Fremsat den 16. december 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 16. december 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august
2015, foretages følgende ændringer:
1. § 8 V, stk. 1, affattes således:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fra-
drages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn
til serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bred-
bånd i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.«
2. § 8 V, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. ja-
nuar 2016 til og med den 31. december 2017.«
3. I § 8 V, stk. 4, 3. pkt., ændres »den 1. marts 2016« til:
»den 1. marts 2018«.
4. I § 8 V, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»For arbejde udført i 2016, som betales fra og med den 1.
januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fra-
draget til indkomståret 2017.«
5. § 8 V, stk. 5, affattes således:
»De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan år-
ligt højst udgøre 6.000 kr. pr. person, og de samlede fra-
dragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse samt tilslut-
ning til bredbånd kan årligt højst udgøre 12.000 kr. pr. per-
son.«
6. § 8 V, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde,
hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordnin-
ger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice, til ar-
bejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende
energianlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af
vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte
til disse anlæg, eller til arbejde vedrørende afmontering af
brændeovne og pejseindsatse, hvis der modtages offentligt
tilskud til skrotning af disse.«
7. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning for arbejde, der udføres fra og
med den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1 finder tilsvarende anvendelse for arbejde, som
er udført i 2015 og omfattet af de hidtil gældende regler i
ligningslovens § 8 V, i det omfang der også vil kunne opnås
fradrag for et sådant arbejde efter denne lovs ikrafttræden.
For arbejde omfattet af 1. pkt., som betales fra og med den
1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fra-
draget til indkomståret 2017.
Stk. 4. For arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år
og er omfattet af de hidtil gældende regler i ligningslovens §
8 V, som betales fra og med den 1. januar 2016 til og med
den 29. februar 2016, henføres fradraget til indkomståret
2015.
Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2016 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2016, der følger af ændrin-
gerne i ligningslovens § 8 V, som ændret ved denne lovs §
1.
Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat
og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af social- og indenrigsmi-
nisteren på grundlag af de oplysninger vedrørende ind-
komståret 2016, der foreligger pr. 1. maj 2018.
Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-2253539
AN012377
Bilag 1
»Bilag 1
Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017
A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
● Vask og aftørring af flader i boligen
● Rengøring af toilet og bad
● Støvsugning, gulvvask og boning
● Opvask, tøjvask og strygning
● Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
● Indvendig
● Udvendig
Børnepasning
● Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
● Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
● Græsslåning
● Klipning af hæk
● Lugning
● Beskæring af buske og træer
● Snerydning
B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig
Energibesparelser
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
● Indsættelse af isolerende foring
● Indsættelse af filter
● Montering af røgsuger
● Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.
● Nye ruder og vinduer
● Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
● Forsatsvinduer
2
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.
● Nye døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
● Isolering
● Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
● Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.
● Radiatortermostatventiler
● Vejrkompenseringsanlæg
● Urstyring
● Udskiftning af radiatorer
Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, f.eks.
● Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde
● Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde
● Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer), inkl.
afledt ledningsarbejde
Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.
● Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder,
markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm.
Energiforsyning
Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:
● Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
● Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virk-
somhed anvendes
● Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke hvis reglerne for erhvervs-
mæssig virksomhed anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, f.eks.
● Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
● Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.
● Etablering af stikledning
Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.
● Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion
● Jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange
3
Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
● Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding
Energirådgivning
Energirådgivning til energiforbedringer
Klimasikring
Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, f.eks.
● Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer
Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger:
● Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkør-
sel og terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vand-
gennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter.
Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
● Kloakarbejder på egen grund
● Udskiftning af kloakrør
● Fornyelse og etablering af dræn
● Udskiftning og etablering af opsamlingstank
● Nedsivningsanlæg
● Minirensningsanlæg
● Rodzoneanlæg
● Højvandslukkere
● Regnvandsfaskiner
Andre grønne ydelser
Radonsikring, f.eks.
● Radonudsugning
Installation af ladestik til el-biler:
● Kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af el-biler, herunder udvidelse af eltavle og
trækning af kabler
Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly
Afmontering af brændeovne:
● Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
● Maling af vinduesrammer (udvendigt)
4
● Maling af døre (udvendigt)
● Maling af ydervægge (udvendigt)
Digital infrastruktur
Tilslutning til bredbånd:
● Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af mod-
tageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer)«
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Gældende ret
4. Lovforslaget
4.1 De fradragsberettigede ydelser
4.1.1. Serviceydelser
4.1.2. Grøn istandsættelse, herunder nye grønne ydelser
4.1.2.1. Reparation og forbedring af skorsten
4.1.2.2. Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstal-
lationer)
4.1.2.3. Solafskærmning af vinduer og glasdøre
4.1.2.4. Installation af varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper, der kan køle
4.1.2.5. Energirådgivning til energiforbedringer
4.1.2.6. Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
4.1.2.7. Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger
4.1.2.8. Installation af ladestik til el-biler
4.1.2.9. Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly
4.1.2.10. Afmontering af eksisterende brændeovne
4.1.3. Tilslutning til bredbånd
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den gældende BoligJobordning ophører ved udgangen af
2015. Med lovforslaget omlægges BoligJobordningen til en
ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den
grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen,
jf. aftalen Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 af 6. no-
vember 2015. Der indføres en grøn BoligJobordning i 2016
og 2017, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og grøn
istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig samt tilslutning
til bredbånd. Den nye ordning fra 2016 vil give fradrag på
op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet,
mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person
til håndværksydelser med et grønt sigte. Herved fastholdes
en velfungerende ordning, som hjælper de travle familier i
hverdagen, samtidig med at det gøres mere favorabelt at re-
novere boligen med energivenlige løsninger og etableringen
af velfungerende bredbåndsforbindelser i alle dele af Dan-
mark understøttes.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 29.
juni 2015 Aftale om en BoligJobordning i 2015-2017. Følg-
ende fremgår af aftalen:
»Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De
Konservative er enige om en BoligJobordning i perioden
2015-2017.
I 2015 indføres en BoligJobordning tilsvarende den ord-
ning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr.
person.
I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ordnin-
gen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bære-
dygtighed og klimaindsatsen. I forlængelse heraf indføres en
todelt BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed
for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og
fradrag for håndværksydelser på 12.000 kr. pr. person. Ud-
nyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede
fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.
I den nye grønne BoligJobordning fra 2016 fjernes fra-
draget for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.
Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser, som mod-
virker sort arbejde.
En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret
form skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd, mens den todelte ordning
6
skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i
2016 og 2017.
Derudover afsættes der yderligere midler til ordningen for
energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier.
Ordningen vil desuden blive udvidet, så der også kan ydes
tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Tilskud-
dene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejerne
om energibesparende arbejder eller arbejder vedrørende
klimatilpasninger.
Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så
den samlede pulje udgør 50 mio. kr. i 2015. Derudover af-
sættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.
I 2015 finansieres ordningerne af udisponerede reserver
på finansloven for 2015. I 2016 og 2017 finansieres ordnin-
gen på finanslovene for 2016 og 2017.«
Den del af aftalen, der vedrører en genindførelse af Bolig-
Jobordningen i 2015 i uændret form, er udmøntet ved lov nr.
997 af 30. august 2015. Med denne lov blev BoligJobord-
ningen genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virk-
ning for arbejde udført fra den 1. januar til den 31. december
2015. Reglerne for fradrag efter BoligJobordningen i 2015
svarer dermed til de regler, som var gældende, da den tidli-
gere ordning udløb med udgangen af 2014.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk
Folkeparti og De Konservative indgik den 6. november
2015 en aftale om den konkrete udmøntning af BoligJobord-
ningen i 2016 og 2017.
Følgende fremgår af aftalen »Ny grøn BoligJobordning i
2016 og 2017«:
»Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Alternativet,
Socialistisk Folkeparti og De Konservative indgik den 29.
juni 2015 en rammeaftale om BoligJobordningen i
2015-2017.
Aftalen sikrede, at BoligJobordningen kunne videreføres
uændret i 2015. Desuden blev det aftalt, at der fra 2016 skal
ske en grundlæggende omlægning af BoligJobordningen til
en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte
den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsat-
sen.
Den nye ordning fra 2016 vil give fradrag på op til 6.000
kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens der vil væ-
re et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværks-
ydelser med et grønt sigte.
Partierne er således enige om, at der bliver indført fra-
dragsret for en række nye grønne håndværksydelser, samti-
dig med at fradragsretten fjernes for ikke-grønne ydelser.
Konkret er partierne enige om:
– at indføre fradragsret for en række nye grønne ydelser
som f.eks. installation af luft-til-luftvarmepumper og
energirådgivning til energiforbedringer,
– at fjerne fradragsretten for ikke grønne ydelser, som f.eks.
indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af
køkkener og badeværelser,
– at understøtte udbredelsen af velfungerende bredbånd i
alle dele af Danmark ved at udvide BoligJobordningen
med fradrag for ydelser ifm. tilslutning til bredbånd.
Den samlede liste over fradragsberettigede håndværks-
ydelser i 2016 og 2017 fremgår af Bilag: Ydelser omfattet af
BoligJobordningen 2016-2017.
Ændringerne i de omfattede ydelser har virkning for ar-
bejde, der udføres den 1. januar 2016 og senere.
Der sker ingen ændringer for de hidtil omfattede service-
ydelser som almindelig rengøring, vinduespudsning, børne-
pasning og almindeligt havearbejde.
BoligJobordningen skønnes herefter at medføre et min-
dreprovenu på 0,4 mia. kr. i 2016 og 2017 efter tilbageløb
og adfærd. Skønnet er forbundet med usikkerhed.
Partierne er enige om, at der skal afsættes 25 mio. kr. i
perioden 2016-2019 til SKAT til systemtilretning, vejledning
og efterfølgende kontrol m.v.
Partierne er enige om, at der afsættes 0,5 mio. kr. til gen-
nemførelse af en udredning vedrørende erfaringerne med
den svenske RUT- (Rengöring, Underhåll og Tvätt) og ROT
(Reparation og underhåll, Ombyggnad og Tilbyggnad)-ord-
ning, der giver tilskud til lønudgifter til husarbejde og hånd-
værkerudgifter. Udredningen gennemføres i 2016.
Partierne er enige om at stemme for lovforslag, der ud-
mønter aftalen.«
Nærværende lovforslag udmønter denne aftale.
3. Gældende ret
Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skatte-
mæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende service-
ydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesar-
bejde på boligen.
Med BoligJobordningen er der i ligningslovens § 8 V ind-
ført fradragsret for visse af denne type udgifter i perioden
fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december
2015. Ordningen ophører ved udgangen af 2015, dvs. at ar-
bejdet efter den gældende ordning skal være udført senest
den 31. december 2015.
Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønud-
gifter, som de har afholdt til hjælp og istandsættelse i hjem-
met eller i en fritidsbolig, på op til 15.000 kr. årligt pr. per-
son. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs.
med en fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 29,6
pct. (inkl. kirkeskat), er skatteværdien af fradraget i 2015 op
til ca. 4.440 kr. pr. person.
Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse,
at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig,
hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslo-
vens § 8 V, stk. 2, nr. 2.
Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i
ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en
forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig
eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af
boligen, som arbejdet bliver udført på.
7
Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedlige-
holdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendoms-
værdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle
former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdi-
skat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen.
De ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i
forhold til helårsboliger, giver som udgangspunkt også fra-
drag i relation til fritidsboliger. Der er dog ikke fradrag for
serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, fordi
der allerede indirekte bliver givet fradrag for sådanne ydel-
ser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning. En
ejer af en fritidsbolig, der udlejer fritidsboligen, kan foretage
fradrag efter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og re-
parationsarbejder vedrørende fritidsboligen.
De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydel-
ser i hjemmet og i en fritidsbolig og indvendig og udvendig
vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig el-
ler fritidsbolig. Listen over de fradragsberettigede ydelser
fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013 om
BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig.
Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en
momsregistreret virksomhed i Danmark. For arbejde i form
af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt
havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en per-
son, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende
indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. lig-
ningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.
For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsva-
rende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet ud-
føres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til
virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor
afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende
gælder i forhold til de såkaldte »grænsegængere«, dvs. per-
soner med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver
mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud
til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i
lov om hjemmeservice, eller udgifter, som er fradraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler
i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6. Det er
også tilfældet for udgifter til børnepasning, der er skattefri-
taget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ (reserve-
bedsteforælderordningen). Tilsvarende kan pensionister, der
udfører arbejde i eller i tilknytning til private hjem, ikke an-
vende den skattefri bundgrænse på 10.400 kr. (2015-niveau)
i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der har fået udført arbejdet,
tager fradrag for arbejdet efter BoligJobordningen. Denne
betingelse gjaldt dog ikke i 2015, hvor ordningen blev gen-
indført med tilbagevirkende kraft. Der blev derved taget høj-
de for pensionister, der fra 1. januar 2015 og frem til lovens
ikrafttræden havde udført arbejde i et privat hjem med en
berettiget forventning om, at vederlaget var skattefrit.
4. Lovforslaget
Det foreslås at videreføre BoligJobordningen i overens-
stemmelse med aftalen »Ny grøn BoligJobordning 2016 og
2017«. Det foreslås således, at der indføres fradragsret efter
ordningen for en række nye grønne håndværksydelser, sam-
tidig med at fradragsretten i forhold til ordningen i 2015
fjernes for ikke-grønne ydelser.
De grønne ydelser er arbejder med et energi- eller miljø-
forbedrende formål i forhold til boliger samt arbejder, der
har til formål at klimasikre boliger, jf. de i aftalen opregnede
ydelser. En række af de håndværksydelser, der er omfattet af
den hidtil gældende ordning, har et grønt sigte og foreslås
derfor videreført som fradragsberettigede ydelser.
I afsnit 4.1. foretages en nærmere gennemgang af de fore-
slåede ændringer i de fradragsberettigede ydelser i forhold
til ordningen i 2015. Det gælder både de håndværksydelser,
der ikke videreføres som fradragsberettigede, og de nye
håndværksydelser, der foreslås omfattet af ordningen.
Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil
har været omfattet af BoligJobordningen.
De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således
som hidtil almindelig rengøring, herunder vask og aftørring
af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning,
gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning
eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Tilsvaren-
de gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børne-
pasning (herunder aflevering og afhentning af børn i dagin-
stitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt
havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning,
beskæring af buske og træer og snerydning).
Det foreslås at todele fradraget således, at der i 2016 og
2017 kan opnås fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for ser-
viceydelser og fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for
håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan
der således opnås et samlet fradrag på 18.000 kr.
Det foreslås desuden at videreføre den hidtidige bestem-
melse om, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJob-
ordningen, hvis der modtages offentligt tilskud til samme ar-
bejde. Det fastsættes samtidig direkte, at dette også gælder
for arbejde vedrørende solcelleanlæg og husstandsvindmøl-
ler, hvis der modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte
til disse anlæg, og for arbejde vedrørende afmontering af
brændeovne, hvis der modtages offentligt tilskud til skrot-
ning af disse.
Herudover foreslås der i forhold til ordningen i 2015 ikke
ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag efter Bo-
ligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hid-
til omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at
opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det
omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårs-
bolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregister-
adresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig omfat-
tet af ejendomsværdiskatteloven. Det vil ligeledes fortsat
være en betingelse, at personer, der f.eks. bor i lejlighed, an-
delsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over
den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.
8
Som hidtil er det en betingelse, at arbejdet (håndværks- og
serviceydelser) er udført af en momsregistreret virksomhed i
Danmark. For serviceydelser må arbejdet fortsat tillige være
udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det
pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til
Danmark.
For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der som
hidtil tilsvarende regler, hvor der er taget hensyn til, at ar-
bejdet udføres i udlandet. Kravene til virksomheder eller
personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de uden-
landske forhold og regler. Tilsvarende gælder i forhold til de
såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl
uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den
skattepligtige indkomst i Danmark.
Der kan som hidtil kun fradrages udgifter til arbejdsløn
inkl. moms. Udgifter til materialer kan fortsat ikke fradra-
ges.
Det er som hidtil en betingelse for fradragsret, at den skat-
tepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektro-
nisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, net-
bank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjem-
meside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort
(girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret
til fradrag.
Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skat-
tepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det
fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk ind-
beretningsmodul i TastSelv-systemet.
Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet
betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor ar-
bejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder
efter dette indkomstårs udløb. Der kan ikke foretages fra-
drag for arbejde, der bliver betalt den 1. marts 2018 eller se-
nere.
4.1. De fradragsberettigede ydelser
4.1.1. Serviceydelser
Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil
har været omfattet af BoligJobordningen.
4.1.2. Grøn istandsættelse, herunder nye grønne ydelser
En række af de håndværksydelser, der er omfattet af den
hidtil gældende ordning, har et grønt sigte og foreslås derfor
videreført som fradragsberettigede ydelser.
Det gælder blandt andet håndværksydelser vedrørende
energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskift-
ning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation
af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme,
fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og var-
mestyringsanlæg.
For så vidt angår klimatilpasning gælder det f.eks. kloak-
arbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse
og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, ned-
sivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirens-
ningsanlæg og højvandslukkere.
4.1.2.1. Reparation og forbedring af skorsten
Reparation og forbedring af skorsten - f.eks. ved at ændre
skorstenshøjden, indsætte partikelfilter eller en isolerende
foring - foreslås medtaget under ordningen. Det kan give en
bedre forbrænding, hvilket kan mindske partikeludlednin-
gen, forhindre løbesod, øge brændstoføkonomien og give
bedre spredning og fortynding af røgen.
4.1.2.2. Installation af intelligent varme-, ventilations- og
lysstyring (intelligente bygningsinstallationer)
Efter den gældende ordning er arbejdsløn til reparation el-
ler fornyelse af elinstallationer, herunder bevægelsesfølere
og dagslysfølere i eller på boligen, omfattet. Installation af
intelligent el/intelligente bygningsinstallationer (IBI) til sty-
ring af el, varme, ventilation og lys er derimod ikke omfattet
under den gældende ordning.
Intelligente bygningsinstallationer kan spare på energifor-
bruget ved at automatisere elementer som varme, ventilation
og lys. Der kan eksempelvis være tale om bygningsinstalla-
tioner med central CPU (processor) til styring af sluk-alt-
funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærm-
ning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpa-
neler til overvågning af forbrug.
Installation af intelligente bygningsinstallationer, herunder
bevægelsesfølere og dagslysfølere, inkl. afledt ledningsar-
bejde, foreslås medtaget under ordningen af hensyn til po-
tentialet for energibesparelser i boligen.
4.1.2.3. Solafskærmning af vinduer og glasdøre
Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og
glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persien-
ner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt ind-
vendig solfilm, foreslås medtaget under ordningen. Solaf-
skærmning kan reducere overophedning og dermed reducere
energiforbruget til køling og ventilation.
4.1.2.4. Installation af varmepumper, herunder luft til luft-
varmepumper, der kan køle
Installation af varmepumper, der kan køle samt luft til
luft-varmepumper med og uden kølefunktion, foreslås med-
taget under ordningen. De fleste varmepumper kan også kø-
le, men kølefunktionen vurderes typisk kun at blive anvendt
i begrænset omfang. Det skal sammenholdes med den ener-
gibesparelse og mindre CO2-udledning i forhold til opvarm-
ningsbehovet, som varmepumpen i øvrigt genererer sam-
menlignet med f.eks. et eksisterende oliefyr eller elvarme.
Samlet set spares energi ved at installere varmepumper, uan-
set om varmepumpen har mulighed for at køle eller ej.
4.1.2.5. Energirådgivning til energiforbedringer
Energirådgivning til energiforbedringer i boligen foreslås
medtaget under ordningen. Energirådgivning som led i Bed-
reBolig-ordningen efter lov om fremme af energibesparelser
9
i bygninger under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
er et eksempel på rådgivning, der foreslås omfattet.
4.1.2.6. Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og
vinduer foreslås medtaget under ordningen. Der er tale om
et klimatilpasningstiltag, som sikrer mod oversvømmelse
pga. f.eks. skybrud (regn- og spildevand) og oversvømmelse
fra hav, sø og å.
4.1.2.7. Udskiftning af faste belægninger med permeable
belægninger
Klimatilpasning ved udskiftning af faste belægninger med
permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks.
indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen.
Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, as-
falt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber
oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kas-
setter. Det bidrager til at reducere risikoen for oversvøm-
melse i og omkring boligen og dermed bl.a. til reduktion af
skadesomkostninger i forbindelse med f.eks. skybrud. I det
omfang grundejeren afleder regnvand til kloakken, vil lokal
nedsivning medvirke til at reducere belastningen på spilde-
vandsanlæg.
4.1.2.8. Installation af ladestik til el-biler
Installation af kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks
til opladning af el-biler foreslås medtaget under ordningen
af hensyn til at understøtte den grønne omstilling.
4.1.2.9. Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der
indeholder asbest, PCB eller bly
Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der inde-
holder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af bygnings-
materialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under
ordningen. Asbest, PCB og bly kan have en negativ effekt
på sundheden og kan blive spredt i miljøet. Asbest er klassi-
ficeret som kræftfremkaldende og udgør en veldokumenteret
risiko for lungehindekræft. PCB er en gruppe af svært ned-
brydelige stoffer, som ophobes i mennesker og dyr, hvis det
er til stede i indeklimaet. PCB har en række uønskede virk-
ninger. Bly kan bl.a. give skader på nervesystemet og hjerne
og er giftigt for vand- og jordorganismer. Ydelseskategorien
foreslås medtaget af hensyn til bæredygtighed i form af for-
bedret miljø og sundhed (indeklima).
4.1.2.10. Afmontering af eksisterende brændeovne
Afmontering af eksisterende brændeovne, herunder pej-
seindsatse, foreslås medtaget under ordningen af hensyn til
bæredygtighed i form af reduceret luftforurening. Det er en
forudsætning, at der ikke også modtages offentligt tilskud til
skrotning af brændeovnen.
Fradragsretten for udgifter til en række ikke-grønne hånd-
værksydelser videreføres ikke i 2016 og 2017. Der er tale
om følgende ydelser, der udgår af ordningen:
– Reparation, renovering, maling og udskiftning af tag, her-
under tagrender og afløb
– Reparation af ruder, vinduer og terrassedøre med glas
– Reparation af yderdøre og terrassedøre
– Reparation af ydervægge
– Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
– Reparation eller fornyelse af køkken og bad
– Gulvarbejde (bortset fra isolering)
– Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer,
bortset fra de i bilag 1 oplistede afløbsinstallationer
– Reparation eller udskiftning af vandinstallationer
– Reparation eller fornyelse af visse elinstallationer
– Reparation, installation eller udskiftning af biokedelan-
læg, herunder pillefyr, biomassefyr og fastbrændselsked-
ler
– Installation af gulvvarme
– Indvendigt maler- og tapetserarbejde
4.1.3. Tilslutning til bredbånd
Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfra-
struktur, men der er områder af landet, hvor dækningen ikke
er god. Tilslutning til bredbånd i form af nedgravning og
indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af
modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på bolig-
ens ydre rammer foreslås derfor medtaget under ordningen.
For at sikre teknologineutralitet foreslås fradraget også at
omfatte tilslutningsarbejde til trådløse bredbåndsforbindel-
ser på boligens ydre rammer.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører en uændret videreførelse af de hidtil
omfattede fradragsberettigede serviceydelser. Derimod fore-
slås der i forhold til den hidtidige BoligJobordning en
grundlæggende omlægning af de fradragsberettigede hånd-
værksydelser, ved at der indføres fradragsret for en række
nye grønne ydelser, samtidig med at fradragsretten for ikke-
grønne ydelser fjernes. Herudover todeles fradraget for de to
ydelseskategorier, således at der maksimalt kan fradrages
6.000 kr. pr. person for serviceydelser og maksimalt 12.000
kr. pr. person for håndværksydelser.
I lyset af disse ændringer er det kun i begrænset omfang
muligt at basere vurderingen af de provenumæssige konse-
kvenser på de statistiske oplysninger i SKATs systemer fra
de tidligere års anvendelse af ordningen. Provenuvurdering-
en bygger derfor på en række summariske antagelser om an-
vendelsen med udgangspunkt i dels de statistiske oplysning-
er fra systemerne, dels statistiske oplysninger fra Skattemi-
nisteriets evaluering af BoligJobordningen fra maj 2015.
På den baggrund vurderes det således med væsentlig usik-
kerhed, at det umiddelbare mindreprovenu ved ordningen i
2016 og 2017 vil beløbe sig til ca. 0,6 mia. kr. Efter automa-
tisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes mindreprovenu-
et at udgøre ca. 0,45 mia. kr.
Adfærdseffekten (selvfinansieringsgraden) ved den nye
grønne BoligJobordning skønnes at udgøre knap 12 pct. Det
er 2 procent-point højere end selvfinansieringsgraden ved
10
ordningen i 2015. Det afspejler, at serviceydelser med nogen
usikkerhed skønnes at udgøre en større andel af de samlede
fradragsberettigede ydelser i den nye ordning sammenlignet
med den tidligere ordning (ca. 23 pct. mod i dag ca. 10 pct.),
mens håndværksydelsernes andel er tilsvarende reduceret.
Det skyldes, at der i den nye ordning er fjernet en række
håndværksydelser, som var fradragsberettiget i den tidligere
ordning, mens færre nye er kommet til. Det er kun effekten
fra mindre sort arbejde, der indgår i beregningen af selvfi-
nansieringsgraden. Der er ikke medregnet en effekt af ænd-
ret arbejdsudbud.
Der er ikke ændret på de fradragsberettigede serviceydel-
ser, som fortsat antages at have en selvfinansieringsgrad på
godt 20 pct. Der anvendes ligeledes fortsat en selvfinansie-
ringsgrad på knap 9 pct. for håndværksydelser. Det dækker
imidlertid over, at der er fjernet en række håndværksydelser
i den nye ordning, hvor effekten på sort arbejde under ét
skønnes lidt mindre end gennemsnittet. Det trækker isoleret
set op i selvfinansieringsgraden. Samtidig er der tilføjet en
række nye ydelser, hvor effekten på sort arbejde umiddel-
bart skønnes lidt mindre end gennemsnittet, da de f.eks. in-
debærer specialiseret arbejde. Det trækker isoleret set ned i
selvfinansieringsgraden. Samlet set skønnes dermed en
uændret selvfinansieringsgrad også for håndværksydelser.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet såle-
des til ca. 0,4 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af BoligJobordningen i 2016 og 2017
Mio. kr. (2016-niveau) 2016 2017
Umiddelbart mindreprovenu 620 595
Mindreprovenu efter tilbageløb 465 445
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd 410 395
Det lavere mindreprovenu fra 2016 til 2017 skyldes 2009-
skattereformens (Forårspakke 2.0) gradvise reduktion af
skatteværdien af ligningsmæssige fradrag med 1 procent-
point årligt frem til 2019.
For kommunerne og folkekirken skønnes forslaget at
medføre et mindreprovenu på ca. 540 mio. kr. henholdsvis
ca. 15 mio. kr. i 2016 og 2017. Forslaget får dog ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommuner, der har
valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for ind-
komståret 2016, da det af tidsmæssige grunde ikke har været
muligt at indarbejde virkningen af forslaget heri. For kom-
muner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundla-
get for 2016, vil virkningerne af forslaget blive neutraliseret.
Der vil således skulle ske efterregulering for lovens virk-
ning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter
vedrørende indkomståret 2016 i 2019. For 2017 vil virknin-
gerne af forslaget indgå i det beregnede udskrivningsgrund-
lag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Forslaget
har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen
af det samlede fradrag vil føre til ændringer af forskudsregi-
streringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2016,
mens den resterende del bliver fradraget i forbindelse med
årsopgørelsen for 2016 i foråret 2017. På den baggrund
skønnes forslaget i finansåret 2016 at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. Den re-
sterende del af mindreprovenuet for indkomståret 2016 vil
fremkomme i finansåret 2017 som overskydende skat eller
reduceret restskat hos køber af ydelserne i forbindelse med
årsopgørelsen for 2016 i foråret 2017. Der vil tilsvarende
blive tale om, at mindreprovenuet for indkomståret 2017 vil
fordele sig på finansårene 2017 og 2018. For finansåret
2017 skønnes det umiddelbare mindreprovenu således at ud-
gøre ca. 0,6 mia. kr., mens de resterende ca. 0,3 mia. kr. fal-
der i finansåret 2018.
BoligJobfradraget vil udgøre en skatteudgift. Generelt er
fradrag, der gives med henblik på at erhverve, sikre og ved-
ligeholde indkomst (fradrag knyttet til indkomsterhvervel-
sen), ikke defineret som skatteudgifter. Et midlertidigt fra-
drag for udgifter til bl.a. børnepasning, rengøring og forbed-
ringer af boligen m.v., kan ikke karakteriseres som værende
udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedlige-
holde indkomsten, hvorfor BoligJobfradraget vil udgøre en
skatteudgift.
Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindrepro-
venu før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 620
mio. kr. i 2016 og ca. 595 mio. kr. i 2017.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Der er i aftalen »Ny grøn BoligJobordning i 2016 og
2017« særskilt afsat 25 mio. kr. i perioden 2016-2019 til
SKAT til systemtilretning, vejledning og efterfølgende kon-
trol m.v.
SKAT skønner herudover, at ordningen medfører et øget
ressourcetræk i SKAT i perioden 2016-2019 på ca. 12 mio.
kr.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den nye grønne BoligJobordning vil have positive økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet, der dog ikke kan
kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positi-
ve konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig
med serviceydelser samt energi- og klimaforbedringer af bo-
ligmassen.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Videreførelsen af BoligJobordningen i en mere grøn udga-
ve skønnes ikke at medføre væsentlige administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
11
Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen an-
vender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs Tast-
Selv-system. Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser
eller indsendelse af dokumentation for de involverede virk-
somheder. Der kan dog i forhold til den hidtidige ordning i
et vist omfang være behov for en mere opdelt specifikation i
fakturaen for det udførte arbejde.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen dels anven-
der en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektro-
nisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved
føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og
indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der
udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed,
anvendes indberetningen som en kontroloplysning.
Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende
serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en
indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet
sørger for resten. Den administrative løsning er således for-
holdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke
forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation
for borgeren eller de involverede virksomheder.
For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller på-
rørende, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via penge-
institut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne
ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservice.
10. Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det at indføre fradragsret for en
række nye grønne ydelser, som f.eks. installation af varme-
pumper, der kan køle, luft til luft-varmepumper med og
uden kølefunktion, installation af intelligent varme-, ventila-
tions- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer),
fjernelse af asbest, PCB og bly fra boligerne, udskiftning af
fast belægning på indkørsler og terrasser med permeabel
(vandgennemtrængelig) belægning, sikring af yderdøre og
vinduer mod oversvømmelse, afmontering af eksisterende
brændeovne og reparation og forbedring af skorstene.
Forslaget vurderes samlet set at have positive miljømæssi-
ge konsekvenser, da fradragsretten herudover videreføres
for hidtil omfattede arbejder med et grønt sigte, herunder ar-
bejde i form af øget energibesparende vedligeholdelse og
klimasikring. De positive miljømæssige konsekvenser kan
dog ikke umiddelbart kvantificeres nærmere. Energi,- Forsy-
nings- og Klimaministeriet vurderer, at forslaget vil lede til
et fald i CO2-udslippet på grund af husholdningernes større
efterspørgsel efter energiforbedringer. Der kan dog ikke sæt-
tes tal på effekten, da der ikke findes datagrundlag, der kan
indikere effekten af de nye grønne ydelser.
11. Forholdet til EU-retten
BoligJobordningen, der udløber ved udgangen af 2015,
omfattede af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens
fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i den såkaldte Jä-
ger-sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritids-
boligen skulle dog være beliggende i et land, som i henhold
til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de dan-
ske myndigheder.
Der bliver efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at
arbejde vedrørende udenlandske fritidsboliger skal udføres
af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller
af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil
vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer
af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejds-
kraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag,
selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er
momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er
skattepligtig til Danmark.
Forslaget viderefører BoligJobordningen i sin grundform
og indeholder dermed tilsvarende regler.
Forslaget udvider herudover ordningens fradragsberettige-
de håndværksydelser med nye grønne ydelser og fjerner fra-
dragsretten for typer af arbejde uden grønt sigte. Der er fort-
sat tale om en generel skatteordning med en bred afgræns-
ning af de omfattede ydelser, hvor fordelen i form af fradrag
tilfalder private borgere.
Forslaget udvider endvidere ordningen med fradragsret for
udgifter til arbejdsløn i forbindelse med tilslutning til bred-
bånd. Fradraget vil være teknologineutralt og således ikke
bundet til specifikke bredbåndsteknologier. Forslaget tager
endvidere højde for Europa-Kommissionens godkendelse af
driftsstøtte til husstandsmøller og solceller. Der er således
ikke fradragsret efter BoligJobordningen for arbejder i for-
hold til sådanne anlæg, hvis der modtages offentlig drifts-
støtte til disse.
På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 2. december
2015 til den 4. januar 2016 sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, AE Rådet, ATP, Boligselskabernes Lands-
forening, Brancheforeningen Danske Byggecentre, CEPOS,
Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening,
Datatilsynet, DI, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Finansrådet, FOA, FSR – danske reviso-
rer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, Ingeni-
ørforeningen, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes Lands-
organisation, Ledernes Hovedorganisation, Parcelhusejernes
Landsforening, RockwoolFonden, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, Seges, Tekniq, Veltek og Ældre Sag-
en.
12
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Forslaget skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu i 2016 og 2017
på ca. 0,6 mia. kr. og ca. 0,4 mia. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd.
Forslaget får ingen umiddelbare økono-
miske virkninger for kommuner, der har
valgt det statsgaranterede udskrivnings-
grundlag for indkomståret 2016. For
kommuner, der har valgt at selvbudget-
tere udskrivningsgrundlaget for 2016,
vil virkningerne af forslaget blive neu-
traliseret.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Der er i »Ny grøn BoligJobordning i
2016 og 2017« særskilt afsat 25 mio. kr.
i perioden 2016-2019 til SKAT til sy-
stemtilretning, vejledning og efterføl-
gende kontrol m.v. SKAT skønner her-
udover, at ordningen medfører et øget
ressourcetræk i SKAT i perioden
2016-2019 på ca. 12 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget vil have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen væsentlige.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Fradraget er betinget af, at køberen af
ydelsen dels anvender en elektronisk be-
talingsform, dels anvender et elektronisk
indberetningsmodul i SKATs Tast-Selv-
system.
Miljømæssige konsekvenser Positive konsekvenser, der dog ikke
umiddelbart kan kvantificeres nærmere.
Ingen
Forholdet til EU-retten Udformningen af BoligJobordningen – både efter det hidtidige og det foreslåede
regelsæt – er sket under hensyntagen til en række EU-retlige aspekter. På baggrund
heraf vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 7
Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk.
2-9, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejds-
løn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbo-
lig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af § 1 i bekendt-
gørelse nr. 841 af 28. juni 2013.
Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 1, nyaffattes, så
der indføres fradragsret for en række nye grønne ydelser
samt tilslutning til bredbånd, samtidig med at ikke-grønne
ydelser udgår af ordningen. For alle ydelser gælder, at det
kun vil være arbejdslønnen til installationen m.v., som vil
kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til materia-
ler og andet. Det foreslås samtidigt at indsætte et bilag 1 i
ligningsloven med en liste over de fradragsberettigede ydel-
ser i 2016 og 2017.
13
Ændringerne i forhold til håndværksydelser omfattet af
den hidtidige BoligJobordning, der udløber ved udgangen af
2015, beskrives nærmere nedenfor. Der henvises herudover
til lovforslagets almindelige bemærkninger. For en samlet li-
ste over de fradragsberettigede ydelser i 2016 og 2017 hen-
vises til lovforslagets bilag 1.
Arbejdsløn til reparation og forbedring af skorsten –
f.eks. ved at ændre skorstenshøjden, at indsætte en isoleren-
de foring eller partikelfilter eller at montere røgsuger – fore-
slås medtaget under ordningen. Fradragsretten omfatter end-
videre udbedringer af utætheder og øvrig reparation.
Arbejdsløn til installation af intelligente bygningsinstalla-
tioner (IBI) til styring af el, varme, ventilation og lys, inkl.
afledt ledningsarbejde, foreslås omfattet af ordningen. Intel-
ligente bygningsinstallationer, herunder bevægelsesfølere og
dagslysfølere, kan spare på energiforbruget ved at automati-
sere elementer som lys, varme og ventilation. Der kan ek-
sempelvis være tale bygningsinstallationer med central CPU
(processor) til styring af sluk-alt-funktion, styring af lys,
varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt-
og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af
forbrug.
Udvendig eller rudeintegreret solafskærmning af vinduer
og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, per-
sienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt
indvendig solfilm, foreslås medtaget under ordningen.
Opsætning af anden indvendig solafskærmning end sol-
film som f.eks. gardiner og persienner er ikke omfattet af
fradragsretten.
Arbejdsløn til installation af varmepumper, der kan køle,
samt luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion,
foreslås medtaget under ordningen. De fleste varmepumper
kan også køle, men kølefunktionen vurderes typisk kun at
anvendes i begrænset omfang. Efter de hidtidige regler var
det kun varmepumper, der ikke kan køle, som var omfattet
af BoligJobordningen, mens luft til luft-varmepumper med
og uden kølefunktion slet ikke var omfattet af de hidtidige
regler.
Energirådgivning til energiforbedringer i boligen foreslås
medtaget under ordningen.
Lønudgifter til energirådgivning til energiforbedringer i
forhold til den konkrete bolig er fradragsberettiget, hvis der
foreligger en skriftlig rapport som dokumentation for råd-
givningsydelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt med en
faktura med energirådgivning som udgiftspost. Det er endvi-
dere en betingelse for fradragsretten, at lønudgiften til ener-
girådgivning fremgår særskilt på fakturaen. Det er således
nødvendigt at udskille fradragsberettigede udgiftsposter på
fakturaen, hvis f.eks. en rådgivende arkitekt står for renove-
ring af en bolig, og renoveringsplanen kun indeholder min-
dre forslag til energiforbedringer af boligen.
Lønudgifter til tilstands- og energimærkerapporter, der la-
ves i forbindelse med salg af en bolig, er endvidere ikke fra-
dragsberettiget.
Den fradragsberettigede lønudgift kan bl.a. anvendes til at
1) analysere, identificere og registrere (herunder opmåle)
de forhold i boligen, som har indflydelse på den ener-
gimæssige ydeevne,
2) afdække boligejers behov, ønsker og muligheder i for-
hold til vedligeholdelse og ændringer i boligen af
energimæssig karakter,
3) vurdere relevans og kvalitet af besparelsesforslag fra
et beregningsprogram i forhold til omkostningseffek-
tivitet, arkitektoniske forhold, praktisk gennemførlig-
hed, indeklima, komfort, brugeradfærd, overslagspri-
ser for udførelse, besparelsespotentiale m.v. og
4) udarbejde en skriftlig rapport og heri udvælge de mest
relevante forslag til energirenovering og beskrive for-
slagene eventuelt med tegninger/illustrationer, herun-
der udarbejde estimater for potentielle energibespa-
relser og påkrævede investeringer.
Energirådgivning som led i BedreBolig-ordningen efter
lov om fremme af energibesparelser i bygninger under Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriet er et eksempel på råd-
givning, der vil være omfattet. BedreBolig-ordningen omfat-
ter visse virksomheder, der bl.a. rådgiver private boligejere
om energiforbedringer af boligen. Endvidere vil lignende
ydelser, hvor der foreligger en skriftlig rapport som doku-
mentation for energirådgivningsydelsen, også være omfattet,
hvis ydelsen udføres af andre energifaglige aktører indenfor
byggeriet som eksempelvis energivejledere uddannet fra
Teknologisk Institut.
Det er kun energirådgivning, der er omfattet af BoligJob-
ordningen. Hvis der som led i f.eks. BedreBoligordningen
gives andre rådgivningsydelser end energirådgivning, er det
kun lønudgifter til den del af rådgivningen, der angår energi-
rådgivning, som berettiger til fradrag efter BoligJobordnin-
gen.
Arbejdsløn til sikring af yderdøre og vinduer mod over-
svømmelse i form af montering af tætsluttende skodder m.v.
på yderdøre og vinduer foreslås medtaget under ordningen.
Tætsluttende skodder m.v. kan sikre mod oversvømmelse
pga. f.eks. skybrud (regn- og spildevand) og oversvømmelse
fra hav, sø og å.
Arbejdsløn til udskiftning af faste belægninger med per-
meable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. ind-
kørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den
permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fli-
ser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven
på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter.
Det bemærkes, at der alene er fradragsret for udskiftning
af eksisterende fast belægning (dvs. ikke-vandgennemtræn-
gelig belægning som f.eks. almindelig asfalt og flisebelæg-
ning) med permeabel belægning på samme areal. Der er så-
ledes ikke fradragsret for lønudgifter til nyetablering af per-
meabel belægning ud over et eksisterende indkørsels- og ter-
rasseareal med fast belægning, ligesom der ikke er fradrags-
ret for fjernelse af eksisterende fast belægning, hvis der ikke
etableres permeabel belægning på arealet.
Arbejdsløn til installation af ladestik eller -boks til elbiler
ved private boliger/fritidsboliger, herunder den relaterede
14
nødvendige udvidelse af eltavle og trækning af kabler, fore-
slås medtaget under ordningen.
Opladeren skal installeres i tilknytning til den private bo-
pæl eller fritidsbolig. Installationen skal være et kraftstik, et
tilsvarende særligt stik eller en ladeboks, dvs. installation af
almindelige stikkontakter i tilknytning til boligen/fritidshu-
set er ikke omfattet. Der er i alle tilfælde lovkrav om, at in-
stallationen foretages af en autoriseret elinstallatør.
Kortlægning og fjernelse af bygningssmaterialer, der in-
deholder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af byg-
ningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget un-
der ordningen.
Miljøgiften PCB er en forkortelse af den engelske beteg-
nelse polychlorinated biphenyl. PCB blev brugt i byggema-
terialer som f.eks. fugemasse og termoruder i perioden
1950-1977.
En kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse op-
ført i perioden 1950-1977 har vist, at der i perioden er an-
vendt PCB i mange af bygningerne. Byggematerialer, der er
tilsat PCB, omfatter bl.a. fuger, termoruder, lysstofarmatu-
rer, malinger og gulvbelægninger, og der kan ligeledes være
trængt PCB ind i andre materialer.
Fradragsretten omfatter kortlægning af bygningsmaterialer
i boligen, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt selve
fjernelsen (herunder frasorteringen) af disse bygningsmate-
rialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly. Fra-
dragsretten omfatter desuden - som alternativ til fjernelse -
indkapsling af bygningsmaterialer med PCB med en forseg-
ling, der kan stoppe afdampning af PCB og forhindre direkte
kontakt med PCB-kilden. Foretagelse af kortlægning er en
forudsætning for fradrag for fjernelse m.v. af bygningsmate-
rialer med asbest, PCB eller bly. Kortlægningen skal kunne
dokumenteres i form af en rapport eller lignende ud over
ved faktura med udgiftspost til kortlægning og fjernelse af
bygningsmaterialer med asbest, PCB eller bly.
Der er ikke fradragsret for eventuelle gebyrudgifter i for-
bindelse med deponering m.v. af de fjernede bygningsmate-
rialer.
Det er alene udgifterne til arbejdsløn til kortlægningen og
fjernelsen m.v. af bygningsmaterialer med konstateret ind-
hold af asbest, PCB eller bly, herunder nedtagning og bort-
skaffelse inkl. bortkørsel, der er fradragsberettiget. Arbejds-
løn til udskiftning af forurenede materialer med nye materia-
ler er kun fradragsberettiget, hvis der er tale om arbejde, der
i øvrigt er fradragsberettiget, dvs. f.eks. udskiftning til nye
vinduer og isolering af ydervægge m.v. Der er således ikke
fradragsret for efterfølgende opsætning af f.eks. nye fliser
eller lægning af nyt gulv.
Arbejdsløn til afmontering af eksisterende brændeovne,
herunder pejseindsatse, foreslås medtaget under ordningen.
Som afmontering anses selve afmonteringen og bortskaffel-
se af brændeovnen/pejseindsatsen samt tilmuring af hullet i
skorstenen, hvor brændeovnen/pejseindsatsen var tilsluttet.
Det er en betingelse for fradragsret, at ildstedet afmeldes,
hvilket skal ske af autoriseret skorstensfejer. Der er ikke fra-
dragsret for indvendigt malerarbejde i tilknytning til afmon-
teringen.
Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der ikke kan
foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud
til efter andre offentlige støtteordninger. Der vil således ikke
kunne foretages fradrag efter BoligJobordningen for udgifter
til arbejdsløn for afmontering af eksisterende brændeovne
og pejseindsatser, hvis der for den samme brændeovn/pejse-
indsats modtages offentligt tilskud i form af f.eks. »skrot-
ningstilskud« eller lignende, jf. f.eks. bekendtgørelse nr.
1275 af 19. november 2015 om tilskud til skrotning af ældre
brændeovne og pejseindsatse.
Fradrag for tilslutning til bredbånd omfatter arbejdsløn til
indskydning og nedgravning af bredbåndskabler på egen
grund samt fradrag for arbejdslønnen til opsætning af mod-
tageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens
ydre rammer.
Modtageudstyr kan f.eks. bestå i opsætning af en modta-
ger til et wifi-signal eller udstyr monteret uden på boligen
for at forbedre modtagelsen af mobilt bredbånd.
En række af håndværksydelserne omfattet af den gælden-
de BoligJobordning, der udløber ved udgangen af 2015, vi-
dereføres som fradragsberettigede i 2016 og 2017.
Den gældende ordning giver bl.a. mulighed for at fradrage
lønudgifter ved en række energiforbedringer af boligen,
f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og yderdøre,
isolering af ydervægge og installation af solfangere, solcel-
ler, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, var-
meanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg. Disse
ydelser videreføres som fradragsberettiget grøn istandsættel-
se.
For så vidt angår klimasikring, kan der efter den gældende
ordning fradrages lønudgifter til f.eks. kloakarbejder på
egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering
af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg,
regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og
højvandslukkere. Disse ydelser videreføres ligeledes som
fradragsberettiget grøn istandsættelse.
Omlægningen til en ny grøn ordning i 2016 og 2017 med-
fører, at visse hidtil omfattede ydelseskategorier som f.eks.
reparation, renovering og udskiftning af tag opsplittes, såle-
des at det fra 2016 kun er visse ydelseselementer, der er om-
fattet af fradragsretten. For tagarbejde indebærer dette, at det
alene er isolering af taget, der er fradragsberettiget. Tilsva-
rende vedrørende ydervægge, hvor det alene er isolering,
herunder hulmursisolering, der foreslås omfattet af fradrags-
retten.
Isolering af bygningskonstruktioner som tag, ydervæg og
gulv omfatter eventuel åbning af konstruktionen, fjernelse af
gammel isolering, montering af dampspærrer, vinddækning
og lignende og montering eller indblæsning af isoleringsma-
teriale. Der er ikke fradragsret for genetablering af konstruk-
tionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isole-
ringsmateriale.
Herudover omfatter fradragsretten ikke genetablering af
konstruktionen i form af f.eks. pudsning, montering af pla-
15
der, brædder, tagdækningsmaterialer og lignende. Der er så-
ledes ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller ud-
skiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med ef-
terisolering.
I det omfang arbejdet består i såvel isolering som genetab-
lering af konstruktionen, herunder udskiftning af taget, læg-
ning af nyt gulv m.v., vil der derfor være behov for, at der
på fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn vedrøren-
de fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering eller udskift-
ning af vinduer, idet udgift til arbejdsløn vedrørende andet
arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er
fradragsberettiget.
Arbejdsløn til kørsel af isoleringsmaterialet er endvidere
omfattet som en del af det fradragsberettigede arbejde.
Ved isolering af terrændæk, kælderydervægge og lignende
er udgravning omfattet.
Der henvises til det foreslåede bilag 1 til ligningsloven for
en samlet liste over ydelser omfattet af ordningen i 2016 og
2017.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V,
stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet
vedrørende en helårsbolig er udført i perioden fra og med
den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2015, og at
arbejdet vedrørende en fritidsbolig er udført i perioden fra
og med den 22. april 2013 til og med den 31. december
2015.
Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, så
det er en betingelse for at opnå fradrag efter ordningen, at
arbejdet vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er
udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med
den 31. december 2017. Den nye grønne BoligJobordning
får herved virkning for arbejde udført indtil udgangen af
2017.
For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser vedrø-
rende helårsboliger og fritidsboliger henvises til beskrivel-
sen i afsnit 4.1. For beskrivelse af de generelle betingelser
for at opnå fradrag efter ordningen henvises til beskrivelsen
af gældende regler, jf. forslagets afsnit 3.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V,
stk. 4, 3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der
betales den 1. marts 2016 eller senere.
Det foreslås som konsekvens af, at BoligJobordningen vi-
dereføres i 2016 og 2017, jf. forslagets § 1, nr. 1 og 2, at æn-
dre ligningslovens § 8 V, stk. 4, så der ikke kan foretages
fradrag for lønudgifter til arbejde, der betales den 1. marts
2018 eller senere.
Det vil som hidtil være en betingelse for fradragsret, at
den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en
elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via
bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandø-
rens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbe-
talingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter gi-
ver således ikke ret til fradrag.
Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skat-
tepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det
fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk ind-
beretningsmodul i TastSelv-systemet. Bestemmelserne her-
om vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i
ligningslovens § 8 V, stk. 9.
Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet
betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor ar-
bejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder
efter dette indkomstårs udløb.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V,
stk. 4, henføres fradraget til det indkomstår, hvor betalingen
for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomst-
år, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket
inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.
Det foreslås at indføre en særlig periodiseringsregel i lig-
ningslovens § 8 V, stk. 4, for arbejde, der er udført i 2016,
men først betales i perioden fra og med den 1. januar 2018
til og med den 28. februar 2018. I disse tilfælde henføres
fradraget til indkomståret 2017. Den foreslåede regel skal
ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel i
ligningslovens § 8 V, stk. 4, ville føre til, at fradrag for ar-
bejde, som betales i perioden 1. januar 2018 til 28. februar
2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den foreslå-
ede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fra-
draget i stedet henføres til indkomståret 2017.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V,
stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter årligt højst udgøre
15.000 kr. pr. person.
Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 5, så de
fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst
kan udgøre 6.000 kr. pr. person, og at de fradragsberettigede
udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd til-
sammen årligt højst kan udgøre 12.000 kr. pr. person. Det
bemærkes, at energirådgivning omfattes af fradragsloftet på
12.000 kr.
Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samle-
de fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V,
stk. 6, kan der ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde,
som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordnin-
ger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice.
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 V, stk. 6, såle-
des at det fastsættes direkte i bestemmelsen, at der ikke kan
foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud
til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reg-
lerne i lov om hjemmeservice, for arbejde vedrørende etab-
lering af elproduktion fra vedvarende energianlæg omfattet
16
af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis
der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller for
arbejde vedrørende afmontering af brændeovne (og pej-
seindsatse), hvis der modtages tilskud til skrotning af disse.
Betingelsen om, at der ikke både kan tages fradrag efter
BoligJobordningen og modtages offentligt tilskud for det
samme arbejde, svarer til den hidtidige bestemmelse i lig-
ningslovens § 8 V, stk. 6.
Herudover foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag
efter BoligJobordningen for lønudgifter til arbejde vedrøren-
de etablering af elproduktion fra vedvarende energianlæg
omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende
energi - det vil sige arbejde vedrørende installation, reparati-
on eller udskiftning af solcelleanlæg og husstandsvindmøller
- hvis der også modtages tilskud i form af offentlig drifts-
støtte til disse anlæg.
Europa-Kommissionen har i oktober 2014 godkendt
driftsstøtteordninger for henholdsvis solceller og husstands-
møller ved afgørelserne SA. 37122 Støtte til husstandsmøl-
ler og havmøller med forsøgselement og SA. 36204 Støtte
til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energikilder. Ord-
ningerne giver mulighed for at yde driftsstøtte i form af pris-
tillæg, som ydes i tillæg til markedsprisen for den elektrici-
tet, som produceres på anlæggene og leveres til det kollekti-
ve net.
Ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. kan der-
for modtage driftsstøtte i form af et pristillæg efter lov om
fremme af vedvarende energi §§ 41 og 47.
Af Europa-Kommissionens godkendelse fremgår det, at
der ikke må ydes anden investeringsstøtte til anlæg, der op-
når støtte fra de godkendte ordninger. Det er på denne bag-
grund vurderingen, at der i forhold til de støtteordninger,
som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesa-
gerne SA. 36204 og SA. 37122, ikke samtidig kan ydes in-
vesteringsstøtte – f.eks. via fradrag efter BoligJobordningen
- til sådanne anlæg.
På baggrund af forbeholdet om anden investeringsstøtte i
statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122 følger det såle-
des, at ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. ikke
kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for arbejde ve-
drørende disse anlæg, hvis de modtager offentlig driftsstøtte
til anlæggene, som er godkendt af Europa-Kommissionen i
statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122.
I forbindelse med ansøgning om pristillæg efter de ordnin-
ger, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøtte-
sagerne SA. 36204 og SA. 37122, skal der søges om tilsagn
til at modtage et pristillæg. Ansøgningsproceduren er ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015 om
pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg
nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, bekendtgø-
relse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elek-
tricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvaren-
de energianlæg end vindmøller og bekendtgørelse nr. 1115
af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og
pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.
Af henholdsvis § 12, stk. 4, nr. 15, i bekendtgørelse nr.
1114 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet
fremstillet på visse solcelleanlæg, nettilsluttet den 20. no-
vember 2012 eller senere, § 10, stk. 4, nr. 15, i bekendtgø-
relse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elek-
tricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvaren-
de energianlæg end vindmøller og § 17, stk. 5, nr. 11, i be-
kendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslut-
ning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret
elektricitet m.v. fremgår det bl.a., at personer, der ansøger
om tilsagn om pristillæg, skal afgive en bekræftelse på, at de
ikke har eller vil modtage anden støtte til det ansøgte anlæg.
Det betyder, at en person må vælge mellem enten at foretage
fradrag efter BoligJobordningen til etablering, reparation el-
ler udskiftning af eksempelvis solcelleanlæg eller modtage
pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi §§ 41
og 47.
Der kan som hidtil foretages fradrag efter BoligJobordnin-
gen for lønudgifter til installation, reparation eller udskift-
ning af husstandsvindmøller og solcelleanlæg, der ikke
modtager offentligt tilskud. Tilsvarende gælder i forhold til
solvarmeanlæg. Solvarmeanlæg omfatter hele anlægget in-
klusiv solfanger og varmtvandsbeholder. Forskellen mellem
solvarme- og solcelleanlæg er, at solvarmeanlæg producerer
varmt vand til boligen, hvorimod solcelleanlæg producerer
el.
Det foreslås endvidere, at der ikke kan foretages fradrag
efter BoligJobordningen for arbejde vedrørende afmontering
af brændeovne og pejseindsatse, hvis der også modtages of-
fentligt tilskud til skrotning af disse. Denne del af bestem-
melsen tager sigte på Miljø- og Fødevareministeriets skrot-
ningsordning, hvorefter personer kan modtage et tilskud til
skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse efter visse
betingelser, jf. bekendtgørelse nr. 1275 af 19. november
2015 om tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pej-
seindsatse. Det betyder, at en person, der får afmonteret en
brændeovn eller en pejseindsats, som også er omfattet af
Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning for ældre
brændeovne og pejseindsatse, må vælge mellem enten at
foretage fradrag efter BoligJobordningen eller få skrotnings-
tilskud efter Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsord-
ning.
Det bemærkes, at SKAT efter de almindelige regler i for-
valtningsloven og lov om behandling af personoplysninger
kan få videregivet oplysninger om udbetalte tilskud m.v.,
herunder cpr-nummer og beløb, fra andre myndigheder med
henblik på at kontrollere, om personer, der har angivet en
fradragsberettiget ydelse, også har modtaget tilskud m.v.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan de administrative
procedurer vedrørende ordningen, herunder indberetnings-
systemet, hurtigst muligt sættes i gang.
Da den nuværende ordning udløber ved udgangen af
2015, vil udgifter til arbejde, der er igangsat i 2015, men ik-
ke færdiggjort senest den 31. december 2015, skulle behand-
17
les efter de gældende regler, for så vidt angår den del af ar-
bejdet, der er udført senest den 31. december 2015.
Arbejde udført fra den 1. januar 2016 og frem er omfattet
af de foreslåede regler. Det indebærer, at der alene er fra-
dragsret for de i bilag 1 omfattede håndværksydelser. Er der
tale om f.eks. nedrivning af et gammelt køkken og opsæt-
ning af et nyt køkken, vil der alene være fradragsret for den
del af arbejdet, der er udført i 2015. I et sådant tilfælde, hvor
arbejdets udførelse strækker sig henover årsskiftet, vil der
være behov for særskilt opgørelse på fakturaen af, hvilken
del af udgifterne til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i
2015, og hvilken del, der vedrører arbejde udført senere.
Det foreslås i stk. 2, at den ny BoligJobordning har virk-
ning for arbejder, der udføres fra og med den 1. januar 2016.
Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2016, har den
ny BoligJobordning således virkning før lovens ikrafttrædel-
sestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun begunstigende
bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i sammen-
hæng med den generelle regel om periodisering af fradraget,
jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres
til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fra-
draget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er ud-
ført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder
efter indkomstårets udløb.
Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås
fradrag for arbejde, der udføres i 2015, hvis det er betalt in-
den 1. marts 2016. Det betyder, at der ikke kan opnås fra-
drag for arbejde, der udføres i 2015, men først betales den 1.
marts 2016 eller senere.
Da visse typer af arbejder videreføres i den foreslåede Bo-
ligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der kan
opnås fradrag for sådanne arbejder udført i 2015, selvom der
først betales for arbejdet fra og med den 1. marts 2016, men
inden den 1. marts 2018. Det svarer til det, der gælder for
arbejder udført i 2016 og 2017 efter de foreslåede regler.
Det foreslås således i stk. 3, 1. pkt., at hvis en person i
2015 får udført et arbejde, der efter sin art både er omfattet
af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, vil per-
sonen kunne få fradrag for arbejdet, hvis der betales herfor
efter den 29. februar 2016, men inden den 1. marts 2018.
Det betyder, at hvis en person f.eks. har fået udskiftet vindu-
er i sin helårsbolig i 2015, men først betaler for arbejdet i
maj 2016, vil vedkommende kunne få fradrag for arbejds-
lønnen til udskiftningen af vinduerne i 2016. Arbejdsløn til
udskiftning af vinduer er nemlig omfattet af både den hidti-
dige og den foreslåede ordning. Da fradraget efter periodise-
ringsreglerne henføres til det indkomstår, hvor betaling for
arbejdet er sket, vil det betyde, at fradraget henføres til et
indkomstår, hvor fradragsbeløbene er ændret i forhold til
den hidtidige ordning. Det betyder, at der i disse tilfælde
kun kan opnås fradrag med et beløb svarende til de foreslåe-
de beløbsgrænser i nærværende lovforslag. I forhold til ek-
semplet betyder det, at der kan opnås et fradrag på op til
12.000 kr. i 2016. Tilsvarende gælder i forhold til service-
ydelser, hvor der efter de foreslåede regler dog kun kan op-
nås et fradrag på op til 6.000 kr. i 2016.
I tilknytning til den foreslåede overgangsregel om, at ar-
bejde udført i 2015, der efter sin art både er omfattet af den
hidtidige ordning og den foreslåede ordning, fortsat vil kun-
ne fradrages, hvis der betales herfor efter den 29. februar
2016, men inden den 1. marts 2018, foreslås en særlig perio-
diseringsregel, som tager højde for, at den foreslåede Bolig-
Jobordning ophører med udgangen af 2017. Det foreslås så-
ledes i stk. 3, 2. pkt., at for arbejde, der er udført i 2015, og
som efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning
og den foreslåede ordning, hvor der betales for arbejdet fra
og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018,
henføres fradraget til indkomståret 2017. Den foreslåede re-
gel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiserings-
regel ville føre til, at fradrag for denne type arbejde, der ud-
føres i 2015, og som betales i perioden 1. januar 2018 til 28.
februar 2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den
foreslåede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det,
at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017.
For en person, der har fået udført arbejde i 2015 (eller tid-
ligere år), hvor arbejdet er omfattet af den hidtidige ordning,
men ikke af den foreslåede ordning, er fradragsretten betin-
get af, at personen har betalt for arbejdet inden den 1. marts
2016. Efter den hidtidige ordning kan der nemlig ikke opnås
fradrag for arbejde, der er betalt den 1. marts 2016 eller se-
nere.
Har en person fået udført arbejde i 2014 eller tidligere år,
som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt for
arbejdet inden den 1. marts 2016, vil vedkommende ikke
kunne få fradrag for arbejdet, uanset at der er tale om en ar-
bejdsydelse, der også er videreført i den foreslåede ordning.
Dette følger af de hidtil gældende regler.
Der foreslås en særlig periodiseringsregel for arbejde, der
er udført i 2014 eller tidligere år. Det foreslås således i stk.
4, at for arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år og er
omfattet af ligningslovens § 8 V, jf. lovbekendtgørelse nr.
1081 af 7. september 2015, som betales fra og med 1. januar
2016 og til og med 29. februar 2016, henføres fradraget til
indkomståret 2015. Den foreslåede regel skal ses på bag-
grund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at
fradrag for arbejde, der udføres i 2014 eller tidligere ind-
komstår, som betales i perioden 1. januar 2016 til 29. fe-
bruar 2016, bliver henført til indkomståret 2016, hvor den
hidtidige ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det,
at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2015.
De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 indebærer, at de
økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for
kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret
2016 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for
2016 har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-
skrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det
drejer sig om Furesø, Rudersdal, Roskilde, Ærø og Rebild
kommuner.
Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 147, 2.
samling 2014/15, tiltrådt af Finansudvalget den 10. juli
18
2015, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivnings-
grundlaget i 2016 hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterføl-
gende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2016 neutrali-
seres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
For de selvbudgetterende kommuner vil efterreguleringen
af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten for 2016,
som opgøres i 2018 og afregnes i 2019, blive korrigeret efter
denne bestemmelse.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af
7. september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af
30. august 2015, foretages følgende ændringer:
§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan fradrages udgifter, der er betalt og doku-
menteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9. Installa-
tion, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg
og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i
hjemmet eller i en fritidsbolig. Installation, repara-
tion eller udskiftning af oliefyr anses ikke som
istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig.
Stk. 2. Fradraget er betinget af,
1. § 8 V, stk. 1, affattes således:
“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumente-
ret, til arbejdsløn til serviceydelser, grøn istandsæt-
telse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en
fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.«
1) at den skattepligtige person ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år,
2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig,
hvor den skattepligtige person har fast bopæl på
tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at ar-
bejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor
den skattepligtige person er ejer og skattepligtig
efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboli-
gen på tidspunktet for arbejdets udførelse,
3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er
momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i
form af rengøring, vask, opvask, strygning, vin-
duespudsning, børnepasning og havearbejde til-
lige af en person, der ved indkomstårets udløb
er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Dan-
mark,
4) at den skattepligtige foretager indberetning af
det fradragsberettigede beløb til skattemyndig-
hederne med angivelse af, hvem der har udført
arbejdet, og
5) at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i
perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med
den 31. december 2015, og at arbejdet vedrø-
rende en fritidsbolig er udført i perioden fra og
2. § 8 V, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den
1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.«
20
med den 22. april 2013 til og med den 31. de-
cember 2015.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Fradraget henføres til det indkomstår, hvor
betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres
dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis
betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder ef-
ter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fra-
drag for arbejde, der betales den 1. marts 2016 eller
senere.
3. I § 8 V, stk. 4, 3. pkt., ændres »den 1. marts
2016« til: »den 1. marts 2018«.
4. I § 8 V, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»For arbejde udført i 2016, som betales fra og
med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar
2018, henføres fradraget til indkomståret 2017.«
Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter kan årligt
højst udgøre 15.000 kr. pr. person.
5. § 8 V, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til ser-
viceydelser kan årligt højst udgøre 6.000 kr. pr.
person, og de samlede fradragsberettigede udgifter
til grøn istandsættelse samt tilslutning til bredbånd
kan årligt højst udgøre 12.000 kr. pr. person.«
Stk. 6. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter
til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre of-
fentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i
lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter
til børnepasning, der er skattefritaget hos modtage-
ren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter an-
dre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritids-
bolig, jf. stk. 2, nr. 2, kan heller ikke foretage fra-
drag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af
rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespuds-
ning, børnepasning og havearbejde vedrørende fri-
tidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har
udlejet fritidsboligen.
6. § 8 V, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til ar-
bejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offent-
lige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov
om hjemmeservice, til arbejde vedrørende etable-
ring af elproduktion fra vedvarende energianlæg
omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedva-
rende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøt-
te til disse anlæg, eller til arbejde vedrørende af-
montering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der
modtages offentligt tilskud til skrotning af disse.«
Stk. 7.-9. - - -
7. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning for arbejde, der udføres
fra og med den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1 finder tilsvarende anvendelse for arbej-
de, som er udført i 2015 og omfattet af de hidtil
gældende regler i ligningslovens § 8 V, i det om-
fang der også vil kunne opnås fradrag for et sådant
arbejde efter denne lovs ikrafttræden. For arbejde
21
omfattet af 1. pkt., som betales fra og med den 1.
januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henfø-
res fradraget til indkomståret 2017.
Stk. 4. For arbejde, der er udført i 2014 eller tidli-
gere år og er omfattet af de hidtil gældende regler i
ligningslovens § 8 V, som betales fra og med den 1.
januar 2016 til og med den 29. februar 2016, henfø-
res fradraget til indkomståret 2015.
Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat
og kirkeskat for indkomståret 2016 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjor-
te slutskat for den beregnede virkning af de ændrin-
ger i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2016, der følger af ændringerne i lig-
ningslovens § 8 V, som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens
slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af social-
og indenrigsministeren på grundlag af de oplysnin-
ger vedrørende indkomståret 2016, der foreligger
pr. 1. maj 2018.
22