Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love1)
(Indførelse af register over reelle ejere)
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14.
september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv
2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse be-
stemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L
294, side 13« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om har-
monisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direk-
tiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-
Tidende 2015, nr. L 141, side 73«.
2. I § 5, nr. 9, ændres », jf. § 58« til: », jf. §§ 58 og 58 a«.
3. I § 5 indsættes efter nr. 25, som nyt nummer:
»26) Reel ejer:
En fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirek-
te ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran-
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver
kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af
selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret mar-
ked eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller
tilsvarende internationale standarder.«
Nr. 26-31 bliver herefter nr. 27-32.
4. § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn og adresse på stiftere
samt om navn, stilling og adresse på medlemmerne af ledel-
sen« til: »navn og adresse på personer registreret i henhold
til denne lov«.
5. Efter § 58 indsættes før overskriften før § 59:
Ȥ 58 a. Selskabet skal indhente oplysninger om selska-
bets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke iden-
tificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer
af selskabets direktion, jf. § 10, stk. 1, optages som reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne efter stk. 1
i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at sel-
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73.
Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16
Erhvervs- og Vækstmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-13014
BP001520
skabet er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer
og efter enhver ændring til de oplysninger, som er registre-
ret. Selskabet skal opbevare oplysninger om dets reelle ejere
i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet skal endvi-
dere opbevare oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Stk. 3. Selskabet skal efter anmodning udlevere oplysnin-
ger om selskabets reelle ejere, herunder om selskabets for-
søg på at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Selskabet
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndig-
heder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstem-
melse med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og
2, i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger selska-
bet skal registrere i styrelsens it-system.«
6. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 58-61,« til: »§ 58, § 58
a, stk. 2 og 3, §§ 59-61,«.
7. I § 367, stk. 4, indsættes efter »§ 57,«: »§ 57 a, stk. 6, §
58 a, stk. 5,«.
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som
ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr.
738 af 1. juni 2015 og § 2 i lov nr. 739 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73.«
2. I § 2, stk. 3, 1. pkt., ændres »og § 15 f« til: »og §§ 15 f -
15 h«.
3. § 15 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn, stilling og adresse på
ledelsen« til: »navn og adresse på personer registreret i hen-
hold til denne lov«.
4. Efter § 15 f indsættes før overskriften før § 16:
Ȥ 15 g. En virksomhed omfattet af denne lov, bortset fra
enkeltmandsvirksomheder, skal indhente oplysninger om
virksomhedens reelle ejere, jf. § 15 h, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, el-
ler kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de regi-
strerede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse, jf. §
11, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system. Er virksomheden ikke forpligtet til at registrere le-
delse, jf. § 11, stk. 1, skal der registreres en ledelse, når reg-
len i 2. pkt. finder anvendelse.
Stk. 2. Virksomheden skal registrere oplysningerne efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
virksomheden er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er
registreret. Virksomheden skal opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Virk-
somheden skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg
på identifikationen af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen
af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om virksomhedens reelle ejere, herunder om virk-
somhedens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Virksomheden skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsva-
rende marked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger virksom-
heden skal registrere i styrelsens it-system.
§ 15 h. Som reel ejer anses den eller de fysiske personer,
der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer
en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettigheder-
ne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bort-
set fra ejere af virksomheder, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten el-
ler tilsvarende internationale standarder.«
5. I § 23. stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 15 c,«: »§ 15 g,
stk. 2 og 3,«.
§ 3
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25.
juni 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73.«
2. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. § 21 a om registrering af reelle ejere finder an-
vendelse for fonde, som falder uden for lovens område efter
stk. 1, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 2.«
3. § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn, stilling og adresse på
nuværende og tidligere medlemmer af ledelsen« til: »navn
og adresse på personer registreret i henhold til denne lov«.
4. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 22:
Ȥ 21 a. Fonden skal indhente oplysninger om fondens re-
elle ejere, jf. § 21 b, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i
Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at fonden
er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer og ef-
ter enhver ændring til de oplysninger, som er registreret.
Fonden skal opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år
efter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere op-
bevare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at
identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Fonden skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurde-
rer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger fonden
skal registrere i styrelsens it-system.
§ 21 b. Som reel ejer af en fond anses den eller de fysiske
personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer
fonden eller på anden måde har ejerskabslignende beføjel-
ser, herunder
1) fondens bestyrelse og
2) særligt begunstigede personer, eller såfremt de enkelt-
personer, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu
ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis ho-
vedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.«
5. I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 5, 13 og 15,«:
»§ 21 a, stk. 2 og 3,«.
§ 4
I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 8 i lov nr. 634 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det
europæiske selskab (SE), EF-Tidende 2001, nr. L 294,
side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivel-
sen af disse bestemmelser i loven er således udelukken-
de begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-
ningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Loven in-
deholder endvidere bestemmelser, der gennemfører de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73.«
2. § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »stilling, navn og adresse på
stiftere og ledelse« til: »navn og adresse på personer regi-
streret i henhold til denne lov«.
3. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. SE-Selskabet skal indhente oplysninger om sel-
skabets reelle ejere, jf. § 17 b, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan
der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede
medlemmer af SE-selskabets daglige ledelse, jf. § 17, stk. 2,
optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. SE-Selskabet skal registrere oplysningerne efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
SE-selskabet er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er
registreret. SE-Selskabet skal opbevare oplysninger om dets
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SE-Selska-
bet skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 3. SE-Selskabet skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om SE-selskabets reelle ejere, herunder om SE-sel-
skabets forsøg på at identificere dets reelle ejere, til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet. SE-Selskabet skal endvidere efter anmodning udlevere
de nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SE-selskaber,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsva-
rende marked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
3
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger SE-selska-
bet skal registrere i styrelsens it-system.
§ 17 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske personer,
der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer
en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettigheder-
ne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bort-
set fra ejere af SE-selskaber, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten el-
ler tilsvarende internationale standarder.«
4. I § 21, stk. 1, indsættes efter »§ 7, stk. 5,«: »og § 17 a, stk.
2 og 3,«.
§ 5
I lov nr. 454 af 22. maj 2006 om det europæiske
andelsselskab (SCE-loven), som ændret ved § 7 i lov nr. 516
af 12. juni 2009 og § 9 i lov nr. 634 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det euro-
pæiske andelsselskab (SCE) EU-Tidende 2003 nr. L
207, side 1-24. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gæl-
der en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73.«
2. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. SCE-Selskabet skal indhente oplysninger om
SCE-selskabets reelle ejere, jf. § 14 b, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, el-
ler kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de regi-
strerede medlemmer af SCE-selskabets daglige ledelse, jf. §
14, stk. 2, optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne efter stk. 1
i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at SCE-
selskabet er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er regi-
streret. SCE-Selskabet skal opbevare oplysninger om dets
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SCE-Sel-
skabet skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. SCE-Selskabet skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om SCE-selskabets reelle ejere, herunder om
SCE-selskabets forsøg på at identificere dets reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. SCE-Selskabet skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SCE-selskaber,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsva-
rende marked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger SCE-sel-
skabet skal registrere i styrelsens it-system.
§ 14 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske personer,
der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer
en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettigheder-
ne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bort-
set fra ejere af SCE-selskaber, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten el-
ler tilsvarende internationale standarder.«
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 4,«: »og § 14 a, stk.
2 og 3,«.
§ 6
I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske
økonomiske firmagrupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af
17. april 1997, som ændret ved § 37 i lov nr. 718 af 25. juni
2010, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. En europæisk økonomisk firmagruppe skal ind-
hente oplysninger om firmagruppens reelle ejere, jf. § 1 b,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der
4
ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen reel-
le ejere, skal de registrerede medlemmer af den daglige le-
delse, jf. § 1, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system.
Stk. 2. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal re-
gistrere oplysningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at firmagruppen er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer og efter enhver ændring
til de oplysninger, som er registreret. Firmagruppen skal op-
bevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør. Firmagruppen skal endvidere opbevare op-
lysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal ef-
ter anmodning udlevere oplysninger om firmagruppens reel-
le ejere, herunder om firmagruppens forsøg på at identifice-
re dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Firmagruppen skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurde-
rer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger firmagrup-
pen skal registrere i styrelsens it-system.
§ 1 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske personer,
der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer
en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettigheder-
ne eller som på anden måde udøver kontrol.«
3. I § 6 ændres »aktieselskabslovens« til: »selskabslovens«.
4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Overtrædelse af § 1 a, stk. 2 og 3, straffes med
bøde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 7
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og
senest ved § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til:
», dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190, (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73«.
2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53:
»53) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som ud-
øver kontrol ved hjælp af andre midler.«
3. I § 23 indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3. Et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående
pensionskasse skal indhente oplysninger om det gensidige
forsikringsselskabs og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres no-
gen reelle ejere, skal medlemmer af det gensidige forsik-
ringsselskabs og tværgående pensionskasses direktion opta-
ges som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 4. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal registrere oplysningerne efter stk. 3 i
Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at det
gensidige forsikringsselskab og den tværgående pensions-
kasse er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer
og efter enhver ændring til de oplysninger, som er registre-
ret. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse skal opbevare oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet og
pensionskassen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 5. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal efter anmodning udlevere oplysninger
om det gensidige forsikringsselskabs og den tværgående
pensionskasses reelle ejere, herunder om det gensidige for-
sikringsselskabs og den tværgående pensionskasses forsøg
på at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Det gensi-
dige forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndig-
heder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 3 og 4, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger det gensi-
dige forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse
skal registrere i styrelsens it-system.«
4. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. Sparekassen skal indhente oplysninger om spare-
kassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke
identificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede med-
lemmer af sparekassens direktion optages som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
5
Stk. 2. Sparekassen skal registrere oplysningerne efter stk.
1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at spa-
rekassen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er regi-
streret. Sparekassen skal opbevare oplysninger om dens re-
elle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparekassen
skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Stk. 3. Sparekassen skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om sparekassens reelle ejere, herunder om sparekas-
sens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Sparekassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger sparekas-
sen skal registrere i styrelsens it-system.«
5. Efter § 85 a indsættes:
Ȥ 85 b. Andelskassen skal indhente oplysninger om an-
delskassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ik-
ke identificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede med-
lemmer af andelskassens direktion optages som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Andelskassen skal registrere oplysningerne efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
andelskassen er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er
registreret. Andelskassen skal opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. An-
delskassen skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Andelskassen skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om andelskassens reelle ejere, herunder om an-
delskassens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Andelskassen skal endvidere efter anmodning ud-
levere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger andelskas-
sen skal registrere i styrelsens it-system.«
6. Efter § 336 indsættes:
Ȥ 336 a. Sparevirksomheden skal indhente oplysninger
om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, el-
ler kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de regi-
strerede medlemmer af sparevirksomhedens direktion opta-
ges som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Sparevirksomheden skal registrere oplysningerne
efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt ef-
ter, at sparevirksomheden er blevet bekendt med, at en per-
son er blevet reel ejer og efter enhver ændring til de oplys-
ninger, som er registreret. Sparevirksomheden skal opbevare
oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Sparevirksomheden skal endvidere opbevare
oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år
efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Sparevirksomheden skal efter anmodning udlevere
oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder
om sparevirksomhedens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger sparevirk-
somheden skal registrere i styrelsens it-system.«
7. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 16 f, stk. 1-3,«:
»§ 23, stk. 4 og 5,«, efter »§ 80 c, stk. 1 og 2,« indsættes: »§
81 b, stk. 2 og 3, § 85 b, stk. 2 og 3,«, og efter »§ 312,« ind-
sættes: »§ 336 a, stk. 2 og 3,«.
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2003, nr. L 235, side 10«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73«.
2. I § 3 b indsættes som nr. 5:
»5) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udø-
ver kontrol ved hjælp af andre midler.«
3. I § 68 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. En firmapensionskasse skal indhente oplysninger
om pensionskassens reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller
kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal medlem-
mer af pensionskassens direktion eller, i pensionskasser
6
hvor der ikke findes en direktion, medlemmer af pensions-
kassens bestyrelse, optages som reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system.
Stk. 3. Pensionskassen skal registrere oplysningerne efter
stk. 2 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
pensionskassen er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er
registreret. Pensionskassen skal opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Pen-
sionskassen skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 4. Pensionskassen skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om pensionskassens reelle ejere, herunder om pen-
sionskassens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Pensionskassen skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 2 og 3, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger pensions-
kassen skal registrere i styrelsens it-system.«
4. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt.,
og stk. 3, 1.-7. pkt.,« til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt., og § 68, stk. 3 og 4,«.
§ 9
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23.
december 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af
direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349« til: », dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 349, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 48:
»48) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som ud-
øver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra
ejere af kapitalforeninger, hvis ejerandele handles på
et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som
er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.«
3. Efter § 136 indsættes:
Ȥ 136 a. En kapitalforening skal indhente oplysninger
om foreningens reelle ejere, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der
ikke identificeres nogen reelle ejere, skal medlemmerne af
kapitalforeningens bestyrelse, optages som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Kapitalforeningen skal registrere oplysningerne ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter,
at foreningen er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er
registreret. Foreningen skal opbevare oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Forenin-
gen skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 3. Kapitalforeningen skal efter anmodning udlevere
oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder om for-
eningens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet. Foreningen skal endvidere efter anmodning udlevere
de nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for kapitalforenin-
ger, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et
tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internati-
onale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger kapitalfor-
eningen skal registrere i styrelsens it-system.«
4. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 28 a,«: »§ 136 a, stk. 2
og 3,«.
5. I § 190, stk. 4, indsættes efter »§ 132,«: »§ 136 a, stk. 5,«.
§ 10
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret ved §
8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og Kommissionens di-
rektiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt
angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-fee-
der-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010,
7
nr. L 176, side 28-41« til: », Kommissionens direktiv
2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-
går visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-
strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 28-41, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggen-
de foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73«.
2. I § 2 indsættes som nr. 25:
»25) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som ud-
øver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra
ejere af investeringsforeninger eller SIKAV’er, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked eller et til-
svarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder.«
3. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. En investeringsforening eller en SIKAV skal ind-
hente oplysninger om foreningens eller SIKAV’ens reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres no-
gen reelle ejere, skal medlemmerne af investeringsforenin-
gens bestyrelse eller direktion eller SIKAV’ens bestyrelse,
optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal regi-
strere oplysningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at foreningen eller SIKAV’en er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer og efter
enhver ændring til de oplysninger, som er registreret. For-
eningen eller SIKAV’en skal opbevare oplysninger om de-
res reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. For-
eningen eller SIKAV’en skal endvidere opbevare oplysnin-
ger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal efter
anmodning udlevere oplysninger om foreningens eller SI-
KAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens eller SI-
KAV’ens forsøg på at identificere deres reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Foreningen eller SIKAV’en skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for investeringsfor-
eninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele handles på et regu-
leret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller til-
svarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en skal registrere i styrelsens
it-system.«
4. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Overtrædelse af«:
»§ 14 a, stk. 2 og 3,«.
§ 11
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012 og § 4 i lov nr. 616 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. En juridisk person, jf. § 3, nr. 2, som i henhold til
anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere,
skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
For den juridiske person skal som minimum registreres op-
lysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-6.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelse og registrering af oplysninger, jf. stk. 1, herun-
der regler om betaling til dækning af de administrative om-
kostninger herved.«
2. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Overtrædelse af § 11 a, stk. 1, straffes med bøde.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 12
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 20. september 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
634 af 12. juni 2013, § 3 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og lov
nr. 734 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73.«
2. I § 1, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 1, stk. 4 og 5,« til: »§ 3«.
3. I § 1, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »Bestemmelserne i«:
»§§ 4 og 5,«.
4. I § 1 indsættes som stk. 8:
8
»§§ 4 og 5 gælder også for fonde, som falder uden for lo-
vens område efter stk. 4, nr. 1-3, 6 eller 7, eller som er und-
taget fra loven i medfør af stk. 5.«
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 3
Registrering af reelle ejere
§ 4. Fonden skal indhente oplysninger om fondens reelle
ejere, jf. § 5, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysninger efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at fonden er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer og efter
enhver ændring til de oplysninger, som er registreret. Fon-
den skal opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere opbe-
vare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i
5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at
identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Fonden skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurde-
rer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
Erhvervsstyrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
fonden skal registrere i styrelsens it-system.
§ 5. Som reel ejer af en fond anses den eller de fysiske
personer, der direkte eller indirekte kontrollerer fonden eller
på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder
1) fondens bestyrelse og
2) særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkelt-
personer, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu
ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis ho-
vedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.«
6. § 11, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
7. I § 43, stk. 1, indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 4, stk.
2 og 3,«.
8. Efter § 51 indsættes:
Ȥ 52. Foreningen skal indhente oplysninger om forenin-
gens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Foreningen skal registrere oplysninger efter stk. 1 i
Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at for-
eningen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer og efter enhver ændring til de oplysninger, som er regi-
streret. Foreningen skal opbevare oplysninger om dens reel-
le ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Foreningen
skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Stk. 3. Foreningen skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om foreningens reelle ejere, herunder om foreningens
forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. For-
eningen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte
oplysninger til andre offentlige myndigheder, når disse myn-
digheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2, i
Erhvervsstyrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
foreningen skal registrere i styrelsens it-system.
§ 52 a. Som reel ejer af en forening anses den eller de fy-
siske personer, der direkte eller indirekte kontrollerer for-
eningen eller på anden måde har ejerskabslignende beføjel-
ser, herunder
1) foreningens stiftere,
2) foreningens bestyrelse og
3) særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkelt-
personer, der nyder godt af foreningens uddelinger,
endnu ikke kendes af foreningen, den gruppe personer,
i hvis hovedinteresse foreningen er oprettet eller funge-
rer.«
9. I § 54 ændres »og § 49, stk. 2,« til: »§ 49, stk. 2, og § 52,
stk. 2 og 3,«.
§ 13
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Erhvervs- og vækstministeren kan her-
under fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter. Erhvervs- og vækstministeren kan
endvidere fastsætte overgangsregler.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 8 og 11 kan ikke sættes i kraft for
Færøerne.
Stk. 3. Lovens §§ 4-6 kan ikke sættes i kraft for hverken
Færøerne eller Grønland.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af regler om registrering af reelle ejere i selskaber m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af regler om registrering af reelle ejere i lov om fonde og visse foreninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Grundregistrering som nødvendig forudsætning for at kunne registrere reelle ejere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en del af aftalen
om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, som
blev indgået den 19. december 2014 mellem den daværende
regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget gennemfører
alene den del af aftalen, som vedrører indførelse af et regi-
ster over reelle ejere i danske selskaber og tilsvarende juridi-
ske personer. De øvrige dele af skattelyaftalen er bl.a. gen-
nemført ved lov nr. 739 af 1. juni 2015.
Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv),
da det bl.a. omhandler reelle ejere.
Som følge af aftalen om en styrket indsats mod skattely på
erhvervsområdet og 4. hvidvaskdirektiv, foreslås der æn-
dringer i en række love på Erhvervs- og Vækstministeriets
område og på Justitsministeriets område for så vidt angår
lov om fonde og visse foreninger. Det er således foreslået, at
der indføres regler om, at selskaber, fonde og andre virk-
somheder skal indhente og opbevare oplysninger om deres
reelle ejere. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres
i Erhvervsstyrelsens it-system.
Der foreslås også en ændring i CVR-loven, så det sikres,
at juridiske personer, som skal registrere reelle ejere i hen-
hold til de med dette lovforslag foreslåede bestemmelser, og
som ikke i forvejen er registrerede, skal registreres med nog-
le få grundlæggende oplysninger, som entydigt kan identifi-
cere den juridiske person.
De foreslåede ændringer skal medvirke til, at der fremover
foretages registrering af reelle ejere i selskaber og andre lig-
nende juridiske personer, hvilket skal medvirke til øget gen-
nemsigtighed og gøre det sværere at gemme sig bag sel-
skabskonstruktioner af forskellig art.
1.1. Baggrund
EU-Kommissionen fremlagde i februar 2013 forslag til 4.
hvidvaskdirektiv om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelse af det finansielle system til hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme. Forslaget har siden været for-
handlet i Rådet og Europa-Parlamentet, og den 20. maj 2015
blev der opnået enighed mellem institutionerne om en direk-
tivtekst, der på en række områder afviger fra Europa-Kom-
missionens oprindelige forslag. 4. hvidvaskdirektiv afløser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26.
oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anven-
delse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) og 4. hvid-
vaskdirektiv er ligesom tidligere hvidvaskdirektiver et mini-
mumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte medlemslande
har mulighed for at fastsætte skærpede regler.
10
Danmark er medlem af Financial Action Task Force
(FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpel-
se af bl.a. hvidvask. Medlemmer af FATF er folkeretligt for-
pligtede til at efterleve FATF’s 40 anbefalinger, som senest
er revideret i februar 2012. 4. hvidvaskdirektiv tilstræber at
skabe rammerne for, at medlemslandene kan opfylde de
nævnte anbefalinger, og direktivet skal derfor ses i sammen-
hæng med anbefalingerne.
Det overordnede formål med de ændrede FATF-anbefalin-
ger og 4. hvidvaskdirektiv er bl.a. at styrke indsatsen mod
kriminalitet og hvidvask af midler der hidrører fra kriminali-
tet, herunder skatteunddragelse.
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 14, at
nøjagtige og opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Det
fremgår videre, at medlemslandene derfor bør sikre, at enhe-
der, der er stiftet på deres område i henhold til gældende na-
tional ret, indhenter og opbevarer tilstrækkelige, nøjagtige
og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab. Med hen-
blik på at skabe øget gennemsigtighed for at bekæmpe mis-
brug af juridiske enheder bør medlemslandene sikre, at op-
lysningerne om reelt ejerskab er lagret i et centralt register,
beliggende uden for virksomheden i fuld overensstemmelse
med EU-retten.
Det følger af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, at
medlemslandene skal sikre, at selskaber og andre juridiske
enheder på deres område pålægges at indhente og opbevare
oplysninger om deres reelle ejere, som defineret i direktivets
artikel 3, stk. 6. Artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, på-
lægger medlemslandene at sikre, at kompetente myndighe-
der og finansielle efterretningstjenester kan få rettidig ad-
gang til oplysningerne. Herudover fastsætter artikel 30, stk.
3, i 4. hvidvaskdirektiv, at disse oplysninger skal opbevares
i et centralt register. Medlemslandene skal endvidere sikre,
at oplysningerne er tilgængelige for kompetente myndighe-
der, forpligtede enheder inden for rammerne af de i direkti-
vet fastsatte kundekendskabsprocedurer og for personer og
organisationer, der kan godtgøre at have en legitim interesse
heri.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af regler om registrering af reelle ejere i
selskaber m.v.
2.1.1. Gældende ret
Der eksisterer ikke i dag regler om registrering af reelle
ejere i hverken selskaber eller andre juridiske personer. Der
eksisterer derimod et register over legale ejere (Det Offentli-
ge Ejerregister), som følger af § 58 i selskabsloven. Dette
register gælder udelukkende kapitalselskaber, som aktiesel-
skaber, anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber,
partnerselskaber og såkaldte europæiske aktieselskaber (SE-
selskaber).
Karakteristisk for den legale ejer er, at vedkommende som
udgangspunkt er noteret i selskabets ejerbog, ligesom ejeren
både kan være en fysisk eller juridisk person. Den legale
ejer skal registreres i Det Offentlige Ejerregister, hvis den
pågældende besidder 5 pct. eller mere af selskabets stemme-
rettigheder eller kapital, jf. selskabslovens § 58.
Tilsvarende regler om registrering af legale ejere kan dog
indføres for virksomheder omfattet af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, bortset fra enkeltmandsvirk-
somheder. Dette er vedtaget med lov nr. 739 af 1. juni 2015,
som har medført en hjemmel i lovens § 15 f til, at disse virk-
somheder skal kunne medtages i Det Offentlige Ejeregister.
Denne ændring er vedtaget som led i skattelypakken fra de-
cember 2014 på erhvervsområdet. Hvis hjemlen udnyttes,
indebærer det, at det ikke er muligt at være anonym ejer af 5
pct. eller mere af eksempelvis et kommanditselskab, idet le-
gale ejere i sådanne selskaber skal registreres i Erhvervssty-
relsens it-system.
Der eksisterer ikke i dag regler om registrering af legale
ejere for de øvrige juridiske personer omfattet af lovforsla-
get.
Der eksisterer i dag regler om reelle ejere i lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Reelle ejere er i
modsætning til legale ejere, som kan være både fysiske og
juridiske personer, kun fysiske personer. En reel ejer kan ik-
ke være en juridisk person.
I henhold til den gældende definition i hvidvaskloven, jf.
lovens § 3, stk. 1, nr. 4, litra a og b, som er i overensstem-
melse med 3. hvidvaskdirektiv, er reelle ejere i selskaber
den eller de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller
kontrollerer et selskab eller en anden juridisk person. Det re-
elle ejerskab opstår når en fysisk person direkte eller indi-
rekte ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af ejerandelene
eller stemmerettighederne i et selskab, bortset fra selskaber,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked. Reelt ejer-
skab kan således i henhold til gældende ret foreligge ved en
kombination af direkte ejerskab eller kontrol af et selskab og
indirekte ejerskab eller kontrol af et selskab. Der kan også
foreligge reelt ejerskab på anden vis, f.eks. i form af aftale,
udpegningsret eller lignende.
Der eksisterer også i dag en definition på reelle ejere i er-
hvervsdrivende fonde i hvidvaskloven, jf. lovens § 3, stk. 1,
nr. 4, litra c-e. Denne definition er en gennemførelse af 3.
hvidvaskdirektiv, som medfører at reelt ejerskab af fonde ik-
ke handler om besiddelse af ejerandele, men derimod om
kontrol og andel i fondens midler. Den gældende bestem-
melse indebærer, at personer, som ifølge en fonds vedtægter
eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en
fonds uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse
personer er kendt, er reelle ejere. Desuden omfatter definiti-
onen den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond er ble-
vet oprettet eller fungerer og de personer, der udøver kontrol
over mindst 25 pct. af en fonds uddelingsmidler eller andre
formuegoder, hvilket som udgangspunkt vil sige fondsbesty-
relsen.
Definitionerne er en smule anderledes formuleret end de i
dette lovforslag foreslåede, men det er forventningen, at de-
11
finitionen i hvidvaskloven vil blive opdateret, når hvidvask-
loven ændres med henblik på at gennemføre den resterende
del af 4. hvidvaskdirektiv.
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, her-
under bl.a. pengeinstitutter, revisorer, advokater og ejen-
domsmæglere, er i dag – ud fra en risikovurdering – pålagt
at indhente oplysninger om deres virksomhedskunders reelle
ejere, når der optages forretningsmæssig forbindelse, ved så-
kaldte kend-din-kunde procedurer. Idet langt de fleste sel-
skaber og andre juridiske personer på et eller andet tids-
punkt vil være kunde hos virksomheder eller personer om-
fattet af hvidvaskloven, skal de således som udgangspunkt
allerede i dag i de situationer kende og oplyse om deres reel-
le ejere.
Der eksisterer i dag i henhold til Skattekontrolloven en
række regler om indhentning og opbevaring af ejeroplys-
ninger, som skal foreligge vedrørende fuldt skattepligtige
selskaber, ud over aktie- og anpartsselskaber. Disse selska-
ber m.v. skal føre en fortegnelse over samtlige ejere og med-
lemmer. Tilsvarende gælder kommanditselskaber omfattet
af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
og partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel 21,
som skal føre en fortegnelse over alle deltagere i komman-
ditselskabet henholdsvis partnerselskabet. Disse oplysninger
fremgår ikke i dag af et samlet offentligt register.
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at selskaber og andre
juridiske personer skal indhente og opbevare oplysninger
om deres reelle ejere. De omhandlede selskaber og andre ju-
ridiske personer er desuden forpligtede til efter anmodning,
at stille disse oplysninger til rådighed for Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og
andre offentlige myndigheder samt de virksomheder og per-
soner, som har pligter i henhold til hvidvaskloven.
Derudover stiller 4. hvidvaskdirektiv krav om, at oplys-
ningerne om disse reelle ejere skal registreres i et samlet
centralt register. Oplysningerne skal som minimum være til-
gængelige for samme gruppe af myndigheder, virksomheder
og personer, som nævnt ovenfor. Ydermere giver 4. hvid-
vaskdirektiv mulighed for, at oplysningerne stilles til rådig-
hed for offentligheden.
2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om der i lov-
forslaget skulle indsættes en pligt for de reelle ejere til at op-
lyse et givent selskab eller anden juridisk person om deres
ejerskab. Det er dog vurderet, at det ikke er nødvendigt med
en pligt hertil, da der allerede i dag gælder regler om under-
retning for legale ejere, og da 4. hvidvaskdirektiv har pålagt
det enkelte selskab eller juridiske person at indhente de rele-
vante oplysninger. Det vil således være en ekstra byrde at
pålægge de enkelte ejere en indberetningspligt, hvilket ikke
anses for nødvendigt. Der er endvidere ikke noget til hinder
for, at i det omfang, at en person bliver bekendt med at den
pågældende er reel ejer, kan meddele det til virksomheden.
Erhvervs- og Vækstministeriet har desuden overvejet,
hvordan et register over reelle ejere skal etableres, herunder
hvem der skal være omfattet. Det fremgår af aftalen om en
styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra decem-
ber 2014, som er indgået mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Det Konservative, at registret skal føres af Erhvervsstyrel-
sen, som i dag er samlet indgang for registrering af oplys-
ninger i en lang række selskaber og virksomheder. Er-
hvervsstyrelsen er derudover efter gældende ret allerede an-
svarlig for at føre Det Offentlige Ejerregister, som indehol-
der oplysninger om legale ejere i kapitalselskaber.
Det er i forbindelse med den nævnte skattelyaftale om en
styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, besluttet,
at registret over reelle ejere skal være offentligt tilgængeligt
i Danmark, dog under hensyntagen til 4. hvidvaskdirektivs
rammer og beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Baggrunden for at de registrerede oplysninger skal være of-
fentligt tilgængelige er, at det med skattelyaftalen har været
et politisk ønske, at skabe så meget åbenhed om reelle ejere
som muligt. Der vil dog ikke blive offentliggjort oplysnin-
ger, som f.eks. CPR-numre og udenlandske identifikations-
numre. Endvidere vil der være mulighed for at undtage fra
kravet om offentliggørelse af oplysninger, hvis der forelig-
ger en særlig, individuel sikkerhedsrisiko.
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 22, at
risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
ikke er ens i alle tilfælde, og at der derfor bør anvendes en
holistisk risikobaseret tilgang. Det fremgår endvidere af
præambelbetragtning nr. 27, at der ved anvendelsen af di-
rektivet skal tages hensyn til de kendetegn og behov, der gør
sig gældende for mindre, forpligtede enheder, som falder ind
under direktivet, og sikres en passende behandling i forhold
til deres særlige behov.
Erhvervs- og Vækstministeriet har på den baggrund over-
vejet, hvilke selskaber og andre juridiske personer som skal
omfattes af den foreslåede registreringspligt. 4. hvidvaskdi-
rektiv lægger som udgangspunkt op til en bred fortolkning
af begrebet juridisk person, men der er dog mulighed for un-
der visse forudsætninger at undtage juridiske personer, hvil-
ket også ses at stemme overens med anbefalingerne fra
FATF, som i vidt omfang ligger til grund for 4. hvidvaskdi-
rektiv. Det gælder dog umiddelbart i henhold til anbefalin-
gerne kun andre juridiske enheder end selskaber, fonde og
andre virksomheder med begrænset ansvar.
Der findes ikke en egentlig lovfæstet definition på en juri-
disk person, men noget af det som tillægges vægt er, om den
pågældende enhed kan indgå aftaler og påtage sig forpligtel-
ser, herunder være part i en retssag. Det kan desuden tillæg-
ges vægt, om virksomheden i henhold til de for den pågæl-
dende virksomhedstype gældende regler udgør et i forhold
til deltagerne og tredjemand selvstændigt retssubjekt. Det er
i denne henseende uden betydning, hvilken betegnelse delta-
gerne har givet virksomheden. Det bemærkes, at enkelt-
mandsvirksomheder ikke er omfattet af begrebet juridisk
person, og disse enheder anses derfor ikke for omfattet af de
foreslåede bestemmelser. Tilsvarende gælder filialer af sel-
12
skaber og andre juridiske personer, hvor der alene er tale om
sekundær etablering.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at med-
arbejderinvesteringsselskaber ikke skal omfattes af de fore-
slåede bestemmelser om registrering af reelle ejere. Bag-
grunden for denne vurdering er, at der er tale om en særlig
selskabskonstruktion, som er kendetegnet ved at have nogle
særlige karakteristika, som gør, at risikoen for hvidvask og
terrorfinansiering via sådanne selskaber anses for begrænset.
Det er således bl.a. en betingelse, at medarbejderne investe-
rer lønmidler til gavn for den virksomhed, som de er ansat i.
Desuden er det et krav, at de indskudte lønmidler alene kan
gå til modernisering eller udvikling af virksomheden, og at
ejerskabet ikke kan overdrages til andre. Der er på den måde
meget lille risiko for at selskabsformen kan benyttes til
eventuel hvidvask eller skattely via sløring af ejerskabet.
Baggrunden for at undtage denne selskabsform er desuden,
at der er tale om en 3-årig forsøgsordning iværksat med det
formål at bevare arbejdspladser, og at der på tidspunktet for
dette lovforslags fremsættelse alene er registreret ét medar-
bejderinvesteringsselskab i Danmark. Medarbejderinveste-
ringsselskaber er endvidere ikke omfattet af reglerne om re-
gistrering af legale ejere.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet brugen af be-
grebet ”reelle ejere” i forhold til fonde, som per definition
ikke har ejere. En brug af begrebet kan således skabe forvir-
ring og signalere en retsstilling, som ikke eksisterer. Mini-
steriet finder dog, at direktivets begreb ”reelle ejere” bør an-
vendes i erhvervsfondsloven, uanset at fonde efter dansk ret
er selvejende og dermed ikke har ejere, da begrebet allerede
i dag benyttes i hvidvaskloven og anses for almindelig
kendt.
Erhvervs- og Vækstministeriet har desuden overvejet,
hvorvidt fonde, som i dag ikke er omfattet af lov om er-
hvervsdrivende fonde, jf. lovens § 3, stk. 1, eller som konk-
ret er undtaget fra loven, jf. § 3, stk. 2, skal være omfattet af
kravet om registrering af reelle ejere. Det skyldes, at der er
tale om en gruppe fonde med særlige karakteristika, herun-
der Danmarks Nationalbank, fonde oprettet ved lov og fon-
de som af andre grunde ikke skal underlægges yderligere of-
fentligt tilsyn.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at så-
danne fonde ikke kan undtages fra kravet om registrering af
reelle ejere. Baggrunden for denne vurdering er, at hver en-
kelt medlemsstat efter 4. hvidvaskdirektiv, med henblik på
at sikre effektiv gennemsigtighed, er forpligtet til at sørge
for, at det bredest mulige spektrum af juridiske enheder på
deres område er omfattet af pligten til at registrere reelle
ejere. Desuden er fonde nævnt direkte i direktivet uden ske-
len til lovgrundlag, registrering, formål eller lignende. Det
vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at fonde i bred for-
stand er omfattet af kravet om registrering af reelle ejere.
Det er på samme måde overvejet, hvordan der skal foreta-
ges registrering af reelle ejere i virksomheder, som i dag ik-
ke er registreringspligtige i henhold til lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, f.eks. de interessentskaber og
kommanditselskaber, som på grund af en eller flere virk-
somhedsdeltagere med ubegrænset hæftelse ikke er omfattet
af registreringspligten i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder. Da det ikke er hensigten, at de omfattede enheder
skal pålægges flere krav og byrder end nødvendigt for at op-
fylde direktivet, og da det ikke er hensigten, at der skal ind-
føres nye registreringskrav, ud over kravene i 4. hvidvaskdi-
rektiv om registrering af reelle ejere, men da det dog er nød-
vendigt at kunne identificere selve den juridiske person for
at kunne registrere reelle ejere, er der foreslået en løsning,
hvor der foretages en grundregistrering af de omhandlede
enheder med et minimum af oplysninger for at kunne regi-
strere reelle ejere.
I forhold til definitionen på reelle ejere har det været over-
vejet at fastsætte en fast grænse, som ville være mere klar og
lettere håndterbar for de omfattede selskaber o.l. I henhold
til direktivet er ejerskab af eller kontrol over mere end 25
pct. af et selskab e.l. en indikation på reelt ejerskab. I med-
før af direktivet kan der således ud fra en konkret vurdering
være tale om reelt ejerskab ved ejerandele både over og un-
der 25 pct. Baggrunden for at overveje en fast grænse frem
for en indikation er, at en lang række selskaber og andre ju-
ridiske personer efter lovforslaget fremover skal sørge for at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
og der kan derfor være behov for klare retningslinjer på om-
rådet.
En bestemmelse med en fast grænse ville kunne skabe en
sådan klarhed i forhold til, hvornår en person er reel ejer,
men af hensyn til at sikre korrekt gennemførelse af 4. hvid-
vaskdirektiv, er der foreslået en løsning med en grænse på
25 pct. som indikation på reelt ejerskab, som lægger sig tæt-
tere op af direktivteksten.
I forhold til definitionen i 4. hvidvaskdirektiv på reelle
ejere i erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsesmedlemmer-
ne fremover betragtes som fondens reelle ejere. Herudover
må særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkelt-
personer, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke
kendes af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteres-
se fonden er oprettet eller fungerer, også anses som reelle
ejere i direktivets forstand. Det følger af artikel 3, stk. 6, li-
tra c, i 4. hvidvaskdirektiv, at reelle ejere af fonde skal om-
fatte fysiske personer, der bestrider tilsvarende eller lignen-
de stillinger som reelle ejere af en trust. Ved fastlæggelsen
af, hvilke fysiske personer, der efter direktivet skal anses
som begunstigede i forhold til en fond, må der således tages
udgangspunkt i, hvad der kendetegner en begunstiget i en
trust.
En trust stiftes ved, at en person overdrager en formue til
en anden person, der som ejer råder over formuen til fordel
for den begunstigede, som kan være stifteren eller en tredje-
mand. Den eller de personer, der er begunstigede i forhold
til en trust, vil således som udgangspunkt være kendte ved
oprettelsen af trusten.
Fysiske personer, der i forhold til en fond bestrider tilsva-
rende eller lignende stillinger som en begunstiget i en trust,
må på den baggrund efter Erhvervs- og Vækstministeriets
opfattelse forstås som nærmere angivne personer, der efter
fondens vedtægt har krav på uddelingsmidler fra fonden.
13
2.1.3 Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning medfører ændringer af en række
love, herunder bl.a. selskabsloven, lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, og lov
om finansiel virksomhed. Konkret medfører de foreslåede
ændringer, at alle kapitalselskaber og en lang række lignen-
de andre juridiske personer skal have kendskab til deres re-
elle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder. Disse oplys-
ninger skal hurtigst muligt efter, at selskabet eller andre juri-
diske personer er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer, eller ikke længere er reel ejer, registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hvor de vil være offentligt til-
gængelige.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at de omhandle-
de juridiske enheder omfattes af pligten til at indberette op-
lysninger til det register over reelle ejere, som udvikles af
Erhvervsstyrelsen. Registret har efter direktivet til formål at
sikre nøjagtige og opdaterede oplysninger om de reelle ejere
af sådanne juridiske enheder til brug for at kunne spore kri-
minelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabs-
strukturer.
Det foreslås endvidere, at der indsættes bestemmelser, der
definerer, hvad der skal forstås ved reelle ejere. Disse be-
stemmelser gennemfører definitionen af reelle ejere i artikel
3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Reelle ejere i selskaber foreslås således defineret som de
fysiske personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer en
tilstrækkelig andel af ejerandelene eller stemmerne i selska-
bet, eller som på anden måde udøver kontrol. Der foreslås
en grænse på 25 pct., som vil være en indikation på reelt
ejerskab. Reelle ejere i fonde er derimod defineret som per-
soner, som ikke i ordets egentlige forstand nødvendigvis er
ejere, men som på anden måde har kontrol eller som får
midler fra fonden. I forhold til fonde vil reelle ejere således
være bestyrelsen og eventuelt nærmere angivne særlige ud-
delingsmodtagere og personer, i hvis hovedinteresse fonden
er oprettet eller fungerer.
Det foreslås, at der i forbindelse med udviklingen af selve
it-systemet til registrering af reelle ejere vil blive set nærme-
re på, hvordan sådanne registreringer kan foretages. Dette
vil ske i henhold til de foreslåede bestemmelser om nærmere
fastsatte regler om registrering. De nærmere krav til regi-
strering, herunder hvilke oplysninger der skal registreres, og
hvem der kan eller skal registrere dem, vil blive nærmere
fastsat ved bekendtgørelse, som udstedes af Erhvervsstyrel-
sen. Det svarer til det, som gælder i forhold til Det Offentli-
ge Ejerregister og en række andre registreringer, hvor den
nærmere tekniske regulering foregår ved bekendtgørelse.
Af hensyn til at kunne foretage de nødvendige registrerin-
ger af reelle ejere vil der desuden blive foreslået en ny be-
stemmelse i lov om Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR-loven), som omhandler grundregistrering af alle juri-
diske enheder som er omfattet af reglerne om registrering af
reelle ejere og som ikke i henhold til anden lovgivning eller
frivilligt allerede er eller har ladet sig registrere i Det Cen-
trale Virksomhedsregister. Den nye bestemmelse foreslås da
en sådan grundregistrering anses for en nødvendig forudsæt-
ning for at kunne registrere alle reelle ejere i overensstem-
melse med 4. hvidvaskdirektiv. Der henvises i denne sam-
menhæng til afsnit 2.3.
Som følge af et krav i 4. hvidvaskdirektiv, er det foreslået,
at den daglige ledelse i et selskab eller en anden juridisk
person skal registreres som reel ejer, hvis der ikke er nogen
reelle ejere, eller hvis der ikke kan identificeres nogen reelle
ejere. Det er dog samtidig foreslået, at i det omfang den dag-
lige ledelse allerede er registreret i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, skal der alene i styrelsens it-system optages oplysning
om, at der ikke er nogen reelle ejere, og at ledelsen derfor
træder i deres sted.
De omhandlede virksomheder m.v. er forpligtede til at ud-
levere nærmere oplysninger om deres reelle ejere og forsøg
på identifikation af de reelle ejere til SØIK samt Erhvervs-
styrelsen og andre offentlige myndigheder, når disse myn-
digheder anmoder herom. For Erhvervsstyrelsen og andre
offentlige myndigheder skal der dog være tale om, at oplys-
ningerne skal vurderes som værende nødvendige af hensyn
til varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Der er ikke
krav om særlige tilsyns- eller kontrolopgaver, men der er
krav om, at opgaverne skal varetages i henhold til lovgiv-
ning, og at de ønskede oplysninger skal være relevante og
omhandle ejeroplysninger. Hvis det ikke er tilfældet, kan
den offentlige myndighed alene søge informationerne gen-
nem de ejeroplysninger, som måtte være offentligt tilgænge-
lige.
Oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifikation af
reelle ejere må som udgangspunkt anses for almindelige per-
sonoplysninger, jf. persondatalovens § 6. Det forudsættes
derfor, at den behandling af personoplysninger, som vil ske i
forbindelse hermed, kan foretages inden for persondatalo-
vens rammer. Datatilsynet har dog tilkendegivet, at det ikke
kan udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor en oplysning
om forsøg på identifikation af reelle ejere vil have karakter
af en oplysning om strafbare forhold, jf. persondatalovens §
8. Den indsamling, opbevaring og videregivelse af oplys-
ninger, som selskaber, fonde og lignende foreslås at være
forpligtede til at foretage efter lovforslaget, vurderes ikke i
alle tilfælde at kunne ske inden for de rammer, som person-
datalovens § 8 sætter for privates behandling af oplysninger
om bl.a. strafbare forhold. Lovforslaget indebærer således
på dette punkt en fravigelse af persondataloven.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer en fravigel-
se af andre dele af persondatalovens regulering, herunder
reglerne om den registreredes rettigheder, behandlingssik-
kerhed og anmeldelse til Datatilsynet. Forslaget indebærer
således alene en fravigelse af persondataloven, i det omfang
selskabet, fonden m.v. indsamler, opbevarer og videregiver
oplysninger om forsøg på identifikation af den reelle ejer,
der udgør oplysninger om strafbare forhold.
Fravigelsen vurderes at ligge inden for databeskyttelsesdi-
rektivet (Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger), som bl.a. tillader behandling af oplysninger om
14
strafbare forhold, hvis det er nødvendigt af hensyn til udfø-
relsen af en opgave i samfundets interesse, hvilket bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering vurderes at være, og
hvis der gælder tilstrækkelige, specifikke garantier i medfør
af den nationale lovgivning. Erhvervs- og Vækstministeriet
har herved lagt vægt på, at det følger af artikel 43 i 4. hvid-
vaskdirektiv, at behandling af personoplysninger på grund-
lag af direktivet med henblik på forebyggelse af hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme betragtes som værende
i samfundets interesse i henhold til databeskyttelsesdirekti-
vet. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at lovforslaget
som nævnt alene indebærer en fravigelse af persondatalo-
vens § 8. Lovens øvrige regler, herunder reglerne om den re-
gistreredes rettigheder, behandlingssikkerhed og anmeldelse
til Datatilsynet, gælder således fortsat.
Det anses for at være berettiget videregivelse i henhold til
finansielle virksomheders tavshedspligt, jf. § 117 i lov om
finansiel virksomhed, firmapensionskassers tavshedspligt,
jf. § 71, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser og
investeringsforeningers og SIKAV’ers tavshedspligt, jf. § 62
i lov om investeringsforeninger m.v., at videregive oplysnin-
ger, som virksomheden er forpligtet til at videregive efter de
pågældende myndigheders anmodning med hjemmel i de
foreslåede bestemmelser.
Selskaber og andre juridiske personer, som har ejerandele
optaget til handel på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstem-
melse med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder, foreslås i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv
undtaget fra det foreslåede krav om registrering af reelle
ejere. Baggrunden herfor er, at ejerkredsen i sådanne selska-
ber er tilstrækkeligt identificeret i henhold til oplysnings-
krav i den finansielle lovgivning.
Der foreslås strafbestemmelser, der giver mulighed for at
pålægge de omfattede juridiske enheder bøder for manglen-
de overholdelse af pligten til at registrere oplysninger om
deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system eller af plig-
ten til efter anmodning at give disse oplysninger til SØIK el-
ler andre offentlige myndigheder i forbindelse med vareta-
gelsen af myndighedernes tilsyns- eller kontrolopgaver.
Baggrunden for at foreslås bødestraf er, at 4. hvidvaskdirek-
tiv kræver, at medlemslandene sikrer, at de forpligtede enhe-
der kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale be-
stemmelser, således at formålet med direktivet opfyldes
mest effektivt. Det vurderes at bødestraf er den sanktion, der
er bedst egnet til at sikre at virksomhederne opfylder kravet
om registrering og videregivelse af oplysninger om reelle
ejere. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at overtrædel-
se af reglerne om registrering af legale ejere, jf. selskabslo-
vens § 58, ligeledes straffes med bøde.
2.2. Indførelse af regler om registrering af reelle ejere i lov
om fonde og visse foreninger
2.2.1. Gældende ret
Lov om fonde og visse foreninger (fondsloven), gælder
for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner
(fonde), jf. lovens § 1, stk. 1, samt visse foreninger, jf. nær-
mere nedenfor. Fondsloven omfatter alene ikke-erhvervsdri-
vende fonde, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 4 og 5.
Det følger af lovens § 1, stk. 2, at en fond er en juridisk
person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt ud-
skilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i
vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en
længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden
tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor
ingen fysisk eller juridisk person ud over fonden har ejen-
domsretten til fondens formue. Som følge af fondes selv-
ejende karakter har ingen fysiske eller juridiske personer
uden for fonden ejendomsretten til fondens formue, der til-
kommer fonden som sådan. En fond har således ikke en ejer.
For ikke-erhvervsdrivende fonde, hvis aktiver udgør 1
mio. kr. eller derover, fastsætter fondsloven bl.a. regler om
tilsyn, vedtægter, kapital, ledelse, årsregnskab og revision,
samt uddeling og overskudsanvendelse.
Ikke-erhvervsdrivende fonde, hvis aktiver udgør mindre
end 1 mio. kr., er efter fondslovens § 1, stk. 6, undtaget fra
loven, herunder reglerne om tilsyn. Sådanne fonde er dog
omfattet af lovens § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7
(om begrænsninger i adgangen til at stifte familiefonde), §
8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i
rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsæn-
dringer). En del af fondslovens bestemmelser er endvidere
udtryk for almindelige fondsretlige regler, der gælder for al-
le fonde, herunder fonde omfattet af § 1, stk. 6.
Fondslovens § 1, stk. 4, nr. 1-7, undtager herudover en
række fonde og selvejende institutioner fra lovens anvendel-
sesområde. Således undtages ifølge bestemmelsen fonde,
som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellem-
folkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat,
og som er undergivet tilsyn af en af staterne (nr. 1), fonde,
med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til
opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i hen-
hold til lov om social service og dagtilbudsloven, såfremt
fonden ikke varetager andre opgaver (nr. 2), og folkekirkens
selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddan-
nelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hoved-
formål varetager andre opgaver (nr. 3). Herudover undtages
fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde (nr.
4) og fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om er-
hvervsdrivende fonde ikke er omfattet af nævnte lov (nr. 5).
Endelig undtages selvejende institutioner, der som vilkår for
godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet til-
syn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter
anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til
anden lovgivning (nr. 6) og selvejende institutioner, hvis
drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale mid-
ler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i
institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer be-
stemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde
af dennes opløsning (nr. 7).
Herudover fremgår det af fondslovens § 1, stk. 5, at Civil-
styrelsen kan beslutte, at fonde, som på anden måde end ef-
ter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller
15
kommunalt tilsyn, kan undtages helt eller delvist fra lovens
anvendelsesområde. Det vil almindeligvis dreje sig om fon-
de, som er så atypiske, at de ikke bør reguleres i fondsloven,
men som fortsat skal være undergivet tilsyn og kontrol.
Der findes ikke i dag regler om registrering af fonde og
selvejende institutioner, der er omfattet af fondsloven, her-
under om registrering af personer, der har en bestemmende
indflydelse i fonden, eller som er særligt begunstiget af fon-
den. Efter fondslovens § 6, stk. 2, skal nystiftede fondes
vedtægt dog senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til
fondsmyndigheden samt til told- og skatteforvaltningen.
Det fremgår af fondslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en fond
ledes af en bestyrelse. Efter fondslovens § 11, stk. 2, skal en
fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen senest 3 må-
neder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndighe-
den, og meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammen-
sætning skal desuden indsendes til fondsmyndigheden se-
nest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Fondsloven indeholder endvidere regler om visse forenin-
ger. Lovens kapitel 13 finder således anvendelse på arbejds-
giverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammen-
komster, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
konsekvenser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne
hører til. Herudover finder kapitlet anvendelse på forenin-
ger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de førom-
talte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at va-
retage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
som medlemmerne hører til, jf. fondslovens § 2, stk. 1.
Fondsloven omfatter dog ikke foreninger, hvis aktiver ikke
overstiger 250.000 kr., jf. fondslovens § 2, stk. 2.
Om baggrunden for at indsætte regler om visse foreninger
i fondsloven fremgår af fondslovens forarbejder, jf. Folke-
tingstidende 1983-84, Tillæg A, sp. 3101-3102, at kun et
ubetydeligt antal af arbejdsmarkedets konfliktfonde var ble-
vet anmeldt til registrering i forbindelse med fondsregistre-
ringen som følge af, at disse fondsdannelser var organisere-
de som foreninger eller dele heraf. De pågældende forenin-
ger blev derfor omfattet af et kapitel i fondsloven bl.a. med
henblik på ikke at stille disse fondsdannelser væsentligt an-
derledes end de øvrige fonde, som er omfattet af fondsloven.
Fondslovens kapitel 13 indeholder nærmere regler om
vedtægter, ledelse, pligt til at afgive årsregnskab, revision
m.v.
Der findes ikke i dag regler om registrering af foreninger,
der er omfattet af fondslovens kapitel 13, herunder om regi-
strering af personer, der har en bestemmende indflydelse i
foreningen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
4. hvidvaskdirektiv fastsætter regler, der har til formål at
forebygge anvendelsen af finansielle systemer i EU-landene
til hvidvask og terrorfinansiering. Det fremgår af direktivets
præambelbetragtning nr. 14, at nøjagtige og opdaterede op-
lysninger om den reelle ejer af en juridisk enhed omfattet af
direktivet er af afgørende betydning for at kunne spore kri-
minelle, som ellers kan skjule deres identitet bag selskabs-
strukturer.
Ifølge definitionsbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk.
6, litra c, skal reelle ejere af fonde endvidere forstås på sam-
me måde som reelle ejere af såkaldte truster, der er nærmere
beskrevet i direktivets artikel 3, stk. 6, litra b. Det fremgår
heraf, at reelle ejere er stifteren, forvalteren og protektoren,
hvis der findes en sådan. Herudover anses begunstigede el-
ler, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af det juridi-
ske arrangement eller den juridiske enhed, endnu ikke ken-
des, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse det juridiske
arrangement eller den juridiske enhed er oprettet eller funge-
rer, som reelle ejere. Endelig anses enhver anden fysisk per-
son, der i sidste ende udøver kontrol gennem direkte eller
indirekte ejerskab eller ved hjælp af andre midler, som væ-
rende reel ejer.
Som anført i lovforslagets afsnit 2.1.1, fremgår det af di-
rektivets artikel 30, stk. 1, at medlemslandene skal sikre, at
selskaber og andre juridiske enheder på deres område på-
lægges at indhente og opbevare oplysninger om deres reelle
ejere. Direktivets artikel 30, stk. 2, pålægger medlemslande-
ne at sikre, at kompetente myndigheder og finansielle efter-
retningstjenester kan få rettidig adgang til oplysningerne.
Herudover fastsætter direktivets artikel 30, stk. 3, at disse
oplysninger skal opbevares i et centralt register. Medlems-
landene skal endvidere sikre, at oplysningerne er tilgængeli-
ge for kompetente myndigheder, forpligtede enheder inden
for rammerne af de i direktivet fastsatte kundekendskabs-
procedurer og for personer og organisationer, der kan godt-
gøre at have en legitim interesse heri.
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 22, at
risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
ikke er ens i alle tilfælde, og at der derfor bør anvendes en
holistisk risikobaseret tilgang. Det fremgår endvidere af
præambelbetragtning nr. 27, at der ved anvendelsen af di-
rektivet skal tages hensyn til de kendetegn og behov, der gør
sig gældende for mindre, forpligtede enheder, som falder ind
under direktivet, og sikres en passende behandling i forhold
til deres særlige behov.
Justitsministeriet har på denne baggrund overvejet, i hvil-
ket omfang ikke-erhvervsdrivende fonde og de af fondslo-
ven omfattede foreninger er omfattet af forpligtelsen til at
registrere reelle ejere, jf. 4. hvidvaskdirektivs artikel 30.
Det må på baggrund af 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk.
1, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 6, litra c, læg-
ges til grund, at registreringspligten i direktivets artikel 30
også omfatter fonde. Det bemærkes i den forbindelse, at det
fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 12, at med-
lemslandene med henblik på at sikre effektiv gennemsigtig-
hed skal sørge for, at det bredest mulige spektrum af juridi-
ske enheder, der er stiftet eller oprettet af en hvilken som
helst mekanisme på deres område, er omfattet af pligten til
at registrere reelle ejere.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at
ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsloven,
herunder fonde, hvis aktiver udgør mindre end 1 mio. kr., og
16
som derfor alene er omfattet af visse af lovens bestemmelse,
jf. fondslovens § 1, stk. 6, er omfattet af 4. hvidvaskdirek-
tivs regler om registrering af fondens reelle ejere i et centralt
register, selvom sådanne fonde er kendetegnet ved at være
selvejende institutioner, der ikke som sådan har ejere.
Tilsvarende gælder efter Justitsministeriets opfattelse i
forhold til de fonde og selvejende institutioner, der er undta-
get fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 4, nr. 1-3 og
nr. 6-7, og de fonde, som efter Civilstyrelsens beslutning er
undtaget helt eller delvist fra fondslovens anvendelsesområ-
de, jf. lovens § 1, stk. 5.
Det bemærkes, at efter fondslovens § 1, stk. 4, nr. 4 og 5,
undtages fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende
fonde, eller som specifikt er undtaget fra nævnte lov, fra
fondslovens anvendelsesområde. Registreringspligten for
disse fonde vil blive reguleret af de foreslåede bestemmelser
i § 3, stk. 3, og § 21 a i lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2 og 4.
De foreninger, der er omfattet af fondslovens kapitel 13,
har typisk væsentlige lighedstræk med de fonde, som er om-
fattet af fondsloven, med den forskel at de er organiseret
som foreninger frem for som fonde. Fondsloven indeholder
således regler, der i vidt omfang stiller disse foreninger på
samme måde som de fonde, der er omfattet af fondsloven,
herunder i forhold til oprettelse, drift og årsregnskabspligt.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at de foreninger,
som er omfattet af fondsloven, må anses som omfattet af
forpligtelsen til at registrere oplysninger om reelle ejere i et
centralt register.
Justitsministeriet finder, at direktivets begreb reelle ejere
bør anvendes i fondsloven, uanset at fonde efter dansk ret
som anført ovenfor pkt. 2.2.1 er kendetegnet ved at være
selvejende institutioner, der ikke har ejere.
Fonde ledes af en bestyrelse, og bestyrelsesmedlemmerne
må derfor betragtes som fondens reelle ejere i direktivets
forstand. Herudover må særligt begunstigede personer eller,
såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens udde-
linger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe personer, i
hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, også
anses som reelle ejere i direktivets forstand. Det følger af ar-
tikel 3, stk. 6, litra c, i 4. hvidvaskdirektiv, at reelle ejere af
fonde skal omfatte fysiske personer, der bestrider tilsvaren-
de eller lignende stillinger som reelle ejere af truster. Ved
fastlæggelsen af, hvilke fysiske personer, der efter direktivet
skal anses som begunstigede i forhold til en fond, må der så-
ledes tages udgangspunkt i, hvad der kendetegner en begun-
stiget i en trust.
En trust stiftes ved, at en person overdrager en formue til
en anden person, der som ejer råder over formuen til fordel
for den begunstigede, som kan være stifteren eller en tredje-
mand. Den eller de personer, der er begunstigede i forhold
til en trust, vil således som udgangspunkt være kendte ved
oprettelsen af trusten.
Fysiske personer, der i forhold til en fond bestrider tilsva-
rende eller lignende stillinger som en begunstiget i en trust,
må på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse for-
stås som nærmere angivne personer, der efter fondens ved-
tægt har krav på uddelingsmidler fra fonden.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at gennemføre artikel 30, stk. 1-4, i 4.
hvidvaskdirektiv for så vidt angår juridiske enheder omfattet
af fondsloven, herunder de fonde, der kun er omfattet af vis-
se af fondslovens bestemmelser, jf. lovens § 1, stk. 6, samt
de fonde og selvejende institutioner, der er helt eller delvist
undtaget fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 4, nr.
1-3 og nr. 6-7, eller § 1, stk. 5, foreslås det, at der indsættes
en bestemmelse i fondslovens § 4 om registrering af reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens register. En tilsvarende regel fore-
slås fastsat for de foreninger, der er omfattet af fondsloven,
jf. den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 52. Det be-
mærkes, at en tilsvarende bestemmelse ligeledes foreslås
gennemført for så vidt angår erhvervsdrivende fonde, jf. her-
ved lovforslagets § 3, nr. 4.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at ikke-er-
hvervsdrivende fonde og de foreninger, der er omfattet af
fondslovens § 2, omfattes af pligten til at registrere oplys-
ninger i det register over reelle ejere i danske virksomheder,
som udvikles af Erhvervsstyrelsen. Registret har efter direk-
tivet til formål at sikre nøjagtige og opdaterede oplysninger
om de reelle ejere af sådanne fonde og foreninger til brug
for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule deres
identitet bag selskabsstrukturer.
Det foreslås endvidere, at der i fondslovens §§ 5 og 52 a
indsættes bestemmelser, der definerer, hvad der skal forstås
ved reelle ejere af henholdsvis fonde og foreninger omfattet
af fondsloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 fastslår således, at reelle
ejere af fonde udgøres af den eller de fysiske personer, der
direkte eller indirekte kontrollerer fonden eller på anden må-
de har ejerskabslignende beføjelser, herunder fondens besty-
relse og særligt begunstigede personer og den gruppe af per-
soner, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer,
hvis det endnu ikke er fastlagt, hvilke enkeltpersoner der
skal modtage uddelingsmidler fra fonden. En tilsvarende be-
stemmelse foreslås indført for så vidt angår erhvervsdriven-
de fonde, jf. herved lovforslagets § 3, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse i § 52 a fastslår, at reelle
ejere i de omfattede foreninger er den eller de fysiske perso-
ner, der direkte eller indirekte kontrollerer foreningen eller
på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder
foreningens stifter, bestyrelse og særligt begunstigede perso-
ner og den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse forenin-
gen er oprettet eller fungerer, hvis det endnu ikke er fastlagt,
hvilke enkeltpersoner der skal modtage uddelingsmidler fra
foreningen. De foreslåede bestemmelser i §§ 5 og 52 a gen-
nemfører definitionen af reelle ejere i artikel 3, stk. 6, litra c,
i 4. hvidvaskdirektiv.
I overensstemmelse med den foreslåede regulering for så
vidt angår erhvervsdrivende fonde foreslås der indsat straf-
bestemmelser, der giver mulighed for at pålægge de omfat-
tede fonde og foreninger bøder for manglende overholdelse
17
af pligten til at registrere oplysninger om deres reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system eller af pligten til efter anmod-
ning at give disse oplysninger samt oplysninger om fondens
eller foreningens forsøg på at identificere dens reelle ejere
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, til Civilstyrelsen eller til andre offentlige myn-
digheder i forbindelse med varetagelsen af myndighedernes
tilsyns- eller kontrolopgaver.
For så vidt angår forholdet til persondatalovgivningen,
henvises der til lovforslagets afsnit 2.1.3.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 3-9, og bemærknin-
gerne hertil.
2.3. Grundregistrering som nødvendig forudsætning for at
kunne registrere reelle ejere
2.3.1. Gældende ret
CVR-loven indeholder regler om bl.a. optagelse af grund-
data – dvs. oplysninger om navn og adresse m.v. – om juri-
diske enheder (virksomheder m.v.) i Det Centrale Virksom-
hedsregister. De registrerede grunddata er offentligt tilgæn-
gelige, men de juridiske enheder kan anmode om, at de regi-
strerede grunddata ikke må benyttes til reklamehenvendelser
og andre henvendelser.
Det Centrale Virksomhedsregister har tre hovedfunktio-
ner. For det første skal registret indeholde grunddata om ju-
ridiske enheder og de dertil knyttede produktionsenheder.
For det andet skal der i CVR foretages en entydig og gene-
relt anvendelig fælles nummerering af juridiske enheder
(CVR-nummer) og af produktionsenheder (P-nummer). For
det tredje skal CVR stille virksomhedsoplysninger til rådig-
hed for offentlige myndigheder og private.
Der eksisterer ikke regler om registrering af reelle ejere i
henhold til CVR-loven.
Det blev ved en ændring af CVR-loven i 2004 (lov nr.
1466 af 22. december 2004) muligt for ikke-registrerings-
pligtige juridiske enheder (eksempelvis foreninger) at få et
CVR-nummer via en selvindberetningsløsning. Denne mu-
lighed for frivillig registrering var foreslået for at lette det
administrative besvær, der kunne være forbundet med ikke
at have et registreringsnummer, som offentlige myndighe-
der, banker m.v. kunne identificere de omhandlede enheder
ved.
Juridiske personer, jf. CVR-lovens § 3, nr. 2, er i CVR-lo-
vens forstand en samlebetegnelse for bl.a. aktie- og anparts-
selskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, fonde,
partnerselskaber, andelsselskaber, virksomheder med be-
grænset ansvar, foreninger og andre sammenslutninger med
selvstændig retsevne.
De juridiske enheder tildeles i henhold til CVR-lovens § 5
et CVR-nummer, og det er hensigten med CVR-loven, at et
en gang tildelt nummer skal følge den juridiske enhed fra
etablering til ophør.
Udgangspunktet for CVR-loven er, at der er tale om regi-
strering af grunddata for juridiske enheder (virksomheder
m.v.), som er registreringspligtige i henhold til anden lov-
givning. Det vil hovedsageligt sige selskabsretlig eller skat-
teretlig lovgivning. CVR-loven giver dog også mulighed
for, at juridiske enheder, som ikke er omfattet af en lovplig-
tig registrering, kan lade sig registrere i systemet.
Muligheden for som juridisk person at lade sig registrere
giver en række fordele i forhold til omverdenen, hvor tilde-
lingen af et CVR-nummer – og den medfølgende mulighed
for at slå det op i et offentligt register – gør det nemmere at
identificere sig over for omverdenen som juridisk person.
CVR-lovens § 11 indeholder bestemmelserne om, hvilke
grunddata der skal optages i registret og indeholder desuden
bemyndigelser til at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærme-
re regler om optagelse og registrering af grunddata i regis-
tret, herunder om virksomheder og grunddata, som frivilligt
kan optages i registret. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i
henhold til lovens § 16 a, fastsætte regler om, at virksomhe-
der selv kan eller skal anmelde til og registrere grunddata i
Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder for frivilli-
ge anmeldelser, meddelelser og erklæringer.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, hvordan
man i dansk ret kan opfylde pligten i henhold til 4. hvid-
vaskdirektiv til at registrere reelle ejere af juridiske perso-
ner, som i øvrigt ikke er forpligtede i henhold til lov, til at
lade sig registrere. En stor del af de omhandlede selskaber,
fonde m.v. er i dag registreret i Det Centrale Virksomheds-
register i henhold til enten selskabsretlig eller skatteretlig
lovgivning, ligesom en stor del af de omhandlede virksom-
heder har ladet sig registrere i registret på frivillig basis.
Den del af de i dette lovforslag omhandlede juridiske perso-
ner, som ikke er registreret hverken lovpligtigt eller frivilligt
antages derfor at være begrænset.
Det har været overvejet om der kunne etableres en løs-
ning, hvor reelle ejere – og eventuel daglig ledelse – skulle
registreres, men uden at selve enheden som sådan skulle re-
gistreres. Dette er dog ikke vurderet for hensigtsmæssigt, da
det anses for nødvendigt at have opdaterede oplysninger om
selve den juridiske enhed, for at oplysninger om enhedens
reelle ejere skal være opdaterede og brugbare, som krævet i
henhold til 4. hvidvaskdirektiv.
2.3.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle enheder, som i henhold til anden lov-
givning er forpligtede til at registrere reelle ejere, som fore-
slået i denne lovs §§ 1-10 og 12, skal grundregistreres i hen-
hold til CVR-loven. En sådan grundregistrering af alle enhe-
der, som er omfattet af kravet om registrering af reelle ejere,
vil sikre at de enkelte enheder kan identificeres og at de
mest basale oplysninger om selve den juridiske person hol-
des opdateret.
Det er alene de grundlæggende oplysninger, som er nød-
vendige for at identificere enheden, som skal registreres. Det
er derfor ikke hensigten, at de omhandlede enheder skal give
yderligere oplysninger – andet end frivilligt – for at kunne
opfylde kravet om registrering af reelle ejere. De konkrete
18
oplysninger som vil blive krævet registreret er CVR-num-
mer, virksomhedsform, starttidspunkt, eventuelt ophørstids-
punkt, virksomhedsnavn og adresse.
Den foreslåede pligt til at lade sig grundregistrere i Det
Centrale Virksomhedsregister, hvis man ikke er registreret i
henhold til anden lovgivning eller frivilligt, vil alene omfat-
te en mindre del af det samlede antal juridiske personer, som
skal registrere reelle ejere. Det vil således dreje sig om en
række interessentskaber, kommanditselskaber og andre virk-
somheder, som i dag er undtaget fra krav om registrering i
henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
samt en række fonde, som ikke er omfattet eller er undtaget
fra fondslovgivningen. Den øvrige del af de omhandlede ju-
ridiske personer er allerede i dag registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister i henhold til anden lovgivning eller fri-
villigt.
De nærmere regler om grundregistreringen vil blive fast-
sat ved bekendtgørelse, som vil følge de eksisterende be-
stemmelser om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det betyder bl.a. at registreringen skal foretages gennem Er-
hvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på virk.dk.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om oprettelse af et register over reelle ejere vil
nødvendiggøre en udvidelse af Erhvervsstyrelsens it-system,
så reelle ejere af selskaber og andre juridiske personer også
kan registreres. Desuden må der påregnes udgifter til løben-
de drift af systemet og kontrol af de informationer, der regi-
streres.
Der er på den baggrund på finansloven for 2015 afsat i alt
4,1 mio. kr. i 2015, 8,0 mio. kr. i 2016, 7,7 mio. kr. i 2017
og 7,8 mio. kr. i 2018 og frem.
Forslaget om registrering af reelle ejere vil medføre et
øget ressourceforbrug i Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og
Civilstyrelsen i forhold til at skulle yde vejledning m.v. til
de omfattede selskaber, fonde m.v.
Forslaget vil kunne medføre positive administrative kon-
sekvenser, da oprettelse af et register over reelle ejere kan
være et redskab til forebyggelse af hvidvask og anden øko-
nomisk kriminalitet, som bl.a. skatteunddragelse. Et register
over reelle ejere vil således bl.a. give myndighederne for-
bedrede muligheder for indblik i ejeroplysninger i virksom-
hedskonstruktioner af enhver art.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, men der vil være administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil medføre pligter for godkendte revisorer,
da de som led i deres arbejde for selskaber m.v. skal påse, at
der foretages registrering af reelle ejere og at der opbevares
den fornødne dokumentation for forsøg på identificering af
reelle ejere. Det vurderes at de administrative byrder herved
vil være begrænsede. Dette skyldes at der i henhold til defi-
nitionen kun vil være tale om et begrænset antal personregi-
streringer og da det af lovbemærkningerne direkte fremgår,
at det alene er selve registreringen og ikke dens rigtighed
som efterprøves. Byrderne er ikke nærmere vurderet.
Den foreslåede forpligtelse for selskaber og andre juridi-
ske personer til at registrere deres reelle ejere vil medføre
administrative omkostninger, idet disse enheder vil være
forpligtede til at indberette oplysninger om deres reelle ejere
til et register. Der vil være omstillingsomkostninger for de
omfattede eksisterende enheder ved registrering af ejerop-
lysninger første gang og løbende administrative byrder i det
omfang, nye og eksisterende selskaber m.v. skal lade reelle
ejere registrere, eller der skal foretages opdatering af oplys-
ninger.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der har fået foretaget en AM-
VAB-måling af de administrative byrder forbundet med lov-
forslaget. Byrdemålingen viser at de administrative omstil-
lingsomkostninger udgør 20,4 mio. kr. og de løbende admi-
nistrative byrder udgør 3,1 mio. kr. årligt.
Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er det
lagt til grund, at ca. 285.000 selskaber og andre juridiske
personer vil være forpligtede til at indhente, opbevare og re-
gistrere oplysninger om deres reelle ejere. Desuden er det
lagt til grund at ca. 42.750 selskaber og andre juridiske per-
soner fremover årligt vil skulle foretage registrering eller
ændring af allerede registrerede oplysninger om reelle ejere.
Det er ved byrdemålingen lagt til grund, at de omfattede
selskaber m.v. skal registrere en række oplysninger angåen-
de den reelle ejer, herunder bl.a. navn, adresse, CPR-num-
mer e.l., samt redegøre for den reelle ejers rettigheder.
Det er lagt til grund, at registreringen vil ske via Erhvervs-
styrelsens selvbetjeningsløsning på virk.dk, og at en stor del
af de registreringer, som skal foretages, vil have nær sam-
menhæng med allerede registrerede oplysninger vedrørende
legale ejere.
Det er endvidere lagt til grund, at pligten til at indhente og
opbevare oplysninger ikke anses for ny, da der hidtil i hen-
hold til hvidvaskloven har været en forpligtelse til, at de af
hvidvaskloven omfattede virksomheder ud fra en risikovur-
dering skal indhente oplysninger om reelle ejere i de selska-
ber m.v., som omfattes af lovforslaget. Det er på den bag-
grund formodningen, at en stor del af de selskaber og andre
juridiske personer, som foreslås at være pligtige til at regi-
strere reelle ejere, allerede vil have identificeret og legitime-
ret deres reelle ejere, da dette som nævnt er tilfældet, hvis de
har optrådt som kunder hos virksomheder eller personer, der
er omfattet af hvidvasklovens krav om udførelse af kend-
din-kunde procedurer, hvilket eksempelvis gælder pengein-
stitutter, revisorer, advokater og ejendomsmæglere.
Foruden de identificerede byrder vil oprettelsen af et regi-
ster over reelle ejere lette byrderne for de virksomheder og
personer, der er omfattede af hvidvaskloven, idet de har mu-
lighed for at få hurtig adgang til oplysninger om en virksom-
19
hedskundes reelle ejer. De omfattede virksomheder og per-
soner må dog ikke i henhold til hvidvaskloven alene henhol-
de sig til oplysningerne i registret, men oplysningerne kan
alligevel lette byrderne forbundet med udførelse af kend-
din-kunde procedurer.
Forslaget om grundregistrering af de juridiske personer,
som skal registrere reelle ejere, men som ikke er hverken
lovpligtigt eller frivilligt registreret, vil også medføre admi-
nistrative byrder for de omhandlede juridiske personer. Det
nærmere konkrete omfang af de i dag ikke-registrerede juri-
diske personer kan ikke estimeres, da de ikke er registrerede
i dag. Det forventes dog at den del af lovforslaget vil ramme
ca. 3.500 enheder, som fremover skal registrere nogle basale
oplysninger om den juridiske person. Omkostningerne for-
bundet hermed vurderes at være meget begrænsede, særligt
set i forhold til at de nævnte oplysninger skal gives i forlæn-
gelse af pligten til at registrere reelle ejere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger med anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF.
Med lovforslaget gennemføres artikel 3 og 30 i 4. hvid-
vaskdirektiv, som indeholder bestemmelser om henholdsvis
definitionen på reelle ejere samt kravet om kendskab til reel-
le ejere og registrering heraf for de selskaber, fonde m.v.,
som er omfattet af dette lovforslag.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring over to
høringsperioder. Lovforslagets bestemmelser med tilhøren-
de bemærkninger under Erhvervs- og Vækstministeriets res-
sortområde har været sendt i høring i perioden fra den 20.
oktober til den 17. november 2015. Lovforslagets udkast til
§ 12 med tilhørende bemærkninger under Justitsministeriets
ressortområde har været sendt i selvstændig høring i perio-
den fra den 29. oktober til den 26. november 2015. Følgende
myndigheder og organisationer m.v. er hørt:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, AgroSkat ApS, Akade-
mikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforenin-
gen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea, Copen-
hagen Business School, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater,
Danske Bogholdere, Danske Boligadvokater, Danske Regio-
ner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den
Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerfor-
ening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative
Fællesforbund, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerle-
derne, Energitilsynet, Finans & Leasing, Finansforbundet,
Finansrådet, Forbrugerklagenævnet, Foreningen Danske Re-
visorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsikring &
Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd (FTF), Fødevareforbundet –
NNF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, GXG
Markets A/S, HK Handel, HK – Landsklubben Danmarks
Domstole, Horesta, Håndværksrådet, Investeringsforenings-
rådet, IT-branchen, IT-Universitet i København, Indsam-
lingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, KL,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Land-
brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Co-
penhagen A/S, Nationalbanken, Politiforbundet, Realkredit-
foreningen, Realkreditrådet, Revisortilsynet, Rigsadvokaten,
Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Samtlige byretter, SE-
GES, SRF Skattefagligforening, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Univer-
sitet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, VP Securities
A/S, Østre Landsret, Aalborg Universitet og Aarhus Univer-
sitet.
20
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil nødvendiggøre en ud-
videlse af Erhvervsstyrelsens it-system,
så reelle ejere af selskaber og andre ju-
ridiske personer også kan registreres.
Der er på den baggrund på finansloven
for 2015 afsat i alt 4,1 mio. kr. i 2015,
8,0 mio. kr. i 2016, 7,7 mio. kr. i 2017
og 7,8 mio. kr. i 2018 og frem.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der vil være positive administrative kon-
sekvenser ved oprettelse af et register
over reelle ejere, da det kan være et red-
skab til forebyggelse af hvidvask og an-
den økonomisk kriminalitet, som bl.a.
skatteunddragelse.
Et register over reelle ejere vil give de
relevante myndigheder forbedrede mu-
ligheder for indblik i ejeroplysninger i
virksomhedskonstruktioner af enhver art.
Der må påregnes udgifter til løbende
drift af systemet samt kontrol af de in-
formationer, der registreres.
Lovforslaget vurderes at medføre et
øget ressourceforbrug i Erhvervsstyrel-
sen, Finanstilsynet og Civilstyrelsen i
forhold til at skulle yde vejledning m.v.
til de omfattede selskaber, fonde m.v.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil være positive administrative kon-
sekvenser ved oprettelse af et register
over reelle ejere, da det kan lette byrder-
ne for de virksomheder og personer, der
er omfattede af hvidvaskloven, idet de
får mulighed for at adgang til oplysnin-
ger om en virksomhedskundes reelle
ejer.
Lovforslaget vil medføre administrati-
ve omkostninger, idet de omfattede sel-
skaber m.v. vil være forpligtede til at
indberette oplysninger om deres reelle
ejere til et register. Der vil være omstil-
lingsomkostninger for de omfattede ek-
sisterende selskaber m.v. ved registre-
ring af ejeroplysninger første gang og
løbende administrative byrder i det om-
fang, nye og eksisterende selskaber
m.v. skal lade reelle ejere registrere, el-
ler der skal foretages opdatering af op-
lysninger.
De administrative omstillingsomkost-
ninger udgør 20,4 mio. kr. og de løben-
de administrative byrder udgør 3,1 mio.
kr. årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF.
21
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der i selskabslovens EU-note tilføjes en henvisning
til dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73, om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, som delvis gennemfø-
res i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det foreslås, at definitionen af »Ejerregister« ændres, så
den ud over visse kapitalejeres kapitalposter også omfatter
reelle ejere, som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 5,
som indfører en ny § 58 a i selskabsloven.
Ejerregistret er den samlede betegnelse for registrering af
ejeroplysninger i selskaber, der registreres centralt i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Ejerregistret omfatter således
fremover oplysninger om ejere med betydelige kapitalposter
på mindst 5 pct. af et selskabs samlede stemmerettigheder
eller selskabskapital, jf. § 58, samt oplysninger om reelle
ejere (fysiske personer, der betragtes som reelle ejere af en
virksomhed i henhold til definitionen i lovforslagets § 1, nr.
3), jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5. Begge disse
former for ejeroplysninger vil være offentligt tilgængelige
via hjemmesiden datacvr.virk.dk.
Erhvervsstyrelsens it-system indeholder derudover også
oplysninger om ejere af mindre besiddelser af ihændehaver-
aktier, hvor ejeren samlet set besidder mindre end 5 pct. af
aktieselskabets samlede stemmerettigheder eller selskabska-
pital, jf. selskabsloven § 57 a. Disse oplysninger er også
ejeroplysninger, men de er ikke en del af definitionen på
ejerregister, da der er tale om ejeroplysninger, der ikke er
offentligt tilgængelige, og således alene kan videregives til
brug for andre offentlige myndigheders varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Med vedtagelsen af lov nr. 739 af 1. juni 2015, er det fra
1. juli 2015 ikke længere muligt at udstede nye ihændehaver-
aktier.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 5, nr. 26, indsættes en definition på
begrebet reel ejer. Definitionen er nødvendig, da der som
led i gennemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv skal fastsættes
regler om registrering af reelle ejere i bl.a. kapitalselskaber,
jf. den foreslåede § 1, nr. 5.
Begrebet reel ejer eksisterer ikke i selskabsloven i dag, da
den registrering, som foretages i henhold til lovens § 58, ale-
ne omhandler legale ejere. Begrebet reel ejer må derfor ikke
forveksles med begrebet legal ejer, som kan omfatte en stør-
re kreds af både fysiske og juridiske personer.
Karakteristisk for den legale ejer er, at denne fysiske eller
juridiske person som udgangspunkt er direkte ejer af kapital-
andele i selskabet, og som udgangspunkt er den, der er regi-
streret i selskabets ejerbog. Den reelle ejer er derimod den
eller de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kon-
trollerer kapitalselskabet, herunder eventuelt gennem en el-
ler flere dattervirksomheder. Et selskab kan derfor aldrig re-
gistreres som reel ejer i modsætning til registret over legale
ejere, hvor dette er muligt. Det er ikke nødvendigt at være
legal ejer for at kunne blive betragtet som reel ejer, da det
reelle ejerskab kan opstå via rent indirekte ejerskab eller
kontrol. Der opstår ingen særlige rettigheder eller beføjelser
over for selskabet for reelle ejere, bortset fra det som ejer-
skabet eller kontrollen medfører. De almindelige regler om
bl.a. udøvelse af ejerskab via generalforsamlingen i det en-
kelte selskab finder således fortsat anvendelse.
Reelle ejere i selskaber følger af definitionen i artikel 3,
stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv, som gennemføres med
dette lovforslag. Der eksisterer dog allerede i dag en defini-
tion på reelle ejere i hvidvaskloven, jf. lovens § 3, stk. 1, nr.
4. Definitionen i hvidvaskloven er dog i forhold til selskaber
formuleret en smule anderledes formuleret end den i dette
lovforslag foreslåede, da der i hvidvasklovens definition er
tale om en gennemførelse af 3. hvidvaskdirektiv. I praksis
vil de to definitioner på reelle ejere i selskaber være næsten
sammenfaldende, men der vil være forskel i forhold til den
procentmæssige grænse for reelt ejerskab, da den er ændret i
4. hvidvaskdirektiv til kun at være ”indikation på” ejerskab
eller kontrol. Det er dog forventningen, at definitionen på en
reel ejer i hvidvaskloven vil blive opdateret, når hvidvasklo-
ven ændres med henblik på at gennemføre den resterende
del af 4. hvidvaskdirektiv.
Efter artikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv, som in-
deholder definitionen på reelle ejere i selskaber, er fysiske
personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstræk-
kelig del af ejerandelene eller stemmerne i et selskab reelle
ejere. I henhold til bestemmelsens nr. i, anden del, anses di-
rekte eller indirekte ejerskab af eller kontrol over mere end
25 pct. af en juridisk person som indikation på direkte eller
indirekte reelt ejerskab. Det er derfor foreslået, at en tilsva-
rende bestemmelse indsættes i selskabsloven, men uden en
direkte angivelse af procentgrænsen på 25 pct., som alene er
en indikation på reelt ejerskab. Det er dog i henhold til den
foreslåede bestemmelse et krav at der skal være tale om en
tilstrækkelig del af selskabets ejerandele eller stemmer, hvil-
ket i bemærkningerne præciseres til over 25 pct., som der-
med er en indikation på, at en sådan person vil være reel
ejer.
Det fremgår desuden af artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, anden
del, i 4. hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1,
i EU-direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
22
former kan finde anvendelse ved vurderingen af, om der di-
rekte eller indirekte foreligger kontrol over en juridisk per-
son.
Reelle ejere foreslås således at være den eller de fysiske
personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer et selskab,
eventuelt gennem en eller flere dattervirksomheder, eller
som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Der skal væ-
re tale om en tilstrækkelig del af kapitalen eller stemmerne,
hvilket som udgangspunkt vil sige mere end 25 pct. En reel
ejer skal altid være en fysisk person, så hvis der er tale om
en selskabskonstruktion eller lignende, er det de bagvedlig-
gende fysiske personer, som er omfattet af denne bestem-
melse. Dette gælder alle former for personer – både juridi-
ske og fysiske – og uanset nationalitet eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
kravet om, at en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur
skal klarlægges, jf. den gældende hvidvasklov § 12, stk. 3.
Lovforslagets definition skal endvidere ses på baggrund af
art. 30 i 4. hvidvaskdirektiv, om, at medlemslandene skal
indføre en forpligtelse for juridiske personer til at indhente
og opbevare ajourførte oplysninger om den juridiske per-
sons reelle ejere, og at disse oplysninger som minimum skal
gøres tilgængelige for myndigheder og virksomheder og
personer omfattet af 4. hvidvaskdirektivs kend-din-kunde-
krav.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte,
hvilket vil sige gennem direkte besiddelse af ejerandele i det
pågældende selskab, virksomhed m.v., men også indirekte,
hvilket vil sige gennem holdingselskab, dattervirksomhed
eller lignende. Ved opgørelse af reelt ejerskab vil der blive
set igennem eventuelle juridiske personer som (legale) ejere,
så de reelle fysiske personer, som i sidste ende har en til-
strækkelig del af ejerandelene eller stemmerne, eller som på
anden måde udøver kontrol, vil være de i forhold til disse
regler relevante personer.
Hvis en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerande-
lene i en virksomhed til at være reel ejer, og hvis denne per-
son har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en an-
den fysisk person – eventuelt gennem en eller flere juridiske
personer – forudsættes det, at begge de fysiske personer vil
blive anset som reelle ejere.
Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kon-
trol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er krav om besiddelse
af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed m.v.
Der kan således eventuelt være tale om kontrol på anden
måde, hvilket vil kunne være via eksempelvis aftale, ret til
udpegning af bestyrelsesmedlemmer eller lignende.
Hvis eksempelvis en person råder over stemmerettigheder,
som er overdraget gennem en panteaftale, skal vedkommen-
de således medregne disse rettigheder i opgørelsen af, om
der opnås reelt ejerskab. Det er en forudsætning, at der fak-
tisk rådes over rettighederne og at rettighederne således ikke
blot udøves i overensstemmelse med modtagne instrukser
fra pantsætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder
tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt
kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved
vurderingen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette be-
grundes i at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres
ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed
selv bestemmer, hvornår vedkommende vil råde over kapital-
andelene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle med-
regnes ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab.
Omvendt må udstederen af rettigheden nødvendigvis også
skulle medregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen
af rettigheden, indtil rettighedshaveren aktiverer denne, fort-
sat råder over kapitalandelene. Virksomhedens ansvar for at
medregne denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved
opgørelsen af, hvorvidt en fysisk person er reel ejer, stræk-
ker sig kun til det selskabet vidste eller burde vide.
Da reelle ejere er de fysiske personer, som i sidste ende er
de ultimative ejere af ejerandele eller stemmerettigheder, vil
det også være nødvendigt for selskabet at indhente oplysnin-
ger om en ejer, som udøver sine rettigheder via en såkaldt
nomineeordning i det omfang, at der er formodning om at
den pågældende er reel ejer.
En ret til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne
af selskabets bestyrelse vil ligeledes kunne medføre reelt
ejerskab. Der må dog i sådanne situationer bestå et retskrav
på grundlag af selskabets vedtægter, ejeraftale, aftale i for-
bindelse med pantsætning af kapitalandele eller lignende.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt, at vur-
dere det faktiske antal stemmer repræsenteret på generalfor-
samlingen, hvilket vil sige, at hvis det på baggrund af tidli-
gere generalforsamlinger viser sig, at kun 60 pct. af de sam-
lede stemmerettigheder i et selskab repræsenteres på gene-
ralforsamlingen, skal der mindre end 25 pct. af stemmerne
til for, at den enkelte ejer kan have kontrol som reel ejer.
Der skal dog være tale om et mere permanent forhold. Det
samme princip gør sig gældende i forbindelse med udpeg-
ningsrettigheder, hvor en permanent udeblivelse af bestyrel-
sesmedlemmer, kan give de øvrige bestyrelsesmedlemmer
relativt mere indflydelse. Eksempelvis kan retten til at udpe-
ge et antal bestyrelsesmedlemmer give mere indflydelse,
hvis en eller flere af de øvrige bestyrelsesmedlemmer per-
manent har forfald fra bestyrelsesmøderne.
Det er den samlede de facto indflydelse, som en fysisk
person opnår gennem direkte eller indirekte besiddelse af
aktier, stemmerettigheder eller anden form for kontrol, som
er afgørende for, hvorvidt den pågældende betragtes om reel
ejer. Det vil altid skulle fastslås ud fra en konkret vurdering.
Der stilles ikke krav om bestemmende indflydelse, som de-
fineret i selskabsloven.
Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse om, at en
fysisk person er reel ejer i et selskab, hvis den pågældende
ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af selskabets kapita-
landele eller stemmerrettigheder afviger fra selskabslovens
definition af bestemmende indflydelse. I henhold til selskabs-
lovens § 7 er der som udgangspunkt først tale om bestem-
mende indflydelse, og således kontrollerende ejerskab, når
vedkommende har beføjelsen til at styre de økonomiske og
driftsmæssige beslutninger, hvilket som oftest forekommer
ved ejerskab eller kontrol med mere end halvdelen af selska-
23
bets stemmerettigheder. Ligeledes skal det bemærkes, at der
i henhold til den foreslåede definition kan være flere fysiske
personer, der betragtes som reelle ejere, hvilket ikke er mu-
ligt i henhold til selskabsloven i forhold til juridiske eller fy-
siske personer, som har den bestemmende indflydelse. Det
vil ikke være afgørende at en fysisk person har bestemmen-
de indflydelse i selskabet, da øvrige ejere fortsat vil kunne
være reelle ejere, hvis de opfylder betingelserne herfor.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på at indfø-
relsen af en definition på begrebet reel ejer, ikke ændrer ved
det grundlæggende selskabsretlige princip om, at de forvalt-
ningsmæssige og økonomiske rettigheder kun kan udøves
med hjemmel i det, i ejerbogen registrerede, legale ejerskab.
Ligeledes overtager et selskabs ledelse, der bliver optaget i
Erhvervsstyrelsens it-system som følge af, at der ikke er el-
ler kan identificeres nogen reelle ejere i selskabet heller ikke
på den baggrund særlige forvaltningsmæssige eller økono-
miske rettigheder.
Hvis en ejer af et selskab er underlagt stemmeretsbe-
grænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke have betydning
for, om den pågældende person er reel ejer. En ejerandel på
f.eks. 30 pct. af aktierne i et aktieselskab vil medføre, at den
pågældende person er reel ejer, uanset om der eventuelt er
indført begrænsning, så der kun kan stemmes på 5 pct. af de
samlede stemmerettigheder. Tilsvarende vil gøre sig gæl-
dende, hvis der via ejeraftale eller lignende er fastsat veto-
rettigheder, der begrænser den pågældendes udøvelse af
stemmerettigheder. Dette er begrundet i, at det er relevant at
få kendskab til både de ejere, som er reelle ejere i økono-
misk forstand, og de ejere, som er reelle ejere i forvaltnings-
mæssig forstand. Dette skyldes, at begge typer af reelle ejere
er vigtige i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-
nansiering, da de kan påvirke det konkrete selskab samt få
andel i midlerne.
Der kan ud fra en konkret vurdering være tale om reelt
ejerskab via vetorettigheder, som i en vis forstand kan be-
tegnes som ”negativ kontrol”. Det vil dog forudsætte, at der
samtidig er tale om en eller anden form for ejerskab, da ve-
torettigheder alene ikke anses for reelt ejerskab.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med udstedelse af nær-
mere regler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger om reelle ejere udarbejde en vejledning, hvori reglerne
yderligere vil blive beskrevet, herunder med eksempler på
reelle ejere.
I henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdi-
rektiv skal den juridiske persons daglige ledelse betragtes
som »reelle ejere«, hvis det efter fornødne undersøgelser og
forudsat, at der ikke er mistænke om noget kriminelt, ek-
sempelvis benyttelse af stråmænd, må lægges til grund, at
der ikke findes fysiske personer, som falder ind under defi-
nitionen af reel ejer.
Handles et selskabs ejerandele på et reguleret marked eller
et tilsvarende marked har den juridisk person i henhold til
den foreslåede definition ikke nogen reel ejer. Forslaget er i
overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, jf. artikel 3, stk.
6, litra a, nr. i, hvorefter selskaber, der er noteret på et regu-
leret marked, og som er undergivet oplysningspligt i over-
ensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale
standarder, der sikrer passende gennemsigtighed i forbindel-
se med oplysning af ejerskab ikke er omfattet af 4. hvid-
vaskdirektivs definition af en reel ejer. Årsagen er, at der i
forhold til disse selskaber er en passende gennemsigtighed i
forbindelse med oplysninger om selskabernes ejerskab.
Det foreslås derfor, at der i definitionen af reelle ejere
bortses fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten el-
ler tilsvarende internationale standarder.
Definitionen medfører, at alle selskaber, hvis ejerandele
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked
ikke har nogen reel ejer. Et reguleret marked forefindes ale-
ne inden for EU og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, f.eks. EØS. Et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstem-
melse med EU-retten, kan være en såkaldt multilateral han-
delsfacilitet, hvor reglerne om oplysning om større ejerbe-
siddelser er sat i kraft for den relevante markedsplads. Dette
omfatter eksempelvis den danske markedsplads First North,
som er en såkaldt alternativ markedsplads i henhold til lov
om værdipapirhandel m.v. Derudover vil selskaber, hvis
ejerandele handles på et marked udenfor EU eller lande,
som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, ikke have nogen reel ejer, hvis dette marked er un-
derlagt internationale standarder, der er tilsvarende de EU-
retlige krav for så vidt angår oplysningspligter.
Når et selskabs ejerandele er optaget til handel på et regu-
leret marked, er selskabet i det fulde underlagt de EU-retlige
oplysningsforpligtigelser, uanset om alle aktieklasser ikke er
optaget til handel. Det vil sige, at selvom f.eks. alene selska-
bets B-aktier - men ikke A-aktier - er noterede, vil der for
disse selskaber være den krævede gennemsigtighed i forbin-
delse med oplysninger om ejerskab.
Til nr. 4
I henhold til den gældende bestemmelse, skal oplysninger
om navn og adresse på stiftere samt oplysninger om navn,
stilling og adresse på medlemmerne af ledelsen til enhver tid
fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet af den
hidtil gældende bestemmelse, men det foreslås præciseret, at
kravet om oplysninger fremover skal omfatte alle personer,
som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vedrørte tidligere kun stifter og ledelses-
medlemmer, men den foreslåede bestemmelse skal sikre, at
også oplysninger om eksempelvis ejere – både legale og re-
elle – fremover fremgår af Erhvervsstyrelsens it-system. I
forhold til ejere gælder opdateringen således fremover for
ejere registreret i henhold til §§ 57 a, 58 og 58 a.
Der var tidligere krav om, at ledelsesmedlemmernes stil-
ling blev opdateret, men dette krav anses ikke for nødven-
digt at videreføre, da det anses for at være en oplysning som
24
ikke længere benyttes. Det anses derfor for at være en unød-
vendig byrde at fastholde overfor selskaberne.
Det vil fortsat fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system
hvilken funktion den enkelte person har bestridt i selskabet.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, og stk. 9 i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der ind-
føres et register over reelle ejere i danske kapitalselskaber.
Den foreslåede bestemmelse er i et vist omfang en udvidelse
af de allerede gældende regler om registrering af legale
ejere, jf. selskabsloven § 58.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdate-
rede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betyd-
ning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule de-
res identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe
øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at be-
kæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene
sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt
register, som er beliggende uden for virksomheden.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i stk. 1, 1. pkt., at selskaberne omfattet af selskabs-
loven skal indhente oplysninger om deres reelle ejere, jf. de-
finitionen af reelle ejere i lovforslagets § 1, nr. 3, samt de re-
elle ejeres rettigheder. Det indebærer konkret, at selskabet
skal identificere de reelle ejere, herunder foretage de nød-
vendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på de reel-
le ejere, eller konstatere, at der ikke er reelle ejere i selska-
bet, samt indhente oplysninger om de identificerede reelle
ejere, herunder sørge for at dokumentere, hvordan selskabet
har fastlagt identiteten på de reelle ejere.
Bestemmelsen gælder ikke filialer af udenlandske sel-
skaber eller lignende, som er registreret i Danmark, da der er
tale om sekundær etablering og dermed ikke en juridisk per-
son. Tilsvarende gælder indenlandske filialer, da de heller
ikke er juridiske personer.
Reelle ejere i kapitalselskaber, jf. definitionen på reelle
ejere i lovforslagets § 1, nr. 3, vil som udgangspunkt være
fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder eller
har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene el-
ler stemmerettighederne i et selskab eller på anden måde har
kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indi-
kation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en an-
den fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejer-
andele baseret på aftale eller lignende med en eller flere
ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en fysisk per-
son har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betrag-
tes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person som
besidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der
eventuelt skal betragtes som reelle ejere. Dette gælder også i
forhold til udenlandske personer – både juridiske og fysiske.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil.
Selskaberne er i henhold til den foreslåede bestemmelse
forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med
henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer eller kontroller
selskabet. Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af
stemmerne eller kapitalen, og hvis denne person gennem af-
tale har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en an-
den eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller
lignende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med det eksisterende krav i hvidvasklovens
§ 12, stk. 3, om, at personer og virksomheder omfattet af lo-
ven, skal klarlægge en virksomhedskundes ejer- og kontrol-
struktur og identificere de reelle ejere.
Det er uden betydning om der er tale om direkte eller indi-
rekte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de bag-
vedliggende personer. Det er den samlede besiddelse eller
kontrol, som er afgørende for om en fysisk person er reel
ejer.
Er ejeren en offentlig myndighed, må det formodes, at in-
gen fysiske personer ejer eller har kontrol i et omfang, som
gør dem til reelle ejere. Vurderingen af om en eller flere per-
soner er reelle ejere vil dog altid være en konkret vurdering.
Er der efter en sådan konkret vurdering ingen fysiske perso-
ner i myndigheden, som besidder tilstrækkelig kontrol, må
virksomhedens ledelse registreres som den reelle ejer. Er der
tale om et selskab, som i tilstrækkeligt omfang ejes eller
kontrolleres af en fond, vil fondens bestyrelsesmedlemmer
være at betragte som reelle ejere, jf. de foreslåede regler om
fonde, hvor fondens bestyrelse altid vil være reel ejer.
Hvis en fysisk person eksempelvis ejer eller kontrollerer
10 pct. af et aktieselskab direkte og 20 pct. af samme sel-
skab gennem et 100 pct. ejet selskab, vil den pågældende
person være reel ejer med 30 pct. af det første selskab.
Pligten for selskabet til at indhente oplysninger om de re-
elle ejere indebærer også, at selskabet i fornødent omfang
skal sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere. Opda-
teringsfrekvensen afhænger af selskabets konkrete forhold.
Det er dog vigtigt at oplysningerne om reelle ejere ikke bli-
ver statiske. Selskabet skal derfor som minimum i forbindel-
se med afholdelse af generalforsamlinger eller lignende sør-
ge for at kontrollere og i fornødent omfang opdatere sine op-
lysninger som forudsat i den foreslåede bestemmelse. Op-
lysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfælde, at
der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger. Det
kan eventuelt være ændringer i arten og omfanget af rettig-
heder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i stemmer,
indgåelse eller ophør af aftale eller lignende forhold.
Det er således selskabets pligt i fornødent omfang at iden-
tificere og indhente oplysninger fra den eller de reelle ejere.
Denne identifikationsopgave må for hovedparten af de dan-
ske selskaber være en overskuelig opgave, da størstedelen af
selskaberne kun har en eller få ejere, samt at de indgår i
simple koncernstrukturer med et moderselskab og et be-
grænset antal driftsselskaber. For et begrænset antal selska-
ber er koncernstrukturen mere kompleks, og for disse sel-
skaber kan identifikationsopgaven være mere omstændelig.
Kravet om kendskab til de reelle ejere er ikke nyt, da det i
en tilsvarende form har eksisteret i hvidvaskloven igennem
flere år. Der vil derfor ikke med dette lovforslag blive fast-
25
sat konkrete regler for hvordan oplysningerne indhentes, da
dette vil afhænge af selskabets ejerstruktur, om der er tale
om danske eller udenlandske ejere, om der er offentligt til-
gængelige ejeroplysninger i det pågældende land osv.
Det Offentlige Ejerregister, som omfatter registrering af
legale ejere, jf. § 58 i selskabsloven, er sat endeligt i drift
den 15. juni 2015. Fra de i dette register på nuværende tids-
punkt foretagne registreringer kan det udledes, at over 75
pct. af de registrerede selskaber kun har én ejer. Det kan
desuden udledes, at over 60 pct. af disse selskaber er ejet af
fysiske personer alene. Det kan endvidere udledes, at der i
ca. 90 pct. af de registrerede selskaber er 1-2 ejere. For langt
størstedelen af de omfattede selskaber må den reelle ejer så-
ledes formodes allerede at være identificeret og registreret.
Det formodes, at selskabets udgangspunkt for kendskab til
ejerne er selskabets ejerbog. Med udgangspunkt i ejerbogen
kan selskabet identificere fysiske og juridiske personer, som
er ejere, og derfra forsøge at identificere hvem, der måtte
være de reelle ejere. Selskaberne vil også kunne benytte års-
rapporter for de selskaber som er legale ejere, samt de of-
fentlige registre, som måtte være til rådighed til at finde op-
lysninger om eventuelle reelle ejere. Det vil eksempelvis i
Danmark være Det Offentlige Ejerregister og det med dette
lovforslag foreslåede register over reelle ejere.
Selskabet skal foretage alle rimelige forsøg på at identifi-
cere de reelle ejere, og selskabet skal til enhver tid kunne
dokumentere over for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad
de har foretaget sig, samt hvilken identifikation de har fore-
taget af den reelle ejer, jf. det foreslåede stk. 3. At udføre al-
le »rimelige forsøg« betyder, at selskabet skal gøre alt, hvad
der kan gøres for at identificere de reelle ejere, medmindre
det vurderes urimeligt og uhensigtsmæssigt, at foretage sig
yderligere. Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke øn-
sker at give sig til kende over for selskabet, da selskabet i
det tilfælde skal forsøge at indhente oplysningerne på anden
vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhente oplys-
ninger, skal det noteres hvad selskabet har foretaget sig og
hvorfor det ikke er muligt at foretage sig yderligere. Hvis
selskabet har mistanke om at en eller flere reelle ejere ikke
vil give sig til kende overfor selskabet fordi der foreligger et
kriminelt forhold må selskabet ikke nøjes med at registrere
selskabets direktion. I det tilfælde skal der ligeledes foreta-
ges anmeldelse til politiet.
Ud over at selskaberne skal indhente oplysninger, herun-
der identitetsoplysninger, på de reelle ejere, skal de også
kende de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at selskabet
skal have kendskab til art og omfang af den reelle ejers ret-
tigheder, herunder oplysninger om den enkelte persons kon-
krete ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte ejerskab,
eller indirekte ejerskab via andre selskaber, virksomheder
eller lignende, samt om der eventuelt er tale om opdeling af
stemmerettigheder i form af aktieklasser eller lignende. Det
skal desuden være oplyst om der er tale om ejerskab via
pantsætning, aftale eller på anden måde, herunder hvem der
er berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens veg-
ne. Hvis der er tale om koncernforhold, skal der tillige angi-
ves kæden af de kontrollerede selskaber, hvorigennem det
reelle ejerskab kan udøves.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege personer til
selskabets ledelsesorganer, en person, der i vedtægterne be-
sidder retten til at godkende selskabets årsrapport i forhold
til udbyttebetalinger eller en person, der med sin ejerbesid-
delse, selvstændigt, kan gennemføre eller nedlægge veto til
en vedtægtsændring. Selskabet skal aktivt sørge for at ind-
hente oplysninger herom.
Det er allerede i dag, i henhold til den gældende hvidvask-
lov § 12, stk. 3, et krav, at virksomheder og personer omfat-
tet af hvidvaskloven i forbindelse med kend-din-kunde pro-
cedurer, ud fra en risikovurdering, skal klarlægge ejer- og
kontrolstruktur for kunder, som ikke er fysiske personer, li-
gesom virksomhedskundens reelle ejere skal legitimeres.
Dette betyder, at alle former for selskaber, som har eller har
haft kontakt til en virksomhed eller person omfattet af hvid-
vaskloven – eksempelvis pengeinstitutter, forsikringsselska-
ber, revisorer, ejendomsmæglere, advokater m.v. – som ud-
gangspunkt har været nødsaget til at oplyse om virksomhe-
dens reelle ejere forinden kundeforholdets indgåelse. De fle-
ste virksomheder forventes derfor allerede i dag i et vist om-
fang at have kendskab til deres reelle ejere, da mere eller
mindre alle virksomheder i Danmark formodes at have haft
kontakt til f.eks. et pengeinstitut.
Selskabet skal i henhold til det foreslåede stk. 1, 2 pkt., ef-
ter at selskabet har udtømt alle rimelige identifikationsmu-
ligheder, og under forudsætning af, at forsøgene på identifi-
kation af en eller flere reelle ejere dokumenteres, betragte og
optage direktionen som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Der vil således være konkrete tilfælde, hvor et selskab i
henhold til definitionen på en reel ejer, forstået som fysiske
personer med direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol,
ikke har en reel ejer, eller hvor det ikke er muligt at identifi-
cere en eller flere fysiske personer, der enten i sidste ende
ejer eller udøver kontrol over selskabet. Hvis det i det tilfæl-
de – på baggrund af tilstrækkelig undersøgelse – må lægges
til grund, at selskabet ikke har nogen reelle ejere, skal den
registrerede direktion optages som reel ejer i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Den foreslåede pligt til at optage medlemmerne af direkti-
onen som reelle ejere er i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdirektiv. Direktivet omtaler
dog en pligt til at registrere den eller de fysiske personer,
som besidder posten som ”senior managing official(s)”. Det-
te begreb eksisterer ikke i selskabsloven, men da der i arti-
kel 3, stk. 6, nr. 12, i 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår
definitionen på ”senior management”, ses at være refereret
til en person, som har kendskab til den pågældende virksom-
heds risiko for at blive inddraget i hvidvask eller terrorfinan-
siering og som kan træffe de nødvendige beslutninger i rela-
tion til dette, er det fundet hensigtsmæssigt at lade den dag-
lige ledelse i form af direktionen registrere. Hvis der er flere
26
direktører, skal samtlige personer registreres som reelle
ejere.
Den danske oversættelse af 4. hvidvaskdirektiv omtaler
”senior managing official(s)” som ”øverste ledelse”, men
dette vurderes ikke at være fuldt i overensstemmelse med
direktivets oprindelige tekst.
Direktionen er i henhold til den gældende § 10, stk. 1, i
selskabsloven allerede i dag forpligtet til at være registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal optages
som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke regi-
streres ad flere omgange, men der vil i bekendtgørelsen, jf.
stk. 5, som skal fastsætte nærmere regler om registrering og
offentliggørelse, blive fastsat bestemmelser, som skal med-
virke til at undgå dobbeltregistrering.
Oplysningerne om den eller de reelle ejere, herunder
eventuel optagelse af direktionen som reelle ejere, skal i
henhold til det foreslåede stk. 2, 1. pkt., registreres hurtigst
muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med, at den eller
de pågældende personer er blevet reelle ejere, eller ikke læn-
gere er reelle ejere. Bestemmelsen lader det være op til en
konkret vurdering, hvor længe selskabet kan vente med at
registrere oplysningerne fra det tidspunkt, hvor selskabet får
kendskab til oplysningerne. Det må dog lægges til grund, at
selskabet ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan
vente flere dage med at foretage registreringen af dens reelle
ejere. Registreringen skal således foretages uden ugrundet
ophold for at sikre registrets aktualitet.
Der eksisterer som nævnt ovenfor i henhold til § 10, stk.
1, i selskabsloven en forpligtelse til at bl.a. ledelsen i et sel-
skab skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Regi-
streringen skal i henhold til selskabsloven § 9, stk. 1, være
foretaget senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning,
med mindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre sig gældende i for-
hold til registrering af et selskabs direktion, hvis direktionen
i henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal registreres
som reelle ejere i selskabet. Hvis selskabets direktion allere-
de er registret i henhold til selskabsloven § 10, vil optagel-
sen af direktionen som reelle ejere skulle ske hurtigst muligt
efter at selskabet har konstateret, at dette gør sig gældende.
Selskabet skal i henhold til det foreslåede stk. 2, 2. og 3.
pkt., opbevare oplysningerne om selskabets reelle ejere, her-
under forsøgene på at identificere reelle ejere, i 5 år efter
ejerskabet er ophørt eller identifikationen er forsøgt gen-
nemført. Ophører selskabet, skal den senest registrerede le-
delse sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for
undersøgelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år
efter ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikatio-
nen.
Pligten til opbevaring af forsøg på identifikation af reelle
ejere følger af definitionen på reelle ejere i 4. hvidvaskdirek-
tiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii. Det fremgår
af den bestemmelse at de omfattede enheder skal opbevare
oplysninger om de foranstaltninger, som de har truffet med
henblik på at identificere reelle ejere. Da oplysningerne skal
kunne udleveres til f.eks. SØIK, og da den normale foræl-
delsesfrist er 5 år, er denne periode vurderet for hensigts-
mæssig.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i selskabets årsrapport om forhold,
som selskabets ledelse kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk.
2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om god-
kendte revisorers erklæringer. Da bestemmelsen om regi-
strering og opbevaring af oplysninger om reelle ejere fore-
slås strafbelagt, skal det enkelte selskabs eventuelle revisor
derfor også sørge for at påse, at selskabet har opfyldt disse
forpligtelser. Hvis revisor konstaterer, at selskabet ikke har
registreret reelle ejere, herunder eventuelt direktionen som
reelle ejere, sørget for at forsøge at identificere sådanne reel-
le ejere eller ikke har opbevaret oplysninger herom, skal re-
visor afgive supplerende oplysninger i selskabets årsrapport.
Det er ikke revisors pligt at efterse selve indholdet af regi-
streringerne og dokumentationen eller at vurdere om selska-
bet har foretaget alle rimelige forsøg på at identificere reelle
ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse at ledelsen overholder en række nærme-
re angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
selskabet har foretaget den lovpligtige registrering af ejere,
samt at kontrollere, at selskabet opbevarer den nødvendige
dokumentation. Revisors pligt strækker sig alene til at kon-
trollere ledelsens handlepligt og således ikke til at efterse
selve registreringen og dokumentationens indhold. Revisors
overtrædelse af pligten til at kontrollere ledelsens overhol-
delse af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere, kan med-
føre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.
Selskabet skal i henhold til det foreslåede stk. 3, 1. pkt.,
udlevere oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifika-
tion af reelle ejere, herunder eksempelvis oplysninger om,
hvordan selskabet har fundet frem til de reelle ejere eller om
forsøg på at fremskaffe oplysninger om de reelle ejere, til
SØIK, hvis de anmoder om det. Oplysningerne skal desuden
udleveres til andre offentlige myndigheder, når de fremsæt-
ter anmodning herom, jf. stk. 3, 2. pkt. Det forudsættes, at
myndigheder, som efterspørger oplysninger om reelle ejere,
skal bruge disse i forhold til den offentlige myndigheds va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver i henhold til lov-
givning og at der konkret vurderes at være behov for at få
oplysningerne. Bestemmelsen medfører at f.eks. Erhvervs-
styrelsen og SKAT vil kunne anmode om de pågældende
oplysninger. Det forudsættes at myndighederne alene vil
indhente oplysningerne direkte fra de omfattede selskaber i
det omfang, oplysningerne ikke i forvejen er tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 3, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, sikres det, at kompetente myndighe-
der og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere, men
at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrerede
oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle ejere.
Pligten til at give oplysninger og dokumentation om forsøg
på identifikation af reelle ejere, samtidig med kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
27
andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om selskabets reelle
ejere.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 ikke gælder for selskaber,
hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller
et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internati-
onale standarder. Selskaber hvis aktier er optaget til handel
på et reguleret marked er underlagt særlige regler i den fi-
nansielle lovgivning, som medfører at der er passende gen-
nemsigtighed i forhold til oplysninger om ejerskab. Regler-
ne om registrering af reelle ejere gælder således heller ikke
for selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et marked i
et tredjeland, der har regler der svarer til reglerne på et regu-
leret marked. Det afgørende er, om der er en passende gen-
nemsigtighed på disse tilsvarende markeder i forhold til EU-
ret eller internationale standarder. Begrebet ”tilsvarende in-
ternationale standarder” stammer fra 4. hvidvaskdirektiv og
skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det følger desuden af definitionen på en reel ejer, jf. den
foreslåede § 1, nr. 3, at der ikke er reelle ejere i selskaber,
hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller
et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internati-
onale standarder. Med den foreslåede bestemmelse vil kra-
vet om registrering af den daglige ledelse i noterede selska-
ber ikke finde anvendelse, ligesom der ikke er krav om for-
søg på identifikation af reelle ejere, eller udlevering af op-
lysninger herom. Den daglige ledelse i noterede selskaber
vil være registreret i henhold de gældende regler om regi-
strering af selskabsoplysninger.
Det betyder ligeledes at et selskab, som er 100 pct. ejet af
et moderselskab, hvis aktier er optaget til handel på et regu-
leret marked vil skulle registrere sin daglige ledelse som re-
elle ejere, da selskabet ikke har reelle ejere.
Der henvises til den foreslåede § 1, nr. 3, og de tilhørende
bemærkninger, som indfører den nævnte definition på reel
ejer.
I henhold til det foreslåede stk. 5 skal Erhvervsstyrelsen
udstede nærmere regler om registrering og offentliggørelse
af oplysninger om reelle ejere, herunder de oplysninger, som
selskabet selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system.
Det vil eventuelt kunne være via en anmelder.
Som led i gennemførelsen af artikel 30, stk. 9, i 4. hvid-
vaskdirektiv foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages
fra offentliggørelse. Der kan således konkret under ekstraor-
dinære omstændigheder fastsættes undtagelse fra kravet om
offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en så-
dan adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risi-
ko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimi-
dering. Dette gælder imidlertid ikke for kredit- og finansie-
ringsinstitutter samt virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”. Dette
følger af artikel 30, stk. 9, sidste punktum, i 4. hvidvaskdi-
rektiv. SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder
skal fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Bekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltregistrering så vidt
muligt ikke forekommer i forhold til registreringer af legale
ejere i Det Offentlige Ejerregister jf. selskabslovens § 58.
Det skal desuden sikres, at der i videst muligt omfang gen-
bruges allerede registrerede oplysninger fra Erhvervsstyrel-
sens selskabsregister, eksempelvis oplysninger om selska-
bets ledelse, ligesom der skal tages højde for, at hvis de op-
lysninger, der er registreret jf. selskabslovens § 58, ikke op-
fylder oplysningskravet i 4. hvidvaskdirektiv, skal bekendt-
gørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger skal
registreres.
I det tilfælde at medlemmerne af den registrerede direkti-
on skal optages som reelle ejere, jf. det foreslåede stk. 1, 2.
pkt., er det påtænkt, at Erhvervsstyrelsens it-system skal in-
deholde en funktionalitet, så det eksempelvis kan angives
ved afkrydsning, at ledelsen, som allerede er registreret i
styrelsens it-system, skal optages som reelle ejere. Ved en
sådan løsning skal de konkrete oplysninger om direktions-
medlemmer kun indtastes én gang, forudsat at de opfylder
kravene til oplysninger om reelle ejere og samtidig sikres
det, at selskabet har taget stilling til identificering af den el-
ler de reelle ejere.
Sammen med registreringen af direktionen som reelle
ejere, skal det registreres, om en sådan registrering foretages
fordi der ikke er nogen reelle ejere, eller om det ikke har
været muligt at identificere de reelle ejere.
Den bekendtgørelse, som Erhvervsstyrelsen udsteder, skal
fastsætte, at oplysninger om reelle ejere, som minimum in-
deholder den reelle ejers fulde navn, nationalitet, bopæl og
bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder og
CPR-nummer, og hvis den reelle ejer ikke har et CPR-num-
mer, dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af
den pågældende, herunder fødselsdato.
Bekendtgørelsen skal endvidere fastsætte regler om of-
fentliggørelse, hvor det forventes, at alle oplysninger om re-
elle ejere, bortset fra fortrolige oplysninger som CPR-numre
og lignende, vil være offentligt tilgængelige.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved stikprøvekontrol, jf. den
gældende § 17 i selskabsloven. I henhold til denne bestem-
melse kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid rette henvendelse
til anmelder eller selskabet med henblik på at få dokumente-
ret de registrerede oplysninger.
Selskabets pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere, omfatter som minimum hvad virk-
somheden vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at selska-
bet har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysnin-
gerne, hvis selskabet bliver bekendt med, at der eventuelt er
sket ændringer i virksomhedens reelle ejere.
Det foreslås at § 58 a, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 367, stk. 1.
28
Til nr. 6
Den gældende strafbestemmelse i § 367, stk. 1, i selska-
bsloven, foreslås udvidet til også at omfatte bestemmelserne
i § 58 a, stk. 2 og 3, om registrering og videregivelse af op-
lysninger om reelle ejere.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 369, stk. 1, i selskabsloven, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1.
pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person for-
udsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til nr. 7
Selskabslovens § 367, stk. 4, fastslår, at der i forskrifter
udstedt i medfør af bestemmelser i selskabsloven kan fast-
sættes straf af bøde.
Det foreslås at bestemmelsen ændres, så der fremover og-
så kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fast-
sat i henhold til lovens § 57 a, stk. 6 og § 58 a, stk. 5, om
henholdsvis registrering af ejeroplysninger om ihændehave-
raktier og reelle ejere.
Efter selskabslovens § 57 a, stk. 6, kan Erhvervsstyrelsen
fastsætte nærmere regler om registrering af ejeroplysninger
om ihændehaveraktier i Erhvervsstyrelsens it-system, herun-
der hvilke oplysninger erhververen eller overdrageren selv
kan eller skal registrere i styrelsens it-system. De eksisteren-
de bestemmelser om registrering af ihændehaveraktier er
strafbelagt med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1, 1. pkt.
Da overtrædelse af reglerne om registrering af ihændehave-
raktier således er strafbelagt med bøde, foreslås § 57 a, stk.
6, medtaget i opregningen i § 367, stk. 4, således at det bli-
ver muligt også at fastsætte straf i form af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i medfør af
§ 57 a, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at den med dette lovforslags § 1,
nr. 5, foreslåede § 58 a, stk. 5, også medtages i opregningen
i § 367, stk. 4. Det vil medføre, at det bliver muligt også at
fastætte straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmel-
ser i forskrifter, der udstedes i medfør af § 58 a, stk. 5, om
nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplys-
ninger om reelle ejere.
De foreslåede bestemmelser i § 58 a, stk. 2 og 3, om regi-
strering af reelle ejere, foreslås strafbelagt med bøde. Den
foreslåede ændring i § 367, stk. 4, vil medføre, at manglende
overholdelse af de nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af reelle ejere også vil kunne straffes med bøde.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, som del-
vis gennemføres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det er i dag ikke alle reglerne i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, som gælder for alle de virksomheder,
der er omfattet af loven. For at sikre, at de påkrævede virk-
somheder omfattet af loven også vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse om, at virksomhedens reelle ejere
skal registreres i Erhvervsstyrelsen it-system, er det derfor
foreslået, at der i § 2, stk. 3, indsættes en henvisning til §§
15 g og 15 h, som indeholder de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede ændring er en følge af lovforslagets § 2,
nr. 4, som vil medføre en ny §§ 15 g og 15 h, hvorefter en
virksomhed omfattet af denne lov, bortset fra enkeltmands-
virksomheder, skal have kendskab til virksomhedens reelle
ejere, herunder oplysninger om reelle ejeres rettigheder. Be-
stemmelsen medfører endvidere, at oplysningerne skal regi-
streres i et register over reelle ejere.
Pligten i henhold til 4. hvidvaskdirektiv til at registrere re-
elle ejere omhandler alene selskaber og andre juridiske per-
soner, og det er derfor foreslået, at enkeltmandsvirksomhe-
der ikke skal være omfattet af bestemmelsen, da disse i hen-
29
hold til gældende ret ikke anses for juridiske personer. Filia-
ler af udenlandske virksomheder er endvidere ikke omfattet
af bestemmelsen, da der er tale om sekundær etablering og
dermed ikke en juridisk person. Tilsvarende gælder inden-
landske filialer, som ikke er juridiske personer.
Med den foreslåede ændring vil interessentskaber og kom-
manditselskaber, uanset om de er registreringspligtige efter
loven, være omfattet af den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslå-
ede bestemmelse om registrering af reelle ejere. Dette skyl-
des at 4. hvidvaskdirektiv, som ligger til grund for pligten til
registrering af reelle ejere, ikke skelner mellem registre-
ringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber, hvor
alle interessenter henholdsvis komplementarer hæfter be-
grænset og de tilsvarende virksomheder, hvor hæftelsen er
ubegrænset.
Der henvises til den foreslåede § 2, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
Endvidere henvises til den foreslåede § 11, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil, hvorefter de omhandlede interessent-
skaber og kommanditselskaber også vil skulle grundregistre-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis de ikke i hen-
hold til anden lovgivning eller frivilligt allerede har ladet sig
registrere.
Til nr. 3
I henhold til den gældende bestemmelse, skal oplysninger
om navn, stilling og adresse på medlemmerne af ledelsen til
enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet af den
hidtil gældende bestemmelse, men det foreslås præciseret, at
kravet om oplysninger fremover skal omfatte alle personer,
som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vedrørte tidligere kun ledelsesmedlemmer,
men den foreslåede bestemmelse skal sikre, at også oplys-
ninger om eksempelvis ejere – både legale og reelle – frem-
over fremgår af Erhvervsstyrelsens it-system.
Der var tidligere krav om, at ledelsesmedlemmers stilling
blev opdateret, men dette krav anses ikke for nødvendigt at
videreføre, da det anses for at være en oplysning som ikke
længere benyttes. Det anses derfor for at være en unødven-
dig byrde at fastholde overfor selskaberne.
Det vil fortsat fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system
hvilken funktion den enkelte person har bestridt i selskabet.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der ind-
føres et register over reelle ejere i danske selskaber og andre
juridiske personer, herunder de virksomheder, som er omfat-
tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, bortset
fra enkeltmandsvirksomheder, som ikke er juridiske perso-
ner og dermed ikke omfattet af direktivet.
Som følge af 4. hvidvaskdirektiv foreslås det, at der ind-
sættes to nye bestemmelser i loven. Den foreslåede § 15 g
indebærer pligt til bl.a. registrering af reelle ejere og den
foreslåede § 15 h definerer hvem der i de omhandlede virk-
somheder skal opfattes som reelle ejere.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i forhold til den gæl-
dende hjemmel i § 15 f, som giver mulighed for at lade de
gældende regler om registrering af legale ejere, jf. selska-
bslovens § 58, gælde for virksomheder omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra enkelt-
mandsvirksomheder. Der henvises til bemærkningerne til §
2, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse er opbygget lig den tilsvaren-
de bestemmelse i selskabsloven § 58 a, jf. den foreslåede §
1, nr. 5. Der henvises derfor til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder skal i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt.,
indhente oplysninger om deres reelle ejere, jf. den foreslåe-
de § 15 h, herunder de reelle ejeres rettigheder.
I henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal medlem-
merne af den daglige ledelse optages som reelle ejere, hvis
selskabet har udtømt alle rimelige identifikationsmulighe-
der, og under forudsætning af, at forsøgene på identifikation
af en eller flere reelle ejere dokumenteres.
Der kan således være konkrete tilfælde, hvor en virksom-
hed i henhold til definitionen på en reel ejer, forstået som fy-
siske personer med direkte eller indirekte ejerskab eller kon-
trol, ikke har en sådan, eller hvor det ikke er muligt at iden-
tificere en eller flere fysiske personer, der enten i sidste ende
ejer eller udøver kontrol over selskabet. Hvis det i det tilfæl-
de – på baggrund af tilstrækkelig dokumentation – må læg-
ges til grund, at virksomheden ikke har nogen reelle ejere,
skal den registrerede daglige ledelse optages som reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Dette stemmer overens
med den gældende § 12, stk. 3, i hvidvaskloven, hvorefter
disse personer også skal legitimeres som reelle ejere i for-
bindelse med kend-din-kunde procedurer i henhold til hvid-
vaskloven.
Den foreslåede pligt til at registrere medlemmer af den
daglige ledelse som reelle ejere er i overensstemmelse med
artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdirektiv. Direkti-
vet omtaler dog en pligt til at registrere den eller de fysiske
personer, som besidder posten som »senior managing offici-
al(s)«. Dette begreb eksisterer ikke i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, men da der i artikel 3, stk. 6, nr. 12,
i 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår definitionen på ”se-
nior management”, ses at være refereret til en person, som
har kendskab til den pågældende virksomheds risiko for at
blive inddraget i hvidvask eller terrorfinansiering, og som
kan træffe de nødvendige beslutninger i relation til dette, er
det fundet hensigtsmæssigt at lade den daglige ledelse regi-
strere.
Den danske oversættelse af 4. hvidvaskdirektiv omtaler
”senior managing official(s)” som ”øverste ledelse”, men
dette vurderes ikke at være fuldt i overensstemmelse med
direktivets oprindelige tekst.
Der er dog ikke i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder fastsat regler om konkret ledelsesstruktur svarende til
30
f.eks. reglerne i selskabsloven. Der er således ikke krav om
en særlig ledelsesform i disse virksomheder, men det frem-
går af lovens § 11, stk. 1, at der skal være en ledelse, som
skal registreres. Der kan dog reelt være tale om en bestyrel-
se, en direktion eller noget tredje. Hvis der kun er ét ledel-
sesorgan, vil dette være den daglige ledelse. Er der flere le-
delsesorganer, vil det bero på en konkret vurdering, hvor di-
rektionen er daglig ledelse i forhold til en eventuel bestyrel-
se, som forestår den overordnede ledelse. Hvis der er flere
medlemmer af den daglige ledelse, skal samtlige medlem-
mer registreres.
Ledelsen er i henhold til den gældende § 11, stk. 1, i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder allerede i dag for-
pligtet til at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis den daglige ledelse skal optages som reelle ejere skal
de enkelte personer således ikke registreres ad flere omgan-
ge, men der vil i bekendtgørelsen, jf. stk. 5, som skal fast-
sætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse,
blive fastsat bestemmelser, som skal medvirke til at undgå
dobbeltregistrering.
I henhold til den gældende § 2, stk. 3, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder finder lovens bestemmelser
som udgangspunkt ikke anvendelse på interessentskaber og
kommanditselskaber. Dog finder lovens kapitel 1 om anven-
delsesområde og definitioner, lovens kapitel 2 om navn og
prokura og lovens kapitel 7 om straf anvendelse på disse
virksomheder. Desuden gælder en række yderligere bestem-
melser om bl.a. registrering, hvis samtlige interessenter eller
komplementarer hæfter begrænset.
I henhold til de gældende bestemmelser er der således en
række interessentskaber og kommanditselskaber, som ikke
er pligtige til at lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, herunder heller ikke til at registrere oplysninger om
virksomhedens ledelse. Da disse virksomheder dog foreslås
at være omfattet af pligten til at have kendskab til deres reel-
le ejere, og da den øverste daglige ledelse skal optages som
reelle ejere, hvis der ikke kan identificeres fysiske personer,
som i øvrigt kan betegnes som reelle ejere, er det i stk. 1, 3.
pkt., foreslået, at der i givet fald skal registreres en ledelse.
Dette gælder således, uanset om den pågældende virksom-
hed i øvrigt ikke er forpligtet til at være registreret i henhold
til loven.
De omhandlede interessentskaber og kommanditselskaber,
som ikke er pligtige til at lade sig registrere i Erhvervsstyrel-
sens it-system, kan eventuelt være registrerede i henhold til
skatteretlige regler, hvor de kan have modtaget et CVR-
nummer. Der vil også kunne være foretaget en frivillig regi-
strering af virksomheden i henhold til CVR-loven, hvor
virksomheden kan være tildelt et CVR-nummer. I begge til-
fælde vil registrering af reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system kunne foretages på det eksisterende CVR-nummer.
Hvis de omhandlede virksomheder derimod ikke er lovplig-
tigt eller frivilligt registrerede, er det i lovforslagets § 11, nr.
1, foreslået, at der skal ske registrering af virksomheden
med de nødvendige oplysninger til at identificere selve den
juridiske person, hvor der skal registreres reelle ejere. Der
henvises til lovforslagets § 11, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Der er på nuværende tidspunkt i henhold til lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder § 5, stk. 2, fastsat nærmere
regler ved bekendtgørelse nr. 1022 af 11. oktober 2006, om
undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, hvorefter en række erhvervsdriven-
de virksomheder er helt eller delvis undtaget fra loven.
Det drejer sig om følgende virksomheder, som er helt und-
taget fra loven:
1) Erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar,
som er omfattet af
a) lov om byfornyelse og udvikling af byer,
b) lov om fonde og visse foreninger eller
c) lov om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere.
Disse virksomheder er delvist undtaget fra loven, bortset
fra lovens kapitel 1, 2 og 7:
1) erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar,
a) som Fiskeridirektoratet har anerkendt i henhold til
markedsordningen for fiskerivarer og akvakultur-
produkter, jf. Rfo 104/2000 eller
b) som er omfattet af lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning eller lov om vandforsyning, hvis virk-
somhedernes årsregnskaber og vedtægter samtidig
er offentligt tilgængelige.
Disse undtagne virksomheder vil ikke være omfattet af lo-
vens krav om fremover at indhente og opbevare oplysninger
om deres reelle ejere, samt foretage registrering af de reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Virksomhederne er des-
uden ikke direkte omfattet af pligten til på anmodning at gi-
ve oplysninger om deres reelle ejere til SØIK og til andre
offentlige myndigheder. Det vil dog være muligt for Er-
hvervsstyrelsen i henhold til den gældende § 5, stk. 2, at
fastsætte, at disse virksomheder skal være omfattet af de nye
krav om reelle ejere.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at oplysningerne om den eller
de reelle ejere, herunder eventuel optagelse af direktionen
som reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter at den
eller de pågældende personer er blevet reelle ejere, eller ikke
længere er reelle ejere. Bestemmelsen lader det være op til
en konkret vurdering, hvor længe virksomheden kan vente
med at registrere oplysningerne fra det tidspunkt, hvor virk-
somheden får kendskab til oplysningerne. Det må dog læg-
ges til grund, at virksomheden ikke uden særlig anerkendel-
sesværdig grund kan vente flere dage med at foretage regi-
streringen af dens reelle ejere. Registreringen skal således
foretages uden ugrundet ophold for at sikre registrets aktua-
litet.
De nærmere forhold vedrørende registrering og offentlig-
gørelse af oplysninger om reelle ejere fastsættes af Er-
hvervsstyrelsen ved bekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til
det foreslåede stk. 4.
Derudover skal virksomheden i henhold til det foreslåede
stk. 2, 2. og 3. pkt., opbevare oplysningerne om de reelle
ejere og forsøg på identifikation af de reelle ejere i 5 år efter
ejerskabet er ophørt eller identifikationen er forsøgt gen-
31
nemført. Ophører virksomheden, skal den senest registrere-
de ledelse sikre, at oplysningerne om og dokumentationen
for undersøgelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes
5 år efter ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifi-
kationen.
Pligten til opbevaring af forsøg på identifikation af reelle
ejere følger af definitionen på reelle ejere i 4. hvidvaskdirek-
tiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii. Det fremgår
af den bestemmelse at de omfattede enheder skal opbevare
oplysninger om de foranstaltninger, som de har truffet med
henblik på at identificere reelle ejere. Da oplysningerne skal
kunne udleveres til f.eks. SØIK, og da den normale foræl-
delsesfrist er 5 år, er denne periode vurderet for hensigts-
mæssig.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at de nærmere oplysninger
om reelle ejere og forsøg på identifikation af reelle ejere, ud
over de registrerede ejeroplysninger, herunder eksempelvis
oplysninger om gennemførelsen af identifikationen, skal gi-
ves til SØIK og andre offentlige myndigheder, når de frem-
sætter anmodning herom. Det forudsættes at myndighederne
alene vil indhente oplysningerne direkte fra de omfattede
virksomheder i det omfang, oplysningerne ikke i forvejen er
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Der henvises til den foreslåede § 1, nr. 5, og bemærknin-
gerne til den foreslåede bestemmelse, som omhandler de til-
svarende bestemmelser i selskabslovens § 58 a.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 ikke gælder for virksomhe-
der, hvis ejerandele er optaget til handel på et reguleret mar-
ked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplys-
ningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvaren-
de internationale standarder. Sådanne virksomheder er un-
derlagt særlige regler i den finansielle lovgivning, som med-
fører, at der er en passende gennemsigtighed i forbindelse
med oplysninger om ejerskab. Reglerne om registrering af
reelle ejere gælder således heller ikke for virksomheder,
hvis ejerandele er optaget til handel på et marked i et tredje-
land, der har regler der svarer til reglerne på et reguleret
marked. Det afgørende er, om der er en passende gennem-
sigtighed på disse tilsvarende markeder i forhold til EU-ret
eller internationale standarder. Begrebet ”tilsvarende inter-
nationale standarder” stammer fra 4. hvidvaskdirektiv og
skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det følger desuden af definitionen på en reel ejer, at der
ikke er reelle ejere i virksomheder, hvis ejerandele er opta-
get til handel på et reguleret marked eller et tilsvarende mar-
ked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
I henhold til det foreslåede stk. 5 skal Erhvervsstyrelsen
udstede nærmere bekendtgørelse om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger om reelle ejere, herunder de oplys-
ninger, som virksomheden selv kan eller skal registrere i
styrelsens it-system. Det kan eventuelt være via en anmel-
der. Som led i gennemførelsen af artikel 30, stk. 9, i 4. hvid-
vaskdirektiv foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages
fra offentliggørelse. Der henvises til den foreslåede § 1, nr.
5, med tilhørende bemærkninger.
Bekendtgørelsen skal udarbejdes under hensynstagen til,
at det i videst muligt omfang sikres, at dobbeltregistrering
ikke forekommer i forhold til eventuelle registreringer i Det
Offentlige Ejerregister jf. hjemlen hertil i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder § 15 f. Det skal desuden sik-
res, at der i videst muligt omfang genbruges allerede regi-
strerede oplysninger fra Erhvervsstyrelsens register, eksem-
pelvis oplysninger om virksomhedens ledelse, ligesom der
skal tages højde for at hvis de oplysninger, der er registreret
jf. § 15 f, ikke opfylder oplysningskravet i 4. hvidvaskdirek-
tiv, skal bekendtgørelsen udformes, så kun de manglende
oplysninger skal registreres. Endvidere skal bekendtgørelsen
fastsætte nærmere regler for hvordan de hidtil ikke registre-
rede interessentskaber eller kommanditselskaber foretager
den påkrævede registrering af deres reelle ejere eller eventu-
elt den daglige ledelse.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved stikprøvekontrol, jf. den
gældende § 15 c i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder. I henhold til denne bestemmelse kan Erhvervsstyrel-
sen til enhver tid rette henvendelse til anmelder eller virk-
somheden med henblik på at få dokumenteret de registrere-
de oplysninger.
Det foreslås i § 15 h, at der indføres en definition på reelle
ejere i virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, bortset fra enkeltmandsvirksomheder.
Der foreslås i lighed med den foreslåede § 1, nr. 3, en de-
finition på reelle ejere, som gennemfører artikel 3, stk. 6, li-
tra a, i 4. hvidvaskdirektiv. Bestemmelsen medfører, at fysi-
ske personer, som i sidste ende direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer eller på anden måde udøver kontrol over
virksomheden, er reelle ejere i virksomheden. I forhold til
den foreslåede bestemmelse i selskabsloven, jf. forslagets §
1, nr. 3, er udøvelse af ejerskab i disse virksomheder ikke
kendetegnet ved at være kapitalselskaber, men derimod per-
sonselskaber. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke
udøves ejerskab direkte på baggrund af stemmer eller ind-
skudt kapital. Der er således i virksomheder omfattet af lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke krav om mi-
nimumskapital og der kan ikke udstedes ejerbeviser eller
stemmes efter ejerandele. Udgangspunktet i disse virksom-
heder er således ofte, at deltagerne stemmer efter princippet
om »én mand, én stemme« (hoveder) eller efter samhandel
eller levering til selskabet (høveder). Sidstnævnte stemme-
metode kendetegner ofte andelsselskaber.
Da der som udgangspunkt ikke er tale om stemmeafgivel-
se efter kapital i virksomheder, som er omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, er det nødvendigt at
foretage en konkret vurdering af ejerskab og kontrol, så de
reelle ejere i virksomheden identificeres. Vurderingerne he-
raf foretages som efter den foreslåede § 1, nr. 3. Der henvi-
ses til denne bestemmelse og de tilhørende bemærkninger,
som indfører en definition på reel ejer i selskabsloven.
32
I relation til kommanditselskaber er det vigtigt at være op-
mærksom på den specielle struktur virksomhedsformen har,
hvor komplementaren er den fuldt ansvarlige deltager, mens
kommanditisterne er de personer, som udøver de traditionel-
le forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, såsom
stemmeret på generalforsamlingen og modtager udbyttebe-
talinger i forhold til deres deltagelse i virksomheden. Kom-
manditisterne vil i alle tilfælde skulle vurderes i forhold til
definitionen af reelle ejere, da deres deltagelse i selskabet
nødvendigvis karakteriseres som ejerskab. Hvad angår kom-
plementaren er det et krav, at denne ligeledes tildeles økono-
miske og forvaltningsmæssige rettigheder, dog som ud-
gangspunkt ikke på samme vilkår som kommanditisterne.
Komplementaren modtager således som udgangspunkt ikke
økonomiske rettigheder i form af udbytte, men i stedet som
en nærmere fastsat kompensation for den økonomiske risiko
komplementaren har i kraft af vedkommendes rolle som
fuldt ansvarlig virksomhedsdeltager. Komplementaren tilde-
les endvidere heller ikke forvaltningsmæssige rettigheder i
kraft af stemmer på lige vilkår med kommanditisterne, men
ofte i stedet i form af vetoret på et eller flere områder på ge-
neralforsamlingen. Selvom komplementaren som udgangs-
punkt ikke er at anse som ejer, kan der opstå situationer,
hvor der konkret alligevel må foretages en vurdering af, om
den samlede sum af rettigheder som komplementaren er til-
lagt kan gøre, at vedkommende alligevel skal betragtes som
reel ejer.
Det foreslås, at § 15 g, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 23, stk. 1.
Til nr. 5
Den gældende strafbestemmelse i § 23, stk. 1, i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, foreslås udvidet til
også at omfatte bestemmelserne i § 15 g, stk. 2 og 3, om re-
gistrering og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 23, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det frem-
går tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar
for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73, om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, som delvis gennemfø-
res i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Der er i henhold til gældende ret en række erhvervsdriven-
de fonde, jf. erhvervsfondslovens § 3, som ikke er omfattet
af bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, eller
som konkret er undtaget fra loven. Dette kan eksempelvis
skyldes, at fonden er oprettet ved lov, udfylder opgaver i
henhold til sociallovgivningen eller på anden vis er under-
lagt offentligt tilsyn og økonomisk kontrol. 4. hvidvaskdi-
rektiv omtaler dog fonde generelt og skelner derfor ikke
mellem hverken erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdriven-
de fonde, eller mellem omfattede og ikke-omfattede fonde.
Begrebet fonde dækker endvidere selvejende institutioner,
stiftelser, legater og lignende.
Som følge af 4. hvidvaskdirektiv, skal juridiske enheder,
herunder fonde, have kendskab til deres reelle ejere og de
reelle ejeres rettigheder. Den foreslåede ændring er en følge
af lovforslagets § 3, nr. 4, som indfører en ny § 21 a, hvoref-
ter erhvervsdrivende fonde skal have kendskab til de reelle
ejere. Bestemmelsen medfører endvidere, at oplysningerne
skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
For at sikre, at de i dag ikke-omfattede eller undtagne fon-
de fremover også vil være omfattet af den foreslåede be-
stemmelse om, at reelle ejere skal registreres i Erhvervssty-
relsens it-system, er det foreslået, at der i § 3, stk. 3, indsæt-
tes en henvisning til § 21 a, som indeholder den foreslåede
bestemmelse om registrering af reelle ejere, som defineret i
den foreslåede § 21 b.
33
Med den foreslåede ændring vil de fonde, som i dag ikke
er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1,
samt de fonde, som er undtaget fra loven, jf. § 3, stk. 2, være
omfattet af den i lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede bestem-
melse om registrering af reelle ejere. Det medfører, at de
omhandlede fonde fremover skal registrere deres reelle
ejere, herunder bestyrelsen, jf. den foreslåede § 21 b, som
definerer reelle ejere i fonde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer i sammenhæng
med lovforslagets § 3, nr. 4, at disse fonde skal indhente og
registrere reelle ejere i det register over reelle ejere, som ud-
vikles af Erhvervsstyrelsen. Endvidere skal fondene efter
anmodning udlevere oplysninger om deres reelle ejere samt
om fondenes forsøg på at identificere dens reelle ejere til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet og til andre offentlige myndigheder i forbindelse
med myndighedens varetagelse af tilsyns- eller kontrolopga-
ver.
Der henvises til den foreslåede § 3, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
De omhandlede fonde kan eventuelt være registrerede i
henhold til skatteretlige regler, hvor de kan have modtaget et
CVR-nummer. Der vil også kunne være foretaget en frivillig
registrering af fonden i henhold til CVR-loven, hvor fonden
kan være tildelt et CVR-nummer. I begge tilfælde vil regi-
strering af reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system kunne
foretages på det eksisterende CVR-nummer. Hvis de om-
handlede fonde derimod ikke er lovpligtigt eller frivilligt re-
gistrerede, er det i lovforslagets § 11, nr. 1, foreslået, at der
skal ske grundregistrering af fonden med de nødvendige op-
lysninger til at identificere selve den juridiske person, hvor
der skal registreres reelle ejere. Der henvises i den sammen-
hæng til lovforslagets § 11, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
I henhold til den gældende bestemmelse, skal oplysninger
om navn, stilling og adresse på nuværende og tidligere med-
lemmer af ledelsen til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet af den
hidtil gældende bestemmelse, men det foreslås præciseret, at
kravet om oplysninger fremover skal omfatte alle personer,
som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vedrørte tidligere kun ledelsesmedlemmer,
men den foreslåede bestemmelse skal sikre, at også oplys-
ninger om eksempelvis reelle ejere fremover fremgår af Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Der var tidligere krav om, at ledelsesmedlemmers stilling
blev opdateret, men dette krav anses ikke for nødvendigt at
videreføre da det anses for at være en oplysning som ikke
længere benyttes. Det anses derfor for at være en unødven-
dig byrde at fastholde overfor selskaberne.
Det vil fortsat fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system,
hvilken funktion den enkelte person har bestridt i selskabet.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og stk. 9 i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der indfø-
res et register over reelle ejere i danske selskaber og andre
juridiske personer, herunder erhvervsdrivende fonde omfat-
tet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdate-
rede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betyd-
ning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule de-
res identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe
øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at be-
kæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene
sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt
register, som er beliggende uden for virksomheden.
Som følge af 4. hvidvaskdirektiv foreslås det, at der ind-
sættes to nye bestemmelser i loven. Den foreslåede § 21 a
indebærer pligt til bl.a. registrering af reelle ejere og den
foreslåede § 21 b definerer hvem der i fonde skal opfattes
som reelle ejere.
Det foreslås i § 21 a, stk. 1, 1. pkt., at fonde omfattet af
lov om erhvervsdrivende fonde skal have kendskab til deres
reelle ejere, jf. definitionen af reelle ejere i den foreslåede §
21 b.
Fonde er pr. definition selvejende og har derfor ikke ejere.
Reelle ejere er dog ikke nødvendigvis ejere i ordets egentli-
ge forstand, men derimod fysiske personer, som på den ene
eller den anden måde kontrollerer fonden eller får tildelt en
vis andel af midler fra fonden.
Fondene er i henhold til den foreslåede bestemmelse for-
pligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med hen-
blik på at konstatere, hvilke personer, der skal betragtes som
reelle ejere i fonden. Kravet om at have kendskab til de reel-
le ejere skal ses i sammenhæng med kravet i § 12, stk. 3, i
den gældende hvidvasklov, om, at fondens ejer- og kontrol-
struktur skal klarlægges og at reelle ejere skal identificeres i
forbindelse med kend-din-kunde procedurer i henhold til
hvidvaskloven.
Pligten for fonden til at indhente oplysninger om de reelle
ejere indebærer også at fonden i fornødent omfang skal sikre
opdaterede oplysninger om de reelle ejere. Da der foreslås
tilsvarende regler for kapitalselskaber, jf. forslagets § 1, nr.
5, henvises der til bemærkningerne til den bestemmelse.
Ud over at fondene skal indhente oplysninger, herunder
identitetsoplysninger, om de reelle ejere, skal de også kende
de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at fonde skal have
kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder,
herunder oplysninger om den enkelte persons konkrete krav
på eventuelle uddelinger fra den pågældende fond.
Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er altid at betragte
som reelle ejere, jf. den foreslåede § 21 b, nr. 1. Hvis fonden
i henhold til bestemmelsen alene har bestyrelsen som reelle
ejere, skal der som udgangspunkt ikke oplyses om art og
omfang af rettigheder, da bestyrelsens rettigheder og pligter
følger af lov om erhvervsdrivende fonde og den enkelte
fonds vedtægt. Hvis der er særlige rettigheder herudover,
skal det dog oplyses.
34
Ved rettigheder forstås eksempelvis de rådighedsbeføjel-
ser, som de reelle ejere har i relation til forvaltningen af fon-
dens midler, og særligt begunstigede uddelingsmodtageres
konkrete krav på uddelinger fra den pågældende fond.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til at registre-
re reelle ejere i et samlet register, men pligten til at kende en
fonds reelle ejere er ikke ny. Det er således i henhold til den
gældende hvidvasklovs § 12, stk. 3, et krav, at virksomheder
og personer omfattet af hvidvaskloven ud fra en risikovurde-
ring skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som
ikke er fysiske personer, ligesom de reelle ejere skal legiti-
meres. Dette betyder, at alle former for selskaber og andre
juridiske personer, herunder fonde, som har haft kontakt til
en virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven – dvs.
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, revisorer, ejendoms-
mæglere m.v. – som udgangspunkt kan mødes med krav om
at skulle oplyse om deres reelle ejere.
Bestyrelsen er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om erhvervs-
drivende fonde allerede i dag forpligtet til at være registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system. Selvom bestyrelsen i henhold
til den foreslåede bestemmelse skal betragtes som reelle
ejere skal de enkelte personer dog ikke som udgangspunkt
registreres ad flere omgange.
Oplysningerne om den eller de reelle ejere skal i henhold
til den foreslåede § 21 a, stk. 2, 1. pkt., registreres hurtigst
muligt efter, at den eller de pågældende personer er blevet
reelle ejer, eller efter at der er sket ændringer i allerede regi-
strere forhold. Det bemærkes, at fonden også er forpligtet til
at registrere eventuelle ændringer i en reel ejers rettigheder i
forhold til fonden, herunder arten og omfanget heraf. Det
skal også registreres hvis en person ikke længere er reel ejer.
Bestemmelsen lader det være op til en konkret vurdering,
hvor længe fonden kan vente med at registrere oplysninger-
ne fra det tidspunkt, hvor fonden får kendskab til oplysnin-
gerne. Det må dog lægges til grund, at fonden ikke uden
særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage med
at foretage registreringen af dens reelle ejere. Registreringen
skal således foretages i registret uden ugrundet ophold for at
sikre registrets aktualitet.
Registreringen i henhold til § 13, stk. 1, i lov om er-
hvervsdrivende fonde, skal være foretaget senest 2 uger ef-
ter den retsstiftende beslutning er truffet, med mindre andet
er bestemt i eller i medfør af denne lov. Da den foreslåede
definition på reelle ejere i § 21 b, nr. 1, vil medføre, at fon-
dens bestyrelse skal registreres som reelle ejere, vil registre-
ringen af bestyrelsen fremover skulle ske hurtigst muligt ef-
ter at forholdet er ændret.
Fonden skal i henhold til den foreslåede § 21 a, stk. 2, 2.
og 3. pkt., opbevare oplysningerne om de reelle ejere og for-
søg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter at de pågæl-
dende ikke længere er reelle ejere eller gennemførelsen af
identifikationen. Ophører fonden, skal den senest registrere-
de bestyrelse sikre, at oplysningerne om og dokumentatio-
nen for undersøgelse af den eller de reelle ejere kan frem-
skaffes 5 år efter at de pågældende ikke længere er reelle
ejere eller gennemførelsen af identifikationen.
Det bemærkes, at forpligtelsen til at opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere af fonde samt kra-
vet om, at disse oplysninger og oplysninger om reelle ejere
skal opbevares i 5 år, ikke følger direkte af direktivet. En så-
dan forpligtelse vurderes imidlertid at være en forudsætning
for, at de kompetente myndigheder kan føre det fornødne til-
syn med, at de omfattede fonde m.v. lever op til direktivets
krav om registrering af reelle ejere, herunder gør de nødven-
dige bestræbelser for at identificere deres reelle ejere. Bag-
grunden er endvidere, at Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet og andre relevante offent-
lige myndigheder altid skal have adgang til mest mulig in-
formation om fondenes reelle ejerskab.
Fonden skal i henhold til den foreslåede § 21 a, stk. 3, 1.
pkt., udlevere nærmere oplysninger om de reelle ejere og
forsøg på identifikation af reelle ejere til SØIK når de anmo-
der om det. Oplysningerne skal desuden udleveres til andre
offentlige myndigheder, når de fremsætter anmodning her-
om, jf. § 21 a, stk. 3, 2. pkt. Det forudsættes, at myndighe-
der, som efterspørger oplysninger om reelle ejere, skal bruge
disse i forhold til varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver
i henhold til lovgivning og at der konkret vurderes at være
behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfører at
f.eks. Erhvervsstyrelsen og SKAT vil kunne anmode om de
pågældende oplysninger. Denne del af bestemmelsen har
primært til formål at sikre, at navnlig Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet til enhver
tid har adgang til aktuelle og opdaterede oplysninger om
fondens reelle ejere.
Det forudsættes at myndighederne alene vil indhente op-
lysningerne direkte fra de omfattede fonde i det omfang, op-
lysningerne ikke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Den foreslåede § 21 a, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv og skal sikre, at kompetente myndig-
heder og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens register, men at der også kan opnås op-
lysninger om de ikke-registrerede oplysninger, herunder for-
søg på at identificere reelle ejere. Pligten til at give oplys-
ninger og dokumentation om forsøg på identifikation af reel-
le ejere, samtidig med kravet om at registrere oplysninger
om reelle ejere i et centralt register, skal sikre, at særligt
SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også andre offentlige myn-
digheder, til enhver tid har adgang til aktuelle og opdaterede
oplysninger om fondens reelle ejere.
I henhold til den foreslåede § 21 a, stk. 4, skal Erhvervs-
styrelsen udstede nærmere bekendtgørelse om registrering
og offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere, samt om
de oplysninger, som fonden skal registrere i styrelsens it-sy-
stem. Dette kan eventuelt ske via en anmelder. Som led i
gennemførelsen af artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv
foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse.
Bekendtgørelsen skal udarbejdes under hensynstagen til at
det sikres, at dobbeltregistrering ikke forekommer i forhold
til eventuelt allerede registrerede oplysninger i Erhvervssty-
35
relsens it-system. Hvis oplysningerne ikke opfylder oplys-
ningskravet i 4. hvidvaskdirektiv, skal bekendtgørelsen ud-
formes, så kun de manglende oplysninger skal registreres.
Den bekendtgørelse, som Erhvervsstyrelsen udsteder, skal
fastsætte, at oplysninger om reelle ejere, som minimum in-
deholder oplysninger om den reelle ejers fulde navn, natio-
nalitet, bopæl og bopælsland, art og omfang af den reelle
ejers rettigheder og CPR-nummer, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved stikprøvekontrol, jf. den
gældende § 17 i lov om erhvervsdrivende fonde. I henhold
til denne bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid
rette henvendelse til anmelder eller fonden med henblik på
at få dokumenteret de registrerede oplysninger.
Det foreslås med § 21 b, at der indføres en definition på
reelle ejere.
Definitionen af reelle ejere i fonde følger af artikel 3, stk.
6, litra c, jf. litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler de
såkaldte trusts. Den foreslåede bestemmelse gennemfører 4.
hvidvaskdirektivs definition på reelle ejere i fonde.
I henhold til definitionen som foreslået i § 21 b, er reelle
ejere i fonde således den eller de fysiske personer, som i sid-
ste ende direkte eller indirekte udøver kontrol eller på anden
måde har ejerskabslignende beføjelser. Den foreslåede be-
stemmelse er ikke udtømmende, men nævner som udgangs-
punkt fondens bestyrelse og fysiske personer, der er særligt
begunstigede af fonden (navnlig større uddelingsmodtagere)
eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens
uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe perso-
ner, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.
Der skal være tale om fysiske personer, da definitionen og
registreringspligten efter 4. hvidvaskdirektiv alene gælder
fysiske personer.
I henhold til definitionen på reelle ejere i 4. hvidvaskdi-
rektiv, der som udgangspunkt vedrører trusts, skal fysiske
personer i form af stiftere også betragtes som reelle ejere.
Det må dog forudsætte, at den enkelte person har en eller
anden form for kontrol, enten via ejerskabslignende beføjel-
ser eller på anden måde, hvilket en fonds stifter som ud-
gangspunkt ikke har.
Der er ikke i definitionen på reelle ejere i en fond krav om
en særlig procentsats for indflydelse via ejerskab eller kon-
trol, da fonde er kendetegnet ved ikke at have ejere. Da der
således ikke er tale om ejere i traditionel forstand, indehol-
der lovbestemmelsen derimod nogle konkrete fysiske perso-
ner, som kan sidestilles med ejere, og som, hvis deres kon-
trollerende indflydelse eller andel i den pågældende fonds
midler er af en vis karakter, vil være at opfatte som reelle
ejere.
I henhold til definitionen på en erhvervsdrivende fond, jf.
§ 1, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde skal en fonds
formue være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og
rådighedsbeføjelserne over fonden skal tilkomme en i for-
hold til stifter selvstændig ledelse. Dette medfører i praksis,
at en fonds formue aldrig – hverken helt eller delvis – kan
gå tilbage til fondens stifter, hvilket ofte i dansk fondsret
omtales som »krympereglen«. Da en stifter i dansk fondsret
således ikke hverken løbende eller ved opløsning kan få del
i midler fra fonden, og da stifter i en dansk fond som ud-
gangspunkt ikke kan have nogen form for kontrol, vil en
stifter af en erhvervsdrivende fonde derfor som udgangs-
punkt ikke være reel ejer. Stifteren vil dog være reel ejer,
hvis stifteren er medlem af fondens bestyrelse.
Det er desuden muligt at tillægge stifter af en fond en be-
grænset ret i forhold til afkast af fondens formue i form af
f.eks. en rentenydelsesret, bopælsret eller brugsret, ligesom
stifter også undtagelsesvis i henhold til fondens vedtægt i
konkrete og afgrænsede tilfælde kan have særlige beføjelser
til f.eks. at godkende salg af aktiver eller lignende. Disse
forhold vil ikke i sig selv medføre at stifteren af en fond skal
anses for reel ejer af fonden, men det kan ikke udelukkes, at
der konkret kan opstå situationer hvor stifter eller andre
udenforstående undtagelsesvis skal opfattes som reelle ejere
som følge af særlige beføjelser i vedtægten, herunder en vis
kontrol eller en eller anden form for ejerskabslignende befø-
jelser. Det vil i det tilfælde bero på en konkret vurdering,
om fondens formue i givet fald er effektivt og uigenkaldeligt
udskilt fra stifters formue eller om stifter i det tilfælde vil
skulle registreres som reel ejer.
Væsentlige gavegivere, bidragsydere eller lignende, jf. §
1, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, der ikke er med-
lemmer af fondens bestyrelse, betragtes som udgangspunkt
heller ikke som reelle ejere, idet væsentlige gavegivere m.v.
sidestilles med fondens stifter.
Som det fremgår af definitionen på en reel ejer i den fore-
slåede § 21 b, skal medlemmerne af bestyrelsen i en er-
hvervsdrivende fond betragtes som reelle ejere. Den foreslå-
ede bestemmelse, som medfører, at medlemmerne af besty-
relsen i en erhvervsdrivende fonde altid vil være at betragte
som reelle ejere, er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6,
litra c, i 4. hvidvaskdirektiv, som henviser til bestemmelsens
litra b, som vedrører såkaldte trusts. Det fremgår således af
den bestemmelse, at bl.a. »trustee(s)« skal registreres. En
trustee i en trust vil dog normalt skulle opfattes som en slags
administrator eller forvalter, men da administratorer i er-
hvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde §
43, ikke har nogen ledelsesmæssig kompetence, er det fun-
det hensigtsmæssigt, at den danske gennemførelse af be-
stemmelsen indeholder oplysninger om bestyrelsen.
Udover fondens bestyrelse vil fysiske personer, der er
særligt begunstigede af fonden eller, såfremt de enkeltperso-
ner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke ken-
des af fonden, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse
fonden er oprettet eller fungerer, også være reelle ejere.
For så vidt angår personer, der er særligt begunstigede af
fonden, bemærkes, at disse som udgangspunkt alene anses
som reelle ejere i den foreslåede bestemmelses forstand,
hvis de efter fondens vedtægt har et retskrav på at modtage
en ikke ubetydelig andel af fondens midler.
36
I henhold til § 77 i lov om erhvervsdrivende fonde har ud-
delingsberettigede ikke umiddelbart retskrav på uddelinger
fra en fond. Det er således et krav i forhold til uddelinger, at
først når bestyrelsen har besluttet og over for den pågælden-
de modtager af uddelingen har tilkendegivet ydelsen, opstår
der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede ef-
ter dansk rets almindelige regler.
I visse erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af personer
dog kunne have en sådan interesse i fondens uddelinger, at
det på forhånd er muligt at identificere de personer, i hvis
hovedinteresse fonden er oprettet, selvom de ikke har et
umiddelbart retskrav på at modtage uddelinger fra fonden.
Der må dog forventes at være tale om et mindre antal perso-
ner.
En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret
til at modtage en vis andel af fondens midler. Det fremgår
således af lov om erhvervsdrivende fonde § 77, stk. 1, at det
påhviler bestyrelsen – bortset fra rimelige henlæggelser – at
foretage uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten.
Det er et krav, at hvis det fremgår af vedtægten, at der er
flere ligestillede uddelingsformål, må der ikke over en år-
række ske en ensidig begunstigelse af det ene formål på be-
kostning af de øvrige angivne formål. Over en given tidspe-
riode skal der således være en rimelig balance i uddelinger-
ne til de forskellige uddelingsberettigede. Bestyrelsen er an-
svarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og
at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af
andre. Dette kan medføre, at en gruppe af personer, der ikke
har et umiddelbart retskrav på årlige uddelinger fra fonden,
alligevel over en årrække kan have ret til at modtage en vis
andel af fondens midler.
Det afgøres efter en konkret vurdering, om en uddelings-
berettiget person er særligt begunstiget af fonden. Det må
således antages, at almindelige uddelingsmodtagere, der ale-
ne skal modtage eller modtager én eller ganske få uddelin-
ger af begrænset økonomisk værdi i forhold til fondens sam-
lede aktivmasse, ikke skal opfattes som reelle ejere.
I forhold til definitionen på reelle ejere i fonde er det for-
modningen, at det kun er et mindre antal uddelingsberettige-
de m.v., som forventes at skulle registreres som reelle ejere.
Der vil dog kunne være erhvervsdrivende fonde, hvis ved-
tægter er så tilpas konkrete, at man på forhånd kan sige, at
de pågældende uddelingsmodtagere skal være at betragte
som reelle ejere. Ved vurderingen af om en fonds formål er
ligestillede, er der i praksis lagt vægt på, om det fremgår af
vedtægten eller stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i
en fond kan prioriteres eller begrænses.
Det foreslås at § 21 a, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 132, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 5
Den gældende strafbestemmelse i § 132, stk. 1, 1. pkt., i
lov om erhvervsdrivende fonde, foreslås udvidet til også at
omfatte bestemmelserne i § 21 a, stk. 2 og 3, om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 132, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fon-
de, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 3, nr. 4.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73, som delvist gennemføres i dansk ret ved lov-
forslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
37
Til nr. 2
I henhold til den gældende bestemmelse, skal oplysninger
om navn, stilling og adresse på nuværende og tidligere med-
lemmer af ledelsen til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet af den
hidtil gældende bestemmelse, men det foreslås præciseret, at
kravet om oplysninger fremover skal omfatte alle personer,
som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vedrørte tidligere kun stifter og ledelses-
medlemmer, men den foreslåede bestemmelse skal sikre, at
også oplysninger om eksempelvis ejere – både legale og re-
elle – fremover fremgår af Erhvervsstyrelsens it-system. I
forhold til ejere gælder opdateringen således fremover for
ejere registreret i henhold til selskabslovens §§ 57 a, 58 og
58 a.
Der var tidligere krav om, at ledelsesmedlemmers stilling
blev opdateret, men dette krav anses ikke for nødvendigt at
videreføre, da det anses for at være en oplysning som ikke
længere benyttes. Det anses derfor for at være en unødven-
dig byrde at fastholde overfor selskaberne.
Det vil fortsat fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system
hvilken funktion den enkelte person har bestridt i selskabet.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der ind-
føres et register over reelle ejere i europæiske aktieselska-
ber, som er hjemmehørende i Danmark.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdate-
rede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betyd-
ning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule de-
res identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe
øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at be-
kæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene
sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt
register, som er beliggende uden for virksomheden.
Det foreslås, at der som §§ 17 a og 17 b indsættes regler
om registrering af reelle ejere, som er magen til reglerne i
selskabslovens § 58 a om registrering af reelle ejere. Det vil
medføre, at SE-selskaber fremover får pligt til at lade deres
reelle ejere registrere i et samlet register.
Da reglerne om SE-selskaber direkte bygger på reglerne
om aktieselskaber i selskabsloven, henvises der til de fore-
slåede bestemmelser i § 1, nr. 3 og 5, og bemærkningerne
hertil, som indeholder den foreslåede nye definition på reel-
le ejere og bestemmelsen om registrering af reelle ejere.
Det foreslås at § 17 a, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 21, stk. 1.
Til nr. 4
Den gældende strafbestemmelse i § 21, stk. 1, i lov om det
europæiske selskab, foreslås udvidet til også at omfatte den
foreslåede § 17 a, stk. 2 og 3, som omhandler registrering og
videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 21, stk. 3, i lov om det europæiske selskab,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 4, nr. 3.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr.
L 141, side 73, som delvist gennemføres i dansk ret ved lov-
forslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
38
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der ind-
føres et register over reelle ejere i europæiske andelsselska-
ber, som er hjemmehørende i Danmark.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdate-
rede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betyd-
ning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule de-
res identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe
øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at be-
kæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene
sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt
register, som er beliggende uden for virksomheden.
Det foreslås, at der som §§ 14 a og 14 b indsættes regler
om registrering af reelle ejere, som er magen til reglerne i
selskabslovens § 58 a og lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder §§ 15 g og 15 h, om registrering af reelle
ejere. Det vil medføre, at SCE-selskaber fremover får pligt
til at lade deres reelle ejere registrere i et samlet register.
Da reglerne om SCE-selskaber direkte bygger på reglerne
om andelsselskaber i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, henvises der til de foreslåede bestemmelser i § 2,
nr. 4, og bemærkningerne hertil, som indeholder den fore-
slåede nye definition på reelle ejere og bestemmelsen om re-
gistrering af reelle ejere.
Det foreslås at § 14 a, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 19, stk. 1.
Til nr. 3
Den gældende strafbestemmelse i § 19, stk. 1, i lov om det
europæiske andelsselskab, foreslås udvidet til også at omfat-
te bestemmelserne i § 14 a, stk. 2 og 3, som omhandler regi-
strering og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 19, stk. 3, i lov om det europæiske andels-
selskab, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 5, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, som del-
vist gennemføres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at der ind-
føres et register over reelle ejere i Europæiske økonomiske
firmagrupper (EØFG), som er hjemmehørende i Danmark.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at nøjagtige og opdate-
rede oplysninger om den reelle ejer er af afgørende betyd-
ning for at kunne spore kriminelle, som ellers kan skjule de-
res identitet bag selskabsstrukturer. Med henblik på at skabe
øget gennemsigtighed og dermed bedre mulighed for at be-
kæmpe misbrug af juridiske personer bør medlemslandene
sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt
register, som er beliggende uden for virksomheden.
Det foreslås, at der som §§ 1 a og 1 b indsættes regler om
registrering af reelle ejere, som er magen til reglerne i sel-
skabslovens § 58 a om registrering af reelle ejere. Det vil
medføre, at europæiske økonomiske firmagrupper fremover
får pligt til at lade deres reelle ejere registrere i et samlet re-
gister.
Europæiske økonomiske firmagrupper er en særlig euro-
pæisk selskabsform, som muliggør samarbejde af interes-
sentskab eller joint venture-lignende art på tværs af EU-
medlemslandenes grænser. Da reglerne om europæiske øko-
nomiske firmagrupper i et vist omfang minder om reglerne
for interessentskaber omfattet af lov om visse erhvervsdri-
39
vende virksomheder, henvises der til de foreslåede bestem-
melser i § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil, som indehol-
der den foreslåede nye definition på reelle ejere og bestem-
melsen om registrering af reelle ejere i virksomheder omfat-
tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, herunder
interessentskaber.
I forhold til europæiske økonomiske firmagrupper skal det
dog bemærkes, at henholdsvis ejerne og den daglige ledelse
i disse selskaber er betegnet som medlemmer og forretnings-
fører. Det skal derfor konkret vurderes, hvordan medlem-
mernes indflydelse er i den europæiske økonomiske firma-
gruppe, herunder vurdere om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab eller kontrol. Hvis der ikke er nogen reelle
ejere, jf. definitionen, skal den daglige ledelse i form af en
eller flere forretningsførere registreres som reel ejer.
Det foreslås at § 1 a, stk. 2 og 3, strafbelægges efter den
foreslåede § 7, stk. 2.
Til nr. 3
Aktieselskabsloven er ændret til selskabsloven, da aktie-
selskabsloven i 2009 blev ophævet og erstattet af den nye
selskabslov. Henvisningen til ”aktieselskabsloven” foreslås
derfor ændret til ”selskabsloven”.
Der er alene tale om en konsekvensændring uden materielt
indhold.
Til nr. 4
Den gældende strafbestemmelse i § 7, i lov om admini-
stration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forord-
ninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrup-
per, foreslås udvidet med et nyt stk. 2, som straffer overtræ-
delse af § 1 a, stk. 2 og 3, som omhandler registrering og vi-
deregivelse af oplysninger om reelle ejere, med bøde.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 7, stk. 4, i lov om administration af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af euro-
pæiske økonomiske firmagrupper, at der for aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan pålæg-
ges selskabet som sådan bødestraf. Det fremgår tillige af §
27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 6, nr. 2.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansie-
ring af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv),
EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, som delvist gennem-
føres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 5, nr. 53, indsættes en definition på
begrebet reel ejer. Definitionen er nødvendig, da der som
led i gennemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv skal fastsættes
regler om registrering af reelle ejere.
Langt de fleste virksomheder omfattet af lov om finansiel
virksomhed er aktieselskaber. Forpligtelsen for disse selska-
ber til registrering af reelle ejere følger af lovforslagets § 1,
nr. 5.
Der findes imidlertid en række finansielle virksomheder
bl.a. gensidige forsikringsselskaber, tværgående pensions-
kasser og spare- og andelskasser, som ikke er organiseret
som aktieselskaber. For disse virksomhedstyper er det nød-
vendigt at indsætte forpligtelsen til registrering af reelle
ejere i lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 7,
nr. 3-6. Af samme årsag er det også nødvendigt med en defi-
nition i lov om finansiel virksomhed. Definitionen i lov om
finansiel virksomhed er således udelukkende møntet på de
finansielle virksomheder, som ikke er organiseret som aktie-
selskaber. Der er i lighed med bestemmelserne i selskabslo-
ven tale om en gennemførelse af definitionen af reel ejer i
artikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv og derfor henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
40
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over reel-
le ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter gensidige
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er
reguleret i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i stk. 3, 1. pkt., at gensidige forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser omfattet af denne lov skal ind-
hente oplysninger om deres reelle ejere, jf. definitionen af
reelle ejere i lovforslagets § 7, nr. 2, samt de reelle ejeres
rettigheder. Det indebærer konkret, at det gensidige forsik-
ringsselskab og den tværgående pensionskasse skal identifi-
cere de reelle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i
forhold til at fastlægge identiteten på de reelle ejere, eller
konstatere, at der ikke er reelle ejere i det gensidige forsik-
ringsselskab og den tværgående pensionskasse, samt ind-
hente oplysninger om de identificerede reelle ejere, herunder
sørge for at dokumentere, hvordan det gensidige forsikrings-
selskab og den tværgående pensionskasse har fastlagt identi-
teten på de reelle ejere.
Reelle ejere i gensidige forsikringsselskaber og tværgåen-
de pensionskasser, jf. definitionen af reelle ejere i lovforsla-
gets § 7, nr. 2, vil som udgangspunkt være fysiske personer,
som direkte eller indirekte besidder eller har kontrol over en
tilstrækkelig andel af kapitalandelene eller stemmerettighe-
derne i et selskab eller på anden måde har kontrol. En besid-
delse på mere end 25 pct. vil være en indikation på reelt
ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en anden fysisk per-
son reelt har kontrol med de omhandlede ejerandele baseret
på aftale eller lignende med en eller flere ejere eller på an-
den måde. Er der tale om, at en fysisk person har ejerskab,
og en anden har kontrol, skal begge betragtes som reelle
ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder ejer-
andele, er det de fysiske personer bagved, der skal betragtes
som reelle ejere. Dette gælder også i forhold til udenlandske
personer – både juridiske og fysiske.
Gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser er i henhold til den foreslåede bestemmelse forpligte-
de til at foretage de fornødne undersøgelser med henblik på
at konstatere, hvem som reelt ejer eller kontrollerer selska-
bet eller pensionskassen og i henhold til stk. 4 at opbevare
dokumentation herfor. Hvis en fysisk person ejer mere end
25 pct. af stemmerne eller kapitalen, og hvis denne person
gennem aftale har overdraget stemmeretten på ejerandelene
til en anden eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for
pant eller lignende, skal begge fysiske personer betragtes
som reelle ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle
ejere skal ses i sammenhæng med det eksisterende krav i
hvidvaskloven § 12, stk. 3, om, at virksomhedens ejer- og
kontrolstruktur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identi-
ficeres.
Det er i alle tilfælde det gensidige forsikringsselskabs og
den tværgående pensionskasses pligt i fornødent omfang at
identificere og indhente oplysninger om de reelle ejere.
Gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de re-
elle ejere, og det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse skal til enhver tid dokumentere over-
for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget
sig i den henseende.
Det anses for at være berettiget videregivelse i henhold til
finansielle virksomheders tavshedspligt i § 117 i lov om fi-
nansiel virksomhed at videregive oplysninger, som virksom-
hederne er forpligtet til at videregive efter de pågældende
myndigheders anmodning med hjemmel i de foreslåede be-
stemmelser.
At udføre alle rimelige forsøg betyder, at det gensidige
forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse skal
gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere de reelle
ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt og uhen-
sigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er således ikke
nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over for
det gensidige forsikringsselskab og den tværgående pensi-
onskasse, da selskabet og pensionskassen i det tilfælde skal
forsøge at indhente oplysningerne på anden vis. Hvis det i
sidste ende ikke er muligt at indhente oplysninger, skal det
noteres, hvad det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse har foretaget sig, og hvorfor det ikke
er muligt at foretage sig yderligere.
Gensidige forsikringsselskaber fungerer som foreninger,
som ejes af medlemmerne (forsikringstagerne). Blandt med-
lemmerne vælges et antal delegerede i overensstemmelse
med vedtægterne, som repræsenterer medlemmerne på ge-
neralforsamlingen. De delegerede vælger en bestyrelse
blandt deres medlemmer, som er selskabets øverste ledelse.
Bestyrelsen ansætter i overensstemmelse med vedtægterne
en direktion i selskabet til varetagelse af den daglige ledelse.
I gensidige forsikringsselskaber er der altid både en direk-
tion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven,
jf. § 114 i lov om finansiel virksomhed. I overensstemmelse
med definitionen af en reel ejer, vil direktionen derfor blive
anset som det gensidige forsikringsselskabs reelle ejer.
Tværgående pensionskasser er en slags foreninger, hvor
kollektivet af forsikringstagerne/medlemmerne ejer egenka-
pitalen, medmindre vedtægten fastsætter andet. I forhold til
ledelsen gælder det, at en pensionskasse skal have en besty-
relse bestående af en formand og et lige antal bestyrelses-
medlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og
blandt medlemmerne i pensionskassen. I en række pensions-
kasser vil det dog være repræsentanter for medlemmerne,
dvs. medlemmernes faglige organisationer, der sammen med
arbejdsgiverrepræsentanter besidder posterne i bestyrelsen.
En tværgående pensionskasse skal både have en bestyrelse
og en direktør. I overensstemmelse med definitionen af en
41
reel ejer vil direktionen derfor blive anset som den tværgå-
ende pensionskasses reelle ejer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over reel-
le ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter sparekasser,
der er reguleret i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i § 81 b, stk. 1, 1. pkt., at sparekasser skal indhente
oplysninger om deres reelle ejere, jf. definitionen af reelle
ejere i lovforslagets § 7, nr. 2, samt de reelle ejeres rettighe-
der. Det indebærer konkret, at sparekassen skal identificere
de reelle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i for-
hold til at fastlægge identiteten på de reelle ejere eller kon-
statere, at der ikke er reelle ejere i sparekassen, samt indhen-
te oplysninger om de identificerede reelle ejere, herunder
sørge for at dokumentere, hvordan sparekassen har fastlagt
identiteten på de reelle ejere.
Reelle ejere i sparekasser, jf. definitionen af reelle ejere i
lovforslagets § 7, nr. 2, vil som udgangspunkt være fysiske
personer, som direkte eller indirekte besidder eller har kon-
trol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene eller stem-
merettighederne i et selskab eller på anden måde har kon-
trol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indikati-
on på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en anden
fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejerande-
le baseret på aftale eller lignende med en eller flere ejere el-
ler på anden måde. Er der tale om, at en fysisk person har
ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betragtes som
reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder
ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der skal be-
tragtes som reelle ejere. Dette gælder også i forhold til uden-
landske personer – både juridiske og fysiske.
Sparekasser er i henhold til den foreslåede bestemmelse
forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med
henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer eller kontrolle-
rer sparekassen og i henhold til stk. 2 opbevare dokumenta-
tion herfor. Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af
stemmerne eller kapitalen, og hvis denne person gennem af-
tale har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en an-
den eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller
lignende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med det eksisterende krav i § 12, stk. 3, i
hvidvaskloven om, at virksomhedens ejer- og kontrolstruk-
tur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identificeres.
Det er i alle tilfælde sparekassens pligt i fornødent omfang
at identificere og indhente oplysninger om de reelle ejere.
Sparekassen skal foretage alle rimelige forsøg på at identifi-
cere de reelle ejere, og sparekassen skal til enhver tid doku-
mentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad den
har foretaget sig i den henseende. Det anses for at være be-
rettiget videregivelse i henhold til finansielle virksomheders
tavshedspligt i § 117 i lov om finansiel virksomhed at vide-
regive oplysninger, som sparekassen er forpligtet til at vide-
regive efter de pågældende myndigheders anmodning med
hjemmel i de foreslåede bestemmelser. At udføre alle rime-
lige forsøg betyder, at sparekassen skal gøre alt, hvad der
kan gøres for at identificere de reelle ejere, medmindre det
vurderes at være urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage
sig yderligere. Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke
ønsker at give sig til kende over for sparekassen, da spare-
kassen i det tilfælde skal forsøge at indhente oplysningerne
på anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhen-
te oplysninger, skal det noteres, hvad sparekassen har foreta-
get sig, og hvorfor det ikke er muligt at foretage sig yderli-
gere.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at sparekasser er selvejende institutioner, og det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der herved forstås in-
stitutioner, som er organiseret som selvejende virksomheder,
således at hverken stiftere, garanter eller andre deltagere er
ejere af virksomhedens formue eller overskud. I en spare-
kasse er repræsentantskabet øverste myndighed. Det følger
af § 81, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at stemmebe-
rettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indsky-
dere og garanter, og det fremgår videre, at hver indskyder
kun kan afgive én stemme, og at garanter har én stemme for
hver 1.000 kr. indbetalt garantkapital, dog højst 20 stemmer.
Ønsket om, at der ikke skal være nogen, som ejer sparekas-
sens formue eller overskud, understøttes således af de lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger i 81, stk. 3, 3. pkt., og §
81, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en garant di-
rekte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct. af spare-
kassen. I overensstemmelse med bestemmelsens 2. pkt. vil
direktionen blive optaget som den reelle ejer. I forhold til
sparekasser er det valgt at følge den definition, som gælder
for selskaber, da sparekasser først og fremmest er reguleret
af lov om finansiel virksomhed, og da sparekasser har ga-
ranter, som investerer i sparekassen.
Det fremgår dog af den særlige regel i § 81 a, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, at de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger bortfalder, såfremt den del af egenkapitalen,
som ikke er garantikapital, udgør mindre end 20 pct. Bag-
grunden for denne bestemmelse er, at sparekasser med en
lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for
at kunne tilbyde en investor/garant indflydelse svarende til
dennes investering i sparekassen.
I denne situation vil det kunne forekomme, at en fysisk
person direkte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct.
42
af sparekassen, og det vil være relevant for sparekassen at
indhente oplysninger om denne reelle ejer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over reel-
le ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter andelskas-
ser, der er reguleret i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i § 85 b, stk. 1, 1. pkt., at andelskasser skal indhente
oplysninger om deres reelle ejere, jf. definitionen af reelle
ejere i lovforslagets § 7, nr. 2, samt de reelle ejeres rettighe-
der. Det indebærer konkret, at andelskassen skal identificere
de reelle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i for-
hold til at fastlægge identiteten på de reelle ejere eller kon-
statere, at der ikke er reelle ejere i andelskassen, samt ind-
hente oplysninger om de identificerede reelle ejere, herunder
sørge for at dokumentere, hvordan andelskassen har fastlagt
identiteten på de reelle ejere.
Reelle ejere i andelskasser, jf. definitionen af reelle ejere i
lovforslagets § 7, nr. 2, vil som udgangspunkt være fysiske
personer, som direkte eller indirekte besidder eller har kon-
trol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene eller stem-
merettighederne i et selskab eller på anden måde har kon-
trol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indikati-
on på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en anden
fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejerande-
le baseret på aftale eller lignende med en eller flere ejere el-
ler på anden måde. Er der tale om, at en fysisk person har
ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betragtes som
reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder
ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der skal be-
tragtes som reelle ejere. Dette gælder også i forhold til uden-
landske personer – både juridiske og fysiske.
Andelskasser er i henhold til den foreslåede bestemmelse
forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med
henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer eller kontrolle-
rer andelskassen og i henhold til stk. 2 at opbevare doku-
mentation herfor. Hvis en fysisk person ejer mere end 25
pct. af stemmerne eller kapitalen, og hvis denne person gen-
nem aftale har overdraget stemmeretten på ejerandelene til
en anden eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant
eller lignende, skal begge fysiske personer betragtes som re-
elle ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal
ses i sammenhæng med det eksisterende krav i § 12, stk. 3, i
hvidvaskloven om, at virksomhedens ejer- og kontrolstruk-
tur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identificeres.
Det er i alle tilfælde andelskassens pligt i fornødent om-
fang at identificere og indhente oplysninger om de reelle
ejere. Andelskassen skal foretage alle rimelige forsøg på at
identificere de reelle ejere, og andelskassen skal til enhver
tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen,
hvad den har foretaget sig i den henseende. Det anses for at
være berettiget videregivelse i henhold til finansielle virk-
somheders tavshedspligt i § 117 i lov om finansiel virksom-
hed at videregive oplysninger, som andelskassen er forplig-
tet til at videregive efter de pågældende myndigheders an-
modning med hjemmel i de foreslåede bestemmelser. At ud-
føre alle rimelige forsøg betyder, at sparevirksomheden skal
gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere de reelle
ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt og uhen-
sigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er således ikke
nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over for
andelskassen, da andelskassen i det tilfælde skal forsøge at
indhente oplysningerne på anden vis. Hvis det i sidste ende
ikke er muligt at indhente oplysninger, skal det noteres,
hvad andelskassen har foretaget sig, og hvorfor det ikke er
muligt at foretage sig yderligere.
Andelskasser er i medfør af § 12, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed andelsselskaber, der blandt andet er kendetegnet
ved, at hver andelshaver har én stemme. Dette princip er
grundlæggende for en andelskasse, da det er med til at sikre,
at det er fællesskabets interesse, som varetages, og ikke den
enkelte andelshavers interesse. Princippet om én stemme pr.
andelshaver er lovbestemt i § 85, stk. 2, 2. pkt., i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en fysisk per-
son direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25
pct. af andelskassen. I overensstemmelse med bestemmel-
sens stk. 1, 2. pkt. vil direktionen blive optaget som den re-
elle ejer.
Dog fremgår det af den særlige regel i § 85 a, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, at de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger bortfalder, såfremt den del af egenkapitalen,
som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. Bag-
grunden for denne bestemmelse er, at andelskasser med en
lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for
at kunne tilbyde en investor indflydelse svarende til dennes
investering i andelskassen.
I denne situation vil det kunne forekomme, at en fysisk
person direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end
25 pct. af andelskassen, og det vil være relevant for andels-
kassen at indhente oplysninger om denne reelle ejer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over reel-
le ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter sparevirk-
somheder, der er reguleret i lov om finansiel virksomhed.
43
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i § 85 b, stk. 1, 1. pkt., at sparevirksomheder skal
indhente oplysninger om deres reelle ejere, jf. definitionen
af reelle ejere i lovforslagets § 7, nr. 2, samt de reelle ejeres
rettigheder. Det indebærer konkret, at sparevirksomheden
skal identificere de reelle ejere, herunder foretage de nød-
vendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på de reel-
le ejere eller konstatere, at der ikke er reelle ejere i spare-
virksomheden samt indhente oplysninger om de identificere-
de reelle ejere, herunder sørge for at dokumentere, hvordan
sparevirksomheden har fastlagt identiteten på de reelle ejere.
Reelle ejere i sparevirksomheder, jf. definitionen af reelle
ejere i lovforslagets § 7, nr. 2, vil som udgangspunkt være
fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder eller
har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene el-
ler stemmerettighederne i et selskab eller på anden måde har
kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indi-
kation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en an-
den fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejer-
andele baseret på aftale eller lignende med en eller flere
ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en fysisk per-
son har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betrag-
tes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som
besidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der
skal betragtes som reelle ejere. Dette gælder også i forhold
til udenlandske personer – både juridiske og fysiske.
Sparevirksomheder er i henhold til den foreslåede bestem-
melse forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser
med henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer eller kon-
trollerer sparevirksomheden og i henhold til stk. 2 at opbe-
vare dokumentation herfor. Hvis en fysisk person ejer mere
end 25 pct. af stemmerne eller kapitalen, og hvis denne per-
son gennem aftale har overdraget stemmeretten på ejerande-
lene til en anden eksempelvis en fysisk person til sikkerhed
for pant eller lignende, skal begge fysiske personer betragtes
som reelle ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle
ejere skal ses i sammenhæng med det eksisterende krav i §
12, stk. 3, i hvidvaskloven om, at virksomhedens ejer- og
kontrolstruktur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identi-
ficeres.
Det er i alle tilfælde sparevirksomhedens pligt i fornødent
omfang at identificere og indhente oplysninger om de reelle
ejere. Sparevirksomheden skal foretage alle rimelige forsøg
på at identificere de reelle ejere, og sparevirksomheden skal
til enhver tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervs-
styrelsen, hvad de har foretaget sig i den henseende. At ud-
føre alle rimelige forsøg betyder, at sparevirksomheden skal
gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere de reelle
ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt og uhen-
sigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er således ikke
nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over for
sparevirksomheden, da sparevirksomheden i det tilfælde
skal forsøge at indhente oplysningerne på anden vis. Hvis
det i sidste ende ikke er muligt at indhente oplysninger, skal
det noteres, hvad sparevirksomheden har foretaget sig, og
hvorfor det ikke er muligt at foretage sig yderligere.
Sparevirksomheder, som er organiseret som aktieselska-
ber, vil være direkte omfattet af den foreslåede nye bestem-
melse i § 58 a i selskabsloven, hvorfor der i det hele henvi-
ses til lovforslagets § 1.
Sparevirksomheder, der ikke er organiseret som aktiesel-
skaber, er organiseret som foreninger, hvis formål er at hjæl-
pe medlemmer, som af den ene eller anden grund er kommet
i problemer. Foreningerne ledes typisk af et repræsentant-
skab, der vælges blandt foreningens myndige medlemmer.
Repræsentantskabet vælger en bestyrelse til at lede forenin-
gen, og bestyrelsen vil typisk efter vedtægterne vælge en di-
rektion til at varetage den daglige ledelse. Hvis foreningen
skal opløses, skal eventuelle tilbageværende midler henlæg-
ges til en fond eller velgørende organisation.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en fysisk per-
son direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25
pct. af sparevirksomheder, som er organiseret som forenin-
ger. I overensstemmelse med bestemmelsens 2. pkt. vil di-
rektionen blive optaget som den reelle ejer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 7
Den gældende strafbestemmelse i § 373, stk. 2, 1. pkt., i
lov om finansiel virksomhed, foreslås udvidet til også at om-
fatte den i § 7, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i § 23, stk.
4 og 5, den i § 7, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse i § 81 b,
stk. 2 og 3, den i § 7, nr. 5, foreslåede nye bestemmelse i §
85 b, stk. 2 og 3, og den i § 7, nr. 6, foreslåede nye bestem-
melse i § 336 a, stk. 2 og 3.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre, at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 7, nr. 3-6.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
44
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), som delvist gennemfø-
res i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 3 b, nr. 5, indsættes en definition på
begrebet reel ejer. Definitionen er nødvendig, da der som
led i gennemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv skal fastsættes
regler om registrering af reelle ejere i bl.a. firmapensions-
kasser.
Begrebet reel ejer eksisterer ikke i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser i dag. Den reelle ejer er den eller de fysi-
ske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer fir-
mapensionskassen.
Efter artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, som indehol-
der definitionen på reelle ejere, er fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejer-
andelene eller stemmerne i et selskab m.v., reelle ejere. I
henhold til bestemmelsen anses direkte eller indirekte ejer-
skab af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk
person som indikation på direkte eller indirekte reelt ejer-
skab. Det er derfor foreslået, at en tilsvarende bestemmelse
indsættes i flere love, herunder selskabsloven og firmapensi-
onskasseloven, men uden en direkte angivelse af procent-
grænsen på 25 pct., som alene er en indikation på reelt ejer-
skab. Det er dog i henhold til den foreslåede bestemmelse et
krav, at der skal være tale om en tilstrækkelig del af firma-
pensionskassens ejerandele eller stemmer, hvilket i bemærk-
ningerne præciseres til over 25 pct., som dermed er en indi-
kation på, at en sådan person vil være reel ejer.
Det fremgår desuden af artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4.
hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1, i EU-di-
rektiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regn-
skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer kan finde anvendelse ved vurderingen af, om der direk-
te eller indirekte foreligger kontrol over en juridisk person.
Reelle ejere er således den eller de fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed eller en an-
den juridisk person, eventuelt gennem en eller flere datter-
virksomheder eller på anden vis. Der skal være tale om en
tilstrækkelig del af kapitalen eller stemmerne, hvilket som
udgangspunkt vil sige mere end 25 pct. En reel ejer skal al-
tid være en fysisk person, så hvis der er tale om en selskabs-
konstruktion eller lignende, er det de bagvedliggende fysi-
ske personer, som er omfattet af denne bestemmelse. Dette
gælder alle former for personer – både juridiske og fysiske –
og uanset nationalitet eller lignende. Reelle ejere er også fy-
siske personer, som kan sidestilles med ejere, og som, hvis
deres kontrol eller andel i den pågældende juridiske person
er af en vis karakter, vil være at opfatte som reelle ejere.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
kravet om, at en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur
skal klarlægges, jf. § 12, stk. 3, i den gældende hvidvasklov.
Lovforslagets definition skal endvidere ses på baggrund af
artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om, at medlemslandene skal
indføre en forpligtelse for juridiske personer til at indhente
og opbevare ajourførte oplysninger om den juridiske per-
sons reelle ejere, og at disse oplysninger skal gøres tilgæn-
gelige for myndigheder og virksomheder og personer omfat-
tet af 4. hvidvaskdirektivs kend-din-kunde-krav.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte,
hvilket vil sige gennem direkte besiddelse af ejerandele i det
pågældende selskab, virksomhed m.v., men også indirekte,
hvilket vil sige gennem holdingselskab, dattervirksomhed
eller lignende.
Hvis en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerande-
lene i en virksomhed til at være reel ejer, og hvis denne per-
son har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en an-
den fysisk person – eventuelt gennem en eller flere juridiske
personer – anses begge de fysiske personer som reelle ejere.
Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kon-
trol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er krav om besiddelse
af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed m.v.
Der kan således eventuelt være tale om kontrol på anden
måde, hvilket vil kunne være via eksempelvis aftale, ret til
udpegning af bestyrelsesmedlemmer eller lignende.
Hvis eksempelvis en person råder over stemmerettigheder,
som er overdraget gennem en pantaftale, skal vedkommende
således medregne disse rettigheder i opgørelsen af, om der
opnås reelt ejerskab. Det er en forudsætning, at der faktisk
rådes over rettighederne, og at rettighederne således ikke
45
blot udøves i overensstemmelse med modtagne instrukser
fra pantsætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder
tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt
kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved
vurderingen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette be-
grundes i, at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres
ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed
selv bestemmer, hvornår vedkommende vil råde over kapital-
andelene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle med-
regnes, ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab.
Omvendt må udstederen af rettigheden nødvendigvis også
skulle medregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen
af rettigheden, indtil rettighedshaveren aktiverer denne, fort-
sat råder over kapitalandelene. Virksomhedens ansvar for at
medregne denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved
opgørelsen af en ejers samlede besiddelser strækker sig kun
til det, virksomheden vidste eller burde vide.
En ret til at udpege en tilstrækkelig del af medlemmerne
til virksomhedens bestyrelse kan ligeledes medføre reelt
ejerskab. Der må i sådanne situationer bestå et retskrav på
grundlag af virksomhedens vedtægter, ejeraftale, aftale i for-
bindelse med pantsætning af kapitalandele eller lignende.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vur-
dere det faktiske antal stemmer repræsenteret på generalfor-
samlingen, det vil således sige, at hvis det på baggrund af
tidligere generalforsamlinger, viser sig, at kun 60 pct. af de
samlede stemmerettigheder i et selskab repræsenteres på ge-
neralforsamlingen, skal der mindre end 25 pct. af stemmerne
til for, at den enkelte ejer kan have kontrol som reel ejer.
Der skal være tale om mere eller mindre permanente for-
hold. Det samme princip gør sig gældende i forbindelse med
udpegningsrettigheder, hvor en permanent udeblivelse af be-
styrelsesmedlemmer, kan give de øvrige bestyrelsesmedlem-
mer relativt mere indflydelse. Eksempelvis kan retten til at
udpege et antal bestyrelsesmedlemmer give mere indflydel-
se, hvis en eller flere af bestyrelsesmedlemmerne permanent
udebliver fra bestyrelsesmøderne.
Hvis en ejer af et selskab, virksomhed m.v. er underlagt
stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke ha-
ve betydning for, om den pågældende person er reel ejer. En
ejerandel på f.eks. 30 pct. af aktierne i et aktieselskab vil
medføre, at den pågældende person er reel ejer, uanset om
der eventuelt er indført begrænsning, så der kun kan stem-
mes på 5 pct. af de samlede stemmerettigheder. Dette er be-
grundet i, at det er relevant at få kendskab til både de ejere,
som er reelle ejere i økonomisk forstand, og de ejere, som er
reelle ejere i forvaltningsmæssig forstand. Dette skyldes, at
begge typer af reelle ejere er vigtige i relation til bekæmpel-
se af hvidvask og terrorfinansiering, da de enten kan påvirke
det konkrete selskab, virksomhed m.v. eller nyder godt af
dets økonomiske resultat og værdi.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med udstedelse af reg-
ler om de nærmere forhold vedrørende registrering og of-
fentliggørelse af oplysninger om reelle ejere ligeledes udar-
bejde en vejledning, hvori reglerne yderligere vil blive be-
skrevet, herunder med eksempler på reelle ejere.
I henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdi-
rektiv skal den juridiske persons daglige ledelse betragtes
som reelle ejere, hvis det efter fornødne undersøgelser og
forudsat, at der ikke er mistanke om noget kriminelt, eksem-
pelvis benyttelse af stråmænd, må lægges til grund, at der
ikke findes fysiske personer, som falder ind under definitio-
nen af reel ejer.
En fysisk person i henhold den foreslåede definition opfat-
tes som udgangspunkt som reel ejer i en virksomhed, hvis
den pågældende ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af
virksomhedens kapitalandele eller stemmerrettigheder. Det-
te afviger fra selskabslovens definition af bestemmende ind-
flydelse, hvor der som udgangspunkt først er bestemmende
indflydelse, og således kontrollerende ejerskab, når vedkom-
mende har beføjelsen til at styre de økonomiske og drifts-
mæssige beslutninger, hvilket som oftest forekommer ved
ejerskab eller kontrol med mere end halvdelen af selskabets
stemmerettigheder. Ligeledes skal det bemærkes, at der i
henhold til den foreslåede definition kan være flere fysiske
personer, der betragtes som reelle ejere, hvilket ikke er mu-
ligt i henhold til selskabsloven i forhold til juridiske eller fy-
siske personer, som har den bestemmende indflydelse.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over reel-
le ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter reelle ejere i
danske firmapensionskasser.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, fore-
slås det i stk. 2, 1. pkt., at firmapensionskasser omfattet af
denne lov, skal indhente oplysninger om deres reelle ejere,
jf. definitionen af reelle ejere i lovforslagets § 8, nr. 2, samt
de reelle ejeres rettigheder. Det indebærer konkret, at pensi-
onskassen skal identificere de reelle ejere, herunder foretage
de nødvendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på
de reelle ejere eller konstatere, at der ikke er reelle ejere i
pensionskassen, samt indhente oplysninger om de identifice-
rede reelle ejere, herunder sørge for at dokumentere hvordan
foreningen har fastlagt identiteten på de reelle ejere.
Reelle ejere i firmapensionskasser, jf. definitionen på reel-
le ejere i lovforslagets § 8, nr. 2, vil som udgangspunkt være
fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder eller
har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene el-
ler stemmerettighederne i et selskab eller på anden måde har
kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indi-
kation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en fy-
sisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejerandele
baseret på aftale eller lignende med en eller flere ejere eller
på anden måde. Er der tale om, at en fysisk person har ejer-
46
skab, og en anden har kontrol, skal begge betragtes som re-
elle ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder
ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der skal be-
tragtes som reelle ejere. Dette gælder også i forhold til uden-
landske personer – både juridiske og fysiske.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne, som gælder for ak-
tieselskaber i medfør af den foreslåede § 58 a i selskabslo-
ven om registrering af reelle ejere, finder tilsvarende anven-
delse for firmapensionskasser. Det vil medføre, at disse juri-
diske enheder fremover får pligt til at lade deres reelle ejere
registrere i et samlet register.
Firmapensionskasser er i henhold til den foreslåede be-
stemmelse forpligtede til at foretage de fornødne undersø-
gelser med henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer el-
ler kontrollerer pensionskassen og i henhold til stk. 3 opbe-
vare dokumentation herfor. Hvis en fysisk person ejer mere
end 25 pct. af stemmerne eller kapitalen, og hvis denne per-
son gennem aftale har overdraget stemmeretten på ejerande-
lene til en anden, eksempelvis en fysisk person, til sikkerhed
for pant eller lignende, skal begge fysiske personer betragtes
som reelle ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle
ejere skal ses i sammenhæng med det eksisterende krav i §
12, stk. 3, i hvidvaskloven om, at virksomhedens ejer- og
kontrolstruktur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identi-
ficeres.
Det er i alle tilfælde pensionskassens pligt i fornødent om-
fang at identificere og indhente oplysninger om de reelle
ejere. Pensionskassen skal foretage alle rimelige forsøg på at
identificere de reelle ejere, og pensionskassen skal til enhver
tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen,
hvad de har foretaget sig i den henseende. Det anses for at
være berettiget videregivelse i henhold § 71, stk. 2, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser at videregive oplysninger,
som virksomheden er forpligtet til at videregive efter de på-
gældende myndigheders anmodning med hjemmel i de fore-
slåede bestemmelser. At udføre alle rimelige forsøg betyder,
at pensionskassen skal gøre alt, hvad der kan gøres for at
identificere de reelle ejere, medmindre det vurderes at være
urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere.
Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give
sig til kende over for pensionskassen, da pensionskassen i
det tilfælde skal forsøge at indhente oplysningerne på anden
vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhente oplys-
ninger, skal det noteres, hvad pensionskassen har foretaget
sig, og hvorfor det ikke er muligt at foretage sig yderligere.
Firmapensionskasser er en slags foreninger, som ejes af
medlemmerne. Som udgangspunkt stilles der ingen krav til
organisationsformen, men en række betingelser i loven tilsi-
ger, at pensionskasserne følger reglerne for foreninger.
Grundet strukturen af firmapensionskasserne vil ejerkred-
sen bag pensionskassen sjældent bestå af enkelte fysiske
personer. I enkelte tilfælde vil en fysisk person dog kunne
anses som reel ejer som følge af, at denne direkte eller indi-
rekte ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af firmapensi-
onskassen, f.eks. hvor der er færre end fire medlemmer af
firmapensionskassen.
I firmapensionskasser, hvor der ikke findes personer, som
kan betragtes som reelle ejere, vil ledelsen blive betragtet
som reelle ejere. I forhold til ledelse af firmapensionskasser
gælder det, at en pensionskasse skal have en bestyrelse be-
stående af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlem-
mer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt med-
lemmerne i pensionskassen. Hvis pensionskassens vedtægter
bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør (forret-
ningsfører), foretages ansættelsen af bestyrelsen. I dette til-
fælde vil direktøren skulle registreres som firmapensions-
kassens reelle ejer. Direktøren kan ikke være medlem af
pensionskassens bestyrelse. Har pensionskassen ingen direk-
tør, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren,
af bestyrelsen. I dette tilfælde vil bestyrelsens medlemmer
skulle registreres som firmapensionskassens reelle ejer.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i § 1,
nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Den gældende strafbestemmelse i § 71, stk. 1, 1. pkt., i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, foreslås udvidet til også
at omfatte de i § 8, nr. 3, foreslåede nye bestemmelser i §
68, stk. 3 og 4.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre, at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 71, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for
en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
47
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse i § 8, nr. 3.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), som delvist gennemfø-
res i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 3, nr. 48, indsættes en definition på
begrebet reel ejer. Definitionen er nødvendig, da der som
led i gennemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv skal fastsættes
regler om registrering af reelle ejere i bl.a. kapitalforeninger,
jf. den foreslåede § 9, nr. 3.
Begrebet reel ejer er nyt og må derfor ikke forveksles med
legale ejere, som kan omfatte en større kreds af både fysiske
og juridiske personer.
Karakteristisk for den legale ejer er, at denne fysiske eller
juridiske person som udgangspunkt er direkte ejer af kapita-
landele i kapitalforeningen og som udgangspunkt er den, der
er registreret i foreningens ejerbog. Den reelle ejer er deri-
mod den eller de fysiske personer, der i sidste instans ejer
eller kontrollerer foreningen, herunder eventuelt gennem en
eller flere dattervirksomheder. Et selskab kan derfor aldrig
registreres som reel ejer i modsætning til registret over lega-
le ejere, hvor dette er muligt.
Reelle ejere i en kapitalforening følger af definitionen i ar-
tikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv, som gennemføres
med dette lovforslag.
Efter artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, som indehol-
der definitionen på reelle ejere, er fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejer-
andelene eller stemmerne i en kapitalforening, reelle ejere. I
henhold til bestemmelsen anses direkte eller indirekte ejer-
skab af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk
person som indikation på direkte eller indirekte reelt ejer-
skab. Det er derfor foreslået, at en tilsvarende bestemmelse
indsættes i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., men uden en direkte angivelse af procentgrænsen på
25 pct., som alene er en indikation på reelt ejerskab. Det er
dog i henhold til den foreslåede bestemmelse et krav, at der
skal være tale om en tilstrækkelig del af kapitalforeningens
ejerandele eller stemmer, hvilket i bemærkningerne præcise-
res til over 25 pct., som dermed er en indikation på, at en så-
dan person vil være reel ejer.
Det fremgår desuden af artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4.
hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1, i EU-di-
rektiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regn-
skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer kan finde anvendelse ved vurderingen af, om der direk-
te eller indirekte foreligger kontrol over en juridisk person.
Reelle ejere er således den eller de fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en forening, eventuelt gen-
nem en eller flere dattervirksomheder eller på anden vis. Der
skal være tale om en tilstrækkelig del af kapitalen eller
stemmerne, hvilket som udgangspunkt vil sige mere end 25
pct. En reel ejer skal altid være en fysisk person, så hvis der
er tale om en selskabskonstruktion eller lignende, er det de
bagvedliggende fysiske personer, som er omfattet af denne
bestemmelse. Dette gælder alle former for personer – både
juridiske og fysiske – og uanset nationalitet eller lignende.
Reelle ejere er også fysiske personer, som kan sidestilles
med ejere, og som, hvis deres kontrol eller andel i den på-
gældende juridiske person er af en vis karakter, vil være at
opfatte som reelle ejere.
Lovforslagets definition skal ses på baggrund af artikel 30
i 4. hvidvaskdirektiv om, at medlemslandene skal indføre en
forpligtelse for juridiske personer til at indhente og opbevare
ajourførte oplysninger om den juridiske persons reelle ejere,
og at disse oplysninger skal gøres tilgængelige for myndig-
heder og virksomheder og personer omfattet af 4. hvidvask-
direktivs kend-din-kunde-krav.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte,
hvilket vil sige gennem direkte besiddelse af ejerandele i
den pågældende kapitalforening, men også indirekte, hvilket
vil sige gennem holdingselskab, dattervirksomhed eller lig-
nende.
Hvis en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerande-
lene i en kapitalforening til at være reel ejer, og hvis denne
person har overdraget stemmeretten på ejerandelene til en
anden fysisk person – eventuelt gennem en eller flere juridi-
ske personer – anses begge de fysiske personer som reelle
ejere.
Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kon-
trol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er krav om besiddelse
af ejerandele i den pågældende forening. Der kan således
eventuelt være tale om kontrol på anden måde, hvilket vil
kunne være via eksempelvis aftale, ret til udpegning af be-
styrelsesmedlemmer eller lignende.
Hvis eksempelvis en person råder over stemmerettigheder,
som er overdraget gennem en pantaftale, skal vedkommende
således medregne disse rettigheder i opgørelsen af, om der
opnås reelt ejerskab. Det er en forudsætning, at der faktisk
rådes over rettighederne, og at rettighederne således ikke
blot udøves i overensstemmelse med modtagne instrukser
fra pantsætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder
tegningsretter og købsoptioner på andele, som aktuelt kan
udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vur-
48
deringen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette be-
grundes i, at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres
ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed
selv bestemmer, hvornår vedkommende vil råde over ande-
lene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle medregnes,
ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab. Omvendt
må udstederen af rettigheden nødvendigvis også skulle me-
dregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen af rettighe-
den, indtil rettighedshaveren aktiverer denne, fortsat råder
over andelene. Kapitalforeningens ansvar for at medregne
denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved opgørelsen
af en ejers samlede besiddelser strækker sig kun til det, for-
eningen vidste eller burde vide.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vur-
dere det faktiske antal stemmer repræsenteret på generalfor-
samlingen, det vil således sige, at hvis det på baggrund af
tidligere generalforsamlinger viser sig, at kun 60 pct. af de
samlede stemmerettigheder i en forening repræsenteres på
generalforsamlingen, skal der mindre end 25 pct. af stemme-
rne til for, at den enkelte ejer kan have kontrol som reel ejer.
Der skal være tale om mere eller mindre permanente for-
hold. Det samme princip gør sig gældende i forbindelse med
udpegningsrettigheder, hvor en permanent udeblivelse af be-
styrelsesmedlemmer kan give de øvrige bestyrelsesmedlem-
mer relativt mere indflydelse. Eksempelvis kan retten til at
udpege et antal bestyrelsesmedlemmer give mere indflydel-
se, hvis en eller flere af bestyrelsesmedlemmerne permanent
udebliver fra bestyrelsesmøderne.
Hvis en ejer af andele i en kapitalforening er underlagt
stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke ha-
ve betydning for, om den pågældende person er reel ejer. En
ejerandel på f.eks. 30 pct. af andelene i foreningen vil med-
føre, at den pågældende person er reel ejer, uanset om der
eventuelt er indført begrænsning, så der kun kan stemmes på
5 pct. af de samlede stemmerettigheder. Dette er begrundet
i, at det er relevant at få kendskab til både de ejere, som er
reelle ejere i økonomisk forstand, og de ejere, som er reelle
ejere i forvaltningsmæssig forstand. Dette skyldes, at begge
typer af reelle ejere er vigtige i relation til bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering, da de kan påvirke den kon-
krete kapitalforening.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med udstedelse af reg-
ler om de nærmere forhold vedrørende registrering og of-
fentliggørelse af oplysninger om reelle ejere ligeledes udar-
bejde en vejledning, hvori reglerne yderligere vil blive be-
skrevet, herunder med eksempler på reelle ejere.
I henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdi-
rektiv skal den juridiske persons daglige ledelse betragtes
som reelle ejere, hvis det efter fornødne undersøgelser og
forudsat, at der ikke er mistanke om noget kriminelt, eksem-
pelvis benyttelse af stråmænd, må lægges til grund, at der
ikke findes fysiske personer, som falder ind under definitio-
nen af reel ejer.
Handles en forenings ejerandele på et reguleret marked el-
ler et tilsvarende marked, har den juridiske person i henhold
til den foreslåede definition ikke nogen reel ejer. Forslaget
er i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter
foreninger, der er noteret på et reguleret marked, og som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-ret-
ten eller tilsvarende internationale standarder, der sikrer pas-
sende gennemsigtighed i forbindelse med oplysning af ejer-
skab, ikke er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs definition af
en reel ejer. Årsagen er, at der i forhold til disse foreninger
er en passende gennemsigtighed i forbindelse med oplysnin-
ger om deres ejerskab. Reglerne om registrering af reelle
ejere gælder således heller ikke for foreninger, hvis ejeran-
dele er optaget til handel på et marked i et tredjeland, der
har regler der svarer til reglerne på et reguleret marked. Det
afgørende er, om der er en passende gennemsigtighed på
disse tilsvarende markeder i forhold til EU-ret eller interna-
tionale standarder. Begrebet tilsvarende internationale stan-
darder stammer fra 4. hvidvaskdirektiv og skal fortolkes i
overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at der i definitionen af reelle ejere
bortses fra ejere af kapitalforeninger, hvis ejerandele hand-
les på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som
er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Definitionen medfører, at alle kapitalforeninger, hvis ejer-
andele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked ikke har nogen reel ejer. Et reguleret marked fore-
findes alene indenfor EU og lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, f.eks. EØS-lande. Et
tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten, kan være en såkaldt mul-
tilateral handelsfacilitet, hvor reglerne om oplysning om
større ejerbesiddelser er sat i kraft for den relevante mar-
kedsplads. Dette omfatter eksempelvis den danske markeds-
plads First North, som er en såkaldt alternativ markedsplads
i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. Derudover vil
kapitalforeninger, hvis ejerandele handles på et marked
udenfor EU eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, ikke have nogen reel ejer,
hvis dette marked er underlagt internationale standarder, der
er tilsvarende de EU-retlige krav for så vidt angår oplys-
ningspligter.
Når en kapitalforenings ejerandele er optaget til handel på
et reguleret marked, er foreningen i det fulde underlagt de
EU-retlige oplysningsforpligtigelser, uanset om alle andels-
klasser ikke er optaget til handel.
Vedrørende børsnoterede kapitalforeninger henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 3.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over
reelle ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter reelle
ejere i danske kapitalforeninger.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
49
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i stk. 1, 1. pkt., at kapitalforeninger omfattet af den-
ne lov skal indhente oplysninger om deres reelle ejere, jf.
definitionen af reelle ejere i lovforslagets § 9, nr. 2, samt de
reelle ejeres rettigheder. Det indebærer konkret, at kapital-
foreningen skal identificere de reelle ejere, herunder foreta-
ge de nødvendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten
på de reelle ejere, eller konstatere, at der ikke er reelle ejere
i foreningen, samt indhente oplysninger om de identificere-
de reelle ejere herunder sørge for at dokumentere, hvordan
foreningen har fastlagt identiteten på de reelle ejere.
Reelle ejere i kapitalforeninger, jf. definitionen på reelle
ejere i det foreslåede § 9, nr. 2, vil som udgangspunkt være
fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder eller
har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapitalandelene el-
ler stemmerettighederne i en kapitalforening eller på anden
måde har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil væ-
re en indikation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke,
at en anden fysisk person reelt har kontrol med de omhand-
lede ejerandele baseret på aftale eller lignende med en eller
flere ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en fysisk
person har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge be-
tragtes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person,
som besidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved,
der eventuelt skal betragtes som reelle ejere. Dette gælder
også i forhold til udenlandske personer – både juridiske og
fysiske.
Kapitalforeninger er alternative investeringsfonde. Lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer
fondenes forvaltere. Kapitel 23 i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. regulerer strukturen af kapital-
foreninger. Derimod omfatter loven ikke strukturbestemmel-
ser m.v. om alternative investeringsfonde, der ikke er kapi-
talforeninger, og disse kan derfor have forskellige struktu-
rer, hvoraf langt de fleste vil være omfattet af selskabsloven
eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Alternative investeringsfonde, der ikke er kapitalforenin-
ger, vil således være omfattet af registret over reelle ejere
som følge af bestemmelserne herom i den lovgivning, der
regulerer den pågældende type af alternative investerings-
fonde, herunder den foreslåede § 58 a i selskabsloven.
Kapitalforeninger omfattes som eneste type af alternative
investeringsfonde af den foreslåede § 136 a i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v.
Det følger af lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., at kapitalforeninger skal organiseres med en el-
ler flere afdelinger. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i
en kapitalforening, er investor i kapitalforeningen og afde-
lingen. Hver afdeling er en selvstændig økonomisk enhed,
mens kapitalforeningen er en juridisk person.
Investorer i kapitalforeninger kan være detailinvestorer el-
ler professionelle investorer. Detailinvestorer investerer
mindre beløb i en forening for på den måde at kunne opnå
en større risikospredning på deres investering. Disse inve-
storer ejer derfor i praksis mindre end 25 pct. af andelene i
en forening. For så vidt angår professionelle investorer kan
disse til tider eje mere end 25 pct. af andelene i en forening.
Ofte er de professionelle investorer dog pensionskasser eller
tilsvarende, som ikke har reelle ejere, da pensionskasser ofte
er etableret som en forening eller sammenslutning, der ejes
af medlemmerne i forening.
Grundet strukturen af kapitalforeninger vil ejerkredsen
bag foreningerne i praksis sjældent bestå af fysiske perso-
ner, der er omfattet af definitionen på reelle ejere i lovforsla-
gets § 9, nr. 2, og som skal registreres i registret over reelle
ejere.
Kapitalforeninger er i henhold til den foreslåede bestem-
melse forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser
med henblik på at konstatere, hvem som reelt ejer eller kon-
trollerer foreningen og i henhold til stk. 2 at opbevare doku-
mentation herfor. Hvis en fysisk person ejer mere end 25
pct. af stemmerne eller kapitalen, og hvis denne person gen-
nem aftale har overdraget stemmeretten på ejerandelene til
en anden eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant
eller lignende, skal begge fysiske personer betragtes som re-
elle ejere.
Det er i alle tilfælde kapitalforeningens pligt i fornødent
omfang at identificere og indhente oplysninger om de reelle
ejere. Kapitalforeninger skal foretage alle rimelige forsøg på
at identificere de reelle ejere, og foreningen skal til enhver
tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen,
hvad de har foretaget sig i den henseende. At udføre alle ri-
melige forsøg betyder, at foreningen skal gøre alt, hvad der
kan gøres for at identificere de reelle ejere, medmindre det
vurderes at være urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage
sig yderligere. Det er således ikke nok, at en reel ejer ikke
ønsker at give sig til kende over for foreningen, da forenin-
gen i det tilfælde skal forsøge at indhente oplysningerne på
anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhente
oplysninger, skal det noteres, hvad foreningen har foretaget
sig, og hvorfor det ikke er muligt at foretage sig yderligere.
Tilsvarende gælder for kapitalforeningers forsøg på at iden-
tificere evt. investorer, der ikke har navnenoterede andele i
foreningen.
Er der ikke en reel ejer af foreningen i overensstemmelse
med det foreslåede § 9, nr. 2, vil det som udgangspunkt væ-
re den daglige ledelse, der skal registreres som reel ejer.
Kapitalforeninger er organiseret med en bestyrelse, men
har ikke nogen direktion. En kapitalforening skal forvaltes
af en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde. Den daglige ledelse af kapitalforeningen
varetages derfor af forvalteren. Forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde med tilladelse, der har registreret hjemsted i
Danmark, skal være juridiske personer omfattet af selska-
bsloven, og der er således tale om en anden juridisk enhed
end kapitalforeningen. Det vil medføre, at det i disse tilfæl-
de vil være bestyrelsen for kapitalforeningen, der vil blive
anset som den reelle ejer. Formålet bag forpligtelsen til regi-
strering tilsiger, at det skal være ledelsen i den konkrete juri-
diske enhed, der skal registreres, og varetages den daglige
50
ledelse af en anden juridisk enhed, vil det være bestyrelsen
af kapitalforeningen, der er den registreringspligtige ledelse
i kapitalforeningen. Det vil være hele bestyrelsen, der skal
registreres i medfør af princippet om, at hvis ledelsen vare-
tages af flere personer i forening, skal de alle registreres
som reelle ejere.
Kravet om registrering af reelle ejere finder i henhold til
det foreslåede stk. 4 ikke anvendelse, hvis der er tale om en
forening, hvor ejerandelene er optaget til handel på et regu-
leret marked. Dette skyldes, at ejerkredsen i sådanne for-
eninger er tilstrækkelig identificeret i henhold til oplys-
ningskrav i den finansielle lovgivning. For så vidt angår ka-
pitalforeninger er det foreningens afdelinger, som børsnote-
res, og ikke selve foreningen. Dette medfører, at oplysnings-
kravene i den finansielle lovgivning alene omfatter den
børsnoterede afdeling og ikke foreningen, som er den juridi-
ske person. De reelle ejere af foreningen identificeres såle-
des ikke i medfør af oplysningskravene. Dette gælder uan-
set, om det er en eller alle afdelinger i en forening, som er
børsnoteret. Undtagelsen finder derfor i praksis ikke anven-
delse på kapitalforeninger. Er der afdelinger i foreningen,
der er børsnoterede, vil de oplysninger, som afdelingen skal
afgive i relation til oplysningskravene i den øvrige finansiel-
le lovgivning, kunne indgå i foreningens bestræbelser på at
identificere eventuelle reelle ejere. Dette gælder særligt for
oplysninger, der skal gives efter flagningsreglerne i § 29 i
lov om værdipapirhandel m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 4
Den gældende strafbestemmelse i § 190, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., foreslås ud-
videt til også at omfatte den i § 9, nr. 3, foreslåede nye be-
stemmelse i § 136 a.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre, at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
Det følger af § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v., at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i
straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for kapitalforeningen, er de mulige
strafsubjekter kapitalforeningens forvalter og/eller en eller
flere personer med tilknytning til forvalteren, hvilket oftest
er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses
tiltale mod forvalteren (dvs. den juridiske person) for over-
trædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en el-
ler flere personer med tilknytning til forvalteren, hvis en el-
ler flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af un-
derordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses
tiltale mod underordnede ansatte. Det medfører, at det vil
kunne straffes med bøde, såfremt ledelsen hos en forvalter
af de omfattede kapitalforeninger ikke overholder pligten til
at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle
ejere, herunder bestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke findes
en eller flere reelle ejere, samt en eventuel manglende vide-
regivelse af nærmere oplysninger om forsøg på identifikati-
on af reelle ejere samt dokumentation.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr.
3.
Til nr. 5
Den gældende hjemmel i § 190, stk. 4, til at fastsætte straf
i forskrifter, som er udstedt i medfør af de i stk. 4 nævnte
bestemmelser i loven, foreslås udvidet til også at omfatte
den i § 9, nr. 5, foreslåede nye bestemmelse i § 136 a, stk. 5.
Den foreslåede § 136 a, stk. 5, indeholder hjemmel for Er-
hvervsstyrelsen til at udstede nærmere regler om registrering
og offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere, og den
foreslåede tilføjelse vil muliggøre fastsættelse af straf også
for forvaltere af alternative investeringsfonde i disse for-
skrifter. Der vil alene kunne fastsættes bødestraf for over-
trædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Til § 10
Til nr. 1
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direk-
tiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), som delvist implemen-
teres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af artikel 3 og 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 2, nr. 25, indsættes en definition på
begrebet reel ejer. Definitionen er nødvendig, da der som
led i gennemførelsen af 4. hvidvaskdirektiv skal fastsættes
regler om registrering af reelle ejere i bl.a. investeringsfor-
eninger og SIKAV’er, jf. den foreslåede § 10, nr. 3.
Begrebet reel ejer er nyt og må derfor ikke forveksles med
legale ejere, som kan omfatte en større kreds af både fysiske
og juridiske personer.
51
Karakteristisk for den legale ejer er, at denne fysiske eller
juridiske person som udgangspunkt er direkte ejer af kapita-
landele i foreningen eller SIKAV’en, og som udgangspunkt
er den, der er registreret i foreningens eller SIKAV’ens ejer-
bog. Den reelle ejer er derimod den eller de fysiske perso-
ner, der i sidste instans ejer eller kontrollerer foreningen el-
ler SIKAV’en, herunder eventuelt gennem en eller flere dat-
tervirksomheder. Et selskab kan derfor aldrig registreres
som reel ejer i modsætning til registret over legale ejere,
hvor dette er muligt.
Reelle ejere i foreningen eller SIKAV’en følger af defini-
tionen i artikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv, som
gennemføres med dette lovforslag.
Efter artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, som indehol-
der definitionen på reelle ejere, er fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejer-
andelene eller stemmerne i en forening eller en SIKAV, re-
elle ejere. I henhold til bestemmelsen anses direkte eller in-
direkte ejerskab af eller kontrol over mere end 25 pct. af en
juridisk person som en indikation på direkte eller indirekte
reelt ejerskab. Det er derfor foreslået, at en tilsvarende be-
stemmelse indsættes i lov om investeringsforeninger m.v.,
men uden en direkte angivelse af procentgrænsen på 25 pct.,
som alene er en indikation på reelt ejerskab. Det er dog i
henhold til den foreslåede bestemmelse et krav, at der skal
være tale om en tilstrækkelig del af foreningens eller SI-
KAV’ens ejerandele eller stemmer, hvilket i bemærkninger-
ne præciseres til over 25 pct., som dermed er en indikation
på, at en sådan person vil være reel ejer.
Det fremgår desuden af artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4.
hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1, i EU-di-
rektiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regn-
skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer kan finde anvendelse ved vurderingen af, om der direk-
te eller indirekte foreligger kontrol over en juridisk person.
Reelle ejere er således den eller de fysiske personer, som i
sidste ende ejer eller kontrollerer en forening eller SIKAV,
eventuelt gennem en eller flere dattervirksomheder eller på
anden vis. Der skal være tale om en tilstrækkelig del af kapi-
talen eller stemmerne, hvilket som udgangspunkt vil sige
mere end 25 pct. En reel ejer skal altid være en fysisk per-
son, så hvis der er tale om en selskabskonstruktion eller lig-
nende, er det de bagvedliggende fysiske personer, som er
omfattet af denne bestemmelse. Dette gælder alle former for
personer – både juridiske og fysiske – og uanset nationalitet
eller lignende. Reelle ejere er også fysiske personer, som
kan sidestilles med ejere, og som, hvis deres kontrol eller
andel i den pågældende juridiske person er af en vis karak-
ter, vil være at opfatte som reelle ejere.
Lovforslagets definition skal ses på baggrund af artikel 30
i 4. hvidvaskdirektiv, om, at medlemslandene skal indføre
en forpligtelse for juridiske personer til at indhente og opbe-
vare ajourførte oplysninger om den juridiske persons reelle
ejere, og at disse oplysninger skal gøres tilgængelige for
myndigheder og virksomheder og personer omfattet af 4.
hvidvaskdirektivs kend-din-kunde-krav.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte,
hvilket vil sige gennem direkte besiddelse af ejerandele i
den pågældende forening eller SIKAV, men også indirekte,
hvilket vil sige gennem holdingselskab, dattervirksomhed
eller lignende.
Hvis en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerande-
lene i en forening eller SIKAV til at være reel ejer, og hvis
denne person har overdraget stemmeretten på ejerandelene
til en anden fysisk person – eventuelt gennem en eller flere
juridiske personer – anses begge de fysiske personer som re-
elle ejere.
Bestemmelsen dækker alle former for ejerskab eller kon-
trol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er krav om besiddelse
af ejerandele i den pågældende forening eller SIKAV. Der
kan således eventuelt være tale om kontrol på anden måde,
hvilket vil kunne være via eksempelvis aftale, ret til udpeg-
ning af bestyrelsesmedlemmer eller lignende.
Hvis eksempelvis en person råder over stemmerettigheder,
som er overdraget gennem en pantaftale, skal vedkommende
således medregne disse rettigheder i opgørelsen af, om der
opnås reelt ejerskab. Det er en forudsætning, at der faktisk
rådes over rettighederne, og at rettighederne således ikke
blot udøves i overensstemmelse med modtagne instrukser
fra pantsætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder
tegningsretter og købsoptioner på andele, som aktuelt kan
udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vur-
deringen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette be-
grundes i, at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres
ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed
selv bestemmer, hvornår vedkommende vil råde over ande-
lene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle medregnes,
ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab. Omvendt
må udstederen af rettigheden nødvendigvis også skulle me-
dregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen af rettighe-
den, indtil rettighedshaveren aktiverer denne, fortsat råder
over andelene. Foreningens eller SIKAV’ens ansvar for at
medregne denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved
opgørelsen af en ejers samlede besiddelser strækker sig kun
til det, foreningen eller SIKAV’en vidste eller burde vide.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vur-
dere det faktiske antal stemmer repræsenteret på generalfor-
samlingen, det vil således sige, at hvis det på baggrund af
tidligere generalforsamlinger viser sig, at kun 60 pct. af de
samlede stemmerettigheder i en forening eller en SIKAV re-
præsenteres på generalforsamlingen, skal der mindre end 25
pct. af stemmerne til for, at den enkelte ejer kan have kon-
trol som reel ejer. Der skal være tale om mere eller mindre
permanente forhold. Det samme princip gør sig gældende i
forbindelse med udpegningsrettigheder, hvor en permanent
udeblivelse af bestyrelsesmedlemmer kan give de øvrige be-
styrelsesmedlemmer relativt mere indflydelse. Eksempelvis
kan retten til at udpege et antal bestyrelsesmedlemmer give
mere indflydelse, hvis en eller flere af bestyrelsesmedlem-
merne permanent udebliver fra bestyrelsesmøderne.
52
Hvis en ejer af andele i en forening eller en SIKAV er un-
derlagt stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette
ikke have betydning for, om den pågældende person er reel
ejer. En ejerandel på f.eks. 30 pct. af andelene i foreningen
eller SIKAV’en vil medføre, at den pågældende person er
reel ejer, uanset om der eventuelt er indført begrænsning, så
der kun kan stemmes på 5 pct. af de samlede stemmerettig-
heder. Dette er begrundet i, at det er relevant at få kendskab
til både de ejere, som er reelle ejere i økonomisk forstand,
og de ejere, som er reelle ejere i forvaltningsmæssig for-
stand. Dette skyldes, at begge typer af reelle ejere er vigtige
i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering,
da de enten kan påvirke den konkrete forening eller SIKAV
eller nyder godt af dens økonomiske resultat og værdi.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med udstedelse af reg-
ler om de nærmere forhold vedrørende registrering og of-
fentliggørelse af oplysninger om reelle ejere ligeledes udar-
bejde en vejledning, hvori reglerne yderligere vil blive be-
skrevet, herunder med eksempler på reelle ejere.
I henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdi-
rektiv skal den juridiske persons daglige ledelse betragtes
som reelle ejere, hvis det efter fornødne undersøgelser og
forudsat, at der ikke er mistanke om noget kriminelt, eksem-
pelvis benyttelse af stråmænd, må lægges til grund, at der
ikke findes fysiske personer, som falder ind under definitio-
nen af reel ejer.
Handles en forenings eller SIKAV’s ejerandele på et regu-
leret marked eller et tilsvarende marked, har den juridiske
person i henhold til den foreslåede definition ikke nogen
reel ejer. Forslaget er i overensstemmelse med 4. hvidvask-
direktiv, hvorefter foreninger eller SIKAV’er, der er noteret
på et reguleret marked, og som er undergivet oplysnings-
pligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder, der sikrer passende gennemsigtig-
hed i forbindelse med oplysning af ejerskab, ikke er omfattet
af 4. hvidvaskdirektivs definition af en reel ejer. Årsagen er,
at der i forhold til disse foreninger eller SIKAV’er er en pas-
sende gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om
deres ejerskab. Reglerne om registrering af reelle ejere gæl-
der således heller ikke for foreninger eller SIKAV’er, hvis
ejerandele er optaget til handel på et marked i et tredjeland,
der har regler, der svarer til reglerne på et reguleret marked.
Det afgørende er, om der er en passende gennemsigtighed
på disse tilsvarende markeder i forhold til EU-ret eller inter-
nationale standarder. Begrebet tilsvarende internationale
standarder stammer fra 4. hvidvaskdirektiv og skal fortolkes
i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at der i definitionen af reelle ejere
bortses fra ejere af foreninger eller SIKAV’er, hvis ejeran-
dele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende mar-
ked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
Definitionen medfører, at alle foreninger eller SIKAV’er,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsva-
rende marked, ikke har nogen reel ejer. Et reguleret marked
forefindes alene indenfor EU og lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, f.eks. EØS-
lande. Et tilsvarende marked, som er undergivet oplysnings-
pligt i overensstemmelse med EU-retten, kan være en så-
kaldt multilateral handelsfacilitet, hvor reglerne om oplys-
ning om større ejerbesiddelser er sat i kraft for den relevante
markedsplads. Dette omfatter eksempelvis den danske mar-
kedsplads First North, som er en såkaldt alternativ markeds-
plads i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. Derudover
vil foreninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele handles på et
marked udenfor EU eller lande, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, ikke have nogen
reel ejer, hvis dette marked er underlagt internationale stan-
darder, der er tilsvarende de EU-retlige krav for så vidt an-
går oplysningspligter.
Når en forenings eller SIKAV’s ejerandele er optaget til
handel på et reguleret marked, er foreningen eller SI-
KAV’en i det fulde underlagt de EU-retlige oplysningsfor-
pligtigelser, uanset om alle andelsklasser ikke er optaget til
handel.
Vedrørende børsnoterede investeringsforeninger og SI-
KAV’er henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10,
nr. 3.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 30, stk.
1-6 og 9, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at registret over
reelle ejere, som foreslået i § 1, nr. 5, også omfatter reelle
ejere i danske investeringsforeninger og SIKAV’er.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Som følge af artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv fore-
slås det i stk. 1, 1. pkt., at investeringsforeninger og SI-
KAV’er omfattet af denne lov skal indhente oplysninger om
deres reelle ejere, jf. definitionen af reelle ejere i lovforsla-
gets § 10, nr. 2, samt de reelle ejeres rettigheder. Det inde-
bærer konkret, at investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal identificere de reelle ejere, herunder foretage de nød-
vendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på de reel-
le ejere, eller konstatere, at der ikke er reelle ejere i forenin-
gen eller SIKAV’en, samt indhente oplysninger om de iden-
tificerede reelle ejere, herunder sørge for at dokumentere,
hvordan foreningen eller SIKAVén har fastlagt identiteten
på de reelle ejere.
Reelle ejere i investeringsforeninger eller SIKAV’er, jf.
definitionen på reelle ejere i det foreslåede § 10, nr. 2, vil
som udgangspunkt være fysiske personer, som direkte eller
indirekte besidder eller har kontrol over en tilstrækkelig an-
del af kapitalandelene eller stemmerettighederne i en inve-
steringsforening eller i en SIKAV eller på anden måde har
kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indi-
kation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en an-
53
den fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede ejer-
andele baseret på aftale eller lignende med en eller flere
ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en fysisk per-
son har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betrag-
tes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som
besidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der
eventuelt skal betragtes som reelle ejere. Dette gælder også i
forhold til udenlandske personer – både juridiske og fysiske.
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v., at inve-
steringsforeninger og SIKAV’er skal organiseres med en el-
ler flere afdelinger. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i
en investeringsforening eller SIKAV, er investor i forenin-
gen eller SIKAV’en og afdelingen. Hver afdeling er en selv-
stændig økonomisk enhed, mens investeringsforeningen el-
ler SIKAV’en er en juridisk person.
Investorer i investeringsforeninger kan være detailinvesto-
rer eller professionelle investorer. Detailinvestorer investe-
rer mindre beløb i en forening for på den måde at kunne op-
nå en større risikospredning på deres investering. Disse in-
vestorer ejer derfor i praksis mindre end 25 pct. af andelene
i en forening. For så vidt angår professionelle investorer kan
disse til tider eje mere end 25 pct. af andelene i en forening.
Ofte er de professionelle investorer dog pensionskasser eller
tilsvarende, som ikke har reelle ejere, da pensionskasser ofte
er etableret som en forening eller sammenslutning, der ejes
af medlemmerne i forening.
Grundet strukturen af investeringsforeninger vil ejerkred-
sen bag foreningerne i praksis meget sjældent være en fysisk
person, der er omfattet af definitionen på en reel ejer i lov-
forslagets § 10, nr. 2, og som skal registreres i det reelle
ejerregister. Der er p.t. ikke registreret danske SIKAV’er,
men det samme vil være gældende for disse.
Foreningerne og SIKAV’erne er i henhold til den foreslåe-
de bestemmelse forpligtede til at foretage de fornødne un-
dersøgelser med henblik på at konstatere, hvem som reelt
ejer eller kontrollerer foreningen eller SIKAV’en og i hen-
hold til stk. 2 opbevare dokumentation herfor. Hvis en fy-
sisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne eller kapita-
len, og hvis denne person gennem aftale har overdraget
stemmeretten på ejerandelene til en anden eksempelvis en
fysisk person til sikkerhed for pant eller lignende, skal beg-
ge fysiske personer betragtes som reelle ejere.
Det er i alle tilfælde investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens pligt i fornødent omfang at identificere og indhen-
te oplysninger om de reelle ejere. Investeringsforeninger og
SIKAV’er skal foretage alle rimelige forsøg på at identifice-
re de reelle ejere, og foreningen eller SIKAV,’en skal til
enhver tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervssty-
relsen, hvad de har foretaget sig i den henseende. Det anses
for at være berettiget videregivelse i henhold til investe-
ringsforeningers og SIKAV’ers tavshedspligt, jf. § 62 i lov
om investeringsforeninger m.v., at videregive oplysninger,
som virksomheden er forpligtet til at videregive efter de på-
gældende myndigheders anmodning med hjemmel i de fore-
slåede bestemmelser.
At udføre alle rimelige forsøg betyder, at foreningen eller
SIKAV’en skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identifice-
re de reelle ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt
og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er såle-
des ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende
over for foreningen eller SIKAV’en, da foreningen eller SI-
KAV’en i det tilfælde skal forsøge at indhente oplysninger-
ne på anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at ind-
hente oplysninger, skal det noteres, hvad foreningen eller
SIKAV’en har foretaget sig, og hvorfor det ikke er muligt at
foretage sig yderligere. Tilsvarende gælder for investerings-
foreningers og SIKAV’ers forsøg på at identificere evt. in-
vestorer, der ikke har navnenoterede andele i foreningen el-
ler i SIKAV’en.
Investeringsforeninger er organiseret med en bestyrelse og
en direktion. Investeringsforeningernes bestyrelser har an-
svaret for den overordnede ledelse af foreningen og skal an-
sætte en direktion til at varetage den daglige ledelse. Besty-
relsen har mulighed for i stedet at delegere den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab, der er et EU-baseret selskab, som kan ad-
ministrere UCITS. Det sker i langt de fleste tilfælde, og der
er således kun én selvforvaltende investeringsforening ud af
p.t. 53 godkendte foreninger.
Er der ikke en reel ejer af foreningen i overensstemmelse
med det foreslåede § 10, nr. 2, vil det som udgangspunkt
være den daglige ledelse, der skal registreres som reel ejer.
Det vil være direktionen i investeringsforeningen i de tilfæl-
de, hvor foreningen ikke har delegeret den daglige ledelse til
et investeringsforvaltningsselskab eller et administrations-
selskab (en selvadministrerende investeringsforening). Va-
retages den daglige ledelse af flere personer, skal de alle re-
gistreres som reelle ejere. Ved delegation af den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller administra-
tionsselskab, er der tale om delegation til en anden juridisk
enhed. Det vil medføre, at det i disse tilfælde vil være besty-
relsen for investeringsforeningen, der skal registreres i regis-
tret over reelle ejere. Formålet bag forpligtelsen til registre-
ring tilsiger, at det skal være ledelsen i den konkrete juridi-
ske enhed, der skal registreres, og er der sket delegation af
den daglige ledelse til en anden juridisk enhed, vil det være
bestyrelsen i investeringsforeningen, der er den registre-
ringspligtige ledelse i foreningen. Det vil være hele bestyrel-
sen, der skal registreres i medfør af princippet om, at hvis
ledelsen varetages af flere personer i forening, skal de alle
registreres som reelle ejere.
SIKAV’er er organiseret med en bestyrelse, men kan og
skal ikke have en direktion. Den daglige ledelse udføres i
stedet af et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab. Er der ikke en reel ejer af SIKAV’en, vil
det på samme måde som ved investeringsforeninger, der har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, være bestyrelsen for
SIKAV’en, der skal registreres i registret over reelle ejere.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at der ikke skal registre-
res reelle ejere af investeringsforeninger og SIKAV’er, hvis
ejerandele er optaget til handel på et reguleret marked. Dette
54
skyldes, at ejerkredsen i sådanne foreninger eller SIKAV’er
er tilstrækkeligt identificeret i henhold til oplysningskrav i
den finansielle lovgivning. For så vidt angår investeringsfor-
eninger og SIKAV’er, er det foreningens eller SIKAV’ens
afdelinger, som børsnoteres, og ikke selve foreningen eller
SIKAV’en. Dette medfører, at oplysningskravene i den fi-
nansielle lovgivning alene omfatter den børsnoterede afde-
ling og ikke foreningen eller SIKAV’en, som er den juridi-
ske person. De reelle ejere af foreningen eller SIKAV’en
identificeres således ikke i medfør af oplysningskravene.
Dette gælder uanset, om det er en eller alle afdelinger i en
forening eller SIKAV, som er børsnoteret. Undtagelsen fin-
der derfor i praksis ikke anvendelse på investeringsforenin-
ger og SIKAV’er. Er der afdelinger i foreningen, der er
børsnoterede, vil de oplysninger, som afdelingen skal afgive
i relation til oplysningskravene i den øvrige finansielle lov-
givning, kunne indgå i foreningens bestræbelser på at identi-
ficere eventuelle reelle ejere. Dette gælder særligt for oplys-
ninger, der skal gives efter flagningsreglerne i § 29 i lov om
værdipapirhandel m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 4
Den gældende strafbestemmelse i § 190, stk. 1, 2. pkt., i
lov om investeringsforeninger m.v., foreslås udvidet til også
at omfatte den i § 10, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i §
14 a, stk. 2 og 3.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er den sanktion, der er bedst egnet til
at sikre, at virksomhederne opfylder kravet om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for investeringsforeningen eller SI-
KAV’en, er de mulige strafsubjekter investeringsforenin-
gens eller SIKAV’ens bestyrelse. Udgangspunktet er, at der
rejses tiltale mod medlemmerne af bestyrelsen for overtræ-
delsen, hvis overtrædelsen ikke er af underordnet karakter.
Det medfører, at det vil kunne straffes med bøde, såfremt
bestyrelsen hos en investeringsforening eller en SIKAV ikke
overholder pligten til at indhente, opbevare og registrere op-
lysninger om reelle ejere, herunder bestyrelsen og ved selv-
administrerende investeringsforeninger, direktionen, i de til-
fælde, hvor der ikke findes en eller flere reelle ejere. Der vil
ligeledes kunne straffes med bøde ved en eventuel manglen-
de videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere samt dokumentation.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr.
3.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at alle juridiske personer, som
er forpligtede til at registrere reelle ejere, fremover skal
grundregistreres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis de
ikke allerede i henhold til anden lovgivning eller frivilligt er
registreret i registret. Den foreslåede bestemmelse skal sik-
re, at der er tilstrækkelig klarhed over de enkelte omfattede
juridiske personer omfattet af pligten til at registrere deres
reelle ejere. Der vil således alene være tale om en grundregi-
strering, som skal sikre de nødvendige oplysninger i forhold
til at kunne identificere den juridiske person.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at registreringen skal indehol-
de de oplysninger, som fremgår af CVR-lovens § 11, stk. 1,
nr. 1-6. Det betyder, at oplysninger om CVR-nummer, virk-
somhedstype, startdato, eventuel ophørsdato, virksomheds-
navn og adresse skal registreres. CVR-nummeret skal dog
ikke særskilt registreres, da det vil blive oprettet som en del
af selve grundregistreringen.
I forhold til indholdet af de nævnte oplysninger ændres
der ikke herpå.
En grundregistrering og dermed en tildeling af CVR-num-
mer til virksomheden, vil sikre den entydige identifikation
af virksomheden, som er nødvendig for at der kan ske regi-
strering af reelle ejere i henhold til bestemmelserne herom i
4. hvidvaskdirektiv.
CVR-nummeret er alment kendt og benyttes i mange for-
skellige sammenhænge af andre myndigheder og private.
Ved at tildele ikke tidligere registrerede juridiske enheder et
CVR-nummer som entydig identifikator kan den juridiske
enhed altid entydigt identificeres, men det sikres ligeledes,
at i den situation, hvor virksomheden eventuelt på et senere
tidspunkt måtte blive registreringspligtig i henhold til anden
lovgivning, skal virksomheden ikke skifte registreringsnum-
mer. Virksomheden kan derimod som udgangspunkt behol-
de sit CVR-nummer og blot foretage en tilføjelse til den
grundregistrering, som virksomheden allerede har foretaget.
I henhold til det foreslåede stk. 2. kan Erhvervsstyrelsen
fastsætte nærmere regler om anmeldelse og registrering af
de i stk. 1 nævnte juridiske personer, herunder om betaling
til dækning af de administrative omkostninger herved. Den
foreslåede bestemmelse indeholder således en bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om virksomheders anmeldelse
til og registrering af data i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen anses som nødvendig for at kunne få fore-
taget de i den foreslåede § 11 a, stk. 1, krævede registrerin-
ger på en hensigtsmæssig måde. Løsningen med at fastsætte
de nærmere tekniske bestemmelser vedrørende registrering
ved bekendtgørelse kendes fra en lang række af Erhvervs-
styrelsens øvrige love og skyldes at det ikke forhånd er mu-
ligt at lave en udtømmende beskrivelse af registreringen af
de oplysninger, der kræves i medfør af den foreslåede be-
stemmelse. Dette skyldes bl.a. det forhold, at systemet til re-
gistrering af reelle ejere skal udvikles før der kan ske regi-
55
strering. Ved at fastsætte kravene ved bekendtgørelse kan
der tages højde for de tekniske løsninger, når de foreligger.
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse forventes at være lig de
bekendtgørelser, som i dag gælder for registrering i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Den praktiske del af grundregistreringen skal kunne fore-
tages så administrativt let for virksomhederne som muligt,
eksempelvis som en del af den lovpligtige registrering af re-
elle ejere, således at virksomheden ikke først skal foretage
en grundregistrering i et system, og derefter foretage regi-
strering af reelle ejere i et andet system.
Det foreslås, at § 11 a, stk. 1, strafbelægges, jf. den fore-
slåede § 22, stk. 5.
Til nr. 2
Den gældende strafbestemmelse i § 22, i CVR-loven,
foreslås udvidet med et nyt stk. 2, som straffer overtrædelse
af den foreslåede § 11 a, stk. 1, med bøde. Der kan desuden
fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat ved
bekendtgørelse i henhold til den foreslåede § 11 a, stk. 2, jf.
den gældende § 22, stk. 3.
Det følger af § 22, stk. 4, i CVR-loven, at der kan pålæg-
ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1.
pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person for-
udsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i § 11, nr. 1.
Til § 12
Til nr. 1
De ændringer af fondsloven, der foreslås i dette lovfor-
slag, er bl.a. nødvendiggjort som følge af artikel 3, stk. 6, li-
tra c, jf. litra b, og artikel 30, stk. 1-4, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås derfor, at der indsættes en EU-note i fondslo-
ven, som henviser til ”dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015, EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73, om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF”,
som delvist implementeres i dansk ret ved lovforslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 4, nr. 5, i fondsloven, at loven ik-
ke omfatter fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om
erhvervsdrivende fonde ikke er omfattet af denne lov.
Ved lov nr. 712 af 25. juni 2014 blev lov om erhvervsdri-
vende fonde erstattet af en ny hovedlov, hvori § 1, stk. 4 og
5, med visse justeringer blev flyttet til § 3.
Det foreslås på den baggrund, at § 1, stk. 4, nr. 5, i fonds-
loven justeres, således at den fremover henviser til § 3 i lov
om erhvervsdrivende fonde. Den foreslåede ændring er ale-
ne af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Ikke-erhvervsdrivende fonde, der har aktiver for under 1
mio. kr., og som således kun er omfattet af visse af fondslo-
vens bestemmelser, jf. fondslovens § 1, stk. 6, er omfattet af
forpligtelsen i 4. hvidvaskdirektiv til at registrere oplysnin-
ger om reelle ejere i et centralt register.
Det foreslås derfor, at fondslovens § 1, stk. 6, ændres, så-
ledes at den angiver, at de foreslåede bestemmelser i fonds-
lovens §§ 4 og 5 (lovforslagets § 12, nr. 5), finder anvendel-
se for fonde, der har aktiver for under 1 mio. kr.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at disse fonde
skal indhente og registrere reelle ejere i det register over re-
elle ejere, som udvikles af Erhvervsstyrelsen. Endvidere
skal fondene på anmodning give oplysninger om deres reelle
ejere samt om fondenes forsøg på at identificere dens reelle
ejere til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet og til andre offentlige myndigheder, hvis
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
lovforslagets afsnit 2.2.2 og 2.2.3 samt til lovforslagets § 12,
nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Som følge af 4. hvidvaskdirektiv, skal juridiske enheder,
herunder fonde, have kendskab til deres reelle ejere og disse
reelle ejeres rettigheder.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes et nyt
stk. 8 i fondslovens § 1, der fastsætter, at de foreslåede be-
stemmelser i fondslovens §§ 4 og 5 (lovforslagets § 12, nr.
5) om registrering af reelle ejere også skal finde anvendelse
på de fonde og øvrige selvejende institutioner, der er undta-
get fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 4, nr. 1, 2, 3, 6
56
eller 7, selvom fondsloven i øvrigt ikke finder anvendelse på
disse fonde og øvrige selvejende institutioner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer i sammenhæng
med lovforslagets § 12, nr. 5, at disse fonde og øvrige selv-
ejende institutioner skal indhente og registrere reelle ejere i
det register over reelle ejere, som udvikles af Erhvervssty-
relsen. Endvidere skal fondene og de øvrige selvejende in-
stitutioner på anmodning give oplysninger om deres reelle
ejere samt om fondenes forsøg på at identificere dens reelle
ejere til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet og til andre offentlige myndigheder i for-
bindelse med myndighedens varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
lovforslagets afsnit 2.2.2 og 2.2.3 samt til lovforslagets § 12,
nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 i fondsloven
om registrering af reelle ejere.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 4 fastsætter
de nærmere regler om indhentelse af oplysninger om reelle
ejere samt registrering heraf i Erhvervsstyrelsens it-system.
I fondslovens § 4, stk. 1, foreslås det, at fonde skal ind-
hente oplysninger om deres reelle ejere, herunder de reelle
ejeres rettigheder.
Oplysninger om fondens reelle ejere omfatter som mini-
mum de reelle ejeres fulde navn, adresse, fødselsdato, natio-
nalitet og bopælsland. Endvidere skal fonden have kendskab
til de reelle ejeres rettigheder i forhold til fonden, herunder
arten og omfanget heraf. Ved rettigheder forstås eksempel-
vis de rådighedsbeføjelser, som de reelle ejere har i relation
til forvaltningen af fondens midler, og særligt begunstigede
uddelingsmodtageres konkrete krav på uddelinger fra den
pågældende fond.
Det foreslås som stk. 2, at oplysningerne om fondenes re-
elle ejere skal registreres hurtigst muligt efter, at den pågæl-
dende person er blevet reel ejer og efter enhver ændring til
de oplysninger, som er registreret. Bestemmelsen lader det
være op til en konkret vurdering, hvor længe fonden kan
vente med at registrere oplysningerne fra det tidspunkt, hvor
fonden får kendskab til oplysningerne. Det må dog lægges
til grund, at fonden ikke uden særlig anerkendelsesværdig
grund kan vente flere dage med at foretage registreringen af
dens reelle ejere. En tilsvarende regel foreslås fastsat for så
vidt angår de erhvervsdrivende fonde, jf. lovforslagets § 3,
nr. 4. Det bemærkes, at fonden også er forpligtet til at regi-
strere eventuelle ændringer i en reel ejers rettigheder i for-
hold til fonden, herunder arten og omfanget heraf. Dette skal
ske hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt med
den pågældende ændring i den reelle ejers rettigheder.
Med henblik på, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet og andre relevante offentlige
myndigheder altid har adgang til mest mulig information om
fondenes reelle ejerskab, foreslås det, at fonden skal opbeva-
re oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør. Det foreslås endvidere, at fonden skal op-
bevare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Det bemærkes, at forpligtelsen til at opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere af fonde samt kra-
vet om, at disse oplysninger og oplysninger om reelle ejere
skal opbevares i 5 år, ikke følger direkte af 4. hvidvaskdi-
rektiv. En sådan forpligtelse vurderes imidlertid at være en
forudsætning for, at de kompetente myndigheder kan føre
det fornødne tilsyn med, at de omfattede fonde m.v. lever op
til direktivets krav om registrering af reelle ejere, herunder
gør de nødvendige bestræbelser for at identificere deres reel-
le ejere.
Med det foreslåede stk. 3, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, forpligtes de omfattede fonde til ef-
ter anmodning at give oplysninger om de reelle ejere, samt
om udførte forsøg på at fremskaffe oplysninger om fondens
reelle ejere til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet. Herudover skal oplysningerne gives
til andre offentlige myndigheder, når de fremsætter anmod-
ning herom i forbindelse med de pågældende myndigheders
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Dette gælder
bl.a. Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed for så vidt angår
ikke-erhvervsdrivende fonde.
Denne del af bestemmelsen har primært til formål at sikre,
at navnlig Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet til enhver tid har adgang til aktuelle og
opdaterede oplysninger om fondens reelle ejere. Det forud-
sættes, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre offentlige myndigheder alene
vil indhente oplysninger direkte fra de omfattede fonde i det
omfang, oplysningerne ikke i forvejen er tilgængelige i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Endelig foreslås det i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om registrering og of-
fentliggørelse af oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system i
henhold til de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2. For
nærmere herom henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger i lovforslagets afsnit 2.1.3 og 2.2.3 samt lovforslagets
§ 3, nr. 4, og § 11, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 5 definerer,
hvad der forstås ved reelle ejere af de af loven omfattede
fonde. Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 6, litra c,
jf. litra b, i 4. hvidvaskdirektiv.
Ikke-erhvervsdrivende fonde er i dansk ret kendetegnet
ved at være selvejende og har således ingen ejere. En fonds
reelle ejere må efter 4. hvidvaskdirektiv forstås som de per-
soner, der kontrollerer fonden eller på anden måde har ejer-
skabslignende beføjelser, herunder fondens bestyrelse og
personer, som i særlig grad begunstiges ved uddeling af fon-
dens midler.
57
Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at re-
elle ejere af en fond, som i medfør af direktivet skal registre-
res i Erhvervsstyrelsens it-system, udgøres af den eller de
fysiske personer, der direkte eller indirekte kontrollerer fon-
den eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser,
herunder fondens bestyrelse samt fysiske personer, der er
særligt begunstigede af fonden (navnlig større uddelings-
modtagere) eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt
af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, den
gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet el-
ler fungerer.
Registreringspligten gælder efter 4. hvidvaskdirektiv alene
fysiske personer.
For så vidt angår personer, der er særligt begunstigede af
fonden, bemærkes, at disse anses som reelle ejere i den fore-
slåede bestemmelses forstand, hvis de efter fondens vedtæg-
ter har et retskrav på at modtage en ikke ubetydelig andel af
fondens midler. Det fondsretlige uddelingsbegreb omfatter
efter fondslovens § 29 enhver anvendelse af fondens over-
skud i overensstemmelse med formålet. Det afgøres efter en
konkret og individuel vurdering, om en uddelingsberettiget
person er særligt begunstiget af fonden. Det må antages, at
almindelige uddelingsmodtagere, der alene skal modtage el-
ler modtager én eller ganske få uddelinger af begrænset øko-
nomisk værdi i forhold til fondens samlede aktivmasse, ikke
skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
I visse ikke-erhvervsdrivende fonde vil en gruppe af per-
soner som følge af fondslovens § 29, stk. 1, have en sådan
interesse i fondens uddelinger, at det på forhånd er muligt at
identificere de personer, i hvis hovedinteresse fonden er op-
rettet, selvom de ikke har et umiddelbart retskrav på at mod-
tage uddelinger fra fonden. Der må dog forventes at være ta-
le om et mindre antal personer.
En sådan gruppe af personer kan over en årrække have ret
til at modtage en vis andel af fondens midler. Det fremgår
således af fondslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler
bestyrelsen – med fradrag af henlæggelser efter bestemmel-
sens stk. 2 – at anvende fondens overskud til de formål, der
er fastsat i vedtægten. Endvidere følger det af fondslovens §
29, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen, at en bestyrel-
se skal uddele til alle fondens formål, medmindre der findes
særlig hjemmel i vedtægten til at begrænse denne uddeling.
Ved vurderingen af om en fonds formål er ligestillede, er
der i praksis lagt vægt på, om det fremgår af vedtægterne el-
ler stiftelsesgrundlaget i øvrigt, at formålene i en fond kan
prioriteres eller begrænses.
Fondslovens § 29 medfører, at der i fonde med ligestillede
formål ikke må ske en ensidig begunstigelse af ét formål,
idet der over en årrække skal ske en ligelig uddeling til alle
fondens ligestillede formål. En fravigelse af lovens udgangs-
punkt om lige uddeling skal være klar og utvetydig. Fonds-
lovens krav om lige uddeling til ligestillede formål over en
årrække er en kodificering af den praksis, som før fondslo-
ven gjaldt for stadfæstede fonde. Efter administrativ praksis
udgør en bestyrelses hidtidige uddelingspraksis ikke en sær-
lig hjemmel til ikke at uddele til alle fondens formål eller til
ensidigt at begunstige ét af formålene over en årrække. Til-
svarende udgør en særskilt bestemmelse om anvendelse af
kapitalen i tilfælde af opløsning ikke en særlig hjemmel til
ikke at uddele til alle fondens formål eller til ensidigt at be-
gunstige et af formålene over en årrække.
Det bemærkes, at en ikke-erhvervsdrivende fonds stifter
ikke anses som reel ejer af fonden, idet en fonds stifter i
dansk ret ikke kan have nogen former for ejerbeføjelser over
fondens midler. Stifteren vil dog kunne betragtes som en
reel ejer, hvis stifteren er medlem af fondens bestyrelse. En
eventuel rentenydelsesret, bopælsret, brugsret m.v. for stifter
vil ikke i sig selv medføre, at stifteren af en fond skal anses
for reel ejer af fonden. Det vil således bero på en konkret
vurdering, om fondens formue i givet fald er effektivt og
uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue.
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en konkret situa-
tion, hvor stifteren eller andre udenforstående undtagelses-
vist skal opfattes som reelle ejere som følge af særlige befø-
jelser i vedtægten til f.eks. at skulle godkende salg af aktiver
eller lignende.
Selv om bestyrelsen skal træffe alle væsentlige beslutnin-
ger i en fond, herunder beslutning om uddelinger, kan det
ikke på forhånd udelukkes, at der i visse fonde kan være an-
sat direktører, jf. fondslovens § 11, stk. 3, som har en sådan
indflydelse på fondens daglige drift, at de pågældende skal
anses at have kontrollerende indflydelse på fonden og der-
med betragtes som reel ejer. Den sekretariatsfunktion, som
udføres af en fondsadministrator eller tilsvarende i mange
ikke-erhvervsdrivende fonde, vil i almindelighed ikke med-
føre, at den pågældende administrator eller direktør skal an-
ses for at have kontrollerende indflydelse på fonden.
Væsentlige gavegivere, jf. fondslovens § 1, stk. 3, der ik-
ke er medlemmer af fondens bestyrelse, betragtes heller ikke
som reelle ejere af en ikke-erhvervsdrivende fond, idet væ-
sentlige gavegivere sidestilles med fondens stifter. Væsentli-
ge gaver og bidrag, der ydes i forbindelse med fondens stif-
telse, vil i øvrigt skulle oplyses i fondens vedtægter, jf.
fondslovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 og 2.2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af fondslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., at medde-
lelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning
skal indsendes til Civilstyrelsen senest 4 uger efter ændrin-
gens vedtagelse.
Med de foreslåede ændringer af fondsloven, jf. lovforsla-
gets § 12, nr. 5, vil oplysninger om reelle ejere, herunder om
fondens bestyrelse, fremover skulle registreres i det register,
der udvikles af Erhvervsstyrelsen. Med henblik på at undgå
dobbeltregistrering foreslås det derfor, at fondslovens § 11,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Til nr. 7
Med henblik på at sikre en effektiv overholdelse af pligten
til at registrere oplysninger om de ikke-erhvervsdrivende
58
fondes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, er det
nødvendigt at kunne sanktionere de fonde, der ikke overhol-
der forpligtelsen til at registrere og opbevare oplysninger om
deres reelle ejere, jf. den foreslåede bestemmelse i fondslo-
vens § 4, stk. 2.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger nødvendigt at kun-
ne sanktionere de fonde, der på trods af de foreslåede regler
ikke efter anmodning giver oplysninger om deres reelle ejer-
skab samt om forsøg på at identificere deres reelle ejere til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet eller til andre offentlige myndigheder, herunder
Civilstyrelsen, når de pågældende myndigheder vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Det foreslås derfor, at overtrædelse af den foreslåede for-
pligtelse i fondslovens § 4, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 12,
nr. 5, kan straffes med bøde i medfør af fondslovens § 43.
Til nr. 8
De foreninger, der er omfattet af fondslovens kapitel 13,
har typisk væsentlige lighedstræk med de fonde, som er om-
fattet af fondsloven, og er derfor også omfattet af forpligtel-
sen i 4. hvidvaskdirektiv til at registrere oplysninger om re-
elle ejere i et centralt register.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes to nye
bestemmelser som §§ 52 og 52 a i fondsloven, som fastsæt-
ter de nærmere regler herom. Bestemmelserne svarer i vidt
omfang til de foreslåede bestemmelser i fondslovens §§ 4 og
5 (lovforslagets § 12, nr. 5), der vedrører fonde. For nærme-
re om de foreslåede bestemmelsers indhold henvises der
derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 5.
Reelle ejere af sådanne foreninger kan – foruden bestyrel-
sen – være andre medlemmer af foreningen, der har ejerbe-
føjelser i forhold til foreningen, herunder hvis medlemmets
interesser varetages i særlig grad.
I modsætning til den foreslåede bestemmelse i fondslo-
vens § 5 vedrørende fonde, vil foreningens stiftere skulle an-
ses som reelle ejere og vil således være omfattet af registre-
ringspligten i 4. hvidvaskdirektiv. Det skyldes, en stifter af
en forening i modsætning til en stifter af en fond ikke vil
være afskåret fra at have ejerbeføjelser over foreningens
midler.
Til nr. 9
Det er ud fra samme betragtninger som nævnt i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 12, nr. 7, nødvendigt at kunne
sanktionere de foreninger, der ikke overholder deres forplig-
telser i henhold til de foreslåede bestemmelser i fondslovens
§ 52, stk. 2 og 3.
På den baggrund foreslås § 54 affattet således, at også
overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i fondslovens §
52, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 12, nr. 7, kan straffes med
bøde.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at erhvervs- og vækstministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af loven. Det skyl-
des, at det nødvendige register til at foretage registreringer
ikke er udviklet, da dette afventer den nødvendige tilpasning
af Erhvervsstyrelsens it-system.
Når de nødvendige it-løsninger og dermed det kommende
register over reelle ejere er endeligt på plads, vil de pågæl-
dende bestemmelser blive sat i kraft.
I henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte, at de omhandlede bestemmelser
kan sættes i kraft på samme tid, eller på forskellige tids-
punkter. Det vil eventuelt kunne være nyttigt, hvis dele af
det nødvendige it-system færdiggøres og kan sættes i kraft,
hvorimod andre dele ikke kan sættes i kraft. Der kan således
eventuelt udvikles løsninger for de forskellige virksomheds-
former, som sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Med den foreslåede stk. 1, 3. pkt., skal erhvervs- og
vækstministeren endvidere kunne fastsætte de nødvendige
overgangsregler. Der vil eventuelt i forhold til at have et
mere fuldstændigt register kunne benyttes en løsning, hvor
der fastsættes en periode mellem, at det nødvendige it-sy-
stem sættes i drift, og til oplysninger i systemet bliver of-
fentligt tilgængelige.
Til § 14
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
Det foreslås dog i stk. 2, at de foreslåede ændringer i sel-
skabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og
lov om erhvervsdrivende fonde ikke kan sættes i kraft for
Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget de om-
handlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr.
578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overta-
gelse af sager og sagsområder.
Det foreslås endvidere, at ændringen i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. den foreslåede § 8, ikke kan sættes i
kraft for Færøerne, da der er tale om et færøsk særanliggen-
de. Tilsvarende gælder lov om Det Centrale Virksomhedsre-
gister, jf. den foreslåede § 11.
Bestemmelserne kan sættes i kraft for Grønland, jf. det
foreslåede stk. 1.
I henhold til stk. 3 kan de foreslåede ændringer i lov om
det europæiske selskab, lov om det europæiske andelssel-
skab og lov om administration af Det Europæiske Økonomi-
ske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske
økonomiske firmagrupper ikke sættes i kraft for hverken
Færøerne eller Grønland, da forordningerne bag lovforslage-
ne ikke er gældende for hverken Færøerne eller Grønland.
59
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af
14. september 2015, foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9.
marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrø-
rende visse selskabsformer, EF-Tidende 1968, nr.
L 065, side 8, som ændret senest ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli
2003, EU-Tidende 2003, nr. L 221, side 13, dele af
Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december
1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende
1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv
1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlig-
hed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af
visse former for selskaber henhørende under en an-
den stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395,
side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagel-
sestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseover-
skridende fusioner af selskaber med begrænset an-
svar, EU-Tidende 2005, nr. L 310, side 1, dele af
Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006
om tilpasning af visse direktiver vedrørende sel-
skabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens til-
trædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse
aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, EU-
Tidende 2007, nr. L 184, side 17, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13.
november 2007 om ændring af Rådets direktiv
78/855/EØF, og 82/891/EØF for så vidt angår kra-
vet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig
af en beretning i forbindelse med en fusion eller
spaltning af aktieselskaber, EU-Tidende 2007, nr.
L 300, side 47, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/102/EF af 16. september 2009
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udste-
dere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbe-
stemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udste-
dere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Kommissio-
nens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbe-
stemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73«.
60
på selskabsrettens område om enkeltmandsselska-
ber med begrænset ansvar, EU-Tidende 2009, nr.
258, side 20, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009
om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF,
78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv
2005/56/EF, for så vidt angår rapporterings- og do-
kumentationskrav i forbindelse med fusioner og
spaltninger, EU-Tidende 2009, nr. L 259, side 14,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktie-
selskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af
de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i
artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyt-
telse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands
interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktiesel-
skabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapi-
tal, med det formål at gøre disse garantier lige byr-
defulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele
af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabs-
ret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretnin-
ger for visse virksomhedsformer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013,
nr. L 182, side 19, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13.
61
§ 5. I denne lov forstås ved:
1) - 8) - - -
9) Ejerregister: Det register, som Erhvervsstyrel-
sen fører over visse kapitalejeres kapitalposter, jf.
§ 58.
2. I § 5, nr. 9, ændres », jf. § 58« til: », jf. §§ 58 og
58 a«.
3. I § 5 indsættes efter nr. 25, som nyt nummer:
10) - 31) - - - »26) Reel ejer:
En fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del
af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller
som udøver kontrol ved hjælp af andre midler,
bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele hand-
les på et reguleret marked eller et tilsvarende mar-
ked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende interna-
tionale standarder.«
Nr. 26-31 bliver herefter nr. 27-32.
§ 18. Oplysninger om navn og adresse på stiftere
samt om navn, stilling og adresse på medlemmerne
af ledelsen skal til enhver tid fremgå af Erhvervs-
styrelsens it-system. Dette gælder i både aktive og
opløste selskaber. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.
4. § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn og adresse på
stiftere samt om navn, stilling og adresse på med-
lemmerne af ledelsen« til: »navn og adresse på
personer registreret i henhold til denne lov«.
Stk. 2. - - -
§ 58. Selskabet skal, hurtigst muligt efter at sel-
skabet har modtaget meddelelse efter § 55, stk. 1,
registrere oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem.
Stk. 2.-3. - - -
5. Efter § 58 indsættes før overskriften før § 59:
Ȥ 58 a. Selskabet skal indhente oplysninger om
selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere,
eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere,
skal de registrerede medlemmer af selskabets di-
rektion, jf. § 10, stk. 1, optages som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med, at
en person er blevet reel ejer og efter enhver æn-
dring til de oplysninger, som er registreret. Selska-
bet skal opbevare oplysninger om dets reelle ejere i
5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Selskabet skal efter anmodning udlevere
oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder
om selskabets forsøg på at identificere dets reelle
62
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Selskabet skal endvide-
re efter anmodning udlevere de nævnte oplysnin-
ger til andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for selska-
ber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked
eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger efter stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herun-
der hvilke oplysninger selskabet skal registrere i
styrelsens it-system.«
§ 367. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1,
§§ 10 og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, §
33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49,
stk. 3, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53,
stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, §§ 58-61, 89,
98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og
113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138
og 139, § 139 a, stk. 1, nr. 1, § 160, 3. pkt., § 179,
stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190,
stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196,
198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3,
§ 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk.
2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, §
340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354,
356-357 b og 359 straffes med bøde. Et selskabs
opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 206 eller § 210, straffes med bøde.
6. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 58-61,« til: »§
58, § 58 a, stk. 2 og 3, §§ 59-61,«.
Stk. 2.-3. …
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4,
stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, §
57, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262,
stk. 6, § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5, §
333, stk. 6, og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifterne.
7. I § 367, stk. 4, indsættes efter »§ 57,«: »§ 57 a,
stk. 6, § 58 a, stk. 5,«.
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november
2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni
63
2013, § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015 og § 2 i lov
nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73.«
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §
15 f finder loven ikke anvendelse på enkeltmands-
virksomheder, interessentskaber og kommanditsel-
skaber. Interessentskaber og kommanditselskaber
skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrel-
sens it-system, og §§ 10-16 og 18 a finder tilsva-
rende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle
interessenterne henholdsvis komplementarerne er
2. I § 2, stk. 3, 1. pkt., ændres »og § 15 f« til: »og
§§ 15 f - 15 h«.
1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnersel-
skaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber
med en tilsvarende retsform eller
2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i
hvilke alle interessenter henholdsvis komplementa-
rer er omfattet af nr. 1.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal registreres
om disse virksomheder, jf. stk. 3.
§ 15 d. Oplysninger om navn, stilling og adresse
på ledelsen skal til enhver tid fremgå af Erhvervs-
styrelsens it-system. Dette gælder også i slettede
virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reg-
ler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.
3. § 15 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn, stilling og
adresse på ledelsen« til: »navn og adresse på per-
soner registreret i henhold til denne lov«.
Stk. 2. - - -
§ 15 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at §§ 55, 56 og 58 i selskabsloven med
de nødvendige tilpasninger skal finde tilsvarende
64
anvendelse på en eller flere typer af virksomheder
omfattet af denne lov.
4. Efter § 15 f indsættes før overskriften før § 16:
Ȥ 15 g. En virksomhed omfattet af denne lov,
bortset fra enkeltmandsvirksomheder, skal indhen-
te oplysninger om virksomhedens reelle ejere, jf. §
15 h, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ik-
ke identificeres nogen reelle ejere, skal de registre-
rede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse,
jf. § 11, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system. Er virksomheden ikke forplig-
tet til at registrere ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal der
registreres en ledelse, når reglen i 2. pkt. finder an-
vendelse.
Stk. 2. Virksomheden skal registrere oplysninger-
ne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hur-
tigst muligt efter, at virksomheden er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer og efter
enhver ændring til de oplysninger, som er registre-
ret. Virksomheden skal opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs op-
hør. Virksomheden skal endvidere opbevare oplys-
ninger om forsøg på identifikationen af reelle ejere
i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om virksomhedens reelle ejere,
herunder om virksomhedens forsøg på at identifi-
cere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Virk-
somheden skal endvidere efter anmodning udleve-
re de nævnte oplysninger til andre offentlige myn-
digheder, når disse myndigheder vurderer, at op-
lysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virk-
somheder, hvis ejerandele handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger virksomheden skal registrere i
styrelsens it-system.
65
§ 15 h. Som reel ejer anses den eller de fysiske
personer, der i sidste ende direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran-
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver
kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere
af virksomheder, hvis ejerandele handles på et re-
guleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.«
§ 23. Medmindre strengere straf er forskyldt efter
straffeloven, straffes overtrædelse af § 2, stk. 3, 2.
pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6-8, § 8, §
10, stk. 1, 4 og 5, § 15 c, § 18 a, stk. 1, nr. 1, § 19 c
og § 19 d med bøde. Den, der ikke efterlever et på-
bud efter § 19 g, straffes med bøde.
5. I § 23. stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 15 c,«:
»§ 15 g, stk. 2 og 3,«.
Stk. 2. - - -
§ 3
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712
af 25. juni 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 738
af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side
73.«
§ 3. Loven omfatter ikke
1) Danmarks Nationalbank,
2) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov
eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem
Danmark og en anden stat, og som er undergivet
tilsyn af en af staterne,
3) fonde, med hvilke en kommune eller region
har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens
eller regionens forpligtelser i henhold til sociallov-
givningen eller anden lovgivning, såfremt fonden
66
ikke varetager andre opgaver af væsentligt omfang,
eller
4) fonde, der som vilkår for godkendelse eller til-
skud fra det offentlige er undergivet tilsyn og øko-
nomisk kontrol af en offentlig myndighed efter an-
den lovgivning eller bestemmelser udstedt i hen-
hold til anden lovgivning.
Stk. 2. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en
fond, som på anden måde end efter denne lov er
undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol,
helt eller delvis skal være undtaget fra denne lov.
En fond kan ikke undtages fra denne lov, hvis stif-
ter af fonden er tilsynsmyndighed
2. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. § 21 a om registrering af reelle ejere finder
anvendelse for fonde, som falder uden for lovens
område efter stk. 1, eller som er undtaget fra loven
i medfør af stk. 2.«
§ 18. Oplysninger om navn, stilling og adresse på
nuværende og tidligere medlemmer af ledelsen
skal til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-
system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer an-
den beslutning. Dette gælder i både aktive og oplø-
ste erhvervsdrivende fonde.
3. § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »navn, stilling og
adresse på nuværende og tidligere medlemmer af
ledelsen« til: »navn og adresse på personer regi-
streret i henhold til denne lov«.
Stk. 2. - - -
§ 21. Mener nogen, at en registrering er den på-
gældende til skade, hører spørgsmålet om sletning
af registreringen under domstolene.
Stk. 2. - - -
4. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 22
indsættes:
Ȥ 21 a. Fonden skal indhente oplysninger om
fondens reelle ejere, jf. § 21 b, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysningerne efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at fonden er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer og efter enhver ændring til de
oplysninger, som er registreret. Fonden skal opbe-
vare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter
det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere
opbevare oplysninger om forsøg på identifikation
af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
67
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrel-
sens it-system.
§ 21 b. Som reel ejer af en fond anses den eller
de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller
indirekte kontrollerer fonden eller på anden måde
har ejerskabslignende beføjelser, herunder
1) fondens bestyrelse og
2) særligt begunstigede personer, eller såfremt de
enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelin-
ger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe per-
soner, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller
fungerer.«
§ 132. Overtrædelse af §§ 5, 13 og 15, § 26, stk.
2, § 34, stk. 2, § 37, stk. 3-5, § 38, § 42, stk. 3, §§
49-51, § 52, stk. 3, § 53, stk. 4, § 54, §§ 56-59, §
61, § 62, stk. 1, §§ 63 og 65-67, § 76, stk. 2, § 77,
§ 78, stk. 1 og stk. 6, 4. pkt., § 80, § 83, 4. pkt., §
85, § 86, stk. 4, § 87, § 116, stk. 2 og §§ 117 og
123-125 straffes med bøde.
5. I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 5, 13
og 15,«: »§ 21 a, stk. 2 og 3,«.
Stk. 2. - - -
§ 4
I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som
ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 8
i lov nr. 634 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det
europæiske selskab (SE) (EF-Tidende af 10. no-
vember 2001, nr. L 294 side 1). Herudover anføres
i loven bestemmelser om anvendelsen af visse be-
stemmelser i aktieselskabslovgivningen, som efter
»1) I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det
europæiske selskab (SE), EF-Tidende 2001, nr. L
294, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlems-
stat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
68
forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder an-
vendelse på SE-selskaber. Ifølge artikel 249 i EF-
traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens
bilag og de anførte bestemmelser er således ude-
lukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens umiddelbare gyldig-
hed i Danmark. Loven indeholder endvidere be-
stemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kom-
missionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73.«
§ 17. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Oplysninger om stilling, navn og adresse
på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, med-
mindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.
Dette gælder i både aktive og hævede selskaber.
2. § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres »stilling, navn og
adresse på stiftere og ledelse« til: »navn og adresse
på personer registreret i henhold til denne lov«
Stk. 4. - - -
3. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. SE-Selskabet skal indhente oplysninger
om selskabets reelle ejere, jf. § 17 b, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der in-
gen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres no-
gen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af
SE-selskabets daglige ledelse, jf. § 17, stk. 2, opta-
ges som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. SE-Selskabet skal registrere oplysningerne
efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at SE-selskabet er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer og efter enhver
ændring til de oplysninger, som er registreret. SE-
Selskabet skal opbevare oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SE-Sel-
skabet skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. SE-Selskabet skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om SE-selskabets reelle ejere,
herunder om SE-selskabets forsøg på at identifice-
re dets reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. SE-Sel-
skabet skal endvidere efter anmodning udlevere de
69
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SE-sel-
skaber, hvis ejerandele handles på et reguleret mar-
ked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger SE-selskabet skal registrere i
styrelsens it-system.
§ 17 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske
personer, der i sidste ende direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran-
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver
kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere
af SE-selskaber, hvis ejerandele handles på et re-
guleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.«
§ 21. Overtrædelse af § 7, stk. 5, i denne lov og
artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter anden lovgivning.
4. I § 21, stk. 1, indsættes efter »§ 7, stk. 5,«: »og §
17 a, stk. 2 og 3,«.
Stk. 2. og 3. - - -
§ 5
I lov nr. 454 af 22. maj 2006 om det europæiske
andelsselskab (SCE-loven), som ændret ved § 7 i
lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 9 i lov nr. 634 af
12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) (EU-Tidende
2003 nr. L 207, side 1-24). Ifølge artikel 249 i EF-
traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens
bilag er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
»1) I lovens bilag gengives Rådets forordning nr.
1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) EU-Tidende 2003
nr. L 207, side 1-24. Ifølge artikel 288 i EUF-Trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark. Loven indeholder endvidere
70
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73.«
§ 14. - - -
Stk. 2. Reglerne i selskabsloven om registrering,
anmeldelse og offentliggørelse af dokumenter og
oplysninger finder med de fornødne tilpasninger
tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber med ved-
tægtsmæssigt hjemsted her i landet.
2. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. SCE-Selskabet skal indhente oplysnin-
ger om SCE-selskabets reelle ejere, jf. § 14 b, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identifi-
ceres nogen reelle ejere, skal de registrerede med-
lemmer af SCE-selskabets daglige ledelse, jf. § 14,
stk. 2, optages som reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at SCE-selskabet er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer og efter enhver
ændring til de oplysninger, som er registreret.
SCE-Selskabet skal opbevare oplysninger om dets
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
SCE-Selskabet skal endvidere opbevare oplysnin-
ger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år
efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. SCE-Selskabet skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om SCE-selskabets reelle ejere,
herunder om SCE-selskabets forsøg på at identifi-
cere dets reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. SCE-
Selskabet skal endvidere efter anmodning udlevere
de nævnte oplysninger til andre offentlige myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SCE-
selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret
71
marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger SCE-selskabet skal registrere i
styrelsens it-system.
§ 14 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske
personer, der i sidste ende direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran-
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver
kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere
af SCE-selskaber, hvis ejerandele handles på et re-
guleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.«
§ 19. Overtrædelse af § 5, stk. 4, i denne lov og
artikel 4, stk. 3, 4. pkt., og stk. 12, artikel 10, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, artikel 14, stk. 4, 1. pkt., artikel
37, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel 42, stk. 1, arti-
kel 49 og artikel 62 i SCE-forordningen straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter anden lovgivning.
3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 4,«: »og §
14 a, stk. 2 og 3,«.
Stk. 2. - - -
§ 6
I lov om administration af Det Europæiske Øko-
nomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 281 af 17. april 1997, som ændret
ved § 37 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
72
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73.«
§ 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelsen her i lan-
det af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om europæiske økonomiske firma-
grupper (EØFG).
Stk. 2. - - -
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. En europæisk økonomisk firmagruppe
skal indhente oplysninger om firmagruppens reelle
ejere, jf. § 1 b, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller
kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal
de registrerede medlemmer af den daglige ledelse,
jf. § 1, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Stk. 2. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
firmagruppen er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer og efter enhver ændring til de
oplysninger, som er registreret. Firmagruppen skal
opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Firmagruppen skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal efter anmodning udlevere oplysninger om fir-
magruppens reelle ejere, herunder om firmagrup-
pens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-
onal Kriminalitet. Firmagruppen skal endvidere ef-
ter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når disse myndighe-
der vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger firmagruppen skal registrere i
styrelsens it-system.
§ 1 b. Som reel ejer anses den eller de fysiske
personer, der i sidste ende direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran-
73
delene eller stemmerettighederne eller som på an-
den måde udøver kontrol.«
§ 6. Bestemmelserne om likvidation i aktiesel-
skabslovens kapitel 14 gælder med de fornødne
lempelser også for europæiske økonomiske firma-
grupper.
3. I § 6 ændres »aktieselskabslovens« til: »selska-
bslovens«.
§ 7. - - - 4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifterne.
»Stk. 2. Overtrædelse af § 1 a, stk. 2 og 3, straf-
fes med bøde.«
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktiesel-
skaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lig-
nende, kan der pålægges selskabet som sådant bø-
destraf.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 7
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr.
334 af 31. marts 2015 og senest ved § 2 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udste-
dere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til: »,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4.hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73«.
74
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-
bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60,
side 34.
§ 5. I denne lov forstås ved:
1)-52) - - -
Stk. 2.-8. - - - 2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53:
»53) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende
direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en til-
strækkelig del af ejerandelene eller stemmerettig-
hederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af an-
dre midler.«
3. I § 23 indsættes som stk. 3-6:
§ 23. - - -
Stk. 2. - - -
»Stk. 3. Et gensidigt forsikringsselskab og en
tværgående pensionskasse skal indhente oplysnin-
ger om det gensidige forsikringsselskabs og den
tværgående pensionskasses reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der
ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres
nogen reelle ejere, skal medlemmer af det gensidi-
ge forsikringsselskabs og tværgående pensionskas-
ses direktion optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Stk. 4. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal registrere oplysnin-
gerne efter stk. 3 i Erhvervsstyrelsens it-system
hurtigst muligt efter, at det gensidige forsikrings-
selskab og den tværgående pensionskasse er blevet
bekendt med, at en person er blevet reel ejer og ef-
ter enhver ændring til de oplysninger, som er regi-
streret. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal opbevare oplysnin-
ger om dets reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Selskabet og pensionskassen skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 5. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal efter anmodning
udlevere oplysninger om det gensidige forsikrings-
75
selskabs og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder om det gensidige forsikringssel-
skabs og den tværgående pensionskasses forsøg på
at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet. Det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse skal endvidere efter anmod-
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre of-
fentlige myndigheder, når disse myndigheder vur-
derer, at oplysningerne er nødvendige for deres va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 3 og 4, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger det gensidige forsikringsselskab
og den tværgående pensionskasse skal registrere i
styrelsens it-system.«
§ 81 a. - - - 4. Efter § 81 a indsættes:
Ȥ 81 b. Sparekassen skal indhente oplysninger
om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle
ejere, eller kan der ikke identificeres nogen reelle
ejere, skal de registrerede medlemmer af sparekas-
sens direktion optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Stk. 2. Sparekassen skal registrere oplysningerne
efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at sparekassen er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer og efter enhver æn-
dring til de oplysninger, som er registreret. Spare-
kassen skal opbevare oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Spare-
kassen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Sparekassen skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om sparekassens reelle ejere, herun-
der om sparekassens forsøg på at identificere dens
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Sparekassen
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævn-
te oplysninger til andre offentlige myndigheder,
når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
76
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger sparekassen skal registrere i
styrelsens it-system.«
§ 85 a. - - - 5. Efter § 85 a indsættes:
Ȥ 85 b. Andelskassen skal indhente oplysninger
om andelskassens reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen re-
elle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen re-
elle ejere, skal de registrerede medlemmer af an-
delskassens direktion optages som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Andelskassen skal registrere oplysninger-
ne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hur-
tigst muligt efter, at andelskassen er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer og efter enhver
ændring til de oplysninger, som er registreret. An-
delskassen skal opbevare oplysninger om dens re-
elle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. An-
delskassen skal endvidere opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Andelskassen skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om andelskassens reelle ejere,
herunder om andelskassens forsøg på at identifice-
re dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Andels-
kassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger andelskassen skal registrere i
styrelsens it-system.«
§ 336. - - - 6. Efter § 336 indsættes:
Ȥ 336 a. Sparevirksomheden skal indhente op-
lysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identifi-
ceres nogen reelle ejere, skal de registrerede med-
lemmer af sparevirksomhedens direktion optages
som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Sparevirksomheden skal registrere oplys-
ningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system
77
hurtigst muligt efter, at sparevirksomheden er ble-
vet bekendt med, at en person er blevet reel ejer og
efter enhver ændring til de oplysninger, som er re-
gistreret. Sparevirksomheden skal opbevare oplys-
ninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør. Sparevirksomheden skal endvide-
re opbevare oplysninger om forsøg på identifikati-
on af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Sparevirksomheden skal efter anmodning
udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reel-
le ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg
på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger sparevirksomheden skal regi-
strere i styrelsens it-system.«
§ 373. - - -
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, §
70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a,
stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, §
79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c,
stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og
123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152
c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j,
stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5,
§ 152 m, stk. 1, §§ 158, 159 og 167, § 182 d, § 182
e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1,
1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2,
og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191,
stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1,
§ 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245
b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, §
7. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 16 f,
stk. 1-3,«: »§ 23, stk. 4 og 5,«, efter »§ 80 c, stk. 1
og 2,« indsættes: »§ 81 b, stk. 2 og 3, § 85 b, stk. 2
og 3,«, og efter »§ 312,« indsættes: »§ 336 a, stk. 2
og 3,«.
78
264, stk. 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og
6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,
samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, arti-
kel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, arti-
kel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c,
artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, arti-
kel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, ar-
tikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7,
artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2.
afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, arti-
kel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1
og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1.
afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. ar-
tikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og
439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel
442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk.
3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2.
og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1,
artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, straffes med bøde. På samme måde
straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152
a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3.-10. - - -
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, foreta-
ges følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsre-
laterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet her-
med (pensionskassedirektivet), EU-Tidende 2003,
nr. L 235, side 10.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2003, nr. L 235, side 10« », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
79
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73«.
2. I § 3 b indsættes som nr. 5:
§ 3 b. I denne lov forstås ved:
1)-4) - - -
»5) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende di-
rekte eller indirekte ejer eller kontrollerer en til-
strækkelig del af ejerandelene eller stemmerettig-
hederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af an-
dre midler.«
§ 68. - - - 3. I § 68 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. En firmapensionskasse skal indhente op-
lysninger om pensionskassens reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er
der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identifice-
res nogen reelle ejere, skal medlemmer af pensi-
onskassens direktion eller, i pensionskasser hvor
der ikke findes en direktion, medlemmer af pensi-
onskassens bestyrelse, optages som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 3. Pensionskassen skal registrere oplysnin-
gerne efter stk. 2 i Erhvervsstyrelsens it-system
hurtigst muligt efter, at pensionskassen er blevet
bekendt med, at en person er blevet reel ejer og ef-
ter enhver ændring til de oplysninger, som er regi-
streret. Pensionskassen skal opbevare oplysninger
om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs
ophør. Pensionskassen skal endvidere opbevare
oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikations-
forsøget.
Stk. 4. Pensionskassen skal efter anmodning ud-
levere oplysninger om pensionskassens reelle
ejere, herunder om pensionskassens forsøg på at
identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Pensionskassen skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse
af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 2 og 3, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger pensionskassen skal registrere i
styrelsens it-system.«
80
§ 71. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk.
1, § 4, § 9 a, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, §
21 a, stk. 1, § 23 a, stk. 5, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, § 24,
§ 24 a, stk. 1-5, § 24 b, stk. 1, § 26, § 27, stk. 3, §
29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, 1. pkt., § 38,
stk. 1, § 39, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 40, § 41,
§ 42, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 43, §
44, § 44 a, stk. 1 og 3, § 44 b, 1. pkt., § 44 c, 1.
pkt., § 44 d, § 44 e, stk. 1 og 3, § 45, § 45 a, § 46, §
46 a, § 49, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, § 54, stk. 1 og
2, § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 57 a, 1. og 3.
pkt., og§ 58, stk. 1, 2. pkt., og§ 66 c, stk. 1, 1.-5.
pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Endvidere straffes overtrædelse af de i
§ 52, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en
sådan overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov
om finansiel virksomhed.
4. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 66 c, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« til: »§ 66 c, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., og § 68, stk. 3 og
4,«.
Stk. 2.-5. - - -
§ 9
I lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ænd-
ret bl.a. ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 5
i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved
§ 7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og af direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-
hedskrav i forbindelse med oplysninger om udste-
dere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349« til: », dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter
og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv
2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
349, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
81
offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-
bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60,
side 34.
rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73«.
§ 3. I denne lov forstås ved: 2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 48:
1)-47) - - -
Stk. 2.-8. - - -
»48) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende
direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en til-
strækkelig del af ejerandelene eller stemmerettig-
hederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af an-
dre midler, bortset fra ejere af kapitalforeninger,
hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller
et tilsvarende marked, som er undergivet oplys-
ningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller
tilsvarende internationale standarder.«
§ 136. - - - 3. Efter § 136 indsættes:
Ȥ 136 a. En kapitalforening skal indhente oplys-
ninger om foreningens reelle ejere, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen
reelle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen
reelle ejere, skal medlemmerne af kapitalforenin-
gens bestyrelse, optages som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Kapitalforeningen skal registrere oplys-
ningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system
hurtigst muligt efter, at foreningen er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer og efter
enhver ændring til de oplysninger, som er registre-
ret. Foreningen skal opbevare oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Foreningen skal endvidere opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Kapitalforeningen skal efter anmodning
udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere,
herunder om foreningens forsøg på at identificere
82
deres reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Forenin-
gen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for kapi-
talforeninger, hvis ejerandele handles på et regule-
ret marked eller et tilsvarende marked, som er un-
dergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standar-
der.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger kapitalforeningen skal registre-
re i styrelsens it-system.«
§ 190. - - -
Stk. 2. Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk. 1-9,
§ 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, § 22, stk.
1-3, § 27 a, stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
1, § 28 a, § 163, stk. 3, 5 og 6, og § 171, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., straffes med bøde.
4. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 28 a,«: »§ 136
a, stk. 2 og 3,«.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 8,
§ 5, stk. 7 og 10, § 5 a, stk. 2, § 6, stk. 5 og 6, § 9,
stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, stk. 7, § 16, stk. 8-10, §
18, stk. 3, § 20, stk. 11 og 12, § 22, stk. 4, § 23,
stk. 6, § 24, stk. 7, § 25, stk. 4, § 26, § 27, stk. 3, §
32, stk. 3, §§ 37, 44 og 60, § 61, stk. 7, § 62, stk. 3,
§ 66, § 67, stk. 6, § 68, stk. 4, § 69, stk. 8, §§ 80 og
87, § 88, stk. 2, § 94, § 96, stk. 2, § 107, § 108, stk.
2, § 110, § 119, stk. 3, § 120, stk. 5, § 123, stk. 2, §
126, stk. 12, § 128, stk. 14, § 129, stk. 2, § 130,
stk. 5, § 131, stk. 6, § 132, § 148, stk. 5, § 152, stk.
4, § 160, stk. 5, § 162, § 185, stk. 2, § 186, § 187,
stk. 2, og § 188 kan der fastsættes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af be-
stemmelser i reglerne.
5. I § 190, stk. 4, indsættes efter »§ 132,«: »§ 136
a, stk. 5,«.
Stk. 5.-9. - - -
§ 10
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
83
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, fore-
tages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse
af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse in-
stitutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) med hensyn til afklaring af
bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79,
side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-
går organisatoriske krav, interessekonflikter, god
forretningsskik, risikostyring og indholdet af afta-
len mellem en depositar og et administrationssel-
skab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og
Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse
bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-
strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 28-41.
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og Kom-
missionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestem-
melser om fusioner af fonde, master-feeder-struk-
turer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010,
nr. L 176, side 28-41« til: », Kommissionens direk-
tiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv),
EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73«.
§ 2. I denne lov forstås ved: 2. I § 2 indsættes som nr. 25:
1)-24) - - - »25) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende
direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en til-
strækkelig del af ejerandelene eller stemmerettig-
hederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af an-
dre midler, bortset fra ejere af investeringsforenin-
ger eller SIKAV’er, hvis ejerandele handles på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked, som
er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse
med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.«
§ 14. - - - 3. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. En investeringsforening eller en SIKAV
skal indhente oplysninger om foreningens eller SI-
KAV’ens reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere,
eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere,
84
skal medlemmerne af investeringsforeningens be-
styrelse eller direktion eller SIKAV’ens bestyrelse,
optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem.
Stk. 2. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
foreningen eller SIKAV’en er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer og efter enhver æn-
dring til de oplysninger, som er registreret. For-
eningen eller SIKAV’en skal opbevare oplysninger
om deres reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Foreningen eller SIKAV’en skal end-
videre opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal efter anmodning udlevere oplysninger om for-
eningens eller SIKAV’ens reelle ejere, herunder
om foreningens eller SIKAV’ens forsøg på at iden-
tificere deres reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Foreningen eller SIKAV’en skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for inve-
steringsforeninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i over-
ensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4
og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og 7, § 49, §
50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk. 1-6, § 53,
stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, § 56,
stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1,
nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2 og 4, § 65, §
66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk.
1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 82, stk. 1,
1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1.
pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92,
1. pkt., § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt.,
4. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Overtræ-
delse af«: »§ 14 a, stk. 2 og 3,«.
85
§ 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, §
102, stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, §
105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 3 og 6, §
114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk. 1, §§
139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149, stk. 1,
4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og
156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160,
stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og
46, § 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk.
3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, §
63 a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes
med bøde.
Stk. 2.-6. - - -
§ 11
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr.
616 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 11. For juridiske enheder optages følgende
grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:
1) Enhedens CVR-nummer.
2) Virksomhedsform.
3) Starttidspunkt.
4) Eventuelt ophørstidspunkt.
5) Virksomhedsnavn.
6) Virksomhedsadresse.
7) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-
nummer for fuldt ansvarlige deltagere.
8) Branche og eventuelle bibrancher.
9) Antal ansatte.
10) P-nummer for tilknyttede produktionsenhe-
der.
Stk. 2.-7. - - -
1. Efter § 11 indsættes:
86
»§ 11 a. En juridisk person, jf. § 3, nr. 2, som i
henhold til anden lovgivning er forpligtet til at re-
gistrere reelle ejere, skal være registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister. For den juridiske
person skal som minimum registreres oplysninger
omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-6.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anmeldelse og registrering af oplysnin-
ger, jf. stk. 1, herunder regler om betaling til dækn-
ing af de administrative omkostninger herved.«
§ 22. Den, der undlader rettidigt at meddele op-
lysninger efter § 16 eller forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes
med bøde. 2. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
Stk. 2.-4. - - - »Stk. 2. Overtrædelse af § 11 a, stk. 1, straffes
med bøde.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 12
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012, som
ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 3 i
lov nr. 639 af 12. juni 2013 og lov nr. 734 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73.«
§ 1. Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, lega-
ter, stiftelser og andre selvejende institutioner (fon-
de).
Stk. 2.-3. - - -
Stk. 4. Loven omfatter ikke:
1) - - -
2) - - -
87
3) - - -
4) - - -
5) fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om
erhvervsdrivende fonde ikke er omfattet af nævnte
lov,
6) - - -
7) - - -
Stk. 5. - - -
2. I § 1, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 1, stk. 4 og 5,« til:
»§ 3«.
Stk. 6. Fonde, hvis aktiver ikke udgør 1 mio. kr.
eller derover, er ikke omfattet af loven. Bestem-
melserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og
kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.
Stk. 7. - - -
3. I § 1, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »Bestemmel-
serne i«: »§§ 4 og 5,«.
4. I § 1 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. §§ 4 og 5 gælder også for fonde, som fal-
der uden for lovens område efter stk. 4, nr. 1-3, 6
eller 7, eller som er undtaget fra loven i medfør af
stk. 5.«
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 3
Registrering af reelle ejere
§ 4. Fonden skal indhente oplysninger om fon-
dens reelle ejere, jf. § 5, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysninger efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at fonden er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer og efter enhver ændring til de
oplysninger, som er registreret. Fonden skal opbe-
vare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter
det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere
opbevare oplysninger om forsøg på identifikation
af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
88
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system,
herunder hvilke oplysninger fonden skal registrere
i styrelsens it-system.
§ 5. Som reel ejer af en fond anses den eller de
fysiske personer, der direkte eller indirekte kon-
trollerer fonden eller på anden måde har ejerskabs-
lignende beføjelser, herunder
1) fondens bestyrelse og
2) særligt begunstigede personer eller, såfremt de
enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelin-
ger, endnu ikke kendes af fonden, den gruppe per-
soner, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller
fungerer.«
§ 11. - - -
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af be-
styrelsen skal senest 3 måneder efter fondens op-
rettelse indsendes til fondsmyndigheden. Medde-
lelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning
skal indsendes til fondsmyndigheden senest 4 uger
efter ændringens vedtagelse.
6. § 11, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, §
23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3.
pkt., eller § 26 straffes med bøde.
7. I § 43, stk. 1, indsættes efter »Overtrædelse af«:
»§ 4, stk. 2 og 3,«.
8. Efter § 51 indsættes:
Ȥ 52. Foreningen skal indhente oplysninger om
foreningens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Foreningen skal registrere oplysninger ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at foreningen er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer og efter enhver æn-
dring til de oplysninger, som er registreret. For-
eningen skal opbevare oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. For-
eningen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
89
Stk. 3. Foreningen skal efter anmodning udlevere
oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder
om foreningens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Foreningen skal endvi-
dere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system,
herunder hvilke oplysninger foreningen skal regi-
strere i styrelsens it-system.
§ 52 a. Som reel ejer af en forening anses den el-
ler de fysiske personer, der direkte eller indirekte
kontrollerer foreningen eller på anden måde har
ejerskabslignende beføjelser, herunder
1) foreningens stiftere,
2) foreningens bestyrelse og særligt begunstigede
personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der ny-
der godt af foreningens uddelinger, endnu ikke
kendes af foreningen, den gruppe personer, i hvis
hovedinteresse foreningen er oprettet eller funge-
rer.«
§ 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, og §
49, stk. 2, straffes med bøde.
9. I § 54 ændres »og § 49, stk. 2,« til: »§ 49, stk. 2,
og § 52, stk. 2 og 3,«.
§ 13
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden. Erhvervs- og
vækstministeren kan herunder fastsætte, at forskel-
lige dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
punkter. Erhvervs- og vækstministeren kan endvi-
dere fastsætte overgangsregler.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk.
2 og 3.
90
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 8 og 11 kan ikke sættes i
kraft for Færøerne.
Stk. 3. Lovens §§ 4-6 kan ikke sættes i kraft for
hverken Færøerne eller Grønland.
91