitionen af elektromagnetisk kompatibilitet i det fore-
slåede nr. 6 er ny og følger af definitionen i EMC-direkti-
vets artikel 3, stk. 1, nr. 4.
Elektromagnetisk kompatibilitet er en betegnelse for et ap-
parats, fast anlægs eller radioudstyrs evne til at fungere til-
fredsstillende i forhold til alle de elektromagnetiske fæno-
mener, som kan konstateres på en given lokalitet, uden at
frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forringe
andre apparaters, faste anlægs eller radioudstyrs funktion. Et
produkts elektromagnetiske kompatibilitet kan påvises af en
fabrikant gennem at foretage en vurdering af produktets
overensstemmelse med de væsentlige krav.
Definitionen af en erhvervsdrivende i det foreslåede nr. 7 er
ny og følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk.
1, nr. 15, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 16.
Erhvervsdrivende er en samlebetegnelse for fabrikant, be-
myndiget repræsentant, importør og distributør.
Definitionen af en fabrikant i det foreslåede nr. 8 er ny og
følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr.
11, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 12.
En erhvervsdrivende, hvad enten der er tale om en fysisk el-
ler juridisk person, er fabrikant, hvis den pågældende frem-
stiller eller får fremstillet apparater, faste anlæg eller radio-
udstyr uanset, om dette sker i Danmark, i et andet EU-land
eller i et land uden for EU, og sælger disse under eget navn
eller varemærke.
Når en fabrikant bringer et apparat eller radioudstyr i om-
sætning på EU-markedet, herunder i Danmark, har fabrikan-
ten samme forpligtelser efter lovforslaget uanset, om fabri-
kanten er etableret inden for eller uden for EU, eller om
fremstillingen er foregået inden for eller uden for EU. Fabri-
kanter er ansvarlige for, at deres apparater, faste anlæg eller
radioudstyr er konstrueret på en sådan måde, at de er i over-
ensstemmelse med reglerne.
Importører og distributører af apparater og radioudstyr kan
under visse betingelser anses som fabrikanter, jf. de foreslå-
ede bestemmelser i §§ 12 og 26. En importør eller distribu-
tør anses som fabrikant, hvis den pågældende bringer en fa-
brikants apparat eller radioudstyr i omsætning eller gør det
tilgængeligt på markedet under sit eget navn eller varemær-
ke. En importør eller distributør anses også som fabrikant,
hvis den pågældende ændrer et apparat eller radioudstyr, der
er bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er tale om et
andet produkt, og det derfor er relevant på ny at vurdere, om
28
apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med de
væsentlige krav.
Definitionen af fast anlæg i det foreslåede nr. 9 følger af
EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 3. Den foreslåede defi-
nition er en videreførelse af definitionen i § 2 a, stk. 4, i den
gældende lov.
Et fast anlæg er en kombination af forskellige apparater og
eventuelt andre anordninger, der er samlet, installeret og be-
regnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt
sted. Det vil sige, at der normalt er tale om en tilpasset in-
stallation eller et maskinanlæg i form af en kombination af
forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er
samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent
på det pågældende sted.
Eksempler på faste anlæg er malkeanlæg, industrielle fryse-
anlæg og stationære maskiner som produktionsanlæg og
pakkeanlæg samt faste elektroniske kommunikationsnet og
fællesantenneanlæg.
Definitionen af at gøre tilgængeligt på markedet i det fore-
slåede nr. 10 er ny og følger af definitionen i EMC-direkti-
vets artikel 3, stk. 1, nr. 9, og radioudstyrsdirektivets artikel
2, stk. 1, nr. 9.
At gøre et produkt tilgængeligt på markedet omfatter enhver
levering, herunder til en anden erhvervsdrivende, af et appa-
rat eller radioudstyr med henblik på distribution, forbrug el-
ler anvendelse i EU som led i erhvervsvirksomhed mod eller
uden vederlag. En sådan levering omfatter ethvert tilbud ve-
drørende distribution, forbrug eller anvendelse i EU, der kan
resultere i faktisk levering. Det vil f.eks. sige en reklame el-
ler annoncering. Levering af produkter til videre distributi-
on, indarbejdelse i en færdigvare, yderligere forarbejdning
eller raffinering med henblik på udførsel af færdigvaren til
et tredjeland betragtes ikke som tilgængeliggørelse på mar-
kedet af et apparat eller radioudstyr. Erhvervsvirksomhed er
levering af varer i en erhvervsmæssig sammenhæng. Det er
ikke afgørende, om den erhvervsdrivende leverer et apparat
eller radioudstyr mod vederlag, idet også en vederlagsfri le-
vering anses som tilgængeliggørelse på markedet. At tilgæn-
geliggøre relaterer sig til hvert enkelt apparat eller radioud-
styr og ikke til en model eller produkttype, eller hvorvidt ap-
paratet eller radioudstyret blev fremstillet for sig selv eller
som led i en produktionsserie.
I den gældende lov anvendes markedsføring som samlebe-
tegnelse. Ved markedsføring forstås ifølge § 2 e i den gæl-
dende lov tilrådighedsstillelse af radioudstyr, teleterminal-
udstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg
mod betaling eller gratis med henblik på distribution eller
brug, og i stedet for markedsføring anvendes i dette lovfor-
slag henholdsvis at bringe i omsætning og at gøre tilgænge-
ligt på markedet. Baggrunden for, at betegnelsen at gøre et
apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet anvendes
i dette lovforslag i stedet for begrebet at markedsføre appa-
ratet eller radioudstyret er, at EMC-direktivet og radioud-
styrsdirektivet på baggrund af referencebestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF
af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af pro-
dukter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF
anvender en ændret terminologi. Der sondres i lovforslaget
mellem, at fabrikanter og importører bringer apparater og
radioudstyr i omsætning, hvilket vil sige den første tilgæn-
geliggørelse af et apparat eller radioudstyr på markedet i
EU, og at distributører gør apparater og radioudstyr tilgæn-
gelige på markedet, hvilket omfatter enhver efterfølgende
levering af et apparat eller radioudstyr som led i erhvervs-
virksomhed med eller uden vederlag med henblik på distri-
bution, forbrug eller anvendelse i EU.
Definitionen af en harmoniseret standard i det foreslåede nr.
11 følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1,
nr. 17, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 18.
I § 2 b i den gældende lov er en harmoniseret standard defi-
neret som en teknisk specifikation vedtaget af et anerkendt
europæisk standardiseringsorgan efter mandat fra Europa-
Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i di-
rektiv 98/34/EF med henblik på fastsættelse af et europæisk
krav. Denne definition ændres som følge af, at harmonisere-
de standarder nu fastsættes på grundlag af en anmodning fra
Europa-Kommissionen med henblik på gennemførelse af
EU-harmoniseringslovgivning, jf. artikel 2, nr. 1, litra c, i
forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om
europæisk standardisering om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF,
98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og
2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning
87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1673/2006/EF.
En harmoniseret standard er en teknisk beskrivelse af, hvil-
ke tekniske krav et produkt skal overholde for at være i
overensstemmelse med kravene til produktets konstruktion,
vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan på mandat
fra Europa-Kommissionen med henblik på at gennemføre
EU-harmoniseringslovgivning, og hvis referencer er offent-
liggjort i EU-Tidende. De europæiske standardiseringsorga-
nisationer er Den Europæiske Standardiseringsorganisation
(CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardi-
sering (CENELEC), samt Det Europæiske Standardiserings-
institut for Telekommunikation (ETSI).
En mindre kompleks måde for en fabrikant at vurdere, om et
apparat, fast anlæg eller radioudstyr er i overensstemmelse
med de væsentlige krav, er, at benytte en eller flere harmo-
niserede standarder, som dækker det pågældende produkt,
og foretage de i den harmoniserede standard beskrevne
prøvninger og vurderinger. Det er ikke obligatorisk for fa-
brikanter at anvende harmoniserede standarder. Hvis pro-
duktet overholder kravene i alle relevante harmoniserede
standarder, giver det en umiddelbart formodning for, at dette
er i overensstemmelse med de væsentlige krav eller de dele
heraf, som standarderne dækker. Fabrikanten bærer dog sta-
29
dig ansvaret for, at dette i praksis også viser sig at være til-
fældet.
Definitionen af immunitet i det foreslåede nr. 12 er ny og
følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr.
6.
Immunitet betegner et apparats, fast anlægs eller radioud-
styrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets funkti-
on forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse.
Definitionen af en importør i det foreslåede nr. 13 følger af
definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 13, og ra-
dioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 14.
I den gældende lov anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen. Dette begreb omfatter andre erhvervsdri-
vende end fabrikanten, som stiller radioudstyr, apparater og
faste anlæg til rådighed mod betaling eller gratis med hen-
blik på distribution eller forbrug, jf. definitionen af markeds-
føring i den gældende lovs § 2 e. Baggrunden for, at beteg-
nelsen den ansvarlige for markedsføringen i dette lovforslag
ændres til importør er, at referencebestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli
2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og
om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en
ændret systematik, der skelner mellem fabrikanter, importø-
rer og distributører. Dermed bliver forpligtelserne for disse
erhvervsdrivende mere klare og det muliggør en yderligere
graduering i deres ansvar i forhold til produkterne.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er
etableret i EU, og som bringer et apparat eller radioudstyr
fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet. Importøren
har en særlig rolle i forhold til at sikre, at det apparat eller
radioudstyr fra et tredjeland, den pågældende bringer i om-
sætning på EU-markedet, opfylder kravene, og at der ikke
bringes apparater eller radioudstyr i omsætning, som udgør
en risiko eller ikke opfylder kravene i øvrigt.
Definitionen af at kalde tilbage i det foreslåede nr. 14 er ny
og følger af definitionen i EMC-direktivets artikel 3, stk. 1,
nr. 22, og radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 23.
Tilbagekaldelse er enhver foranstaltning, der har til formål
at opnå, at et apparat eller radioudstyr, der allerede er gjort
tilgængeligt for brugeren, returneres til den pågældende er-
hvervsdrivende, som tilbagekalder produktet.
Definitionen af radiofrekvenser i det foreslåede nr. 15 er ny
og følger af definitionen i radioudstyrsdirektivets artikel 2,
stk. 1, nr. 4, og svarer til definitionen af heraf i § 1, stk. 3, i
lov om radiofrekvenser.
Radiofrekvenser er elektromagnetiske bølger i frekvensom-
rådet op til 3.000 GHz, som udbredes i rummet uden kunstig
afskærmning. Ved kunstig afskærmning menes kunstig ret-
ningsstyring. Kunstig afskærmning kan være kabler, som ra-
diofrekvenserne transporteres igennem. At loven kun regu-
lerer radiofrekvenser uden kunstig afskærmning betyder, at
lovforslaget ikke gælder radiofrekvenser, som transporteres
i ledninger, kabler og apparater m.v. Det betyder, at fre-
kvensanvendelsen i f.eks. et kabel-tv-anlægs kabler ikke i
medfør af lovforslaget beskyttes mod forstyrrelser fra en ik-
ke-afskærmet anvendelse af radiofrekvenser uden for anlæg-
get, som skyldes, at kabel-tv-anlægget ikke er tilstrækkeligt
afskærmet mod udefrakommende forstyrrelser.
Definitionen af radiokommunikation i det foreslåede nr. 16
er ny og følger af definitionen i radioudstyrsdirektivets arti-
kel 2, stk. 1, nr. 2.
Radiokommunikation er overførsel af information ved hjælp
af radiofrekvenser. Det kan bl.a. anvendes til udsendelse af
lyd- (radiofoni) og tv-udsendelser, mobiltelefoni, datatrans-
mission, trådløse lokalnet og internetforbindelser samt tele-
konferencer, personsøgesystemer og navigation.
Definitionen af radioudstyr i det foreslåede nr. 17 følger af
definitionen i radioudstyrsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 1.
Radioudstyr defineres i § 2 a, stk. 1, i den gældende lov som
et produkt eller en relevant komponent heri til kommunikati-
on ved hjælp af udsendelse eller modtagelse af radiobølger.
Radioudstyr er et elektrisk eller elektronisk produkt, som til-
sigtet udsender eller modtager radiofrekvenser eller begge
dele med henblik på radiokommunikation eller radiostedbe-
stemmelse eller begge dele, eller et elektrisk eller elektro-
nisk produkt, som skal suppleres med ekstraudstyr, f.eks. en
antenne, for tilsigtet at udsende eller modtage radiofrekven-
ser eller begge dele med henblik på radiokommunikation el-
ler radiostedbestemmelse eller begge dele.
Radiostedbestemmelse er bestemmelse af en genstands posi-
tion, hastighed og/eller andre egenskaber eller indhentning
af oplysninger om disse parametre ved hjælp af radiofre-
kvensers udbredelsesegenskaber. Et eksempel på radioud-
styr, som tilsigtet modtager radiofrekvenser med henblik på
radiostedbestemmelse, er en GPS-enhed.
Eksempler på radioudstyr er mobiltelefoner, radio- og tv-ap-
parater samt trådløse mikrofoner. Disse produkter indehol-
der radiosendere og/eller -modtagere og udsender eller mod-
tager tilsigtet radiofrekvenser. Modtageren i et tv-apparat er
en radiomodtager, hvis f.eks. tv-signalet fremføres til tv’et
gennem et antennekabel fra en tilsluttet inden- eller uden-
dørs antenne. Et tv-apparat vil ligeledes være radioudstyr,
hvis det er forsynet med sender og modtager, så det kan an-
vende et trådløst net (wi-fi).
Til forskel fra det gældende radio- og teleterminaludstyrsdi-
rektiv 1999/5/EF og § 1, stk. 2, jf. bilag 1, i den gældende
bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 2007 om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold er radio- og tv-
apparater, som alene indeholder modtageudstyr, omfattet af
radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radio-
udstyr i dette lovforslag og regler fastsat i medfør heraf.
Lovforslagets bestemmelser om radioudstyr finder til forskel
fra de gældende regler også anvendelse på radioudstyr, som
30
anvender radiofrekvenser under 9 kHz, jf. definitionen af ra-
diofrekvenser i det foreslåede stk. 1, nr. 15.
Ligeledes til forskel fra det gældende radio- og teleterminal-
udstyrsdirektiv er teleterminaludstyr ikke omfattet af radio-
udstyrsdirektivet, der udelukkende omfatter radioudstyr. Det
fremgår af radioudstyrsdirektivets betragtning 4, at radioud-
styrsdirektivet ikke finder anvendelse på fastnetterminalud-
styr, hvorved forstås teleterminaludstyr, idet de krav til tele-
terminaludstyrs konstruktion, som er fastsat i det gældende
radio- og teleterminaludstyrsdirektiv er tilstrækkeligt dæk-
ket af EMC-direktivet. Fastnetterminaludstyr vil derfor være
omfattet af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag
fra den 13. juni 2016, når bestemmelserne om teleterminal-
udstyr i den gældende lov ophæves.
Definitionen af risiko i det foreslåede nr. 18, litra a, er ny
og fastlægger risikobegrebet i forhold til apparater.
Det sker på baggrund af en vurdering af, hvilke beskyttel-
seshensyn og bredere samfundsinteresser der søges vareta-
get ved bestemmelserne om apparater. Manglende overhol-
delse af disse bestemmelser udgør derfor en risiko for disse
beskyttelseshensyn og samfundsinteresser. Dette har tæt
sammenhæng med den risikovurdering i forhold til man-
glende overensstemmelse med kravene, som fabrikanter skal
foretage, når de, inden de bringer apparater i omsætning,
gennemfører en vurdering af apparaternes overensstemmel-
se med de væsentlige krav, og dokumenterer i den tekniske
dokumentation, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 5, nr. 2.
I de væsentlige krav til apparaters konstruktion i EMC-di-
rektivet indgår der ikke beskyttelseshensyn vedrørende
f.eks. sundhed og sikkerhed. For apparater er der derfor som
i dag ikke fastsat sådanne beskyttelseshensyn i de væsentli-
ge krav til apparaters konstruktion i den foreslåede bestem-
melse i § 3. I de væsentlige krav til apparater er der derimod
angivet en bredere samfundsinteresse i form af at sikre elek-
tromagnetisk kompatibilitet forstået som apparatets evne til
at fungere tilfredsstillende i forhold til alle de elektromagne-
tiske fænomener, som kan konstateres på en given lokalitet,
og at de ikke frembringer elektromagnetiske forstyrrelser,
som forårsager, at andre apparater, faste anlæg eller radioud-
styrs ikke kan fungere efter hensigten. Det vil sige, at et ap-
parat skal fungere i overensstemmelse med sit formål i for-
hold til de elektromagnetiske påvirkninger i det elektromag-
netiske miljø, hvor det anvendes.
Disse kriterier, der følger af de væsentlige krav for appara-
ter, er derfor afgørende for vurderingen af, om apparater ud-
gør en risiko i forhold til de samfundsinteresser, som EMC-
reglerne tilsigter at beskytte. Apparater skal have et tilstræk-
keligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, og det tilla-
delige niveau af risiko ved et apparat fastlægges med ud-
gangspunkt i de væsentlige krav.
Definitionen af risiko i det foreslåede nr. 18, litra b, er ny
og fastlægger risikobegrebet i forhold til radioudstyr.
Det sker på baggrund af en vurdering af, hvilke beskyttel-
seshensyn og bredere samfundsinteresser, der søges vareta-
get ved bestemmelserne om radioudstyr. Manglende over-
holdelse af disse bestemmelser udgør derfor en risiko for
disse beskyttelseshensyn og samfundsinteresser. Dette har
tæt sammenhæng med den risikovurdering i forhold til over-
ensstemmelse med kravene, som fabrikanter skal foretage,
når de, inden de bringer radioudstyr i omsætning, gennemfø-
rer en vurdering af radioudstyrets overensstemmelse med de
væsentlige krav, og dokumenterer i den tekniske dokumen-
tation, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 18, stk. 6, nr. 2.
For radioudstyr er der gennem de væsentlige krav til radio-
udstyrs konstruktion fastsat beskyttelseshensyn, der tilsigter,
at radioudstyr skal overholde et højt beskyttelsesniveau for
sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyt-
telse af ejendom. I den forbindelse gælder sikkerhedskrave-
ne i lavspændingsdirektivet, dog uden nedre grænse for
spænding, som nærmere beskrevet i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1, og eventuelle
specifikke væsentlige krav, som måtte blive fastsat i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2.
De væsentlige krav for radioudstyr omfatter også bredere
samfundsinteresser. Radioudstyr skal være i overensstem-
melse med kravene til elektromagnetisk kompatibilitet for
apparater, som er fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 3.
Derudover skal radioudstyr være konstrueret sådan, at det
både anvender radiofrekvenser på en effektiv måde, så uac-
ceptable forstyrrelser undgås, og understøtter en effektiv an-
vendelse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyt-
tet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanven-
delse, jf. beskrivelsen heraf i bemærkningerne til den fore-
slåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, og eventuelle
specifikke væsentlige krav, som måtte blive fastsat i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2.
Disse kriterier, der følger af de væsentlige krav for radioud-
styr, er derfor afgørende for vurderingen af, om radioudstyr
udgør en risiko i forhold til de beskyttelseshensyn og sam-
fundsinteresser, som bestemmelserne om radioudstyr tilsig-
ter at beskytte. Det tilladelige niveau af risiko ved radioud-
styr fastlægges med udgangspunkt i de væsentlige krav.
Definitionen af at trække tilbage fra markedet i det foreslåe-
de nr. 19 er ny og følger af definitionen i EMC-direktivets
artikel 3, stk. 1, nr. 23, og radioudstyrsdirektivets artikel 2,
stk. 1, nr. 24.
At trække tilbage fra markedet er enhver foranstaltning, der
har til formål at forhindre, at et apparat eller radioudstyr i
forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
I medfør af det foreslåede stk. 2 bemyndiges Energistyrelsen
til at fastsætte regler om, at visse kategorier af apparater an-
ses som radioudstyr, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3, når Euro-
pa-Kommissionen har truffet afgørelse om det.
31
Det foreslåede stk. 2 er nyt og følger af radioudstyrsdirekti-
vets artikel 2, stk. 2, hvorefter Europa-Kommissionen kan
vedtage gennemførelsesretsakter for at afgøre, om visse ka-
tegorier af apparater opfylder definitionen af radioudstyr.
Hvis Europa-Kommissionen træffer sådanne afgørelser, vil
Energistyrelsen udnytte bemyndigelsen i det foreslåede stk.
2 til at fastsætte regler om det i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens afgørelse.
Til § 3
Ifølge § 5, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold skal elektriske og
elektroniske apparater være konstrueret således, at de ikke
frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end
at radioudstyr, apparater og faste anlæg kan fungere i over-
ensstemmelse med deres formål, og at de har den immunitet
over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i
forbindelse med deres tilsigtede brug, og som gør, at deres
funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 er en videreførelse af § 5,
stk. 1, i den gældende lov og gennemfører EMC-direktivets
artikel 6, jf. bilag I, punkt 1, der fastlægger, hvordan appara-
ter skal være konstrueret. Det er de såkaldte væsentlige
krav, som fabrikanter skal sikre, at deres apparater er i over-
ensstemmelse med, når apparaterne bringes i omsætning.
Det fremgår af den foreslåede definition af apparat i § 2, stk.
1, nr. 1, at et apparat er et færdigproduceret elektrisk eller
elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produk-
ter, som gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel
enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan tænkes at
fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funkti-
on kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser,
komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbyg-
get i et apparat af brugeren eller mobile anlæg i form af en
kombination af apparater og eventuelle andre anordninger,
som er beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige
steder. Apparater i dette lovforslag er således en samlebe-
tegnelse for begrebet elektriske og elektroniske produkter,
som anvendes i den gældende lov, og der er alene tale om en
sproglig ændring af betegnelsen.
Teleterminaludstyr er omfattet af det gældende radio- og te-
leterminaludstyrsdirektiv 1999/5/EF. Det ændrede anvendel-
sesområde for radioudstyrsdirektivet, som afløser radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet, fører til, at teleterminaludstyr i
den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold, som f.eks. omfatter fastnetterminal-
udstyr som fastnettelefoner og internetmodemmer, ikke vil
være omfattet af reglerne om radioudstyr, men i stedet af
reglerne om apparater i EMC-direktivet. Dette vil være til-
fældet fra den 13. juni 2016, hvor radioudstyrsdirektivet
gennemføres, og bestemmelserne om teleterminaludstyr i
den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold ophæves, idet det gældende radio- og
teleterminaludstyrsdirektiv ophæves. Radioudstyrsdirektivet
og dermed de foreslåede bestemmelser om radioudstyr i
nærværende lovforslag omhandler alene radioudstyr. Tele-
terminaludstyr vil derfor fra den 13. juni 2016 være omfattet
af de foreslåede bestemmelser om apparater i dette lovfor-
slag.
De væsentlige krav for apparater er af teknisk karakter og er
fastsat for, at apparater kan fungere tilfredsstillende i de om-
givelser, hvor de anvendes. De væsentlige krav består i, at
apparater skal være konstrueret, så de ikke frembringer kraf-
tigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre appara-
ter, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten,
og at de har den immunitet over for elektromagnetiske for-
styrrelser, der kan forventes i forbindelse med deres tilsigte-
de anvendelse, så de kan anvendes i overensstemmelse med
deres formål. En elektromagnetisk forstyrrelse er et elektro-
magnetisk fænomen, der kan forringe f.eks. et apparats
funktion. En elektromagnetisk forstyrrelse kan være elektro-
magnetisk støj eller et uønsket signal.
De væsentlige krav foreskriver ikke en bestemt fremgangs-
måde, en fabrikant skal anvende, eller specifikke tekniske
krav til, hvordan apparater skal være udformet og fremstil-
let, men opstiller i stedet kravene til resultatet af fremstil-
lingsprocessen. Når fabrikanter udformer og fremstiller ap-
parater, kan de tilpasse udformningen og fremstillingen af
deres apparater ved at tage hensyn til den nyeste udvikling
og viden på området. Slutresultatet skal være, at apparaterne
ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og har den
fornødne immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser
og dermed er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
Overholdelse af væsentlige krav fastsat på baggrund af har-
moniseringslovgivning fra EU skal sikre et højt niveau for
beskyttelse af samfundsinteresser som sundhed og sikkerhed
samt forbruger- og miljøbeskyttelse og fair konkurrencebe-
tingelser mellem de erhvervsdrivende på tværs af det indre
marked. EMC-direktivet indeholder ingen krav til apparater
i relation til sikkerhed. Apparater er derfor for så vidt angår
krav til sikkerheden for brugerne omfattet af produktsikker-
hedslovgivningen, herunder direktiv 2014/35/EU om harmo-
nisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på
markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden
for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet) for ap-
parater med spænding på 50-1.000 volt vekselstrøm og
75-1.500 volt jævnstrøm, og de generelle regler i lov om
produktsikkerhed med senere ændringer for apparater med
en lavere spænding end de ovenfor angivne. Lavspændings-
direktivet skal gennemføres i dansk ret den 20. april 2016,
og der vil i medfør af lov om sikkerhed ved elektriske an-
læg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikker-
hedsloven) blive udstedt regler til gennemførelse af direkti-
vet.
Til § 4
Det følger af § 6 i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanten ved
32
markedsføring af et apparat skal sikre, at der for apparatet
foreligger en erklæring om, at det er i overensstemmelse
med de væsentlige krav i lovens § 5, at der medfølger oplys-
ninger om, til hvilken brug apparatet er bestemt, herunder
hvor det må tages i brug, samt at apparatet er forsynet med
CE-mærke og eventuel anden mærkning. Det følger endvi-
dere af § 3 i den gældende bekendtgørelse om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanter
af apparater skal sikre, at der er foretaget en vurdering af ap-
paratets overensstemmelse med de væsentlige krav i den
gældende lovs § 5, at vurderingen er dokumenteret i den
tekniske dokumentation, at der er udarbejdet en erklæring
om apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav, at
apparatet eller dets emballage er forsynet med CE-mærke og
eventuel anden mærkning, samt at der medfølger brugsan-
visning og øvrige nødvendige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 fastsætter de krav, som en
fabrikant af et apparat skal overholde, og som relaterer sig
til apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 3, når fabrikanten bringer
apparatet i omsætning. Baggrunden for, at fabrikanters for-
pligtelser relaterer sig til, at de bringer et apparat i omsæt-
ning, i modsætning til, at de markedsfører et apparat i den
gældende lovs § 6, er som nævnt i bemærkningerne til den
foreslåede definition af at bringe i omsætning i § 2, stk. 1,
nr. 3, at EMC-direktivet på baggrund af referencebestem-
melserne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markeds-
føring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse
93/465/EØF anvender en ændret terminologi i forhold til be-
tegnelsen markedsføring. Der sondres således mellem, at fa-
brikanter og importører bringer apparater i omsætning, hvil-
ket vil sige den første tilgængeliggørelse af et apparat på
markedet i EU, og at distributører gør apparater tilgængelige
på markedet, hvilket omfatter enhver levering af et apparat
eller radioudstyr som led i erhvervsvirksomhed med eller
uden vederlag med henblik på distribution, forbrug eller an-
vendelse i EU.
De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-4, gennemfører
EMC-direktivets artikel 7, stk. 1-4, om fabrikanters forplig-
telser.
En erhvervsdrivende anses som fabrikant af et apparat, hvis
den pågældende fysiske eller juridiske person konstruerer
eller får konstrueret et apparat og sælger dette apparat under
eget navn eller varemærke. Det er i den forbindelse uden be-
tydning, om fremstillingen af apparatet sker i Danmark, i en
anden EU-medlemsstat eller i et land uden for EU. Når en
fabrikant bringer et apparat i omsætning på EU-markedet,
herunder i Danmark, har fabrikanten samme forpligtelser ef-
ter dette lovforslag uanset, om fabrikanten er etableret inden
for eller uden for EU, eller om apparatet er konstrueret og
fremstillet inden for eller uden for EU. Fabrikanter er an-
svarlige for, at deres apparater er konstrueret på en sådan
måde, at de er i overensstemmelse med den foreslåede be-
stemmelse i § 3. Importører og distributører af apparater kan
under visse betingelser anses som fabrikanter af apparater,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 12.
Fabrikanters overordnede forpligtelse, når de bringer appa-
rater i omsætning, fremgår af det foreslåede stk. 1, hvorefter
de skal sikre, at apparaterne er konstrueret i overensstem-
melse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse
i § 3. Det følger bl.a. af denne overordnede forpligtelse for
fabrikanter, at de skal sikre, at deres produktionsprocesser er
indrettet på en sådan måde, at de apparater, som de fremstil-
ler, er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Denne
forpligtelse gælder også i dag for fabrikanter i medfør af § 6
i den gældende lov.
Det vil sige, at hvert enkelt apparat, som fabrikanten bringer
i omsætning, skal på det pågældende tidspunkt være i over-
ensstemmelse med de aktuelt gældende regler. Det vil derfor
være relevant for fabrikanter løbende at tage hensyn til æn-
dringer i apparaternes design eller konstruktion, ligesom æn-
dringer i harmoniserede standarder kan have betydning,
navnlig hvor disse ændringer kan have indflydelse på, om
apparatet fortsat kan anses for at være i overensstemmelse
med kravene i den foreslåede bestemmelse i § 3. Ændringer-
ne kan f.eks. gøre det nødvendigt for fabrikanten at gennem-
føre en ny vurdering af overensstemmelsen med kravene i
den foreslåede bestemmelse i § 3 og opdatere sin EU-over-
ensstemmelseserklæring eller at inddrage et bemyndiget or-
gan med henblik på at vurdere apparatets overensstemmelse.
Inden fabrikanter bringer deres apparater i omsætning, skal
de derfor i medfør af det foreslåede stk. 2 gennemføre eller
få gennemført en vurdering af apparatets overensstemmelse
med den foreslåede bestemmelse i § 3 og udarbejde den tek-
niske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal in-
deholde en beskrivelse, der gør det muligt at vurdere appara-
tets overensstemmelse med § 3 på baggrund af oplysninger
om apparatets konstruktion, de helt eller delvist anvendte
harmoniserede standarder eller andre løsninger, der er valgt
til at påvise denne overensstemmelse, og resultater af even-
tuelle konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser samt
prøvningsrapporter.
Når vurderingen af overensstemmelsen er gennemført, skal
fabrikanter i medfør af det foreslåede stk. 3 udarbejde en
EU-overensstemmelseserklæring. En EU-overensstemmel-
seserklæring er en erklæring, hvorved en fabrikant på bag-
grund af vurderingen nævnt i den foreslåede bestemmelse i
stk. 2 står inde for, at apparatet er i overensstemmelse med
kravene i den foreslåede bestemmelse i § 3. Den tekniske
dokumentation for apparatet og EU-overensstemmelseser-
klæringen, skal fabrikanter som noget nyt opbevare i 10 år
efter, at de har bragt apparatet i omsætning. 10 års-perioden
regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af pro-
duktmodellen blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste appa-
rat i en produktionsserie.
I medfør af det foreslåede stk. 4 skal fabrikanter anbringe et
CE-mærke på apparater, der er i overensstemmelse med reg-
lerne, inden fabrikanten bringer apparaterne i omsætning.
33
CE-mærket angiver, at apparatet opfylder kravene for at bli-
ve bragt i omsætning. Det betyder, at fabrikanten har sikret
sig, at apparatet er i overensstemmelse med kravene i den
foreslåede bestemmelse i § 3 eventuelt ved, at det er blevet
vurderet af et bemyndiget organ udpeget i henhold til regler
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 31. CE-
mærket skal anbringes på apparatet. Hvis dette ikke er mu-
ligt på grund af apparatets beskaffenhed, skal CE-mærket
anbringes på emballagen og de dokumenter, som følger med
apparatet. Det kan f.eks. være, hvor apparatets størrelse eller
overflade ikke gør det muligt at anbringe et CE-mærke her-
på.
Energistyrelsen foreslås i medfør af stk. 5 bemyndiget til at
fastætte nærmere regler for, hvilke procedurer en fabrikant
skal gennemføre, og hvilken dokumentation en fabrikant
skal udarbejde til brug for vurderingen af apparatets over-
ensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i §
3. De nævnte regler vil gennemføre og blive fastsat inden
for rammerne af EMC-direktivets kapitel 3, som omhandler
apparaters overensstemmelse med kravene. De foreslåede
bestemmelser er en videreførelse af bemyndigelserne til
Energistyrelsen i § 6, stk. 2, og § 13, stk. 5, i den gældende
lov.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestem-
melse i nr. 1 bemyndiget til at fastsætte regler om, at appa-
rater, som er i overensstemmelse med harmoniserede stan-
darder eller dele heraf, som dækker de væsentlige krav i den
foreslåede bestemmelse i § 3, formodes at være i overens-
stemmelse med de væsentlige krav eller de dele heraf, som
er omfattet af de pågældende standarder. Disse regler vil
gennemføre EMC-direktivets artikel 13.
Harmoniserede standarder er en teknisk beskrivelse af, hvil-
ke tekniske krav et produkt skal overholde for at være i
overensstemmelse med kravene til produktets konstruktion,
vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan på mandat
fra Europa-Kommissionen med henblik på at gennemføre
EU-harmoniseringslovgivning, og hvis referencer er offent-
liggjort i EU-Tidende. At benytte en eller flere harmonisere-
de standarder, der dækker det pågældende apparat, og fore-
tage de i den harmoniserede standard beskrevne prøvninger
og vurderinger, er således en mindre kompleks måde for en
fabrikant at vurdere, om et apparat er i overensstemmelse
med de væsentlige krav for apparatet. Det er ikke obligato-
risk for fabrikanter at anvende harmoniserede standarder.
Hvis apparatet overholder kravene i alle relevante harmoni-
serede standarder, som dækker alle relevante forhold ved
apparatet, giver det en umiddelbar formodning for, at appa-
ratet er i overensstemmelse med de væsentlige krav eller de
dele heraf, som standarderne dækker. Fabrikanten bærer dog
stadig ansvaret for, at dette i praksis også viser sig at være
tilfældet.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i nr. 2 foreslås
Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke
procedurer en fabrikant skal gennemføre for at vurdere og
påvise, at et apparat er i overensstemmelse med kravene i
den foreslåede bestemmelse i § 3. Endvidere foreslås Ener-
gistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, hvad tek-
nisk dokumentation, jf. det foreslåede stk. 2, skal indeholde.
De foreslåede regler vil gennemføre EMC-direktivets bilag
II og III, jf. EMC-direktivets artikel 14.
Der vil blive fastsat regler om, at fabrikanter af apparater
enten kan anvende proceduren intern produktionskontrol el-
ler proceduren EU-typeafprøvning efterfulgt af typeoverens-
stemmelse på grundlag af intern produktionskontrol.
Ved proceduren intern produktionskontrol sikrer og erklærer
fabrikanten selv, at apparatet er i overensstemmelse med
kravene i den foreslåede bestemmelse i § 3 efter at have vur-
deret apparatets elektromagnetiske kompatibilitet, hvilket vil
sige dets evne til at fungere tilfredsstillende i forhold til alle
elektromagnetiske fænomener uden at frembringe elektro-
magnetiske forstyrrelser, der forårsager, at andre apparater,
faste anlæg eller radioudstyr ikke kan fungere efter hensig-
ten. Ved denne vurdering skal fabrikanten tage hensyn til al-
le tilsigtede driftsforhold og mulige konfigurationer af appa-
ratet. Endvidere skal fabrikanten udarbejde en teknisk doku-
mentation for apparatet, hvor der gennemføres en vurdering
af, om apparatet på baggrund af dets tekniske karakteristika
er i overensstemmelse med kravene. Den tekniske dokumen-
tation skal indeholde en beskrivelse af kravene, som appara-
tet skal være i overensstemmelse med, og i relevant omfang
af apparatets konstruktion, fremstilling og brug samt en liste
over de harmoniserede standarder, som helt eller delvist er
blevet anvendt til at påvise apparatets overensstemmelse
med kravene, og resultater af konstruktionsberegninger,
kontrolundersøgelser og prøvningsrapporter.
Ved proceduren EU-typeafprøvning efterfulgt af typeove-
rensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol ud-
arbejder fabrikanten teknisk dokumentation for apparatet,
hvor der gennemføres en vurdering af, om apparatet på bag-
grund af dets tekniske karakteristika er i overensstemmelse
med kravene i den foreslåede bestemmelse i § 3. Den tekni-
ske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af kravene,
som apparatet skal være i overensstemmelse med, og i rele-
vant omfang af apparatets konstruktion, fremstilling og brug
samt en liste over de harmoniserede standarder, som helt el-
ler delvist er blevet anvendt til at påvise apparatets overens-
stemmelse med kravene, og resultater af konstruktionsbe-
regninger, kontrolundersøgelser og prøvningsrapporter. Der-
udover anmoder fabrikanten et bemyndiget organ, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 31, om at undersøge og vurdere
den tekniske konstruktion. Er konstruktionen i overensstem-
melse med kravene, udsteder det bemyndigede organ en
EU-typeafprøvningsattest. Herefter sikrer fabrikanten i for-
bindelse med produktionen selv, at apparaterne er i overens-
stemmelse med typen beskrevet i EU-typeafprøvningsatte-
sten og kravene i den foreslåede bestemmelse i § 3.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestem-
melse i nr. 3 bemyndiget til at fastsætte regler om indholdet
af den EU-overensstemmelseserklæring, som fabrikanten
skal udarbejde, inden fabrikanten bringer et apparat i om-
34
sætning, og hvorved fabrikanten indestår for, at apparatet er
i overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede
bestemmelse i § 3. Energistyrelsen vil fastsætte regler om
indholdet af erklæringen, der følger den model for affattelse
af EU-overensstemmelseserklæringen, som fremgår af
EMC-direktivets bilag IV. Det fremgår heraf, at erklæringen
skal indeholde oplysning om, hvilken EU-harmoniserings-
lovgivning apparatet erklæres i overensstemmelse med, en
beskrivelse af det pågældende apparat identificeret ved et
produkt-, type-, parti- eller serienummer samt eventuel bil-
leddokumentation, navn og adresse på fabrikanten eller den-
nes bemyndigede repræsentant, henvisninger til anvendte
harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikatio-
ner ved vurderingen af overensstemmelse, et eventuelt i vur-
deringen inddraget bemyndiget organ samt angivelse af
navn, stilling og underskrift af en person, som kan handle på
vegne af fabrikanten, og tidspunkt og sted for udstedelsen af
erklæringen.
Endelig foreslås Energistyrelsen i medfør af den foreslåede
bestemmelse i nr. 4 bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler om CE-mærkningen af apparater. Det fremgår af det
foreslåede stk. 4, at fabrikanten skal anbringe CE-mærket på
et apparat, som er i overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse i § 3, inden fabrikanten bringer apparatet i om-
sætning. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med
artikel 30 om generelle principper for CE-mærkning i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsover-
vågning i forbindelse med markedsføring af produkter og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, jf.
EMC-direktivets artikel 16, og med EMC-direktivets artikel
17. Af disse bestemmelser følger det, at fabrikanten ved at
påsætte et CE-mærke tager det fulde ansvar for, at apparatet
er i overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslå-
ede bestemmelse i § 3, at der ikke må anbringes andre mær-
ker, tegn eller angivelser, som kan virke vildledende i for-
hold til CE-mærkets form eller betydning, og at CE-mærket
skal anbringes synligt, letlæseligt og således, at det ikke kan
slettes, på apparatet eller mærkepladen.
Til § 5
Ifølge § 3, nr. 5, i den gældende bekendtgørelse om radio-
og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold skal fa-
brikanten ved markedsføring af apparater sikre, at apparater-
ne er ledsaget af en brugsanvisning og øvrige nødvendige
oplysninger, som efter bekendtgørelsens bilag 2 omfatter fa-
brikanten eller den ansvarlige for markedsføringens navn og
adresse, apparatets type, parti- eller serienummer eller andre
oplysninger, der gør det muligt at identificere apparatet, op-
lysninger om særlige foranstaltninger, som skal foretages i
forbindelse med apparatets samling, installation, vedligehol-
delse og anvendelse for at sikre, at det er i overensstemmel-
se med de væsentlige krav i § 5 i den gældende lov om ra-
dio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Det følger videre af den gældende bekendtgørelses bilag 2,
at apparater skal ledsages af en brugsanvisning med de nød-
vendige oplysninger for, at de kan anvendes efter hensigten.
Der er endelig i bekendtgørelsens bilag 2 krav om, at appa-
rater, som ikke er i overensstemmelse med de væsentlige
krav i den gældende lovs § 5, hvis de anvendes i boligområ-
der, skal ledsages af en klar angivelse heraf, herunder på
emballagen i nødvendigt omfang.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 fastsætter de yderligere
krav, som fabrikanter af apparater skal overholde, og som
ikke umiddelbart relaterer sig til selve apparatets konstrukti-
on og dermed overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 3. De krav, som stilles til fa-
brikanter i den forbindelse, fremgår af den foreslåede be-
stemmelse i § 4 og regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 7, stk.
5-7, om fabrikanters forpligtelser og artikel 18 om oplysnin-
ger vedrørende anvendelse af apparater.
I medfør af det foreslåede stk. 1 skal fabrikanter sikre, at der
af apparaterne fremgår fabrikanternes navn og registrerede
firmanavn eller registrerede varemærke samt en postadresse,
hvor de kan kontaktes. Disse oplysninger skal fremgå af em-
ballagen eller et ledsagende dokument, hvis det ikke er mu-
ligt at sætte oplysningerne på apparatet på grund af dets be-
skaffenhed. Det kan f.eks. være, hvor apparatets størrelse el-
ler overflade ikke gør det muligt at anbringe oplysningerne.
Fabrikanternes kontaktoplysninger skal angives på et sprog,
der er letforståeligt for brugerne og Energistyrelsen. Det vil
bl.a. sige, at de skal angives på et sprog, som benytter latin-
ske bogstaver, hvis apparatet bringes i omsætning i Dan-
mark, og således, at postvæsenet vil være i stand til at levere
et brev til fabrikanten på baggrund af oplysningerne.
I medfør af det foreslåede stk. 2 skal fabrikanter på appara-
ter, som de bringer i omsætning, anbringe type-, parti- eller
serienummer eller lignende til identifikation af apparaterne.
Hvis dette ikke er muligt på grund af apparatets beskaffen-
hed, skal disse oplysninger i stedet fremgå af emballagen el-
ler et medfølgende dokument. Det kan f.eks. være, hvor ap-
paratets størrelse eller overflade ikke gør det muligt at an-
bringe oplysningerne herpå.
I medfør af det foreslåede stk. 3 skal fabrikanter sikre, at der
med apparatet følger en klar og forståelig brugsanvisning på
et sprog, der er letforståeligt for brugere. Sproget skal som
udgangspunkt være dansk, men kan f.eks. også være en
sammenskrivning af dansk og norsk. En brugsanvisning skal
indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at en al-
mindelig bruger uden særlige forkundskaber kan betjene og
vedligeholde apparatet, så brugeren kan anvende apparatet
efter hensigten. Udgangspunktet er derfor, at brugere på
baggrund af brugsanvisningen skal kunne anvende apparatet
uden at have behov for yderligere oplysninger. Ved appara-
ter, som ikke er komplekse, kan en brugsanvisning i form af
en tegning være tilstrækkelig.
35
Fabrikanter skal i medfør af det foreslåede stk. 4 også sikre,
at der med apparater følger klare og forståelige oplysninger
om eventuelle særlige forhold på et sprog, der er letforståe-
ligt, om, hvordan apparatet skal samles, installeres, vedlige-
holdes eller anvendes, hvis dette er nødvendigt for, at det vil
være i overensstemmelse med de væsentlige krav i den fore-
slåede bestemmelse i § 3, når brugeren anvender det. Enhver
foranstaltning, som en bruger skal foretage, skal fremgå af
disse oplysninger.
Eksempler på sådanne særlige oplysninger kan være, at der
skal sikres jordforbindelse, før et apparat anvendes, eller at
der kan være særlige krav til kabler, som skal anvendes til at
forbinde apparatet med andre apparater. Oplysningerne kan
f.eks. sættes ind i brugsanvisningen. Hvis apparatet sælges i
en internetbutik, skal de samme oplysninger, som ville have
været tilgængelige for brugere i en fysisk butik, være tilgæn-
gelige for brugeren via internetbutikkens hjemmeside. Der
gælder en særlig oplysningspligt for fabrikanter af apparater,
som ikke vil være i overensstemmelse med de væsentlige
krav i den foreslåede bestemmelse i § 3, hvis de anvendes i
boligområder, fordi de frembringer kraftigere elektromagne-
tiske forstyrrelser end, at andre apparater, faste anlæg eller
radioudstyr kan fungere efter hensigten. I boligområder vil
apparater normalt skulle anvendes i fysisk nærhed af andre
apparater og radioudstyr, hvorfor risikoen for indbyrdes
elektromagnetiske forstyrrelser er større. Der skal med appa-
rater, som ikke vil være i overensstemmelse med de væsent-
lige krav i sådanne situationer, følge klare oplysninger om,
at de ikke må anvendes, eller at der skal tages særlige for-
holdsregler for anvendelsen i sådanne områder afhængig af,
hvor alvorlige de elektromagnetiske forstyrrelser må forven-
tes at være. Oplysningerne skal om nødvendigt også angives
på emballagen, f.eks. hvis de ikke umiddelbart fremgår, når
apparatets emballage ikke er åbnet. Bestemmelsen er rele-
vant i forhold til apparater, der vil frembringe elektromagne-
tiske forstyrrelser, så andre apparater eller radioudstyr, der
normalt anvendes i private hjem, f.eks. radio- eller tv-mod-
tagere, ikke kan fungere efter hensigten. For brugere, der
ønsker at købe apparatet i en internetbutik eller via postor-
dre, vil sådanne oplysninger normalt ikke være umiddelbart
synlige. I sådanne tilfælde skal oplysningerne være tilgæn-
gelige for brugeren i produktbeskrivelsen på hjemmesiden
eller i kataloget.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse vedrører fabrikantens forplig-
telser i tiden efter, at denne har bragt et apparat i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører dele af
EMC-direktivets artikel 7, stk. 8, om fabrikantens forpligtel-
ser.
Hvis fabrikanten efter at have bragt et apparat i omsætning
finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke er i overens-
stemmelse med kravene, som følger af § 4 og regler fastsat i
medfør heraf samt § 5, som relaterer sig til apparatets kon-
struktion eller oplysninger, som skal følge med apparatet,
skal fabrikanten i medfør af det foreslåede stk. 1 straks
iværksætte foranstaltninger, der kan bringe apparatet i over-
ensstemmelse med kravene. Hvis disse foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige til at bringe apparatet i overensstemmelse
med kravene, skal fabrikanten trække apparatet tilbage fra
markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være
den nødvendige og tilstrækkelige foranstaltning i forhold til
at sikre, at der ikke på markedet findes apparater, som ikke
er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor et apparat, som
en fabrikant har gjort tilgængeligt på markedet, udgør en ri-
siko. Her skal fabrikanten straks underrette Energistyrelsen
om risikoen og give styrelsen nærmere oplysninger om de
foranstaltninger, som fabrikanten måtte have iværksat for at
fjerne den risiko, som apparatet udgør. Efter den foreslåede
bestemmelses ordlyd indtræder pligten for fabrikanten i de
tilfælde, hvor fabrikanten har gjort et apparat tilgængeligt på
markedet. Det vil sige, at en fabrikant både skal underrette
Energistyrelsen, hvis fabrikanten har bragt apparatet i om-
sætning i Danmark, hvilket vil sige den første tilgængelig-
gørelse af apparatet på EU-markedet, og hvis fabrikanten
har gjort apparatet tilgængeligt på markedet i Danmark,
hvilket vil sige, at fabrikanten på et tidspunkt har bragt ap-
paratet i omsætning i et andet EU-medlemsland.
Et apparat udgør ifølge definitionen i den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra a, en risiko, hvis det frem-
bringer så kraftige elektromagnetiske forstyrrelser, at andre
apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke kan fungere ef-
ter hensigten, eller hvis apparatets funktion forringes i uac-
ceptabel grad på grund af elektromagnetiske forstyrrelser,
der er forventelige i forbindelse med apparatets tilsigtede
anvendelse.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse om en bemyndiget repræsen-
tant for fabrikanten er ny og gennemfører EMC-direktivets
artikel 8. I bilag 2, pkt. 2, og bilag 11, litra c, i den gældende
bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold forudsættes det, at en fabrikant kan an-
vende en bemyndiget repræsentant ved, at den pågældendes
navn og adresse i givet fald skal ledsage apparater og frem-
gå af fabrikantens overensstemmelseserklæring, men for-
hold vedrørende den bemyndigede repræsentant er ikke spe-
cifikt reguleret.
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan
fabrikanten i medfør af det foreslåede stk. 1 udpege en be-
myndiget repræsentant til at repræsentere sig og handle på
sine vegne. Udpegningen af den bemyndigede repræsentant
skal ske ved en skriftlig fuldmagt for at skabe klarhed over
bemyndigelsens indhold og dens omfang.
De opgaver, som kan udføres af en bemyndiget repræsen-
tant, er af administrativ karakter, og det fremgår derfor af
36
det foreslåede stk. 2, at bemyndigede repræsentanter ikke
kan sikre, at apparater er konstrueret i overensstemmelse
med de væsentlige krav i § 3, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 4, stk. 1, eller udarbejde den tekniske dokumentation, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2. Eksempler på ad-
ministrative opgaver, som en bemyndiget repræsentant kan
udføre, er at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen
og at påsætte CE-mærke.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at fabrikantens
bemyndigelse af repræsentanten som minimum skal sætte
repræsentanten i stand til at opbevare EU-overensstemmel-
seserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år efter,
at apparatet er blevet bragt i omsætning, så dokumenterne
står til rådighed for Energistyrelsen. 10 års-perioden regnes
fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af produktmo-
dellen blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste apparat i en
produktionsserie.
Derudover skal repræsentanten i medfør af det foreslåede
nr. 2 være i stand til efter anmodning at give Energistyrelsen
alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for
at påvise apparatets overensstemmelse med kravene, som
følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 og regler fastsat i
medfør heraf og § 5.
Endelig skal repræsentanten i medfør af det foreslåede nr. 3
på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen
om foranstaltninger, der træffes for at fjerne en risiko, som
et apparat, der er omfattet af den bemyndigede repræsen-
tants fuldmagt, udgør, jf. herved den tilsvarende foreslåede
bestemmelse i § 38, stk. 3. Et apparat udgør ifølge definitio-
nen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra a,
en risiko, hvis det frembringer så kraftige elektromagnetiske
forstyrrelser, at andre apparater, faste anlæg eller radioud-
styr ikke kan fungere efter hensigten, eller hvis apparatets
funktion forringes i uacceptabel grad på grund af elektro-
magnetiske forstyrrelser, der er forventelige i forbindelse
med apparatets tilsigtede anvendelse.
En bemyndiget repræsentant kan samtidig være importør el-
ler distributør af apparater, som er omfattet af repræsentan-
tens fuldmagt. I sådanne tilfælde skal den bemyndigede re-
præsentant også overholde forpligtelserne for henholdsvis
en importør i de foreslåede bestemmelser i §§ 8 og 9 eller en
distributør i de foreslåede bestemmelser i §§ 10 og 11.
Til § 8
I den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen om andre erhvervsdrivende i forsynings-
kæden end fabrikanten, som stiller bl.a. apparater til rådig-
hed mod betaling eller gratis med henblik på distribution el-
ler forbrug, jf. definitionen af markedsføring i den gældende
lovs § 2 e. Baggrunden for, at betegnelsen den ansvarlige for
markedsføringen i dette lovforslag ændres til importør, er, at
referencebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer
for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret systematik, der
skelner mellem fabrikanter, importører og distributører. Der-
med bliver forpligtelserne for disse erhvervsdrivende mere
klare, og det muliggør en yderligere graduering i deres an-
svar i forhold til produkterne.
Det følger af § 6 i den gældende lov, at den ansvarlige for
markedsføringen ved markedsføring af et apparat skal sikre,
at der for apparatet foreligger en erklæring om, at det er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5, at
der medfølger oplysninger om, til hvilken brug apparatet er
bestemt, herunder hvor det må tages i brug, samt at appara-
tet er forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærkning.
Det følger endvidere af § 3 i den gældende bekendtgørelse
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold, at den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at der
er foretaget en vurdering af apparatets overensstemmelse
med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, at vurde-
ringen er dokumenteret i den tekniske dokumentation, at der
er udarbejdet en erklæring om apparatets overensstemmelse
med de væsentlige krav, og at apparatet eller dets emballage
er forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærkning.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er
etableret i EU, og som bringer et apparat eller radioudstyr
fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, jf. definitio-
nen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 13. Impor-
tøren har en særlig rolle som den første erhvervsdrivende i
forsyningskæden, der er etableret i EU, i forhold til at sikre,
at de apparater, de bringer i omsætning på markedet, opfyl-
der de gældende krav, og at de ikke bringer apparater i om-
sætning, som udgør en risiko eller ikke opfylder kravene i
øvrigt, jf. betragtning 20 i EMC-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 fastsætter de krav, som
importører skal overholde, inden de bringer apparater i om-
sætning på EU-markedet. Kravene relaterer sig bl.a. til ap-
paraternes overensstemmelse med de væsentlige krav i den
foreslåede bestemmelse i § 3, når de bringes i omsætning af
importøren.
Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 9, stk.
1-5 og 7 samt artikel 18.
Importøren må efter det foreslåede stk. 1 ikke bringe et ap-
parat i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmel-
se med de væsentlige krav i § 3, hvis importøren finder eller
har grund til at tro, at apparatet ikke er i overensstemmelse
med § 3. Hvis importøren er i tvivl om, hvorvidt et apparat
er i overensstemmelse med § 3, skal importøren undlade at
bringe apparatet i omsætning og eventuelt kontakte fabri-
kanten for at få afklaret spørgsmålet. Dette understreger, at
importøren ud over fabrikanten spiller en nøglerolle i for-
hold til at sikre apparaters overensstemmelse med kravene,
før de bringes i omsætning.
37
Importøren skal, inden importøren bringer et apparat i om-
sætning, i medfør af det foreslåede stk. 2 sikre f.eks. ved at
bede om yderligere oplysninger fra fabrikanten eller gennem
udformningen af kontrakten med fabrikanten, at fabrikanten
har vurderet, at apparatet er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i § 3, og at fabrikanten har udarbejdet teknisk
dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2.
Importøren skal endvidere sikre sig, at fabrikanten har an-
bragt et CE-mærke på apparatet, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 4, stk. 4, i overensstemmelse med regler herom
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5,
nr. 4.
Endvidere skal importøren sikre sig, at fabrikanten har op-
fyldt kravene i den foreslåede bestemmelse i § 5.
Importøren skal således sikre, at fabrikantens navn og kon-
taktoplysninger m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 1, fremgår af apparatet, hvilket er nyt i forhold til de
gældende regler, at fabrikanten har anbragt et type-, parti-
eller serienummer på apparatet eller en anden form for angi-
velse, som kan identificere apparatet, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 5, stk. 2, og at der følger en klar og forståelig
brugsanvisning på et sprog, der er letforståeligt, med appara-
tet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3.
En brugsanvisning skal indeholde de oplysninger, der skal
til for, at en almindelig bruger kan betjene og vedligeholde
apparatet, så apparatet kan anvendes efter hensigten. Ud-
gangspunktet er således, at brugere på baggrund af brugsan-
visningen skal kunne anvende apparatet uden at have behov
for yderligere oplysninger. Ved apparater, som ikke er kom-
plekse, kan en brugsanvisning i form af en tegning være til-
strækkelig. Men ellers skal en brugsanvisning være affattet
på et letforståeligt sprog. Det vil som udgangspunkt være
dansk, men kan f.eks. også en sammenskrivning af dansk og
norsk, så længe det er letforståeligt for en dansk bruger.
Herudover skal importøren sikre, at der følger klare og for-
ståelige oplysninger på et sprog, der er letforståeligt, om
eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbin-
delse med at samle, anvende, opbevare og vedligeholde ap-
paratet. Oplysningerne skal sikre, at apparatet er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestem-
melse i § 3, når brugeren anvender det, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 5, stk. 4.
Importørens navn og registrerede firmanavn eller registrere-
de varemærke samt postadresse, hvor importøren kan kon-
taktes, skal som noget nyt i medfør af det foreslåede stk. 3
fremgå af apparatet. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. fordi
emballagen i så fald skal åbnes, skal oplysningerne fremgå
af emballagen eller af et ledsagende dokument. Kontaktop-
lysningerne skal angives på et sprog, der er letforståeligt, for
brugerne og Energistyrelsen. Det vil bl.a. sige, at kontaktop-
lysningerne på apparater, der bringes i omsætning i Dan-
mark, skal angives på et sprog, som benytter latinske bog-
staver.
I medfør af det foreslåede stk. 4 skal importøren som noget
nyt opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen
i 10 år efter, at den pågældende har bragt et apparat i omsæt-
ning. Importøren skal endvidere sikre, at den tekniske doku-
mentation kan stilles til rådighed for Energistyrelsen efter
anmodning i 10 år efter, at denne har bragt et apparat i om-
sætning. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det
sidste eksemplar af produktmodellen blev bragt i omsæt-
ning, f.eks. det sidste apparat i en produktionsserie.
Det er ikke et krav, at importøren er i besiddelse af den tek-
niske dokumentation. Fabrikanten kan anse dokumentatio-
nen som forretningshemmeligheder eller forretningsfølsom-
me oplysninger. Hvis importøren ikke selv er i besiddelse af
den tekniske dokumentation, skal importøren f.eks. gennem
sin kontrakt med fabrikanten sikre, at fabrikanten stiller den
tekniske dokumentation til rådighed for importøren til brug
for fremsendelse til Energistyrelsen eller direkte for styrel-
sen. Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at stille de
dele af den tekniske dokumentation til rådighed, som er nød-
vendige i forbindelse med en undersøgelse af manglende
overholdelse af bestemte regler, eller i forhold til at godtgø-
re, at en eventuel manglende overholdelse af bestemte regler
er afhjulpet.
I medfør af det foreslåede stk. 5 skal en importør sikre, at
opbevaring og transport af et apparat, som den pågældende
har ansvaret for, ikke bringer dets overensstemmelse med de
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 3 i fare.
Der kan f.eks. være tale om at sikre, at apparaterne ikke ud-
sættes for fugt, eller at de transporteres under de foreskrevne
temperaturforhold. Den foreslåede bestemmelse er ny. Men
idet importører ikke i medfør af den gældende lov må bringe
apparater, som ikke er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, i omsætning, er det allerede i dag en forudsætning,
at importørerne sikrer, at apparaterne forbliver i overens-
stemmelse med de væsentlige krav, mens de er i deres vare-
tægt eller under transport på deres ansvar.
I medfør af det foreslåede stk. 6 skal importøren, hvis appa-
ratet udgør en risiko, underrette fabrikanten og Energistyrel-
sen om det. Et apparat udgør ifølge definitionen i den fore-
slåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra a, en risiko,
hvis det frembringer så kraftige elektromagnetiske forstyr-
relser, at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke
kan fungere efter hensigten, eller hvis apparatets funktion
forringes i uacceptabel grad på grund af elektromagnetiske
forstyrrelser, der er forventelige i forbindelse med apparatets
tilsigtede anvendelse.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører importørens
forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt et apparat i om-
sætning og gennemfører EMC-direktivets artikel 9, stk. 6.
Hvis importøren efter at have bragt et apparat i omsætning
finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke er i overens-
38
stemmelse med kravene i § 8, stk. 1-3, som relaterer sig til
apparatets konstruktion og overensstemmelse med den fore-
slåede bestemmelse i § 3 og oplysninger, som skal følge
med apparatet, skal importøren i medfør af det foreslåede
stk. 1 straks iværksætte foranstaltninger, der kan bringe ap-
paratet i overensstemmelse med kravene. Hvis disse foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe apparatet i
overensstemmelse med kravene, skal importøren trække ap-
paratet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt efter,
hvad der vil være den nødvendige og tilstrækkelige foran-
staltning i forhold til at sikre, at der ikke på markedet findes
apparater, som ikke er i overensstemmelse med de nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor et apparat, som
en importør har gjort tilgængeligt på markedet, viser sig at
udgøre en risiko. Her skal importøren straks underrette
Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysnin-
ger om de foranstaltninger, som importøren måtte have
iværksat for at fjerne den risiko, som apparatet udgør. Efter
den foreslåede bestemmelses ordlyd indtræder pligten for
importøren i de tilfælde, hvor importøren har gjort et apparat
tilgængeligt på markedet. Det vil sige, at en importør både
skal underrette Energistyrelsen, hvis importøren har bragt
apparatet i omsætning i Danmark, hvilket vil sige den første
tilgængeliggørelse af apparatet på EU-markedet, og hvis im-
portøren har gjort apparatet tilgængeligt på markedet i Dan-
mark, hvilket vil sige, at importøren på et tidspunkt har
bragt apparatet i omsætning i et andet EU-medlemsland.
Et apparat udgør ifølge definitionen i den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra a, en risiko, hvis det frem-
bringer så kraftige elektromagnetiske forstyrrelser, at andre
apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke kan fungere ef-
ter hensigten, eller hvis apparatets funktion forringes i uac-
ceptabel grad på grund af elektromagnetiske forstyrrelser,
der er forventelige i forbindelse med apparatets tilsigtede
anvendelse.
Til § 10
I den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen om andre erhvervsdrivende i forsynings-
kæden end fabrikanten, som stiller bl.a. apparater til rådig-
hed mod betaling eller gratis med henblik på distribution el-
ler forbrug, jf. definitionen af markedsføring i den gældende
lovs § 2 e. Baggrunden for, at betegnelsen den ansvarlige for
markedsføringen i dette lovforslag ændres til distributør, er,
at referencebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles
rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af
Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret systema-
tik, der skelner mellem fabrikanter, importører og distributø-
rer. Dermed bliver forpligtelserne for disse erhvervsdriven-
de mere klare, og det muliggør en yderligere graduering i
deres ansvar i forhold til produkterne.
Det følger af § 6 i den gældende lov, at den ansvarlige for
markedsføringen ved markedsføring af et apparat skal sikre,
at der for apparatet foreligger en erklæring om, at det er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5, at
der medfølger oplysninger om, til hvilken brug apparatet er
bestemt, herunder hvor det må tages i brug, samt at appara-
tet er forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærkning.
Det følger endvidere af § 3 i den gældende bekendtgørelse
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold, at den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at der
er foretaget en vurdering af apparatets overensstemmelse
med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, at vurde-
ringen er dokumenteret i den tekniske dokumentation, at der
er udarbejdet en erklæring om apparatets overensstemmelse
med de væsentlige krav, og at apparatet eller dets emballage
er forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærkning.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsy-
ningskæden ud over fabrikanten og importøren, som gør et
apparat tilgængeligt på markedet, jf. definitionen i den fore-
slåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5.
En distributør gør apparater, som er bragt i omsætning af en
fabrikant eller en importør, eller som er gjort tilgængelige på
markedet af en anden distributør, tilgængelige på markedet
for en anden distributør eller en bruger. En erhvervsdrivende
er f.eks. en distributør, hvis den pågældende i Danmark eller
et andet EU-land køber apparater, som den pågældende sæl-
ger videre til en anden distributør eller direkte til brugerne.
Hvis den erhvervsdrivende derimod køber apparater uden
for EU, anses den erhvervsdrivende som importør uanset,
om den erhvervsdrivende f.eks. sælger apparaterne direkte
til brugere i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forplig-
telser i tiden inden, at denne gør et apparat tilgængeligt på
markedet og gennemfører EMC-direktivets artikel 10, stk.
1-3.
Distributører må derfor i medfør af det foreslåede stk. 1 ikke
gøre et apparat tilgængeligt på markedet, før det er blevet
bragt i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 3, hvis
distributøren finder eller har grund til at tro, at apparatet ik-
ke er i overensstemmelse med § 3. Det fremgår af EMC-di-
rektivets artikel 10, stk. 1, at distributører skal handle med
fornøden omhu over for kravene i direktivet. Distributører
skal være i stand til at vurdere, om en række formelle krav
er overholdt og dermed vurdere, om der er indikationer på,
at et apparat ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Distributøren må kun gøre et apparat tilgængeligt på marke-
det, når distributøren har kontrolleret, at en række formelle
krav er opfyldt. Det drejer sig efter det foreslåede stk. 2 om,
at distributøren skal kontrollere, at fabrikanten har opfyldt
sin pligt til at sætte et CE-mærke på apparatet eller emballa-
gen og de medfølgende dokumenter efter forskrifterne her-
for.
39
Endvidere skal distributøren kontrollere, at fabrikanten har
opfyldt kravene i den foreslåede bestemmelse i § 5.
Distributøren skal således kontrollere, at fabrikantens navn
og registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt
postadresse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1,
fremgår af apparatet, at fabrikanten har anbragt et type-, par-
ti- eller serienummer på apparatet eller en anden form for
angivelse, som kan identificere apparatet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 5, stk. 2, og at der følger en klar og forstå-
elig brugsanvisning på et sprog, der er letforståeligt, med
apparatet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3.
En brugsanvisning skal indeholde de oplysninger, der skal
til for, at en almindelig bruger kan betjene og vedligeholde
apparatet, så apparatet kan anvendes efter hensigten. Ud-
gangspunktet er således, at brugere på baggrund af brugsan-
visningen skal kunne anvende apparatet uden at have behov
for yderligere oplysninger. Ved apparater, som ikke er kom-
plekse, kan en brugsanvisning i form af en tegning være til-
strækkelig. Men ellers skal en brugsanvisning være affattet
på et letforståeligt sprog. Det vil som udgangspunkt være
dansk, men kan f.eks. også en sammenskrivning af dansk og
norsk, så længe det er letforståeligt for en dansk bruger.
Herudover skal distributøren kontrollere, at der følger klare
og forståelige oplysninger på et sprog, der er letforståeligt,
om eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i for-
bindelse med at samle, anvende, opbevare og vedligeholde
apparatet. Oplysningerne skal sikre, at apparatet er i over-
ensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede be-
stemmelse i § 3, når brugeren anvender det, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 5, stk. 4.
Endelig skal distributøren kontrollere, at importøren har an-
bragt navn og registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke samt postadresse, hvor importøren kan kontaktes, på
apparatet eller emballagen eller et medfølgende dokument,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3. Kontaktoplys-
ningerne skal være på et sprog, der er letforståeligt for bru-
gerne og Energistyrelsen. Det vil bl.a. sige, at kontaktoplys-
ningerne på apparater, der gøres tilgængelige i Danmark,
skal angives på et sprog, der benytter latinske bogstaver.
I medfør af det foreslåede stk. 3 skal distributører sikre, at
deres opbevaring og transport af et apparat, som de har an-
svaret for, ikke bringer apparatets overensstemmelse med de
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 3 i fare.
Dette krav er med til at sikre, at et apparat overholder de
væsentlige krav, når det tages i anvendelse. Der kan f.eks.
være tale om at sikre, at apparaterne ikke udsættes for fugt,
eller at de transporteres under de foreskrevne temperaturfor-
hold.
Den foreslåede bestemmelse er ny for distributører. Men
idet distributører ikke i medfør af den gældende lov må gøre
apparater, som ikke er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, tilgængelige på markedet, er det allerede i dag en
forudsætning, at distributørerne sikrer, at apparaterne forbli-
ver i overensstemmelse med de væsentlige krav, mens de er
i deres varetægt eller under transport på deres ansvar.
Hvis et apparat udgør en risiko, skal distributøren ifølge det
foreslåede stk. 4 underrette fabrikanten eller importøren
samt Energistyrelsen om det. Et apparat udgør ifølge defini-
tionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra
a, en risiko, hvis det frembringer så kraftige elektromagneti-
ske forstyrrelser, at andre apparater, faste anlæg eller radio-
udstyr ikke kan fungere efter hensigten, eller hvis apparatets
funktion forringes i uacceptabel grad på grund af elektro-
magnetiske forstyrrelser, der er forventelige i forbindelse
med apparatets tilsigtede anvendelse.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører distributø-
rens forpligtelser i tiden efter, at denne har gjort et apparat
tilgængeligt på markedet og gennemfører EMC-direktivets
artikel 10, stk. 4.
Hvis distributøren efter at have gjort et apparat tilgængeligt
på markedet finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke
er i overensstemmelse med kravene i de foreslåede bestem-
melser i § 10, stk., 1 og 2, som relaterer sig til apparatets
konstruktion og overensstemmelse med den foreslåede be-
stemmelse i § 3 og oplysninger, som skal følge med appara-
tet, skal distributøren i medfør af det foreslåede stk. 1 straks
iværksætte foranstaltninger, der kan bringe apparatet i over-
ensstemmelse med kravene. Hvis disse foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige til at bringe apparatet i overensstemmelse
med kravene, må distributøren trække apparatet tilbage fra
markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil være
den nødvendige og tilstrækkelige foranstaltning i forhold til
at sikre, at der ikke på markedet findes apparater, som ikke
er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor et apparat, som
en distributør har gjort tilgængeligt på markedet, viser sig at
udgøre en risiko. Her skal distributøren straks underrette
Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysnin-
ger om de foranstaltninger, som distributøren måtte have
iværksat for at fjerne den risiko, som apparatet udgør.
Et apparat udgør ifølge definitionen i den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra a, en risiko, hvis det frem-
bringer så kraftige elektromagnetiske forstyrrelser, at andre
apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke kan fungere ef-
ter hensigten, eller hvis apparatets funktion forringes i uac-
ceptabel grad på grund af elektromagnetiske forstyrrelser,
der er forventelige i forbindelse med apparatets tilsigtede
anvendelse.
Til § 12
Det følger af den foreslåede bestemmelse, som er ny, at en
importør eller distributør anses som fabrikant og dermed er
40
underlagt de samme pligter som fabrikanten, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i §§ 4-6, hvis den pågældende, uden selv at
have konstrueret et apparat, bringer det i omsætning eller
gør det tilgængeligt på markedet under sit eget navn eller
varemærke.
En importør eller distributør anses ligeledes som fabrikant,
hvis importøren eller distributøren ændrer et apparat, der er
bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er tale om et an-
det apparat, og det derfor er relevant på ny at vurdere, om
apparatet er i overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 11.
Til § 13
Det følger af § 10, stk. 1, nr. 1-3, i den gældende lov om ra-
dio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at
et apparat må anvendes, hvis det er korrekt installeret, vedli-
geholdt og anvendes i overensstemmelse med de formål,
hvortil det er bestemt, at det er i overensstemmelse med de
væsentlige krav i lovens § 5 og regler udstedt i medfør he-
raf, og at det er forsynet med overensstemmelsesmærkning
og anden mærkning fastsat i henhold til lovens § 6, stk. 2,
hvorefter Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om kra-
vene til anbringelse, omfang, indhold og udformning af op-
lysninger, der skal ledsage apparater, og mærkning af appa-
rater.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at brugere må anvende
apparater, hvis de er korrekt installeret og vedligeholdt, an-
vendes efter hensigten efter fabrikantens anvisninger f.eks. i
brugsanvisningen og er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav for apparater, som fremgår af den foreslåede be-
stemmelse i § 3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 4.
Kravet i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 3, om, at appara-
ter kun må anvendes, hvis de er forsynet med overensstem-
melsesmærkning og anden mærkning fastsat i bekendtgørel-
se om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold, videreføres ikke. Overholdelse af disse formelle
krav til fabrikanters mærkning af apparater skal ikke være
en betingelse for, om et apparat konkret må anvendes, hvis
det i øvrigt er korrekt installeret og vedligeholdt, anvendes i
overensstemmelse med det tilsigtede formål og er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav for apparater i den fore-
slåede bestemmelse i § 3.
En bruger af et apparat skal anvende apparatet korrekt og i
overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, jf. de fore-
slåede bestemmelser i § 5, stk. 3 og 4. Brugeren må ikke an-
vende et apparat, som er ændret, så det ikke længere er i
overensstemmelse med de væsentlige krav.
I medfør af den gældende lovs § 10, stk. 4, kan Energistyrel-
sen fastsætte nærmere regler om særlige foranstaltninger ve-
drørende anvendelse og installation af apparater.
Efter § 3 i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold er det tilladt på messer, udstil-
linger samt ved produktdemonstrationer og lignende lejlig-
heder at præsentere radioudstyr, teleterminaludstyr, elektri-
ske og elektroniske apparater og faste anlæg, som ikke er i
overensstemmelse med loven, hvis det ved synlig skiltning
klart anføres, at produkterne hverken kan markedsføres, tag-
es i brug eller tilsluttes, før de er i overensstemmelse med
reglerne.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører § 3 i den
gældende lov og foreskriver, at apparater kan præsenteres
og demonstreres af enhver på handelsmesser og udstillinger
m.v., selvom produkterne ikke overholder de gældende reg-
ler, under forudsætning af, at der ved synlig skiltning klart
gøres opmærksom på, at produkterne ikke er i overensstem-
melse med reglerne og derfor ikke må sælges eller anven-
des.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 5, stk. 3.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes
med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47,
stk. 1, nr. 1.
Energistyrelsen foreslås i det foreslåede stk. 3 bemyndiget
til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger om instal-
lation og anvendelse af apparater. Der er tale om en ind-
holdsmæssig videreførelse af § 10, stk. 4, i den gældende
lov, som ikke er udmøntet i gældende ret. Bemyndigelsen
giver mulighed for at fastsætte regler til gennemførelse af
EMC-direktivets artikel 5, stk. 2. Der kan således i medfør
af bestemmelsen fastsættes specifikke begrænsninger over
for brugere i forhold til at anvende apparater, hvis de forår-
sager eller kan forventes at forårsage elektromagnetiske for-
styrrelser på en konkret lokalitet, så andre apparater, faste
anlæg eller radioudstyr ikke kan fungere efter hensigten. Det
kan dreje sig om begrænsninger for, hvor apparater må an-
vendes eller i forhold til, at brugerne skal tage særlige for-
holdsregler, når de anvender apparaterne.
I medfør af § 10 a i den gældende lov kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om anvendelse af
apparater i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid. Bemyndigelsen er ikke
udmøntet i gældende ret. Det foreslåede stk. 4 er som de til-
svarende foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 4, om faste an-
læg, § 27, stk. 4, om radioudstyr og § 29, stk. 2, om tilslut-
ning af terminaludstyr en indholdsmæssig videreførelse af §
10 a i den gældende lov.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om, at bestemte apparater må anvendes på en måde, der ikke
er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i med-
41
før heraf. Det kan f.eks. fastsættes, at bestemte apparater må
anvendes, selvom de ikke er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav.
Det foreslåede stk. 4 svarer til § 32 i lov om radiofrekven-
ser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid for at sikre, at vigtig radiokommunikati-
on kan gennemføres. Reglerne kan f.eks. gå ud på, at en be-
stemt form for frekvensanvendelse kan ske uden tilladelse,
hvor det ellers er et krav, og at kravet om, at de foreskrevne
prøver skal være bestået for at anvende de pågældende ra-
diofrekvenser, suspenderes.
Til § 14
Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabri-
kanten eller den ansvarlige for markedsføringen eller for in-
stallationen af et fast anlæg skal sikre, at det faste anlæg er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i forhold til elek-
tromagnetiske forstyrrelser og immunitet over for elektro-
magnetiske forstyrrelser, som gælder for apparater i medfør
af lovens § 5, og at der foreligger teknisk dokumentation,
som godtgør dette. Det fremgår videre af lovens § 13, stk. 3,
at fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller in-
stallatøren af et fast anlæg i forbindelse med markedsførin-
gen eller installationen skal gennemføre en vurdering af, om
det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige
krav i lovens § 5.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1 om væsentlige krav til
faste anlæg, at fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvar-
lige for installationen heraf skal sikre, at anlægget er kon-
strueret, installereret i overensstemmelse med god teknisk
praksis og under iagttagelse af oplysningerne om anlæggets
komponenters tilsigtede anvendelse, så det er i overensstem-
melse med de væsentlige krav i forhold til forårsagelse af
elektromagnetiske forstyrrelser og immunitet over for elek-
tromagnetiske forstyrrelser, som gælder for apparater. Dette
væsentlige krav følger af EMC-direktivets bilag I, pkt. 2, om
særlige krav til faste anlæg. Overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan straffes med bøde i medfør af den foreslå-
ede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.
På grund af faste anlægs karakteristika er de ikke omfattet af
bestemmelser i lovforslaget, som skal sikre fri bevægelighed
og sikre, at produkter er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav til konstruktionen. Faste anlæg skal ikke CE-mær-
kes, og der skal ikke udarbejdes overensstemmelseserklæ-
ring for dem på baggrund af en vurdering af anlæggets over-
ensstemmelse med de væsentlige krav. Faste anlæg skal dog
være i overensstemmelse med væsentlige krav i den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 1, når de tages i anvendelse på det
sted, hvor de skal anvendes. Derudover skal fabrikanten el-
ler den ansvarlige for installationen overholde visse krav til
udarbejdelse af dokumentation og informationsmateriale, jf.
den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 6, jf. bilag I, pkt. 1, om væsentlige krav i forhold til
apparater og faste anlæg samt artikel 6, jf. bilag I, pkt. 2, om
særlige krav til faste anlæg.
De væsentlige krav i det foreslåede stk. 1 er i det væsentlige
en videreførelse af § 6 a, stk. 1, i den gældende lov. Som for
apparaters vedkommende, jf. bemærkningerne til den fore-
slåede bestemmelse i § 3, er de væsentlige krav for faste an-
læg af teknisk karakter og er fastsat for, at faste anlæg kan
fungere tilfredsstillende i de omgivelser, hvor de anvendes.
De væsentlige krav består i, at faste anlæg skal være kon-
strueret, så de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske
forstyrrelser end, at andre apparater, faste anlæg eller radio-
udstyr kan fungere efter hensigten, og at de har den immuni-
tet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forven-
tes i forbindelse med deres tilsigtede anvendelse, så de kan
anvendes i overensstemmelse med deres formål. En elektro-
magnetisk forstyrrelse er et elektromagnetisk fænomen, der
kan forringe f.eks. et apparats funktion og kan være elektro-
magnetisk støj eller et uønsket signal.
De væsentlige krav til faste anlæg foreskriver ikke en be-
stemt fremgangsmåde, som en fabrikant eller den ansvarlige
for installationen skal anvende, eller specifikke tekniske
krav til, hvordan et fast anlæg skal være konstrueret, men
opstiller i stedet kravene til resultatet af fremstillingsproces-
sen. Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen kan i
den forbindelse tage hensyn til den nyeste udvikling og vi-
den på området. Slutresultatet skal være, at det faste anlæg
ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og har den
fornødne immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser
og dermed er i overensstemmelse med de væsentlige krav.
God teknisk praksis betyder den installationsmæssige prak-
sis, som det vil være relevant at tage i betragtning for at sik-
re, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav på EMC-området på det sted, hvor anlægget skal
installeres og bruges. God teknisk praksis kan ikke tage høj-
de for alle specifikke forhold, hvor faste anlæg installeres.
Derfor skal der altid foretages en konkret vurdering i for-
hold til det elektromagnetiske miljø, hvor et fast anlæg in-
stalleres og anvendes for at sikre, at anlægget konkret instal-
leres i overensstemmelse med god teknisk praksis.
Iagttagelse af oplysningerne om den tilsigtede anvendelse af
anlæggets enkelte komponenter betyder, at der ved installa-
tionen af det faste anlæg skal tages hensyn til alle EMC-re-
laterede oplysninger fra fabrikanterne af komponenterne,
som installeres i det faste anlæg. Et fast anlæg installeres på
et forudbestemt sted, og derfor kan oplysningerne foreskri-
ve, at komponenterne skal installeres på det pågældende
sted. Der kan derudover f.eks. være tale om oplysninger om
det elektromagnetiske miljø, som komponenterne skal an-
vendes i, om at filtre eller afskærmning skal anvendes for at
sikre elektromagnetisk kompatibilitet, specifikationer for ka-
42
bler, der skal anvendes til at tilslutte andre apparater til det
faste anlæg, og særlige forholdsregler, der skal tages ved
brugen af anlægget. Der er tale om en indholdsmæssig vide-
reførelse af pligten i bilag 2, pkt. 8, i den gældende bekendt-
gørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagneti-
ske forhold, som foreskriver, at et fast anlæg skal installeres
i overensstemmelse med god teknisk praksis, der tager hen-
syn til de enkelte komponenters anvendelse og fysiske egen-
skaber for, at anlægget kan overholde de væsentlige krav.
Fabrikanter er ansvarlige for faste anlæg, som de sælger som
en færdig enhed, mens den ansvarlige for installationen er
den montør, installatør eller lignende, som installerer eller
samler og opstiller et fast anlæg på det sted, hvor anlægget
er forudbestemt til at blive anvendt permanent. Den ansvar-
lige for installationen kan også være fabrikanten.
Den ansvarlige personkreds i de gældende regler om faste
anlæg foreslås begrænset, så den ansvarlige for markedsfø-
ringen ikke længere indgår heri. Det skyldes, at de i forhold
til faste anlæg relevante aktører, som skal overholde de væ-
sentlige krav til faste anlægs konstruktion og installation
samt pålægges de forpligtelser, der gælder i forhold til doku-
mentation for overholdelse af disse væsentlige krav, vil væ-
re fabrikanten og den ansvarlige for installationen. For faste
anlæg vil der normalt ikke være andre led i afsætningskæ-
den, idet et fast anlæg er en særlig kombination af forskelli-
ge apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet,
installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på et
forudbestemt sted, jf. definitionen i den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 1, nr. 9.
Et fast anlæg er ikke beregnet til at blive flyttet, efter det er
blevet opstillet på det sted, hvor det skal anvendes. Det for-
udgående forløb med vurdering af overensstemmelse med
de væsentlige krav og udarbejdelse af en erklæring om over-
ensstemmelse samt CE-mærkning, som skal foretages af fa-
brikanter i forhold til apparater og radioudstyr, som bringes i
omsætning, gælder ikke for faste anlæg. Der gælder dog et
dokumentationskrav som beskrevet nedenfor i forbindelse
med det foreslåede stk. 2.
Det fremgår af den gældende lovs § 13, stk. 4, at fabrikan-
ten, den ansvarlige for markedsføringen eller installatøren af
et fast anlæg skal udarbejde dokumentation for, at anlægget
er installeret på en måde, som godtgør, at anlægget er i over-
ensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5. Af pkt. 8
i bilag 2 til den gældende bekendtgørelse om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold fremgår des-
uden, at der ved markedsføring og installation af et fast an-
læg skal foreligge skriftlig dokumentation, som godtgør,
hvordan det faste anlæg er installeret i overensstemmelse
med god teknisk praksis, der tager hensyn til de enkelte
komponenters anvendelse og fysiske egenskaber med hen-
blik på at sikre, at det samlede faste anlæg er i overensstem-
melse med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, stk.
1.
Dette krav videreføres i medfør af det foreslåede stk. 2 med
undtagelse af anvendelse af begrebet markedsføring, jf. be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1. Fabrikanten af et fast
anlæg eller den ansvarlige for installationen heraf skal sikre,
at den gode tekniske praksis nævnt i det foreslåede stk. 1 er
dokumenteret. Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets
artikel 19, stk. 1, sidste led.
Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af det fa-
ste anlæg skal således udarbejde dokumentation, som godt-
gør, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige
krav i det foreslåede stk. 1. Dokumentationen skal stilles til
rådighed for Energistyrelsen på anmodning herom, så længe
det faste anlæg er i drift. Overtrædelse af den foreslåede be-
stemmelse kan straffes med bøde i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.
Faste anlæg er meget forskellige både med hensyn til tekni-
ske karakteristika, indretning, størrelse og anvendelse. Det
afgørende i forhold til den dokumentation, som skal udar-
bejdes, er, at dokumentationen beskriver opbygningen af det
konkrete faste anlæg. Der skal derudover redegøres for, hvor
der kan være risiko for, at anlægget ikke er i overensstem-
melse med de væsentlige krav, f.eks. fordi indbyggede appa-
rater kan give anledning til elektromagnetiske forstyrrelser
eller have problemer med immunitet over for elektromagne-
tiske forstyrrelser, samt hvordan disse risici er imødegået
ved opbygningen og installationen af det faste anlæg. Hvis
et fast anlæg bliver ændret efter, at det er sat i drift, skal do-
kumentationen tilrettes, så den tager højde for den ændrede
udformning af det faste anlæg.
Efter det foreslåede stk. 3 foreslås Energistyrelsen bemyndi-
get til at fastsætte regler om, at der vil være en formodning
for overensstemmelse med de væsentlige krav eller dele he-
raf, hvis fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af
et fast anlæg har anvendt harmoniserede standarder eller de-
le heraf til at godtgøre, at anlægget er i overensstemmelse
med de væsentlige krav. Faste anlæg kan dog ofte have en
sådan individuel karakter, at det ikke er muligt at anvende
harmoniserede standarder i forhold til dem.
Til § 15
Udgangspunktet for apparater er i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 4, at fabrikanten skal sikre, at apparater er
konstrueret, så de er i overensstemmelse med de væsentlige
krav, når fabrikanten bringer apparatet i omsætning. Derud-
over skal fabrikanten, inden apparater bringes i omsætning,
bl.a. gennemføre eller få gennemført den relevante proced-
ure til vurdering af apparaternes overensstemmelse, udarbej-
de en EU-overensstemmelseserklæring samt påføre den nød-
vendige mærkning, herunder CE-mærkning, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i § 4, stk. 2-4, samt regler fastsat i medfør
af § 4, stk. 5.
Med det foreslåede stk. 1 gennemføres EMC-direktivets arti-
kel 19, stk. 1, 2. led. Der er tale om en snæver undtagelses-
43
bestemmelse i forhold til apparater, som alene er bestemt til
indbygning i et bestemt fast anlæg, og som derfor ikke i øv-
rigt gøres tilgængelige på markedet. Fabrikanten skal hver-
ken overholde de ovenfor nævnte krav, gennemføre de
nævnte vurderinger eller udarbejde den nævnte dokumenta-
tion i forhold til disse apparater. De foreslåede bestemmel-
ser om fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører
og distributørers forpligtelser i de foreslåede bestemmelser i
§§ 3-12 finder således ikke anvendelse i forhold til disse ap-
parater. Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan
straffes med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 47, stk. 1, nr. 3.
I det foreslåede stk. 2 angives de oplysninger, som i stedet
skal fremgå af ledsagende informationsmateriale til et appa-
rat, der i medfør af det foreslåede stk. 1 er undtaget fra at
overholde kravene til apparater, og som fabrikanten eller
den ansvarlige for installationen skal sikre følger med appa-
ratet. Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direk-
tivets artikel 19, stk. 1, 3. led.
Fabrikanter er ansvarlige for faste anlæg, som de sælger som
en færdig enhed, mens den ansvarlige for installationen er
den montør, installatør eller lignende, der installerer eller
samler og opstiller et fast anlæg på det sted, hvor anlægget
er forudbestemt til at blive anvendt permanent. Den ansvar-
lige for installationen kan også være fabrikanten. Overtræ-
delse af den foreslåede bestemmelse kan straffes med bøde i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 3.
Det følger af § 6 a, stk. 2, i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og af bilag
2, pkt. 9, i den gældende bekendtgørelse om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanten,
den ansvarlige for markedsføringen eller for installationen
af apparater, der er bestemt til indbygning i et bestemt fast
anlæg, og som ikke handles separat, skal sikre, at der med-
følger informationsmateriale, der identificerer det faste an-
læg og dets karakteristika med hensyn til elektromagnetisk
kompatibilitet, samt indeholder oplysninger om, hvilke for-
holdsregler der skal træffes med henblik på indbygning af
apparatet i det faste anlæg for at sikre, at det pågældende fa-
ste anlægs overensstemmelse med de væsentlige krav i lo-
vens § 5, stk. 1, ikke forringes.
Af informationsmaterialet, der følger med apparater, som er
omfattet af det foreslåede stk. 1, skal der ifølge det foreslåe-
de stk. 2, nr. 1, på samme måde som i medfør af de gælden-
de bestemmelser fremgå oplysninger, som identificerer det
specifikke faste anlæg, herunder dets fysiske lokalitet, som
apparatet skal indbygges i, samt beskriver anlæggets elek-
tromagnetiske karakteristika. Disse oplysninger skal sam-
men med oplysninger om særlige forholdsregler, der skal
tages ved indbygningen af apparatet i det faste anlæg, efter
det foreslåede nr. 2, være egnede til at sikre, at det pågæl-
dende faste anlæg fortsat er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, ef-
ter indbygningen af apparatet.
Herudover skal der efter det foreslåede nr. 3 i materialet
indgå de oplysninger, som fremgår af de foreslåede bestem-
melser i § 5, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 3, om type-, parti- eller
serienummer eller anden form for angivelse, der kan identi-
ficere apparatet, samt fabrikantens og importørens navne og
registrerede firmanavne eller registrerede varemærker samt
postadresser.
Til § 16
Det fremgår af § 10, stk. 2, i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at faste an-
læg må anvendes, når de er korrekt installeret i overensstem-
melse med fabrikantens eller den ansvarlige for installatio-
nens anvisninger, vedligeholdt og anvendes i overensstem-
melse med de formål, hvortil de er bestemt, samt når de er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5.
Denne retstilstand foreslås videreført i det foreslåede stk. 1,
hvorefter et fast anlæg må anvendes, hvis det er korrekt in-
stalleret og vedligeholdt, anvendes efter hensigten og er i
overensstemmelse med de væsentlige krav for faste anlæg i
den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 4 i forhold til faste anlæg.
Efter § 3 i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold er det tilladt på messer, udstil-
linger samt ved produktdemonstrationer og lignende lejlig-
heder at præsentere radioudstyr, teleterminaludstyr, elektri-
ske og elektroniske apparater og faste anlæg, som ikke er i
overensstemmelse med loven, hvis det ved synlig skiltning
klart anføres, at produkterne hverken kan markedsføres, tag-
es i brug eller tilsluttes, før de er i overensstemmelse med
reglerne.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører § 3 i den
gældende lov og foreskriver, at faste anlæg kan præsenteres
og demonstreres af enhver på handelsmesser og udstillinger
m.v., selvom de faste anlæg ikke er i overensstemmelse med
de gældende regler, under forudsætning af, at der ved synlig
skiltning klart gøres opmærksom på, at de faste anlæg ikke
er i overensstemmelse med reglerne og derfor ikke må an-
vendes.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 5, stk. 3.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes
med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47,
stk. 1, nr. 1.
Energistyrelsen bemyndiges i medfør af det foreslåede stk. 3
til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger om instal-
lation og anvendelse af faste anlæg. Der er tale om en ind-
holdsmæssig videreførelse af § 10, stk. 4, i den gældende
lov, og bestemmelsen gennemfører dele af EMC-direktivets
artikel 5, stk. 2.
44
Der kan i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes
specifikke begrænsninger i forhold til at anvende faste an-
læg, hvis de forårsager eller kan forventes at forårsage elek-
tromagnetiske forstyrrelser, herunder på en konkret lokalitet,
så andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke kan
fungere efter hensigten. Det kan dreje sig om begrænsninger
i forhold til, hvor faste anlæg må anvendes eller i forhold til,
at brugerne skal tage særlige forholdsregler, når de anvender
et fast anlæg. Bemyndigelsen i § 10, stk. 4, i den gældende
lov er udnyttet til at fastsætte regler om faste elektroniske
kommunikationsnets maksimalt tilladte udstråling i forhold
til anvendelse af radiofrekvenser til bl.a. nød- og rednings-
tjenester og radiokommunikationstjenester til brug for fly-
kommunikation og -navigation. Energistyrelsen vil i medfør
af den foreslåede bestemmelse fastsætte tilsvarende regler i
bekendtgørelsesform.
I medfør af § 10 a i den gældende lov kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om anvendelse af
faste anlæg i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og an-
dre ekstraordinære situationer i fredstid. Det foreslåede stk.
4 er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 13, stk.
4, om apparater, § 27, stk. 4, om radioudstyr og § 29, stk. 2,
om terminaludstyr en indholdsmæssig videreførelse af § 10
a i den gældende lov.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om, at faste anlæg må anvendes på en måde, der ikke er i
overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør
heraf.
Det foreslåede stk. 4 svarer til § 32 i lov om radiofrekven-
ser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid for at sikre, at vigtig radiokommunikati-
on kan gennemføres. Reglerne kan f.eks. gå ud på, at en be-
stemt form for frekvensanvendelse kan ske uden tilladelse,
hvor det ellers er et krav, og at kravet om, at de foreskrevne
prøver skal være bestået for at anvende de pågældende ra-
diofrekvenser, suspenderes.
Til § 17
Det foreslåede stk. 1 gennemfører radioudstyrsdirektivets ar-
tikel 3, stk. 1 og 2, som indeholder kravene til, hvordan ra-
dioudstyr skal være konstrueret. Det er de såkaldte væsentli-
ge krav, som fabrikanter skal sikre, at deres radioudstyr er i
overensstemmelse med, når de bringer radioudstyret i om-
sætning.
I medfør af § 5, stk. 3, i den gældende lov om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold skal radioud-
styr være konstrueret således, at det beskytter brugernes og
andre personers sundhed og sikkerhed.
Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede nr. 1 sikre be-
skyttelse af personer og husdyrs sundhed og sikkerhed samt
beskyttelse af ejendom. Dette væsentlige krav dækker sik-
kerhedsrelaterede aspekter i forhold til personer og husdyr
samt beskyttelse af ejendom ved anvendelse af radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 3, stk. 1, litra a, der ud over personer, som
er dækket af § 5, stk. 3, i den gældende lov, også omfatter
husdyr og ejendom.
Beskyttelse af sundhed betyder, at radioudstyr skal være
konstrueret på en sådan måde, at det er i overensstemmelse
med de internationalt fastsatte grænseværdier for ekspone-
ring for elektromagnetiske felter, som også gælder i Dan-
mark. Det fremgår i den forbindelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 27, stk. 3, at Energistyrelsen med sigte på at
varetage hensynet til den offentlige sundhed bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om krav for bestemte kategorier
af radioudstyr som forudsætning for, at radioudstyret må an-
vendes. Sådanne krav vil blive fastsat på baggrund af og i
overensstemmelse med sundhedsfaglig rådgivning fra Sund-
hedsstyrelsen om bl.a. virkningerne af menneskers udsættel-
se for elektromagnetiske felter på grund af anvendelse af ra-
diofrekvenser. Sundhedsstyrelsens rådgivning baserer sig
bl.a. på anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen
(WHO), International Commission on Non-Ionizing Radiati-
on Protection (ICNIRP) og EU.
I radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, er det endvi-
dere angivet, at sikkerhedskravene i direktiv 2014/35/EU
om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængelig-
gørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anven-
delse inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirek-
tivet), som skal gennemføres i dansk ret den 20. april 2016,
skal overholdes, dog uden nedre grænse for spænding. Sik-
kerhedskravene fremgår af artikel 3 og bilag I i lavspæn-
dingsdirektivet. Lavspændingsdirektivet omfatter elektriske
og elektroniske produkter med en spænding på 50-1.000
volt vekselstrøm og 75-1.500 volt jævnstrøm. Der vil i med-
før af §§ 5 og 6 i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed
ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel (elsikkerhedsloven) til gennemførelse af lavspæn-
dingsdirektivet blive fastsat regler, som forventes at træde i
kraft den 20. april 2016.
Regler på området er i dag gennemført i dansk ret ved be-
kendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af
Rådets direktiv 73/23/EF af 19. februar 1973 om tilnærmel-
se af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel be-
stemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som
ændret ved Rådets direktiv 93/68/EF af 22. juli 1993 om
ændring af blandt andet EF-direktiv om elektrisk materiel
bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
Da kravet om nedre spænding i lavspændingsdirektivet ikke
gælder for radioudstyr, skal radioudstyr, der virker ved elek-
tricitet, overholde sikkerhedskravene, der følger af lavspæn-
dingsdirektivet, selvom radioudstyr fungerer ved en væsent-
ligt lavere spænding end de nedre grænser på 50 volt veksel-
45
strøm og 75 volt jævnstrøm. Således vil f.eks. en mobiltele-
fon, der fungerer ved hjælp af et indbygget batteri med en
lavere spænding end de nedre grænser i lavspændingsregler-
ne, være omfattet.
Sikkerhedskravene i lavspændingsdirektivet foreskriver, at
radioudstyr skal have et højt beskyttelsesniveau for perso-
ners sundhed og sikkerhed samt for husdyr og ejendom. Det
følger af sikkerhedskravene, at radioudstyr skal konstrueres
sådan, at det kan tilsluttes på sikker og forsvarlig måde. Sik-
kerhedskravene medfører, at personer, husdyr og ejendom
vil være sikret mod farer, som kan forårsages af radioudsty-
ret, hvis radioudstyret anvendes efter dets formål og vedli-
geholdes forsvarligt. Desuden sikrer lavspændingsdirekti-
vets bestemmelser mod farer, som kan forårsages af ydre på-
virkninger af radioudstyret. Farer, som generelt kan forårsa-
ges af elektrisk materiel, kan være fare for legemsbeskadi-
gelse eller andre skader ved berøring af produktet, herunder
elektrisk stød, eller fare for personer, husdyr eller ejendom,
som kan opstå under forudseelige overbelastningsforhold,
herunder fare for, at radioudstyret bryder i brand.
Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede nr. 2 desuden
være i overensstemmelse med de væsentlige krav for appa-
rater, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3. Den
foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets
artikel 3, stk. 1, litra b.
Den foreslåede bestemmelse viderefører kravet i den gæl-
dende lovs § 5, stk. 1, om, at radioudstyr skal være konstru-
eret, så det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske
forstyrrelser, end at andet radioudstyr, teleterminaludstyr,
apparater og faste anlæg kan fungere i overensstemmelse
med deres formål, og så det har den immunitet over for elek-
tromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse
med deres tilsigtede brug, og som gør, at deres funktion ikke
forringes i uacceptabel grad.
Radioudstyr skal derfor være konstrueret sådan, at det sikrer
et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet,
så det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyr-
relser, end at andet radioudstyr, apparater eller faste anlæg
kan fungere efter hensigten, og at det har den immunitet
over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i
forbindelse med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at
det kan anvendes i overensstemmelse med dets formål.
I medfør af det foreslåede nr. 3 skal radioudstyr endvidere
være konstrueret sådan, at det både anvender radiofrekven-
ser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås,
og understøtter en effektiv anvendelse af radiofrekvenser
ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyr-
relser fra anden frekvensanvendelse. Den foreslåede bestem-
melse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 2.
Ved radiofrekvenser forstås efter definitionen i den foreslåe-
de bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 15, elektromagnetiske bøl-
ger, som udbredes i rummet uden kunstig afskærmning,
hvilket vil sige, at radiofrekvenser, som transporteres i led-
ninger, kabler og apparater m.v., ikke er omfattet af definiti-
onen.
Det følger af kravet i den foreslåede bestemmelse i nr. 3 om,
at radioudstyr skal anvende radiofrekvenser på en effektiv
måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, at radiosenderen i
radioudstyret skal være konstrueret, så den, når den er kor-
rekt installeret og vedligeholdt, og når den anvendes til det
formål, den er beregnet til, anvender radiofrekvenser på en
måde, der ikke forårsager uacceptable forstyrrelser af anden
frekvensanvendelse, jf. betragtning 10, 1. punktum, i radio-
udstyrsdirektivet. Dette krav til radioudstyrs konstruktion
viderefører § 5, stk. 4, i den gældende lov om, at radioudstyr
skal være konstrueret sådan, at det effektivt udnytter de fre-
kvenser, som er afsat til den pågældende form for radiokom-
munikation, så uacceptable forstyrrelser undgås.
Det fremgår af bemærkningerne til § 41 i lov om radiofre-
kvenser, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side
4279, at en forstyrrelse anses for uacceptabel, hvis den er
væsentlig og af en vis varighed eller tilbagevendende. Den
skal samtidig forringe funktionaliteten for den berørte bru-
ger af radiokommunikationen, radiosender eller apparat.
Derudover vil det bero på en samlet vurdering af omstæn-
dighederne, om en konkret forstyrrelse i det enkelte tilfælde
er uacceptabel. Således vil der blive lagt vægt på, hvordan
forstyrrelsen kommer til udtryk, om der er tale om en for-
styrrelse af livsvigtig frekvensanvendelse, f.eks. forstyrrelse
af apparater til beskyttelse af liv eller helbred, eller en min-
dre vigtig frekvensanvendelse, f.eks. en hobbybruger, hvis
frekvensanvendelse bliver forstyrret. Forstyrrelser, der f.eks.
rammer apparater udelukkende beregnet til modtagelse,
trådløst computertilbehør, udstyr med kort rækkevidde, der
anvender radiofrekvenser, som der ikke kræves tilladelse for
at anvende, samt apparater, der ikke indgår i systemer be-
regnet til at beskytte liv eller helbred, anses for at være af
mindre væsentlig karakter og dermed ikke for uacceptable.
Det følger endvidere af kravet i den foreslåede bestemmelse
i nr. 3 om, at radioudstyr skal understøtte en effektiv anven-
delse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet
mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse,
at en radiomodtager i radioudstyret for at være i overens-
stemmelse med de væsentlige krav, skal være konstrueret
sådan, at den beskyttes mod uacceptable forstyrrelser. I så-
danne tilfælde vil en radiomodtager bidrage til at fremme ef-
fektiv anvendelse af radiofrekvenser. Dette krav følger af ra-
dioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 2. Baggrunden for kravet
beskrives nærmere i betragtning 10, 2. pkt., i radioudstyrsdi-
rektivet, hvorefter radiomodtagere skal være konstrueret, så
de fungerer som tilsigtet, og så de er beskyttet mod uaccep-
table forstyrrelser. Dette vil medvirke til at fremme effektiv
anvendelse af radiofrekvenser. Kravet er en udvidelse af de
væsentlige krav for radioudstyr i forhold til, hvad der følger
af det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv og § 5
i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold. Fabrikanter af radioudstyr vil derfor
skulle tage højde for dette krav ved konstruktionen af deres
radioudstyr.
46
Selv om radiomodtagere som udgangspunkt ikke i sig selv
forårsager uacceptable forstyrrelser, er modtageegenskaber
en stadigt vigtigere parameter for at sikre effektiv anvendel-
se af radiofrekvenser, når modtagerenhederne i radioudstyr
gøres mere robuste over for forstyrrelser og uønskede signa-
ler, jf. betragtning 11 til radioudstyrsdirektivet.
I medfør af § 41 i lov om radiofrekvenser fører Energistyrel-
sen bl.a. tilsyn med overholdelse af loven i forhold til elek-
tromagnetiske forstyrrelser og forstyrrelser af anvendelse af
radiofrekvenser. Energistyrelsen kan ved konstatering af
overtrædelser af lov om radiofrekvenser og af regler samt
vilkår i frekvenstilladelser fastsat i medfør af loven, jf. § 42
i lov om radiofrekvenser give ejeren eller brugeren af det
apparat eller radioudstyr, som forårsager overtrædelsen, på-
bud om at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige
for at afhjælpe forstyrrelsen, bringe frekvensanvendelsen i
overensstemmelse med loven og regler og vilkår, der er fast-
sat i medfør af loven, eller standse driften af radioudstyr og
apparater.
Tilsyn med elektromagnetiske forstyrrelser sker i medfør af
§ 41 i lov om radiofrekvenser, fordi det i forstyrrelsestilfæl-
de ikke umiddelbart er muligt at afgøre, om årsagen til for-
styrrelsen er elektromagnetiske forstyrrelser eller radiosig-
naler. Der ændres med dette lovforslag ikke på, hvordan
Energistyrelsen fører tilsyn med forstyrrelser.
Energistyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser, hvad
enten årsagen til forstyrrelsen er frekvensanvendelse eller
andre former for elektromagnetiske forstyrrelser, i medfør af
§§ 42 og 44 i lov om radiofrekvenser på stedet foretage un-
dersøgelse af radioudstyr og apparater og afbryde radioud-
styr og apparater, som forstyrrer andet radioudstyr eller an-
dre apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv
eller helbred.
Europa-Kommissionen kan i medfør af radioudstyrsdirekti-
vets artikel 3, stk. 3, fastsætte, at bestemte kategorier af ra-
dioudstyr skal være i overensstemmelse med en række yder-
ligere specifikke væsentlige krav. Energistyrelsen foreslås
på den baggrund i medfør af stk. 2 bemyndiget til at fastsæt-
te regler om yderligere krav til, at radioudstyr i særlige kate-
gorier skal være konstrueret sådan, at det er i overensstem-
melse med yderligere væsentlige krav, hvis Europa-Kom-
missionen i konkrete afgørelser særskilt specificerer dette.
Ifølge radioudstyrsdirektivet kan disse yderligere væsentlige
krav, som Europa-Kommissionen kan fastsætte, omfatte
krav til konstruktionen af radioudstyr for at sikre, at radio-
udstyret
1) fungerer med tilbehør, herunder universalopladere, for
at forenkle anvendelsen af radioudstyr og mindske om-
fanget af affald og omkostninger,
2) fungerer via netværk sammen med andet radioudstyr,
3) kan tilsluttes grænseflader af passende type i hele EU,
4) ikke skader nettet eller dets funktion eller misbruger
netressourcer på en sådan måde, at det medfører en
uacceptabel forringelse af tjenesten,
5) er i stand til at sikre, at personoplysninger om brugere
og abonnenter og disses privatliv beskyttes,
6) understøtter funktioner, der sikrer beskyttelse mod
svig,
7) understøtter funktioner, der er nødvendige for at få ad-
gang til alarmtjenester,
8) understøtter funktioner, som gør det lettere for handi-
cappede brugere at anvende det, eller
9) understøtter funktioner, som skal sikre, at programmel
kun kan indlæses på radioudstyret, hvis det er doku-
menteret, at radioudstyret herefter er i overensstemmel-
se med de væsentlige krav.
Europa-Kommissionen kan i medfør af det gældende radio-
og teleterminaludstyrsdirektiv ligeledes træffe afgørelse om,
at en række lignende krav skal gælde for radioudstyr. Denne
bemyndigelse er i medfør af direktivets artikel 3, stk. 3, litra
e, bl.a. udnyttet i to tilfælde, hvor Europa-Kommissionen
har truffet afgørelse om, at visse typer af radioudstyr til nød-
og redningskommunikation inden for skibsfart samt lavine-
sendere og -søgere, skal være kompatibelt med funktioner,
der sikrer adgang til nødtjenester. Disse to afgørelser er gen-
nemført i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Til § 18
Det følger af § 6 i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanter ved
markedsføring af radioudstyr skal sikre, at der for radioud-
styret medfølger en erklæring om, at det er i overensstem-
melse med de væsentlige krav i lovens § 5, at der medfølger
oplysninger om, til hvilken brug radioudstyret er bestemt,
herunder hvor det må tages i brug, samt at radioudstyret,
dets emballage og medfølgende dokumenter er forsynet med
CE-mærke og eventuel anden mærkning. Det følger endvi-
dere af § 3 i den gældende bekendtgørelse om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanter
af radioudstyr skal sikre, at der er foretaget en vurdering af
radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i
den gældende lovs § 5, at vurderingen er dokumenteret i den
tekniske dokumentation, at der er udarbejdet en erklæring
om radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige
krav, at radioudstyret, dets emballage og medfølgende doku-
menter er forsynet med CE-mærke og eventuel anden mærk-
ning, samt at der medfølger brugsanvisning og øvrige nød-
vendige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 fastsætter krav, som fa-
brikanten af radioudstyr skal overholde, og som relaterer sig
til radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav
i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i med-
før heraf, når fabrikanten bringer radioudstyret i omsætning.
Baggrunden for, at fabrikantens forpligtelser relaterer sig til,
47
at de bringer radioudstyr i omsætning, i modsætning til, at
de markedsfører radioudstyr i den gældende lovs § 6, er som
nævnt i bemærkningerne til den foreslåede definition af at
bringe i omsætning i § 2, stk. 1, nr. 3, at radioudstyrsdirekti-
vet på baggrund af referencebestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008
om fælles rammer for markedsføring af produkter og om op-
hævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ænd-
ret terminologi i forhold til betegnelsen markedsføring. Der
sondres således mellem, at fabrikanten og importøren brin-
ger apparater og radioudstyr i omsætning, hvilket vil sige
den første tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet i
EU, og at distributøren gør apparater og radioudstyr tilgæn-
gelige på markedet, hvilket omfatter enhver levering af et
apparat eller radioudstyr som led i erhvervsvirksomhed med
eller uden vederlag med henblik på distribution, forbrug el-
ler anvendelse i EU.
De foreslåede bestemmelser i § 18, stk. 1-5, gennemfører ra-
dioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 1-5, 1. led, og stk. 9,
om fabrikantens forpligtelser.
En erhvervsdrivende anses, jf. den foreslåede definition af
fabrikant i § 2, stk. 1, nr. 8, som fabrikant af radioudstyr,
hvis den pågældende fysiske eller juridiske person konstrue-
rer eller får konstrueret radioudstyr og sælger radioudstyret
under eget navn eller varemærke. Det er i den forbindelse
uden betydning, om fremstillingen af radioudstyret sker i
Danmark, i en anden EU-medlemsstat eller i et land uden
for EU. Når en fabrikant bringer radioudstyr i omsætning på
EU-markedet, herunder i Danmark, har fabrikanten samme
forpligtelser efter dette lovforslag uanset, om fabrikanten er
etableret inden for eller uden for EU, eller om radioudstyret
er konstrueret og fremstillet inden for eller uden for EU. Fa-
brikanten er ansvarlig for, at dennes radioudstyr er konstrue-
ret på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør he-
raf. Importører og distributører af radioudstyr kan under vis-
se betingelser anses som fabrikanter af radioudstyr, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 26.
Fabrikantens overordnede pligt, når denne bringer radioud-
styr i omsætning, fremgår af det foreslåede stk. 1, hvorefter
fabrikanten skal sikre, at radioudstyret er konstrueret i over-
ensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede be-
stemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf. Der følger
bl.a. heraf en forpligtelse for fabrikanten til at sikre, at deres
produktionsprocesser er indrettet på en sådan måde, at det
radioudstyr, som de fremstiller, er i overensstemmelse med
de væsentlige krav. Denne forpligtelse gælder også i dag for
fabrikanter i medfør af den gældende lovs § 6.
Det vil sige, at hvert enkelt stykke radioudstyr, som fabri-
kanten bringer i omsætning, skal være i overensstemmelse
med de på det pågældende tidspunkt gældende krav. Det vil
derfor være relevant for fabrikanter løbende at tage hensyn
til ændringer i radioudstyrets design eller konstruktion, lige-
som ændringer i harmoniserede standarder kan have betyd-
ning, navnlig hvor disse ændringer kan have indflydelse på,
om radioudstyret fortsat kan anses for at være i overens-
stemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i § 17
og regler fastsat i medfør heraf. Ændringerne kan f.eks. gøre
det nødvendigt for fabrikanten at gennemføre en ny vurde-
ring af overensstemmelsen med kravene i den foreslåede be-
stemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf og opdatere
sin EU-overensstemmelseserklæring eller at inddrage et be-
myndiget organ med henblik på at vurdere radioudstyrets
overensstemmelse.
Det er endvidere en forudsætning for, at fabrikanter må brin-
ge radioudstyr i omsætning, at det er konstrueret, så det kan
anvendes i mindst én EU-medlemsstat. Det vil sige, at en fa-
brikant må bringe radioudstyr i omsætning i hele EU, hvis
radioudstyret lovligt kan anvendes i én medlemsstat. Der
kan f.eks. være tale om, at den, der anvender radioudstyret,
skal have en tilladelse til at anvende de pågældende radio-
frekvenser, eller at radioudstyret kan anvendes uden en så-
dan tilladelse, hvis de tekniske rammer, der måtte være fast-
sat for anvendelsen, overholdes.
Inden fabrikanter bringer deres radioudstyr i omsætning,
skal de derfor i medfør af det foreslåede stk. 2 gennemføre
eller få gennemført en vurdering af radioudstyrets overens-
stemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler
fastsat i medfør heraf og udarbejde den tekniske dokumenta-
tion. Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskri-
velse, der gør det muligt at vurdere radioudstyrets overens-
stemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler
fastsat i medfør heraf på baggrund af oplysninger om radio-
udstyrets konstruktion, de helt eller delvist anvendte harmo-
niserede standarder eller andre løsninger, der er valgt til at
påvise denne overensstemmelse, og resultater af eventuelle
konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser samt prøv-
ningsrapporter.
Når vurderingen af overensstemmelsen er gennemført, skal
fabrikanter i medfør af det foreslåede stk. 3 udarbejde en
EU-overensstemmelseserklæring. En EU-overensstemmel-
seserklæring er en erklæring, hvorved en fabrikant på bag-
grund af vurderingen nævnt i den foreslåede bestemmelse i
stk. 2 står inde for, at radioudstyret er i overensstemmelse
med kravene i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler
fastsat i medfør heraf. Den tekniske dokumentation for ra-
dioudstyret og EU-overensstemmelseserklæringen skal fa-
brikanter som noget nyt opbevare i 10 år efter, at de har
bragt radioudstyret i omsætning. 10 års-perioden regnes fra
det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af produktmodellen
blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste radioudstyr i en pro-
duktionsserie.
Fabrikanter kan i medfør af det foreslåede stk. 4 vælge at la-
de en kopi af den fulde EU-overensstemmelseserklæring el-
ler en forenklet EU-overensstemmelseserklæring følge med
radioudstyret. Hvis en forenklet overensstemmelseserklæ-
ring vælges, skal den angive den internetadresse, hvor over-
ensstemmelseserklæringens fulde tekst kan findes.
48
I medfør af det foreslåede stk. 5 skal fabrikanter anbringe et
CE-mærke på radioudstyr, der er i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør
heraf, medmindre det ikke er muligt på grund af radioudsty-
rets beskaffenhed, og på radioudstyrets emballage, inden fa-
brikanten bringer radioudstyret i omsætning.
CE-mærket angiver, at radioudstyret opfylder kravene for at
blive bragt i omsætning. Det betyder, at fabrikanten har sik-
ret sig, at radioudstyret er i overensstemmelse med kravene i
den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør
heraf, eventuelt ved, at det er blevet vurderet af et bemyndi-
get organ udpeget i henhold til regler fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 31. CE-mærket skal anbringes
synligt og letlæseligt, og så det ikke kan slettes, på radioud-
styret eller dets mærkeplade, medmindre dette ikke er mu-
ligt på grund af radioudstyrets beskaffenhed. Det kan f.eks.
være, hvor radioudstyrets størrelse eller overflade ikke gør
det muligt at anbringe et CE-mærke herpå. CE-mærket skal
også anbringes på radioudstyrets emballage.
Energistyrelsen foreslås i medfør af stk. 6 bemyndiget til at
fastætte nærmere regler for, hvilke procedurer en fabrikant
skal gennemføre, og hvilken dokumentation en fabrikant
skal udarbejde til brug for vurderingen af radioudstyrets
overensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmel-
se i § 17 og regler fastsat i medfør heraf. De nævnte regler
vil gennemføre og blive fastsat inden for rammerne af radio-
udstyrsdirektivets kapitel III, som omhandler vurdering af
radioudstyrs overensstemmelse med kravene. De foreslåede
bestemmelser er en indholdsmæssig videreførelse af § 6, stk.
2, og § 13, stk. 5, i den gældende lov.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestem-
melse i nr. 1 bemyndiget til at fastsætte regler om, at radio-
udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede stan-
darder eller dele heraf, som dækker de væsentlige krav i den
foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør he-
raf, formodes at være i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav eller de dele heraf, som er omfattet af de pågælden-
de standarder. Disse regler vil gennemføre radioudstyrsdi-
rektivets artikel 16.
Harmoniserede standarder er en teknisk beskrivelse af, hvil-
ke tekniske krav et produkt skal overholde for at være i
overensstemmelse med kravene til produktets konstruktion,
vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan på mandat
fra Europa-Kommissionen med henblik på at gennemføre
EU-harmoniseringslovgivning, og hvis referencer er offent-
liggjort i EU-Tidende. At benytte en eller flere harmonisere-
de standarder, der dækker det pågældende radioudstyr, og
foretage de i den harmoniserede standard beskrevne prøv-
ninger og vurderinger, er således en mindre kompleks måde
for en fabrikant at vurdere, om radioudstyret er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav for radioudstyret. Det er
ikke obligatorisk for fabrikanter at anvende harmoniserede
standarder. Hvis radioudstyret overholder kravene i alle re-
levante harmoniserede standarder, som dækker alle relevan-
te forhold ved radioudstyret, giver det en umiddelbar formo-
dning for, at radioudstyret er i overensstemmelse med de
væsentlige krav eller de dele heraf, som standarderne dæk-
ker. Fabrikanten bærer dog stadig ansvaret for, at dette i
praksis også viser sig at være tilfældet.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i nr. 2 foreslås
Energistyrelsen bemyndiget til i medfør af radioudstyrsdi-
rektivets artikel 17 at fastsætte regler om, hvilke procedurer
en fabrikant skal gennemføre for at vurdere og påvise, at ra-
dioudstyr er i overensstemmelse med kravene i den foreslåe-
de bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf. Pro-
cedurerne fremgår af radioudstyrsdirektivets bilag II-IV.
Endvidere foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsæt-
te regler om, hvad teknisk dokumentation, jf. det foreslåede
stk. 2, skal indeholde. Disse regler vil gennemføre radioud-
styrsdirektivets artikel 21, stk. 1-3, og bilag V.
Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler
om, at fabrikanter af radioudstyr enten kan anvende proce-
duren intern produktionskontrol, jf. radioudstyrsdirektivets
bilag II, med undtagelse af de tilfælde, hvor fabrikanten til
vurdering af, om radioudstyret er i overensstemmelse med
de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 17, stk.
1, nr. 3, og regler fastsat i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 17, stk. 2, kun delvist eller ikke har anvendt har-
moniserede standarder, proceduren EU-typeafprøvning og
typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktions-
kontrol, jf. radioudstyrsdirektivets bilag III, eller overens-
stemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring, jf. radioud-
styrsdirektivets bilag IV.
Ved vurderingen af overensstemmelsen med kravene i den
foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør he-
raf skal fabrikanten tage hensyn til alle tilsigtede driftsfor-
hold og for så vidt angår det væsentlige krav i den foreslåe-
de bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1, skal fabrikanten også
tage hensyn til forhold, der med rimelighed kan forudses.
Hvis radioudstyret kan konfigureres på forskellige måder,
skal vurderingen af overensstemmelsen bekræfte, at radio-
udstyret er i overensstemmelse med kravene i den foreslåede
bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf i alle
mulige konfigurationer.
Ved proceduren intern produktionskontrol sikrer og erklærer
fabrikanten selv, at radioudstyret er i overensstemmelse med
kravene i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat
i medfør heraf efter at have vurderet og fundet, at radioud-
styret er i overensstemmelse med kravene. Fabrikanten skal
udarbejde teknisk dokumentation for radioudstyret, hvor der
gennemføres en vurdering af, om radioudstyret på baggrund
af dets tekniske karakteristika er i overensstemmelse med
kravene. Den tekniske dokumentation skal i relevant omfang
indeholde en generel beskrivelse af radioudstyret og kon-
struktions- og produktionstegninger med nødvendige beskri-
velser og forklaringer samt en liste over de harmoniserede
standarder, som helt eller delvist er blevet anvendt til at på-
vise radioudstyrets overensstemmelse med kravene. Derud-
over skal den i relevant omfang indeholde en kopi af EU-
overensstemmelseserklæringen, resultater af konstruktions-
49
beregninger og kontrolundersøgelser og prøvningsrapporter
samt en redegørelse for fabrikantens overholdelse af den
foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, hvorefter radioudsty-
ret skal kunne anvendes i mindst én EU-medlemsstat, uden
at gældende regler om anvendelse af radiofrekvenser over-
trædes, når fabrikanten bringer radioudstyret i omsætning.
Endelig skal den tekniske dokumentation i relevant omfang
indeholde en redegørelse for, hvorvidt oplysninger om even-
tuelle begrænsninger eller krav om tilladelse for at anvende
radioudstyret fremgår af emballagen til identifikation af de
EU-medlemsstater eller de geografiske områder i EU-med-
lemsstater, hvor sådanne begrænsninger eller krav findes, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5.
Energistyrelsen foreslås endvidere bemyndiget til at fastsæt-
te regler om, at fabrikanten ved proceduren EU-typeafprøv-
ning og typeoverensstemmelse på grundlag af intern pro-
duktionskontrol udarbejder teknisk dokumentation for radio-
udstyret, hvor der gennemføres en vurdering af, om radioud-
styret på baggrund af dets tekniske karakteristika er i over-
ensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i §
17 og regler fastsat i medfør heraf. Den tekniske dokumen-
tation skal i relevant omfang indeholde en fyldestgørende
analyse og vurdering af muligheden for, at radioudstyret kan
udgøre en risiko, jf. definitionen heraf i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, en beskrivelse af de
gældende væsentlige krav til radioudstyret, en generel be-
skrivelse af radioudstyret, herunder dets konstruktion, frem-
stilling og brug, konstruktions- og produktionstegninger
med nødvendige beskrivelser og forklaringer. Endvidere
skal den i relevant omfang indeholde en liste over de harmo-
niserede standarder, som helt eller delvist er blevet anvendt
til at påvise radioudstyrets overensstemmelse med kravene,
en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen og af EU-ty-
peafprøvningsattesten med bilag som leveret af det bemyn-
digede organ, jf. nedenfor, resultater af konstruktionsbereg-
ninger og kontrolundersøgelser og prøvningsrapporter samt
en redegørelse for fabrikantens overholdelse af den foreslåe-
de bestemmelse i § 18, stk. 1, hvorefter radioudstyret skal
kunne anvendes i mindst én EU-medlemsstat uden, at gæl-
dende regler om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes,
når fabrikanten bringer radioudstyret i omsætning. Endelig
skal den tekniske dokumentation i relevant omfang indehol-
de en redegørelse for, hvorvidt oplysninger om eventuelle
begrænsninger eller krav om tilladelse for at anvende radio-
udstyret fremgår af emballagen til identifikation af de EU-
medlemsstater eller de geografiske områder i EU-medlems-
stater, hvor sådanne begrænsninger eller krav findes, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5. Derudover anmoder
fabrikanten et bemyndiget organ, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 31, om at undersøge den tekniske konstruktion og
sikre og erklære, at konstruktionen er i overensstemmelse
med kravene ved at udstede en EU-typeafprøvningsattest.
Herefter sikrer fabrikanten i forbindelse med produktionen
selv, at radioudstyret er i overensstemmelse med typen be-
skrevet i EU-typeafprøvningsattesten og kravene i den fore-
slåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Ved proceduren overensstemmelse på grundlag af fuld kva-
litetssikring, som Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at
fastsætte regler om, anvender fabrikanten et fuldt kvalitets-
sikringssystem for at sikre overensstemmelse med kravene i
den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør
heraf. Fabrikanten udarbejder en teknisk dokumentation,
som i relevant omfang skal indeholde en generel beskrivelse
af radioudstyret, konstruktions- og produktionstegninger
med nødvendige beskrivelser og forklaringer samt en liste
over de harmoniserede standarder, som helt eller delvist er
blevet anvendt til at påvise radioudstyrets overensstemmelse
med kravene. Endvidere skal den i relevant omfang indehol-
de en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, resultater
af konstruktionsberegninger og kontrolundersøgelser og
prøvningsrapporter samt en redegørelse for fabrikantens
overholdelse af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1,
hvorefter radioudstyret skal kunne anvendes i mindst én EU-
medlemsstat uden, at gældende regler om anvendelse af ra-
diofrekvenser overtrædes, når fabrikanten bringer radioud-
styret i omsætning. Endelig skal den tekniske dokumentati-
on i relevant omfang indeholde en redegørelse for, hvorvidt
oplysninger om eventuelle begrænsninger eller krav om til-
ladelse for at anvende radioudstyret fremgår af emballagen
til identifikation af de EU-medlemsstater eller de geografi-
ske områder i EU-medlemsstater, hvor sådanne begrænsnin-
ger eller krav findes, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19,
stk. 5. Fabrikanten skal indgive en ansøgning til et bemyndi-
get organ, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31, der skal
vurdere, om kvalitetsstyringssystemet, som fabrikanten har
anvendt, sikrer, at radioudstyret er i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler udstedt i med-
før heraf. Det bemyndigede organ fører efter godkendelse af
fabrikantens kvalitetsstyringssystem kontrol med, om fabri-
kanten opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte
kvalitetsstyringssystem.
Energistyrelsen foreslås i medfør af den foreslåede bestem-
melse i nr. 3 bemyndiget til at fastsætte regler om indholdet
af den EU-overensstemmelseserklæring og en forenklet
overensstemmelseserklæring, som fabrikanten skal udarbej-
de og lade medfølge radioudstyret, når fabrikanten bringer
radioudstyret i omsætning, og hvorved fabrikanten indestår
for, at radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav i § 17 og regler fastsat i medfør heraf, jf. det foreslå-
ede stk. 4. Energistyrelsen vil fastsætte regler om indholdet
af erklæringen, der følger den model for affattelse af EU-
overensstemmelseserklæringen, som fremgår af radioud-
styrsdirektivets bilag VI. Det fremgår heraf, at erklæringen
skal indeholde oplysning om, hvilken EU-harmoniserings-
lovgivning, som radioudstyret erklæres i overensstemmelse
med, en beskrivelse af det pågældende radioudstyr identifi-
ceret ved et produkt-, type-, parti- eller serienummer samt
eventuel billeddokumentation, navn og adresse på fabrikan-
ten eller dennes bemyndigede repræsentant, henvisninger til
anvendte harmoniserede standarder eller andre tekniske spe-
cifikationer ved vurderingen af overensstemmelse, et be-
myndiget organ, hvis det har været inddraget i forbindelse
med vurderingen samt angivelse af navn, stilling og under-
50
skrift af en person, som kan handle på vegne af fabrikanten,
og det pågældende tidspunkt og sted for udstedelsen af er-
klæringen. Endvidere vil der blive fastsat regler om udform-
ningen af en forenklet EU-overensstemmelseserklæring,
som fabrikanten i stedet kan vælge at lade medfølge radio-
udstyret. En forenklet erklæring skal indeholde oplysning
om, at fabrikanten erklærer overensstemmelse med radioud-
styrsdirektivet for den pågældende type af radioudstyr, og at
den fulde EU-overensstemmelseserklæring kan findes på en
internetadresse, som angives.
Endelig foreslås Energistyrelsen i medfør af den foreslåede
bestemmelse i nr. 4 bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler om mærkningen af radioudstyret. Det fremgår af det
foreslåede stk. 5, at fabrikanten skal anbringe et CE-mærke
på radioudstyr, som i overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf, inden
fabrikanten bringer radioudstyret i omsætning. Reglerne vil
blive fastsat i overensstemmelse med artikel 30 om generel-
le principper for CE-mærkning i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kra-
vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 339/93, jf. radioudstyrsdirektivets arti-
kel 19 og artikel 20. Det følger af disse bestemmelser, at fa-
brikanten ved at påsætte CE-mærke tager det fulde ansvar
for, at radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat
i medfør heraf, at der ikke må anbringes andre mærker, tegn
eller angivelser, som kan virke vildledende i forhold til CE-
mærkets form eller betydning, at CE-mærket kan være lave-
re end 5 mm, forudsat det er synligt og læseligt, og at CE-
mærket skal anbringes synligt, letlæseligt og således, at det
ikke kan slettes, på radioudstyret eller mærkepladen. Hvis
dette ikke er muligt på grund af radioudstyrets beskaffen-
hed, skal mærket anbringes på emballagen og de ledsagende
dokumenter. Endvidere skal det bemyndigede organ eller fa-
brikanten eller den bemyndigede repræsentant efter det be-
myndigede organs anvisninger anbringe identifikationsnum-
meret på det bemyndigede organ efter CE-mærket, hvis
overensstemmelsesvurderingsproceduren i radioudstyrsdi-
rektivets bilag IV er blevet anvendt til at påvise radioudsty-
rets overensstemmelse med de væsentlige krav.
I medfør af det foreslåede stk. 7 bemyndiges Energistyrelsen
til at fastsætte regler for fabrikanters pligt til at registrere ra-
dioudstyr i visse kategorier. Energistyrelsen vil fastsætte
disse regler, når Europa-Kommissionen gennem afgørelser
har fastlagt de nærmere rammer for driften af et centralt re-
gister, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed, og for
fabrikanters registrering heri. Reglerne vil gennemføre ra-
dioudstyrsdirektivets artikel 5.
Det fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 5, at fabrikan-
ter fra den 12. juni 2018 skal registrere radioudstyr, inden de
bringer det i omsætning, hvis det er omfattet af en kategori
af radioudstyr, som Europa-Kommissionen har udpeget,
hvor radioudstyret har vist sig at have en lav grad af over-
ensstemmelse med de væsentlige krav. Europa-Kommissio-
nen træffer på baggrund af oplysninger fra EU-medlemssta-
terne om deres markedsovervågningsaktiviteter og de er-
hvervsdrivendes overholdelse af reglerne samt en vurdering
af risikoen for manglende overholdelse af de væsentlige
krav afgørelse om, hvilke kategorier af radioudstyr der skal
udpeges. Europa-Kommissionen træffer også afgørelse om,
hvilke elementer af den tekniske dokumentation, fabrikanter
skal stille til rådighed i forbindelse med registreringen af ra-
dioudstyr.
Formålet med bestemmelsen er ifølge betragtning 20 til ra-
dioudstyrsdirektivet at forbedre effektiviteten af EU-med-
lemsstaternes markedsovervågning, idet de på baggrund af
oplysningerne i registeret kan føre et mere målrettet tilsyn
med radioudstyr, som der er en større grad af sandsynlighed
for ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Det-
te skal bidrage til et samlet højere niveau for overholdelsen
af reglerne. Det fremgår videre, at da registreringspligten
udgør en byrde for erhvervsdrivende, skal pligten til at regi-
strere radioudstyr kun indføres for kategorier af udstyr, hvor
der ikke er konstateret et højt niveau for overholdelse af reg-
lerne.
Til § 19
Ifølge § 3, nr. 5, i den gældende bekendtgørelse om radio-
og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold skal fa-
brikanten ved markedsføring af radioudstyr sikre, at radio-
udstyret er ledsaget af en brugsanvisning og øvrige nødven-
dige oplysninger. Efter bekendtgørelsens bilag 2 omfatter
disse oplysninger fabrikanten eller den ansvarlige for mar-
kedsføringens navn og adresse, radioudstyrets type, parti-
eller serienummer eller andre oplysninger, der gør det mu-
ligt at identificere radioudstyret, oplysninger på emballagen
og i brugsanvisningen om, til hvilken anvendelse radioud-
styret er bestemt, og hvor radioudstyret er bestemt til at bli-
ve anvendt, herunder om der er eventuelle geografiske be-
grænsninger, og om der er krav om tilladelse til frekvensan-
vendelse for at anvende radioudstyret.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 fastsætter de krav, som
fabrikanter af radioudstyr skal overholde, men som ikke
umiddelbart relaterer sig til radioudstyrets overensstemmel-
se med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i §
17 og regler fastsat i medfør heraf. De krav, der stilles til fa-
brikanter i den forbindelse, fremgår af den foreslåede be-
stemmelse i § 18 og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 10, stk. 6-8 delvist og stk. 10, om fabrikan-
ters forpligtelser.
I medfør af det foreslåede stk. 1 skal fabrikanter sikre, at fa-
brikanternes navn og registrerede firmanavn eller registrere-
de varemærke samt en postadresse, hvor de kan kontaktes,
fremgår af radioudstyret. Disse oplysninger skal fremgå af
emballagen eller et ledsagende dokument, hvis det ikke er
muligt at forsyne radioudstyret med oplysningerne på grund
51
af dets beskaffenhed, f.eks. størrelse eller art. Fabrikanternes
kontaktoplysninger skal angives på et sprog, der er letfor-
ståeligt for brugerne og Energistyrelsen. Det vil bl.a. sige, at
kontaktoplysningerne på radioudstyr, der bringes i omsæt-
ning i Danmark, skal angives på et sprog, som benytter la-
tinske bogstaver.
I medfør af det foreslåede stk. 2 skal fabrikanter sikre, at der
af radioudstyret fremgår et type-, parti- eller serienummer
eller lignende, som kan identificere radioudstyret. Disse op-
lysninger skal fremgå af emballagen eller et ledsagende do-
kument, hvis det ikke er muligt at forsyne radioudstyret med
oplysningerne på grund af dets beskaffenhed, f.eks. størrelse
eller art.
I medfør af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal fabrikanter sik-
re, at der med radioudstyret følger en klar og forståelig
brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog, der er
letforståeligt. Radioudstyr er relativt komplekse produkter at
anvende for brugere uden særlige forkundskaber. Derfor
skal brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen være
skriftlig og affattet på et sprog, der er letforståeligt. Et
sprog, der er letforståeligt, vil som udgangspunkt være
dansk, men kan f.eks. også være en sammenskrivning af
dansk og norsk.
Brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen skal i medfør
af det foreslåede 2. pkt. indeholde de nødvendige oplysnin-
ger for at samle, installere, anvende, opbevare og vedlige-
holde radioudstyret sikkert. De nødvendige oplysninger er
de oplysninger, der skal til for, at en almindelig bruger kan
betjene og vedligeholde radioudstyret, så det kan anvendes
efter hensigten. Oplysningerne skal endvidere, hvis det er
relevant for det pågældende radioudstyr, omfatte en beskri-
velse af tilbehør og komponenter, herunder programmel som
gør det muligt for radioudstyret at fungere som tilsigtet.
Brugere skal på baggrund af brugsanvisningen kunne anven-
de radioudstyret uden at have behov for yderligere oplysnin-
ger.
Hvis radioudstyret tilsigtet udsender radiofrekvenser, skal
der endvidere som noget nyt i medfør af det foreslåede stk. 4
i brugsanvisningen indgå oplysninger om de frekvensbånd,
radioudstyret anvender, og den maksimale effekt, som der
sendes med.
I medfør af det foreslåede stk. 5 skal der af emballagen
fremgå oplysninger om EU-medlemsstater eller områder i
EU-medlemsstater, hvor der f.eks. måtte være begrænsnin-
ger for at anvende radioudstyret eller krav om tilladelse for
at anvende de pågældende radiofrekvenser med radioudsty-
ret. Disse oplysninger skal uddybes i brugsanvisningen.
I medfør af det foreslåede stk. 6 foreslås Energistyrelsen be-
myndiget til at fastsætte regler om, hvordan de i den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 5, nævnte oplysninger om eventuelle
begrænsninger eller krav om tilladelse for at anvende radio-
udstyr skal angives på emballagen. I den forbindelse skal
EU-medlemsstater eller de geografiske områder i EU-med-
lemsstater, hvor sådanne begrænsninger eller krav findes,
identificeres, og oplysningerne skal uddybes i brugsanvis-
ningen. Sådanne regler vil blive fastsat, hvis Europa-Kom-
missionen i medfør af radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk.
10, træffer afgørelse om, hvorledes disse oplysninger nær-
mere skal angives.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører fabrikantens
forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt radioudstyr i
omsætning. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radio-
udstyrsdirektivets artikel 11 og bemyndiger Energistyrelsen
til at udstede regler, der gennemfører radioudstyrsdirektivets
artikel 10, stk. 5, 2. afsnit.
Hvis fabrikanten efter at have bragt radioudstyr i omsætning
finder eller har grund til at tro, at radioudstyret ikke er i
overensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmel-
se i § 18 og regler fastsat i medfør heraf og § 19, som relate-
rer sig til radioudstyrets konstruktion eller oplysninger, som
skal følge med radioudstyret, skal fabrikanten i medfør af
det foreslåede stk. 1 straks iværksætte foranstaltninger, der
kan bringe radioudstyret i overensstemmelse med kravene.
Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bringe
radioudstyret i overensstemmelse med kravene, skal fabri-
kanten trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde
det tilbage alt efter, hvad der vil være den nødvendige og til-
strækkelige foranstaltning i forhold til at sikre, at der ikke på
markedet findes radioudstyr, som ikke er i overensstemmel-
se med de nævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor radioudstyr,
som en fabrikant har gjort tilgængeligt på markedet, udgør
en risiko. I disse tilfælde skal fabrikanten straks underrette
Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysnin-
ger om de foranstaltninger, som fabrikanten måtte have
iværksat for at fjerne den risiko, som radioudstyret udgør,
og resultaterne heraf. Efter den foreslåede bestemmelses
ordlyd indtræder pligten for fabrikanten i de tilfælde, hvor
fabrikanten har gjort radioudstyr tilgængeligt på markedet.
Det vil sige, at en fabrikant både skal underrette Energisty-
relsen, hvis fabrikanten har bragt radioudstyret i omsætning
i Danmark, hvilket vil sige den første tilgængeliggørelse af
radioudstyret på EU-markedet, og hvis fabrikanten har gjort
radioudstyret tilgængeligt på markedet i Danmark, hvilket
vil sige, at fabrikanten på et tidspunkt inden tilgængeliggø-
relsen på markedet af radioudstyret i Danmark har bragt ra-
dioudstyret i omsætning i et andet EU-medlemsland.
Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, en risiko, hvis det ikke
sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og
husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har et tilstrække-
ligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, eller ikke an-
vender radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable
forstyrrelser undgås, eller understøtter en effektiv anvendel-
52
se af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod
uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse.
I medfør af det foreslåede stk. 3 bemyndiges Energistyrelsen
til at fastsætte regler om, at fabrikanter for at beskytte bru-
gernes sundhed og sikkerhed skal foretage stikprøvekontrol
af radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på markedet, under-
søge radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med § 17
og regler fastsat i medfør heraf eller er blevet kaldt tilbage,
og føre et register over klager over radioudstyr samt holde
distributørerne orienteret om aktiviteterne. Det er hensigten i
medfør af bemyndigelsen at fastsætte regler, der gennemfø-
rer radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 5, 2. afsnit.
Energistyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at fa-
brikanter, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt på bag-
grund af en risikovurdering af radioudstyret, fordi radioud-
styret kan udgøre en fare for brugernes sundhed og sikker-
hed, skal foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, som er
gjort tilgængeligt på markedet, og undersøge radioudstyr,
der ikke er i overensstemmelse med kravene eller er blevet
tilbagekaldt. Endvidere skal fabrikanter i disse situationer,
hvis de vurderer, at det er relevant, føre et register over kla-
ger over det pågældende radioudstyr og holde distributører
orienteret, når de udfører en sådan overvågning af specifikt
radioudstyr. Det kan f.eks. være relevant, hvor der på bag-
grund af nye oplysninger om radioudstyret eller dets anven-
delse kan være en risiko for, at brugernes sundhed og sik-
kerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet, selvom radioudstyret
overholdt de væsentlige krav på det tidspunkt, hvor det blev
bragt i omsætning.
Stikprøvekontrol og etablering af et register over klager er
eksempler på redskaber, som fabrikanter kan benytte, når de
skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved radio-
udstyr. Udtagning af stikprøver kan medvirke til løbende at
give fabrikanter et indtryk af sikkerheden ved deres radioud-
styr. Stikprøvekontroller vil dermed være med til at give fa-
brikanterne øget viden og skabe grundlaget for, at der kan
konstrueres radioudstyr, der i højere grad vil beskytte sund-
hed og sikkerhed for brugere og husdyr samt beskytte ejen-
dom, jf. de væsentlige krav til radioudstyr i den foreslåede
bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf. Behand-
ling af klager og eventuel etablering af et klageregister er
metoder for fabrikanter til at indsamle relevant viden til
gavn for fremtidig fremstilling af radioudstyr. Derved kan
fabrikanter også skabe det bedste grundlag for at kunne gri-
be ind, hvis de konstaterer, at radioudstyret ikke er i over-
ensstemmelse med kravene.
Et klageregister kan være et register, som alene indeholder
oplysninger om og beskriver udviklingen i de risici, der er
ved det konkrete radioudstyr. Der er således ikke behov for
oplysninger om brugerne af radioudstyret. Hvis fabrikanter
registrerer personlige data, skal de være opmærksomme på,
at den til enhver tid gældende lovgivning om registrering af
personoplysninger overholdes.
Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, bl.a. en risiko, hvis det
ikke sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for perso-
ner og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, jf. herved det
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1,
nr. 1.
Til § 21
Den foreslåede bestemmelse om en bemyndiget repræsen-
tant for fabrikanten er ny og gennemfører radioudstyrsdirek-
tivets artikel 11. I bilag 2, pkt. 2, og bilag 11, litra c, i den
gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, forudsættes det, at en fabrikant
kan anvende en bemyndiget repræsentant ved, at oplysnin-
ger om den bemyndigede repræsentants navn og adresse i
givet fald skal ledsage radioudstyret og fremgå af fabrikan-
tens overensstemmelseserklæring, men forhold vedrørende
den bemyndigede repræsentant er ikke specifikt reguleret.
Uanset om en fabrikant er etableret i eller uden for EU, kan
fabrikanten i medfør af det foreslåede stk. 1 udpege en be-
myndiget repræsentant til at repræsentere sig og handle på
sine vegne. Udpegningen af den bemyndigede repræsentant
skal ske ved en skriftlig fuldmagt for at skabe klarhed over
bemyndigelsens indhold og dens omfang.
De opgaver, som kan udføres af en bemyndiget repræsen-
tant, er af administrativ karakter, og det fremgår derfor af
det foreslåede stk. 2, at bemyndigede repræsentanter ikke
kan sikre, at radioudstyr er konstrueret i overensstemmelse
med de væsentlige krav i § 17 og regler fastsat i medfør he-
raf, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, eller udar-
bejde den tekniske dokumentation, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 18, stk. 2. Eksempler på administrative opga-
ver, som en bemyndiget repræsentant kan udføre, er at udar-
bejde EU-overensstemmelseserklæringen og at påsætte CE-
mærke.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, nr. 1, at fabrikantens
bemyndigelse af repræsentanten som minimum skal sætte
repræsentanten i stand til at opbevare EU-overensstemmel-
seserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år efter,
at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, så dokumenter-
ne står til rådighed for Energistyrelsen. 10 års-perioden reg-
nes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af produkt-
modellen blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste radioud-
styr i en produktionsserie.
Derudover skal repræsentanten i medfør af det foreslåede
nr. 2 være i stand til efter anmodning at give Energistyrelsen
alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for
at påvise radioudstyrets overensstemmelse med kravene for
fabrikanten, som følger af den foreslåede bestemmelse i §
18 og regler fastsat i medfør heraf og § 19.
Endelig skal repræsentanten i medfør af det foreslåede nr. 3
på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen
53
om foranstaltninger, der træffes for at fjerne en risiko, som
radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsen-
tants bemyndigelse, udgør. Radioudstyr udgør ifølge defini-
tionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra
b, en risiko, hvis det ikke sikrer beskyttelsen af sundhed og
sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelsen af ejen-
dom, ikke har et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk
kompatibilitet, eller ikke anvender radiofrekvenser på en ef-
fektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, eller un-
derstøtter en effektiv anvendelse af radiofrekvenser ved, at
radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra
anden frekvensanvendelse.
En bemyndiget repræsentant kan samtidig være importør el-
ler distributør af radioudstyr, som er omfattet af repræsen-
tantens bemyndigelse. I sådanne tilfælde skal den bemyndi-
gede repræsentant også overholde forpligtelserne for hen-
holdsvis en importør i de foreslåede bestemmelser i §§ 22
og 23 eller en distributør i de foreslåede bestemmelser i §§
24 og 25.
Til § 22
I den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen om andre erhvervsdrivende i forsynings-
kæden end fabrikanten, som stiller bl.a. radioudstyr til rådig-
hed mod betaling eller gratis med henblik på distribution el-
ler forbrug, jf. definitionen af markedsføring i den gældende
lovs § 2 e. Baggrunden for, at betegnelsen den ansvarlige for
markedsføringen i dette lovforslag ændres til importør, er, at
referencebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer
for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret systematik, der
skelner mellem fabrikanter, importører og distributører. Der-
med bliver forpligtelserne for disse erhvervsdrivende mere
klare og det muliggør en yderligere graduering i deres an-
svar i forhold til produkterne.
Det følger af § 6 i den gældende lov, at den ansvarlige for
markedsføringen af radioudstyr skal sikre, at der for radio-
udstyret medfølger en erklæring om, at det er i overensstem-
melse med de væsentlige krav i lovens § 5, at der medfølger
oplysninger om, til hvilken brug radioudstyret er bestemt,
herunder hvor det må tages i brug, samt at radioudstyret,
dets emballage og medfølgende dokumenter er forsynet med
CE-mærke og eventuel anden mærkning. Det følger endvi-
dere af § 3 i den gældende bekendtgørelse om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at den ansvar-
lige for markedsføringen af radioudstyr skal sikre, at der er
foretaget en vurdering af radioudstyrets overensstemmelse
med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, at vurde-
ringen er dokumenteret i den tekniske dokumentation, at der
er udarbejdet en erklæring om radioudstyrets overensstem-
melse med de væsentlige krav, at radioudstyret, dets embal-
lage og medfølgende dokumenter er forsynet med CE-mær-
ke og eventuel anden mærkning, samt at der medfølger
brugsanvisning og øvrige nødvendige oplysninger.
En importør er enhver fysisk eller juridisk person, der er
etableret i EU, og som bringer et apparat eller radioudstyr
fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, jf. definitio-
nen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 13. Impor-
tøren har en særlig rolle som den første erhvervsdrivende i
forsyningskæden, der er etableret i EU, i forhold til at skal
sikre, at det radioudstyr, de bringer i omsætning på marke-
det, opfylder de gældende krav, og at de ikke bringer radio-
udstyr i omsætning, som udgør en risiko eller ikke opfylder
kravene i øvrigt, jf. betragtning 32 i radioudstyrsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 fastsætter de krav, som
importører af radioudstyr skal overholde, inden de bringer
radioudstyr i omsætning på EU-markedet. Kravene relaterer
sig bl.a. til radioudstyrets overensstemmelse med de væsent-
lige krav i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fast-
sat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 12, stk. 1-5 og 8.
Importøren må efter det foreslåede stk. 1 ikke bringe radio-
udstyr i omsætning, før det er blevet bragt i overensstem-
melse med de væsentlige krav i § 17 og regler fastsat i med-
før heraf, hvis importøren finder eller har grund til at tro, at
radioudstyret ikke er i overensstemmelse med § 17 og regler
fastsat i medfør heraf. Hvis importøren er i tvivl om, hvor-
vidt radioudstyret er i overensstemmelse med § 17 og regler
fastsat i medfør heraf, skal importøren undlade at bringe ra-
dioudstyret i omsætning og eventuelt kontakte fabrikanten
for at få afklaret spørgsmålet. Dette understreger, at impor-
tøren ud over fabrikanten spiller en nøglerolle i forhold til at
sikre radioudstyrets overensstemmelse med kravene, før det
bringes i omsætning.
Importører skal, inden de bringer radioudstyr i omsætning, i
medfør af det foreslåede stk. 2 sikre, at radioudstyret kan an-
vendes i mindst én EU-medlemsstat, uden at gældende reg-
ler om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes, at fabri-
kanten har vurderet, at radioudstyret er i overensstemmelse
med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 17
og regler fastsat i medfør heraf, og at fabrikanten har udar-
bejdet teknisk dokumentation, jf. den foreslåede bestemmel-
se i § 18, stk. 2. Importører skal endvidere sikre sig, at ra-
dioudstyret ledsages af en komplet EU-overensstemmelses-
erklæring eller en forenklet overensstemmelseserklæring,
som er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, nr. 3, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 18, stk. 4, og at fabrikanten har an-
bragt et CE-mærke på radioudstyret og emballagen, som er i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i § 18, stk. 6, nr. 4, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 18, stk. 5.
54
Endvidere skal importøren sikre sig, at fabrikanten har op-
fyldt kravene i de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 1-5,
og regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6.
Importøren skal således sikre, at fabrikantens navn og regi-
strerede firmanavn eller registrerede varemærke samt post-
adresse fremgår af radioudstyret, hvilket er nyt i forhold til
de gældende regler, at fabrikanten har angivet et type-, parti-
eller serienummer på radioudstyret eller en anden form for
angivelse, som kan identificere radioudstyret og at der føl-
ger en klar og forståelig brugsanvisning og sikkerhedsinfor-
mation på et sprog, der er letforståeligt, med radioudstyret.
Radioudstyr er relativt komplekse produkter at anvende for
brugere uden særlige forkundskaber. Derfor skal brugsan-
visningen og sikkerhedsinformationen være skriftlig og af-
fattet på et sprog, der er letforståeligt. Et sprog, der er letfor-
ståeligt, vil som udgangspunkt være dansk, men kan f.eks.
også være en sammenskrivning af dansk og norsk.
Brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen skal indehol-
de de nødvendige oplysninger for at samle, installere, an-
vende, opbevare og vedligeholde radioudstyret sikkert. De
nødvendige oplysninger er de oplysninger, der skal til for, at
en almindelig bruger kan betjene og vedligeholde radioud-
styret, så det kan anvendes efter hensigten. Oplysningerne
skal endvidere, hvis det er relevant for det pågældende ra-
dioudstyr, omfatte en beskrivelse af tilbehør og komponen-
ter, herunder programmel, som gør det muligt for radioud-
styret at fungere som tilsigtet. Brugere skal på baggrund af
brugsanvisningen kunne anvende radioudstyret uden at have
behov for yderligere oplysninger.
Importører skal som noget nyt i forhold til de gældende reg-
ler sikre, at der følger oplysninger om anvendte frekvens-
bånd og den maksimale sendeeffekt med i brugsanvisnin-
gen, hvis radioudstyret tilsigtet udsender radiofrekvenser.
Importører skal endvidere sikre, at der af emballagen og af
brugsanvisningen fremgår oplysninger, som identificerer de
EU-medlemsstater eller de geografiske områder i EU-med-
lemsstater, hvor der er begrænsninger for at anvende radio-
udstyret eller stilles krav om tilladelse til at anvende radio-
frekvenser for at anvende radioudstyret, samt at disse oplys-
ninger er angivet i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 6.
Importørens navn og registrerede firmanavn eller registrere-
de varemærke samt postadresse, hvor importøren kan kon-
taktes, skal som noget nyt i medfør af det foreslåede stk. 3
fremgå af radioudstyret, eller, hvis dette ikke er muligt,
f.eks. på grund af radioudstyrets størrelse, af emballagen el-
ler af et ledsagende dokument. Kontaktoplysningerne skal
angives på et sprog, der er letforståeligt for brugerne og
Energistyrelsen. Det vil bl.a. sige, at kontaktoplysningerne
på radioudstyr, der bringes i omsætning i Danmark, skal an-
gives på et sprog, som benytter latinske bogstaver.
Importører skal som noget nyt i medfør af det foreslåede stk.
4 i 10 år efter, at de har bragt radioudstyr i omsætning, op-
bevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen og
f.eks. gennem kontrakten med fabrikanten sikre, at den tek-
niske dokumentation efter anmodning kan stilles til rådighed
for Energistyrelsen i 10 år efter, at de har bragt radioudstyret
i omsætning. 10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor
det sidste eksemplar af produktmodellen blev bragt i omsæt-
ning, f.eks. det sidste radioudstyr i en produktionsserie.
Det er således ikke et krav, at importøren er i besiddelse af
den tekniske dokumentation. Fabrikanten kan anse doku-
mentationen som forretningshemmeligheder eller forret-
ningsfølsomme oplysninger. Men hvor importøren ikke selv
er i besiddelse af den tekniske dokumentation, skal denne
sikre, at fabrikanten stiller den tekniske dokumentation til
rådighed for importøren til brug for fremsendelse til Energi-
styrelsen, eller at fabrikanten stiller dokumentationen til rå-
dighed direkte for styrelsen. Det kan i nogle tilfælde være
tilstrækkeligt at stille de dele af den tekniske dokumentation
til rådighed, som er nødvendige i forbindelse med en under-
søgelse af manglende overholdelse af bestemte regler, eller i
forhold til at godtgøre, at en eventuel manglende overhol-
delse af bestemte regler er afhjulpet.
Importøren skal i medfør af det foreslåede stk. 5 sikre, at
dennes opbevaring og transport af radioudstyr, som den på-
gældende har ansvaret for, ikke bringer dets overensstem-
melse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf, i fare. Der kan
f.eks. være tale om at sikre, at radioudstyret ikke udsættes
for fugt, eller at det transporteres under de foreskrevne tem-
peraturforhold. Den foreslåede bestemmelse er ny. Men idet
importører ikke i medfør af den gældende lov må bringe ra-
dioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, i omsætning, er det allerede i dag en forudsætning,
at importørerne sikrer, at radioudstyret forbliver i overens-
stemmelse med de væsentlige krav, mens det er i deres vare-
tægt eller under transport på deres ansvar.
I medfør af det foreslåede stk. 6 skal en importør, hvis radio-
udstyr udgør en risiko, underrette fabrikanten og Energisty-
relsen om det. Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, en risiko,
hvis det ikke sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for
personer og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har
et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet,
eller ikke anvender radiofrekvenser på en effektiv måde, så
uacceptable forstyrrelser undgås, eller understøtter en effek-
tiv anvendelse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er be-
skyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensan-
vendelse.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører importørens
forpligtelser i tiden efter, at denne har bragt radioudstyr i
omsætning. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radio-
udstyrsdirektivets artikel 12, stk. 7 og 9, 2. pkt., og bemyn-
55
diger Energistyrelsen til at udstede regler, der gennemfører
artikel 12, stk. 6.
Hvis importøren efter at have bragt radioudstyr i omsætning
finder eller har grund til at tro, at radioudstyret ikke er i
overensstemmelse med kravene i de foreslåede bestemmel-
ser i § 22, stk. 1-3, som relaterer sig til radioudstyrets kon-
struktion eller oplysninger, som skal følge med radioudsty-
ret, skal importøren i medfør af det foreslåede stk. 1 straks
iværksætte foranstaltninger, der kan bringe radioudstyret i
overensstemmelse med kravene. Hvis disse foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at bringe radioudstyret i overens-
stemmelse med kravene, skal importøren trække radioudsty-
ret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad
der vil være den nødvendige og tilstrækkelige foranstaltning
i forhold til at sikre, at der ikke på markedet findes radioud-
styr, som ikke er i overensstemmelse med de nævnte be-
stemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor radioudstyr,
som en importør har gjort tilgængeligt på markedet, udgør
en risiko. I disse tilfælde skal importøren straks underrette
Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysnin-
ger om de foranstaltninger, som fabrikanten måtte have
iværksat for at fjerne den risiko, som radioudstyret udgør.
Efter den foreslåede bestemmelses ordlyd indtræder pligten
for importøren i de tilfælde, hvor importøren har gjort radio-
udstyr tilgængeligt på markedet. Det vil sige, at en importør
både skal underrette Energistyrelsen, hvis importøren har
bragt radioudstyret i omsætning i Danmark, hvilket vil sige
den første tilgængeliggørelse af radioudstyret på EU-marke-
det, og hvis importøren har gjort radioudstyret tilgængeligt
på markedet i Danmark, hvilket vil sige, at importøren på et
tidspunkt inden tilgængeliggørelsen på markedet af radioud-
styret i Danmark har bragt radioudstyret i omsætning i et an-
det EU-medlemsland.
Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, en risiko, hvis det ikke
sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og
husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har et tilstrække-
ligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, eller ikke an-
vender radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable
forstyrrelser undgås, eller understøtter en effektiv anvendel-
se af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod
uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse.
I medfør af det foreslåede stk. 3 bemyndiges Energistyrelsen
til at fastsætte regler om, at importører for at beskytte bru-
gernes sundhed og sikkerhed skal foretage stikprøvekontrol
af radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på markedet, under-
søge radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med § 17
og regler fastsat i medfør heraf eller er blevet kaldt tilbage,
og føre et register over klager over radioudstyr samt holde
distributørerne orienteret om aktiviteterne. Det er hensigten i
medfør af bemyndigelsen at fastsætte regler, der gennemfø-
rer radioudstyrsdirektivets artikel 12, stk. 6.
Energistyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at im-
portører, når de vurderer, at det er hensigtsmæssigt på bag-
grund af en risikovurdering af radioudstyret, fordi radioud-
styret kan udgøre en fare for brugernes sundhed og sikker-
hed, skal foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, som er
gjort tilgængeligt på markedet. De skal i den forbindelse un-
dersøge radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med
kravene eller er blevet tilbagekaldt. Endvidere skal importø-
rer i disse situationer, hvis de vurderer, at det er relevant, fø-
re et register over klager over det pågældende radioudstyr
og holde distributører orienteret, når de udfører en sådan
overvågning af specifikt radioudstyr. Det kan f.eks. være re-
levant, hvor der på baggrund af nye oplysninger om radio-
udstyret eller dets anvendelse kan være en risiko for, at bru-
gernes sundhed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet,
selvom radioudstyret overholdt de væsentlige krav på det
tidspunkt, hvor det blev bragt i omsætning.
Stikprøvekontrol og etablering af et register over klager er
eksempler på redskaber, som importører kan benytte, når de
skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved radio-
udstyr. Udtagning af stikprøver kan medvirke til løbende at
give importører et indtryk af sikkerheden ved deres radioud-
styr. Behandling af klager og eventuelt etablering af et kla-
geregister er metoder for importører til at indsamle relevant
viden. Derved kan importører skabe det bedste grundlag for
at kunne gribe ind, hvis de konstaterer, at radioudstyret ikke
er i overensstemmelse med kravene.
Et klageregister kan være et register, som alene indeholder
oplysninger om og beskriver udviklingen i de risici, der er
ved det konkrete radioudstyr. Der er således ikke behov for
oplysninger om brugerne af radioudstyret. Hvis importører
registrerer personlige data, skal de være opmærksomme på,
at den til enhver tid gældende lovgivning om registrering af
personoplysninger overholdes.
Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, bl.a. en risiko, hvis det
ikke sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for perso-
ner og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, jf. herved det
væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1,
nr. 1.
Til § 24
I den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold anvendes begrebet den ansvarlige for
markedsføringen om andre erhvervsdrivende i forsynings-
kæden end fabrikanten, som stiller bl.a. radioudstyr til rådig-
hed mod betaling eller gratis med henblik på distribution el-
ler forbrug, jf. definitionen af markedsføring i den gældende
lovs § 2 e. Baggrunden for, at betegnelsen den ansvarlige for
markedsføringen i dette lovforslag ændres til distributør, er,
at referencebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles
rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af
Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret systema-
56
tik, der skelner mellem fabrikanter, importører og distributø-
rer. Dermed bliver forpligtelserne for disse erhvervsdriven-
de mere klare, og det muliggør en yderligere graduering i
deres ansvar i forhold til produkterne.
Det følger af § 6 i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold, at den ansvarlige
for markedsføringen af radioudstyr skal sikre, at der for ra-
dioudstyret medfølger en erklæring om, at det er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5, at der med-
følger oplysninger om, til hvilken brug radioudstyret er be-
stemt, herunder hvor det må tages i brug, samt at radioudsty-
ret, dets emballage og medfølgende dokumenter er forsynet
med CE-mærke og eventuel anden mærkning. Det følger
endvidere af § 3 i den gældende bekendtgørelse om radio-
og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at den
ansvarlige for markedsføringen af radioudstyr skal sikre, at
der er foretaget en vurdering af radioudstyrets overensstem-
melse med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, at
vurderingen er dokumenteret i den tekniske dokumentation,
at der er udarbejdet en erklæring om radioudstyrets overens-
stemmelse med de væsentlige krav, at radioudstyret, dets
emballage og medfølgende dokumenter er forsynet med CE-
mærke og eventuel anden mærkning, samt at der medfølger
brugsanvisning og øvrige nødvendige oplysninger.
En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsy-
ningskæden ud over fabrikanten og importøren, som gør ra-
dioudstyr tilgængeligt på markedet, jf. definitionen i den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5. En distributør gør
radioudstyr, som er bragt i omsætning af en fabrikant eller
en importør, eller som er gjort tilgængeligt på markedet af
en anden distributør, tilgængeligt på markedet for en anden
distributør eller en bruger.
En erhvervsdrivende er f.eks. distributør, hvis den pågæl-
dende i Danmark eller et andet EU-land køber radioudstyr,
som den pågældende sælger videre til en anden distributør
eller direkte til brugerne. Hvis den erhvervsdrivende deri-
mod køber radioudstyr uden for EU, anses den erhvervsdri-
vende som importør uanset, om den erhvervsdrivende f.eks.
sælger radioudstyret direkte til brugere i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vedrører distributørens forplig-
telser i tiden inden, at denne gør radioudstyr tilgængeligt på
markedet og gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 13,
stk. 1-3.
Distributører må i medfør af det foreslåede stk. 1 ikke gøre
radioudstyr tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt
i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 17 og regler
fastsat i medfør heraf, hvis distributøren finder eller har
grund til at tro, at radioudstyret ikke er i overensstemmelse
med § 17 og regler fastsat i medfør heraf. Hvis distributøren
er i tvivl om, hvorvidt radioudstyret er i overensstemmelse
med § 17 og regler fastsat i medfør heraf, skal distributøren
undlade at gøre radioudstyret tilgængeligt på markedet. Det
fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 13, stk. 1, at distri-
butører skal handle med fornøden omhu over for kravene i
direktivet. Distributører skal være i stand til at vurdere, om
en række formelle krav er overholdt og dermed vurdere, om
der er indikationer på, at radioudstyr ikke er i overensstem-
melse med reglerne.
Distributører skal, inden de gør radioudstyr tilgængeligt på
markedet, i medfør af det foreslåede stk. 2 kontrollere, at ra-
dioudstyret kan anvendes i mindst én EU-medlemsstat uden,
at gældende regler om anvendelse af radiofrekvenser over-
trædes. Distributøren skal endvidere sikre sig, at radioudsty-
ret ledsages af en komplet EU-overensstemmelseserklæring
eller en forenklet overensstemmelseserklæring, som er i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i § 18, stk. 6, nr. 3, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 18, stk. 4, og at fabrikanten på radioudsty-
ret og emballagen har anbragt et CE-mærke, som er i over-
ensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 18, stk. 6, nr. 4, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 18, stk. 5.
Endvidere skal distributøren kontrollere, at fabrikanten har
opfyldt kravene i de foreslåede bestemmelser i § 19, stk.
1-5, og regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6.
Distributøren skal således sikre, at fabrikantens navn og re-
gistrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt
postadresse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1,
fremgår af radioudstyret, emballagen eller et medfølgende
dokument, at fabrikanten har angivet et type-, parti- eller se-
rienummer på radioudstyret eller en anden form for angivel-
se, som kan identificere radioudstyret, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 19, stk. 2, og at der følger en klar og forståelig
brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog, der er
letforståeligt, med radioudstyret, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 19, stk. 3.
Radioudstyr er relativt komplekse produkter at anvende for
brugere uden særlige forkundskaber. Derfor skal brugsan-
visningen og sikkerhedsinformationen være skriftlig og af-
fattet på et sprog, der er letforståeligt. Et sprog, der er letfor-
ståeligt, vil som udgangspunkt være dansk, men kan f.eks.
også være en sammenskrivning af dansk og norsk.
Brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen skal indehol-
de de nødvendige oplysninger for at samle, installere, an-
vende, opbevare og vedligeholde radioudstyret sikkert. De
nødvendige oplysninger er de oplysninger, der skal til for, at
en almindelig bruger kan betjene og vedligeholde radioud-
styret, så det kan anvendes efter hensigten. Oplysningerne
skal endvidere, hvis det er relevant for det pågældende ra-
dioudstyr, omfatte en beskrivelse af tilbehør og komponen-
ter, herunder programmel, som gør det muligt for radioud-
styret at fungere som tilsigtet. Brugere skal som udgangs-
punkt på baggrund af brugsanvisningen kunne anvende ra-
dioudstyret uden at have behov for yderligere oplysninger.
Distributøren skal som noget nyt i forhold til de gældende
regler kontrollere, at der følger oplysninger om anvendte
frekvensbånd og den maksimale sendeeffekt med i brugsan-
57
visningen, hvis radioudstyret tilsigtet udsender radiofre-
kvenser.
Distributøren skal endvidere kontrollere, at der af emballa-
gen og af brugsanvisningen fremgår oplysninger, som iden-
tificerer de EU-medlemsstater eller de geografiske områder i
EU-medlemsstater, hvor der er begrænsninger for at anven-
de radioudstyret eller stilles krav om tilladelse til at anvende
radiofrekvenser for at anvende radioudstyret, samt at disse
oplysninger er angivet i overensstemmelse med regler fast-
sat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 6.
Distributøren skal endelig som noget nyt kontrollere, at im-
portøren har angivet sit navn og registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke samt en postadresse, hvor importø-
ren kan kontaktes, på radioudstyret, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 22, stk. 3, eller, hvis dette ikke er muligt,
f.eks. på grund af radioudstyrets størrelse, på emballagen el-
ler af et ledsagende dokument. Kontaktoplysningerne skal
angives på et sprog, der er letforståeligt for brugerne og
Energistyrelsen. Det vil bl.a. sige, at kontaktoplysningerne
på radioudstyr skal angives på et sprog, som benytter latin-
ske bogstaver.
Distributøren skal i medfør af det foreslåede stk. 3 sikre, at
dennes opbevaring og transport af radioudstyr, som den på-
gældende har ansvaret for, ikke bringer dets overensstem-
melse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf, i fare. Der kan
f.eks. være tale om at sikre, at radioudstyret ikke udsættes
for fugt, eller at det transporteres under de foreskrevne tem-
peraturforhold. Den foreslåede bestemmelse er ny. Men idet
distributøren ikke i medfør af den gældende lov må gøre ra-
dioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, tilgængeligt på markedet, er det allerede i dag en
forudsætning, at distributøren sikrer, at radioudstyret forbli-
ver i overensstemmelse med de væsentlige krav, mens det er
i dennes varetægt eller under transport på dennes ansvar.
I medfør af det foreslåede stk. 4 skal en distributør, hvis ra-
dioudstyr udgør en risiko, underrette fabrikanten eller im-
portøren og Energistyrelsen om det. Radioudstyr udgør iføl-
ge definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr.
18, litra b, en risiko, hvis det ikke sikrer beskyttelsen af
sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyt-
telsen af ejendom, ikke har et tilstrækkeligt niveau af elek-
tromagnetisk kompatibilitet, eller ikke anvender radiofre-
kvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser
undgås, eller understøtter en effektiv anvendelse af radiofre-
kvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable
forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører distributø-
rens forpligtelser i tiden efter, at denne har gjort radioudstyr
tilgængeligt på markedet. Bestemmelsen gennemfører radio-
udstyrsdirektivets artikel 13, stk. 4 og 5, 2. pkt.
Hvis distributøren efter at have gjort radioudstyr tilgænge-
ligt på markedet finder eller har grund til at tro, at radioud-
styret ikke er i overensstemmelse med de krav, som følger
af de foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 1 og 2, som relate-
rer sig til radioudstyrets konstruktion eller oplysninger, som
skal følge med radioudstyret, skal distributøren i medfør af
det foreslåede stk. 1 sikre, at radioudstyret bringes i overens-
stemmelse med kravene. Hvis disse foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige til at bringe radioudstyret i overensstemmelse
med kravene, skal distributøren trække radioudstyret tilbage
fra markedet eller kalde det tilbage alt efter, hvad der vil væ-
re den nødvendige og tilstrækkelige foranstaltning i forhold
til at sikre, at der ikke på markedet eller hos brugere findes
radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med de nævnte
bestemmelser.
Det foreslåede stk. 2 vedrører tilfælde, hvor radioudstyr,
som en distributør har gjort tilgængeligt på markedet, udgør
en risiko. I disse tilfælde skal distributøren straks underrette
Energistyrelsen om det og give styrelsen nærmere oplysnin-
ger om de foranstaltninger, som distributøren måtte have
iværksat for at fjerne den risiko, som radioudstyret udgør.
Radioudstyr udgør ifølge definitionen i den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, en risiko, hvis det ikke
sikrer beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og
husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har et tilstrække-
ligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, eller ikke an-
vender radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable
forstyrrelser undgås, eller understøtter en effektiv anvendel-
se af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod
uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse.
Til § 26
Det følger af den foreslåede bestemmelse, som er ny, at en
importør eller distributør anses som fabrikant og dermed er
underlagt de samme pligter som fabrikanten, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i §§ 18-20, hvis den pågældende, uden selv
at have konstrueret radioudstyret, bringer det i omsætning
eller gør det tilgængeligt på markedet under eget navn eller
varemærke.
En importør eller distributør anses ligeledes som fabrikant,
hvis importøren eller distributøren ændrer radioudstyr, der
er bragt i omsætning, på en sådan måde, at der er tale om et
andet radioudstyr, og det derfor er relevant på ny at vurdere,
om radioudstyret er i overensstemmelse med de væsentlige
krav i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i
medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 14.
Til § 27
58
Det følger af § 10, stk. 1, nr. 1-3, i den gældende lov om ra-
dio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at
radioudstyr må anvendes, hvis det er korrekt installeret, ved-
ligeholdt og anvendes i overensstemmelse med de formål,
hvortil det er bestemt, det er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i lovens § 5 og regler udstedt i medfør heraf,
og det er forsynet med overensstemmelsesmærkning og an-
den mærkning fastsat i henhold til lovens § 6, stk. 2, hvoref-
ter Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til
anbringelse, omfang, indhold og udformning af oplysninger,
der skal ledsage radioudstyr, og mærkning af radioudstyr.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at brugere må anvende ra-
dioudstyr, hvis det er korrekt installeret og vedligeholdt, an-
vendes efter hensigten efter fabrikantens anvisninger f.eks. i
brugsanvisningen og er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav for radioudstyr, som fremgår af den foreslåede be-
stemmelse i § 17 og regler faststat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 7, 1. punktum.
Kravet i den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 3, om, at radio-
udstyr kun må anvendes, hvis det er forsynet med overens-
stemmelsesmærkning og anden mærkning fastsat i bekendt-
gørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagneti-
ske forhold, foreslås at udgå. Overholdelse af disse formelle
krav til fabrikanters mærkning af radioudstyr skal ikke være
en betingelse for, om radioudstyr konkret må anvendes, hvis
det i øvrigt er korrekt installeret og vedligeholdt, anvendes i
overensstemmelse med det tilsigtede formål og er i overens-
stemmelse med de væsentlige krav for radioudstyr i den
foreslåede bestemmelse i § 17 og regler udstedt i medfør he-
raf.
En bruger af radioudstyr skal anvende radioudstyret korrekt
og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3-5. Brugeren må ikke
anvende radioudstyr, som er ændret, så det ikke længere er i
overensstemmelse med de væsentlige krav.
Efter § 3 i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold er det tilladt på messer, udstil-
linger samt ved produktdemonstrationer og lignende lejlig-
heder at præsentere radioudstyr, teleterminaludstyr, elektri-
ske og elektroniske apparater og faste anlæg, som ikke er i
overensstemmelse med loven, hvis det ved synlig skiltning
klart anføres, at produkterne hverken kan markedsføres, tag-
es i brug eller tilsluttes, før de er i overensstemmelse med
reglerne.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 viderefører § 3 i den
gældende lov og foreskriver, at radioudstyr kan præsenteres
og demonstreres af enhver på handelsmesser og udstillinger
m.v., selvom radioudstyret ikke overholder de gældende
regler, under forudsætning af, at der ved synlig skiltning
klart gøres opmærksom på, at produkterne ikke er i overens-
stemmelse med reglerne og derfor ikke må sælges eller an-
vendes.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 9, stk. 2.
For radioudstyr, som anvender radiofrekvenser, kan det væ-
re nødvendigt for den, som ønsker at demonstrere radioud-
styret, at have en tilladelse fra Energistyrelsen til at anvende
de pågældende radiofrekvenser, jf. § 6, stk. 1, i lov om ra-
diofrekvenser. Hvis der tale om radiofrekvenser, som det ik-
ke kræver tilladelse fra Energistyrelsen for at anvende, jf. §
6, stk. 2, i lov om radiofrekvenser og den i medfør heraf ud-
stedte bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser
uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler
m.v., skal den, som ønsker at demonstrere radioudstyret, i
stedet overholde de tekniske rammer for at anvende de på-
gældende radiofrekvenser, som fremgår af bekendtgørelsen.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes
med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47,
stk. 1, nr. 1.
Med det foreslåede stk. 3 bemyndiges Energistyrelsen til for
at varetage hensynet til den offentlige sundhed at fastsætte
nærmere regler om yderligere krav ud over de i det foreslåe-
de stk. 1 nævnte krav for at anvende bestemte kategorier af
radioudstyr som forudsætning for, at radioudstyret må an-
vendes. De yderligere krav kan angå en eller flere kategorier
af radioudstyr, og disse yderligere krav vil skulle overholdes
for, at radioudstyret må anvendes. Det foreslåede stk. 3 er en
indholdsmæssig videreførelse af § 10, stk. 3, i den gældende
lov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag. Bestemmelsen
gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 7, 2. punktum.
De krav, som Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fast-
sætte, kan fastsættes for at varetage hensynet til den offentli-
ge sundhed. Eventuelle krav vil blive fastsat på baggrund af
og i overensstemmelse med sundhedsfaglig rådgivning fra
Sundhedsstyrelsen om bl.a. virkningerne af menneskers ud-
sættelse for elektromagnetiske felter på grund af anvendelse
af radiofrekvenser. Sundhedsstyrelsens rådgivning baserer
sig bl.a. på anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisatio-
nen, WHO, International Commission on Non-Ionizing Ra-
diation Protection (ICNIRP) og EU.
I medfør af § 10 a i den gældende lov kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om anvendelse af
radioudstyr i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og an-
dre ekstraordinære situationer i fredstid. Det foreslåede stk.
4 er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 13, stk.
4, om apparater, § 16, stk. 4, om faste anlæg, og § 29, stk. 2,
om tilslutning af terminaludstyr en indholdsmæssig videre-
førelse af § 10 a i den gældende lov.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om, at bestemt radioudstyr må anvendes på en måde, der ik-
ke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i
medfør heraf.
Det foreslåede stk. 4 svarer til § 32 i lov om radiofrekven-
ser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
59
fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid for at sikre, at vigtig radiokommunikati-
on kan gennemføres. Reglerne kan f.eks. gå ud på, at en be-
stemt form for frekvensanvendelse kan ske uden tilladelse,
hvor det ellers er et krav, og at kravet om, at de foreskrevne
prøver skal være bestået for at anvende de pågældende ra-
diofrekvenser, suspenderes.
Til § 28
I medfør af § 11 i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold skal udbydere af of-
fentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ud-
arbejde og til Energistyrelsen indsende tekniske specifikati-
oner for de grænseflader, som udbyderne anvender deres
elektroniske kommunikationsnet eller tjenesteudbud i for-
bindelse med udbud af elektroniske kommunikationstjene-
ster og tilslutning af teleterminaludstyr. I medfør af § 20 i
den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold skal udbyderne til Energi-
styrelsen indsende og offentliggøre de tekniske specifikatio-
ner for grænseflader inden de tjenester, som udbydes via
disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden.
Formålet med at kræve offentliggørelse er at fremme kon-
kurrencen på markedet for teleterminaludstyr, så forskellige
fabrikanter kan konstruere teleterminaludstyr, der kan til-
sluttes offentlige elektroniske kommunikationsnet.
De nævnte bestemmelser i den gældende lov og bekendtgø-
relse gennemfører artikel 4, stk. 2, i det gældende radio- og
teleterminaludstyrsdirektiv. Artikel 4, stk. 2, i radio- og tele-
terminaludstyrsdirektivet videreføres imidlertid ikke i radio-
udstyrsdirektivet. Af betragtning 5 til radioudstyrsdirektivet
fremgår det, at konkurrencen på markedet for terminaludstyr
i stedet kan varetages tilstrækkeligt af Kommissionens di-
rektiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på mar-
kederne for teleterminaludstyr, herunder navnlig ved de na-
tionale tilsynsmyndigheders forpligtelse til at sikre offentlig-
gørelse af oplysninger om tekniske grænsefladespecifikatio-
ner for netadgang, og at det derfor ikke er nødvendigt, at ra-
dioudstyrsdirektivet indeholder bestemmelser om at fremme
konkurrencen på markedet for terminaludstyr.
Teleterminaludstyr er omfattet af det gældende radio- og te-
leterminaludstyrsdirektiv. Det ændrede anvendelsesområde
for radioudstyrsdirektivet, som afløser radio- og teletermi-
naludstyrsdirektivet, fører til, at teleterminaludstyr i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, der f.eks. omfatter fastnetterminaludstyr
som fastnettelefoner og internetmodemmer, ikke vil være
omfattet af reglerne om radioudstyr, men i stedet af reglerne
om apparater i EMC-direktivet. Dette vil være tilfældet fra
den 13. juni 2016, hvor radioudstyrsdirektivet gennemføres,
og bestemmelserne om teleterminaludstyr i den gældende
lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold ophæves, idet det gældende radio- og teleterminal-
udstyrsdirektiv ophæves. Radioudstyrsdirektivet og dermed
de foreslåede bestemmelser om radioudstyr i nærværende
lovforslag omhandler alene radioudstyr. Teleterminaludstyr
vil derfor fra den 13. juni 2016, være omfattet af de foreslå-
ede bestemmelser om apparater i dette lovforslag.
Betegnelsen terminaludstyr anvendes i artikel 1 i Kommis-
sionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurren-
ce på markederne for teleterminaludstyr som betegnelse for
udstyr, der direkte eller indirekte tilsluttes et offentligt tele-
kommunikationsnets grænseflade med henblik på at trans-
mittere, behandle eller modtage informationer. En tilslutning
til et offentligt elektronisk kommunikationsnet er indirekte,
hvis der er indskudt et andet apparat mellem terminaludsty-
ret og grænsefladen til det offentlige elektroniske kommuni-
kationsnet. Tilslutningen kan etableres gennem ledning, lys-
leder eller elektromagnetisk. Terminaludstyr kan være et ap-
parat, jf. den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 1, hvilket
dækker betegnelsen teleterminaludstyr i den gældende lov
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold, eller radioudstyr, jf. den foreslåede definition i § 2,
stk. 1, nr. 17.
Ved en grænseflade forstås en teknisk specifikation, der be-
skriver, hvilke tekniske krav terminaludstyr skal være i
overensstemmelse med for, at det kan tilsluttes et offentligt
elektronisk kommunikationsnet og kommunikere via dette,
samt de tekniske vilkår for tilslutning. Der er tale om en ind-
holdsmæssig videreførelse af begrebet grænseflade i § 2 c i
den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 gennemfører artikel 4 i
Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om
konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, hvorefter
medlemsstaterne skal sikre, at nye grænseflader er tilgænge-
lige for brugerne, og at deres fysiske karakteristika offent-
liggøres af operatører af offentlige telekommunikationsnet.
Pligten til at offentliggøre tekniske specifikationer for de an-
vendte grænseflader i de pågældende net eller tjenesteudbud
foreslås som i § 11 i den gældende lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold og § 20 i den gæl-
dende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold at påhvile udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester. En udby-
der af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tje-
nester er den, som med et kommercielt formål stiller offent-
lige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rå-
dighed for andre, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 1, i lov om
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.
Offentlige elektroniske kommunikationsnet forstås efter de-
finitionen i § 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester som enhver form for radiofrekvens- el-
ler kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formid-
ling af elektroniske kommunikationstjenester, og som stilles
til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slut-
60
brugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester.
En offentlig elektronisk kommunikationstjeneste forstås, jf.
definitionen i § 2, nr. 7, i lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester som en tjeneste, der helt eller delvis be-
står i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd,
billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio-
kommunikationsteknik eller telekommunikationsteknik mel-
lem nettermineringspunkter. Dette kan være tovejskommu-
nikation og envejskommunikation, punkt til punkt-kommu-
nikation og punkt til multipunkt-kommunikation, og som
stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af
slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester. Et nettermineringspunkt er den fysiske
eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikations-
net, som udgør en slutbrugers tilslutning til dette, jf. definiti-
onen i § 2, nr. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester.
Det er væsentligt for fabrikanter af terminaludstyr at kende
til specifikationer for grænseflader. Grænsefladespecifika-
tionerne skal være så detaljerede, at de giver fabrikanter
grundlag for at konstruere terminaludstyr, som vil være i
stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den pågæl-
dende grænseflade, og at der kan gennemføres relevante
prøvninger af, om terminaludstyret er i overensstemmelse
med de væsentlige krav, som gælder for udstyret. I den for-
bindelse vil offentliggørelse af grænsefladespecifikationer
fremme mulighederne for konkurrence inden for udvikling
og fremstilling af terminaludstyr.
Offentliggørelse af grænsefladespecifikationer skal desuden
give slutbrugere mulighed for at vurdere, om de kan anven-
de bestemt terminaludstyr i forhold til den pågældende ud-
byders net eller tjenester. Til dette formål er det nødvendigt
at kende specifikationerne for grænseflader til offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som termi-
naludstyret skal tilsluttes.
Pligten til at indsende de pågældende grænseflader til Ener-
gistyrelsen videreføres ikke i den foreslåede bestemmelse,
idet den ikke fremgår af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne
for teleterminaludstyr. Medlemsstaterne skal dog i medfør af
artikel 7 i direktivet om konkurrence på markederne for tele-
terminaludstyr årligt orientere Europa-Kommissionen om
overholdelsen af bl.a. artikel 4. Det kan derfor med henblik
på denne underretning af Europa-Kommissionen være nød-
vendigt for Energistyrelsen at anmode de omfattede udbyde-
re om at redegøre for, hvordan de har offentliggjort tekniske
specifikationer for de anvendte grænseflader i deres net eller
tjenesteudbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1.
Til § 29
I medfør af § 12, stk. 1, i den gældende lov om radio- og te-
leterminaludstyr og elektromagnetiske forhold må udbydere
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
ikke nægte slutbrugere adgang til at tilslutte teleterminalud-
styr til grænseflader som nævnt i den gældende lovs § 11,
hvis teleterminaludstyret er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i lovens § 5 og regler udstedt i medfør heraf. I
medfør af § 12, stk. 2, i den gældende lov kan udbydere an-
mode om Energistyrelsens tilladelse til at afvise at tilslutte
eller frakoble slutbrugere.
§ 12 i den gældende lov gennemfører artikel 7, stk. 3-5, i det
gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv. Disse be-
stemmelser videreføres imidlertid ikke i radioudstyrsdirekti-
vet. Af betragtning 5 til radioudstyrsdirektivet fremgår det,
at konkurrencen på markedet for terminaludstyr i stedet kan
varetages tilstrækkeligt af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne
for teleterminaludstyr.
Teleterminaludstyr er omfattet af det gældende radio- og te-
leterminaludstyrsdirektiv. Det ændrede anvendelsesområde
for radioudstyrsdirektivet, som afløser radio- og teletermi-
naludstyrsdirektivet, fører til, at teleterminaludstyr i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, som f.eks. omfatter fastnetterminalud-
styr som fastnettelefoner og internetmodemmer, ikke længe-
re er omfattet af reglerne om radioudstyr, men i stedet af
reglerne om apparater i EMC-direktivet. Dette vil være til-
fældet fra den 13. juni 2016, hvor radioudstyrsdirektivet
gennemføres, og bestemmelserne om teleterminaludstyr i
den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold ophæves. Radioudstyrsdirektivet og
dermed de foreslåede bestemmelser om radioudstyr i nær-
værende lovforslag omhandler alene radioudstyr. Teletermi-
naludstyr vil derfor fra den 13. juni 2016, være omfattet af
de foreslåede bestemmelser om apparater i dette lovforslag.
Betegnelsen terminaludstyr anvendes i artikel 1 i Kommis-
sionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurren-
ce på markederne for teleterminaludstyr som betegnelse for
udstyr, der direkte eller indirekte tilsluttes et offentligt tele-
kommunikationsnets grænseflade med henblik på at trans-
mittere, behandle eller modtage informationer. En tilslutning
til et offentligt elektronisk kommunikationsnet er indirekte,
hvis der er indskudt et andet apparat mellem terminaludsty-
ret og grænsefladen til det offentlige elektroniske kommuni-
kationsnet. Tilslutningen kan etableres gennem ledning, lys-
leder eller elektromagnetisk. Terminaludstyr kan være et ap-
parat, jf. den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 1, hvilket
dækker betegnelsen teleterminaludstyr i den gældende lov
om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-
hold, eller radioudstyr, jf. den foreslåede definition i § 2,
stk. 1, nr. 17.
Ved en grænseflade forstås en teknisk specifikation, der be-
skriver, hvilke tekniske krav terminaludstyr skal være i
overensstemmelse med for, at det kan tilsluttes et offentligt
elektronisk kommunikationsnet og kommunikere via dette
samt de tekniske vilkår for tilslutning.
61
Den foreslåede bestemmelse i § 29 gennemfører artikel 3 i
Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om
konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.
I medfør af det foreslåede stk. 1 sikres slutbrugere på samme
måde som ved den gældende lovs § 12, stk. 1, ret til at til-
slutte terminaludstyr til offentlige elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester. Udbydere af de pågældende net el-
ler tjenester kan ikke nægte slutbrugere at tilslutte terminal-
udstyr til deres net eller tjenester. Dette giver slutbrugere ad-
gang til at tilslutte terminaludstyr efter eget valg, hvilket
fremmer grundlaget for fabrikanter for at fremstille termi-
naludstyr og dermed konkurrencen på markedet for termi-
naludstyr.
Retten til at tilslutte terminaludstyr er begrænset af, at termi-
naludstyret skal være i overensstemmelse med de væsentlige
krav i den foreslåede bestemmelse i § 3 for fastnetterminal-
udstyrs vedkommende og § 17 og regler fastsat i medfør he-
raf for radioudstyrs vedkommende. Er dette ikke tilfældet,
kan udbyderne frakoble terminaludstyret eller blokere for
dets adgang til en eller flere tjenester.
Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lo-
vens § 12, stk. 2. Den gældende ordning om, at udbydere
kan anmode om Energistyrelsens tilladelse til at nægte at til-
slutte slutbrugere eller frakoble slutbrugere, foreslås ikke vi-
dereført, idet den ikke fremgår af direktivet om konkurrence
på markederne for teleterminaludstyr. Hvis en slutbruger
henvender sig til Energistyrelsen på baggrund af en udby-
ders nægtelse af tilslutning, frakobling eller blokering, vil
styrelsen efter den foreslåede bestemmelse behandle hen-
vendelsen og træffe afgørelse om, hvorvidt udbyderen er be-
rettiget hertil. Energistyrelsen vil løbende vurdere udviklin-
gen på området, idet styrelsen i medfør af artikel 7 i direkti-
vet om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr
årligt skal orientere Europa-Kommissionen om overholdel-
sen af bl.a. direktivets artikel 3.
I medfør af § 10 a i den gældende lov kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætte regler om anvendelse af
teleterminaludstyr i tilfælde af krise og krig samt katastrofer
og andre ekstraordinære situationer i fredstid. Det foreslåede
stk. 2 er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 13,
stk. 4, om apparater, § 16, stk. 4, om faste anlæg og § 27,
stk. 4, om radioudstyr en indholdsmæssig videreførelse af §
10 a i den gældende lov.
I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikations-
net og -tjenester skal tillade eller nægte tilslutning af teleter-
minaludstyr til deres net på en måde, der ikke er i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslåede stk. 2 svarer til § 32 i lov om radiofrekven-
ser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde
af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære si-
tuationer i fredstid for at sikre, at vigtig radiokommunikati-
on kan gennemføres. Reglerne kan f.eks. gå ud på, at en be-
stemt form for frekvensanvendelse kan ske uden tilladelse,
hvor det ellers er et krav, og at kravet om, at de foreskrevne
prøver skal være bestået for at anvende de pågældende ra-
diofrekvenser, suspenderes.
Til § 30
I medfør af § 9 i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold bemyndiges Energi-
styrelsen til at fastsætte tekniske specifikationer for radio-
grænseflader, som indeholder krav med henblik på at frem-
me effektiv frekvensudnyttelse og hindre uacceptable for-
styrrelser samt regler for offentliggørelsen heraf. Radio-
grænseflader specificerer således nærmere, hvordan radio-
frekvenser må anvendes med henblik på at fremme effektiv
anvendelse af radiofrekvenserne og forebygge uacceptable
forstyrrelser, jf. beskrivelsen heraf i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 17, stk.1, nr. 3. Fastsættelsen af
regler sker i dag i bekendtgørelsesform.
Energistyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om radio-
grænseflader, som indeholder en angivelse af de tekniske
parametre for, hvordan konkrete typer af radioudstyr må an-
vendes. Der kan være tale om en nærmere beskrivelse af,
hvilke radiofrekvenser radioudstyret må anvende til en be-
stemt tjeneste, om der er krav om tilladelse fra Energistyrel-
sen for at anvende radiofrekvenserne, den maksimalt tilladte
sendeeffekt, og om der findes eventuelle harmoniserede
standarder for den pågældende type af radioudstyr, som fa-
brikanter kan anvende. Der kan i radiogrænseflader i øvrigt
findes oplysninger om, hvorvidt der kræves tilladelse efter
lov om radiofrekvenser for at anvende de pågældende radio-
frekvenser, eller om det kan ske uden tilladelse. På samme
måde, som det er tilfældet med regler udstedt i medfør af § 9
i den gældende lov, vil fastsættelsen af regler ske i bekendt-
gørelsesform.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel
8, stk. 1.
Energistyrelsen skal i henhold til proceduren herfor i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni
1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter samt forskrifter for informations-
samfundets tjenester, som det sker i dag i henhold til § 21,
stk. 1, nr. 2, i den gældende lov, underrette Europa-Kom-
missionen og de øvrige EU-medlemsstater om de radio-
grænseflader, som styrelsen agter at fastsætte regler om. På
baggrund af radioudstyrsdirektivets artikel 8, stk. 1, og til
forskel fra § 9 i den gældende lov gælder dette dog ikke for
radiogrænseflader, der fuldstændigt og uden afvigelser over-
holder Europa-Kommissionens beslutninger og afgørelser
om harmoniseret anvendelse af radiofrekvenser, som træffes
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regel-
sæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutnin-
62
gen), eller radiogrænseflader i forhold til radioudstyr, som
må anvendes uden begrænsninger i EU-medlemsstaterne.
EU-medlemsstaterne er i medfør af informationsprocedure-
direktivet som nævnt ovenfor forpligtet til at underrette
Europa-Kommissionen forud for udstedelse af love og ad-
ministrative forskrifter, som regulerer bl.a. tekniske forskrif-
ter og standarder for varer og informationssamfundets tjene-
ster. Proceduren har til formål at sikre åbenhed omkring nye
love og regler i EU/EØS til gavn for virksomheder og bor-
geres retssikkerhed samt mulighed for forudgående kontrol
af tekniske forskrifter, så de ikke skaber handelshindringer i
det indre marked.
Til § 31
Efter § 16 i den gældende lov om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold kan Energistyrelsen udpe-
ge andre offentlige myndigheder eller virksomheder, der op-
fylder kravene fastsat i medfør af den gældende lovs § 14, til
som bemyndigede organer at vurdere radioudstyrs, teleter-
minaludstyrs, apparaters og faste anlægs overensstemmelse
med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5 i overens-
stemmelse med de procedurer herfor, der fremgår af det
gældende EMC-direktiv og det gældende radio- og teleter-
minaludstyrsdirektiv. Energistyrelsen kan tilbagekalde be-
myndigelsen, hvis organet ikke længere opfylder kravene
fastsat i medfør af lovens § 14.
I medfør af den gældende lovs § 14 kan energi-, forsynings-
og klimaministeren fastsætte nærmere regler om kriterier for
vurderingen af, om en aktør kan bemyndiges til at udarbejde
dokumentation for et produkts overensstemmelse med de
væsentlige krav. Kravene, der er fastsat i bekendtgørelse nr.
237 af 30. marts 2000 om bemyndigede organer, drejer sig
om, hvorledes der kan ansøges, om der skal vedlægges an-
søgningen en akkreditering samt krav til faglige og tekniske
kompetencer og rådighed over de nødvendige personale-
mæssige ressourcer og tekniske og administrative faciliteter,
som kræves for at kunne udføre opgaven.
Den foreslåede bestemmelse i § 31 gennemfører bestemmel-
serne om bemyndigede organer i EMC-direktivets kapitel 4
og radioudstyrsdirektivets kapitel IV og er en indholdsmæs-
sig videreførelse af de gældende regler. Dog fremgår det af
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF
af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af pro-
dukter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF, at
de hidtil gældende regler om udpegning af bemyndigede or-
ganer ikke har sikret et ensartet højt fagligt niveau for be-
myndigede organer på tværs af EU-medlemsstaterne. På den
baggrund og for at sikre, at organerne udfører deres opgaver
på ens og fair konkurrencebetingelser, er der i afgørelsen
fastsat ændrede procedurer for udpegning af og skærpede
krav til bemyndigede organer. Der er ligeledes fastsat mere
udførlige krav til medlemsstaternes bemyndigende myndig-
heder i forhold til deres vurdering af ansøgninger og tilsyn
med bemyndigede organer. De ændrede bestemmelser er på
baggrund af afgørelsen om fælles rammer for markedsføring
af produkter indført i både EMC-direktivet og radioudstyrs-
direktivet og vil derfor blive gennemført i medfør af den
foreslåede bestemmelse og regler fastsat i medfør heraf. Der
foreslås bl.a. nye regler om ansøgninger om bemyndigelse
og en særlig procedure for underretning af Europa-Kommis-
sionen og de øvrige EU-medlemsstater om ansøgninger.
Det fremgår af EMC-direktivets artikel 22 og radioudstyrs-
direktivets artikel 24, at den bemyndigende myndighed, som
vil være Energistyrelsen i Danmark, ikke må udføre opga-
ver, som udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer el-
ler yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurren-
cemæssigt plan. Det vil sige, at Energistyrelsen til forskel
fra, hvad der i dag følger af den gældende lovs § 15, ikke
efter lovens ikrafttræden vil fungere som bemyndiget organ,
selvom der hverken på EMC-området eller på radioudstyr-
sområdet måtte blive udpeget et bemyndiget organ i Dan-
mark.
Bestemmelserne om tilsyn med de bemyndigede organer er
udbygget i EMC-direktivets kapitel 4 og radioudstyrsdirekti-
vets kapitel IV, ligesom Europa-Kommissionen på eget ini-
tiativ kan undersøge et bemyndiget organs kompetence. Det-
te kan føre til, at Europa-Kommissionen kan træffe afgørel-
se over for den bemyndigende myndighed, som er Energi-
styrelsen, om at sikre, at det bemyndigede organ overholder
reglerne, eller om nødvendigt at tilbagekalde bemyndigel-
sen.
I medfør af det foreslåede stk. 1 foreslås det, at Energistyrel-
sen efter ansøgning udpeger aktører til bemyndigede orga-
ner, der kan udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver
vedrørende apparaters og radioudstyrs overensstemmelse
med § 3 eller § 17 og regler fastsat i medfør heraf på bag-
grund af de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som
der fastsættes nærmere regler om i medfør af de foreslåede
bestemmelser i § 4, stk. 5, nr. 2, og § 18, stk. 6, nr. 2. Der er
tale om en opgave af mere teknisk karakter. Det foreslås
derfor, at Energistyrelsen foretager udpegningen i stedet for
energi-, forsynings- og klimaministeren, som i dag har kom-
petencen i medfør af den gældende lovs § 16.
I det foreslåede stk. 2 bemyndiges Energistyrelsen til at fast-
sætte nærmere regler om ansøgninger efter stk. 1.
Energistyrelsen vil fastsætte regler om ansøgningsprocedu-
ren, herunder ansøgeres mulighed for at vedlægge en ansøg-
ning et akkrediteringscertifikat fra et nationalt akkrediterin-
gsorgan udpeget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 339/93. I Danmark er Den Danske Ak-
krediteringsfond, DANAK, udpeget som det nationale ak-
krediteringsorgan, jf. bekendtgørelse om udpegning af det
nationale akkrediteringsorgan. Energistyrelsen sender an-
søgninger til Europa-Kommissionen og de øvrige EU-med-
lemsstater, hvor styrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder
63
kravene til at fungere som bemyndiget organ. Der er herefter
en frist på henholdsvis to uger, hvis ansøgningen er vedlagt
et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkredit-
eringsorgan udpeget i henhold til forordningen, hvorved det
attesteres, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive
udpeget til bemyndiget organ, eller to måneder for Europa-
Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater til at gøre
indsigelse mod ansøgningen. Hvis der ikke er modtaget ind-
sigelse mod en ansøgning inden for disse frister, udpeger
Energistyrelsen ansøgeren som bemyndiget organ.
Endvidere foreslås Energistyrelsen i medfør af det foreslåe-
de stk. 2 bemyndiget til at fastsætte regler om de krav, som
gælder for bemyndigede organer i forhold til deres udøvelse
af aktiviteter, styrelsens tilsyn med og adgang til at anmode
om oplysninger fra bemyndigede organer, fabrikanters ad-
gang til at klage til Energistyrelsen over beslutninger truffet
af bemyndigede organer samt styrelsens adgang til at be-
grænse, suspendere eller tilbagekalde en bemyndigelse,
f.eks. i tilfælde af, at det bemyndigede organ ikke overhol-
der kravene for dets virksomhed.
De krav, som skal opfyldes for at blive udpeget til bemyndi-
get organ, fremgår af EMC-direktivets artikel 24 og radio-
udstyrsdirektivets artikel 26. Det drejer sig om krav om, at
ansøgeren skal være en juridisk person, være etableret i
Danmark, krav til indholdet af en ansøgning, ansøgerens
uafhængighed, organisering samt til faglige og tekniske
kompetencer samt rådighed over de nødvendige personale-
mæssige ressourcer og faciliteter, som er nødvendige for at
kunne udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestem-
melsen i § 17, stk. 1, i den gældende lov om radio- og tele-
terminaludstyr og elektromagnetiske forhold, som fastsæt-
ter, at Energistyrelsen er tilsynsmyndighed på området, og
der forslås derfor ingen ændringer i forhold til den gældende
lov.
Energistyrelsens tilsyn vil koncentrere sig om apparater og
radioudstyr, hvor styrelsen vurderer, at der er størst risiko
for, at de ikke er i overensstemmelse med kravene i lovfor-
slaget, og om områder, hvor den mulige skadevirkning af
manglende overensstemmelse med kravene er størst i for-
hold til de interesser, som søges beskyttet gennem lovforsla-
get. Energistyrelsen inddrager ved sin vurdering bl.a. oplys-
ninger fra brugere, erhvervsdrivende eller andre myndighe-
der, herunder i andre EU-medlemsstater, som indikerer, at
der kan være apparater eller radioudstyr, som ikke er i over-
ensstemmelse med reglerne.
Energistyrelsen vil som udgangspunkt føre tilsyn med doku-
mentation og mærkning af apparater og radioudstyr f.eks.
med overensstemmelseserklæringer, brugsanvisninger eller
CE-mærkning. Hvor undersøgelsen heraf indikerer, at appa-
ratet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med kra-
vene, kan Energistyrelsen finde det nødvendigt at undersøge
apparatet eller radioudstyret mere grundigt, herunder at teste
det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 36.
Energistyrelsen vil ofte indlede sit tilsyn hos distributørerne.
Det skyldes, at det typisk er her, at styrelsen bliver opmærk-
som på, hvilke apparater og radioudstyr der bliver solgt. Det
er endvidere oftest distributører, som sælger til brugere, og
som derfor råder over eksemplarer af de pågældende appara-
ter eller radioudstyr, som Energistyrelsen umiddelbart kan
føre tilsyn med.
Den viden, som Energistyrelsen får ved at føre tilsyn hos
distributørerne, kan styrelsen herefter bruge til at føre tilsyn
hos importøren eller fabrikanten, hvis der er anledning til
det. Fabrikanter og importører har også pligt til at sikre, at
apparater eller radioudstyr, som de sælger, er i overensstem-
melse med reglerne. Tilsyn med en fabrikant eller importør,
som befinder sig tidligere i forsyningskæden, vil have større
effekt i forhold til at sikre, at der ikke findes apparater eller
radioudstyr på markedet, som ikke er i overensstemmelse
med reglerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, hvorefter de er-
hvervsdrivende har pligt til at give Energistyrelsen oplys-
ning om erhvervsdrivende, som de i løbet af de seneste 10 år
har fået leveret apparater eller radioudstyr fra, forbedrer sty-
relsens mulighed for at identificere fabrikanter og importø-
rer.
For så vidt angår uacceptable forstyrrelser fører Energisty-
relsen tilsyn i henhold til lov om radiofrekvenser. Der kan
her både være tale om forstyrrelser af frekvensanvendelse
eller af apparater eller radioudstyr, og forstyrrelserne kan
bl.a. være forårsaget af apparater eller radioudstyr. Hvor for-
styrrelsen medfører en overtrædelse af reglerne i lov om ra-
diofrekvenser, træffer Energistyrelsen afgørelse efter denne
lov. Det udelukker dog ikke, at der ved forstyrrelsen, hvor
denne er forårsaget af et apparat eller radioudstyr, også kan
være tale om en overtrædelse af regler i dette lovforslag. Det
kan f.eks. være, hvor apparatet eller radioudstyret ikke over-
holder de væsentlige krav, jf. de foreslåede bestemmelser i
§§ 3 og 17 eller regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde
kan Energistyrelsen også træffe afgørelse efter dette lovfor-
slag.
Energistyrelsen vil endvidere føre tilsyn med faste anlæg. Et
tilsyn med et fast anlæg vil oftest begynde med en forstyr-
relsessag i henhold til lov om radiofrekvenser, som herefter
giver styrelsen anledning til også at føre tilsyn efter dette
lovforslag.
Energistyrelsens tilsyn har til formål at medvirke til at sikre
beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr
samt beskyttelsen af ejendom og andre samfundsinteresser
såsom adgang til radiokommunikation uden uacceptable for-
styrrelser, effektiv frekvensanvendelse, et passende niveau
af elektromagnetisk kompatibilitet samt en fair konkurrence
mellem de erhvervsdrivende. Dette formål kan opnås ved at
64
hindre, at apparater og radioudstyr, som ikke er i overens-
stemmelse med kravene, gøres tilgængeligt på markedet.
Rammerne for Energistyrelsens tilsyn er fastsat i artikel 15,
stk. 3, og 16-29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-
ring og markedsovervågning i forbindelse med markedsfø-
ring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93, jf. EMC-direktivets artikel 37 og radioud-
styrsdirektivets artikel 39.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 19, stk. 1, om
markedsovervågningsforanstaltninger, at tilsynsmyndighe-
derne i passende omfang skal føre tilsyn med produkternes
egenskaber, og at tilsynet skal baseres på dokumentation og
om nødvendigt fysisk kontrol af produkterne og laborato-
rieundersøgelser af passende stikprøver. Tilsynsmyndighe-
derne skal føre tilsyn ud fra en risikovurdering og i den for-
bindelse tage hensyn til klager og andre oplysninger.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse i § 33 fastsætter, hvilke oplys-
ninger Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan kræve og af
hvem.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører delvist be-
stemmelsen i § 20 i den gældende lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energi-
styrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder materiale af
teknisk eller statistisk karakter, som findes nødvendigt for
administrationen af loven.
Det foreslås i modsætning til § 20 i den gældende lov at ind-
sætte Teleklagenævnet i bestemmelsen, og det foreslås som
noget nyt, at Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan kræve
oplysningerne ved begrundet anmodning. Herudover fore-
slås som noget nyt, at kredsen af de, som er forpligtede til at
give oplysninger, opregnes i bestemmelsen.
Teleklagenævnet indsættes i bestemmelsen, idet nævnet for-
ventes at have samme behov for oplysninger i forbindelse
med dets behandling af klager, som Energistyrelsen har i
forbindelse med sin sagsbehandling. Ved at indsætte, at op-
lysningerne kan kræves ved begrundet anmodning, under-
streges det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse
begrænses i overensstemmelse med almindelige forvalt-
ningsretlige principper således, at der kun vil blive krævet
oplysninger i nødvendigt omfang, og ved konkret at nævne,
hvilke erhvervsdrivende m.fl. der kan kræves oplysninger
fra, gøres det tydeligt, hvem der er omfattet af bestemmel-
sen.
Bestemmelsen fastsætter, at Energistyrelsen og Teleklagen-
ævnet kan kræve oplysninger til brug for administration af
loven. Ved administration forstås ikke kun oplysninger, som
skal bruges i forbindelse med styrelsens tilsyn efter den
foreslåede bestemmelse i § 33, hvorefter styrelsen kontrolle-
rer, om loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes, el-
ler oplysninger, som Teleklagenævnet har brug for i forbin-
delse med dets konkrete sagsbehandling. Bestemmelsen kan
også bruges til at kræve mere generelle oplysninger, f.eks.
vedrørende de erhvervsdrivendes tilgængeliggørelse af pro-
dukter eller brugeres anvendelse heraf, men som ikke speci-
fikt relaterer sig til et bestemt produkt, og som ikke skal bru-
ges til at vurdere, om loven eller regler fastsat i medfør heraf
er overholdt. Det vil særligt være Energistyrelsen, som kan
have behov for at kræve oplysninger, som er til brug for an-
det end tilsyn.
Bestemmelsen sikrer, at Energistyrelsen og Teleklagenæv-
net kan få de nødvendige oplysninger til udførelse af såvel
tilsynsarbejdet som den generelle administration af loven.
Energistyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse hoved-
sageligt kræve oplysninger, som er til brug for tilsyn og af-
gørelser. Det kan f.eks. være, at styrelsen har brug for at få
tilsendt en kopi af en EU-overensstemmelseserklæring eller
kopi af dele af en teknisk dokumentation.
Oplysninger, som er til brug for anden administration af lo-
ven, kan bl.a. være oplysninger, som skal videregives til
Europa-Kommissionen, eller oplysninger, som skal videre-
gives til nationale tilsynsmyndigheder i en anden EU-med-
lemsstat i forbindelse med dennes behandling af en konkret
tilsynssag, jf. artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 339/93, der fastlægger principperne for
samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og EU-med-
lemsstaterne. Energistyrelsen vil, inden styrelsen videregi-
ver oplysninger til Europa-Kommissionen eller en national
tilsynsmyndighed i en anden EU-medlemsstat, orientere
den, som har givet oplysningerne, om det, medmindre det
allerede følger af begrundelsen, at styrelsen kræver oplys-
ningerne med henblik på at videregive disse.
Energistyrelsen vil endvidere orientere Europa-Kommissio-
nen eller den nationale tilsynsmyndighed i den anden EU-
medlemsstat, hvis de oplysninger, som videregives, efter
dansk ret betragtes som fortrolige, f.eks. hvis der er tale om
oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt efter offentlig-
hedsloven.
De erhvervsdrivende, som er nævnt i stk. 1 er fabrikanter,
bemyndigede repræsentanter, importører og distributører,
som defineret i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr.
7. Det vil afhænge af det pågældende formål med oplysnin-
gerne eller materialet, hvem dette vil blive krævet af. I en
tilsynssag, hvor Energistyrelsen f.eks. har brug for at under-
søge, om der gøres radioudstyr tilgængeligt på markedet,
som ikke er i overensstemmelse med kravene i lovforslaget,
vil Energistyrelsen kunne kræve oplysninger af en erhvervs-
drivende.
Oplysningspligten vil hovedsagligt påhvile fabrikanter og
deres bemyndigede repræsentanter, importører, distributø-
65
rer, fabrikanter af og ansvarlige for installationen af faste
anlæg samt udbydere af offentlige elektroniske kommunika-
tionsnet eller -tjenester. Kun i sjældnere tilfælde forventes
der at være behov for at kræve oplysninger af de ansvarlige
for anvendelsen af apparater, faste anlæg eller radioudstyr.
Det vil dog f.eks. kunne forekomme i forbindelse sager om
forstyrrelser. En ansvarlig for anvendelsen vil som udgangs-
punkt være ejeren, men det kan også tænkes, at et fast anlæg
f.eks. er lejet eller leaset, så den ansvarlige for anvendelsen
ikke er ejeren, men derimod lejeren.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige ad-
ministrative byrder, ligesom en anmodning om oplysninger
eller materiale ud over en begrundelse skal indeholde oplys-
ning om det formål, som oplysningerne eller materialet skal
anvendes til. Der ligger heri også, at Energistyrelsen eller
Teleklagenævnet ikke kan anmode om oplysninger fra f.eks.
en erhvervsdrivende, som går videre end det, den erhvervs-
drivende efter lovforslaget er forpligtet til eller kan forven-
tes at være i besiddelse af.
Modtager Energistyrelsen ikke de oplysninger, som styrel-
sen kræver efter denne bestemmelse, vil styrelsen kunne
træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 34 om
bl.a. forbud mod at tilgængeliggøre de apparater eller det ra-
dioudstyr, som oplysningerne vedrører, eller påbud om at
fremlægge oplysningerne eller materialet.
Energistyrelsens eventuelle offentliggørelse af oplysninger
og materiale, som styrelsen har modtaget, vil til enhver tid
være begrænset af de almindelige regler om tavshedspligt
for virke i offentlig tjeneste.
Derudover gælder det almindelige forbud mod selvinkrimi-
nering, der bl.a. kan udledes af artikel 6, stk. 1, i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en person,
som er anklaget for en forbrydelse, har ret til ikke at udtale
sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget
til at medvirke til at opklare den.
Dette indebærer som udgangspunkt ingen begrænsninger i
forhold til at anvende dette lovforslags bestemmelser om
udøvelse af almindelig forudgående eller efterfølgende til-
syns- og kontrolvirksomhed.
Det følger imidlertid af § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at
har Energistyrelsen eller Teleklagenævnet en konkret mis-
tanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person har be-
gået en overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf,
kan den foreslåede bestemmelse ikke anvendes til at kræve,
at den pågældende fremlægger oplysninger eller foretager
undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de oplys-
ninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for be-
dømmelsen af den formodede overtrædelse. En mistænkt må
ikke pålægges at give oplysninger om, at vedkommende har
begået noget strafbart. Energistyrelsen og Teleklagenævnet
må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 7, stk. 9, 1. pkt., artikel 8, stk. 2, litra b, artikel 9, stk.
8, 1. pkt., artikel 10, stk. 5, 1. pkt. samt artikel 19, stk. 3, og
radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 12, 1. pkt., artikel 11,
stk. 2, litra b, artikel 12, stk. 9, 1. pkt. samt artikel 13, stk. 5,
1. pkt.
Det foreslåede stk. 2 er en ny bestemmelse, hvorefter er-
hvervsdrivende på Energistyrelsens anmodning skal give
styrelsen oplysninger, der identificerer enhver anden er-
hvervsdrivende, som har leveret et apparat eller radioudstyr
til dem, eller oplysninger, der identificerer enhver anden er-
hvervsdrivende, som de har leveret et apparat eller radioud-
styr til.
Bestemmelsen fastsætter, at det alene drejer sig om oplys-
ninger, som vedrører de seneste 10 år. Der fastlægges med
bestemmelsen en pligt for de erhvervsdrivende til at sikre, at
de kan stille oplysningerne til rådighed for styrelsen, indtil
oplysningerne er 10 år gamle. Identifikationen af den er-
hvervsdrivende kan f.eks. ske ved fremlæggelse af fakturaer,
men der er f.eks. ikke pligt til at føre et register over de på-
gældende erhvervsdrivende. Det fremgår af betragtning 25
til EMC-direktivet og betragtning 37 til radioudstyrsdirekti-
vet, at de erhvervsdrivende i den nævnte 10-årsperiode ikke
er forpligtede til at ajourføre oplysningerne vedrørende de
andre erhvervsdrivende.
De erhvervsdrivende, som skal kunne give disse oplysninger
til styrelsen, er fabrikanten, importøren eller distributøren.
Styrelsen vil dog også kunne anmode en bemyndiget repræ-
sentant om at give oplysningerne på vegne af fabrikanten, jf.
den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen
har til formål at gøre det muligt at fastslå identiteten på er-
hvervsdrivende, som har gjort apparater og radioudstyr, der
ikke er i overensstemmelse med reglerne, tilgængelige på
markedet. Dette vil gøre tilsynet med bestemmelsernes over-
holdelse mere effektivt, idet det kan medvirke til, at appara-
ter og radioudstyr kan spores gennem hele forsyningskæden.
Udover at fastlægge en pligt for den erhvervsdrivende til at
kunne stille oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen,
fastsætter bestemmelsen samtidig en begrænsning for, hvor
langt tilbage i tiden styrelsen kan kræve oplysninger af den-
ne art. Det foreslås endvidere fastsat, at det alene er Energi-
styrelsen, som kan kræve disse oplysninger. Bestemmelsen
fungerer således som en undtagelse til det foreslåede stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører EMC-direktivets artikel
12 og radioudstyrsdirektivets artikel 15.
Det foreslåede stk. 3 viderefører delvist § 12, stk. 2, i be-
kendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, hvorefter den ansvarlige for markedsfø-
ringen eller installationen af et fast anlæg, så længe det faste
anlæg er i drift, skal kunne fremlægge den tekniske doku-
mentation, hvis Energistyrelsen anmoder om det. Dokumen-
tationen skal fremlægges inden for 10 arbejdsdage.
66
Det foreslås i modsætning til § 12, stk. 2, i den gældende be-
kendtgørelse, at der ikke i bestemmelsen fastsættes en frist,
inden for hvilken dokumentationen skal være fremlagt. En
sådan frist vil blive fastsat af Energistyrelsen i forbindelse
med en anmodning om fremlæggelse af dokumentationen.
Det foreslås i stk. 3 fastsat, at Energistyrelsen af fabrikanter
af faste anlæg eller ansvarlige for installationen heraf kan
kræve, at disse fremlægger dokumentation som nævnt i den
foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, for, at den gode tekni-
ske praksis i den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, er
fulgt. Det vil ligesom i den gældende bestemmelse være en
betingelse for, at Energistyrelsen kan anmode om dokumen-
tationen, at det faste anlæg er i drift. Det foreslås herudover
fastsat, at Energistyrelsen kun kan anmode om dokumentati-
onen, hvis der er tegn på, at det faste anlæg ikke er i over-
ensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i §
14, stk. 1.
For så vidt angår betingelsen om, at det faste anlæg skal væ-
re i drift, er det ikke et krav, at anlægget er permanent til-
sluttet og tændt. Et anlæg, som f.eks. tændes med jævne
mellemrum, men ind imellem er slukket, vil blive betragtet
som værende i drift. Derimod vil et anlæg, som endnu ikke
har været tændt første gang, ikke blive betragtet som væren-
de i drift, og det samme gør sig gældende for anlæg, som er
slukket permanent uden intention om at skulle tændes igen.
For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tegn på, at
det faste anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene i
den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, kan der være tale
om, at der er klaget over eller konstateret forstyrrelser, som
kan stamme fra det faste anlæg.
Det skal i dokumentationen være nærmere beskrevet, hvor-
dan det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med
god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne
om dets komponenters tilsigtede anvendelse, så det godtgø-
res, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige
krav, jf. § 14, stk. 1. Pligten til at dokumentere overensstem-
melsen består, så længe det faste anlæg er i drift.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 19, stk. 2.
Det foreslåede stk. 4 er en ny bestemmelse, hvorefter Ener-
gistyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at fabri-
kanter af radioudstyr og programmel skal give oplysninger
til styrelsen og Europa-Kommissionen om, hvordan påtænk-
te kombinationer af deres radioudstyr og programmel er i
overensstemmelse med de væsentlige krav i § 17 og regler
fastsat i medfør heraf. Programmel er programmer eller soft-
ware, som kan indlæses i radioudstyr. Disse regler vil blive
fastsat, hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at
fabrikanter skal afgive disse oplysninger for specifikke kate-
gorier af radioudstyr.
Fabrikanter skal konstruere radioudstyr, så eventuelle kom-
binationer af radioudstyr og programmel er i overensstem-
melse med de væsentlige krav. Det fremgår af betragtning
19 til radioudstyrsdirektivet, at gennemsigtigheden skal
fremmes, så uafhængige fabrikanter kan udvikle program-
mel til andre fabrikanters radioudstyr. Europa-Kommissio-
nen kan for at fremme dette træffe afgørelse om, at fabrikan-
ter af radioudstyr og programmel på baggrund af en vurde-
ring af kombinationen af det pågældende radioudstyrs og
programmels overensstemmelse med de væsentlige krav
skal afgive en udtalelse om overensstemmelsen, der indehol-
der elementerne i en EU-overensstemmelseserklæring, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, nr. 3. Det kan en-
delig indgå i Europa-Kommissionens afgørelse, at fabrikan-
tens oplysninger præcist skal identificere det radioudstyr og
det programmel, som den pågældende har vurderet, og at
oplysningerne løbende skal opdateres.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdi-
rektivets artikel 4.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse i § 34 fastsætter, hvilke afgø-
relser Energistyrelsen kan træffe, hvor styrelsen ikke modta-
ger de oplysninger, som styrelsen har krævet i henhold til
den foreslåede bestemmelse i § 33, og som vedrører en
konkret tilsynssag.
Ved en konkret tilsynssag forstås, at Energistyrelsen i med-
før af den foreslåede bestemmelse i § 32 kontrollerer, om lo-
ven og regler fastsat i medfør heraf er overholdt i forhold til
et eller flere produkter eller kategorier af produkter, herun-
der også et fast anlæg. De oplysninger eller materiale, som
er omfattet af denne bestemmelse, vil således skulle vedrøre
det eller de bestemte produkter og vil skulle bruges i forbin-
delse med styrelsens kontrol, herunder f.eks. til at undersø-
ge, om den erhvervsdrivende har overholdt sine forpligtel-
ser.
Det foreslåede stk. 1 viderefører § 17, stk. 2, nr. 1 og 3, i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglen-
de overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan
meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr, teleter-
minaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet, herun-
der påbud om annoncering med henblik på tilbagetrækning
fra markedet, eller nedlægge forbud mod markedsføring.
Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et
påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud
om tilbagekaldelse, og et forbud mod markedsføring i stedet
betegnes som et forbud mod at bringe apparater eller radio-
udstyr i omsætning eller at gøre disse tilgængelige. Der er
alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som an-
vendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der
bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring,
men at produkter bringes i omsætning eller gøres tilgængeli-
ge på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to former for af-
gørelser til afgørelserne i den gældende lov.
67
Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Energisty-
relsen kan træffe, hvis en erhvervsdrivende undlader at give
styrelsen de oplysninger eller fremlægge det materiale, som
styrelsen kræver i forbindelse med en konkret tilsynssag, jf.
de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1 eller 2. For så vidt
angår oplysningerne i den foreslåede bestemmelse i § 33,
stk. 2, vil Energistyrelsen alene kunne kræve disse i 10 år
efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning el-
ler er gjort tilgængeligt på markedet. Har Energistyrelsen ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, anmodet en er-
hvervsdrivende om oplysninger svarende til oplysningerne i
§ 33, stk. 2, som vedrører en periode, der ligger længere end
10 år tilbage, vil Energistyrelsen ikke kunne træffe afgørelse
efter denne bestemmelse, idet den erhvervsdrivende ikke er
forpligtet til at kunne give oplysningerne.
Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanter, bemyndigede re-
præsentanter, importører og distributører, jf. definitionen i
den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7. Hvor en be-
myndiget repræsentant undlader at give oplysningerne eller
fremlægge materialet, vil styrelsen kunne træffe afgørelse
over for den fabrikant, som vedkommende repræsenterer.
Efter det foreslåede nr. 1 kan Energistyrelsen forbyde, at en
fabrikant eller en importør bringer et apparat eller radioud-
styr i omsætning, eller at en distributør gør et apparat eller
radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære, at
den pågældende forbydes at sælge apparatet eller radioud-
styret eller på anden vis stille det til rådighed for andre.
Efter det foreslåede nr. 2 kan Energistyrelsen som noget nyt
give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud om
at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet.
Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er mu-
ligt for en bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller
på anden måde erhverve det pågældende apparat eller radio-
udstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant skal sørge for,
at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset
hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få
tilbageleveret disse fra distributørerne for at sikre, at appara-
terne eller radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet med-
fører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr til-
gængelige på markedet.
Efter det foreslåede nr. 3 kan Energistyrelsen give en fabri-
kant, en importør eller en distributør påbud om at kalde et
apparat eller radioudstyr tilbage, hvilket har til formål at sik-
re, at apparater eller radioudstyr, der er solgt til brugere, re-
turneres. Den pågældende skal således sikre, at alle appara-
ter eller radioudstyr af den pågældende type, som allerede er
solgt eller på anden vis stillet til rådighed for brugerne og
andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikanten, importø-
ren eller distributøren. Det kan af Energistyrelsens afgørelse
samtidig fremgå, at fabrikanten, importøren eller distributø-
ren forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr
tilgængelige på markedet. Det kan af påbuddet fremgå,
hvordan dette skal efterkommes. Der kan være tale om ind-
rykning af annoncer i dagblade, hvori apparatet eller radio-
udstyret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails til kunder
eller offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det kan også
være en kombination af flere tiltag.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvur-
dering træffe afgørelse om den mindst indgribende foran-
staltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren,
som er tilstrækkelig for at afhjælpe den manglende overhol-
delse af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter nr. 1-3,
vil efterfølgende blive ophævet, hvis fabrikanten, importø-
ren eller distributøren giver Energistyrelsen de oplysninger
eller fremlægger det materiale, som styrelsen har krævet.
Energistyrelsen vil herefter i medfør af de foreslåede be-
stemmelser i §§ 38 og 41 kunne træffe en ny afgørelse, hvis
det på baggrund af oplysningerne viser sig, at apparatet eller
radioudstyret ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbin-
delse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret
tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energisty-
relsen kræver, at en fabrikant sender en kopi af EU-overens-
stemmelseserklæringen eller af den tekniske dokumentation
for et produkt. Hvis fabrikanten undlader at sende dokumen-
tet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt,
f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke inde-
holder oplysninger om, hvilket direktiv det erklærer over-
ensstemmelse med, jf. regler fastsat i medfør af de foreslåe-
de bestemmelser i § 4, stk. 5, og § 18, stk. 6, vil Energisty-
relsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og
f.eks. nedlægge forbud over for fabrikanten mod at sælge
det apparat eller radioudstyr, som det manglende materiale
vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de si-
tuationer, hvor Energistyrelsen kræver, at en erhvervsdri-
vende fremlægger oplysninger eller materiale, som ikke ve-
drører en konkret tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om op-
lysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger. Sådan-
ne oplysninger er omfattet af det foreslåede stk. 4.
Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ik-
ke Energistyrelsens forbud eller påbud efter stk. 1, nr. 1-3,
kan det straffes med bøde, jf. de foreslåede bestemmelser i §
47, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Det foreslåede stk. 2 viderefører § 17, stk. 2, nr. 2, i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglen-
de overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan
meddele påbud om standsning af brugen af faste anlæg.
Det foreslås i stk. 2, at Energistyrelsen, hvis fabrikanten af
et fast anlæg, den ansvarlige for installationen af et fast an-
læg eller den ansvarlige for anvendelsen af et fast anlæg
undlader at give styrelsen de oplysninger eller fremlægge
det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse med en
konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33,
stk. 1 eller 3, kan nedlægge forbud mod, at den ansvarlige
68
for anvendelsen af det faste anlæg anvender dette. En an-
svarlig for anvendelsen vil som udgangspunkt være ejeren,
men det kan også tænkes, at et fast anlæg f.eks. er lejet eller
leaset således, at den ansvarlige for anvendelsen ikke er eje-
ren, men derimod lejeren.
Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbin-
delse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret
tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energisty-
relsen har modtaget en klage over forstyrrelser, som kan
stamme fra et fast anlæg, og hvor styrelsen i forbindelse
med sine undersøgelser har behov for oplysninger fra f.eks.
den ansvarlige for installationen af det faste anlæg. Modta-
ger styrelsen ikke oplysningerne, kan det ikke konstateres, at
det faste anlæg er i overensstemmelse med kravene i den
foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, og der kan derfor være
behov for at få standset anvendelsen af anlægget.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de si-
tuationer, hvor Energistyrelsen kræver, at der fremlægges
oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret
tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger, som Euro-
pa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger er om-
fattet af det foreslåede stk. 4.
Efterkommer den ansvarlige for anvendelsen af det faste an-
læg ikke forbuddet efter denne bestemmelse, kan det straffes
med bøde, jf. § 47, stk. 1, nr. 4.
Er der tale om, at en fabrikant af fast anlæg eller en ansvar-
lig for installationen af et fast anlæg ikke har sikret den for-
nødne dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14,
stk. 2, kan dette tillige straffes med bøde, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 viderefører § 17, stk. 2, nr. 2, i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglen-
de overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan
meddele påbud om standsning af brugen af radioudstyr og
apparater.
Det foreslås fastsat i stk. 3, at Energistyrelsen, hvis den an-
svarlige for anvendelsen af et apparat eller radioudstyr und-
lader at give styrelsen de oplysninger eller fremlægge det
materiale, som styrelsen kræver i forbindelse med en konk-
ret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1
eller 3, kan nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for an-
vendelsen af apparatet eller radioudstyret anvender dette. En
ansvarlig for anvendelsen vil som udgangspunkt være eje-
ren, men det kan ikke udelukkes, at den ansvarlige for an-
vendelsen er en anden bruger end ejeren.
Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbin-
delse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret
tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energisty-
relsen har modtaget en klage over forstyrrelser, som kan
stamme fra et apparat eller radioudstyr, som befinder sig hos
den ansvarlige for anvendelsen, og hvor styrelsen i forbin-
delse med sine undersøgelser har behov for oplysninger til
sagen. Modtager styrelsen ikke oplysningerne, kan det ikke
lægges til grund, at apparatet eller radioudstyret er i over-
ensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 3 og 17
og regler fastsat i medfør heraf, og der kan derfor være be-
hov for at få standset anvendelsen af apparatet eller radioud-
styret.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de si-
tuationer, hvor Energistyrelsen kræver, at der fremlægges
oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret
tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger, som Euro-
pa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger er om-
fattet af det foreslåede stk. 4.
Efterkommer den ansvarlige for anvendelsen af det faste an-
læg ikke forbuddet efter denne bestemmelse, kan det straffes
med bøde, jf. § 47, stk. 1, nr. 4.
Det foreslåede stk. 4 er en ny bestemmelse, hvorefter Ener-
gistyrelsen, hvis styrelsen ikke modtager de oplysninger el-
ler det materiale, som kræves efter de foreslåede bestemmel-
ser i § 33, stk. 1 eller 2, kan give påbud om, at oplysninger-
ne skal gives, eller at materialet skal fremlægges. For så vidt
angår oplysningerne i den foreslåede bestemmelse i § 33,
stk. 2, vil Energistyrelsen alene kunne kræve disse i 10 år
efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning el-
ler er gjort tilgængeligt på markedet. Har Energistyrelsen ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, anmodet en er-
hvervsdrivende om oplysninger svarende til oplysningerne i
§ 33, stk. 2, som vedrører en periode, der ligger længere end
10 år tilbage, vil Energistyrelsen ikke kunne træffe afgørelse
efter denne bestemmelse, idet den erhvervsdrivende ikke er
forpligtet til at kunne give oplysningerne.
Bestemmelsen omfatter alene oplysninger og materiale, som
ikke vedrører en konkret tilsynssag. Oplysninger og materia-
le, som vedrører en konkret tilsynssag, er omfattet af de
foreslåede stk. 1-3.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 kan f.eks. omhandle
oplysninger, som skal videregives til Europa-Kommissio-
nen, eller oplysninger, som skal videregives til nationale til-
synsmyndigheder i en anden EU-medlemsstat i forbindelse
med dennes behandling af en konkret tilsynssag. Energisty-
relsen vil, inden styrelsen videregiver oplysninger til Euro-
pa-Kommissionen eller en national tilsynsmyndighed i en
anden EU-medlemsstat, orientere den, som har givet oplys-
ningerne, om det, medmindre det allerede følger af begrun-
delsen, at styrelsen kræver oplysningerne med henblik på at
videregive disse.
Energistyrelsen vil endvidere orientere Europa-Kommissio-
nen eller den nationale tilsynsmyndighed i den anden EU-
medlemsstat, hvis de oplysninger, som videregives, efter
dansk ret betragtes som fortrolige, f.eks. hvis der er tale om
oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt efter offentlig-
hedsloven.
Styrelsen vil alene træffe afgørelse om påbud efter denne
bestemmelse, hvis der er tale om oplysninger eller materiale,
69
som den pågældende uden tvivl er i besiddelse af, eller hvor
der er tale om oplysninger eller materiale, som den pågæl-
dende efter lovforslaget har pligt til at være i besiddelse af
som f.eks. efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2.
Efterkommes påbuddet efter denne bestemmelse ikke, kan
det straffes med bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47,
stk. 1, nr. 5.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse i § 35 fastlægger Energistyrel-
sens adgang til hos fabrikanter, importører og distributører
at føre kontrol med overholdelse af loven og regler fastsat i
medfør heraf.
Det foreslåede stk. 1 viderefører § 18, stk. 1, i den gældende
lov om radio- og teleterminaludsyr og elektromagnetiske
forhold, hvorefter Energistyrelsen til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse har adgang til at foretage
stikprøvevis kontrol i grossist- og detailleddet for at påse, at
loven og de i medfør heraf fastsatte regler overholdes. Sty-
relsen kan i den forbindelse på stedet foretage undersøgelser
af radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg.
Det foreslås i stk. 1 fastsat, at Energistyrelsen mod behørig
legitimation og uden retskendelse har adgang til lokaliteter
eller transportmidler, som tilhører en fabrikant, importør el-
ler distributør, for at føre stikprøvekontrol med apparater og
radioudstyr. Ved lokaliteter forstås bl.a. fabrikations-, salgs-
og lagerlokaler. Fabrikanten, importøren eller distributøren
behøver ikke at være ejer af lokaliteten for, at det kan siges,
at denne tilhører den pågældende. Der kan f.eks. også være
tale om, at fabrikanten, importøren eller distributøren er le-
jer af lokaliteten.
Det gøres i den foreslåede bestemmelse mere klart, hvem
styrelsen har adgang til at føre tilsyn hos og hvor. Der fast-
sættes som i den gældende lov ikke krav om indhentelse af
retskendelse forud for kontrolbesøget, idet der ikke er et ret-
sindhold for retten at tage stilling til.
Af artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-
ring og markedsovervågning i forbindelse med markedsfø-
ring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93 følger det, at kontrolmyndighederne skal
have adgang til de erhvervsdrivendes lokaler og til at udtage
stikprøver af produkter, når det er nødvendigt og begrundet.
Forordningen er ikke begrænset til at gælde kontrol på of-
fentligt tilgængelige lokaliteter, men handler om adgang til
de erhvervsdrivendes lokaliteter i det hele taget. Myndighe-
derne skal kunne få adgang til alle dele af de erhvervsdri-
vendes lokaliteter, hvor det er nødvendigt og begrundet for
at føre en effektiv kontrol, uanset om det kræver retskendel-
se eller ej.
Efter den ovennævnte forordning skal der i passende om-
fang foretages kontrol med produkter.
Muligheden for adgang skal kun benyttes, hvor den må an-
ses for proportional ifølge det forvaltningsretlige proportio-
nalitetsprincip. Om det er nødvendigt for Energistyrelsen at
få adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter beror bl.a. på, om
styrelsen på anden måde kan få tilstrækkelige oplysninger til
brug for tilsynet. Det betyder eksempelvis, at hvis et tilsyn
kan gennemføres ved gennemgang af dokumentation, vil der
ikke blive gennemført et tilsyn på stedet.
Energistyrelsen vil føre et passende tilsyn baseret på stikprø-
vekontrol. Det betyder, at Energistyrelsen ikke vil føre et sy-
stematisk tilsyn med alle typer af apparater eller radioudstyr
eller med alle fabrikanter, importører eller distributører. En
stikprøvekontrol kan som efter den gældende lov ske uden,
at Energistyrelsen har en forudgående viden eller mistanke
om, at en fabrikant, importør eller distributør gør apparater
eller radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med kra-
vene i loven, tilgængelige på markedet, eller den kan tage
udgangspunkt i konkrete oplysninger, som styrelsen har få-
et. Stikprøvekontrollen kan f.eks. på baggrund af sådanne
oplysninger rette sig mod en bestemt gruppe af fabrikanter,
importører eller distributører eller mod en bestemt type ap-
parater eller radioudstyr.
For at Energistyrelsen kan føre en effektiv kontrol, er det
nødvendigt også at have adgang til steder, hvor styrelsen ik-
ke på forhånd ved, om der er apparater, faste anlæg eller ra-
dioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Dette vil også være med til at give Energistyrelsen viden
om, hvordan tilsynsindsatsen skal tilrettelægges for at sikre,
at tilsynsindsatsen bliver så effektiv som muligt.
Energistyrelsen vil foretage en konkret og individuel vurde-
ring af, om øjemedet vil forspildes, hvis den erhvervsdriven-
de varsles om bl.a. tid og sted og hovedformålet med tilsy-
net i medfør af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af kontrolindgreb og oplysningspligter
med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Retssikker-
hedsloven fastsætter generelle regler for fremgangsmåden,
som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemfø-
relsen af en række former for tvangsindgreb, der foretages
uden for strafferetsplejen. Retssikkerhedsloven overfører en
række af forvaltningslovens bestemmelser om partsrettighe-
der til dette område, herunder bestemmelser om aktindsigt,
begrundelse og klagevejledning. I forhold til, om et tilsyn i
medfør af det foreslåede stk. 1 skal varsles, tages det i be-
tragtning, om der er risiko for, at en erhvervsdrivende på
baggrund af varslingen fjerner apparater eller radioudstyr,
som ikke er i overensstemmelse med kravene, inden tilsynet
gennemføres. Der skal kunne gennemføres en reel kontrol
hos de erhvervsdrivende og et dækkende tilsyn med over-
holdelsen af reglerne. Hovedparten af Energistyrelsens kon-
trolbesøg forventes at blive gennemført på offentligt tilgæn-
gelige lokaliteter hos de erhvervsdrivende. Det vil sige bu-
tikslokaler, hvor der forhandles apparater eller radioudstyr.
70
Muligheden for at få adgang uden retskendelse og mod be-
hørig legitimation findes også i anden produktlovgivning.
Det drejer sig f.eks. om lov om produktsikkerhed, lov om
sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel samt lov om fyrværkeri og andre pyrotek-
niske artikler.
Det kan være nødvendigt for Energistyrelsen at føre tilsyn
på ikke offentligt tilgængelige lokaliteter, hvor der ikke i et
salgslokale findes repræsentative eksemplarer af apparatet
eller radioudstyret, som er egnede for styrelsen at føre tilsyn
med, men hvor der i et lagerlokale findes flere eksemplarer.
Det kan være, at de eksemplarer, som befinder sig i salgslo-
kalet, ikke har emballage eller medfølgende dokumenter,
som kan undersøges. I sådanne tilfælde vil Energistyrelsen i
første omgang bede f.eks. en distributør om at få udleveret
et eksemplar fra lagerlokalet, så det ikke er nødvendigt for
styrelsen selv at få adgang hertil. Det kan også være nød-
vendigt for Energistyrelsen at føre tilsyn på en ikke offent-
ligt tilgængelig lokalitet, f.eks. hos en fabrikant eller en im-
portør, som ikke har salgslokaler, eller hos distributør, som
alene gør apparater eller radioudstyr tilgængelige på marke-
det via internettet.
Energistyrelsen har ikke adgang til at føre tilsyn med appa-
rater eller radioudstyr, som befinder sig på et lager hos en
fabrikant, som endnu ikke har bragt apparaterne eller radio-
udstyret i omsætning. Energistyrelsen har heller ikke adgang
til at undersøge apparater, faste anlæg eller radioudstyr, som
findes i private boliger. Dog vil Energistyrelsen have mulig-
hed for at føre tilsyn med produkter i de dele af en privat bo-
lig, som benyttes erhvervsmæssigt, f.eks. som lager for en
internetbutik.
Energistyrelsen fører som udgangspunkt tilsyn på stedet og
undersøger f.eks., om et apparat eller radioudstyr er mærket
korrekt, og om de nødvendige dokumenter medfølger. Dette
tilsyn vil ofte foregå hos distributørerne, hvor apparater eller
radioudstyr gøres tilgængelige for brugere, men kan også
finde sted hos en importør eller en fabrikant.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af kapitel 5 i
EMC-direktivet om overvågning af EU-markedet, kontrol af
apparater, der indføres på EU-markedet og beskyttelsespro-
cedure på EU-plan og kapitel V i radioudstyrsdirektivet om
overvågning af EU-markedet, kontrol af radioudstyr, der
indføres på EU-markedet, og EU-beskyttelsesprocedure.
Det foreslåede stk. 2 viderefører § 18, stk. 2, i den gældende
lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold, hvorefter politiet kan yde bistand til Energistyrelsen
i forbindelse med styrelsens tilsyn efter lovens stk. 1. Ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren kan efter aftale med ju-
stitsministeren fastsætte nærmere regler om denne bistand.
Det foreslås fastsat i bestemmelsen, at politiet kan yde bi-
stand, så Energistyrelsen får adgang til lokaliteter tilhørende
en fabrikant, importør eller distributør ved fysisk at gennem-
tvinge dette. Det foreslås endvidere fastsat, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren efter aftale med justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om denne bistand. Bemyndi-
gelsen er ikke udmøntet i gældende ret.
Til § 36
Den foreslåede bestemmelse i § 36 fastsætter, at Energisty-
relsen kan medtage apparater eller radioudstyr hos fabrikan-
ter, importører og distributører, og at styrelsen kan bede dis-
se om at sende apparater eller radioudstyr.
Det foreslåede stk. 1 er en ny bestemmelse i forhold til den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen kan medtage
apparater eller radioudstyr hos fabrikanter eller importøren
uden forudgående betaling herfor med henblik på, at styrel-
sen kan undersøge apparatet eller radioudstyret nærmere.
Energistyrelsen vil kun medtage eksemplarer af apparater
eller radioudstyr, hvis det ikke er muligt at gennemføre hele
undersøgelsen af apparatet eller radioudstyret på stedet,
f.eks. fordi den umiddelbare undersøgelse kombineret med
konkrete oplysninger om produktets manglende overens-
stemmelse, som Energistyrelsen i øvrigt måtte være i besid-
delse af, kan indikere, at apparatet eller radioudstyret ikke er
i overensstemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede
bestemmelser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf,
og at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser. Så-
danne undersøgelser kan sjældent gennemføres på stedet.
Det kan i den forbindelse være nødvendigt for Energistyrel-
sen at få apparatet eller radioudstyret undersøgt et andet
sted, f.eks. på et testlaboratorium.
Energistyrelsen kan også finde det nødvendigt at medtage et
eksemplar af et apparat eller radioudstyr hos en fabrikant el-
ler en importør, hvor styrelsen forinden hos en distributør
har undersøgt et tilsvarende apparat eller radioudstyr og ef-
ter denne undersøgelse finder, at der er behov for at under-
søge apparatet eller radioudstyret nærmere. Distributøren
har i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2,
pligt til at oplyse, hvem der har leveret apparatet eller radio-
udstyret. Konkrete oplysninger om et apparat eller radioud-
styrs manglende overensstemmelse med reglerne, som Ener-
gistyrelsen har fået, herunder fra myndigheder i andre EU-
medlemsstater, kan ligeledes give styrelsen grund til at med-
tage et apparat eller radioudstyr fra en fabrikant eller en im-
portør.
Energistyrelsen vil alene hos en fabrikant eller importør
kunne medtage apparater eller radioudstyr, som kan siges at
være bragt i omsætning, f.eks. hvor der allerede findes et til-
svarende produkt fra samme serie i distributørernes butik-
ker. Et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning, når
det er muligt at købe det. Det er i den forbindelse tilstrække-
ligt, at det f.eks. er muligt på en hjemmeside at bestille og
betale apparatet eller radioudstyret. Hvis der findes appara-
ter eller radioudstyr på et lager, som af en erhvervsdrivende
71
ikke anses som bragt i omsætning, skal de være tydeligt af-
mærkede i forhold til øvrige produkter på lageret.
Efter det foreslåede stk. 5, returnerer Energistyrelsen appa-
ratet eller radioudstyret efter undersøgelsen. Efter det fore-
slåede stk. 6 kan fabrikanten eller importøren i stedet for at
få apparatet eller radioudstyret retur vælge at få refunderet
apparatets eller radioudstyrets værdi, hvis visse forudsætnin-
ger er opfyldt.
Lader fabrikanten eller importøren ikke Energistyrelsen
medtage et apparat eller radioudstyr, kan styrelsen efter det
foreslåede stk. 7 over for den pågældende nedlægge forbud
mod, at apparatet eller radioudstyret bringes i omsætning,
eller give den pågældende påbud om at trække apparatet el-
ler radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Det foreslåede stk. 2 er en ny bestemmelse, hvorefter Ener-
gistyrelsen i stedet for at føre tilsyn på stedet, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i § 35, stk. 1, eller i stedet for at medtage
apparater eller radioudstyr efter det foreslåede stk. 1, kan
anmode en fabrikant eller en importør om uden forudgående
betaling at sende et eksemplar af et apparat eller radioudstyr
til Energistyrelsen med henblik på nærmere undersøgelse.
Bestemmelsen udelukker ikke, at fabrikanten eller importø-
ren i stedet for at sende apparatet eller radioudstyret vælger
at aflevere et eksemplar til styrelsen. Styrelsen undersøger,
om apparatet eller radioudstyret overholder de krav, som er
beskrevet under fabrikantens forpligtelser. Det vil f.eks. si-
ge, om der er sat CE-mærke på apparatet eller radioudstyret,
og om der følger en brugsanvisning med, men det kan også
være en undersøgelse af, om apparatet eller radioudstyret er
i overensstemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede
bestemmelser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Det kan være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen,
hvor der f.eks. ikke er lokaliteter, som er offentligt tilgænge-
lige, fordi apparatet eller radioudstyret alene sælges via in-
ternettet, og hvor Energistyrelsen således ikke umiddelbart
har mulighed for at kontrollere apparatet eller radioudstyret
på stedet.
Energistyrelsen vil alene kunne kræve, at en fabrikant eller
importør sender et apparat eller radioudstyr, som kan siges
at være bragt i omsætning, f.eks. hvor der allerede findes et
tilsvarende produkt fra samme serie i distributørernes butik-
ker.
Fremsendelsen til Energistyrelsen skal ske, uden at styrelsen
forudgående skal betale herfor. Styrelsen returnerer dog ap-
paratet eller radioudstyret efter undersøgelsen efter det fore-
slåede stk. 5 og refunderer omkostningerne til forsendelsen
efter det foreslåede stk. 4. Efter det foreslåede stk. 6 kan fa-
brikanten eller importøren i stedet for at få apparatet eller ra-
dioudstyret retur vælge at få refunderet apparatets eller ra-
dioudstyrets værdi, hvis visse forudsætninger er opfyldt.
Undlader fabrikanten eller importøren at sende apparatet el-
ler radioudstyret til Energistyrelsen, kan styrelsen efter det
foreslåede stk. 7 nedlægge forbud mod, at fabrikanten eller
importøren bringer apparatet eller radioudstyret i omsæt-
ning, eller give fabrikanten eller importøren påbud om at
trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet el-
ler kalde det tilbage.
Det foreslåede stk. 3 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at hvis det ikke er muligt for Energistyrelsen at medtage et
apparat eller radioudstyr hos en fabrikant eller en importør
efter det foreslåede stk. 1, eller at få tilsendt dette efter det
foreslåede stk. 2, kan styrelsen i medfør af denne bestem-
melse i stedet tage apparatet eller radioudstyret med fra en
distributør eller bede en distributør om at sende det til styrel-
sen. Bestemmelsen udelukker ikke, at distributøren i stedet
for at sende apparatet eller radioudstyret vælger at aflevere
et eksemplar til styrelsen.
Det kan være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen,
hvis fabrikanten eller importøren f.eks. ikke længere er i be-
siddelse af et apparat eller radioudstyr, som er identisk med
det, som styrelsen ønsker at undersøge.
Fremsendelsen til Energistyrelsen skal ske, uden at styrelsen
forudgående skal betale herfor. Styrelsen returnerer dog ap-
paratet eller radioudstyret efter undersøgelsen efter det fore-
slåede stk. 5 og refunderer omkostningerne til forsendelsen
efter det foreslåede stk. 4. Efter det foreslåede stk. 6 kan dis-
tributøren i stedet for at få apparatet eller radioudstyret retur
vælge at få refunderet apparatets eller radioudstyrets værdi,
hvis visse forudsætninger er opfyldt.
Undlader distributøren at sende apparatet eller radioudstyret
til Energistyrelsen, kan styrelsen efter det foreslåede stk. 7
nedlægge forbud mod, at distributøren gør apparatet eller ra-
dioudstyret tilgængeligt på markedet, eller give fabrikanten
eller importøren påbud om at trække apparatet eller radioud-
styret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Det foreslåede stk. 4 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at Energistyrelsen refunderer de udgifter, som fabrikanten,
importøren eller distributøren kan dokumentere at have af-
holdt i forbindelse med fremsendelsen efter stk. 2 eller 3.
Ved udgifter i forbindelse med fremsendelse til styrelsen
forstås udgifter til porto eller tilsvarende. Hvor styrelsen ef-
ter de foreslåede stk. 1 eller 3 har medtaget et apparat eller
radioudstyr, har fabrikanten, importøren eller distributøren
ikke afholdt udgifter, som styrelsen efter den foreslåede be-
stemmelse refunderer.
Det foreslåede stk. 5 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at når Energistyrelsen har undersøgt et apparat eller radioud-
styr, som styrelsen har medtaget eller fået tilsendt, returnerer
styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse apparatet
eller radioudstyret til fabrikanten, importøren eller distribu-
tøren. Energistyrelsen har ikke købt det pågældende apparat
eller radioudstyr af fabrikanten, importøren eller distributø-
ren, og det er derfor fortsat den pågældendes ejendom.
Det foreslåede stk. 6 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at fabrikanten, importøren eller distributøren i stedet for at
få apparatet eller radioudstyret retur kan anmode om at få
72
dets værdi refunderet af styrelsen, hvis forudsætningerne
herfor er opfyldt. Ved værdi forstås den omkostning, som
den erhvervsdrivende har haft ved produktets fremstilling
eller erhvervelse. I forhold til erhvervelse vil der være tale
om den erhvervsdrivendes købspris, men ikke øvrige om-
kostninger i forbindelse med erhvervelsen.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at fabrikanten, importø-
ren eller distributøren, hvor et produkt bliver returneret efter
det foreslåede stk. 5, kan anmode om at få et eventuelt vær-
ditab af produktet refunderet.
Refusion af værdien eller værditabet forudsætter for det før-
ste, at fabrikanten, importøren eller distributøren kan doku-
mentere værdien eller værditabet over for Energistyrelsen,
jf. det foreslåede nr. 1.
En fabrikant skal således over for Energistyrelsen dokumen-
tere omkostningen ved at fremstille det pågældende produkt,
og en importør eller distributør vil skulle dokumentere købs-
prisen. I disse tilfælde refunderer Energistyrelsen den fulde
værdi af det fysiske produkt forudsat, at betingelserne i de
foreslåede nr. 2 og 3 er opfyldte, og styrelsen returnerer ikke
produktet.
Hvis apparatet eller radioudstyret kan gøres tilgængeligt på
markedet, men med en reduceret værdi, skal fabrikanten,
importøren eller distributøren over for Energistyrelsen doku-
mentere produktets værditab. Det forholdsmæssig værditab
vil i disse tilfælde blive refunderet af styrelsen, og styrelsen
vil returnere produktet efter det foreslåede stk. 5.
Udgangspunktet for beregningen af værditabet vil fortsat
være omkostningerne ved fremstillingen eller erhvervelsen
med en reduktion svarende til værditabet. Hvor f.eks. en fa-
brikant kan dokumentere alene at kunne sælge et apparat til
en distributør for en pris, der ligger 20 procent under den
pris, som et af fabrikantens tilsvarende apparater ville kunne
sælges for, vil værditabet af produktet være på 20 procent.
Energistyrelsen vil således returnere produktet og refundere
værditabet på 20 procent af omkostningen ved fremstillin-
gen eller erhvervelsen.
Ved fastlæggelse af et produkts værdi eller dets værditab
tages der alene udgangspunkt i det fysiske produkt. Udgifter
eller tab i forbindelse med brudt emballage eller lignende vil
således ikke indgå i beregningen eller fastlæggelsen af pro-
duktets værdi eller dets værditab.
Refusion af værdien eller værditabet forudsætter for det an-
det, at Energistyrelsen ikke finder grundlag for at træffe af-
gørelse om, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overens-
stemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, jf. det
foreslåede nr. 2. Der vil her være tale om, at Energistyrelsen
træffer afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 38,
39 og 41.
Refusion af værdien forudsætter endelig som det tredje, at
apparatet eller radioudstyret efter Energistyrelsens vurdering
ikke er egnet til efterfølgende at blive solgt eller på anden
måde blive gjort tilgængeligt på markedet, jf. det foreslåede
nr. 3. Det kan f.eks. være, hvor apparatet eller radioudstyret
ved undersøgelsen er blevet skilt ad, og det ikke er muligt at
samle det igen.
Hvor apparatet eller radioudstyret efter Energistyrelsen vur-
dering kan gøres tilgængeligt på markedet efter styrelsens
undersøgelse, men med en reduceret værdi dokumenteret ef-
ter det forslåede nr. 1, forudsætter en refusion af værditabet,
at Energistyrelsen har foretaget undersøgelser af produktet,
som kan have medført værditab.
Det foreslåede stk. 7 viderefører delvist § 17, stk. 2, nr. 1 og
3, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved
manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr,
teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet,
herunder påbud om annoncering med henblik på tilbage-
trækning fra markedet, eller nedlægge forbud mod markeds-
føring.
Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et
påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud
om tilbagekaldelse, og et forbud mod markedsføring i stedet
betegnes som et forbud mod at bringe apparater eller radio-
udstyr i omsætning eller at gøre disse tilgængelige. Der er
alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som an-
vendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der
bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring,
men om, at produkter bringes i omsætning eller gøres til-
gængelige på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to for-
mer for afgørelser til afgørelserne i den gældende lov.
Det foreslås fastsat som noget nyt, at hvis en fabrikant, im-
portør eller distributør ikke lader Energistyrelsen medtage et
apparat eller radioudstyr i medfør af de foreslåede stk. 1 el-
ler 3, eller hvor en fabrikant, importør eller distributør ikke
sender et eksemplar af et apparat eller radioudstyr, som
Energistyrelsen har anmodet om efter de foreslåede stk. 2 el-
ler 3, kan Energistyrelsen træffe afgørelse over for fabrikan-
ten, importøren eller distributøren.
Efter det foreslåede stk. 7, nr. 1, kan Energistyrelsen forby-
de, at en fabrikant eller en importør bringer et apparat eller
radioudstyr i omsætning, eller at en distributør gør et apparat
eller radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære,
at den pågældende forbydes at sælge apparatet eller radioud-
styret eller på anden vis stille det til rådighed for andre.
Efter det foreslåede nr. 2 kan Energistyrelsen som noget nyt
give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud om
at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet.
Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er mu-
ligt for en bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller
på anden måde erhverve det pågældende apparat eller radio-
udstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant skal sørge for,
at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset
hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få
73
tilbageleveret disse fra distributørerne for at sikre, at appara-
terne eller radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet med-
fører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr til-
gængelige på markedet.
Efter det foreslåede nr. 3 kan Energistyrelsen give en fabri-
kant, en importør eller en distributør påbud om at kalde et
apparat eller radioudstyr tilbage, hvilket har til formål at sik-
re, at apparater eller radioudstyr, der er solgt til brugere, re-
turneres. Den pågældende skal således sikre, at alle appara-
ter eller radioudstyr af den pågældende type, som allerede er
solgt eller på anden vis stillet til rådighed for brugerne og
andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikanten, importø-
ren eller distributøren. Påbuddet medfører samtidig, at fabri-
kanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre til-
svarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på marke-
det. Det kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efter-
kommes. Der kan være tale om indrykning af annoncer i
dagblade, hvori apparatet eller radioudstyret kaldes tilbage,
opslag i butikker, e-mails til kunder eller offentliggørelse af
en pressemeddelelse. Det kan også være en kombination af
flere tiltag.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvur-
dering træffe afgørelse om den mindst indgribende foran-
staltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren,
som er tilstrækkeligt for at afhjælpe den manglende overhol-
delse af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter nr. 1-3,
vil efterfølgende blive ophævet, hvis fabrikanten, importø-
ren eller distributøren sender eller afleverer apparatet eller
radioudstyret til Energistyrelsen. Energistyrelsen vil herefter
i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 38 og 41 kunne
træffe en ny afgørelse, hvis det på baggrund af oplysninger-
ne viser sig, at apparatet eller radioudstyret ikke er i over-
ensstemmelse med reglerne.
Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ik-
ke Energistyrelsens forbud eller påbud efter stk. 7, nr. 1-3,
kan det straffes med bøde, jf. de foreslåede bestemmelser i §
47, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Til § 37
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende
lov og fastsætter, at hvis Energistyrelsen konstaterer, at den
tekniske dokumentation for radioudstyr ikke indeholder til-
strækkelige oplysninger om relevante data eller om de meto-
der, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 18, stk. 6, nr. 2, der er anvendt til at sikre, at radioudsty-
ret overholder de væsentlige krav i den foreslåede bestem-
melse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf, kan styrelsen
anmode fabrikanten eller importøren om for egen regning at
få foretaget en test af radioudstyret hos en virksomhed, som
styrelsen kan godkende, for at efterprøve, om radioudstyret
overholder de væsentlige krav.
Hvis fabrikanten eller importøren ikke inden for den fastsat-
te frist får gennemført testen, må styrelsen lægge til grund,
at den tekniske dokumentation ikke er i overensstemmelse
med kravene. Energistyrelsen vil herefter kunne træffe afgø-
relse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 38 eller 41, af-
hængig af, om radioudstyret udgør en risiko eller ej, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b.
Den foreslåede bestemmelse forventes hovedsagligt anvendt
i de tilfælde, hvor der er indikationer af, at det pågældende
radioudstyr udgør en risiko, f.eks. som følge af de konkrete
mangler ved den tekniske dokumentation.
I medfør af det foreslåede stk. 2 træffer Energistyrelsen af-
gørelse om, hvorvidt styrelsen kan godkende den virksom-
hed, som fabrikanten eller importøren ønsker skal foretage
testen af radioudstyret, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
1. Hvis Energistyrelsen træffer afgørelse om, at styrelsen
kan godkende virksomheden, kan styrelsen i afgørelsen fast-
sætte en frist for, hvornår resultatet af testen skal være med-
delt Energistyrelsen.
Det afgørende for, om fabrikantens eller importørens forslag
til virksomhed kan godkendes af Energistyrelsen vil være,
om styrelsen vurderer, at virksomheden, der skal foretage te-
sten, er uafhængig i forhold til fabrikanten eller importøren,
hvis radioudstyr virksomheden skal teste, og besidder de til-
strækkelige tekniske kvalifikationer samt de tilstrækkelige
tekniske faciliteter til at vurdere radioudstyret.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse i § 38 fastsætter, hvilke afgø-
relser Energistyrelsen kan træffe, når et apparat eller radio-
udstyr udgør en risiko, og hvilke regler styrelsen kan fast-
sætte i særlige tilfælde af forstyrrelser.
De foreslåede stk. 1 og 2 viderefører delvist § 17, stk. 2, nr.
1 og 3, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved
manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr,
teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet,
herunder påbud om annoncering med henblik på tilbage-
trækning fra markedet, eller nedlægge forbud mod markeds-
føring.
Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et
påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud
om tilbagekaldelse, og et forbud mod markedsføring i stedet
betegnes som et forbud mod at bringe apparater eller radio-
udstyr i omsætning eller at gøre disse tilgængelige. Der er
alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som an-
vendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der
bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring,
men om, at produkter bringes i omsætning eller gøres til-
gængelige på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to for-
mer for afgørelser til afgørelserne i den gældende lov.
74
Det foreslås som noget nyt i stk. 1 og 2 fastsat, at Energisty-
relsen over for en fabrikant, en importør eller en distributør
kan træffe afgørelse, hvor Energistyrelsen finder, et apparat
eller radioudstyr udgør en risiko, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 1, nr. 18.
Energistyrelsen kan f.eks. blive opmærksom på, at et appa-
rat eller radioudstyret udgør en risiko, hvis styrelsen i for-
bindelse med forstyrrelser af frekvensanvendelsen konstate-
rer, at forstyrrelserne stammer fra apparatet eller radioudsty-
ret. Dette kan indikere, at apparatet eller radioudstyret ikke
er i overensstemmelse med de væsentlige krav, og at det ud-
gør en risiko. Styrelsen vil også kunne blive opmærksom på,
at et apparat eller radioudstyr udgør en risiko, hvis den mod-
tager oplysninger herom fra f.eks. myndigheder i andre EU-
medlemsstater.
Hvor Energistyrelsen finder, at et apparat eller radioudstyr
kan udgøre en risiko, undersøger styrelsen apparatet eller ra-
dioudstyret for at kontrollere, at det overholder de krav, der
skal sikre, at det ikke udgør en risiko. Styrelsen kan f.eks.
undersøge den tekniske dokumentation.
Vurderer Energistyrelsen efter sin undersøgelse, at apparatet
eller radioudstyret udgør en risiko, anmoder styrelsen fabri-
kanten, importøren eller distributøren om enten at undlade at
bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning eller at gøre
det tilgængeligt på markedet, eller om at trække apparatet
eller radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilba-
ge.
Inden afgørelsen vil Energistyrelsen efter forvaltningslovens
regler partshøre fabrikanten, importøren eller distributøren,
og den pågældende vil bl.a. i den forbindelse have mulighed
for at komme med bemærkninger til Energistyrelsens vurde-
ring af sagen, herunder hvilken foranstaltning der vil være
tilstrækkelig til at afhjælpe den manglende overensstemmel-
se og risikoen.
Energistyrelsen fastsætter en rimelig frist for, hvornår fabri-
kanten, importøren eller distributøren skal efterkomme sty-
relsens anmodning. Fristen vil afhænge af, hvor alvorlig risi-
koen vurderes at være, og hvor byrdefuldt det vil være for
den pågældende at efterkomme anmodningen. Fabrikanten,
importøren eller distributøren skal sikre, at Energistyrelsens
anmodning efterkommes i forhold til alle tilsvarende appa-
rater eller radioudstyr, som disse har bragt i omsætning eller
gjort tilgængeligt på markedet.
Undlader fabrikanten, importøren eller distributøren at efter-
komme Energistyrelsens anmodning, kan styrelsen, hvis ap-
paratet eller radioudstyret alene gøres tilgængeligt i Dan-
mark, træffe afgørelse over for fabrikanten, importøren eller
distributøren.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, kan Energi-
styrelsen forbyde, at en fabrikant eller en importør bringer et
apparat eller radioudstyr i omsætning, eller at en distributør
gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet.
Det vil indebære, at den pågældende forbydes at sælge appa-
ratet eller radioudstyret eller på anden vis stille det til rådig-
hed for andre.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, kan Energi-
styrelsen som noget nyt give en fabrikant, en importør eller
en distributør påbud om at trække et apparat eller radioud-
styr tilbage fra markedet. Det vil sige, at den pågældende
skal sikre, at det ikke er muligt for en bruger eller andre er-
hvervsdrivende at købe eller på anden måde erhverve det
pågældende apparat eller radioudstyr. Det kan f.eks. betyde,
at en fabrikant skal sørge for, at salget af dennes apparat el-
ler radioudstyr bliver standset hos alle distributører, og fa-
brikanten kan være nødt til at få tilbageleveret disse fra dis-
tributørerne for at sikre, at apparaterne eller radioudstyret
bliver bragt i orden. Påbuddet medfører samtidig, at fabri-
kanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre til-
svarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på marke-
det.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, kan Energi-
styrelsen give en fabrikant, en importør eller en distributør
påbud om at kalde et apparat eller radioudstyr tilbage, hvil-
ket har til formål at sikre, at apparater eller radioudstyr, der
er solgt til brugere, returneres. Den pågældende skal således
sikre, at alle apparater eller radioudstyr af den pågældende
type, som allerede er solgt eller på anden vis stillet til rådig-
hed for brugerne og andre, så vidt muligt leveres tilbage til
fabrikanten, importøren eller distributøren. Påbuddet medfø-
rer samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr til-
gængelige på markedet. Det kan af påbuddet fremgå, hvor-
dan dette skal efterkommes. Der kan være tale om indryk-
ning af annoncer i dagblade, hvori apparatet eller radioud-
styret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails til kunder el-
ler offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det kan også
være en kombination af flere tiltag.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvur-
dering træffe afgørelse om den mindst indgribende foran-
staltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren,
som er tilstrækkelig for at afhjælpe den manglende overhol-
delse af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter stk. 1, nr.
1-3, og stk. 2, nr. 1-3, vil efterfølgende blive ophævet, hvis
apparatet eller radioudstyret ikke længere udgør en risiko.
Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ik-
ke Energistyrelsens forbud eller påbud efter stk. 1, nr. 1-3,
og stk. 2, nr. 1-3, kan det straffes med bøde, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 47, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Gøres apparatet eller radioudstyret også tilgængeligt i andre
EU-medlemsstater, og undlader fabrikanten, importøren el-
ler distributøren at efterkomme Energistyrelsens anmodning,
kan styrelsen træffe en afgørelse over for fabrikanten, im-
portøren eller distributøren. Afgørelsen kan være et forbud
mod tilgængeliggørelse, et påbud om at trække apparatet el-
ler radioudstyret tilbage fra markedet eller et påbud om at
75
kalde det tilbage. Afgørelsen kan ikke påklages til Telekla-
genævnet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 2.
Energistyrelsen underretter i disse tilfælde Europa-Kommis-
sionen og de øvrige EU-medlemsstater om sin undersøgelse
af apparatet eller radioudstyret og om afgørelsen. Hvis
Europa-Kommissionen eller en anden EU-medlemsstat in-
den for tre måneder gør indsigelse mod Energistyrelsens af-
gørelse, kan Europa-Kommissionen træffe afgørelse om,
hvorvidt Energistyrelsens afgørelse er berettiget. Hvis Euro-
pa-Kommissionen træffer afgørelse om, at Energistyrelsens
afgørelse ikke er berettiget, tilpasser styrelsen sin afgørelse i
overensstemmelse hermed eller trækker afgørelsen tilbage,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 40. Europa-Kommissio-
nen agerer således andeninstans i forhold til Energistyrel-
sens afgørelse.
Apparater og radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, ind-
berettes til Europa-Kommissionen gennem fællesskabssyste-
met for hurtig udveksling af oplysninger, det såkaldte RA-
PEX-system (Rapid Alert System), som er etableret i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93. Europa-Kommissionen offentliggør hver uge en
oversigt over produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hen-
sigten er, at de enkelte medlemsstater efter at have modtaget
informationen undersøger, om tilsvarende produkter findes
på deres marked, og sikrer, at der træffes passende foran-
staltninger for at fjerne risikoen.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter stk. 1, nr.
1-3, eller stk. 2, nr. 1-3, vil blive ophævet, hvis apparatet el-
ler radioudstyret ikke længere udgør en risiko.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 38, stk. 1, 3 og 4, og radioudstyrsdirektivets artikel
21, stk. 4, og artikel 40, stk. 1, 3 og 4.
Efter det foreslåede stk. 3 skal en fabrikant, importør eller
distributør på Energistyrelsens anmodning samarbejde med
styrelsen om foranstaltninger, styrelsen kan træffe for at
fjerne en risiko, som et apparat eller radioudstyr udgør, jf.
de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2.
Dette samarbejde kan f.eks. vedrøre tiltag, der kan forebyg-
ge eller begrænse risici forbundet med apparatet eller radio-
udstyret, fremsendelse af oplysninger om apparatet eller ra-
dioudstyret til Energistyrelsen til brug for offentliggørelse
på styrelsens hjemmeside eller andre steder samt udarbejdel-
se af annoncering, skiltning eller underretning af importører,
distributører eller brugere.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af EMC-di-
rektivets artikel 7, stk. 9, artikel 9, stk. 8, og artikel 10, stk.
5, samt dele af radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 12, ar-
tikel 12, stk. 9, og artikel 13, stk. 5.
Det foreslåede stk. 4 viderefører § 7 i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,
hvorefter Energistyrelsen i de tilfælde, hvor radioudstyr har
forårsaget eller med rimelighed kan forventes at forårsage
uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig radiokommuni-
kation, kan fastsætte regler om forbud mod eller begræns-
ning af markedsføring eller krav om tilbagetrækning fra
markedet eller en kombination heraf, idet forstyrrelser kan
indebære en sikkerhedsmæssig risiko for andet radioudstyr.
Der kan f.eks. være tale om forstyrrelse af frekvenser, der
benyttes af nød- og sikkerhedstjenester, herunder af luftfart-
stjenester. Energistyrelsens muligheder for at fastsætte så-
danne regler er begrænsede, og disse kan alene vedrøre sær-
ligt afgrænsede tilfælde som f.eks. af hensyn til den offentli-
ge orden, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af menne-
skers og dyrs sundhed.
Der foreslås i stk. 4 foretaget en tilpasning af de foranstalt-
ninger, der kan fastsættes regler om, så de svarer til de afgø-
relser, der kan træffes efter de foreslåede stk. 1 og 2, hvilket
vil sige, at fabrikanter, importører og distributører ikke må
bringe radioudstyret i omsætning eller gøre det tilgængeligt
på markedet, og at de pågældende skal trække radioudstyret
tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Det vil som nævnt være relevant for Energistyrelsen at fast-
sætte sådanne regler i situationer, hvor forstyrrelserne kan
indebære en sikkerhedsmæssig risiko, f.eks. ved forstyrrelse
af radiofrekvenser, der benyttes til nød- og sikkerhedstjene-
ster. Der vil være tale om en foranstaltning, som skal med-
virke til at sikre, at radioudstyr kun gøres tilgængeligt på
markedet, hvis det opfylder kravene, jf. radioudstyrsdirekti-
vets artikel 6.
Det kan endvidere være relevant for Energistyrelsen at fast-
sætte sådanne regler i stedet for f.eks. at træffe afgørelser
over for konkrete erhvervsdrivende i medfør af de foreslåe-
de stk. 1 og 2 og § 39, hvis antallet af erhvervsdrivende med
relation til produktet er meget stort. I sådanne tilfælde kan
Energistyrelsen vurdere, at eneste egnede metode til at gribe
ind over for det konkrete radioudstyr er ved at udstede en
bekendtgørelse.
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse i § 39 fastsætter, hvilke afgø-
relser Energistyrelsen kan træffe, når radioudstyr udgør en
risiko, selvom det er i overensstemmelse med de væsentlige
krav.
Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist § 17, stk. 2,
nr. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved
manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr,
teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet,
herunder påbud om annoncering med henblik på tilbage-
trækning fra markedet. Der foreslås dog en ændring i termi-
76
nologien således, at et påbud om tilbagetrækning i stedet be-
tegnes som et påbud om tilbagekaldelse. Der er alene tale
om en tilpasning af terminologien til den, som anvendes i
EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der bl.a. ik-
ke længere gøres brug af begrebet markedsføring, men om,
at produkter bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på
markedet. Indholdsmæssigt svarer de to former for afgørel-
ser til afgørelserne i den gældende lov.
Det foreslås som noget nyt fastsat, at Energistyrelsen over
for en fabrikant, en importør eller en distributør kan træffe
afgørelse, hvor radioudstyr udgør en risiko, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, selvom det er i
overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Energistyrelsen kan f.eks. blive opmærksom på, at radioud-
styr udgør en risiko, hvis styrelsen i forbindelse med forstyr-
relser af frekvensanvendelsen kan konstatere, at forstyrrel-
serne stammer fra radioudstyret. Styrelsen vil også kunne
blive opmærksom på, at radioudstyr udgør en risiko, hvis
den modtager oplysninger herom fra f.eks. myndigheder i
andre EU-medlemsstater.
Hvor Energistyrelsen finder, at radioudstyret udgør en risi-
ko, undersøger styrelsen radioudstyret for at kontrollere, om
det overholder de krav, der skal sikre, at det ikke udgør en
risiko. Styrelsen kan f.eks. undersøge den tekniske doku-
mentation.
Vurderer Energistyrelsen efter sin undersøgelse, at apparatet
eller radioudstyret udgør en risiko, anmoder styrelsen fabri-
kanten eller importøren om at sikre, at radioudstyret ikke
udgør en risiko, når det bringes i omsætning, eller anmoder
fabrikanten, importøren eller distributøren om at trække ra-
dioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Inden afgørelsen vil Energistyrelsen efter forvaltningslovens
regler partshøre fabrikanten, importøren eller distributøren,
og den pågældende vil bl.a. i den forbindelse have mulighed
for at komme med bemærkninger til Energistyrelsens vurde-
ring af sagen, herunder hvilken foranstaltning der vil være
tilstrækkelig til at afhjælpe risikoen.
Energistyrelsen fastsætter en rimelig frist for, hvornår fabri-
kanten, importøren eller distributøren skal efterkomme sty-
relsens anmodning. Fristen vil afhænge af, hvor alvorlig risi-
koen vurderes at være, og hvor byrdefuldt det vil være for
den pågældende at efterkomme anmodningen. Fabrikanten,
importøren eller distributøren skal sikre, at Energistyrelsens
anmodning efterkommes i forhold til alt tilsvarende radioud-
styr, som denne har bragt i omsætning eller gjort tilgænge-
ligt på markedet.
Undlader fabrikanten, importøren eller distributøren at efter-
komme Energistyrelsens anmodning, kan styrelsen træffe
afgørelse over for fabrikanten, importøren eller distributø-
ren.
Efter det foreslåede nr. 1, kan Energistyrelsen som noget nyt
give en fabrikant eller en importør et påbud om at sikre, at
radioudstyret ikke udgør en risiko, når det bringes i omsæt-
ning.
Efter det foreslåede nr. 2, kan Energistyrelsen som noget nyt
give en fabrikant, en importør eller en distributør et påbud
om at trække radioudstyret tilbage fra markedet. Det vil si-
ge, at den pågældende skal sikre, at det ikke er muligt for en
bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller på anden
måde erhverve det pågældende radioudstyr. Det kan f.eks.
betyde, at en fabrikant skal sørge for, at salget af dennes ra-
dioudstyr bliver standset hos alle distributører, og fabrikan-
ten kan være nødt til at få tilbageleveret disse fra distributø-
rerne for at sikre, at radioudstyret bliver bragt i orden. På-
buddet medfører samtidig, at fabrikanten, importøren eller
distributøren forbydes at gøre tilsvarende radioudstyr til-
gængeligt på markedet.
Efter det foreslåede nr. 3, kan Energistyrelsen give en fabri-
kant, en importør eller en distributør et påbud om at kalde
radioudstyret tilbage, hvilket har til formål at sikre, at radio-
udstyr, der er solgt til brugere, returneres. Den pågældende
skal således sikre, at alt radioudstyr af den pågældende type,
som allerede er solgt eller på anden vis stillet til rådighed for
brugerne og andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikan-
ten, importøren eller distributøren. Påbuddet medfører sam-
tidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren forbydes
at gøre tilsvarende radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det
kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efterkommes.
Der kan være tale om indrykning af annoncer i dagblade,
hvori radioudstyret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails
til kunder eller offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det
kan også være en kombination af flere tiltag.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvur-
dering træffe afgørelse om den mindst indgribende foran-
staltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren,
som er tilstrækkeligt for at afhjælpe risikoen.
Afgørelsen kan ikke påklages til Teleklagenævnet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 2.
Energistyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de
øvrige EU-medlemsstater om sin undersøgelse af apparatet
eller radioudstyret og om sin afgørelse. Efter drøftelse med
EU-medlemsstaterne, træffer Europa-Kommissionen afgø-
relse om, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse er berettiget.
Hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at Energi-
styrelsens afgørelse ikke er berettiget, tilpasser styrelsen sin
afgørelse i overensstemmelse hermed eller trækker afgørel-
sen tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40. Europa-
Kommissionen agerer således andeninstans i forhold til
Energistyrelsens afgørelse.
Radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, indberettes til
Europa-Kommissionen gennem fællesskabssystemet for
hurtig udveksling af oplysninger, det såkaldte RAPEX-sy-
stem (Rapid Alert System), som er etableret i medfør af
77
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93. Europa-Kommissionen offentliggør hver uge en
oversigt over produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hen-
sigten er, at de enkelte medlemsstater efter at have modtaget
informationen undersøger, om tilsvarende produkter findes
på deres marked og sikrer, at der træffes passende foranstalt-
ninger for at fjerne risikoen.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter nr. 1-3,
og den foreslåede bestemmelse i § 40, vil blive ophævet,
hvis radioudstyret ikke længere udgør en risiko.
Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ik-
ke Energistyrelsens påbud efter nr. 1-3, kan det straffes med
bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 5.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel
42.
Efter det foreslåede stk. 2 skal en fabrikant, importør eller
distributør på Energistyrelsens anmodning samarbejde med
styrelsen om foranstaltninger, styrelsen kan træffe for at
fjerne en risiko, som radioudstyret udgør, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 1.
Dette samarbejde kan f.eks. vedrøre tiltag, der kan forebyg-
ge eller begrænse risici forbundet med radioudstyret, frem-
sendelse af oplysninger om radioudstyret til Energistyrelsen
til brug for offentliggørelse på styrelsens hjemmeside eller
andre steder, udarbejdelse af annoncering, skiltning eller un-
derretning af importører, distributører eller brugere.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af radioud-
styrsdirektivets artikel 10, stk. 12, artikel 12, stk. 9, og arti-
kel 13, stk. 5.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende
lov. Bestemmelsen fastsætter, at Energistyrelsen trækker en
afgørelse truffet i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§
38 og 39 tilbage eller tilpasser den, hvis Europa-Kommissi-
onen træffer afgørelse om det. Europa-Kommissionen kan
træffe en sådan afgørelse i de situationer, hvor et apparat el-
ler radioudstyr udgør en risiko, jf. EMC-direktivets artikel
39 og radioudstyrsdirektivets artikel 41 og 42.
Hvor Energistyrelsen træffer afgørelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 38, stk. 1 og 2, og § 39, og skal underrette
Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om
det, træffer Europa-Kommissionen efter drøftelse med EU-
medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdri-
vende afgørelse om, hvorvidt styrelsens afgørelse var beret-
tiget, og styrelsen tilpasser om nødvendigt sin afgørelse i
overensstemmelse hermed eller trækker afgørelsen tilbage.
Til § 41
Den foreslåede bestemmelse i § 41 fastsætter, hvilke afgø-
relser Energistyrelsen kan træffe, hvis fabrikanter, importø-
rer eller distributører ikke overholder deres forpligtelser
bl.a. i forbindelse med, at de bringer apparater eller radioud-
styr i omsætning eller gør disse tilgængelige på markedet,
og hvor apparaterne eller radioudstyret ikke udgør en risiko.
Det foreslåede stk. 1 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at hvis en fabrikant af apparater ikke har overholdt de fore-
slåede bestemmelser i §§ 4 og 5 og regler fastsat i medfør
heraf, eller hvis en fabrikant af radioudstyr ikke har over-
holdt de foreslåede bestemmelser i §§ 18 og 19 og regler
fastsat i medfør heraf, kan Energistyrelsen give fabrikanten
påbud om at overholde den relevante bestemmelse.
Hvis en importør af apparater ikke har overholdt de foreslå-
ede bestemmelser i § 8, stk. 1-4, eller hvis en importør af ra-
dioudstyr ikke har overholdt de foreslåede bestemmelser i §
22, stk. 1-4, kan Energistyrelsen give importøren påbud om
at overholde den relevante bestemmelse.
Hvis en distributør af apparater ikke har overholdt de fore-
slåede bestemmelser i § 10, stk. 1 og 2, eller hvis en distri-
butør af radioudstyr ikke har overholdt de foreslåede be-
stemmelser i § 24, stk. 1 og 2, kan Energistyrelsen give dis-
tributøren påbud om at overholde den relevante bestemmel-
se.
Det er en forudsætning for, at Energistyrelsen over for fabri-
kanten, importøren eller distributøren kan træffe afgørelse
om, at den pågældende skal overholde en relevant bestem-
melse, at der ikke er tale om et apparat eller radioudstyr,
som udgør en risiko, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 1, nr. 18.
Et manglende CE-mærke kan være en indikation af, at det
pågældende apparat eller radioudstyr ikke overholder de væ-
sentlige krav, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 3 og 17 og
regler fastsat i medfør heraf, og at apparatet eller radioudsty-
ret kan udgøre en risiko. Sådanne sager vil eventuelt skulle
behandles efter de foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 1 el-
ler 2. Hvis CE-mærket f.eks. har en forkert størrelse, er ulæ-
seligt eller ikke er anbragt på emballagen, eller hvor det er
tydeligt, at det manglende CE-mærke skyldes en forglem-
melse, udgør apparatet eller radioudstyret ikke nødvendigvis
af den grund en risiko, og sagen vil da skulle behandles efter
denne bestemmelse.
Den manglende overensstemmelse kan også vedrøre den
tekniske dokumentation, jf. regler fastsat i medfør af de
foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, nr. 2, eller § 18, stk. 6,
nr. 2. Som ved manglende CE-mærke kan en manglende,
ukorrekt eller ufuldstændig teknisk dokumentation give en
indikation af, at det pågældende apparat eller radioudstyr ik-
ke overholder de væsentlige krav, jf. de foreslåede bestem-
melser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf, og at
apparatet eller radioudstyret kan udgøre en risiko, men det
78
er også muligt, at sagen om den tekniske dokumentation vil
skulle behandles efter denne bestemmelse.
Sager, som vil skulle behandles efter denne bestemmelse,
kan f.eks. også være sager om manglende brugsanvisning,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 3, eller § 19, stk. 3,
eller manglende kontaktoplysninger, jf. de foreslåede be-
stemmelser i § 5, stk. 1, eller § 19 stk. 1.
Det foreslåede stk. 1 omfatter ikke importørers eller distri-
butørers forpligtelse, jf. de foreslåede bestemmelser i § 8,
stk. 5, og § 22, stk. 5, til at sikre, at opbevaring og transport
af apparater eller radioudstyr ikke bringer disses overens-
stemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede bestem-
melser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf i fare.
Denne forpligtelse er omfattet af det foreslåede stk. 3.
Bestemmelsen omfatter heller ikke importørens forpligtelse,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 6, og § 22, stk. 6,
til at underrette fabrikanten, hvis et apparat eller radioudstyr
udgør en risiko, eller distributørens forpligtelse, jf. de fore-
slåede bestemmelser i § 10, stk. 4, og § 24, stk. 4, til at un-
derrette fabrikanten eller importøren, hvis et apparat eller ra-
dioudstyr udgør en risiko. Disse forpligtelser er omfattet af
det foreslåede stk. 4.
Energistyrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse give
fabrikanten, importøren eller distributøren påbud om at
overholde den pågældende forpligtelse, som ikke var over-
holdt, herunder f.eks. give fabrikanten, importøren eller dis-
tributøren påbud om at vedlægge en brugsanvisning til et
apparat eller radioudstyr eller angive kontaktoplysninger på
apparatet eller radioudstyret, hvor de måtte mangle.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er ikke omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 47 og vil således ikke kunne
straffes med bøde. En manglende efterkommelse af et påbud
vil dog kunne følges op af en afgørelse om en anden foran-
staltning i form af et forbud mod at bringe et apparat eller
radioudstyr i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, eller et påbud om at trække apparatet eller radio-
udstyret tilbage fra markedet eller at kalde det tilbage, jf. det
foreslåede stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 viderefører delvist § 17, stk. 2, nr. 1 og
3, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved
manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr,
teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet,
herunder påbud om annoncering med henblik på tilbage-
trækning fra markedet.
Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et
påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud
om tilbagekaldelse, og et forbud mod markedsføring i stedet
betegnes som et forbud mod at bringe apparater eller radio-
udstyr i omsætning eller at gøre disse tilgængelige. Der er
alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som an-
vendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der
bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring,
men om, at produkter bringes i omsætning eller gøres til-
gængelige på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to for-
mer for afgørelser til afgørelserne i den gældende lov.
Det foreslås som noget nyt i bestemmelsen, at Energistyrel-
sen kan træffe afgørelse over for en fabrikant, en importør
eller en distributør, hvis denne undlader at efterkomme sty-
relsens påbud efter stk. 1.
Efter det foreslåede nr. 1 kan Energistyrelsen forbyde, at en
fabrikant eller en importør bringer et apparat eller radioud-
styr i omsætning, eller at en distributør gør et apparat eller
radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære, at
den pågældende forbydes at sælge apparatet eller radioud-
styret eller på anden vis stille det til rådighed for andre.
Efter det foreslåede nr. 2 kan Energistyrelsen som noget nyt
give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud om
at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet.
Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er mu-
ligt for en bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller
på anden måde erhverve det pågældende apparat eller radio-
udstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant skal sørge for,
at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset
hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få
tilbageleveret disse fra distributørerne for at sikre, at appara-
terne eller radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet med-
fører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren
forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr til-
gængelige på markedet.
Efter det foreslåede nr. 3 kan Energistyrelsen give en fabri-
kant, en importør eller en distributør påbud om at kalde et
apparat eller radioudstyr tilbage, hvilket har til formål at sik-
re, at apparater eller radioudstyr, der er solgt til brugere, re-
turneres. Den pågældende skal således sikre, at alle appara-
ter eller radioudstyr af den pågældende type, som allerede er
solgt eller på anden vis stillet til rådighed for brugerne og
andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikanten, importø-
ren eller distributøren. Påbuddet medfører samtidig, at fabri-
kanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre til-
svarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på marke-
det. Det kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efter-
kommes. Der kan være tale om indrykning af annoncer i
dagblade, hvori apparatet eller radioudstyret kaldes tilbage,
opslag i butikker, e-mails til kunder eller offentliggørelse af
en pressemeddelelse. Det kan også være en kombination af
flere tiltag.
Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvur-
dering træffe afgørelse om den mindst indgribende foran-
staltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren,
som er tilstrækkeligt for at afhjælpe den manglende overhol-
delse af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter stk. 2, nr.
1-3, vil efterfølgende blive ophævet, hvis fabrikanten, im-
79
portøren eller distributøren efterkommer styrelsens påbud
efter stk. 1.
Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ik-
ke Energistyrelsens forbud eller påbud efter stk. 2, nr. 1-3,
kan det straffes med bøde, jf. de foreslåede bestemmelser i §
47, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel
43 og EMC-direktivets artikel 40.
Det foreslåede stk. 3 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at hvis en importør undlader at sikre, at dennes opbevaring
og transport af apparater eller radioudstyr ikke bringer appa-
raternes eller radioudstyrets overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i §§ 3 eller 17 og regler fastsat i medfør heraf i
fare, jf. de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 5, og § 22, stk.
5, kan Energistyrelsen give importøren påbud om at sikre en
passende opbevaring eller transport.
Hvis en distributør undlader at sikre, at dennes opbevaring
og transport af apparater eller radioudstyr ikke bringer appa-
raternes eller radioudstyrets overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i §§ 3 eller 17 og regler fastsat i medfør heraf i
fare, jf. de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 3, og § 24,
stk. 3, kan Energistyrelsen give distributøren påbud om at
sikre en passende opbevaring eller transport.
Det kan f.eks. være, at en distributør opbevarer radioudstyr
på et fugtigt lager, og at de fugtige omgivelser kan eller har
påvirket radioudstyrets overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fast-
sat i medfør heraf. Her vil Energistyrelsen kunne give distri-
butøren påbud om at sikre, at radioudstyret opbevares på en
passende måde.
Efterkommer importøren eller distributøren ikke Energisty-
relsens påbud, kan det straffes med bøde, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 5.
Det foreslåede stk. 4 er en ny bestemmelse, som fastsætter,
at hvis en importør ikke underretter fabrikanten om et appa-
rat eller radioudstyr, som udgør en risiko, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 8, stk. 6, eller § 22, stk. 6, eller hvis en dis-
tributør ikke underretter importøren eller fabrikanten herom,
jf. de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 4, eller § 24, stk.
4, kan Energistyrelsen give den pågældende påbud om at
foretage en sådan underretning.
Efterkommer importøren eller distributøren ikke Energisty-
relsens påbud, kan det straffes med bøde, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 5.
Ifølge de nævnte bestemmelser har en importør pligt til at
underrette fabrikanten, hvis et apparat eller radioudstyr ud-
gør en risiko, og en distributør har pligt til at underrette fa-
brikanten eller importøren herom. Pligten omfatter også en
underretning af Energistyrelsen, men denne del er ikke om-
fattet af den foreslåede bestemmelse. Hvor Energistyrelsen
bliver bekendt med, at et apparat eller radioudstyr udgør en
risiko, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, vil
et eventuelt påbud om, at importøren eller distributøren skal
underrette styrelsen om risikoen, være uden praktisk ind-
hold.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 17, stk. 2, nr. 2, i
den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elek-
tromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved man-
glende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf
kan meddele påbud om standsning af brugen af radioudstyr,
teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg.
Det foreslås fastsat, at hvis brugeren af et apparat, et fast an-
læg eller radioudstyr ikke anvender dette i overensstemmel-
se med kravene i henholdsvis de foreslåede bestemmelser i
§ 13, stk. 1, § 16, stk. 1, eller § 27, stk. 1, eller regler fastsat
i medfør af § 13, stk. 3 og 4, § 16, stk. 3 og 4, eller § 27, stk.
3 og 4, kan Energistyrelsen nedlægge forbud mod, at appa-
ratet, det faste anlæg eller radioudstyret anvendes. Appara-
ter, faste anlæg og radioudstyr må kun anvendes, hvis de er
installeret korrekt og er vedligeholdt, og hvis de anvendes
efter hensigten. De skal endvidere overholde de væsentlige
krav i henholdsvis § 3, § 14 og § 17 og regler fastsat i med-
før heraf.
Et forbud efter denne bestemmelse vil typisk blive givet i
forlængelse af en sag om forstyrrelser efter lov om radiofre-
kvenser, og hvor Energistyrelsen f.eks. konstaterer, at et ap-
parat eller radioudstyr er defekt på grund af manglende ved-
ligeholdelse, eller fordi det ikke har været anvendt efter hen-
sigten, og at det dermed skaber forstyrrelser. Det kan isole-
ret set betyde, at det pågældende apparat eller radioudstyr
ikke overholder de væsentlige krav, men der er ikke nødven-
digvis tale om, at det udgør en risiko af en sådan art, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, at sagen skal
følge proceduren i de foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 1
eller 2, idet risikoen ikke gør sig gældende for andre tilsva-
rende apparater eller radioudstyr på markedet.
Et forbud kan ophæves igen, hvis den ansvarlige for anven-
delsen sikrer, at apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret
anvendes i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
Undlader den ansvarlige for anvendelsen af et apparat, fast
anlæg eller radioudstyr at efterkomme Energistyrelsen på-
bud, kan det straffes med bøde, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 47, stk. 1, nr. 4.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 17, stk. 2, nr. 5
og 6, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved
manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
heraf kan meddele udbydere af offentlige elektroniske kom-
80
munikationsnet eller -tjenester påbud om at indsende og of-
fentliggøre oplysninger som nævnt i lovens § 11, eller med-
dele udbydere påbud om at tilslutte teleterminaludstyr til
grænseflader i offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester som nævnt i lovens § 12.
Efter den foreslåede bestemmelse kan Energistyrelsen for
det første give udbydere af offentlige elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester påbud om at offentliggøre oplys-
ninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 28. I
henhold til denne bestemmelse skal udbyderne offentliggøre
tekniske specifikationer for de fysiske karakteristika for de
grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der
udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for of-
fentligheden. Oplysningerne er nødvendige for fabrikanter,
så disse kan fremstille udstyr, som kan tilsluttes disse net, og
for slutbrugeres muligheder for at anvende terminaludstyr.
Energistyrelsen kan for det andet give udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester påbud om at
lade en slutbruger tilslutte sit terminaludstyr til udbyderens
net, jf. den foreslåede bestemmelse i § 29. Efter denne be-
stemmelse må udbydere af offentlige elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester ikke nægte slutbrugere at tilslut-
te terminaludstyr til deres net eller tjenester, hvis udstyret er
i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 3
eller 17 og regler fastsat i medfør heraf.
Undlader en udbyder at efterkomme Energistyrelsens påbud,
kan det straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse
i § 47, stk. 1, nr. 5.
Til § 44
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren ikke give Energistyrelsen tjene-
stebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver
vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af
enkeltsager, om styrelsens fastsættelse af regler på områder,
hvor styrelsen ved denne lov er bemyndiget hertil, eller om
styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse om afskæring af instruksad-
gang er en videreførelse af bestemmelsen i § 24 i den gæl-
dende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagne-
tiske forhold, og gennemfører den generelle ordning i tele-
lovgivningen med afskæring af instruksadgang for energi-,
forsynings- og klimaministeren. Det fremgår af bemærknin-
gerne til § 24 i den gældende lov, jf. Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 5592, at bestemmelsen er på linje
med tilsvarende bestemmelser i den øvrige telelovgivning,
og at bestemmelsen fastsætter, at energi-, forsynings- og kli-
maministerens instruksadgang over for Energistyrelsen af-
skæres i forhold til den samlede tilsynsfunktion, herunder de
aktiviteter, som ikke umiddelbart knytter sig til en konkret
afgørelse, som f.eks. Energistyrelsens iværksættelse af ud-
rednings- og analyseopgaver i relation til tilsynsaktiviteter-
ne, indhentning af ekstern juridisk, økonomisk eller telefag-
lig bistand hertil, Energistyrelsens interne overvejelser om
planlægning og udøvelse af tilsynet og udvalgte fokusområ-
der m.v. samt adgang til at fastsætte regler på de områder,
hvor Energistyrelsen er bemyndiget hertil.
Den beskrevne retstilstand efter den gældende lov foreslås
videreført med den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede
bestemmelse har som den gældende bestemmelse til formål
at sikre, at Energistyrelsen uafhængigt varetager styrelsens
tilsynsaktiviteter, udfører myndighedsopgaver i forhold til
konkrete sager, f.eks. i form af prioritering mellem sagsty-
per, udøver sin virksomhed som tilsynsmyndighed og be-
handler og træffer afgørelse i de enkelte sager og udsteder
regler på områder, hvor styrelsen ved lov er bemyndiget til
det.
Til § 45
Efter § 25, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold kan Energistyrelsens
afgørelser i medfør af loven, herunder sagsbehandling i for-
bindelse hermed, påklages til Teleklagenævnet. Teleklagen-
ævnet er nedsat i henhold til § 68 i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, og nævnets virksomhed er
reguleret i lovens §§ 69-71 samt bekendtgørelse nr. 383 af
21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed.
Retsstillingen efter § 25, stk. 1, i den gældende lov om ra-
dio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold vi-
dereføres ved den i stk. 1 foreslåede ordning med klagead-
gang til Teleklagenævnet. For de omhandlede sager er der
dermed ikke klageadgang til energi-, forsynings- og klima-
ministeren. Den foreslåede bestemmelse har til formål at
sikre retssikkerhed omkring Energistyrelsens sagsbehand-
ling, idet styrelsens afgørelser kan indbringes for Telekla-
genævnet, som er et uafhængigt klagenævn.
Efter det foreslåede stk. 2 afskæres klageadgangen til Tele-
klagenævnet i forhold til afgørelser, som Energistyrelsen
træffer efter de foreslåede bestemmelser i §§ 38 og 39, og
som Energistyrelsen skal underrette Europa-Kommissionen
og de øvrige EU-medlemsstater om. Dette er på linje med
ordningen efter § 25, stk. 4, i den gældende lov, hvorefter
klageadgangen er afskåret for afgørelser vedrørende radio-
og teleterminaludstyrs overensstemmelse med reglerne, som
Energistyrelsen skal indberette til Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen udtaler sig om, hvorvidt Energisty-
relsens afgørelse er berettiget og kan opfordre Energistyrel-
sen til at trække sin afgørelse tilbage. Der er således tale om,
at Energistyrelsens afgørelser ved Europa-Kommissionens
vurdering bliver undergivet en andeninstansbehandling med
henblik på at vurdere, om afgørelsen er i overensstemmelse
med det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv.
I EU-beskyttelsesproceduren i henhold til EMC-direktivets
artikel 39 og radioudstyrsdirektivets artikel 41 samt i hen-
hold til radioudstyrsdirektivets artikel 42 om radioudstyr,
81
som udgør en risiko, selvom det er i overensstemmelse med
kravene i den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat
i medfør heraf, kan Europa-Kommissionen på baggrund af
Energistyrelsens underretning og efter drøftelse med EU-
medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdri-
vende træffe afgørelse om, at en afgørelse truffet af Energi-
styrelsen i medfør af §§ 38 og 39, er berettiget eller ej. Ener-
gistyrelsen vil i tilfælde af, at Europa-Kommissionen træffer
afgørelse om, at styrelsens afgørelse er uberettiget, ændre el-
ler trække sin afgørelse tilbage i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens afgørelse, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 40. I de ovenfor nævnte tilfælde foreslås kla-
geadgangen til Teleklagenævnet som efter den gældende
lovs § 25, stk. 4, derfor afskåret, idet andeninstansbehand-
lingen sker ved Europa-Kommissionen.
Efter den gældende lovs § 25, stk. 5, skal der også ske ind-
beretning til Europa-Kommissionen af afgørelser på EMC-
området, men i disse tilfælde skal Teleklagenævnet afvente
Europa-Kommissionens eventuelle udtalelse, som er binden-
de for Teleklagenævnet i forhold til behandlingen af en kla-
gesag. Denne ordning foreslås ikke videreført.
Til § 46
Efter § 17, stk. 3, i den gældende lov om radio- og teletermi-
naludstyr og elektromagnetiske forhold kan Energistyrelsen
pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester tvangsbøder for at gennemtvinge på-
bud om at sende tekniske specifikationer for grænseflader til
deres net eller tjenester til Energistyrelsen og offentliggøre
disse grænseflader samt for at gennemtvinge påbud om at
lade slutbrugere tilslutte teleterminaludstyr til de nævnte
grænseflader.
Denne adgang til at pålægge tvangsbøder foreslås videreført
i den foreslåede bestemmelse, hvorefter Energistyrelsen kan
pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester tvangsbøder med henblik på at gen-
nemtvinge, at de efterkommer Energistyrelsens påbud i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 43 om at offent-
liggøre tekniske specifikationer for deres grænseflader og
om at lade en slutbruger tilslutte terminaludstyr til de pågæl-
dende net eller tjenester. Pligten til at sende tekniske specifi-
kationer til Energistyrelsen foreslås dog ikke videreført i den
foreslåede bestemmelse i § 28. Den foreslåede bestemmelse
er alene rettet mod virksomheder i form af udbydere af elek-
troniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Den gældende bestemmelses regel om udpantningsret fore-
slås ikke videreført som konsekvens af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Der er i denne forbindelse behov for et mere effektivt mid-
del til at gennemtvinge en handlepligt end en egentlig straf i
form af bøde. Med tvangsbøder sikres det, at der kan skrides
ind, indtil en udbyder offentliggør de pågældende oplysnin-
ger, og hvis en udbyder uberettiget undlader at lade en slut-
bruger tilslutte terminaludstyr til den pågældende udbyders
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Anvendelse af tvangsbøder forudsætter, at Energistyrelsen
forinden har givet den pågældende udbyder påbud i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 43, og at udbyderen ikke
inden for en af Energistyrelsen fastsat rimelig frist har efter-
kommet påbuddet. Kun når der er tale om manglende efter-
kommelse af påbud om at offentliggøre oplysningerne eller
påbud om at lade terminaludstyr tilslutte den pågældendes
net eller tjenester, vil Energistyrelsen kunne pålægge
tvangsbøder. Det er en forudsætning for at træffe en afgørel-
se om at pålægge tvangsbøder, at påbuddet er konkret, sag-
ligt begrundet og tilstrækkeligt detaljeret for modtageren, så
det står klart, hvordan det kan efterkommes.
Det er hensigten, at tvangsbødernes størrelse skal fastsættes,
så tvangsbøderne fjerner eventuelle økonomiske incitamen-
ter for adressaten til ikke at efterkomme en afgørelse, som
retter sig mod adressaten. Ved fastsættelsen af tvangsbøder-
nes størrelse skal det derfor sikres, at beløbet er af en sådan
størrelse, at det virker adfærdsregulerende for adressaten.
Undlader en part fortsat efter at have været pålagt tvangsbø-
der at efterkomme en afgørelse truffet af Energistyrelsen
som ovenfor nævnt, kan tvangsbødens størrelse forhøjes,
indtil bøden virker adfærdsregulerende for parten, herunder
set i forhold til den manglende efterkommelses betydning i
sagen og den forpligtedes omsætning. Som udgangspunkt
skal enhver forhøjelse af tvangsbøden være på 50 procent.
Ved vurderingen af, om tvangsbødeinstrumentet skal brin-
ges i anvendelse, vil der blive foretaget en afvejning af pro-
portionaliteten ved at anvende tvangsbødeinstrumentet set i
forhold til overtrædelsens karakter, herunder betydningen af
den manglende efterkommelse set i forhold til betydningen
af offentliggørelsen af oplysninger eller tilslutningen af ter-
minaludstyr.
Til § 47
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 42 og radioudstyrsdirektivets artikel 46.
Der foreslås i stk. 1 straf af bøde for overtrædelse af lovfor-
slagets bestemmelser.
I medfør af det foreslåede nr. 1, straffes den, som på han-
delsmesser, udstillinger, i forbindelse med demonstrationer
af apparater, faste anlæg eller radioudstyr eller ved lignende
lejligheder fremviser apparater, faste anlæg eller radioud-
styr, som ikke er i overensstemmelse med loven og regler
fastsat i medfør heraf, og hvis det ikke ved den pågældende
lejlighed ved tydelig skiltning er oplyst, at det pågældende
produkt hverken må gøres tilgængeligt på markedet eller an-
vendes, før det er bragt i overensstemmelse med loven og
regler fastsat i medfør heraf, jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 13, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 27, stk. 2. Det er en viderefø-
82
relse af § 27, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter
den, der overtræder § 3 i den gældende lov, kan straffes med
bøde.
I medfør af det foreslåede nr. 2 straffes den fabrikant af et
fast anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast
anlæg, som undlader at sikre, at det faste anlæg er installeret
i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse om de
væsentlige krav for faste anlæg i § 14, stk. 1, eller undlader
at sikre den fornødne dokumentation, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 14, stk. 2. Dette er en videreførelse af straffe-
bestemmelsen i den gældende lovs § 27, stk. 1, nr. 1, og §
21, stk. 1, nr. 1, i den gældende bekendtgørelse om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter
den, der overtræder den gældende lovs § 5, stk. 1, og § 6 a
og bekendtgørelsens § 6, nr. 1, straffes med bøde.
Som det beskrives i bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse i § 14, stk. 1, foreslås den ansvarlige personkreds
i de gældende regler om faste anlæg begrænset, så den an-
svarlige for markedsføringen ikke længere indgår heri. Det
skyldes, at de i forhold til faste anlæg relevante aktører, som
skal overholde de væsentlige krav til faste anlægs konstruk-
tion og installation samt pålægges de forpligtelser, der gæl-
der i forhold til dokumentation for overholdelse af disse væ-
sentlige krav, vil være fabrikanten og den ansvarlige for in-
stallationen. For faste anlæg vil der normalt ikke være andre
led i afsætningskæden, idet et fast anlæg er en særlig kombi-
nation af forskellige apparater og eventuelt andre anordnin-
ger, der er samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt
permanent på et forudbestemt sted, jf. definitionen i den
foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 9.
I medfør af det foreslåede nr. 3 straffes den fabrikant af et
fast anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast
anlæg, som undlader at sikre, at der med apparater, der alene
er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg og i øvrigt
ikke er gjort tilgængelige på markedet, følger informations-
materiale, der identificerer det faste anlæg, som apparaterne
er bestemt til indbygning i, og som beskriver det faste an-
lægs karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompa-
tibilitet. Endvidere skal informationsmaterialet oplyse om,
hvilke foranstaltninger der skal træffes ved indbygningen af
apparatet i det faste anlæg med henblik på at sikre, at det fa-
ste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav i
den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1. Der skal endelig
være oplysninger om fabrikantens navn og registrerede fir-
manavn eller registrerede varemærke og en postadresse, et
type- parti- eller serienummer eller anden form for angivel-
se, der kan identificere apparatet samt importørens navn og
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en
postadresse, jf. de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1 og 2,
og § 8, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af straffebe-
stemmelsen i den gældende lovs § 27, stk. 1, nr. 1, og § 21,
stk. 1, nr. 1, i den gældende bekendtgørelse for overtrædelse
af § 6 a, stk. 2, i den gældende lov og § 6, nr. 2, i den gæl-
dende bekendtgørelse med tilsvarende begrænsning i den
ansvarlige personkreds som nævnt i bemærkningerne oven-
for til den foreslåede bestemmelse i nr. 2. Dog skal oplys-
ninger om importøren i dette lovforslags § 8, stk. 3, også an-
gives.
I medfør af det foreslåede nr. 4 straffes den fabrikant, im-
portør, distributør eller ansvarlige for anvendelsen af et ap-
parat, fast anlæg eller radioudstyr, som overtræder et forbud,
som Energistyrelsen har nedlagt i form af en afgørelse efter
de foreslåede tilsynsbestemmelser i § 34, stk. 1, nr. 1, stk. 2
og 3, § 36, stk. 7, nr. 1, § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, §
41, stk. 2, nr. 1, og § 42. Dette svarer til straffebestemmel-
sen i den gældende lovs § 27, stk. 1, nr. 3, hvorefter den, der
undlader at efterkomme et forbud nedlagt i medfør af be-
stemmelsen i lovens § 17, stk. 2, straffes med bøde.
I medfør af det foreslåede nr. 5 straffes den fabrikant, im-
portør eller distributør, fabrikant af et fast anlæg, ansvarlige
for installationen af et fast anlæg, ansvarlige for anvendel-
sen af et apparat, fast anlæg eller radioudstyr eller udbyder
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjene-
ster, som undlader at efterkomme et påbud, som Energisty-
relsen har givet i form af en afgørelse efter de foreslåede be-
stemmelser i § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 4, § 36, stk. 7,
nr. 2 og 3, § 38, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, § 39,
§ 41, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3 og 4, og § 43. Dette svarer
til straffebestemmelsen i den gældende lovs § 27, stk. 1, nr.
3, hvorefter den, der undlader at efterkomme et påbud givet
i medfør af bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, straffes med
bøde.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan der i
regler, som fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af reglerne.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan der på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 48
Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås bemyndi-
get til at fastsætte de tekniske regler om ikrafttræden og op-
hævelse, fordi der er tale om et stort antal bestemmelser, der
skal sættes i kraft og ophæves på forskellige tidpunkter. Den
foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets arti-
kel 44 og 45 samt radioudstyrsdirektivets artikel 49 og 50.
Efter det foreslåede stk. 1 bemyndiges energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ministeren bemyndiges i den forbindelse til at
fastsætte, at forskellige dele af lovforslaget træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Udgangspunktet er, at bestemmelser, som gennemfører
EMC-direktivet, skal træde i kraft den 20. april 2016, og at
bestemmelser, som gennemfører radioudstyrsdirektivet og
83
direktivet om konkurrence på markederne for teleterminal-
udstyr, skal træde i kraft den 13. juni 2016.
Der er dog anledning til at lade bl.a. den foreslåede bestem-
melse i § 31 træde i kraft tidligere. Efter den foreslåede be-
stemmelse udpeger Energistyrelsen efter ansøgning aktører
til bemyndigede organer, der kan udføre overensstemmel-
sesvurderingsopgaver i forhold til apparaters og radioudstyrs
overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 3
og 17 og regler fastsat i medfør heraf. Energistyrelsen be-
myndiges i § 31, stk. 2, til bl.a. at fastsætte regler om ansøg-
ningsproceduren og de krav, som gælder for bemyndigede
organer ved udøvelse af deres aktiviteter. Det foreslås, at
den foreslåede bestemmelse i § 31 træder i kraft tidligere
end 20. april 2016 for, at bemyndigede organer kan udpeges
og være klar til at udføre opgaver vedrørende overensstem-
melsesvurdering af apparater og radioudstyr fra det tids-
punkt, hvor bestemmelserne om apparater og radioudstyr
træder i kraft, hvilket vil sige henholdsvis den 20. april 2016
og den 13. juni 2016. Det vil i reglerne udstedt i medfør af §
31, stk. 2, blive fastsat, at de udpegede bemyndigede orga-
ner ikke må udøve overensstemmelsesvurderingsaktiviteter i
henhold til EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet før de
nævnte datoer.
Bestemmelser om apparater og faste anlæg i lovforslaget vil
i overensstemmelse med EMC-direktivet skulle træde i kraft
den 20. april 2016, og bestemmelser om radioudstyr i lov-
forslaget vil i overensstemmelse med radioudstyrsdirektivet
skulle træde i kraft den 13. juni 2016. De foreslåede bestem-
melser om grænseflader vil skulle træde i kraft den 13. juni
2016. Dette er i overensstemmelse med datoen, hvor be-
stemmelserne om terminaludstyr, som fastsættes på bag-
grund af direktivet om konkurrence på markederne for tele-
terminaludstyr, skal træde i kraft, fordi de tilsvarende be-
stemmelser i den gældende lov ikke videreføres i radioud-
styrsdirektivet.
Efter det foreslåede stk. 2 bemyndiges energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte tidspunktet for ophævelse
af den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold. Ministeren bemyndiges i den
forbindelse til at fastsætte, at forskellige dele af loven ophæ-
ves på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til at fastsætte, at bestemmelser
om elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg i den
gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold ophæves den 20. april 2016, og at be-
stemmelser om radioudstyr og teleterminaludstyr i den gæl-
dende lov ophæves den 13. juni 2016 i takt med, at bestem-
melser om apparater, faste anlæg, radioudstyr og terminal-
udstyr i dette lovforslag træder i kraft i overensstemmelse
med EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivets bestemmel-
ser herom, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Til § 49
I medfør af den foreslåede bestemmelse forbliver regler fast-
sat i medfør af den gældende lov om radio- og teleterminal-
udstyr og elektromagnetiske forhold i kraft, indtil de ophæ-
ves.
Der vil i overgangsperioden mellem den 13. juni 2016 og
den 12. juni 2017 være behov for at opretholde den gælden-
de bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts 2000 om bemyndige-
de organer, idet fabrikanter kan vælge at erklære overens-
stemmelse med de gældende regler for radioudstyr, som de
bringer i omsætning i perioden. Endvidere forbliver alle ra-
diogrænseflader fastsat i medfør af § 9 i den gældende lov i
kraft, indtil de ophæves.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets
artikel 43 og radioudstyrsdirektivets artikel 48.
I medfør af de nævnte artikler i EMC-direktivet og radioud-
styrsdirektivet må apparater og radioudstyr, som er bragt i
omsætning inden den 20. april 2016 for apparaters vedkom-
mende og inden den 13. juni 2016 for radioudstyrs og tele-
terminaludstyrs vedkommende, og som er i overensstem-
melse med de gældende krav til produkterne i den gældende
lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold, fortsat i henhold til reglerne i den gældende lov gø-
res tilgængelige på markedet og anvendes efter, at bestem-
melserne om apparater og radioudstyr i dette lovforslag er
trådt i kraft, og bestemmelserne i den gældende lov om ele-
triske og elektroniske apparater, radioudstyr og teleterminal-
udstyr er ophævet.
For radioudstyrs vedkommende fastsætter radioudstyrsdi-
rektivet endvidere en overgangsperiode på et år indtil den
13. juni 2017. Radioudstyr må derfor også bringes i omsæt-
ning i en periode på et år, efter de i dette lovforslag foreslåe-
de bestemmelser om radioudstyr træder i kraft, hvilket, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, vil være den 13.
juni 2016, hvis radioudstyret er i overensstemmelse med
kravene til radioudstyr i den gældende lov, jf. bemærknin-
gerne nedenfor til det foreslåede stk. 3. Dette radioudstyr må
ligeledes gøres tilgængeligt på markedet og anvendes i hen-
hold til bestemmelserne om radioudstyr i den gældende lov
fra den 13. juni 2016.
Det vil sige, at en fabrikant eller en importør skal have bragt
det elektriske eller elektroniske apparat, radioudstyret eller
teleterminaludstyret i omsætning inden henholdsvis den 20.
april 2016 og den 13. juni 2016 ved f.eks. at have solgt det
til en distributør. Apparater, som ikke er bragt i omsætning
inden disse datoer, skal være i overensstemmelse med regle-
rne i dette lovforslag. Dog er der, jf. ovenfor, en overgangs-
ordning på et år for radioudstyr. At apparaterne, radioudsty-
ret og teleterminaludstyret skal være i overensstemmelse
med kravene i den gældende lov betyder, at de skal være i
overensstemmelse med de krav, der relaterer sig til det på-
gældende produkt, og som vedrører konstruktion, overens-
84
stemmelse med de væsentlige krav, overensstemmelsesvur-
dering, overensstemmelseserklæring, mærkning, dokumen-
tation og oplysninger, jf. bestemmelserne i §§ 5, 6 og 13 i
den gældende lov og §§ 3, 7-11 og 14-17 i den gældende be-
kendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold.
At apparater, radioudstyr og teleterminaludstyr fortsat må
gøres tilgængelige på markedet fra de pågældende datoer
betyder, at en distributør, som f.eks. på sit lager eller i sin
butik har produkter, som er bragt i omsætning af en fabri-
kant eller importør som ovenfor beskrevet, fortsat må sælge
disse til andre distributører eller brugere under forudsætning
af, at de er i overensstemmelse med de nævnte bestemmel-
ser i gældende lov og regler fastsat i medfør heraf. At appa-
rater, radioudstyr og teleterminaludstyr fortsat må anvendes
fra de pågældende datoer betyder, at en bruger må anvende
produkterne i overensstemmelse med § 10 i den gældende
lov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at apparater, som er i
overensstemmelse med kravene til elektriske og elektroniske
apparater i den gældende lov og regler fastsat i medfør he-
raf, og som af fabrikanter eller importører er bragt i omsæt-
ning inden den 20. april 2016, fortsat må gøres tilgængelige
på markedet og anvendes fra den 20. april 2016 og frem.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også radioudstyr, der
er omfattet af bestemmelserne om elektriske og elektroniske
apparater i den gældende lov om radio- og teleterminalud-
styr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør
heraf. Det drejer sig bl.a. om radioudstyr, som udelukkende
er beregnet til modtagelse af lyd- og tv-udsendelser. Hvis
dette udstyr er bragt i omsætning inden den 20. april 2016
og er i overensstemmelse med kravene til elektriske og elek-
troniske apparater i den gældende lov og regler fastsat i
medfør heraf, må det også gøres tilgængeligt på markedet og
anvendes fra den 20. april 2016 og frem.
Det vil f.eks. sige, at en distributør, som på lager eller i sin
butik har et tv-apparat, der udelukkende er beregnet til at
modtage tv-udsendelser og er i overensstemmelse med kra-
vene til elektriske og elektroniske apparater i den gældende
lov, fortsat må sælge dette tv-apparat efter den 20. april
2016. Bringes tv-apparatet i omsætning fra den 20. april
2016 til den 13. juni 2016, er det omfattet af den foreslåede
bestemmelse i stk. 4.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at apparater, der er om-
fattet af bestemmelserne om teleterminaludstyr i den gæl-
dende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagne-
tiske forhold og regler fastsat i medfør heraf, som er i over-
ensstemmelse med kravene til teleterminaludstyr i den gæl-
dende lov og regler fastsat i medfør heraf, og som af fabri-
kanter eller importører er bragt i omsætning inden den 13.
juni 2016, fortsat må gøres tilgængeligt på markedet og an-
vendes fra den 13. juni 2016 og frem.
Teleterminaludstyr er omfattet af det gældende radio- og te-
leterminaludstyrsdirektiv. Det ændrede anvendelsesområde
for radioudstyrsdirektivet, som afløser radio- og teletermi-
naludstyrsdirektivet, fører til, at teleterminaludstyr, som
f.eks. omfatter fastnetterminaludstyr som fastnettelefoner og
internetmodemmer, ikke vil være omfattet af reglerne om
radioudstyr, men i stedet af reglerne om apparater i EMC-di-
rektivet. Dette vil være tilfældet fra den 13. juni 2016, hvor
radioudstyrsdirektivet gennemføres, og bestemmelserne om
teleterminaludstyr i den gældende lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold ophæves, idet det
gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv ophæves.
Radioudstyrsdirektivet og dermed de foreslåede bestemmel-
ser om radioudstyr i dette lovforslag omhandler alene radio-
udstyr. Teleterminaludstyr vil fra den 13. juni 2016 være ap-
parater og omfattet af de foreslåede bestemmelser om appa-
rater i dette lovforslag.
Det vil f.eks. sige, at en distributør, som på lager eller i sin
butik har apparater i form af teleterminaludstyr, der er i
overensstemmelse med kravene til teleterminaludstyr i den
gældende lov, fortsat må sælge teleterminaludstyret efter
den 12. juni 2016, selvom om teleterminaludstyret fra denne
dato bliver omfattet af reglerne om apparater i dette lovfor-
slag, jf. regler som fastsættes i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i § 48, stk. 1. Bringer en fabrikant eller en impor-
tør sådant udstyr i omsætning fra den 13. juni 2016, skal det
være i overensstemmelse med kravene til apparater i dette
lovforslag.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår det, at fabrikanter eller im-
portører efter, at reglerne om radioudstyr i dette lovforslag
træder i kraft den 13. juni 2016, jf. regler som fastsættes i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, fortsat
må bringe radioudstyr, som er i overensstemmelse med kra-
vene til radioudstyr i den gældende lov om radio- og teleter-
minaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i
medfør heraf, i omsætning frem til den 12. juni 2017. Radio-
udstyr, som bringes i omsætning fra den 13. juni 2017, skal
være i overensstemmelse med kravene til radioudstyr i dette
lovforslag.
Radioudstyr, som er bragt i omsætning inden den 13. juni
2017, og som er i overensstemmelse med kravene til radio-
udstyr i den gældende lov om radioudstyr og elektromagne-
tiske forhold og regler fastsat i medfør heraf, må også gøres
tilgængeligt på markedet og anvendes fra den 13. juni 2016
og frem. Det vil sige, at tilgængeliggørelse og anvendelse på
disse vilkår også kan finde sted efter den 12. juni 2017.
Det vil f.eks. sige, at en distributør, som på lager eller i sin
butik har radioudstyr, som er i overensstemmelse med kra-
vene til radioudstyr i den gældende lov, fortsat må sælge
dette udstyr efter den 13. juni 2017, selvom radioudstyr efter
13. juni 2016 bliver omfattet af reglerne om radioudstyr i
dette lovforslag, jf. regler som fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1.
85
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fa-
brikant eller en importør fra den 13. juni 2016 kan bringe ra-
dioudstyr i omsætning, som er i overensstemmelse med det-
te lovforslag. Sådant radioudstyr må endvidere gøres tilgæn-
geligt på markedet og anvendes fra denne dato.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår det, at fabrikanter eller im-
portører indtil den 12. juni 2017 fortsat må bringe radioud-
styr, som fra den 20. april 2016 til den 13. juni 2016 er om-
fattet af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag, jf.
regler der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 48, stk. 1, og som er i overensstemmelse med kravene til
apparater i loven og regler fastsat i medfør heraf, i omsæt-
ning efter, at reglerne om radioudstyr i dette lovforslag træ-
der i kraft den 13. juni 2016, jf. regler som fastsættes i med-
før af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1. Radioud-
styr, som bringes i omsætning fra den 13. juni 2017, skal
være i overensstemmelse med bestemmelserne om radioud-
styr i dette lovforslag.
Radioudstyr, som er omfattet af denne bestemmelse vil
f.eks. være radioudstyr, som udelukkende er beregnet til at
modtage lyd- og tv-udsendelser. Dette radioudstyr er indtil
den 20. april 2016 omfattet af bestemmelserne om elektriske
og elektroniske apparater i den gældende lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler
fastsat i medfør heraf, jf. den foreslåede overgangsbestem-
melse i stk. 1. Efter den 20. april 2016 er radioudstyret om-
fattet af bestemmelserne om apparater i dette lovforslag, jf.
regler der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 48, stk. 1. Når bestemmelserne om radioudstyr i dette
lovforslag træder i kraft i overensstemmelse med regler, der
fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 48,
stk. 1, vil det pågældende radioudstyr være omfattet af be-
stemmelserne om radioudstyr i dette lovforslag.
Radioudstyr, som er i overensstemmelse med kravene til ap-
parater i dette lovforslag, og som af fabrikanter og importø-
rer er bragt i omsætning mellem den 20. april 2016 og den
12. juni 2017, må fortsat gøres tilgængeligt og anvendes fra
den 13. juni 2016 og frem.
Det vil f.eks. sige, at en distributør, som på lager eller i sin
butik har et tv-apparat, der udelukkende er beregnet til at
modtage tv-udsendelser, og som er i overensstemmelse med
kravene til om apparater i dette lovforslag, fortsat må sælge
tv-apparatet efter den 13. juni 2016, selvom tv-apparatet ef-
ter denne dato betragtes som radioudstyr. Bringer f.eks. en
fabrikant et sådant tv-apparat i omsætning efter den 12. juni
2017, skal det være i overensstemmelse med kravene til ra-
dioudstyr efter dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fa-
brikant eller en importør, jf. regler som fastsættes i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 1, fra den 13. juni
2016, kan bringe radioudstyr omfattet af denne bestemmelse
i omsætning, som er i overensstemmelse med reglerne om
radioudstyr i dette lovforslag. Sådant radioudstyr må endvi-
dere gøres tilgængeligt på markedet og anvendes fra denne
dato.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår det, at de foreslåede bestem-
melser i § 32, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, 3 og 4, §§ 35 og 36,
§§ 38-40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 45 samt § 47, stk. 1, nr. 4
og 5, og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på appara-
ter og radioudstyr omfattet af de foreslåede bestemmelser i
stk. 1-4. Det drejer sig om bestemmelser om tilsyn og straf.
Bestemmelserne om tilsyn og straf i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold
vil blive ophævet i medfør af regler, som fastsættes i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 48, stk. 2.
Når Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af loven
og regler fastsat i medfør heraf, kontrollerer styrelsen i for-
hold til apparater, teleterminaludstyr og radioudstyr omfattet
af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-4, om de er i overens-
stemmelse med kravene i den gældende lov om radio- og te-
leterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Der er tale
om de materielle krav til apparater og radioudstyr i den gæl-
dende lovgivning. Kravene vedrører konstruktion, overens-
stemmelse med de væsentlige krav, overensstemmelsesvur-
dering, overensstemmelseserklæring, mærkning, dokumen-
tation og oplysninger, jf. bestemmelserne i §§ 5, 6 og 13 i
den gældende lov og §§ 3, 7-11 og 14-17 i den gældende be-
kendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektro-
magnetiske forhold.
Hvis apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmel-
se med et eller flere af disse krav, træffer Energistyrelsen af-
gørelse efter de tilsynsbestemmelser i lovforslaget, som er
anvendelige i forhold til det pågældende produkt. Det vil
f.eks. sige, at hvis der mangler et CE-mærke på produktet,
som der også efter den gældende lov er krav om skal være
anbragt på produktet, vil Energistyrelsen kunne træffe afgø-
relse efter den foreslåede bestemmelse i § 41, som bl.a. ve-
drører manglende CE-mærkning.
Ikke alle bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7 om tilsyn
m.v. finder anvendelse på produkter omfattet af de foreslåe-
de bestemmelser i stk. 1-4. Det er for det første tilfældet for
bestemmelser, som indeholder krav til de erhvervsdrivende
vedrørende de enkelte produkter, som ikke findes i den gæl-
dende lov. For det andet er det tilfældet for bestemmelser,
hvorefter Energistyrelsen kan træffe afgørelse over for er-
hvervsdrivende i forhold til pligter, som ikke påhviler dem
efter bestemmelserne i den gældende lov, og hvor bestem-
melsen alene omhandler den pågældende pligt.
F.eks. indeholder den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2,
en pligt for de erhvervsdrivende til at sikre, at de kan oplyse
Energistyrelsen om andre erhvervsdrivende, som de har le-
veret produkter til, eller som har leveret produkter til dem.
Denne pligt findes ikke for erhvervsdrivende i den gældende
lov, og de erhvervsdrivende vil derfor ikke være forpligtede
til at overholde den i forhold til produkter omfattet af de
foreslåede bestemmelser i stk. 1-4.
86
Bestemmelsen i den foreslåede § 41, stk. 1, henviser også til
pligter for de erhvervsdrivende, som de ikke er pålagt efter
bestemmelserne i den gældende lov, f.eks. pligten i den
foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, hvorefter importørens
navn og registrerede firmanavn eller registrerede varemærke
samt en postadresse skal fremgå af radioudstyret. Da en så-
dan pligt ikke gælder for importører, som bringer produkter
omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-4 i omsæt-
ning, vil Energistyrelsen ikke kunne træffe afgørelse over
for importøren for ikke at have overholdt pligten i forhold til
et produkt, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser i
stk. 1-4. Herudover indeholder f.eks. § 41, stk. 3, en bestem-
melse, hvorefter Energistyrelsen kan træffe afgørelse over
for en importør eller en distributør, som ikke har overholdt
sin pligt til at sikre passende transport eller opbevaring af
produkter. Dette er en erhvervsdrivende ikke forpligtet til i
forhold til produkter, som er omfattet af de foreslåede be-
stemmelser i stk. 1-4, og Energistyrelsen vil derfor ikke over
for erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse efter denne be-
stemmelse i forhold til disse produkter.
Straffebestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i § 47,
stk. 1, nr. 4 og 5, samt stk. 2 og 3, finder på samme måde
som tilsynsbestemmelserne tilsvarende anvendelse i forhold
til fabrikanter, importører og distributører af apparater og ra-
dioudstyr omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 4, straf-
fes den fabrikant, importør, distributør af et apparat eller ra-
dioudstyr, som overtræder et forbud, som Energistyrelsen
har nedlagt i form af en afgørelse efter de foreslåede tilsyns-
bestemmelser i lovforslaget. Efter den foreslåede bestem-
melse i § 47, stk. 1, nr. 5, straffes den fabrikant, importør el-
ler distributør af et apparat eller radioudstyr, som undlader
at efterkomme et påbud, som Energistyrelsen har givet i
form af en afgørelse efter de foreslåede tilsynsbestemmelser
i lovforslaget.
Disse straffebestemmelser finder således tilsvarende anven-
delse i tilfælde af en fabrikant, importør eller distributørs
overtrædelse af et forbud eller undladelse af at efterkomme
et påbud, som Energistyrelsen træffer afgørelse om i medfør
af de tilsynsbestemmelser, der finder tilsvarende anvendelse
på apparater og radioudstyr omfattet af de foreslåede be-
stemmelser i de foreslåede bestemmelser i stk. 1-4.
Til § 51
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
87
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning)
29.3.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 96/79
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/30/EU
af 26. februar 2014
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejd-
ning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF
af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektro-
magnetisk kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF (3). Direktivet bør af klar-
hedshensyn omarbejdes.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til ak-
kreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (4) fastsæt-
ter regler for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, tilvejebringer en ramme
for markedsovervågning af produkter og kontrol af produkter fra tredjelande og fastsætter de
generelle principper for CE-mærkning.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer
for markedsføring af produkter (5) fastsætter fælles principper og referencebestemmelser, der
skal anvendes i de sektorspecifikke retsakter, således at der skabes et ensartet grundlag for æn-
dringer i eller omarbejdning af denne lovgivning. Direktiv 2004/108/EF bør tilpasses til nævn-
te afgørelse.
(4) Medlemsstaterne bør være ansvarlige for, at radiokommunikation, herunder radiomodtagelse
og amatørradiotjeneste, som drives i overensstemmelse med Den Internationale Telekommuni-
kationsunions (ITU's) radioreglement, el- og telekommunikationsnet samt udstyr, der er til-
sluttet disse net, er beskyttet mod elektromagnetiske forstyrrelser.
88
(5) De nationale bestemmelser vedrørende beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser skal
harmoniseres for at garantere fri bevægelighed for elektriske og elektroniske apparater, uden
at medlemsstaternes berettigede beskyttelsesniveauer sænkes.
(6) Dette direktiv omfatter produkter, som er nye på EU-markedet, når de bringes i omsætning,
dvs. de enten er nye produkter fremstillet af en i Unionen etableret fabrikant eller er produk-
ter, som er nye eller brugte og er importeret fra et tredjeland.
(7) Dette direktiv bør finde anvendelse på alle former for forsyning, herunder fjernsalg.
(8) Dette direktiv bør omfatte udstyr i form af både apparater og faste anlæg. Der bør dog indføres
separate ordninger for hver af dem. Dette er nødvendigt, fordi der for apparater som sådan er
fri bevægelighed inden for Unionen; faste anlæg er derimod installeret til permanent anven-
delse på et forudbestemt sted som montager af forskellige apparater og eventuelt andre anord-
ninger. Sådanne anlægs sammensætning og funktion svarer i de fleste tilfælde til operatører-
nes særlige behov.
(9) Når der i dette direktiv fastsættes forskrifter for apparater, bør de gælde for færdigproducerede
apparater, der bringes i omsætning. Komponenter og delmontager bør på visse betingelser be-
tragtes som apparater, hvis de stilles til rådighed for slutbrugeren.
(10) Radio- og teleterminaludstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af ud-
styrets overensstemmelse (6), bør ikke være omfattet af dette direktiv. Kravene vedrørende
elektromagnetisk kompatibilitet i de to direktiver giver samme beskyttelsesniveau.
(11) Fly og udstyr, der er beregnet til at blive indbygget i fly, bør ikke være omfattet af dette direk-
tiv, da der for fly og denne form for udstyr gælder særlige EU-bestemmelser eller internationa-
le bestemmelser om elektromagnetisk kompatibilitet.
(12) Dette direktiv bør ikke fastsætte forskrifter for udstyr, der er uskadeligt hvad angår elektro-
magnetisk kompatibilitet.
(13) Sikkerheden af udstyr bør ikke være omfattet af dette direktiv, da dette område er behandlet i
anden EU-lovgivning eller national lovgivning.
(14) Fabrikanter bør konstruere udstyr, der er bestemt til at blive tilsluttet netværk, på en måde, der
forhindrer en uacceptabel forringelse af netværkets ydelse, når det anvendes under normale
driftsforhold. Netoperatører bør konstruere deres netværk på en sådan måde, at fabrikanter af
udstyr, der er beregnet til at blive tilsluttet netværk, ikke pålægges en urimelig byrde med hen-
syn til at forhindre en uacceptabel forringelse af netværksydelsen. De europæiske standardise-
ringsorganer bør tage behørigt hensyn til dette mål (herunder de kumulative virkninger af rele-
vante former for elektromagnetiske fænomener), når de udvikler harmoniserede standarder.
(15) Beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser forudsætter, at der indføres forpligtelser for
de erhvervsdrivende. Disse forpligtelser bør pålægges på en rimelig og effektiv måde for at
opnå den pågældende beskyttelse.
89
(16) De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for at sikre, at apparater overholder dette direktiv, in-
den for rammerne af deres respektive roller i forsyningskæden, således at der sikres et højt be-
skyttelsesniveau for samfundsinteresser, der er omfattet af dette direktiv, og at der sikres en
loyal konkurrence på EU-markedet.
(17) Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at de kun gør apparater, som er i overensstemmelse med dette
direktiv, tilgængelige på markedet. Det er nødvendigt med en klar og forholdsmæssig forde-
ling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distri-
butionskæden.
(18) For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighe-
derne og forbrugerne bør medlemsstaterne opfordre de erhvervsdrivende til at oplyse en websi-
teadresse som supplement til postadressen.
(19) Fabrikanten er med sin detaljerede viden om konstruktions- og fremstillingsprocessen den, der
bedst kan stå for overensstemmelsesvurderingsproceduren. Overensstemmelsesvurderingen
bør derfor fortsat alene være fabrikantens ansvar.
(20) Det er nødvendigt at sikre, at produkter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet,
overholder dette direktiv, og navnlig at fabrikanterne har underkastet disse apparater hensigts-
mæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør derfor fastsættes bestemmelse om,
at importører skal sikre, at de apparater, de bringer i omsætning, opfylder kravene i dette di-
rektiv, og at de ikke bringer apparater i omsætning, der ikke opfylder sådanne krav eller udgør
en risiko. Der bør også fastsættes bestemmelse om, at importørerne skal sikre, at der er gen-
nemført overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og at mærkning af og dokumentation for ap-
parater udarbejdet af fabrikanter er til rådighed for de kompetente nationale myndigheder med
henblik på kontrol.
(21) Når en importør bringer et apparat i omsætning, bør den pågældende på apparatet anføre sit
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvorpå den pågæl-
dende kan kontaktes. Der bør kunne undtages herfra i tilfælde, hvor apparatets størrelse eller
art gør det umuligt at anføre navn og adresse. Dette omfatter tilfælde, hvor importøren ville
være nødt til at åbne emballagen for at anføre sit navn og sin adresse på apparatet.
(22) Distributøren gør et apparat tilgængeligt på markedet, efter at det er bragt i omsætning af fa-
brikanten eller importøren, og bør handle med fornøden omhu for at sikre, at dennes håndte-
ring af apparatet ikke indvirker negativt på apparatets opfyldelse af gældende krav.
(23) En erhvervsdrivende, der enten bringer et apparat i omsætning under sit eget navn eller vare-
mærke eller ændrer et apparat på en sådan måde, at overensstemmelsen med dette direktiv kan
blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og bør påtage sig en fabrikants forpligtelser.
(24) Distributører og importører er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervåg-
ningsopgaver, der udføres af kompetente nationale myndigheder, og bør være parate til at bi-
drage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende
apparat.
90
(25) Hvis et apparat kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager det til at gøre markeds-
overvågningen enklere og mere effektivt. Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for
markedsovervågningsmyndighederne at spore en erhvervsdrivende, der har gjort apparater, der
ikke er i overensstemmelse med kravene, tilgængelige på markedet. I forbindelse med opbeva-
ringen af de i dette direktiv krævede oplysninger til identifikation af andre erhvervsdrivende
bør de erhvervsdrivende ikke være forpligtede til at ajourføre sådanne oplysninger for så vidt
angår andre erhvervsdrivende, som enten har forsynet dem med et apparat, eller som de har
forsynet med et apparat til.
(26) Faste anlæg, herunder store maskiner og netværk, kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrel-
ser eller blive påvirket heraf. Der kan være en forbindelse mellem faste anlæg og apparater, og
de elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldt af faste anlæg kan påvirke apparater og omvendt.
Med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet er det irrelevant, om de elektromagnetiske for-
styrrelser fremkaldes af et apparat eller af et fast anlæg. Faste anlæg og apparater bør derfor
være omfattet af en sammenhængende, fuldstændig ordning med væsentlige krav.
(27) Dette direktiv bør være begrænset til at fastlægge de væsentlige krav. Med henblik på at gøre
det lettere at vurdere overensstemmelsen med disse krav er det nødvendigt at fastsætte bestem-
melser om en formodning om overensstemmelse for udstyr, som er i overensstemmelse med
harmoniserede standarder, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (7), når der skal
fastsættes detaljerede tekniske specifikationer. Harmoniserede standarder er et udtryk for den
generelt anerkendte nyeste udvikling med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet i Uni-
onen.
(28) Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter bestemmelser om en procedure vedrørende indsigel-
ser mod harmoniserede standarder i tilfælde, hvor disse standarder ikke fuldt ud opfylder kra-
vene i nærværende direktiv.
(29) For at gøre det muligt for de erhvervsdrivende at godtgøre og for de kompetente myndigheder
at sikre, at apparater, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder de væsentlige krav, er det
nødvendigt at fastsætte overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Afgørelse nr. 768/2008/EF
indeholder moduler vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurer af varierende streng-
hed alt efter risikoniveauet. For at sikre koordinering mellem de forskellige sektorer og undgå
ad hoc-varianter bør overensstemmelsesvurderingsprocedurerne vælges blandt disse moduler.
(30) I henhold til kravet om overensstemmelsesvurdering bør fabrikanten være forpligtet til at gen-
nemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fæ-
nomener for at fastslå, om de væsentlige krav i dette direktiv er opfyldt.
(31) Hvis et apparat kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagne-
tiske kompatibilitet bekræfte, at det opfylder de væsentlige krav i de konfigurationer, som fa-
brikanten betragter som repræsentative for normal anvendelse i overensstemmelse med formå-
let. I sådanne tilfælde bør det være tilstrækkeligt at gennemføre en vurdering af den konfigura-
tion, der antages at fremkalde de mest alvorlige forstyrrelser, og den, der er mest modtagelig
for forstyrrelser.
91
(32) Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en overensstemmelsesvurdering af apparater, der
bringes i omsætning med henblik på indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke er gjort
tilgængelige på markedet uafhængigt af det faste anlæg, som det skal indbygges i. Sådanne ap-
parater bør derfor være undtaget fra de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der nor-
malt gælder for apparater. Dog må disse apparater ikke forringe overensstemmelsen af det fa-
ste anlæg, som de er indbygget i. Hvis et apparat indbygges i flere identiske faste anlæg, bør
det være tilstrækkeligt at identificere anlæggenes karakteristika med hensyn til elektromagne-
tisk kompatibilitet for at sikre undtagelse fra overensstemmelsesvurderingsproceduren.
(33) Fabrikanterne bør udfærdige en EU-overensstemmelseserklæring for at afgive de efter dette di-
rektiv krævede oplysninger om et apparats overensstemmelse med dette direktiv og med anden
relevant EU-harmoniseringslovgivning.
(34) Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle
de oplysninger, der er nødvendige for at identificere alle de EU-retsakter, som finder anvendel-
se, være tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske de admini-
strative byrder for de erhvervsdrivende kan en sådan enkelt EU-overensstemmelseserklæring
tage form af et dossier bestående af relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.
(35) CE-mærkningen er et udtryk for apparatets overensstemmelse med kravene og det synlige re-
sultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. De generelle
principper for anvendelsen af CE-mærkningen er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Der
bør i dette direktiv fastsættes regler for anbringelsen af CE-mærkningen.
(36) På grund af deres særlige karakteristika er det ikke nødvendigt, at faste anlæg er omfattet af
kravet om anbringelse af CE-mærkning eller udstedelse af EU-overensstemmelseserklæringen.
(37) En af de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv, kræver, at de
overensstemmelsesvurderingsorganer, som medlemsstaterne har notificeret til Kommissionen,
bliver inddraget.
(38) Erfaringen har vist, at de kriterier, der er fastsat i direktiv 2004/108/EF, og som overensstem-
melsesvurderingsorganerne skal opfylde for at blive notificeret til Kommissionen, ikke er til-
strækkelige til at sikre et ensartet højt præstationsniveau for de bemyndigede organer i hele
Unionen. Det er imidlertid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på
samme niveau og under fair konkurrencebetingelser. Dette kræver, at der fastsættes obligatori-
ske krav til de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret for at kun-
ne udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver.
(39) Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i harmo-
niserede standarder, bør det formodes at opfylde de i dette direktiv fastsatte tilsvarende krav.
(40) For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødven-
digt at fastsætte krav for bemyndigende myndigheder og andre organer, som er inddraget i vur-
dering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer.
(41) Den ordning, der fastsættes i dette direktiv, suppleres af akkrediteringsordningen som omhand-
let i forordning (EF) nr. 765/2008. Da akkreditering er et vigtigt middel til at efterprøve over-
92
ensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, bør anvendelsen heraf også udvides til notifi-
kationsformål.
(42) De nationale offentlige myndigheder i hele Unionen bør betragte en gennemsigtig akkredite-
ring, jf. forordning (EF) nr. 765/2008, der sikrer den fornødne tillid til attester, som det fore-
trukne middel til dokumentation af overensstemmelsesvurderingsorganers tekniske kompeten-
ce. Dog er det muligt, at nationale myndigheder finder, at de selv er i besiddelse af de rette
midler til at foretage denne evaluering. I tilfælde heraf bør de for at sikre den fornødne tillid til
evaluering foretaget af andre nationale myndigheder forsyne Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater med den nødvendige dokumentation for, at de evaluerede overensstemmelsesvurde-
ringsorganer overholder de relevante forskriftsmæssige krav.
(43) Overensstemmelsesvurderingsorganer giver ofte dele af deres aktiviteter i forbindelse med
overensstemmelsesvurdering i underentreprise eller benytter sig af en dattervirksomhed. For at
sikre det krævede beskyttelsesniveau for de apparater, der skal bringes i omsætning på EU-
markedet, er det afgørende, at underentreprenører og dattervirksomheder opfylder de samme
krav som bemyndigede organer hvad angår udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver.
Det er derfor vigtigt, at vurderingen af kompetencen og præstationerne hos de organer, der skal
notificeres, og overvågningen af organer, der allerede er notificeret, også omfatter de aktivite-
ter, der udføres af underentreprenører og dattervirksomheder.
(44) Det er nødvendigt at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af notifikationsproceduren og
navnlig at tilpasse den til nye teknologier, så der bliver mulighed for onlinenotifikation.
(45) Da bemyndigede organer kan tilbyde deres tjenester i hele Unionen, bør de øvrige medlems-
stater og Kommissionen kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ. Det er derfor vigtigt,
at der fastsættes en periode, inden for hvilken en eventuel tvivl eller usikkerhed om overens-
stemmelsesvurderingsorganers kompetence kan afklares, før de påbegynder deres aktiviteter
som bemyndigede organer.
(46) Af konkurrencehensyn er det afgørende, at bemyndigede organer anvender overensstemmel-
sesvurderingsprocedurerne uden at skabe unødvendige byrder for de erhvervsdrivende. Af
samme grund og for at sikre, at de erhvervsdrivende behandles ens, må det sikres, at den tekni-
ske anvendelse af overensstemmelsesvurderingsprocedurer er ensartet. Dette kan bedst opnås
gennem koordinering og samarbejde mellem de bemyndigede organer.
(47) Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvåg-
ning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, i forordning (EF)
nr. 765/2008/EF finder anvendelse på apparater, der er omfattet af dette direktiv. Dette direktiv
bør ikke forhindre medlemsstater i at vælge de kompetente myndigheder, der skal udføre disse
opgaver.
(48) Direktiv 2004/108/EF indeholder allerede en beskyttelsesklausul. For at øge gennemsigtighe-
den og begrænse sagsbehandlingstiden er det nødvendigt at forbedre den eksisterende beskyt-
telsesprocedure med henblik på at gøre den mere effektiv og drage fordel af den sagkundskab,
der findes i medlemsstaterne.
93
(49) Den eksisterende ordning bør suppleres med en procedure, hvorved de berørte parter får mulig-
hed for at blive orienteret om påtænkte foranstaltninger vedrørende apparater, der udgør en ri-
siko for samfundets interesser, der er omfattet af dette direktiv. Herved vil markedsovervåg-
ningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende også få mulighed for i
en tidligere fase at gribe ind over for sådanne apparater.
(50) I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstalt-
ning truffet af en medlemsstat, bør Kommissionen ikke inddrages yderligere, medmindre man-
glende opfyldelse af kravene kan tillægges mangler ved en harmoniseret standard.
(51) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen til-
lægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (8).
(52) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der pålægger
den bemyndigende medlemsstat at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger med
hensyn til bemyndigede organer, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne
for deres bemyndigelse.
(53) I overensstemmelse med gældende praksis kan det udvalg, der nedsættes ved dette direktiv,
spille en værdifuld rolle i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende direktivets
anvendelse, som måtte blive rejst af dets formand eller af en repræsentant for en medlemsstat i
overensstemmelse med dets forretningsorden.
(54) Når spørgsmål vedrørende dette direktiv, bortset fra dets gennemførelse eller overtrædelse, be-
handles, dvs. i en af Kommissionens ekspertgrupper, bør Europa-Parlamentet i overensstem-
melse med eksisterende praksis modtage fyldestgørende oplysning og dokumentation og, hvor
det er hensigtsmæssigt, en invitation til at deltage i sådanne møder.
(55) Kommissionen bør ved gennemførelsesretsakter og henset til deres særlige natur uden anven-
delse af forordning (EU) nr. 182/2011, fastsætte hvorvidt de foranstaltninger, som en med-
lemsstat har truffet vedrørende ikke-overensstemmende apparater, er berettigede eller ej.
(56) Medlemsstaterne bør fastsætte regler for, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af be-
stemmelserne i national ret, der vedtages i henhold til dette direktiv, og sikre, at disse regler
håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
(57) Det er nødvendigt at fastsætte rimelige overgangsordninger, som gør det muligt at gøre appara-
ter tilgængelige på markedet og/eller at ibrugtage disse uden at skulle opfylde yderligere pro-
duktkrav, såfremt de allerede er bragt i omsætning i henhold til direktiv 2004/108/EF inden
datoen for anvendelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Distri-
butører bør derfor kunne udbyde apparater, som er bragt i omsætning, dvs. lagerbeholdninger,
som allerede befinder sig i distributionskæden, inden datoen for anvendelsen af de nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.
94
(58) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre det indre markeds funktion gennem krav om, at udstyr
skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet, kan ikke i tilstrække-
lig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
(59) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser,
hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtel-
sen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af det tid-
ligere direktiv.
(60) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag
V angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoerne for direktivet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv indeholder forskrifter for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet. Det har til formål at
sikre det indre markeds funktion gennem krav om, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elek-
tromagnetisk kompatibilitet.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på udstyr som defineret i artikel 3.
2. Direktivet finder ikke anvendelse på:
a) udstyr, der er omfattet af direktiv 1999/5/EF
b) luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af
et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, for-
ordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (9)
c) radioudstyr, der anvendes af radioamatører som defineret i det radioreglement, der er vedtaget
inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunions konstitution og Den In-
ternationale Telekommunikationsunions konvention (10), medmindre udstyret er gjort tilgæn-
geligt på markedet;
d) udstyr, hvis iboende fysiske karakteristika er af en sådan art, at:
i) det ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere elektromagnetiske emissioner, end at ra-
dio- og telekommunikationsudstyr og andet udstyr kan fungere efter hensigten, og
95
ii) dets funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der
normalt opstår, når det anvendes efter hensigten.
e) specialbyggede evalueringsbyggesæt for professionelle til brug udelukkende ved forsknings-
og udviklingsanlæg til sådanne formål.
For så vidt angår første afsnit, litra c), anses byggesæt til radioamatørbrug og udstyr, der gøres tilgænge-
ligt på markedet og er ombygget af radioamatører til eget brug, ikke for at være udstyr, der gøres tilgæn-
geligt på markedet.
3. Hvis der er tale om det i stk. 1 omhandlede udstyr, og de væsentlige krav, der er fastsat i bilag I helt
eller delvis er specificeret nærmere i anden EU-lovgivning, finder dette direktiv ikke anvendelse med
hensyn til sådanne krav, eller det ophører med at finde anvendelse fra datoen for gennemførelsen af denne
EU-lovgivning for så vidt angår det pågældende udstyr.
4. Dette direktiv berører ikke anvendelsen af EU's eller medlemsstaternes lovgivning om sikkerheden af
udstyr.
Artikel 3
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »udstyr«: et apparat eller et fast anlæg
2) »apparat«: et færdigproduceret apparat eller en kombination af sådanne apparater, som gøres tilgænge-
ligt på markedet som en funktionel enhed, som er beregnet til slutbrugeren, og som kan tænkes at frem-
kalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyr-
relser
3) »fast anlæg«: en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er
samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted
4) »elektromagnetisk kompatibilitet«: udstyrs evne til at fungere tilfredsstillende i sit elektromagnetiske
miljø uden at frembringe uacceptable elektromagnetiske forstyrrelser af andet udstyr i dette miljø
5) »elektromagnetisk forstyrrelse«: et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe udstyrs funktion; en
elektromagnetisk forstyrrelse kan være elektromagnetisk støj, et uønsket signal eller en ændring i selve
udbredelsesmediet
6) »immunitet«: udstyrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets funktion forringes af en elektro-
magnetisk forstyrrelse
7) »sikkerhedsformål«: foranstaltninger, der har til formål at beskytte menneskeliv eller ejendom
8) »elektromagnetisk miljø«: alle elektromagnetiske fænomener, som kan konstateres på en given lokali-
tet
9) »gøre tilgængeligt på markedet«: levering af et apparat med henblik på distribution, forbrug eller an-
vendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag
10) »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et apparat på EU-markedet
96
11) »fabrikant«: en fysisk eller juridisk person, som fremstiller et apparat, eller som lader et sådan apparat
konstruere eller fremstille og markedsfører dette apparat under eget navn eller varemærke
12) »bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget
en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af speci-
fikke opgaver
13) »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et apparat
med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet
14) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importø-
ren, der gør et apparat tilgængeligt på markedet
15) »erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren
16) »teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav et apparat skal opfylde
17) »harmoniseret standard«: harmoniseret standard som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning
(EU) nr. 1025/2012
18) »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008
19) »nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i
forordning (EF) nr. 765/2008
20) »overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de væsentlige krav for et apparat i det-
te direktiv er blevet opfyldt
21) »overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,
herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion
22) »tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et apparat, der allerede er gjort
tilgængeligt for slutbrugeren, returneres
23) »tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et apparat i forsyningskæ-
den gøres tilgængeligt på markedet
24) »EU-harmoniseringslovgivning«: alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for mar-
kedsføring af produkter
25) »CE-mærkning«: mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at apparatet er i overensstemmelse med
alle gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning.
2. For så vidt angår dette direktiv anses følgende for at være apparater:
1) »komponenter« og »delmontager« beregnet til at blive indbygget i et apparat af slutbrugeren,
som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at
blive påvirket af sådanne forstyrrelser
2) »mobile anlæg« defineret som en kombination af apparater og eventuelt andre anordninger, der
er beregnet til at blive flyttet og anvendt på en række forskellige steder.
Artikel 4
Tilgængeliggørelse på markedet og/eller ibrugtagning
97
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kun udstyr, der korrekt installeret
og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten opfylder dette direktiv, gøres tilgængeligt på markedet og/
eller ibrugtages.
Artikel 5
Fri bevægelighed for udstyr
1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører elektromagnetisk kompatibilitet, modsætte sig, at ud-
styr, der opfylder dette direktiv, gøres tilgængelige på markedet og/eller tages i brug på deres område.
2. Kravene i dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse i en medlemsstat af følgende særlige foran-
staltninger vedrørende ibrugtagning eller anvendelse af udstyr:
a) foranstaltninger til at afhjælpe et aktuelt eller forventet problem vedrørende elektromagnetisk
kompatibilitet på en bestemt lokalitet
b) foranstaltninger, der er truffet af sikkerhedshensyn med henblik på at beskytte offentlige tele-
kommunikationsnet eller modtage- eller sendestationer, når de anvendes af sikkerhedsgrunde
under veldefinerede omstændigheder med hensyn til radiofrekvensanvendelsen.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informations-
procedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (11) meddeler medlemsstaterne disse særlige
foranstaltninger til Kommissionen og de øvrige medlemsstater.
Kommissionen offentliggør de særlige foranstaltninger, som er blevet godkendt, i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
3. Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på handelsmesser, udstillinger eller ved lignende lejlighe-
der vises og/eller demonstreres udstyr, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det
ved synlig skiltning klart er anført, at dette udstyr ikke må gøres tilgængeligt på markedet og/eller tages i
brug, inden det er bragt i overensstemmelse med dette direktiv. Demonstration kan kun finde sted, hvis
der er truffet passende foranstaltninger til at undgå elektromagnetiske forstyrrelser.
Artikel 6
Væsentlige krav
Udstyret skal opfylde de væsentlige krav i bilag I.
KAPITEL 2
ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER
Artikel 7
Fabrikanters forpligtelser
1. Fabrikanter skal, når de bringer deres apparater i omsætning, sikre, at de er konstrueret og fremstillet i
overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I.
2. Fabrikanter skal udarbejde den i bilag II eller bilag III omhandlede tekniske dokumentation og gen-
nemføre eller få gennemført den i artikel 14 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsproced-
ure.
98
Når apparatets overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved en sådan procedure,
skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe CE-mærkningen.
3. Fabrikanter skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i ti år ef-
ter, at apparatet er blevet bragt i omsætning.
4. Fabrikanter skal sikre, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstem-
melse med dette direktiv. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i apparatets konstrukti-
on eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer,
som der er henvist til for at dokumentere apparatets overensstemmelse.
5. Fabrikanter skal sikre, at apparater, som de har bragt i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller
serienummer eller en anden form for angivelse, som kan identificere apparaterne, eller hvis dette på grund
af apparatets størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et
dokument, der ledsager apparatet.
6. Fabrikanters navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af apparatet, eller hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der
ledsager apparatet. Adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysnin-
gerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.
7. Fabrikanter skal sikre, at apparatet ledsages af en brugsanvisning og oplysninger som omhandlet i arti-
kel 18, på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlems-
stat. En sådan brugsanvisning og sådanne oplysninger samt en eventuel mærkning skal være klar og for-
ståelig.
8. Hvis fabrikanter finder eller har grund til at tro, at et apparat, de har bragt i omsætning, ikke er i over-
ensstemmelse med dette direktiv, skal de straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at
bringe apparatet i overensstemmelse med direktivet eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet
eller kalde det tilbage. Endvidere skal fabrikanter, hvis apparatet udgør en risiko, straks orientere de kom-
petente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort apparatet tilgængeligt på markedet,
herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med direktivet og de
trufne afhjælpende foranstaltninger.
9. Fabrikanter skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den
alle de oplysninger og al den dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at påvise ap-
paratets overensstemmelse med dette direktiv, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. De skal,
hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at elimi-
nere risici, som apparater, de har bragt i omsætning, udgør.
Artikel 8
Bemyndigede repræsentanter
1. Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
Forpligtelserne i henhold til artikel 7, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde teknisk den i artikel 7, stk. 2,
omhandlede dokumentation kan ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.
2. Bemyndigede repræsentanter skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, de har modtaget fra
fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:
99
a) at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den i ti år ef-
ter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale markedsovervåg-
ningsmyndigheder
b) på grundlag af den kompetente nationale myndigheds begrundede anmodning, at give den alle
de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise apparatets overensstem-
melse med direktivet
c) at samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foran-
staltninger, der træffes for at undgå risici, som de apparater, der er omfattet af den bemyndigede
repræsentants fuldmagt, udgør.
Artikel 9
Importørers forpligtelser
1. Importører må kun bringe apparater, der opfylder kravene, i omsætning.
2. Importører skal, før de bringer et apparat i omsætning, sikre, at fabrikanten har gennemført den i artikel
14 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. De skal sikre, at fabrikanten har udar-
bejdet den tekniske dokumentation, at apparatet er forsynet med CE-mærkning og er ledsaget af den kræ-
vede dokumentation, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 7, stk. 5 og 6.
Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et apparat ikke er i overensstemmelse med de væsent-
lige krav i bilag I, må vedkommende ikke bringe apparatet i omsætning, før det er blevet bragt i overens-
stemmelse. Derudover skal importøren, når apparatet udgør en risiko, underrette fabrikanten samt mar-
kedsovervågningsmyndighederne herom.
3. Importørers navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan
kontaktes, skal fremgå af apparatet, eller hvis dette ikke er muligt, af emballagen eller af et dokument, der
ledsager apparatet. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågnings-
myndighederne let forståeligt sprog.
4. Importører skal sikre, at apparatet ledsages af en brugsanvisning og oplysninger som omhandlet i arti-
kel 18 på et for forbrugere og andre slutbrugere let forståeligt sprog fastsat af den pågældende medlems-
stat.
5. Importører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et apparat, som de har ansvaret for,
ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I i fare.
6. Hvis importører finder eller har grund til at tro, at et apparat, de har bragt i omsætning, ikke er i over-
ensstemmelse med dette direktiv, skal de straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at
bringe det pågældende apparat i overensstemmelse med direktivet eller om nødvendigt trække det tilbage
fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal importører, hvis apparatet udgør en risiko, straks ori-
entere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort apparatet tilgængeligt
på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med di-
rektivet og de trufne afhjælpende foranstaltninger.
7. Importører skal i ti år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, opbevare en kopi af EU-overens-
stemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikre, at den
tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.
100
8. Importører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den alle
de oplysninger og al den dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at påvise appara-
tets overensstemmelse med direktivet, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. De skal, hvis den-
ne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risi-
ci, som apparater, de bragt i omsætning, udgør.
Artikel 10
Distributørers forpligtelser
1. Distributører skal, når de gør et apparat tilgængeligt på markedet, handle med fornøden omhu over for
kravene i dette direktiv.
2. Distributører skal, før de gør et apparat tilgængeligt på markedet, kontrollere, at det er forsynet med
CE-mærkning og er ledsaget af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning og oplysninger som
omhandlet i artikel 18, på et sprog, der er let forståeligt for forbrugere og andre slutbrugere i den med-
lemsstat, hvor apparatet gøres tilgængeligt på markedet, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kra-
vene i henholdsvis artikel 7, stk. 5 og 6, og artikel 9, stk. 3.
Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et apparat ikke er i overensstemmelse med de i bilag I
omhandlede væsentlige krav, må vedkommende ikke gøre apparatet tilgængeligt på markedet, før det er
blevet bragt i overensstemmelse. Derudover skal distributøren, når apparatet udgør en risiko, underrette
fabrikanten eller importøren herom samt markedsovervågningsmyndighederne.
3. Distributører skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et apparat, som de har ansvaret
for, ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag I i fare.
4. Hvis distributører finder eller har grund til at tro, at et apparat, de har gjort tilgængeligt på markedet,
ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal de sikre, at der træffes de nødvendige afhjælpende
foranstaltninger for at bringe det pågældende apparat i overensstemmelse med direktivet eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal distributører, hvis apparatet
udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har
gjort apparatet tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende
overensstemmelse med direktivet og de trufne afhjælpende foranstaltninger.
5. Distributører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den
alle de oplysninger og al den dokumentation på papir eller elektronisk, der er nødvendig for at påvise ap-
paratets overensstemmelse med direktivet. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde
med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere risici, som apparater, de har gjort tilgængelige
på markedet, udgør.
Artikel 11
Tilfælde, hvor fabrikanters forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører
En importør eller distributør anses for at være fabrikant i dette direktivs forstand og er underlagt de sam-
me forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 7, når denne bringer et apparat i omsætning under sit navn
eller varemærke eller ændrer et apparat, der allerede er bragt i omsætning på en sådan måde, at det kan
berøre overholdelsen af dette direktiv.
Artikel 12
Identifikation af erhvervsdrivende
101
Efter anmodning skal erhvervsdrivende over for markedsovervågningsmyndighederne identificere:
a) enhver erhvervsdrivende, som har forsynet dem med et apparat
b) enhver erhvervsdrivende, som de har forsynet med et apparat.
Erhvervsdrivende skal i ti år efter, at de har fået leveret eller har leveret apparatet, kunne forelægge de i
første afsnit nævnte oplysninger.
KAPITEL 3
UDSTYRETS OVERENSSTEMMELSE
Artikel 13
Overensstemmelsesformodning for udstyr
Udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er of-
fentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige
krav i bilag I, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.
Artikel 14
Overensstemmelsesvurderingsprocedurer for apparater
Apparaters overensstemmelse med de i bilag I fastsatte væsentlige krav påvises ved anvendelse af følgen-
de overensstemmelsesprocedurer:
a) intern produktionskontrol som angivet i bilag II
b) EU-typeafprøvningsattest efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktions-
kontrol som angivet i bilag III.
Fabrikanten kan vælge at begrænse anvendelsen af den i første afsnit, litra b), omhandlede procedure til
visse aspekter af de væsentlige krav, forudsat at proceduren i første afsnit, litra a), finder anvendelse for
de andre aspekter af de væsentlige krav.
Artikel 15
EU-overensstemmelseserklæring
1. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at de i bilag I
omhandlede væsentlige krav er opfyldt.
2. EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IV, indeholde de ele-
menter, der er anført i de relevante moduler i bilag II og III, og løbende ajourføres. Den skal oversættes til
det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor apparatet bringes i omsætning eller gøres tilgæn-
geligt på markedet.
3. Hvis et apparat er omfattet af mere end en EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring,
udfærdiges der en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Det skal af er-
klæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, herunder hvor disse er offentliggjort.
4. Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at apparatet opfylder
kravene i dette direktiv.
102
Artikel 16
Generelle principper for CE-mærkningen
CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Artikel 17
Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkning
1. CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes, på apparatet eller på
mærkepladen. Hvis apparatet er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, anbringes den på
emballagen og på de ledsagende dokumenter.
2. CE-mærkningen anbringes, før apparatet bringes i omsætning.
3. Medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer til sikring af, at CE-mærkningsordningen
anvendes korrekt, og træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærknin-
gen.
Artikel 18
Oplysninger vedrørende anvendelse af apparatet
1. Apparater skal være ledsaget af oplysninger om eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i for-
bindelse med apparatets samling, installering, vedligeholdelse eller anvendelse for at sikre, at det, når det
tages i brug, er i overensstemmelse med de væsentlige krav i punkt 1 i bilag I.
2. Apparater, der ikke opfylder de væsentlige krav for boligområder angivet i punkt 1 i bilag I, skal være
ledsaget af en klar angivelse af en sådan begrænsning for anvendelsen, om nødvendigt også på emballa-
gen.
3. De oplysninger, der er nødvendige, for at apparatet kan anvendes efter hensigten, skal være angivet i
den brugsanvisning, der ledsager apparatet.
Artikel 19
Faste anlæg
1. Apparater, der gøres tilgængelige på markedet, og som kan indbygges i et fast anlæg, er omfattet af alle
relevante bestemmelser for apparater i dette direktiv.
Kravene i artikel 6 til 12 og artikel 14 til 18 er dog ikke obligatoriske for apparater, der er bestemt til
indbygning i et særligt fast anlæg og i øvrigt ikke gjort tilgængelige på markedet.
I forbindelse med sådanne apparater skal det ledsagende informationsmateriale identificere det faste an-
læg og dets karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet samt oplyse, hvilke forholds-
regler der skal træffes med henblik på indbygning af apparatet i det faste anlæg, således at det ikke bevir-
ker, at det pågældende anlægs overensstemmelse med kravene i direktivet forringes. Dette materiale skal
også indeholde de i artikel 7, stk. 5 og 6, og artikel 9, stk. 3, omhandlede oplysninger.
Denne gode tekniske praksis, der er omhandlet i punkt 2 i bilag I, skal være dokumenteret, og den eller de
ansvarlige personer skal stille dokumentationen til rådighed for de relevante nationale myndigheder med
henblik på inspektion, så længe det faste anlæg er i drift.
103
2. Hvis der er tegn på, at et fast anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene i direktivet, især hvis der
er klaget over forstyrrelser fremkaldt af anlægget, kan de kompetente myndigheder i den berørte med-
lemsstat anmode om bevis for, at det faste anlæg opfylder kravene i direktivet, og hvis det er relevant,
iværksætte en evaluering.
Hvis der er konstateret manglende overensstemmelse, skal de kompetente myndigheder pålægge passende
foranstaltninger med henblik på at bringe det faste anlæg i overensstemmelse med de væsentlige krav i
bilag I.
3. Medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmelser med henblik på udpegning af den eller de per-
soner, der skal have ansvaret for at fastslå et fast anlægs overensstemmelse med de relevante væsentlige
krav.
KAPITEL 4
NOTIFIKATION AF OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSORGANER
Artikel 20
Notifikation
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer der er be-
myndiget til som uafhængig tredjepart at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til dette
direktiv.
Artikel 21
Bemyndigende myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som skal være ansvarlig for at indføre og gen-
nemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer
og overvågningen af bemyndigede organer, herunder overensstemmelse med artikel 26.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af
et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.
3. Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikati-
onen eller overvågningen som omhandlet i stk. 1 til et organ, som ikke er en del af en myndighed, skal
dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene i artikel 22. Des-
uden skal det have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktivite-
ter.
4. Den bemyndigende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk.
3 omhandlede organ.
Artikel 22
Krav vedrørende bemyndigende myndigheder
1. En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter
med overensstemmelsesvurderingsorganer.
2. En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde
sikres objektivitet og uvildighed.
104
3. En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifika-
tion af et overensstemmelsesvurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med
dem, der foretog vurderingen.
4. En bemyndigende myndighed må ikke udføre aktiviteter, som udføres af overensstemmelsesvurde-
ringsorganer, eller yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.
5. En bemyndigende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt.
6. En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkeligt antal kompetent personale til, at den kan udfø-
re sine opgaver behørigt.
Artikel 23
Oplysningskrav for bemyndigende myndigheder
Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres nationale procedurer for vurdering og notifika-
tion af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle
ændringer heraf.
Kommissionen offentliggør disse oplysninger.
Artikel 24
Krav vedrørende bemyndigede organer
1. I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning
og skal være en juridisk person.
3. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisa-
tion eller det apparat, det vurderer.
Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation eller en brancheforening, som repræsenterer virksomheder,
der er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammensætning, brug eller vedligeholdelse
af apparater, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke foreligger
interessekonflikter, anses for at være et sådant organ.
4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at
foretage overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør,
køber, ejer, bruger eller reparatør af de apparater, de vurderer eller repræsentant for nogen af disse parter.
Dette forhindrer ikke anvendelsen af vurderede apparater, der er nødvendige for overensstemmelsesvur-
deringsorganets aktiviteter, eller anvendelse af sådanne apparater i personligt øjemed.
Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at fore-
tage overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte inddraget i konstruktion, fremstilling,
markedsføring, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af apparater eller repræsentere parter, der er
inddraget i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet
og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre.
Dette gælder navnlig rådgivningsservice.
105
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers
aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurde-
ringsaktiviteter.
5. Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsakti-
viteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifik-
ke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som
kan have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktivi-
teter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.
6. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsop-
gaver, som pålægges det i bilag III, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udfø-
res af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.
Til enhver tid og for hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og type eller kategori af apparater, for
hvilke det er blevet bemyndiget, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed:
a) det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaverne
b) beskrivelser af de procedurer, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingen foretages, så-
ledes at gennemsigtigheden og muligheden for at reproducere disse procedurer sikres. Det skal
have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, det ud-
fører i sin egenskab af bemyndiget organ, og enhver anden form for aktivitet
c) procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under behørig hensyntagen til de
pågældende virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer indenfor, og deres struktur,
kompleksitetsgraden af den pågældende apparatteknologi, og til produktionsprocessens størrel-
sesmæssige eller seriemæssige karakter.
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og admini-
strative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne på en egnet måde og skal
have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter.
7. Det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:
a) en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter in-
den for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget
b) et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendi-
ge bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger
c) et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de i bilag I omhandlede væsentlige
krav, af de relevante harmoniserede standarder og af de relevante bestemmelser i Unionens har-
moniseringslovgivning og i den nationale lovgivning
d) den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, redegørelser og rapporter, som dokumente-
rer, at vurderingerne er blevet foretaget.
8. Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er
ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingen, arbejder uvildigt.
106
Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelses-
vurderingen, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurde-
ringer.
9. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i
henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvur-
deringen.
10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger,
det kommer i besiddelse af ved udførelsen af sine opgaver i henhold til bilag III eller enhver bestemmelse
i en national lov, som gennemfører det, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.
11. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal deltage i eller sikre, at dets personale, der er ansvarligt for
at foretage overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og akti-
viteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til den relevante EU-
harmoniseringslovgivning, og skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og
dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.
Artikel 25
Formodning om bemyndigede organers overensstemmelse
Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i de relevante har-
moniserede standarder eller dele heraf, hvortil der er offentliggjort en reference i Den Europæiske Unions
Tidende, formodes det at opfylde kravene i artikel 24, for så vidt som de gældende harmoniserede stan-
darder dækker disse krav.
Artikel 26
Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til bemyndigede organer
1. Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i
underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirk-
somheden opfylder kravene i artikel 24, og underrette den bemyndigende myndighed herom.
2. Det bemyndigede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller
dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.
3. Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet
sit samtykke.
4. Det bemyndigede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underen-
treprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til bi-
lag III, til rådighed for den bemyndigende myndighed.
Artikel 27
Ansøgning om notifikation
1. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til den bemyndigende
myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.
107
2. Ansøgningen om notifikation skal ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktivi-
teter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler og de apparater, som organet hævder at være
kompetent til, samt af et eventuelt akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan,
hvorved det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 24.
3. Hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifi-
kat, forelægger det den bemyndigende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrol-
lere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 24.
Artikel 28
Notifikationsprocedure
1. De bemyndigende myndigheder må kun notificere overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfylder
kravene i artikel 24.
2. De skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikati-
onsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.
3. Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter-
ne, det eller de pågældende overensstemmelsesvurderingsmoduler og det eller de pågældende apparater
og den relevante attestering af kompetencen.
4. Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 27, stk. 2,
skal den bemyndigende myndighed forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater den dokumen-
tation, der attesterer overensstemmelsesvurderingsorganets kompetence, og oplysninger om de ordninger,
der er indført til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet også for fremtiden
vil opfylde de i artikel 24 fastsatte krav.
5. Det pågældende organ må kun udføre aktiviteter som bemyndiget organ, hvis Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater ikke har gjort indsigelse inden for to uger efter en notifikation baseret på et akkredit-
eringscertifikat og inden for to måneder efter en notifikation, der ikke er baseret på et akkrediteringscerti-
fikat.
Kun et sådant organ anses for at være et bemyndiget organ i dette direktiv.
6. Den bemyndigende myndighed skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver
relevant efterfølgende ændring af notifikationen.
Artikel 29
Identifikationsnumre for og lister over bemyndigede organer
1. Kommissionen skal tildele de bemyndigede organer et identifikationsnummer.
Hvert bemyndiget organ tildeles kun et identifikationsnummer, også selv om organet er bemyndiget i hen-
hold til flere EU-retsakter.
2. Kommissionen offentliggør listen over organer, der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, herunder
de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, for hvilke de er bemyndiget.
Kommissionen sikrer, at listen ajourføres.
Artikel 30
108
Ændringer af notifikationen
1. Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet orienteret om, at et bemyndiget organ
ikke længere opfylder kravene i artikel 24, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den bemyndi-
gende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage notifikationen, alt efter hvad der er mest hensigts-
mæssigt afhængigt af, i hvor alvorlig grad organet ikke opfylder disse krav eller forpligtelser. Den skal
straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
2. Hvis en notifikation begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis det bemyndigede organ har ind-
stillet sine aktiviteter, skal den bemyndigende medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de an-
svarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.
Artikel 31
Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence
1. Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller
på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den
bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.
2. Den bemyndigende medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om
grundlaget for notifikationen eller det bemyndigede organs fortsatte kompetence.
3. Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser, be-
handles fortroligt.
4. Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene ve-
drørende sin notifikation, skal den vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger den bemyndigende
medlemsstat at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse
af notifikationen.
Gennemførelsesretsakten vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 41, stk. 2.
Artikel 32
Proceduremæssige forpligtelser for bemyndigede organer
1. Bemyndigede organer skal foretage overensstemmelsesvurderinger i overensstemmelse med de over-
ensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i bilag III.
2. Overensstemmelsesvurderingerne skal foretages i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,
således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder.
Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal udføre deres aktiviteter under behørig hensyntagen til de be-
rørte virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer inden for, og deres struktur, til kompleksitets-
graden af den pågældende apparatteknologi, og til produktionsprocessens størrelsesmæssige eller serie-
mæssige karakter.
I denne forbindelse skal de dog respektere den grad af stringens og det beskyttelsesniveau, der kræves for
apparatets overholdelse af dette direktiv.
109
3. Hvis et bemyndiget organ finder, at de væsentlige krav, der er fastsat i bilag I eller i de dertil svarende
harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, ikke er opfyldt af fabrikanten, skal det an-
mode fabrikanten om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og udsteder ikke attest.
4. Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesovervågning, efter at der allerede er
blevet udstedt en attest, finder, at et apparat ikke længere opfylder kravene, skal det anmode fabrikanten
om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og om nødvendigt suspendere eller inddrage attesten.
5. Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal
det bemyndigede organ begrænse, suspendere eller inddrage eventuelle attester, alt efter hvad der er mest
hensigtsmæssigt.
Artikel 33
Appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer
Medlemsstaterne sikrer, at de bemyndigede organers afgørelser kan appelleres.
Artikel 34
Oplysningskrav for bemyndigede organer
1. De bemyndigede organer skal oplyse den bemyndigende myndighed om:
a) tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet, samt begrænsninger, suspenderinger eller
inddragelser af attester
b) forhold, der har indflydelse på omfanget af eller betingelserne for notifikationen
c) anmodninger om oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de har modtaget
fra markedsovervågningsmyndighederne
d) efter anmodning, overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område,
hvor de er bemyndiget, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende
aktiviteter og underentreprise.
2. Bemyndigede organer skal give de øvrige organer, der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, og
som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der dækker samme apparater, relevante
oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurde-
ringsresultater.
Artikel 35
Erfaringsudveksling
Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndig-
heder med ansvar for notifikationspolitik.
Artikel 36
Koordinering af bemyndigede organer
110
Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem organer, der er noti-
ficeret i henhold til dette direktiv, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten i
form af sektorielle grupper af bemyndigede organer.
Medlemsstaterne sikrer, at de organer, de har notificeret, enten direkte eller gennem udpegede repræsen-
tanter deltager i arbejdet i den pågældende gruppe.
KAPITEL 5
OVERVÅGNING AF EU-MARKEDET, KONTROL AF APPARATER, DER INDFØRES PÅ EU-
MARKEDET OG BESKYTTELSESPROCEDURE PÅ EU-PLAN
Artikel 37
Overvågning af EU-markedet og kontrol af apparater, der indføres på EU-markedet
Artikel 15, stk. 3, og artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på apparater.
Artikel 38
Procedure i tilfælde af apparater, der udgør en risiko på nationalt plan
1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage,
at et apparat omfattet af dette direktiv udgør en risiko for samfundets interesser som fastlagt i dette direk-
tiv, skal de foretage en evaluering af det pågældende apparat omfattende alle de relevante krav, der er
fastlagt i dette direktiv. De berørte erhvervsdrivende skal med henblik herpå samarbejde med markeds-
overvågningsmyndighederne på enhver nødvendig måde.
Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering
konstaterer, at et apparat ikke opfylder kravene i dette direktiv, skal de straks anmode den pågældende
erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne afhjælpende foranstaltninger for at bringe apparatet i over-
ensstemmelse med disse krav eller for at trække apparatet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage in-
den for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.
Markedsovervågningsmyndighederne skal underrette det relevante bemyndigede organ herom.
Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i
dette stykkes andet afsnit.
2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kra-
vene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende
at træffe.
3. Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes alle de fornødne afhjælpende foranstaltninger over for
alle de pågældende apparater, som denne har gjort tilgængelige på EU-markedet.
4. Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke
træffer de fornødne afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de
nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af apparatet på
det nationale marked eller for at trække apparatet tilbage fra markedet eller for at kalde det tilbage.
Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om
sådanne foranstaltninger.
111
5. De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig
hvad angår de nødvendige data til identifikation af det apparat, der ikke opfylder kravene, apparatets op-
rindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og
varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdri-
vende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende over-
ensstemmelse med kravene skyldes:
a) at apparatet ikke opfylder kravene vedrørende samfundets interesser omfattet af dette direktiv,
eller
b) mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 13, og som danner grund-
lag for overensstemmelsesformodningen.
6. De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i denne artikel, skal
straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderli-
gere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende apparats manglende overensstemmelse
med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.
7. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysnin-
ger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truf-
fet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.
8. Medlemsstaterne skal sikre, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, såsom tilbage-
trækning af apparatet fra markedet, med hensyn til det pågældende apparat.
Artikel 39
Beskyttelsesprocedure på EU-plan
1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 38, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats
nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid
med EU-lovgivningen, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller
de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af
denne vurdering skal Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, hvorvidt den
nationale foranstaltning er berettiget eller ej.
Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til disse samt til den
eller de relevante erhvervsdrivende.
2. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det apparat, der ikke er i overensstemmelse med kravene,
trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning
anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.
3. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis apparatets manglende overens-
stemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i dette direk-
tivs artikel 38, stk. 5, litra b), skal Kommissionen anvende den ved artikel 11 i forordning (EU) nr.
1025/2012 fastsatte procedure.
Artikel 40
Formel manglende overensstemmelse med kravene
112
1. Uanset artikel 38 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågæl-
dende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:
a) CE-mærkningen er anbragt i modstrid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller med
artikel 17 i dette direktiv
b) der er ikke anbragt nogen CE-mærkning
c) der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring
d) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt
e) den tekniske dokumentation mangler eller er ufuldstændig
f) de i artikel 7, stk. 6, eller artikel 9, stk. 3, omhandlede oplysninger mangler, er fejlagtige eller
ufuldstændige
g) et eller flere af de øvrige administrative krav i artikel 7 eller 9 er ikke opfyldt.
2. Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, skal den pågældende
medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at apparatet gøres til-
gængeligt på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra markedet.
KAPITEL 6
UDVALG, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 41
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for elektromagnetisk kompatibilitet. Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Kommissionen hører dette udvalg om alle spørgsmål, for hvilke høring af sektoreksperter er påkrævet i
henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012 eller anden EU-lovgivning.
Udvalget kan endvidere undersøge alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af nærværende direktiv, der
rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat, i overensstemmelse med dets forretnings-
orden.
Artikel 42
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af de be-
stemmelser i national ret, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer enhver fornøden foranstalt-
ning til at sikre, at de håndhæves. Sådanne bestemmelser kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorli-
ge overtrædelser.
113
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskræk-
kende virkning.
Artikel 43
Overgangsbestemmelser
Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgængeliggørelse på markedet af udstyr, der er omfattet af direktiv
2004/108/EF, og som er i overensstemmelse med dette direktiv, og som blev bragt i omsætning før den
20. april 2016.
Artikel 44
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 19. april 2016 de nødvendige love og administra-
tive bestemmelser for at efterkomme artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, nr. 9-25, artikel 4, artikel 5, stk. 1,
artikel 7-12, artikel 15, 16 og 17, artikel 19, stk. 1, første afsnit, artikel 20-43 og bilag II, III og IV. De
meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 20. april 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger
i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv,
gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for hen-
visningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 45
Ophævelse
Direktiv 2004/108/EF ophæves med virkning fra den 20. april 2016, uden at dette berører medlemsstater-
nes forpligtelser med hensyn til de i bilag V angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendel-
sesdatoer for nævnte direktiv.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag VI.
Artikel 46
Ikrafttræden og anvendelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, artikel 2, artikel 3, stk. 1, nr. 1-8, artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6 og 13, artikel
19, stk. 3, og bilag I finder anvendelse fra den 20. april 2016.
Artikel 47
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
114
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. februar 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 105.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 5.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
20.2.2014.
(3) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.
(4) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
(5) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.
(6) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
(7) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(8) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(9) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(10) Den Internationale Telekommunikationsunions konstitution og konvention som vedtaget på den eks-
traordinære konference i Genève i 1992 og ændret på konferencen i Kyoto i 1994.
(11) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
BILAG I
VÆSENTLIGE KRAV
1. Generelle krav
Udstyr skal være udformet og fremstillet under hensyn til den nyeste udvikling således, at:
a) det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og telekommunika-
tionsudstyr eller andet udstyr kan fungere efter hensigten
b) det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse
med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
2. Særlige krav til faste anlæg
Installering og tilsigtet anvendelse af komponenter
115
Et fast anlæg skal installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplys-
ningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse med henblik på at opfylde de væsentlige krav i
punkt 1.
BILAG II
MODUL A: INTERN PRODUKTIONSKONTROL
1. Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder
de i dette bilags punkt 2, 3, 4 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at det
pågældende apparat opfylder de krav i dette direktiv, som det er omfattet af.
2. Vurdering af den elektromagnetiske kompatibilitet
Fabrikanten skal gennemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på rele-
vante fænomener med henblik på at opfylde de væsentlige krav i bilag I, punkt 1.
Ved vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet skal der tages hensyn til alle normale tilsigtede
driftsforhold. Hvis apparatet kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromag-
netiske kompatibilitet bekræfte, at apparatet opfylder de væsentlige krav i punkt 1 i bilag I i alle mulige
konfigurationer, der af fabrikanten er angivet som repræsentative for dets tilsigtede brug.
3. Teknisk dokumentation
Fabrikanten skal udarbejde den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurde-
re, om apparatet er i overensstemmelse med de relevante krav, og skal omfatte en fyldestgørende analyse
og vurdering af risikoen/risiciene.
Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er
relevant for vurderingen, af apparatets konstruktion, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation
skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
a) en generel beskrivelse af apparatet
b) konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmontager, kreds-
løb osv.
c) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå disse tegninger og oversigter, og
hvordan apparatet fungerer
d) en liste over de helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder, hvis referencer er offentlig-
gjort i Den Europæiske Unions Tidende, samt, såfremt disse harmoniserede standarder ikke er
blevet anvendt, beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentli-
ge krav i dette direktiv, herunder en liste over andre relevante tekniske specifikationer, som er
anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder skal den tekniske dokumen-
tation angive, hvilke dele der er anvendt
e) resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v.
f) prøvningsrapporter.
4. Fremstillingsvirksomhed
116
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågnin-
gen af den sikres, at de fremstillede apparater er i overensstemmelse med den i punkt 3 i nærværende
bilag omhandlede tekniske dokumentation og opfylder de væsentlige krav, der er anført i punkt 1 i bilag I.
5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
5.1. Fabrikanten anbringer den krævede CE-mærkning på hvert enkelt apparat, der opfylder krave-
ne i dette direktiv.
5.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver apparatmodel og
opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i ti år efter, at apparatet er
blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-over-
ensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket apparat den vedrører.
Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de
relevante myndigheder.
6. Bemyndigede repræsentant
Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 5 kan opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant på den-
nes vegne og ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.
BILAG III
DEL A
Modul B: EU-typeafprøvning
1. EU-typeafprøvning er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor et bemyndiget
organ undersøger den tekniske konstruktion af et apparat og sikrer og erklærer, at den tekniske
konstruktion af apparatet opfylder de væsentlige krav, der er anført i punkt 1 i bilag I.
2. EU-typeafprøvning udføres som en vurdering af egnetheden af apparatets tekniske konstruktion
ved undersøgelse af den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 3, uden undersøgel-
se af et prøveeksemplar af hele produktet (konstruktionstype). Den kan begrænses til visse
aspekter ved de væsentlige krav, som fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant har
specificeret.
3. Fabrikanten skal indgive ansøgning om EU-typeafprøvning til et enkelt bemyndiget organ efter
eget valg.
Ansøgningen skal angive de aspekter af de væsentlige krav, for hvilke der er anmodet om af-
prøvning, og skal indeholde:
a) fabrikantens navn og adresse og desuden fabrikantens bemyndigede repræsentants navn og
adresse, hvis ansøgningen indgives af denne
b) en skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er indgivet til andre bemyndigede orga-
ner.
c) den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om appara-
tet er i overensstemmelse med de relevante krav i dette direktiv, og skal indeholde en fyl-
destgørende analyse og vurdering af risikoen/risiciene. Den tekniske dokumentation skal
indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er relevant for vurderin-
gen, af apparatets konstruktion, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal,
hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
i) en generel beskrivelse af apparatet
117
ii) konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmonta-
ger, kredsløb osv.
iii) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå disse tegninger og over-
sigter, og hvordan apparatet fungerer
iv) en liste over de helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder, hvis referencer er
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, samt, såfremt disse harmoniserede
standarder ikke er blevet anvendt, beskrivelser af de løsninger, der er valgt med hen-
blik på at opfylde de væsentlige krav i dette direktiv, herunder en liste over andre rele-
vante tekniske specifikationer, som er anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af har-
moniserede standarder skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er an-
vendt
v) resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v.
vi) afprøvningsrapporter.
4. Det bemyndigede organ skal undersøge den tekniske dokumentation for at vurdere, om appara-
tets tekniske konstruktion er velegnet i forhold til de aspekter af de væsentlige krav, for hvilke
der er anmodet om afprøvning.
5. Det bemyndigede organ udarbejder en evalueringsrapport om aktiviteterne i henhold til punkt 4
og resultatet af disse. Uden at dette berører det bemyndigede organs ansvar over for de bemyn-
digende myndigheder, offentliggør det bemyndigede organ ikke indholdet af denne rapport,
hverken helt eller delvist, uden fabrikantens samtykke.
6. Hvis typen opfylder de krav i dette direktiv, som finder anvendelse på det pågældende apparat,
udsteder det bemyndigede organ en EU-typeafprøvningsattest til fabrikanten. Denne attest skal
indeholde fabrikantens navn og adresse, resultaterne af undersøgelsen, de aspekter af de væ-
sentlige krav, der er omfattet af undersøgelsen, eventuelle betingelser for dens gyldighed og de
nødvendige oplysninger til identificering af den godkendte type. Der kan være et eller flere bi-
lag til EU-typeafprøvningsattesten.
EU-typeafprøvningsattesten og bilagene dertil skal indeholde alle relevante oplysninger med
henblik på en vurdering af de fremstillede apparaters overensstemmelse med den undersøgte
konstruktion, herunder kontrol under brug.
Hvis typen ikke opfylder de relevante krav i dette direktiv, afviser det bemyndigede organ at
udstede en EU-typeafprøvningsattest og oplyser ansøgeren herom og giver en detaljeret be-
grundelse for afslaget.
7. Det bemyndigede organ skal holde sig ajour med eventuelle ændringer i den generelt anerken-
dte nyeste udvikling, som tyder på, at den godkendte type måske ikke længere opfylder de rele-
vante krav i dette direktiv, og beslutter, om sådanne ændringer kræver yderligere undersøgel-
ser. I bekræftende fald underretter det bemyndigede organ fabrikanten herom.
Fabrikanten skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentati-
on vedrørende EU-typeafprøvningsattesten, om enhver ændring af den godkendte type, som
kan påvirke apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav i dette direktiv eller betingel-
serne for denne attests gyldighed. Sådanne ændringer kræver en tillægsgodkendelse i form af
en tilføjelse til den oprindelige EU-typeafprøvningsattest.
8. Hvert bemyndiget organ oplyser sin bemyndigende myndighed om EU-typeafprøvningsatte-
sterne og/eller tillægsgodkendelserne, som det har udstedt eller trukket tilbage, og stiller med
jævne mellemrum eller efter anmodning listen over sådanne attester og/eller eventuelle tillæg
hertil, der er blevet afvist, suspenderet eller på anden måde begrænset, til rådighed for dets be-
myndigende myndighed.
118
Hvert bemyndiget organ oplyser de øvrige bemyndigede organer om de EU-typeafprøvningsat-
tester og/eller tillæg hertil, som det har afvist, trukket tilbage, suspenderet eller på anden måde
begrænset, og, efter anmodning, om sådanne attester og/eller tillæg hertil, som det har udstedt.
Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige bemyndigede organer kan efter anmodning få
tilsendt en kopi af EU-typeafprøvningsattesterne og/eller tillæggene hertil. Efter anmodning
kan Kommissionen og medlemsstaterne få tilsendt en kopi af den tekniske dokumentation og
resultaterne af de undersøgelser, som det bemyndigede organ har foretaget. Det bemyndigede
organ opbevarer et eksemplar af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene hertil
samt den tekniske dokumentation, herunder den dokumentation, som fabrikanten har indgivet,
indtil udløbet af denne attests gyldighedsperiode.
9. Fabrikanten opbevarer et eksemplar af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene her-
til samt den tekniske dokumentation, så disse dokumenter i ti år efter, at apparatet er blevet
bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder.
10. Fabrikantens bemyndigede repræsentant kan indgive den i punkt 3 omhandlede ansøgning og
opfylde de i punkt 7 og 9 omhandlede forpligtelser, forudsat at de er specificeret i fuldmagten.
DEL B
Modul C: typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol
1. Typeoverensstemmelse på grundlag af produktkvalitetssikring af fremstillingsprocessen er den del af
overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2 og 3 omhandlede for-
pligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende apparater er i overensstemmelse med
typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i dette direktiv.
2. Fremstillingsvirksomhed
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågnin-
gen af den sikres, at de fremstillede apparater er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-ty-
peoverensstemmelsesattesten og opfylder de relevante krav i dette direktiv.
3. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
3.1. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt apparat, som er i overensstemmelse
med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og som opfylder de relevante krav i
dette direktiv.
3.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver apparatmodel og
opbevarer den, så den i ti år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for
de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken ap-
paratmodel den vedrører.
Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de
relevante myndigheder.
4. Bemyndigede repræsentant
Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 3 kan opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant på den-
nes vegne og ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.
BILAG IV
119
EU-overensstemmelseserklæring (Nr. XXXX) (1)
1. Apparatmodel/Produkt (produkt-, type-, parti- eller serienummer)
2. Navn og adresse på fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant:
3. Denne overensstemmelseserklæring udstedes på fabrikantens ansvar.
4. Erklæringens genstand (identifikation af apparatet, så det kan spores; den kan indeholde et farve-
billede, der er tilstrækkelig klart, hvis det er nødvendigt for at muliggøre identifikation af appa-
ratet):
5. Genstanden for erklæringen, som beskrevet ovenfor, er i overensstemmelse med den relevante
EU-harmoniseringslovgivning:
6. Referencer til de relevante anvendte harmoniserede standarder, herunder standardens dato, eller
referencer til de andre tekniske specifikationer, herunder specifikationens dato, som der erklæres
overensstemmelse med:
7. Hvor det er relevant, det bemyndigede organ … (navn, nummer) har foretaget (beskrivelse af
aktiviteten) og udstedt attesten:
8. Supplerende oplysninger:
Underskrevet for og på vegne af:
(udstedelsessted og -dato):
(navn, stilling) (underskrift):
(1) Det er valgfrit, om fabrikanten vil tildele overensstemmelseserklæringen et nummer.
BILAG V
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer
(omhandlet i artikel 45)
Direktiv Frist for gennemførelse Anvendelsesdato
2004/108/EF 20. januar 2007 20. juli 2007
BILAG VI
Sammenligningstabel
Direktiv 2004/108/EF Dette direktiv
Artikel 1, stk. 1 Artikel 1 og artikel 2, stk. 1
Artikel 1, stk. 2 Artikel 2, stk. 2, litra a)-c)
Artikel 1, stk. 3 Artikel 2, stk. 2, litra d)
Artikel 1, stk. 4 Artikel 2, stk. 3
Artikel 1, stk. 5 Artikel 2, stk. 4
Artikel 2, stk. 1, litra a) Artikel 3, stk. 1, nr. 1)
Artikel 2, stk. 1, litra b) Artikel 3, stk. 1, nr. 2)
120
Artikel 2, stk. 1, litra c) Artikel 3, stk. 1, nr. 3)
Artikel 2, stk. 1, litra d) Artikel 3, stk. 1, nr. 4)
Artikel 2, stk. 1, litra e) Artikel 3, stk. 1, nr. 5)
Artikel 2, stk. 1, litra f) Artikel 3, stk. 1, nr. 6)
Artikel 2, stk. 1, litra g) Artikel 3, stk. 1, nr. 7)
Artikel 2, stk. 1, litra h) Artikel 3, stk. 1, nr. 8)
Artikel 2, stk. 2 Artikel 3, stk. 2
Artikel 3 Artikel 4
Artikel 4 Artikel 5
Artikel 5 Artikel 6
Artikel 6 Artikel 13
Artikel 7 Artikel 14
Artikel 8 Artikel 16 og 17
Artikel 9, stk. 1 Artikel 7, stk. 5
Artikel 9, stk. 2 Artikel 7, stk. 6
Artikel 9, stk. 3 Artikel 18, stk. 1
Artikel 9, stk. 4 Artikel 18, stk. 2
Artikel 9, stk. 5 Artikel 18, stk. 3
Artikel 10 og 11 Artikel 37, 38 og 39
Artikel 12 Kapitel 4
Artikel 13 Artikel 19
Artikel 14 Artikel 45
Artikel 15 Artikel 43
Artikel 16 Artikel 44
Artikel 17 Artikel 46
Artikel 18 Artikel 47
Bilag I Bilag I
Bilag II og punkt 1 i bilag IV Bilag II
Bilag III Bilag III
Punkt 2 i bilag IV Bilag IV
Bilag V Artikel 16 og 17
Bilag VI Artikel 24
Bilag VII Bilag VI
EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING
Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at det kun er når og for så vidt som der drøftes gennemførelses-
retsakter som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011 på møder i udvalg, at sidstnævnte kan betragtes
som »komitologiudvalg« som omhandlet i bilag I til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-
Parlamentet og Europa-Kommissionen. Udvalgsmøder er derfor omfattet af anvendelsesområdet for
punkt 15 i rammeaftalen, når og for så vidt som der drøftes andre anliggender.
121
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF
22.5.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 153/62
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/53/EU
af 16. april 2014
om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og
om ophævelse af direktiv 1999/5/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF (3)er blevet ændret væsentligt ved flere lej-
ligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør nævnte direktiv af klarhedshensyn er-
stattes.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (4) fastsætter regler for akkre-
ditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, tilvejebringer en ramme for markedsovervåg-
ning af produkter og for kontrol af produkter fra tredjelande og fastsætter de generelle princip-
per for CE-mærkning.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF (5) fastsætter fælles principper og
referencebestemmelser, der skal anvendes i de sektorspecifikke retsakter, således at der skabes
et ensartet grundlag for ændringer eller omarbejdning af denne lovgivning. Direktiv 1999/5/EF
bør derfor tilpasses til nævnte afgørelse.
(4) De væsentlige krav fastsat i direktiv 1999/5/EF, som er relevante for fastnetterminaludstyr,
dvs. at sikre beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og for husdyr og beskyttelse af
ejendom samt et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, er tilstrækkeligt dæk-
ket af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (6) og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/30/EU (7). Nærværende direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på fast-
netterminaludstyr.
122
(5) Problemer vedrørende konkurrence på markedet for terminaludstyr er tilstrækkeligt dækket af
Kommissionens direktiv 2008/63/EF (8), navnlig gennem de nationale tilsynsmyndigheders
forpligtelse til at sikre offentliggørelsen af oplysninger om tekniske grænsefladespecifikationer
for netadgang. Det er derfor ikke nødvendigt, at nærværende direktiv indeholder krav om at
fremme konkurrencen på markedet for terminaludstyr, som er omfattet af direktiv 2008/63/EF.
(6) Udstyr, som tilsigtet udsender eller modtager radiobølger med henblik på radiokommunikation
eller radiostedbestemmelse, gør systematisk brug af radiofrekvenser. For at sikre en effektiv
anvendelse af radiofrekvenser og således undgå skadelig interferens bør alt sådant udstyr være
omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv.
(7) De i direktiv 2014/35/EU fastsatte mål med hensyn til sikkerhedskrav er tilstrækkelige til at
omfatte radioudstyr, og bør derfor gøres til referencekrav og finde anvendelse i medfør af dette
direktiv. For at undgå unødvendig overlapning, bør direktiv 2014/35/EU, bortset fra bestem-
melserne om sådanne krav, ikke finde anvendelse på radioudstyr.
(8) De væsentlige krav vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet, der er fastsat ved direktiv
2014/30/EU, er tilstrækkelige til at omfatte radioudstyr og bør derfor gøres til referencekrav og
finde anvendelse i medfør af nærværende direktiv. For at undgå unødvendig overlapning, bør
direktiv 2014/30/EU, bortset fra bestemmelserne om væsentlige krav, ikke finde anvendelse på
radioudstyr.
(9) Dette direktiv bør finde anvendelse på alle former for forsyning, herunder fjernsalg.
(10) Med henblik på at sikre, at radioudstyr anvender radiofrekvenserne på en effektiv måde og un-
derstøtter en effektiv radiofrekvensanvendelse, bør radioudstyr være konstrueret på en måde
der sikrer at en radiosender, når den er korrekt installeret og vedligeholdt, og når den anvendes
til det formål, den er beregnet til, genererer radiobølgeudstråling, der ikke forårsager skadelig
interferens, mens uønsket radiobølgeudstråling, der forårsages af radiosenderen (f.eks. på til-
stødende kanaler), med en potentielt negativ indvirkning på radiofrekvenspolitikkens målsæt-
ninger, bør begrænses til et niveau, i overensstemmelse med den generelt anerkendte nyeste
udvikling, hvor skadelig interferens undgås. For en radiomodtagers vedkommende skal det
sikres, at den har et præstationsniveau, der gør, at den fungerer som tilsigtet, og som beskytter
den mod risikoen for skadelig interferens, navnlig fra delte eller tilstødende kanaler, og der-
med støtter forbedringer af den effektive anvendelse af delte eller tilstødende kanaler.
(11) Selv om modtagere ikke i sig selv forårsager skadelig interferens, er modtagefaciliteter stadig
vigtigere, når det handler om at sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenser ved at gøre mod-
tagerne mere modstandsdygtige over for skadelig interferens og uønskede signaler i overens-
stemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning.
(12) Det kan i visse tilfælde være nødvendigt, at udstyret kan fungere sammen med andet radioud-
styr via netværk og kan forbindes med de relevante typer grænseflader i hele Unionen. Intero-
perabilitet mellem radioudstyr og tilbehør, såsom opladere, forenkler anvendelsen af radioud-
styr og mindsker omfanget af unødvendigt affald samt unødige omkostninger. Der er behov
for en fornyet indsats med henblik på at udvikle en universaloplader til bestemte kategorier af
radioudstyr, navnlig til gavn for forbrugere og andre slutbrugere; dette direktiv bør derfor om-
123
fatte særlige krav på området. Navnlig mobiltelefoner, der gøres tilgængelige på markedet, bør
være kompatible med en universaloplader.
(13) Beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred for abonnenter og brugere af radioud-
styr og beskyttelsen mod svig kan styrkes gennem særlige funktioner ved radioudstyr. Derfor
bør radioudstyr, hvis det er relevant, konstrueres på en måde, der understøtter disse funktioner.
(14) Radioudstyr kan være et middel til at give adgang til alarmtjenester. Derfor bør radioudstyr,
hvis det er relevant, konstrueres på en sådan måde, at det understøtter de funktioner, der er
nødvendige for at få adgang til sådanne tjenester.
(15) Radioudstyr er af afgørende betydning for livskvalitet og beskæftigelse for personer med han-
dicap, og denne gruppe mennesker udgør en betydelig og voksende del af befolkningen i med-
lemsstaterne. Radioudstyr bør derfor i relevante tilfælde konstrueres på en sådan måde, at per-
soner med handicap kan bruge det uden eller med minimal tilpasning.
(16) For visse kategorier af radioudstyr kan overholdelsen af de væsentlige krav i dette direktiv på-
virkes af softwareintegration eller ændring af udstyrets eksisterende software. Brugeren, radio-
udstyret eller tredjemand bør kun kunne indlæse software i radioudstyret, hvis dette ikke efter-
følgende forringer det pågældende radioudstyrs overholdelse af de gældende væsentlige krav.
(17) For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige elementer af dette direktiv bør beføjelsen til at
vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter
sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Euro-
pa-Parlamentet og Rådet.
(18) For effektivt at imødekomme behovet for interoperabilitet, beskyttelse af personoplysninger og
brugerens og abonnentens privatliv, beskyttelsen mod svig, adgangen til alarmtjenester, bru-
gervenligheden for brugere med handicap eller forebyggelsen af ikke-overensstemmende kom-
binationer af radioudstyr og software bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår specificeringen af de
radioudstyrskategorier eller -klasser, der skal overholde ét eller flere af de i dette direktiv fast-
satte supplerende væsentlige krav, som omhandler disse behov.
(19) Verifikation af radioudstyrets overensstemmelse ved anvendelse sammen med software bør ik-
ke misbruges til at forhindre anvendelse af software, der leveres af uafhængige parter. Offentli-
ge myndigheder, fabrikanter og brugere bør have adgang til oplysninger om overensstemmelse
ved de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software for at fremme konkurrencen. For at
nå disse mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstem-
melse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår specificeringen af de radioudstyrskategorier
eller -klasser, for hvilke fabrikanter skal levere oplysninger, der vedrører overensstemmelsen
af de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software med de væsentlige krav i dette direk-
tiv.
124
(20) Et krav om, at radioudstyr, der skal bringes i omsætning, skal registreres i et centralt system,
kan forbedre effektiviteten og virkningen af markedsovervågningen og derved bidrage til at
sikre et højt niveau af overholdelse af dette direktiv. Et sådant krav vil medføre en ekstra byrde
for erhvervsdrivende og bør derfor kun indføres for kategorier af radioudstyr, hvor der ikke er
nået et højt overholdelsesniveau. For at sikre anvendelsen af et sådant krav bør beføjelsen til at
vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for
så vidt angår specificeringen af de radioudstyrskategorier, som fabrikanterne skal registrere i et
centralt system, og de elementer af den tekniske dokumentation, der skal gives på baggrund af
overensstemmelsesoplysninger for radioudstyr, som leveres af medlemsstaterne, og efter en
vurdering af risikoen for manglende overholdelse af de væsentlige krav.
(21) Der bør være fri bevægelighed for radioudstyr, som opfylder de relevante væsentlige krav. Så-
dant udstyr skal kunne ibrugtages og anvendes til det tilsigtede formål i overensstemmelse
med eventuelle regler om tilladelse til frekvensanvendelse og levering af den pågældende tje-
nesteydelse.
(22) For at undgå unødvendige handelshindringer for radioudstyr i det indre marked bør medlems-
staterne, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (9) meddele andre
medlemsstater og Kommissionen deres planer vedrørende tekniske forskrifter, som f.eks. ra-
diogrænseflader, medmindre disse tekniske forskrifter gør det muligt for medlemsstaterne at
opfylde bindende retsakter, såsom Kommissionens beslutninger og afgørelser om harmoniseret
anvendelse af radiofrekvenser vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
nr. 676/2002/EF (10), eller hvis de svarer til radioudstyr, som kan bringes i anvendelse og an-
vendes uden begrænsninger i Unionen.
(23) Oplysninger om regulerede radiogrænsefladers ækvivalens og betingelserne for anvendelse he-
raf mindsker hindringerne for radioudstyrs adgang til det indre marked. Kommissionen bør
derfor evaluere og fastlægge ækvivalensen af regulerede radiogrænseflader og stille sådanne
oplysninger til rådighed i form af radioudstyrsklasser.
(24) I overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/344/EF (11) skal medlemsstaterne
anvende frekvensinformationssystemet (EFIS) fra Det Europæiske Kommunikationskontor
(ECO) med henblik på at gøre sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af radiofrekven-
ser i hver medlemsstat offentligt tilgængelige via internettet. Fabrikanter kan i EFIS søge fre-
kvensoplysninger om alle medlemsstater, før de bringer radioudstyr i omsætning og således
evaluere, hvorvidt, og på hvilke vilkår, radioudstyret må anvendes i hver medlemsstat. Derfor
behøver nærværende direktiv ikke indeholde yderligere bestemmelser, f.eks. om forhåndsmed-
delelse, der giver mulighed for, at fabrikanter oplyses om betingelserne for anvendelse af ra-
dioudstyr, der benytter ikkeharmoniserede frekvensbånd.
(25) For at fremme forsknings- og demonstrationsaktiviteter bør det være muligt i forbindelse med
messer, udstillinger og lignende begivenheder at udstille radioudstyr, der ikke opfylder krave-
ne i dette direktiv, og som ikke kan bringes i omsætning, på betingelse af, at udstillerne sikrer,
at de besøgende får tilstrækkelig information herom.
(26) De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for at sikre, at radioudstyr overholder dette direktiv,
inden for rammerne af deres respektive roller i forsyningskæden, således at der sikres et højt
niveau for beskyttelse af sundhed og sikkerhed for personer samt husdyr og beskyttelse af
125
ejendom, et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, en effektiv anvendelse af
radiofrekvenser og, hvor dette er nødvendigt, et højt niveau for beskyttelse af andre samfunds-
interesser, og således at der sikres fair konkurrencebetingelser på EU-markedet.
(27) Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden, bør træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger for at sikre, at de kun gør radioudstyr, som er i overensstemmelse med det-
te direktiv, tilgængeligt på markedet. Det er nødvendigt med en klar og forholdsmæssig forde-
ling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distri-
butionskæden.
(28) For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighe-
derne og forbrugerne bør medlemsstaterne opfordre de erhvervsdrivende til at oplyse en inter-
netadresse som supplement til postadressen.
(29) Fabrikanten er med sin detaljerede viden om konstruktions- og fremstillingsprocessen den, der
bedst kan stå for overensstemmelsesvurderingsproceduren. Overensstemmelsesvurderingen
bør derfor fortsat alene være fabrikantens ansvar.
(30) Fabrikanten bør give tilstrækkelige oplysninger om den påtænkte anvendelse af radioudstyret,
således at det er muligt at anvende det i overensstemmelse med de væsentlige krav. Disse op-
lysninger skal omfatte en beskrivelse af tilbehør, som f.eks. antenner, og af komponenter, her-
under software, og en vejledning om installationen af radioudstyret.
(31) Det har vist sig, at det i direktiv 1999/5/EF fastsatte krav om, at udstyr skal ledsages af en EU-
overensstemmelseserklæring, har medført en forenkling og en forbedring af oplysningerne og
en mere effektiv markedsovervågning. Muligheden for at afgive en forenklet EU-overensstem-
melseserklæring har givet mulighed for at den dermed forbundne arbejdsbyrde reduceres uden
at forringe effektiviteten, og nærværende direktiv bør derfor omfatte en sådan mulighed. End-
videre bør det, for at sikre let og effektiv adgang til en EU-overensstemmelseserklæring, her-
under en forenklet EU-overensstemmelseserklæring, være muligt at påføre den på pågældende
radioudstyrs emballage.
(32) Det er nødvendigt at sikre, at radioudstyr fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet,
overholder dette direktiv, og navnlig at fabrikanterne har underkastet dette radioudstyr hen-
sigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør derfor fastsættes bestemmelse
om, at importører skal sikre, at det radioudstyr, de bringer i omsætning, overholder kravene i
dette direktiv, og at de ikke bringer radioudstyr i omsætning, der ikke overholder sådanne krav
eller udgør en risiko. Der bør også fastsættes bestemmelse om, at importørerne skal sikre, at
der er gennemført overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og at mærkning af radioudstyr og
dokumentation udarbejdet af fabrikanter er til rådighed for de kompetente nationale myndig-
heder med henblik på kontrol.
(33) Når en importør bringer radioudstyr i omsætning, bør den pågældende på radioudstyret anføre
sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den postadresse, hvorpå den
pågældende kan kontaktes. Der bør kunne undtages herfra i tilfælde, hvor radioudstyrets stør-
relse eller art gør det umuligt at anføre navn og adresse. Dette omfatter tilfælde, hvor importø-
ren ville være nødt til at åbne emballagen for at anføre sit navn og sin adresse på radioudstyret.
126
(34) Distributøren gør radioudstyr tilgængeligt på markedet, efter at det er bragt i omsætning af fa-
brikanten eller importøren, og bør handle med fornøden omhu for at sikre, at dennes håndte-
ring af radioudstyr ikke indvirker negativt på radioudstyrets opfyldelse af gældende krav.
(35) En erhvervsdrivende, der enten bringer radioudstyr i omsætning under sit eget navn eller vare-
mærke eller ændrer radioudstyr på en sådan måde, at overensstemmelsen med dette direktiv
kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og påtage sig fabrikantens forpligtelser.
(36) Distributører og importører er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervåg-
ningsopgaver, der udføres af de kompetente nationale myndigheder, og bør være parate til at
bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende
radioudstyr.
(37) Hvis radioudstyr kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager det til at gøre markeds-
overvågningen enklere og mere effektiv. Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for
markedsovervågningsmyndighederne at spore en erhvervsdrivende, der har gjort radioudstyr,
der ikke er i overensstemmelse med kravene, tilgængeligt på markedet. I forbindelse med op-
bevaringen af de i dette direktiv krævede oplysninger til identifikation af andre erhvervsdri-
vende bør de erhvervsdrivende ikke være forpligtede til at ajourføre sådanne oplysninger for
så vidt angår andre erhvervsdrivende, som enten har forsynet dem med radioudstyr, eller som
de har forsynet med radioudstyr.
(38) Dette direktiv bør være begrænset til at fastlægge de væsentlige krav. Med henblik på at gøre
det lettere at vurdere overensstemmelsen med disse krav er det nødvendigt at fastsætte bestem-
melser om en formodning om overensstemmelse for radioudstyr, som er i overensstemmelse
med harmoniserede standarder, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1025/2012 (12), når der skal fastsættes detaljerede tekniske specifikationer
af disse krav.
(39) Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter bestemmelser om en procedure for indsigelser mod
harmoniserede standarder i tilfælde, hvor disse standarder ikke fuldt ud opfylder kravene i
nærværende direktiv.
(40) For at gøre det muligt for erhvervsdrivende at godtgøre og for de kompetente myndigheder at
sikre, at radioudstyr, der gøres tilgængeligt på markedet, opfylder de væsentlige krav, er det
nødvendigt at fastsætte overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Afgørelse nr. 768/2008/EF
fastsætter moduler vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder procedurer
af varierende strenghed alt efter risikoniveauet og det krævede sikkerhedsniveau. For at sikre
koordinering mellem de forskellige sektorer og undgå ad hoc-varianter bør overensstemmel-
sesvurderingsprocedurerne vælges blandt disse moduler.
(41) Fabrikanterne bør udfærdige en EU-overensstemmelseserklæring for at afgive de efter dette di-
rektiv krævede oplysninger om radioudstyrets overensstemmelse med kravene i dette direktiv
og med anden relevant EU-harmoniseringslovgivning.
(42) Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle
de oplysninger, der er nødvendige for at identificere alle de EU-retsakter, som finder anven-
delse, være tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske de admi-
127
nistrative byrder for de erhvervsdrivende kan en sådan enkelt EU-overensstemmelseserklæring
tage form af et dossier bestående af relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.
(43) CE-mærkningen er et udtryk for radioudstyrets overensstemmelse med kravene og det synlige
resultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. De generel-
le principper for CE-mærkningen er fastsat i forordning (EF) nr. 765/2008. Der bør i dette di-
rektiv fastsættes regler for anbringelsen af CE-mærkningen.
(44) Kravet om anbringelse af CE-mærkning på produkter er vigtigt af hensyn til forbrugeroplys-
ning og de offentlige myndigheder. Den i direktiv 1999/5/EF fastsatte mulighed for at for-
mindske CE-mærkningen på fysisk småt udstyr, forudsat at mærkningen er synlig og læselig,
har givet mulighed for, at anvendelsen af dette krav forenkles uden, at effektiviteten heraf
mindskes, og denne mulighed bør derfor medtages i nærværende direktiv.
(45) Det i direktiv 1999/5/EF fastsatte krav om at påføre CE-mærkning på emballagen til udstyret
har vist sig at gøre det lettere at overvåge markedet og bør derfor medtages i nærværende di-
rektiv.
(46) Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at radioudstyr kun
kan gøres tilgængeligt på markedet, hvis det, når det er korrekt installeret og vedligeholdt og
anvendes i overensstemmelse med dets formål, lever op til de væsentlige krav i dette direktiv
og for så vidt angår væsentlige krav at sikre beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer
og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, også under anvendelsesforhold, som med rimelighed
kan forudses. Radioudstyr bør kun kunne vurderes ikke at opfylde de væsentlige krav, i forbin-
delse med anvendelsesforhold, som med rimelighed kan forudses, dvs. ved anvendelser, som
kan forekomme i forbindelse med lovlig og let forudsigelig menneskelig adfærd.
(47) I lyset af den teknologiske udviklings hastige fart i retning af papirløse rammer, hvor radioud-
styr er udstyret med en indbygget skærm, bør Kommissionen som led i en revision af dette
direktiv undersøge muligheden for at erstatte kravene om anbringelse af: fabrikantens navn,
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og et enkelt kontaktpunkt eller en post-
adresse, hvor vedkommende kan kontaktes, CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
enten med en funktion, hvor disse oplysninger automatisk vises, når radioudstyret tændes eller
en funktion, der giver slutbrugeren mulighed for at vælge at se de relevante oplysninger. End-
videre bør Kommissionen som led i deres undersøgelse også overveje anvendelsen af aftageli-
ge, gennemsigtige mærkater, der dækker en indbygget skærm, med angivelse af samme oplys-
ninger; hvis radioudstyret er udstyret med en indbygget skærm, der fungerer ved hjælp af et
indbygget batteri, som ikke er forhåndsopladet.
(48) Visse procedurer for overensstemmelsesvurdering, der er fastsat i dette direktiv, kræver at de
overensstemmelsesvurderingsorganer, som medlemsstaterne har notificeret til Kommissionen,
bliver inddraget.
(49) Erfaringen har vist, at de kriterier, der er fastsat i direktiv 1999/5/EF, og som overensstemmel-
sesvurderingsorganer skal opfylde for at blive notificeret til Kommissionen, ikke er tilstrække-
lige til at sikre et ensartet højt præstationsniveau for de bemyndigede organer i hele Unionen.
Det er imidlertid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme ni-
veau og under fair konkurrencebetingelser. Dette kræver, at der fastsættes obligatoriske krav
128
til de overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret for at kunne udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaver.
(50) Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i harmo-
niserede standarder, bør det formodes at opfylde de i dette direktiv fastsatte tilsvarende krav.
(51) For at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødven-
digt at fastsætte krav gældende for bemyndigende myndigheder og andre organer, som er ind-
draget i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer.
(52) Den ordning, der fastsættes i dette direktiv, suppleres af akkrediteringsordningen som omhand-
let i forordning (EF) nr. 765/2008. Da akkreditering er et vigtigt middel til at efterprøve over-
ensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, bør anvendelsen heraf også udvides til notifi-
kationsformål.
(53) De nationale offentlige myndigheder i hele Unionen bør betragte en gennemsigtig akkredite-
ring, jf. forordning (EF) nr. 765/2008, der sikrer den fornødne tillid til overensstemmelsesatte-
ster som det foretrukne middel til dokumentation af overensstemmelsesvurderingsorganers tek-
niske kompetence. Dog er det muligt, at nationale myndigheder finder, at de selv er i besiddel-
se af de rette midler til at foretage denne evaluering. I tilfælde heraf bør de for at sikre den
fornødne tillid til evaluering foretaget af andre nationale myndigheder forsyne Kommissionen
og de øvrige medlemsstater med den nødvendige dokumentation for, at de evaluerede overens-
stemmelsesvurderingsorganer overholder de relevante forskriftsmæssige krav.
(54) Overensstemmelsesvurderingsorganer giver ofte dele af deres aktiviteter i forbindelse med
overensstemmelsesvurdering i underentreprise eller benytter sig af en dattervirksomhed. For at
sikre det krævede beskyttelsesniveau for radioudstyr, der skal bringes i omsætning på EU-mar-
kedet, er det afgørende, at underentreprenører og dattervirksomheder opfylder de samme krav
som bemyndigede organer hvad angår udførelse af overensstemmelsesvurderingsopgaver. Det
er derfor vigtigt, at vurderingen af kompetencen og præstationerne hos de organer, der skal no-
tificeres, og overvågningen af organer, der allerede er notificeret, også omfatter de aktiviteter,
der udføres af underentreprenører og dattervirksomheder.
(55) Det er nødvendigt at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af notifikationsproceduren og
navnlig at tilpasse den til nye teknologier, så der bliver mulighed for onlinenotifikation.
(56) Da bemyndigede organer kan tilbyde deres tjenester i hele Unionen, bør de øvrige medlemssta-
ter og Kommissionen kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ. Det er derfor vigtigt, at
der fastsættes en periode, inden for hvilken en eventuel tvivl eller usikkerhed om overensstem-
melsesvurderingsorganers kompetence kan afklares, før de påbegynder deres aktiviteter som
bemyndigede organer.
(57) Af konkurrencehensyn er det afgørende, at bemyndigede organer anvender overensstemmel-
sesvurderingsprocedurerne uden at skabe unødvendige byrder for de erhvervsdrivende. Af
samme grund og for at sikre, at de erhvervsdrivende behandles ens, må det sikres, at den tekni-
ske anvendelse af overensstemmelsesvurderingsprocedurerne er ensartet. Dette kan bedst op-
nås gennem koordinering og samarbejde mellem de bemyndigede organer.
129
(58) For at sikre retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvågning
af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, i forordning (EF) nr.
765/2008 finder anvendelse på radioudstyr, der er omfattet af dette direktiv. Dette direktiv bør
ikke forhindre medlemsstater i at vælge de kompetente myndigheder, der skal udføre disse op-
gaver.
(59) Direktiv 1999/5/EF indeholder bestemmelser om en beskyttelsesprocedure, som kun finder an-
vendelse i tilfælde af uenighed mellem medlemsstaterne om en foranstaltning truffet af en
medlemsstat. For at øge gennemsigtigheden og begrænse sagsbehandlingstiden er det nødven-
digt at forbedre den eksisterende beskyttelsesprocedure med henblik på at gøre den mere effek-
tiv og drage fordel af den sagkundskab, der findes i medlemsstaterne.
(60) De beslutninger og afgørelser, som Kommissionen har vedtaget i henhold til beslutning nr.
676/2002/EF, kan omfatte vilkår for adgang til og effektiv anvendelse af radiofrekvenserne,
hvilket kan have en begrænsning af det samlede antal enheder af radioudstyr, der ibrugtages,
som konsekvens, såsom en skæringsdato (»sunset date«), en maksimal mætningsgrad eller et
maksimalt antal enheder af radioudstyr i hver medlemsstat eller i Unionen. Disse betingelser
gør det muligt at åbne markedet for nyt radioudstyr, samtidig med at man begrænser risikoen
for skadelig interferens som følge af, at et alt for stort antal enheder af radioudstyr tages i brug,
selv om dette udstyr individuelt overholder de væsentlige krav, der er fastsat i dette direktiv.
Overtrædelse af sådanne vilkår kan skabe en risiko for de væsentlige krav, navnlig en risiko for
skadelig interferens.
(61) Den eksisterende ordning bør suppleres med en procedure, hvorved de berørte parter orienteres
om påtænkte foranstaltninger vedrørende radioudstyr, der udgør en risiko for personers sund-
hed eller sikkerhed eller for andre samfundsinteresser, der er omfattet af nærværende direktiv.
Herved vil markedsovervågningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdri-
vende også få mulighed for i en tidligere fase at gribe ind over for sådant udstyr.
(62) I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstalt-
ning truffet af en medlemsstat, bør Kommissionen ikke inddrages yderligere, medmindre man-
glende opfyldelse af kravene kan tillægges mangler ved en harmoniseret standard.
(63) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen til-
deles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).
(64) Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter om, hvorledes
information præsenteres, hvis der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om god-
kendelse i forbindelse med anvendelsen, og som pålægger den bemyndigende medlemsstat at
træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger med hensyn til et bemyndiget organ, der ik-
ke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for dets bemyndigelse.
(65) Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelse af gennemførelsesretsak-
ter, der fastsætter, om visse kategorier af elektriske eller elektroniske produkter opfylder defi-
nitionen af »radioudstyr«, der fastsætter de operationelle bestemmelser til sikring af, at over-
ensstemmelsesoplysningerne er til rådighed, og de driftsmæssige bestemmelser for registrering
og om de driftsmæssige bestemmelser om registreringsnummerets anbringelse på radioudsty-
130
ret, og der fastlægger ækvivalensen mellem meddelte radiogrænseflader og tildeler dem en ra-
dioudstyrsklasse. Den bør også anvendes i forbindelse med radioudstyr, som er i overensstem-
melse med kravene, men indebærer en risiko for personers sikkerhed og sundhed eller vedrø-
rende andre samfundsinteresser.
(66) Kommissionen bør i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtage gennemførelses-
retsakter, der straks finder anvendelse, vedrørende radioudstyr, som er i overensstemmelse
med kravene, men indebærer en risiko for personers sikkerhed og sundhed.
(67) I overensstemmelse med gældende praksis kan det udvalg, der nedsættes ved dette direktiv,
spille en værdifuld rolle i forbindelse med behandlingen af spørgsmål vedrørende dette direk-
tivs anvendelse, som måtte blive rejst af dets formand eller af en repræsentant for en medlems-
stat i overensstemmelse med dets forretningsorden.
(68) Når spørgsmål vedrørende dette direktiv, bortset fra dets gennemførelse eller overtrædelse, be-
handles, dvs. i en af Kommissionens ekspertgrupper, bør Europa-Parlamentet i overensstem-
melse med eksisterende praksis modtage fuld information og dokumentation og, hvor det er
hensigtsmæssigt, en invitation til at deltage i sådanne møder.
(69) Kommissionen bør ved gennemførelsesretsakter og, henset til deres særlige natur, uden anven-
delse af forordning (EU) nr. 182/2011, fastsætte, hvorvidt de foranstaltninger, som en med-
lemsstat har truffet vedrørende ikke-overensstemmende radioudstyr, er berettigede eller ej.
(70) Medlemsstaterne bør fastsætte regler for, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af be-
stemmelserne i national ret, der vedtages i henhold til dette direktiv, og sikre, at disse regler
håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
(71) Det er nødvendigt, at der fastsættes en overgangsordning med henblik på at muliggøre tilgæn-
geliggørelse på markedet og ibrugtagning af radioudstyr, som allerede er bragt i omsætning i
henhold til direktiv 1999/5/EF.
(72) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt.
(73) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre, at radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på markedet,
opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed, et tilstræk-
keligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet og effektiv anvendelse af radiofrekvenser, så-
ledes at skadelig interferens undgås, og samtidig garantere, at det indre marked fungerer kor-
rekt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dette di-
rektivs omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstalt-
ninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direk-
tiv ikke videre end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(74) Direktiv 1999/5/EF bør ophæves.
(75) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter (14) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfæl-
131
de, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et
eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvaren-
de dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lov-
giver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastlægger regelsættet for tilgængeliggørelse på markedet og ibrugtagning i Unionen af
radioudstyr.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på udstyr anført i bilag I.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med akti-
viteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed, herunder statens økonomiske sta-
bilitet, hvis der er tale om aktiviteter, der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller med statens akti-
viteter på det strafferetlige område.
4. Radioudstyr, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er ikke omfattet af direktiv
2014/35/EU, med undtagelse af det i artikel 3, stk. 1, litra a), i nærværende direktiv angivne.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »radioudstyr«: et elektrisk eller elektronisk produkt, som tilsigtet udsender og/eller modtager
radiobølger med henblik på radiokommunikation og/eller radiostedbestemmelse, eller et elek-
trisk eller elektronisk produkt, som skal suppleres med ekstraudstyr, f.eks. en antenne, for til-
sigtet at udsende og/eller modtage radiobølger med henblik på radiokommunikation og/eller ra-
diostedbestemmelse
2) »radiokommunikation«: kommunikation ved hjælp af radiobølger
3) »radiostedbestemmelse«: bestemmelse af en genstands position, hastighed og/eller andre egen-
skaber eller indhentning af oplysninger om disse parametre ved hjælp af radiobølgers udbredel-
sesegenskaber
4) »radiobølger«: elektromagnetiske bølger med frekvenser på under 3 000 GHz, som udbredes i
rummet uden kunstig retningsstyring
5) »radiogrænseflade«: specifikation af den regulerede anvendelse af radiofrekvenser
132
6) »radioudstyrsklasse«: en klasse, der angiver bestemte kategorier af radioudstyr, som ifølge det-
te direktiv anses for at være af samme art, og som specificerer de radiogrænseflader, som ra-
dioudstyret er konstrueret til
7) »skadelig interferens«: skadelig interferens som defineret i artikel 2, litra r), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (15)
8) »elektromagnetisk forstyrrelse«: elektromagnetisk forstyrrelse som defineret i artikel 3, stk. 1,
nr. 5, i direktiv 2014/30/EU
9) »gøre tilgængelig på markedet«: enhver forsyning af radioudstyr med henblik på distribution,
forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden veder-
lag
10) »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af radioudstyr på EU-markedet
11) »ibrugtagning«: slutbrugerens første anvendelse af radioudstyr i Unionen
12) »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller radioudstyr eller får sådant ud-
styr konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette udstyr under eget navn eller varemærke
13) »bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har
modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med
varetagelsen af specifikke opgaver
14) »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer ra-
dioudstyr fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet
15) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, ud over fabrikanten eller
importøren, som gør radioudstyr tilgængeligt på markedet
16) »erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren
17) »teknisk specifikation«: et dokument, der fastsætter, hvilke tekniske krav radioudstyret skal op-
fylde
18) »harmoniseret standard«: en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1, litra c), i for-
ordning (EU) nr. 1025/2012
19) »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10, i forordning (EF) nr. 765/2008
20) »nationalt akkrediteringsorgan«: nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11,
i forordning (EF) nr. 765/2008
21) »overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de væsentlige krav for radioud-
styr i dette direktiv er blevet opfyldt
133
22) »overensstemmelsesvurderingsorgan«: et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsop-
gaver
23) »tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at radioudstyr, der allerede
er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres
24) »tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at radioudstyr i forsy-
ningskæden gøres tilgængeligt på markedet
25) »EU-harmoniseringslovgivning«: alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for
markedsføring af produkter
26) »CE-mærkning«: mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at radioudstyret er i overensstem-
melse med de gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne
mærkning.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at afgøre, om visse kategorier af elektriske el-
ler elektroniske produkter opfylder definitionen i nærværende artikels stk. 1, nr. 1. Sådanne gennemførel-
sesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 3.
Artikel 3
Væsentlige krav
1. Radioudstyr skal konstrueres således, at det sikrer
a) beskyttelsen af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, her-
under de i direktiv 2014/35/EU fastsatte mål med hensyn til sikkerhedskrav, idet der dog ikke
gælder nogen nedre grænse for spænding
b) et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet som fastsat i direktiv 2014/30/EU.
2. Radioudstyr skal konstrueres således, at det både anvender frekvensbåndet på en effektiv måde og un-
derstøtter en effektiv anvendelse af radiofrekvenser, således at skadelig interferens undgås.
3. Radioudstyr i særlige kategorier eller klasser skal være konstrueret således, at det opfylder følgende
væsentlige krav:
a) Radioudstyret fungerer med tilbehør, navnlig med universalopladere.
b) Radioudstyret fungerer via netværk sammen med andet radioudstyr.
c) Radioudstyret kan tilsluttes grænseflader af passende type i hele Unionen.
d) Radioudstyret skader ikke nettet eller dets funktion eller misbruger netressourcer på en sådan
måde, at det medfører en uacceptabel forringelse af tjenesten.
e) Radioudstyret er i stand til at sikre, at personoplysninger om brugeren og abonnenten og disses
privatliv beskyttes.
f) Radioudstyret understøtter visse faciliteter, der sikrer beskyttelse mod svig.
134
g) Radioudstyret understøtter visse faciliteter, der sikrer adgang til alarmtjenester.
h) Radioudstyret understøtter visse faciliteter, som gør det lettere for handicappede brugere at an-
vende det.
i) Radioudstyret understøtter visse faciliteter, som skal sikre, at software kun kan indlæses på ra-
dioudstyr, hvis det er dokumenteret, at kombinationen af radioudstyr og software er overens-
stemmende.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44,
som specificerer, hvilke radioudstyrskategorier eller -klasser der er omfattet af de enkelte krav i nærvæ-
rende stykkes første afsnit, litra a)-i).
Artikel 4
Afgivelse af oplysninger om overensstemmende kombinationer af radioudstyr og software
1. Fabrikanter af radioudstyr og software, der gør det muligt at bruge radioudstyret til det tiltænkte for-
mål, skal informere medlemsstaterne og Kommissionen om, hvorvidt de påtænkte kombinationer af ra-
dioudstyr og software er i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3. Sådanne oplysninger skal
hidrøre fra en overensstemmelsesvurdering foretaget i overensstemmelse med artikel 17 og skal fremlæg-
ges i form af en udtalelse om overensstemmelse, der indeholder de elementer, der er fastsat i bilag VI.
Afhængigt af de specifikke kombinationer af radioudstyr og software, skal oplysningerne præcist identifi-
cere det radioudstyr og den software, som er blevet vurderet, og de skal løbende ajourføres.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
44, som specificerer, hvilke radioudstyrskategorier eller -klasser der er omfattet af kravet i denne artikels
stk. 1.
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de driftsmæssige bestemmelser for at
stille oplysninger om overensstemmelse til rådighed, for så vidt angår de kategorier og klasser, der er fast-
lagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 2. Disse gen-
nemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 3.
Artikel 5
Registrering af typer af radioudstyr i visse kategorier
1. Fra den 12. juni 2018 skal fabrikanter registrere radioudstyrstyper i radioudstyrskategorier, som har en
lav grad af overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, i et centralt system, som omhandlet i
nærværende artikels stk. 4, før radioudstyr i disse kategorier bringes i omsætning. I forbindelse med regi-
streringen af sådanne radioudstyrstyper skal fabrikanten stille nogle af eller i begrundede tilfælde alle ele-
menter af den tekniske dokumentation, der er oplistet i litra a), d), e), f), g), h) og i) i bilag V, til rådighed.
Kommissionen tildeler hver registreret radioudstyrstype et registreringsnummer, som fabrikanten anbrin-
ger på radioudstyr, der bringes i omsætning.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
44, som specificerer, hvilke radioudstyrskategorier der er omfattet af denne artikels stk. 1, og de elemen-
ter af teknisk dokumentation, der skal stilles til rådighed, idet den tager højde for de oplysninger om ra-
dioudstyrets overensstemmelse, som medlemsstaterne giver i henhold til artikel 47, stk. 1, og efter en vur-
dering af risikoen for manglende overholdelse af de væsentlige krav.
135
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de driftsmæssige bestemmelser for re-
gistrering og de driftsmæssige bestemmelser om registreringsnummerets anbringelse på radioudstyret for
de kategorier, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med denne arti-
kels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 3.
4. Kommissionen stiller et centralt system til rådighed, som giver fabrikanterne mulighed for at registrere
de krævede oplysninger. Dette system skal sikre tilstrækkelig kontrol med adgangen til fortrolige oplys-
ninger.
5. Efter datoen for anvendelsen af en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med nærværende arti-
kels stk. 2, skal dens virkninger evalueres i rapporter udarbejdet i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1
og 2.
Artikel 6
Tilgængeliggørelse på markedet
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at radioudstyr kun gøres tilgængeligt
på markedet, hvis det opfylder kravene i dette direktiv.
Artikel 7
Ibrugtagning og anvendelse
Medlemsstaterne tillader ibrugtagning og anvendelse af radioudstyret, såfremt det overholder bestemmel-
serne i dette direktiv, når det er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter det tilsigtede formål.
Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til beslutning 676/2002/EF, og de vilkår, der
knytter sig til tilladelser til brug af frekvenser i overensstemmelse med EU-retten, særlig i henhold til arti-
kel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 2002/21/EF, må medlemsstaterne kun indføre yderligere krav til ibrugtagning
og/eller anvendelse af radioudstyr af grunde, der vedrører den effektive anvendelse af radiofrekvenser,
forebyggelse af skadelig interferens og forebyggelse af elektromagnetiske forstyrrelser, eller af grunde,
der vedrører folkesundheden.
Artikel 8
Meddelelse om radiogrænsefladespecifikationer og tildeling af radioudstyrsklasser
1. Medlemsstaterne meddeler i overensstemmelse med proceduren i direktiv 98/34/EF, hvilke radiogræn-
seflader de agter at regulere, bortset fra
a) de radiogrænseflader, der fuldstændigt og uden afvigelser overholder Kommissionens beslutnin-
ger og afgørelser om harmoniseret anvendelse af radiofrekvenser vedtaget i henhold til beslut-
ning nr. 676/2002/EF, og
b) de radiogrænseflader, der i overensstemmelse med gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold
til nærværende artikels stk. 2 svarer til radioudstyr, som kan bringes i anvendelse og anvendes
uden begrænsninger i Unionen.
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger ækvivalensen mellem meddelte radio-
grænseflader og tildeler dem en radioudstyrsklasse, som i nærmere detaljer offentliggøres i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45,
stk. 3.
Artikel 9
136
Fri bevægelighed for radioudstyr
1. Medlemsstater må ikke af grunde, der vedrører de af dette direktiv omfattede elementer, forhindre til-
gængeliggørelsen på markedet på deres område af radioudstyr, som opfylder dette direktiv.
2. Medlemsstaterne må ikke hindre, at der på handelsmesser og udstillinger og ved lignende lejligheder
forevises radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det ved synlig skilt-
ning klart er anført, at dette udstyr ikke må gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug, før det er
bragt i overensstemmelse med dette direktiv. Demonstration af radioudstyr må kun finde sted under for-
udsætning af, at der er truffet passende foranstaltninger som foreskrevet af medlemsstaterne for at forhin-
dre skadelig interferens, elektromagnetiske forstyrrelser og risiko for sundhed eller sikkerhed for personer
eller husdyr eller for ejendom.
KAPITEL II
ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER
Artikel 10
Fabrikanters forpligtelser
1. Fabrikanter skal, når de bringer deres radioudstyr i omsætning, sikre, at det er konstrueret og fremstillet
i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.
2. Fabrikanter skal sikre, at radioudstyr er konstrueret således, at det kan anvendes i mindst én medlems-
stat, uden at gældende krav om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes.
3. Fabrikanter skal udarbejde den tekniske dokumentation, der henvises til i artikel 21, og gennemføre
eller få gennemført den i artikel 17 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure.
Når radioudstyrs overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved denne overens-
stemmelsesvurderingsprocedure, skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og an-
bringe CE-mærkningen.
4. Fabrikanter skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i ti år ef-
ter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning.
5. Fabrikanter skal sikre, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstem-
melse med dette direktiv. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i radioudstyrs konstruk-
tion eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer,
der er henvist til, for at dokumentere radioudstyrs overensstemmelse.
Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med radioudstyr forbundne risici, skal fabrikanter for
at beskytte slutbrugernes sundhed og sikkerhed foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort til-
gængeligt på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, radioudstyr, der ikke op-
fylder kravene eller er tilbagekaldt, og holde distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning.
6. Fabrikanter skal sikre, at radioudstyr, som de har bragt i omsætning, er forsynet med et type-, parti-
eller serienummer eller en anden form for angivelse, som gør det muligt at identificere radioudstyret, el-
ler, hvis dette på grund af radioudstyrets størrelse eller art ikke er muligt, sikrer, at de krævede oplysnin-
ger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager radioudstyret.
7. Fabrikanter skal på radioudstyret angive deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemær-
ke og postadresse, hvor de kan kontaktes, eller hvis dette på grund af udstyrets størrelse eller art ikke er
137
muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager radioudstyret. Adressen skal angive ét enkelt sted,
hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markeds-
overvågningsmyndighederne let forståeligt sprog.
8. Fabrikanter skal sikre, at radioudstyret ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et
for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Brugsan-
visningen skal indeholde de oplysninger, der kræves til brug af radioudstyr i overensstemmelse med dets
tilsigtede anvendelse. Sådanne oplysninger skal, hvis det er relevant, omfatte en beskrivelse af tilbehør og
komponenter, herunder software, der sikrer, at radioudstyret fungerer som tilsigtet. Denne brugsanvisning
og sikkerhedsinformation samt en eventuel mærkning skal være klar og forståelig.
Følgende oplysninger skal desuden medtages, når det drejer sig om radioudstyr, som tilsigtet udsender
radiobølger:
a) frekvensbånd, som radioudstyret fungerer på
b) maksimal radiofrekvenseffekt, der udsendes i de frekvensbånd, som radioudstyret fungerer på.
9. Fabrikanter skal sikre, at hver enkelt enhed af radioudstyr ledsages af en kopi af den fulde EU-overens-
stemmelseserklæring eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring. Såfremt en forenklet EU-over-
ensstemmelseserklæring medfølger, skal denne indeholde den nøjagtige internetadresse, hvor EU-over-
ensstemmelseserklæringens fulde tekst kan fås.
10. Hvis der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anven-
delsen, skal oplysninger på emballagen gøre det muligt at identificere de medlemsstater eller det geografi-
ske område i en medlemsstat, hvor der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i
forbindelse med anvendelsen. Sådanne oplysninger skal uddybes i den brugsanvisning, der ledsager ra-
dioudstyret. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om, hvorledes disse oplysninger skal
angives. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter den rådgivningsprocedure, der henvises til i arti-
kel 45, stk. 2.
11. Hvis fabrikanter finder eller har grund til at tro, at radioudstyr, de har bragt i omsætning, ikke er i
overensstemmelse med dette direktiv, skal de straks træffe de afhjælpende foranstaltninger, der er nød-
vendige for at bringe det pågældende radioudstyr i overensstemmelse med dette direktiv eller om nødven-
digt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal fabrikanter, hvis radioudstyret
udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har
gjort radioudstyret tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt den man-
glende overensstemmelse med dette direktiv og de trufne afhjælpende foranstaltninger og resultaterne he-
raf.
12. Fabrikanter skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den
alle de oplysninger og al den dokumentation i papirform eller elektronisk form, der er nødvendig for at
påvise radioudstyrets overensstemmelse med dette direktiv, på et for denne myndighed let forståeligt
sprog. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der
træffes for at undgå risici, som radioudstyr, de har bragt i omsætning, udgør.
Artikel 11
Bemyndigede repræsentanter
1. Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
138
Forpligtelserne i henhold til artikel 10, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde teknisk dokumentation som
fastsat i artikel 10, stk. 3, kan ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.
2. Bemyndigede repræsentanter skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, de har modtaget fra
fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:
a) at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den i ti år ef-
ter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale markedsover-
vågningsmyndigheder
b) på grundlag af den kompetente nationale myndigheds begrundede anmodning at give den alle de
oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise radioudstyrets overens-
stemmelse med dette direktiv
c) at samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foran-
staltninger, der træffes for at undgå risici, som det radioudstyr, der er omfattet af den bemyndi-
gede repræsentants fuldmagt, udgør.
Artikel 12
Importørers forpligtelser
1. Importører må kun bringe radioudstyr, der opfylder kravene, i omsætning.
2. Importører sikrer, før de bringer radioudstyr i omsætning, at fabrikanten har gennemført den relevante
overensstemmelsesvurderingsprocedure, der er omhandlet i artikel 17, og at radioudstyret er konstrueret
således, at det kan anvendes i mindst én medlemsstat, uden at gældende krav om anvendelse af radiofre-
kvenser overtrædes. De sikrer, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, at radioudstyret
er forsynet med CE-mærkning og ledsages af de oplysninger og dokumenter, som er omhandlet i artikel
10, stk. 8, 9 og 10, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 10, stk. 6 og 7.
Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at radioudstyr ikke er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i artikel 3, må vedkommende ikke bringe radioudstyret i omsætning, før det er blevet bragt i
overensstemmelse. Derudover skal importøren, når radioudstyret udgør en risiko, underrette fabrikanten
samt markedsovervågningsmyndighederne herom.
3. Importører angiver deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den postadresse,
hvor de kan kontaktes, på radioudstyret eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument,
der ledsager radioudstyret. Dette omfatter tilfælde, hvor størrelsen af radioudstyret ikke tillader det, eller
hvor importører ville være nødt til at åbne emballagen for at anføre deres navn og adresse på radioudsty-
ret. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let
forståeligt sprog.
4. Importører sikrer, at radioudstyret ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for
forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat.
5. Importører sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for radioudstyr, som de har ansvaret for,
ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3 i fare.
6. Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med radioudstyr forbundne risici, skal importører for
at beskytte slutbrugernes sundhed og sikkerhed, foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort til-
gængeligt på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, radioudstyr, der ikke op-
139
fylder kravene, og tilbagekaldelser af radioudstyr og holde distributørerne orienteret om enhver sådan
overvågning.
7. Hvis importører finder eller har grund til at tro, at radioudstyr, de har bragt i omsætning, ikke er i over-
ensstemmelse med dette direktiv, skal de straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at
bringe det pågældende radioudstyr i overensstemmelse med dette direktiv eller om nødvendigt trække det
tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal importører, hvis radioudstyret udgør en risiko,
straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort radioudstyret
tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstem-
melse med dette direktiv og de trufne afhjælpende foranstaltninger.
8. Importører skal i en periode på ti år efter, at radioudstyret er bragt i omsætning, opbevare en kopi af
EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og
sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder her-
om.
9. Importører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den alle
de oplysninger og al den dokumentation i papirform eller elektronisk form, der er nødvendig for at påvise
radioudstyrs overensstemmelse, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. De skal, hvis denne myn-
dighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som ra-
dioudstyr, de har bragt i omsætning, udgør.
Artikel 13
Distributørens forpligtelser
1. Distributører skal, når de gør radioudstyr tilgængeligt på markedet, handle med fornøden omhu med
hensyn til kravene i dette direktiv.
2. Distributører skal, før de gør radioudstyr tilgængeligt på markedet, kontrollere, at radioudstyret er for-
synet med CE-mærkningen og er ledsaget af den i dette direktiv krævede dokumentation samt af en
brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog, der er let forståeligt for forbrugere og andre slut-
brugere i den medlemsstat, hvor radioudstyret gøres tilgængeligt på markedet, og at fabrikanten og impor-
tøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 10, stk. 2, og stk. 6-10, og artikel 12, stk. 3.
Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at radioudstyr ikke er i overensstemmelse med de væ-
sentlige krav i artikel 3, må vedkommende ikke gøre radioudstyret tilgængeligt på markedet, før det er
blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Derudover skal distributøren, når radioudstyret
udgør en risiko, underrette fabrikanten eller importøren samt markedsovervågningsmyndighederne her-
om.
3. Distributører sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for radioudstyr, som de har ansvaret for,
ikke bringer dets overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3 i fare.
4. Hvis distributører finder eller har grund til at tro, at radioudstyr, de har gjort tilgængeligt på markedet,
ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal de sikre sig, at der træffes de nødvendige afhjælpende
foranstaltninger for at bringe det pågældende radioudstyr i overensstemmelse med dette direktiv eller om
nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal distributører, hvis ra-
dioudstyret udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater,
hvor de har gjort radioudstyret tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt
den manglende overensstemmelse med dette direktiv og de trufne afhjælpende foranstaltninger.
140
5. Distributører skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den
alle de oplysninger og al den dokumentation i papirform eller elektronisk form, der er nødvendig for at
påvise radioudstyrets overensstemmelse med dette direktiv. De skal, hvis denne myndighed anmoder her-
om, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som radioudstyr, de har gjort
tilgængeligt på markedet, udgør.
Artikel 14
Tilfælde, hvor fabrikanters forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører
En importør eller distributør anses for at være fabrikant i dette direktivs forstand og er underlagt de sam-
me forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 10, når denne bringer radioudstyr i omsætning under sit navn
eller varemærke eller ændrer radioudstyr, der allerede er bragt i omsætning på en sådan måde, at det kan
berøre overholdelsen af dette direktiv.
Artikel 15
Identifikation af erhvervsdrivende
Erhvervsdrivende skal efter anmodning fra markedsovervågningsmyndigheden identificere:
a) enhver erhvervsdrivende, som har forsynet dem med radioudstyr
b) enhver erhvervsdrivende, som de har forsynet med radioudstyr.
Erhvervsdrivende skal i ti år efter, at de er blevet forsynet med eller har forsynet andre med radioudstyret,
kunne forelægge de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
KAPITEL III
RADIOUDSTYRETS OVERENSSTEMMELSE
Artikel 16
Formodning om radioudstyrets overensstemmelse
Radioudstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentli-
ge krav, der er fastsat i artikel 3, og som er omfattet af disse standarder eller dele heraf.
Artikel 17
Overensstemmelsesvurderingsprocedurer
1. Fabrikanter skal foretage en overensstemmelsesvurdering af radioudstyret med henblik på at opfylde de
væsentlige krav i artikel 3. Ved overensstemmelsesvurderingen tages der hensyn til alle tilsigtede drifts-
forhold, og for så vidt angår det væsentlige krav i artikel 3, stk. 1, litra a), tages der ved vurderingen også
hensyn til forhold, der med rimelighed kan forudses. Hvis radioudstyret kan konfigureres på forskellige
måder, skal overensstemmelsesvurderingen bekræfte, at radioudstyret opfylder de væsentlige krav i arti-
kel 3 i alle mulige konfigurationer.
2. Fabrikanter skal påvise, at radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 1,
ved hjælp af en af følgende overensstemmelsesvurderingsprocedurer:
a) intern produktionskontrol som angivet i bilag II
141
b) EU-typeafprøvning efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol
som angivet i bilag III
c) overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring som fastsat i bilag IV.
3. Hvis fabrikanten ved vurdering af, om radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav i arti-
kel 3, stk. 2 og 3, har benyttet harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende, skal vedkommende anvende en af følgende procedurer:
a) intern produktionskontrol som angivet i bilag II
b) EU-typeafprøvning efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol
som angivet i bilag III
c) overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring som fastsat i bilag IV.
4. Hvis fabrikanten ved vurdering af, om radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav, der
er fastlagt i artikel 3, stk. 2 og 3, ikke har anvendt eller kun delvis har anvendt harmoniserede standarder,
hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller hvis sådanne harmonise-
rede standarder ikke findes, underkastes radioudstyret, for så vidt angår disse væsentlige krav, en af føl-
gende procedurer:
a) EU-typeafprøvning efterfulgt af typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol
som angivet i bilag III
b) overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring som fastsat i bilag IV.
Artikel 18
EU-overensstemmelseserklæring
1. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at de væsentlige
krav i artikel 3 er opfyldt.
2. EU-overensstemmelseserklæringen følger den model, der er fastsat i bilag VI, indeholder de elementer,
der er anført i det pågældende bilag, og ajourføres løbende. Den skal oversættes til det eller de sprog, der
kræves af den medlemsstat, hvor radioudstyret bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
Den forenklede EU-overensstemmelseserklæring, som er omhandlet i artikel 10, stk. 9, skal indeholde de
elementer, der er anført i bilag VII, og ajourføres løbende. Den skal oversættes til det eller de sprog, der
kræves af den medlemsstat, hvor radioudstyret bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
Den fulde tekst af EU-overensstemmelseserklæringen skal være tilgængelig via den internetadresse, der
henvises til i den forenklede EU-overensstemmelseserklæring, på det eller de sprog, der kræves af den
medlemsstat, hvor radioudstyret bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
3. I tilfælde, hvor radioudstyr er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmel-
seserklæring, skal der udarbejdes en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsak-
ter. Det skal af erklæringen fremgå, hvilke EU-retsakter den vedrører, herunder hvor disse er offentlig-
gjort.
4. Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at radioudstyret opfylder
de i dette direktiv fastsatte krav.
142
Artikel 19
Generelle principper for CE-mærkningen
1. CE-mærkningen er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.
2. CE-mærkning på radioudstyr kan, hvis arten af det pågældende radioudstyr nødvendiggør det, være la-
vere end 5 mm, forudsat at den er synlig og læselig.
Artikel 20
Regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkningen og identifikationsnummeret på det bemyndigede
organ
1. CE-mærkningen anbringes på radioudstyret eller på mærkepladen, så den er synlig, letlæselig og ikke
kan slettes, medmindre dette ikke er muligt eller tilrådeligt på grund af radioudstyrets art. CE-mærknin-
gen anbringes også synligt og letlæseligt på emballagen.
2. CE-mærkningen anbringes, før radioudstyret bringes i omsætning.
3. CE-mærkningen skal efterfølges af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis procedu-
ren for overensstemmelsesvurdering i bilag IV er anvendt.
Det bemyndigede organs identifikationsnummer skal have samme højde som CE-mærkningen.
Det bemyndigede organs identifikationsnummer anbringes af det bemyndigede organ selv eller efter det-
tes anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.
4. Medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer til sikring af, at CE-mærkningsordningen
anvendes korrekt, og træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærknin-
gen.
Artikel 21
Teknisk dokumentation
1. Den tekniske dokumentation skal indeholde alle relevante data eller oplysninger om de metoder, fabri-
kanten har anvendt for at sikre, at radioudstyr opfylder de væsentlige krav i artikel 3. Den skal som mini-
mum indeholde de i bilag V fastsatte elementer.
2. Den tekniske dokumentation udfærdiges, inden radioudstyret bringes i omsætning og ajourføres løben-
de.
3. Den tekniske dokumentation og korrespondance vedrørende eventuelle EU-typeafprøvningsprocedurer
udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ er etableret, eller på et for
dette organ acceptabelt sprog.
4. Når den tekniske dokumentation ikke er i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 eller 3, og
således ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om relevante data eller metoder, der er anvendt til at
sikre, at radioudstyret overholder de væsentlige krav i artikel 3, kan markedsovervågningsmyndigheden
anmode fabrikanten eller importøren om, at de for egen regning og inden for en bestemt periode får fore-
taget en test af et organ, som kan godkendes af markedsovervågningsmyndigheden, for at efterprøve, at
udstyret opfylder de væsentlige krav i artikel 3.
KAPITEL IV
143
NOTIFIKATION AF OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSORGANER
Artikel 22
Notifikation
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer der er be-
myndiget til som uafhængig tredjepart at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til dette
direktiv.
Artikel 23
Bemyndigende myndigheder
1. Medlemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gen-
nemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer
og overvågningen af bemyndigede organer, herunder overensstemmelse med artikel 28.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af et
nationalt akkrediteringsorgan som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.
3. Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikati-
onen eller overvågningen som omhandlet i stk. 1 til et organ, som ikke er en del af en myndighed, skal
dette organ være en juridisk enhed og med de fornødne ændringer overholde kravene i artikel 24. Des-
uden skal det have truffet foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med sine aktivite-
ter.
4. Den bemyndigende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk.
3 omhandlede organ.
Artikel 24
Krav vedrørende bemyndigende myndigheder
1. En bemyndigende myndighed skal oprettes på en sådan måde, at der ikke opstår interessekonflikter
med overensstemmelsesvurderingsorganer.
2. En bemyndigende myndighed skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dens arbejde
sikres objektivitet og uvildighed.
3. En bemyndigende myndighed skal være organiseret på en sådan måde, at alle beslutninger om notifika-
tion af et overensstemmelsesvurderingsorgan træffes af kompetente personer, der ikke er identiske med
dem, der foretog vurderingen.
4. En bemyndigende myndighed må ikke udføre aktiviteter, som udføres af overensstemmelsesvurde-
ringsorganer, eller yde rådgivningsservice på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.
5. En bemyndigende myndighed skal sikre, at de indhentede oplysninger behandles fortroligt.
6. En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkeligt antal kompetent personale til, at den kan udfø-
re sine opgaver behørigt.
Artikel 25
Oplysningskrav for bemyndigende myndigheder
144
Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres nationale procedurer for vurdering og notifika-
tion af overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af bemyndigede organer og om eventuelle
ændringer heraf.
Kommissionen offentliggør disse oplysninger.
Artikel 26
Krav vedrørende bemyndigede organer
1. I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning
og skal være en juridisk person.
3. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af den organisa-
tion eller det radioudstyr, det vurderer.
Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der
er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammensætning, brug eller vedligeholdelse af
radioudstyr, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke foreligger
interessekonflikter, anses for at være et sådant organ.
4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at
foretage overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør,
køber, ejer, bruger eller reparatør af det radioudstyr, som de vurderer, eller repræsentant for nogen af dis-
se parter. Dette forhindrer ikke anvendelsen af vurderet radioudstyr, der er nødvendigt for overensstem-
melsesvurderingsorganets aktiviteter, eller anvendelse af sådant radioudstyr i personligt øjemed.
Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at fore-
tage overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte inddraget i konstruktion, fremstilling,
markedsføring, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af radioudstyr eller repræsentere parter, der
er inddraget i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivi-
tet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at ud-
føre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice.
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers
aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurde-
ringsaktiviteter.
5. Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsakti-
viteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifik-
ke område og ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan
have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter,
særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.
6. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsop-
gaver, som pålægges det i bilag III og IV, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opga-
ver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.
Til enhver tid og for hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og type eller kategori af radioudstyr,
for hvilke det er blevet bemyndiget, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed:
145
a) det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaverne
b) beskrivelser af de procedurer, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingen foretages, så-
ledes at gennemsigtigheden og muligheden for at reproducere disse procedurer sikres. Det skal
have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, det ud-
fører i sin egenskab af bemyndiget organ, og enhver anden form for aktivitet
c) procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under behørig hensyntagen til de
pågældende virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer indenfor, deres struktur, kom-
pleksitetsgraden af den pågældende radioudstyrsteknologi, og produktionsprocessens størrelses-
mæssige eller seriemæssige karakter.
Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de nødvendige midler til på en egnet måde at udføre de
tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne.
7. Det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaver, skal have:
a) en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter in-
den for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget
b) et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendi-
ge bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger
c) et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de i artikel 3 omhandlede væsentli-
ge krav, af de relevante harmoniserede standarder og de relevante bestemmelser i Unionens har-
moniseringslovgivning og i den nationale lovgivning
d) den nødvendige færdighed i at udarbejde de EU-typeafprøvningsattester eller godkendelser af
kvalitetsstyringssystemer, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne er ble-
vet foretaget.
8. Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er
ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurderingsopgaver, arbejder uvildigt.
Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelses-
vurderingsopgaver, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse
vurderinger.
9. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i
henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvur-
deringen.
10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger,
det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til bilag III og IV eller enhver be-
stemmelse i en national lov, som gennemfører dem, undtagen over for de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.
11. Overensstemmelsesvurderingsorganet skal deltage i eller sikre, at dets personale, der har ansvaret for
at foretage overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter, de lov-
givningsmæssige aktiviteter vedrørende radioudstyr og frekvensplanlægning og aktiviteterne i den koor-
146
dineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til den relevante EU-harmoniseringslov-
givning, og skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er
resultatet af den nævnte gruppes arbejde.
Artikel 27
Formodning om bemyndigede organers overensstemmelse
Hvis et overensstemmelsesvurderingsorgan dokumenterer, at det opfylder kriterierne i de relevante har-
moniserede standarder eller dele heraf, hvortil der er offentliggjort en reference i Den Europæiske Unions
Tidende, formodes det at opfylde kravene i artikel 26 for så vidt som de gældende harmoniserede standar-
der dækker disse krav.
Artikel 28
Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til bemyndigede organer
1. Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i
underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirk-
somheden opfylder kravene i artikel 26, og underrette den bemyndigende myndighed herom.
2. Det bemyndigede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af underentreprenører eller
dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.
3. Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet
sit samtykke.
4. Det bemyndigede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underen-
treprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til bi-
lag III og IV, til rådighed for den bemyndigende myndighed.
Artikel 29
Ansøgning om notifikation
1. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til den bemyndigende
myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.
2. Ansøgningen om notifikation skal ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktivi-
teter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler og det radioudstyr, som organet hævder at være
kompetent til, samt af et eventuelt akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan,
hvori det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 26.
3. Hvis det pågældende overensstemmelsesvurderingsorgan ikke kan forelægge et akkrediteringscertifi-
kat, forelægger det den bemyndigende myndighed al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrol-
lere, anerkende og regelmæssigt overvåge, at det opfylder kravene i artikel 26.
Artikel 30
Notifikationsprocedure
1. De bemyndigende myndigheder må kun notificere overensstemmelsesvurderingsorganer, som opfylder
kravene i artikel 26.
147
2. De skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved hjælp af det elektroniske notifikati-
onsværktøj, der er udviklet og forvaltes af Kommissionen.
3. Notifikationen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter-
ne, det eller de pågældende overensstemmelsesvurderingsmoduler og det pågældende radioudstyr og den
relevante attestering af kompetencen.
4. Hvis en notifikation ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat som omhandlet i artikel 29, stk. 2,
skal den bemyndigende myndighed forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater den dokumen-
tation, der attesterer overensstemmelsesvurderingsorganets kompetence, og oplysninger om de ordninger,
der er indført til sikring af, at der regelmæssigt føres tilsyn med organet, og at organet også for fremtiden
vil opfylde de i artikel 26 fastsatte krav.
5. Det pågældende organ må kun udføre aktiviteter som bemyndiget organ, hvis Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater ikke har gjort indsigelse inden for to uger efter en notifikation baseret på et akkredit-
eringscertifikat og inden for to måneder efter en notifikation, der ikke er baseret på et akkrediteringscerti-
fikat.
Kun et sådant organ anses for at være et bemyndiget organ i dette direktivs forstand.
6. Den bemyndigende myndighed skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver
relevant efterfølgende ændring af notifikationen.
Artikel 31
Identifikationsnumre for og lister over bemyndigede organer
1. Kommissionen skal tildele de bemyndigede organer et identifikationsnummer.
Hvert bemyndiget organ tildeles kun et identifikationsnummer, også selv om organet er bemyndiget i hen-
hold til flere EU-retsakter.
2. Kommissionen offentliggør listen over organer, der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, herunder
de identifikationsnumre, de er blevet tildelt, og de aktiviteter, til hvilke de er bemyndiget.
Kommissionen sikrer, at listen ajourføres.
Artikel 32
Ændringer af notifikationen
1. Hvis en bemyndigende myndighed har konstateret eller er blevet orienteret om, at et bemyndiget organ
ikke længere opfylder kravene i artikel 26, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den bemyndi-
gende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage notifikationen, alt efter hvad der er mest hensigts-
mæssigt, og afhængigt af hvor alvorlig den manglende opfyldelse af kravene eller forpligtelserne er. Den
skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
2. Hvis en notifikation begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis det bemyndigede organ har ind-
stillet sine aktiviteter, skal den bemyndigende medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at dette organs sager enten behandles af et andet bemyndiget organ eller står til rådighed for de an-
svarlige bemyndigende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.
Artikel 33
148
Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence
1. Kommissionen skal undersøge alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller
på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den
bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.
2. Den bemyndigende medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om
grundlaget for notifikationen eller det bemyndigede organs fortsatte kompetence.
3. Kommissionen skal sikre, at alle følsomme oplysninger, den indhenter som led i sine undersøgelser,
behandles fortroligt.
4. Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene ve-
drørende sin notifikation, skal den vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger den bemyndigende
medlemsstat at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse
af notifikationen.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 45, stk. 2.
Artikel 34
Proceduremæssige forpligtelser for bemyndigede organer
1. Bemyndigede organer skal foretage overensstemmelsesvurderinger i overensstemmelse med de over-
ensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastsat i bilag III og IV.
2. Overensstemmelsesvurderingerne skal foretages i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,
således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder. Overensstemmelsesvurderingsorganerne
skal udføre deres aktiviteter under behørig hensyntagen til de berørte virksomheders størrelse, den sektor,
som de opererer inden for, deres struktur kompleksitetsgraden af den pågældende radioudstyrsteknologi
og produktionsprocessens størrelsesmæssige eller seriemæssige karakter.
I denne forbindelse skal de dog respektere den grad af stringens og det beskyttelsesniveau, der kræves for
radioudstyrets overholdelse af dette direktiv.
3. Hvis et bemyndiget organ finder, at de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, eller i de dertil svaren-
de harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, ikke er opfyldt af fabrikanten, skal det
anmode fabrikanten om at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og udsteder ikke en EU-typeaf-
prøvningsattest eller en godkendelse af kvalitetsstyringssystemer.
4. Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesovervågning, efter at der allerede er
blevet udstedt en EU-typeafprøvningsattest eller en godkendelse af kvalitetsstyringssystemer, finder, at
radioudstyret ikke længere opfylder kravene, skal det anmode fabrikanten om at træffe passende afhjæl-
pende foranstaltninger og om nødvendigt suspendere eller inddrage EU-typeafprøvningsattesten eller
godkendelsen af kvalitetsstyringssystemer.
5. Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal
det bemyndigede organ begrænse, suspendere eller inddrage eventuelle EU-typeafprøvningsattester eller
godkendelser af kvalitetsstyringssystemer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Artikel 35
Appel af afgørelser truffet af bemyndigede organer
149
Medlemsstaterne skal sikre, at det bemyndigede organs afgørelser kan appelleres.
Artikel 36
Oplysningskrav for bemyndigede organer
1. De bemyndigede organer skal oplyse den bemyndigende myndighed om:
a) tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet, samt begrænsninger, suspenderinger af en
EU-typeafprøvningsattest eller godkendelse af et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse
med kravene i bilag III og IV
b) forhold, der har indflydelse på omfanget af eller betingelserne for notifikationen
c) anmodninger om oplysninger om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de har modtaget
fra markedsovervågningsmyndighederne
d) efter anmodning, overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område,
hvor de er bemyndiget, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende
aktiviteter og underentreprise.
2. Bemyndigede organer skal i overensstemmelse med kravene i bilag III og IV give de øvrige organer,
der er bemyndiget i henhold til dette direktiv, og som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsakti-
viteter, der dækker samme kategorier af radioudstyr, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende ne-
gative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurderingsresultater.
3. Bemyndigede organer skal opfylde oplysningskravene i bilag III og IV.
Artikel 37
Erfaringsudveksling
Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndig-
heder med ansvar for notifikationspolitik.
Artikel 38
Koordinering af bemyndigede organer
Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem organer, der er noti-
ficeret i henhold til dette direktiv, og at denne koordinering og dette samarbejde fungerer efter hensigten i
form af en sektoriel gruppe af bemyndigede organer.
Medlemsstaterne sikrer, at de organer, de har notificeret, enten direkte eller gennem udpegede repræsen-
tanter deltager i arbejdet i den pågældende gruppe.
KAPITEL V
OVERVÅGNING AF EU-MARKEDET, KONTROL AF RADIOUDSTYR, DER INDFØRES PÅ EU-
MARKEDET, OG EU-BESKYTTELSESPROCEDURE
Artikel 39
Overvågning af EU-markedet og kontrol af radioudstyr, der indføres på EU-markedet
150
Artikel 15, stk. 3, og artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på radioudstyr.
Artikel 40
Procedure i tilfælde af radioudstyr, der udgør en risiko på nationalt plan
1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage,
at radioudstyr, der er omfattet af dette direktiv, udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller
for andre samfundsinteresser, der er omfattet af dette direktiv, foretager de en evaluering af det pågælden-
de radioudstyr omfattende alle de relevante krav, der er fastlagt i dette direktiv. De berørte erhvervsdri-
vende skal med henblik herpå samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne på enhver nødven-
dig måde.
Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering
konstaterer, at radioudstyret ikke opfylder kravene i dette direktiv, skal de straks anmode den pågældende
erhvervsdrivende om at træffe alle passende afhjælpende foranstaltninger for at bringe radioudstyret i
overensstemmelse med disse krav, for at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage
inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.
Markedsovervågningsmyndighederne skal underrette det relevante bemyndigede organ herom.
Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i
dette stykkes andet afsnit.
2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kra-
vene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige med-
lemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende
at træffe.
3. Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes alle de fornødne afhjælpende foranstaltninger over for
alt det pågældende radioudstyr, som denne har gjort tilgængeligt på EU-markedet.
4. Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke
træffer de fornødne afhjælpende foranstaltninger, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nød-
vendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af radioudstyret på
det nationale marked eller for at trække udstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om
sådanne foranstaltninger.
5. De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særligt
hvad angår de nødvendige data til identifikation af det radioudstyr, der ikke opfylder kravene, radioudsty-
rets oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten
og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdri-
vende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende over-
ensstemmelse med kravene skyldes et af følgende:
a) at radioudstyret ikke opfylder de relevante væsentlige krav fastlagt i artikel 3, eller
b) mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 16, og som danner grund-
lag for overensstemmelsesformodningen.
151
6. De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne arti-
kel, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om
yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende radioudstyrs manglende overens-
stemmelse med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale
foranstaltning.
7. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysnin-
ger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truf-
fet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.
8. Medlemsstaterne skal sikre, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, som f.eks. til-
bagetrækning af radioudstyret fra markedet, med hensyn til det pågældende radioudstyr.
Artikel 41
EU-beskyttelsesprocedure
1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 40, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats
nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid
med EU-lovgivningen, skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller
de pågældende erhvervsdrivende og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af
denne vurdering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale
foranstaltning er berettiget eller ej.
Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til medlemsstaterne og
den eller de relevante erhvervsdrivende.
2. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med kravene,
trækkes tilbage eller tilbagekaldes fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis den natio-
nale foranstaltning anses for at være uberettiget, skal den pågældende medlemsstat trække denne foran-
staltning tilbage.
3. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis radioudstyrets manglende over-
ensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i dette di-
rektivs artikel 40, stk. 5, litra b), skal Kommissionen anvende den ved artikel 11 i forordning (EU) nr.
1025/2012 fastsatte procedure.
Artikel 42
Radioudstyr, som er i overensstemmelse med kravene, men som udgør en risiko
1. Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 40, stk. 1, finder, at radio-
udstyr, selv om det opfylder kravene i dette direktiv, udgør en risiko for personers sundhed eller sikker-
hed eller for andre samfundsinteresser, som er omfattet af dette direktiv, pålægger medlemsstaten den på-
gældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende ra-
dioudstyr, når det bringes i omsætning, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække det tilbage fra
markedet eller kalde det tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som den fastsætter i forhold til risikoens art.
2. Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes afhjælpende foranstaltninger over for alt det pågælden-
de radioudstyr, som denne har gjort tilgængelig på markedet, i hele Unionen.
152
3. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Informationen
skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særligt hvad angår de nødvendige data til identifikation af
det pågældende radioudstyr, radioudstyrets oprindelse og forsyningskæden, arten af den pågældende risi-
ko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.
4. Kommissionen drøfter straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervs-
drivende og vurderer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne vurdering
træffer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelse om, hvorvidt den nationale foran-
staltning er berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.
Gennemførelsesretsakterne i nærværende stykkes første afsnit vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 45, stk. 3.
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af personers sikkerhed og sundhed
vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 45, stk. 4, gennemførelsesretsakter, der finder anven-
delse straks.
5. Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til medlemsstaterne
og den eller de relevante erhvervsdrivende.
Artikel 43
Formel manglende overensstemmelse med kravene
1. Uanset artikel 40 skal en medlemsstat, hvis den konstaterer et af følgende forhold, pålægge den pågæl-
dende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:
a) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller med artikel
20 i dette direktiv
b) der er ikke anbragt CE-mærkning
c) identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis den i bilag IV fastlagte procedure for
overensstemmelsesvurdering er anvendt, er anbragt i strid med artikel 20, eller er ikke anbragt
d) der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring
e) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt
f) den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke fuldstændig
g) de i artikel 10, stk. 6 eller 7, eller artikel 12, stk. 3, omhandlede oplysninger mangler, er ukor-
rekte eller ufuldstændige
h) radioudstyret er ikke ledsaget af oplysninger om den tilsigtede anvendelse af radioudstyr, EU-
overensstemmelseserklæringen eller brugsrestriktioner, jf. artikel 10, stk. 8, 9 og 10
i) kravene til identifikation af erhvervsdrivende, der er fastsat i artikel 15, er ikke opfyldt
j) artikel 5 er ikke overholdt.
153
2. Hvis der fortsat er tale om manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, skal den pågældende
medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde, at radioudstyret gøres
tilgængeligt på markedet eller sikre, at det trækkes tilbage eller tilbagekaldes fra markedet.
KAPITEL VI
DELEGEREDE RETSAKTER, GENNEMFØRELSESRETSAKTER OG UDVALGET
Artikel 44
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter jf. artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 2, og
artikel 5, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 11. juni 2014. Kommissionen
udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårspe-
rioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Euro-
pa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver
periode.
3. Den i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, omhandlede delegation af befø-
jelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virk-
ning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tids-
punkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk.
2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Euro-
pa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke
agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 45
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og Markedsovervågning på Te-
leområdet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med
dennes artikel 5.
5. Kommissionen hører dette udvalg om alle spørgsmål, for hvilke høring af sektoreksperter er påkrævet i
henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012 eller anden EU-lovgivning.
154
Udvalget kan endvidere undersøge alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette direktiv, der rejses af
formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat, i overensstemmelse med dets forretningsorden.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 46
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af de be-
stemmelser i national ret, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstalt-
ninger til at sikre, at de håndhæves. Sådanne bestemmelser kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvor-
lige overtrædelser.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 47
Revisionsklausul og rapportering
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen regelmæssige rapporter om anvendelsen af dette direktiv
senest den 12. juni 2017 og herefter mindst hvert andet år. Rapporterne skal indeholde en redegørelse for
de markedsovervågningsaktiviteter, der udføres af medlemsstaterne, og give oplysninger om, hvorvidt og
i hvilken udstrækning overensstemmelse med kravene i dette direktiv er nået, herunder navnlig krav om
identifikation af økonomiske operatører.
2. Kommissionen undersøger og udarbejder en rapport om dette direktivs anvendelse og fremsender den-
ne til Europa-Parlamentet og Rådet, senest den 12. juni 2018 og derefter hvert femte år. Rapporten skal
omfatte de fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af de relevante standarder, samt ethvert
problem, som er opstået under gennemførelsen. Rapporten skal også redegøre for aktiviteterne i Udvalget
for Overensstemmelsesvurdering og Markedsovervågning på Teleområdet, vurdere de fremskridt, som er
gjort hen imod et åbent marked for radioudstyr på EU-plan, samt undersøge, hvorledes regelsættet for til-
gængeliggørelse på markedet og ibrugtagning af radioudstyr bør udvikles med henblik på:
a) at sikre, at der opnås et sammenhængende system på EU-plan for alt radioudstyr
b) at tage hensyn til konvergensen mellem tele-, av- og it-sektorerne
c) at muliggøre harmonisering af lovgivningsmæssige foranstaltninger på internationalt plan
d) at nå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse
e) at sikre, at bærbart radioudstyr fungerer med tilbehør, navnlig med universalopladere
f) hvis radioudstyret er udstyret med en indbygget skærm, give mulighed for, at de krævede oplys-
ninger vises på den indbyggede skærm.
Artikel 48
Overgangsbestemmelser
155
Medlemsstaterne må ikke, for så vidt angår de aspekter, der er omfattet af dette direktiv, hindre tilgænge-
liggørelse på markedet eller ibrugtagning af radioudstyr, der er omfattet af dette direktiv, som er i over-
ensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning, der fandt anvendelse før den 13. juni
2016, og som blev bragt i omsætning før den 13. juni 2017.
Artikel 49
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 12. juni 2016 de love og administrative bestem-
melser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til
disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 13. juni 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger
i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv,
gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for hen-
visningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 50
Ophævelse
Direktiv 1999/5/EF ophæves med virkning fra 13. juni 2016.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag VIII.
Artikel 51
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 52
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
156
Formand
(1) EUT C 133 af 9.5.2013, s. 58.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
14.4.2014.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr
samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-
ring og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s.
82).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden
for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).
(8) Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminal-
udstyr (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 20).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L
204 af 21.7.1998, s. 37).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk
regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1).
(11) Kommissionens beslutning 2007/344/EF af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger
om brugen af frekvenser i Fællesskabet, (EUT L 129 af 17.5.2007, s. 67).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF
og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets af-
gørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem-
førelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser
for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
157
BILAG I
UDSTYR, DER IKKE ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV
1. Radioudstyr, der anvendes af radioamatører i den i artikel 1, definition nr. 56, i Den Internatio-
nale Telekommunikationsunions radioreglement, anvendte betydning, medmindre udstyret gø-
res tilgængeligt på markedet.
Følgende anses for ikke at være gjort tilgængeligt på markedet:
a) radioudstyr beregnet til at blive samlet og benyttet af radioamatører
b) radioudstyr, som er ændret af og beregnet til radioamatører
c) udstyr, der konstrueres af individuelle radioamatører til eksperimentelle og videnskabeli-
ge formål i forbindelse med amatørradio.
2. Udstyr på skibe, der er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF (1).
3. Luftbårent materiel, dele og apparatur, der falder inden for anvendelsesområdet for artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (2).
4. Specialkonstruerede evalueringssæt beregnet til professionelle, som udelukkende skal anven-
des til forskning og udviklingsfaciliteter med henblik herpå.
(1) Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for
civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).
BILAG II
OVERENSSTEMMELSESVURDERING MODUL A
INTERN PRODUKTIONSKONTROL
1. Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder
de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at det på-
gældende radioudstyr opfylder de væsentlige krav i artikel 3.
2. Teknisk dokumentation
Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation i overensstemmelse med artikel 21.
3. Fremstillingsvirksomhed
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågnin-
gen af den sikres, at det fremstillede radioudstyr er i overensstemmelse med den i dette bilags punkt 2
omhandlede tekniske dokumentation og opfylder de væsentlige krav fastsat i artikel 3.
4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
4.1. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen i overensstemmelse med artikel 19 og 20 på hver enhed
af radioudstyr, der opfylder de gældende krav i dette direktiv.
4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver radioudstyrstype
og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i ti år efter, at radioudsty-
158
ret er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-
overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket radioudstyr den vedrører.
Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de
relevante myndigheder.
5. Bemyndiget repræsentant
Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant på den-
nes vegne og ansvar, såfremt de er specificeret i fuldmagten.
159
Bilag 3
Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teletermi-
naludstyr
21.6.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 162/20
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF
af 20. juni 2008
om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr
(EØS-relevant tekst)
(kodificeret udgave)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 86, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens direktiv 88/301/EØF af 16. maj 1988 om konkurrence på teleterminalmarke-
derne (1) er blevet ændret væsentligt (2). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn
kodificeres.
(2) I alle medlemsstaterne var telekommunikation helt eller delvis et statsmonopol, der normalt til-
deltes ved indrømmelse af særlige eller eksklusive rettigheder til et eller flere organer, som har
til opgave at etablere og drive nettet og at levere tjenesteydelser i forbindelse hermed. Disse
rettigheder omfattede hyppigt ikke blot levering af tjenesteydelsen i form af brug af nettet, men
også levering til brugerne af terminaludstyr, som tilsluttes nettet. Inden for de seneste årtier er
der sket en betydelig teknisk udvikling af nettene, og udviklingen har været særlig markant på
terminaludstyrsområdet.
(3) På baggrund af den tekniske og økonomiske udvikling har staterne revideret ordningen med
særlige eller eksklusive rettigheder på telekommunikationsområdet. Bl.a. den hurtige udvikling
af forskellige terminaltyper og disses mange anvendelsesmuligheder gør det nødvendigt, at
brugerne frit kan vælge terminaludstyr, således at de fuldt ud kan drage fordel af de teknologi-
ske fremskridt.
(4) Som følge af de eksklusive rettigheder begrænses den fri bevægelighed for teleterminaludstyr,
enten fordi visse produkter ikke markedsføres, hvilket gælder i forbindelse med import og af-
sætning af sådant udstyr, herunder satellitudstyr, eller fordi et monopol under hensyntagen til
markedets karakteristika og især produkternes mangfoldighed og tekniske karakter ikke har no-
get incitament til at yde disse tjenester i forbindelse med produkter, som det ikke har markeds-
ført eller importeret, eller til at tilpasse priserne til omkostningerne, når der ikke er nogen trus-
sel om konkurrence fra nye markedsdeltagere, hvilket gælder i forbindelse med tilslutning,
ibrugtagning og vedligeholdelse. Da der på de fleste teleterminaludstyrsmarkeder typisk fore-
kommer meget forskelligt teleterminaludstyr, må det forventes, at alle særlige rettigheder, som
direkte eller indirekte begrænser antallet af virksomheder med tilladelse til at importere, afsæt-
160
te, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde dette udstyr vil virke på samme måde som tildeling af
eksklusive rettigheder. Sådanne eksklusive eller særlige rettigheder er foranstaltninger med
samme virkning som kvantitative restriktioner, der er uforenelige med EF-traktatens artikel 28.
Derfor er det nødvendigt at afskaffe alle eksisterende eksklusive rettigheder i forbindelse med
teleterminaludstyr, for så vidt angår import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning og vedligehol-
delse, samt alle rettigheder, der virker på samme måde, dvs. alle særlige rettigheder med undta-
gelse af dem, der består i juridiske eller lovgivningsmæssige fordele, der gives til en eller flere
virksomheder og kun påvirker andre virksomheders mulighed for at udøve en af ovennævnte
aktiviteter inden for samme geografiske område i alt væsentligt på samme vilkår.
(5) De særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til terminaludstyr udøves på en sådan må-
de, at de i praksis stiller udstyr fra andre medlemsstater dårligere, bl.a. ved at hindre brugerne i
frit at vælge de udstyr, de har brug for, alt efter pris og kvalitet, uanset hvor de kommer fra.
Udøvelsen af disse rettigheder er derfor uforenelig med traktatens artikel 31 i samtlige med-
lemsstater.
(6) Tjenesteydelser i form af tilslutning og vedligeholdelse af terminaludstyr er af væsentlig betyd-
ning ved køb eller leje af dette udstyr. Opretholdelse af eksklusive rettigheder på dette område
ville være ensbetydende med opretholdelse af eksklusive rettigheder med hensyn til afsætning;
disse rettigheder bør derfor afskaffes, for at ophævelsen af de eksklusive rettigheder med hen-
syn til import og afsætning kan få en reel virkning.
(7) Vedligeholdelse af terminaludstyr er en tjenesteydelse i den betydning, der er forudsat i trakta-
tens artikel 50. Udførelse af denne tjenesteydelse, som ud fra et kommercielt synspunkt ikke
kan adskilles fra afsætning af de nævnte terminaludstyr, skal være fri i henhold til traktatens
artikel 49, navnlig når den udføres af kvalificeret personale.
(8) Med markedssituationen vil der til stadighed ske overtrædelser af traktatens konkurrencereg-
ler. I øvrigt påvirkes udviklingen af samhandelen heraf i et sådant omfang, at det strider mod
Fællesskabets interesse. En intensivering af konkurrencen på terminaludstyrsmarkedet forud-
sætter, at de tekniske specifikationer bliver så transparente, at der sikres fri bevægelighed for
terminaludstyr, samtidig med at de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9.
marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overens-
stemmelse (3) nævnte væsentlige krav overholdes. En sådan transparens kræver, at de tekniske
specifikationer offentliggøres.
(9) Særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsætning af terminaludstyr be-
virker, at der opstår en situation, der er i strid med målsætningen i traktatens artikel 3, litra g), i
henhold til hvilken der skal gennemføres en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det
indre marked ikke fordrejes, og dermed også så meget desto mere at konkurrence ikke udeluk-
kes. Medlemsstaterne er i henhold til traktatens artikel 10 forpligtet til at afholde sig fra at
træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af traktatens målsætninger,
herunder målsætningen i artikel 3, litra g), i fare. Sådanne eksklusive rettigheder må derfor an-
ses for uforenelige med traktatens artikel 82 i forbindelse med de i artikel 3 nævnte målsætnin-
ger, og en medlemsstats indrømmelse eller opretholdelse af disse rettigheder udgør en foran-
staltning, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 86, stk. 1.
161
(10) For at give brugerne mulighed for at benytte det terminaludstyr, de ønsker, er det nødvendigt at
kende og beskrive karakteristika for grænsefladen til det offentlige net, som terminaludstyret
skal tilsluttes. Medlemsstaterne bør derfor kontrollere, at disse karakteristika offentliggøres, og
at grænsefladen til det offentlige net gøres tilgængeligt for brugerne.
(11) Det er en forudsætning for at kunne afsætte terminaludstyr, at producenterne ved, hvilke tekni-
ske specifikationer deres produkter skal opfylde. Medlemsstaterne skal derfor formalisere og
offentliggøre specifikationerne, som de i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (4) er forpligtet til at underret-
te Kommissionen om, når de foreligger som udkast. Disse specifikationer kan kun udvides til
at omfatte produkter importeret fra andre medlemsstater i det omfang, de er nødvendige for at
sikre overholdelsen af de væsentlige krav, der er lovlige i henhold til fællesskabsretten, og som
er nævnt i artikel 3, i direktiv 1999/5/EF. Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne
overholde bestemmelserne i traktatens artikel 28 og 30, hvorefter den importerende medlems-
stat er forpligtet til at lade terminaludstyr, der lovligt er fremstillet og markedsført i en anden
medlemsstat, indføre på sit territorium.
(12) For at sikre en transparent, objektiv og ikke-diskriminerende anvendelse af de tekniske specifi-
kationer kan kontrollen med deres anvendelse i betragtning af den åbenbare interessekonflikt
ikke overdrages en af de virksomheder, der optræder som konkurrent på terminaludstyrsmar-
kedet. Det bør derfor fastsættes, at medlemsstaterne sørger for, at kontrollen overdrages et or-
gan, der er uafhængigt af den virksomhed, som forvalter nettet, og af alle andre konkurrenter
på det pågældende marked.
(13) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag
II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
1) »terminaludstyr«:
a) alt udstyr, der direkte eller indirekte er tilsluttet et offentligt telekommunikationsnets
grænseflade med henblik på at transmittere, behandle eller modtage informationer; i beg-
ge tilfælde, ved såvel direkte som indirekte tilslutning, kan denne etableres gennem led-
ning, lysleder eller elektromagnetisk; tilslutningen er indirekte, hvis der er indskudt et ap-
parat mellem terminaludstyr og det offentlige grænsefladenet
b) satellitjordstationsudstyr
2) »satellitjordstationsudstyr«: udstyr, som kan anvendes til kun at sende eller til både at sende og
modtage eller til kun at modtage radiokommunikationssignaler, som formidler via satellit eller
andre rumbaserede systemer
3) »virksomheder«: de offentlige eller private organer, som staten indrømmer særlige eller eks-
klusive rettigheder med hensyn til import, afsætning, tilslutning, ibrugtagning eller vedligehol-
delse af teleterminaludstyr
4) »særlige rettigheder«: rettigheder, som en medlemsstat indrømmer et begrænset antal virksom-
heder i kraft af love eller administrative
162
a) begrænser antallet af disse virksomheder til to eller flere efter andre kriterier end objekti-
ve, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, eller
b) udpeger flere konkurrerende virksomheder efter andre kriterier end de i litra a) nævnte,
eller
C) giver en eller flere virksomheder juridiske eller lovgivningsmæssige fordele, der på afgø-
rende vis påvirker andre virksomheders mulighed for at importere, afsætte, tilslutte,
ibrugtage og vedligeholde teleterminaludstyr inden for samme geografiske område i alt
væsentligt på tilsvarende vilkår, efter andre kriterier end de i litra a) og b) nævnte.
Artikel 2
De medlemsstater, der indrømmer virksomheder særlige eller eksklusive rettigheder, sørger for, at alle
eksklusive rettigheder ophæves, tillige med de særlige rettigheder, som:
a) begrænser antallet af virksomheder til to eller flere efter andre kriterier end objektive, proportio-
nale og ikke-diskriminerende kriterier, eller
b) udpeger flere konkurrerende virksomheder efter andre kriterier end de i litra a) nævnte.
De underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet, og hvilke udkast til lovgivning
de har udarbejdet med henblik herpå.
Artikel 3
Medlemsstaterne drager omsorg for, at de erhvervsdrivende har ret til at importere, afsætte, tilslutte,
ibrugtage og vedligeholde terminaludstyr.
Medlemsstaterne kan dog:
a) nægte tilslutning af satellitjordstationsudstyr til det offentlige telekommunikationsnet eller
ibrugtagning heraf, hvis udstyret ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i
henhold til direktiv 1999/5/EF, eller, hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågæl-
dende direktivs artikel 3. Hvis der ikke foreligger fælles tekniske forskrifter eller harmoniserede
betingelser, skal de nationale forskrifter stå i rimeligt forhold til disse væsentlige krav og skal
anmeldes til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF i de tilfælde, hvor dette direktiv kræ-
ver det
b) nægte tilslutning af andet terminaludstyr til det offentlige telekommunikationsnet, hvis dette ud-
styr ikke opfylder de gældende fælles tekniske forskrifter vedtaget i henhold til direktiv
1999/5/EF, eller hvis disse ikke foreligger, de væsentlige krav i det pågældende direktivs artikel
3
c) af erhvervsdrivende kræve passende tekniske kvalifikationer med hensyn til tilslutning, ibrug-
tagning og vedligeholdelse af terminaludstyr, idet disse tekniske kvalifikationer fastsættes efter
objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige kriterier.
Artikel 4
Medlemsstaterne sikrer, at de nye grænseflader til det offentlige net er tilgængelige for brugerne, og at
deres fysiske karakteristika offentliggøres af operatører af offentlige telekommunikationsnet.
163
Artikel 5
Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle specifikationer for terminaludstyr formaliseres og offentliggø-
res.
Medlemsstaterne anmelder, når sådanne specifikationer foreligger i udkast, disse til Kommissionen i
overensstemmelse med direktiv 98/34/EF.
Artikel 6
Medlemsstaterne sørger for, at kontrollen med anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede specifikationer fore-
tages af et organ, der er uafhængigt af offentlige eller private virksomheder, der udbyder varer og/eller
tjenesteydelser på telekommunikationsområdet.
Artikel 7
Medlemsstaterne fremsender ved udgangen af hvert år en rapport, på grundlag af hvilken Kommissionen
kan fastslå, om bestemmelserne i artikel 2, 3, 4 og 6 er overholdt.
En model til en sådan rapport er vist i bilag I.
Artikel 8
Direktiv 88/301/EØF som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette
berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførel-
se i national ret af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 9
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 10
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2008.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 131 af 27.5.1988, s. 73. Ændret ved direktiv 94/46/EF (EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15).
(2) Se bilag II, del A.
(3) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af
31.10.2003, s. 1).
(4) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af
20.12.2006, s. 81).
164
BILAG I
Model til rapporten i henhold til artikel 7
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 2
Terminaludstyr, for hvilket lovgivningen er blevet ændret eller er ved at blive ændret.
For hver kategori af terminaludstyr angives følgende:
— dato for vedtagelse af foranstaltningen, eller
— dato for forelæggelse af udkast, eller
— dato for foranstaltningens ikrafttræden.
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 3
— terminaludstyr, for hvilket der er fastsat restriktioner med hensyn til tilslutning eller ibrugtag-
ning
— krævede tekniske kvalifikationer med henvisning til, hvor de er offentliggjort.
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 4
— henvisning til, hvor specifikationerne er offentliggjort
— antal eksisterende grænseflader til det offentlige net
— antal grænseflader til det offentlige net, der er gjort tilgængelige.
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 6
— angivelse af det eller de uafhængige organ(er).
BILAG II
DEL A
Ophævet direktiv med ændring
(jf. artikel 8)
Kommissionens direktiv 88/301/EØF (EFT L 131 af 27.5.1988, s. 73)
Kommissionens direktiv 94/46/EF (EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15)
DEL B
Liste over frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 8)
Direktiv Gennemførelsesfrist
88/301/EØF —
94/46/EF 8. august 1995
165
BILAG III
Sammenligningstabel
Direktiv 88/301/EØF Nærværende direktiv
Artikel 1, indledning Artikel 1, indledning
Artikel 1, første led, første og andet punktum Artikel 1, nr. 1), litra a)
Artikel 1, første led, andet punktum Artikel 1, nr. 1), litra b)
Artikel 1, andet led Artikel 1, nr. 3)
Artikel 1, tredje led, indledning Artikel 1, nr. 4), indledning
Artikel 1, tredje led, første underled Artikel 1, nr. 4), litra a)
Artikel 1, tredje led, andet underled Artikel 1, nr. 4), litra b)
Artikel 1, tredje led, tredje underled Artikel 1, nr. 4), litra c)
Artikel 1, fjerde led Artikel 1, nr. 2)
Artikel 2 Artikel 2
Artikel 3, første punktum Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, andet punktum Artikel 3, stk. 2, indledning
Artikel 3, første led Artikel 3, stk. 2, litra a)
Artikel 3, andet led Artikel 3, stk. 2, litra b)
Artikel 3, tredje led Artikel 3, stk. 2, litra c)
Artikel 4, stk. 1 Artikel 4
Artikel 4, stk. 2 —
Artikel 5, stk. 1 —
Artikel 5, stk. 2, første punktum Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2, andet punktum Artikel 5, stk. 2
Artikel 6 Artikel 6
Artikel 8 —
Artikel 9 Artikel 7
Artikel 10 —
— Artikel 8
— Artikel 9
Artikel 11 Artikel 10
Bilag I —
Bilag II Bilag I
— Bilag II
— Bilag III
166