Fremsat den 16. december 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 16. december 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016)
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»For ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1, udgør regule-
ringsprocenten 0 pct. i 2016.«
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1000 af 30. august
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 24, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og ud-
ligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fastsættes det endelige
beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige
grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1,
stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016
efter Skatteministeriets skøn ville have medført.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. En nedsættelse af grundskylden for en ejendom for
skatteåret 2016, der er en følge af denne lovs § 1, nr. 1, fore-
tages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejen-
domsskat, der forfalder til betaling den 1. juli 2016 eller se-
nere. Er der tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen
ligeligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud ske
ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsæt-
telsen den 1. oktober 2016 til ejendommens ejer, jf. § 29,
stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat. Udbetales den
overskydende del af nedsættelsen ikke senest den 1. oktober
2016, har den skattepligtige fra denne dato krav på en rente i
henhold til § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat.
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-3135149
AN012378
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti har den 19. november 2015 i for-
bindelse med aftale om finanslov for 2016 indgået en aftale
om at fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for
ejerboliger fra 2015 til 2016.
Boligejere vil dermed som udgangspunkt betale det sam-
me i grundskyld i 2016 i kroner og øre, som de gjorde i
2015. Der er afsat 570 mio. kr. i 2016 efter tilbageløb og ad-
færd til formålet.
Regeringen arbejder desuden på at udvikle et nyt ejen-
domsvurderingssystem. Det nye ejendomsvurderingssystem
skal gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og derved
genskabe tilliden til ejendomsvurderingssystemet og styrke
borgernes retssikkerhed.
Folketingets partier vil primo 2016 blive indkaldt til poli-
tiske forhandlinger om rammerne for indretningen af det
fremtidige ejendomsvurderingssystem. I forbindelse med
forhandlingerne vil overgangen fra det nuværende ejendoms-
beskatningssystem til det nye ejendomsbeskatningssystem
baseret på nye ejendomsvurderinger blive fastlagt.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Som led i skattestoppet blev der fra og med 2003 indført
en stigningsbegrænsning for den afgiftspligtige grundværdi,
en reguleringsprocent, som danner grundlag for opgørelsen
af den enkelte boligejers betaling af grundskyld. Derved
sættes et loft over stigninger i grundskyldsbetalingerne, der
for 2016 indebærer, at stigningen maksimalt kan udgøre 6,6
pct.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre fastfrys-
ningen af grundskylden for ejerboliger i 2016. Det foreslås
med lovforslaget, at den afgiftspligtige grundværdi for ejer-
boliger ikke skal stige fra 2015 til 2016, dvs. at den såkaldte
reguleringsprocent nedsættes fra 6,6 pct. til 0 pct. for disse
ejendomme. Det betyder, at ejerboligejerne som udgangs-
punkt skal betale det samme eller mindre i grundskyld i kro-
ner og øre end året før. Hvis der sker væsentlige ændringer i
ejendommens forhold, eller grundskyldspromillen forhøjes,
kan det dog betyde, at skattebetalingen samlet set stiger.
Nedsættelsen af reguleringsprocenten kan af tidsmæssige
årsager ikke nå at blive indregnet i betalingen af grundskyl-
dens første rate i 2016, men vil i stedet ske i forbindelse
med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2016. Hvis
nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med op-
krævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2016 eller udbetalt
senest den 1. oktober 2016, vil beløbet blive forrentet fra
den dato efter de gældende regler om forrentning af krav på
tilbagebetaling af ejendomsskat.
Det foreslås, at virkningen af nedsættelsen af regulerings-
procenten, for så vidt angår kommunale tilskuds- og udlig-
ningsbeløbene, bliver neutraliseret i forbindelse med efterre-
guleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Gældende ret
Det følger af lov om kommunal ejendomsskat, at grund-
skyld betales med en af kommunalbestyrelsen fastsat pro-
millesats af det laveste beløb af henholdsvis den aktuelle
grundværdi med eventuelle fradrag og grundskatteloftsvær-
dien, jf. lovens § 1, stk. 2. Den enkelte boligejers grund-
skyldsbetaling fremkommer som grundskyldspromillen
(skattesatsen) ganget med den afgiftspligtige grundværdi
(skattegrundlaget).
Grundskylden opkræves af kommunerne i to eller flere li-
ge store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestem-
melse, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.
Hvis der sker en ændring af skatteberegningen m.v., som
medfører, at boligejeren skal have tilbagebetalt ejendoms-
skat, har boligejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommunal
ejendomsskat krav på rente i henhold til opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbe-
gyndt måned, indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i form
af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved før-
stkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sid-
ste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.
Fra og med 2003 blev der indført en stigningsbegrænsning
for grundskylden. Grundskatteloftet fastsættes på baggrund
af den værdi, som lå til grund for det foregående års betaling
af grundskyld, forhøjet med en reguleringsprocent. Regule-
ringsprocenten fastsættes af finansministeren med tilslutning
af Folketingets Finansudvalg som den skønnede stigning i
det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret
tillagt 3 pct., jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendoms-
skat. Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
Derved sættes altså et loft over stigninger i grundskyldsbeta-
lingerne.
I tilfælde af væsentlige ændringer for den konkrete ejen-
dom, dvs. hvor der er sket ændring af ejendommens areal,
anvendelse eller planforhold, vil der skulle foretages en ny
vurdering af ejendommen baseret på disse forhold, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 17 og 18. Reguleringsprocenten vil
dog skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse ejen-
domme skal fastsættes. Dette sker ud fra en vurdering af,
hvad ejendommens værdi baseret på de ændrede forhold vil-
le have været i det såkaldte basisår. Værdien i basisåret
fremskrives derefter til det aktuelle år med reguleringspro-
centerne i de mellemliggende år, når loftet skal fastsættes.
Der sker også en genberegning af loftet ved bortfald af fra-
drag for forbedringer, jf. § 1, stk. 5, i lov om kommunal
ejendomsskat, og når der er sket ændring af fritagelser for
grundskyld, jf. § 1, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat.
Et flertal i Folketingets Finansudvalg har den 10. juli 2015
tiltrådt aktstykke nr. 147 (2014-15) fra Finansministeriet,
2
hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for 2016
anvendes en skønnet stigning i det kommunale udskriv-
ningsgrundlag for 2015-2016 på 3,6 pct. Reguleringsprocen-
ten for 2016 udgør herefter 6,6 pct.
Hvorvidt den enkelte boligejers skattebetaling stiger mere
eller mindre end stigningen i den afgiftspligtige grundværdi,
afhænger endvidere af, om grundskyldspromillen ændres.
Det er kommunerne, der fastlægger grundskyldspromillen.
Grundskyldspromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34.
Kommunerne har senest den 15. oktober 2015 vedtaget
deres budgetter for 2016 ud fra gældende regler. I forbindel-
se med fastlæggelsen af budgetterne for 2016 har kommu-
nerne samlet set budgetteret med et diskretionært fald i
grundskylden på knap 49 mio. kr. Det dækker over en stig-
ning i grundskyldspromillen i en enkelt kommune på 0,34
og nedsættelser af grundskyldspromillen i andre kommuner
(svarende til en reduktion af grundskyldsprovenuet på 51
mio. kr.).
De afgiftspligtige grundværdier indgår i den kommunale
udligningsordning. Ved den foreløbige opgørelse af udlig-
ningen for et tilskudsår indgår et skøn for de afgiftspligtige
grundværdier for tilskudsåret opgjort i maj i året forud for
tilskudsåret.
For de kommuner, der vælger at budgettere med det stats-
garanterede udskrivningsgrundlag og dertil hørende statsga-
ranterede tilskuds- og udligningsbeløb, sker der ikke efter-
følgende reguleringer heraf. For de kommuner, der vælger
selvbudgettering, foretages der i året 2 år efter tilskudsåret
en efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på
grundlag af en endelig opgørelse af udskrivningsgrundlaget
og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret.
3.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre en fastfrysning af den afgifts-
pligtige grundværdi i 2016 for ejerboliger. Dette indebærer,
at reguleringsprocenten for grundskatteloftet for 2016 for
disse ejendomme nedsættes fra 6,6 pct. til 0 pct., således at
den afgiftspligtige grundværdi for 2015 videreføres til 2016.
Nedsættelsen af reguleringsprocenten til 0 betyder såle-
des, at ejerboligejerne som udgangspunkt skal betale det
samme eller mindre i grundskyld i kroner og øre end året
før, medmindre der sker væsentlige ændringer i ejendom-
mens forhold. I den ene kommune, som har truffet diskretio-
nær beslutning om at hæve grundskyldspromillen, kan visse
ejerboligejere dog opleve, at skattebetalingen stiger.
Nedsættelsen er målrettet ejerboliger, dvs. parcelhuse,
rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.v., der efter vur-
deringslovens § 1 vurderes i ulige år. Afgrænsningen af ejer-
boliger foretages således på baggrund af den eksisterende
sondring mellem ejerbolig og andre ejendomme i vurde-
ringsloven, som også er afgørende for, om ejendommen skal
vurderes i ulige år (ejerboliger) eller lige år (andre ejendom-
me).
Fastfrysningen vil derfor ikke omfatte f.eks. udlejnings-
eller andelsejendomme, medmindre ejendommene vurderes
i ulige år. Disse ejendomme vil dog fortsat være omfattet af
den almindelige stigningsbegrænsning, som indebærer, at
den afgiftspligtige grundværdi højst kan stige med 6,6 pct.
fra 2015 til 2016.
Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at ind-
regne nedsættelsen af reguleringsprocenten for 2016 i op-
krævningen af grundskyldens første rate i 2016. Opkrævnin-
gen af første rate vil derfor basere sig på en grundskyld,
hvor stigningen i loftet på 6,6 pct. er indregnet. Det foreslås
derfor, at den fulde nedsættelse i stedet indregnes i forbin-
delse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2016.
Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med
opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2016 eller udbe-
talt senest den 1. oktober 2016, foreslås det, at beløbet for-
rentes fra denne dato efter de gældende regler om forrent-
ning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, jf. § 29, stk.
4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med ren-
ten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1.
oktober 2016 og indtil betaling sker.
For de kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2016,
foreslås det, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds-
og udligningsbeløbene bliver neutraliseret i forbindelse med
efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Grundskyld af ejerboliger skønnes i 2015 at medføre et
provenu på ca. 15,5 mia. kr. Efter gældende regler skønnes
et provenu i 2016 på ca. 16,25 mia. kr. ved en regulering af
beregningsgrundlaget for den kommunale grundskyld på 6,6
pct.
Forslaget om en fastfrysning af grundskylden for ejerboli-
ger skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca.
755 mio. kr. i 2016. Efter tilbageløb og adfærd skønnes min-
dreprovenuet at udgøre ca. 570 mio. kr.
En fastfrysning af grundskylden i 2016 har afledte, men
aftagende provenumæssige konsekvenser de efterfølgende
år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning. Den va-
rige virkning skønnes på den baggrund til et mindreprovenu
på ca. 75 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr. (2016-niveau) 2016 2017 2018 2019 2020 Varigt
Umiddelbart mindreprovenu -755 -675 -560 -485 -445 -100
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd -570 -510 -425 -365 -335 -75
3
Fastfrysning af grundskylden ventes i vidt omfang kapita-
liseret i grund- og ejendomspriser, særligt i og omkring stør-
re byer. Den lavere grundskyld er til fordel for nuværende
boligejere. Nye boligejere får isoleret set også en fordel af
lavere grundskyld, men det opvejes af, at de skal betale me-
re og evt. optage mere gæld, for at købe de pågældende
ejendomme. Det er vurderingen, at fastfrysningen af grund-
skylden ikke forøger arbejdsudbuddet.
Provenuet fra grundskylden tilfalder kommunerne. De
økonomiske konsekvenser for kommunerne i 2016 og frem
vil indgå i drøftelserne om kommunernes økonomi for 2017
i foråret 2016.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
En fastfrysning af grundskylden vil medføre, at der skal
foretages en genberegning af grundskylden, hvor regule-
ringsprocenten på 6,6 pct. er nedsat til 0 pct., og at effekten
heraf skal indregnes i forbindelse med opkrævningen af
ejendomsskatter for 2. halvår 2016.
For kommunerne skønnes der at være administrative om-
kostninger til systemtilretninger, genberegning af grund-
skyld, udsendelse af nye ejendomsskattebilletter m.v. på ca.
7,8 mio. kr. Derudover skønnes der at være administrative
omkostninger til betjening af borgere.
Derudover skønnes lovforslaget at medføre engangsom-
kostninger til systemtilretninger i SKAT på ca. 1,3 mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 11. december 2015 sendt i
høring med frist den 8. januar 2016 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CE-
POS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske
Advokater, Danske Boligadvokater, Den Danske Landin-
spektørforening, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlej-
lighedernes Landsforening, Foreningen Danske Revisorer,
FSR - danske revisorer, Grundejernes Landsforening, KL,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes Landsorga-
nisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vurde-
ringsankenævnsforeningen, Ældreboligrådet, Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen Forslaget skønnes at medføre et offentligt min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca.
570 mio. kr. i 2016 og ca. 510 mio. kr. i 2017.
Den varige virkning skønnes til et mindrepro-
venu på ca. 75 mio. kr. (2016-niveau). Prove-
nuet fra grundskylden tilfalder kommunerne.
For de kommuner, der har valgt selvbudgette-
ring i 2016, vil virkningen af forslaget vedrø-
rende tilskuds- og udligningsbeløbene blive
neutraliseret i forbindelse med efterregulerin-
gen af tilskuds- og udligningsbeløb i 2016.
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen For kommunerne skønnes der at være admini-
strative omkostninger til systemtilretninger,
4
genberegning af grundskyld, udsendelse af nye
ejendomsskattebilletter m.v. på ca. 7,8 mio. kr.
Derudover skønnes der at være administrative
omkostninger til betjening af borgere. Derud-
over skønnes lovforslaget at medføre engangs-
omkostninger til systemtilretninger i SKAT på
ca. 1,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Grundskatteloftet fastsættes på baggrund af den værdi,
som lå til grund for det foregående års betaling af grund-
skyld, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. § 1, stk. 3, i
lov om kommunal ejendomsskat. Reguleringsprocenten for
2016 udgør 6,6 pct.
Det foreslås, at reguleringsprocent i 2016 nedsættes til 0
pct. for ejerboliger, således at den afgiftspligtige grundværdi
for 2015 videreføres til 2016 for disse ejendomme. Dette in-
debærer en nominel fastfrysning af den afgiftspligtige
grundværdi i 2016 for ejerboliger.
Fastfrysningen af den afgiftspligtige grundværdi vil gælde
for ejerboliger. Afgrænsningen af ejerboliger sker i overens-
stemmelse med sondringen mellem ejerboliger og andre
ejendomme i vurderingslovens § 1. I henhold til vurderings-
lovens § 1 vurderes ejerboliger i ulige år, mens andre ejen-
domme vurderes i lige år.
I forbindelse med SKATs ejendomsvurderinger inddeles
ejendommene i benyttelseskoder. Ejerboligerne, der vurde-
res i ulige år, er følgende, jf. bekendtgørelse nr. 814 af 26.
juni 2007, om hvilke af landets faste ejendomme der vurde-
res i ulige år, og hvilke der vurderes i lige år:
Benyttelseskode Beskrivelse af de omfattede ejendomme
01 Beboelse (ejendomme med mindre end 4 lejligheder)
08 Sommerhus
11 Kommunal beboelses- og forretningsejendom (ejendomme til beboelse med mindre end 4 lejligheder)
21 Etageejerlejlighed med 1 lejlighed
26 Ejerlejlighed i lav bebyggelse
27 Ejerlejlighed i rækkehus
29 Anden ejerlejlighed på fremmed grund (ejerlejligheder til beboelse i etageejendomme)
41 Beboelse på fremmed grund (ejendomme med mindre end 4 lejligheder)
48 Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund.
Fastfrysningen vil derfor ikke omfatte f.eks. udlejnings-
eller andelsejendomme, medmindre ejendommene er omfat-
tet af en af ovenstående benyttelseskoder. Hvis f.eks. en ud-
lejnings- eller andelsejendom er opdelt i ejerlejligheder, vil
5
de enkelte ejerlejligheder desuden kunne være omfattet af
benyttelseskode 21, 26 eller 27, og dermed være omfattet af
fastfrysningen.
Det er alene reguleringen af grundskatteloftet på 6,6 pct. i
2016, der aflyses. Grundskyldspromillen fastfryses ikke.
Ejerboligejere i den kommune, hvor grundskyldspromillen
stiger i 2016, jf. afsnit 3.1., vil derfor kunne opleve en stig-
ning i kroner og øre i grundskyldsbetalingen.
Derudover vil ejerboligejerne kunne opleve en stigning i
den faktiske grundskyldsbetaling i 2016, hvis der bliver tale
om en højere afgiftspligtig grundværdi på grund af væsentli-
ge ændringer for den konkrete ejendom, jf. § 1, stk. 4-6, i
lov om kommunal ejendomsskat.
Det drejer sig bl.a. om nye grunde og grunde, hvor der –
som følge af ændringer af ejendommens areal, anvendelse
eller planforhold – foretages en ansættelse efter vurderings-
lovens § 33, stk. 16-18, jf. stk. 4, grunde, hvor fradrag for
grundforbedringer bortfalder, jf. stk. 5, og grunde, hvor der
sker en ændring i en fritagelse for grundskyld, jf. stk. 6.
Nedsættelsen af reguleringen af grundskatteloftet fra 6,6 pct.
til 0 pct. vil dog også skulle indregnes, når grundskatteloftet
for disse ejendomme skal fastsættes.
Til § 2
Kommunerne har senest den 15. oktober 2015 vedtaget
deres budgetter for 2016. Til brug for kommunernes budget-
lægning har Social- og Indenrigsministeriet i juli 2015 ud-
meldt de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb til
kommunerne. En af forudsætningerne for beregning af de
statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 var et
skøn for de afgiftspligtige grundværdier, der blev beregnet
med en fremskrivningsprocent på 6,6. Denne forudsætning
har indgået i den enkelte kommunes grundlag for at vælge
mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016.
Efterreguleringen af tilskud og udligning for de kommu-
ner, der har valgt selvbudgettering for 2016, opgøres i juni
2018 og afregnes med kommunerne i de første tre måneder
af 2019. I henhold til § 30 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner fastsætter social- og inden-
rigsministeren regler om opgørelse af kommunernes beskat-
ningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag
og nettodrifts- og anlægsudgifter.
Vedtages dette lovforslag, indebærer det, at regulerings-
procenten for 2016 ændres fra 6,6 til 0 pct. Reguleringspro-
centen på 0 pct. vil som udgangspunkt indgå i grundlaget for
efterreguleringen i 2018 af tilskud og udligning for de kom-
muner, der har valgt selvbudgettering for 2016.
Det foreslås, at efterreguleringen af tilskuds- og udlig-
ningsbeløb for tilskudsåret 2016 i stedet skal ske på bag-
grund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringspro-
cent på 6,6 pct. i 2016 skønnes at ville have medført.
Forslaget indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af
grundskylden for efterreguleringen af tilskud og udligning
til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2016,
neutraliseres. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb
for 2016 bliver således for alle kommuner baseret på en re-
guleringsprocent på 6,6 pct., uanset om den enkelte kommu-
ne har valgt selvbudgettering eller ej.
Neutraliseringen sker på baggrund af et skøn foretaget af
Skatteministeriet, da det ikke uden videre systemmæssigt er
muligt at opgøre det præcise skattegrundlag baseret på en
fiktiv reguleringsprocent på 6,6 sammenholdt med de fakti-
ske oplysninger, der foreligger i 2018. Skønnet foretages
umiddelbart inden opgørelsen af efterregulering af tilskud
og udligning i juni 2018.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Det er således foreslået, at lo-
ven skal træde i kraft med det samme, for at sikre at kom-
munerne og SKAT hurtigst muligt kan administrere efter de
foreslåede regler om fastfrysning af grundskylden og ind-
regning heraf i 2. halvår 2016.
Det foreslås i stk. 2, at fastfrysningen af grundskylden for
ejerboliger har virkning fra og med skatteåret 2016. Det in-
debærer, at fastfrysningen får fuld effekt for 2016, og at der
derfor skal ske genberegning af grundskylden for hele 2016.
Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at ind-
regne nedsættelsen af reguleringsprocenten for 2016 i op-
krævningen af grundskyldens første rate i 2016. Opkrævnin-
gen af første rate vil derfor basere sig på en grundskyld,
hvor stigningen i loftet på 6,6 pct. er indregnet.
Bestemmelsen indebærer, at de ejerboligejere, som har be-
talt en for høj første rate, skal have indregnet differencen.
Det foreslås, at differencen indregnes som en nedsættelse af
de efterfølgende opkrævninger af ejendomsskatter for 2.
halvår 2016.
Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grund-
skyld, der er betalt af den enkelte ejerboligejer i 1. halvår
2016, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet
ejendommen i 1. halvår 2016 med en reguleringsprocent på
0 pct. Nedsættelsen fordeles ligeligt på de efterfølgende op-
krævninger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den
1. juli 2016 eller senere. Der sker ikke en forrentning af ned-
sættelsen.
For at sikre mod den situation, hvor nedsættelsen oversti-
ger ejendomsskatterne for 2. halvår 2016, foreslås det, at
den overskydende del af nedsættelsen udbetales den 1. okto-
ber 2016 til ejendommens ejer på dette tidspunkt.
Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke se-
nest den 1. oktober 2016, foreslås det, at beløbet fra denne
dato forrentes i henhold til reglerne om forrentning af krav
på tilbagebetaling af ejendomsskatter, jf. § 29, stk. 4, i lov
om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i hen-
hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pro-
centpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1. oktober
2016 og indtil betaling sker.
Den foreslåede løsning svarer til den fremgangsmåde, der
har været anvendt i forbindelse med indførelsen af grund-
skatteloftet fra skatteåret 2003 samt nedsættelserne af den
amtskommunale grundskyldspromille for landbrugsejen-
domme m.v. for skatteårene 2005, 2006 og 2007.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1104 af 22. august 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 1. ---
Stk. 3. Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, op-
gøres som den skønnede stigning i det samlede
kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret til-
lagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivnings-
grundlaget fastsættes af finansministeren med til-
slutning fra Folketingets Finansudvalg. Regule-
ringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»For ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1, udgør
reguleringsprocenten 0 pct. i 2016«
Stk. 4. ---
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
24. juni 2013, som ændret senest ved § 14 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 24. ---
Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en
opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov
for de kommuner, der har valgt at budgettere med
deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf.
stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som for-
skellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7,
12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og
de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grund-
lag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag,
udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret.
1. I § 24, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds-
og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fastsættes
det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de
afgiftspligtige grundværdier, som en regulerings-
procent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal
ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter Skatteministe-
riets skøn ville have medført.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. En nedsættelse af grundskylden for en
ejendom for skatteåret 2016, der er en følge af den-
7
ne lovs § 1, nr. 1, foretages ved afkortning af den
eller de opkrævninger af ejendomsskat, der forfal-
der til betaling den 1. juli 2016 eller senere. Er der
tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen li-
geligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt
ud ske ved afkortning, udbetales den overskydende
del af nedsættelsen den 1. oktober 2016 til ejen-
dommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om kommunal
ejendomsskat. Udbetales den overskydende del af
nedsættelsen ikke senest den 1. oktober 2016, har
den skattepligtige fra denne dato krav på en rente i
henhold til § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejen-
domsskat.
8