Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og
for falsk anklage)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 164 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der
lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de
urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved af-
givelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er for-
bundet med afgivelsen af oplysningerne.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 216 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt
på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertræ-
delsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. § 222, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
4. I § 222, stk. 2, indsættes efter »ved«: »udnyttelse af sin
fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af«.
5. I § 222 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden
har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller
psykiske overlegenhed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2015-16
Justitsmin., j.nr. 2015-731-0057
AA009391
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Voldtægt
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.2. Samleje med et barn under 15 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets udformning
2.3. Falsk anklage
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skærpe strafniveauet for
voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år
ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
Sammen udgør disse overgreb de groveste seksualforbrydel-
ser. Ofrene herfor bliver udsat for en af de alvorligste og
voldsomste krænkelser af deres integritet og deres selvbe-
stemmelsesret, og krænkelsen kan have langvarige konse-
kvenser for de pågældende.
Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt og om sam-
leje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske el-
ler psykiske overlegenhed afspejler efter regeringens opfat-
telse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af offeret, der
finder sted, og de fysiske og psykiske konsekvenser, en så-
dan krænkelse kan påføre offeret. Der er derfor efter rege-
ringens opfattelse behov for en skærpelse af strafniveauet
for voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under
15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegen-
hed.
Med lovforslaget lægges der på denne baggrund op til en ge-
nerel forhøjelse af straffen for at tiltvinge sig samleje ved
vold eller trussel om vold, for samleje med et barn under 12
år og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed i stør-
relsesordenen 1 år i forhold til det gældende strafniveau. Der
lægges endvidere op til en generel forhøjelse af straffen for
at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en
person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-
gen, i størrelsesordenen 6 måneder i forhold til det gældende
strafniveau.
Som konsekvens af de foreslåede forhøjelser af strafniveau-
et for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed bør der
efter regeringens opfattelse samtidig ske en skærpelse af
straffen for falsk anklage efter straffelovens § 164, stk. 1,
for så vidt angår voldtægt og seksualforbrydelser mod børn.
Der lægges med lovforslaget op til en forhøjelse af strafni-
veauet i disse sager med halvdelen i forhold til den straf,
som ville blive fastsat af domstolene i dag.
I tilknytning til de foreslåede forhøjelser af strafniveauet for
voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyt-
telse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed bør der efter
regeringens opfattelse også ske en styrkelse af myndighe-
dernes sagsbehandling. Lovforslaget vil derfor blive fulgt op
af en række øvrige initiativer, som bl.a. skal medvirke til at
sikre, at flest mulige af de begåede seksuelle overgreb mel-
des til politiet, og at sagerne håndteres på betryggende vis af
myndighederne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Voldtægt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for vold-
tægt den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om
vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. §
260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller
situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen, med fængsel indtil 8 år. Efter §
216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje med et
barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. Straffen for over-
trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, kan efter § 216, stk.
3, stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en sær-
ligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skær-
pende omstændigheder. Det skal efter § 216, stk. 4, ved fast-
sættelse af straffen for voldtægt i almindelighed indgå som
en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for
menneskehandel.
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelsen tilsvarende
anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samle-
je.
2.1.1.2. Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, skal samlejet
være tiltvunget. Tvangen kan være udøvet ved vold eller ved
trussel om vold. Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i
form af mekanisk tvang (hvor gerningsmanden i kraft af
2
større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller hvor en el-
ler flere holder offeret, mens en anden gennemfører samleje)
og i form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtan-
vendelse bevirker, at offeret opgiver videre modstand). Den
blotte fastholdelse af offeret udgør således vold omfattet af
bestemmelsen.
2.1.1.3. Straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, omfatter
samleje opnået ved anvendelse af mindre alvorlige tvangs-
midler end vold eller trussel om vold. De tvangsmidler, der
er nævnt i straffelovens § 260, er – ud over vold og trussel
om vold – trussel om betydelig skade på gods, om friheds-
berøvelse eller om at fremsætte sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende for-
hold.
Straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, omfatter samleje
med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i
hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen.
Tilstande, der er omfattet af 2. led, er søvn, bevidstløshed,
stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse og lig-
nende.
Situationer, der er omfattet af 2. led, kan betegnes som over-
rumplingstilfælde. Bestemmelsen tager sigte på konkrete si-
tuationer, hvor gerningsmanden har mulighed for at over-
rumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksu-
elt forhold, jf. § 225), før forurettede kan nå at reagere.
Strafansvaret efter § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, er ikke betinget
af, at forholdet kan karakteriseres som udnyttelse, men der
skal dog være tale om, at gerningsmanden ”skaffer sig”
samleje, hvilket er snævrere end blot at ”have” samleje.
2.1.1.4. Straffelovens § 216, stk. 2, omfatter ethvert samleje
med et barn under 12 år, hvor gerningsmanden har forsæt
med hensyn til, at barnet var under 12 år. Har gerningsman-
den alene handlet uagtsomt i forhold til, at barnet var under
12 år, er forholdet i stedet omfattet af straffelovens § 222
om samleje med barn under 15 år.
Der kan straffes i sammenstød mellem § 216, stk. 2, og §
216, stk. 1.
2.1.1.5. Straffen for overtrædelse af straffelovens § 216 fast-
sættes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af
samtlige omstændigheder i den enkelte sag. Som følge af de
mange forskelligartede forhold er der store variationer i
straffene for voldtægt.
Straffen for tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om
vold (nu straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1) og ved hensættelse
i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen (nu omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2,
2. led), blev skærpet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om æn-
dring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skær-
pelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab,
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvol-
delse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneske-
smugling og menneskehandel mv.), hvor strafferammerne
blev forhøjet fra fængsel indtil 6 år (10 år under særligt
skærpende omstændigheder) til fængsel indtil 8 år (12 år un-
der særligt skærpende omstændigheder) med henblik på en
generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet i størrelses-
ordenen 1 år i forhold til det hidtidige strafniveau.
Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående til-
fælde af fuldbyrdet overfaldsvoldtægt må i dag antages at
være ca. 2 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke forelig-
ger andre skærpende omstændigheder. I andre sager om
voldtægt ved vold eller trussel om vold eller ved hensættelse
i en hjælpeløs tilstand må udgangspunktet for strafudmålin-
gen antages at være fra ca. 1 år og 6 måneders fængsel til op
mod 2 års fængsel.
Ved fastsættelsen af straffen indgår det i almindelighed som
en skærpende omstændighed, hvis der som led i voldtægten
er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over for
et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller
er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden
er trængt ind i et privat hjem for at begå voldtægt.
Det er i forarbejderne til straffelovens § 216 understreget, at
strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens ka-
rakter og øvrige foreliggende omstændigheder og ikke på
grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden af
voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i et
parforhold, i forhold til overfaldsvoldtægt. At der er tale om
et overfald, f.eks. ved at offeret udsættes for et pludseligt
angreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i
eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind, vil imidlertid
i almindelighed udgøre en skærpende omstændighed, og
straffen vil derfor alt andet lige være strengere. Der henvises
til Folketingstidende 2012-13, A, L 141 som fremsat, be-
mærkningerne til § 1, nr. 8, og pkt. 3.2.3 og 3.2.4 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Dette er baggrunden for, at udgangspunktet for strafudmå-
lingen er højere i sager om overfaldsvoldtægt. Omvendt an-
ses det ikke for en formildende omstændighed, at en vold-
tægt er begået i forbindelse med socialt samvær eller i et
parforhold.
Der er meget få sager om at skaffe sig samleje ved anden
ulovlig tvang end vold eller trussel om vold (straffelovens §
216, stk. 1, nr. 2, 1. led), og der kan næppe siges at være et
egentligt udgangspunkt for strafudmålingen. Det må dog an-
tages, at straffen i givet fald vil blive fastsat væsentligt lave-
re end straffen for tiltvingelse af samleje ved vold eller trus-
sel om vold.
Straffen for at skaffe sig samleje med en person, der befin-
der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af
stand til at modsætte sig handlingen (straffelovens § 216,
stk. 1, nr. 2, 2. led), blev ved lov nr. 633 af 12. juni 2013
fordoblet, således at udgangspunktet for strafudmålingen for
3
et enkeltstående tilfælde af samleje nu må antages at være 8
måneders fængsel.
Hvis det er gerningsmanden, der har hensat forurettede i en
tilstand, i hvilken denne ikke er i stand til at modsætte sig
handlingen, uden at gerningsmanden dog har gjort det med
forsæt til at skaffe sig samleje, udmåles straffen dog som
udgangspunkt i et højere niveau, som afspejler, at forholdet
nærmer sig hensættelse af offeret i en hjælpeløs tilstand med
forsæt til samleje, hvor strafniveauet som nævnt er på linje
med straffen for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel
om vold.
For så vidt angår udnyttelse af en situation, i hvilken den på-
gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen
(overrumplingstilfælde), er udgangspunktet for strafudmå-
lingen for et enkeltstående tilfælde af samleje 8 måneders
fængsel, hvis der er tale om misbrug af et særligt tillidsfor-
hold, som beror på gerningsmandens profession eller tilsva-
rende. Er der undtagelsesvist ikke tale om misbrug af et så-
dant særligt tillidsforhold, straffes overrumplingstilfældet på
linje med blufærdighedskrænkelse. Endvidere bemærkes, at
strafudmålingen i den konkrete sag ligeledes beror på, hvil-
ken form for seksuelt forhold der er tale om, og det vil i
praksis kunne føre til et gennemsnitligt lavere strafniveau i
disse sager sammenlignet med andre overtrædelser af § 216,
stk. 1, nr. 2, 2. led, fordi overrumplingstilfældene i praksis
som oftest omfatter mildere grader af andet seksuelt forhold
end samleje og kun meget sjældent fuldbyrdet samleje.
Strafniveauet for samleje med et barn under 12 år (straffelo-
vens § 216, stk. 2) må antages at være på niveau med straf-
niveauet for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år
ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
Det betyder, at udgangspunktet for strafudmålingen for et
enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under 12 år
må antages at være 2 år og 6 måneders fængsel, jf. nærmere
pkt. 2.2.1.2 nedenfor.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Voldtægt er en særlig form for alvorlig personfarlig krimi-
nalitet, der indebærer en voldsom og traumatiserende kræn-
kelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelses-
ret. En voldtægt kan medføre langvarige psykiske konse-
kvenser for offeret.
Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt afspejler ef-
ter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den
krænkelse af offeret, der finder sted, og de fysiske og psyki-
ske konsekvenser, en sådan krænkelse kan påføre offeret.
Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for en
generel skærpelse af strafniveauet for voldtægt.
2.1.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 216, som præciserer, at der ved fastsættelse af straf-
fen skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er for-
bundet med lovovertrædelsen. Der lægges med forslaget op
til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsni-
veauet for voldtægt, således at straffen i højere grad afspej-
ler den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selv-
bestemmelsesret, der er forbundet med voldtægt.
Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en
generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse
af samleje ved vold eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr.
1) eller ved hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfat-
tet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn
under 12 år (§ 216, stk. 2) med gennemgående 1 år i forhold
til det gældende strafniveau. Det betyder eksempelvis, at ud-
gangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuld-
byrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyr-
det samleje med et barn under 12 år vil være 3 år og 6 måne-
ders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende om-
stændigheder. Det betyder også, at udgangspunktet for straf-
udmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre
sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold – hvis der
ikke foreligger andre skærpende omstændigheder – vil være
fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fængsel.
Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en
generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for at skaffe sig
samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (§ 216,
stk. 1, nr. 2), med gennemgående 6 måneder i forhold til det
gældende strafniveau. Eksempelvis vil udgangspunktet for
strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med
en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den pågælden-
de er ude af stand til at modsætte sig handlingen, være 1 år
og 2 måneder. Tilfælde, hvor gerningsmanden med forsæt til
samleje har hensat offeret i en tilstand, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er dog
som nævnt ovenfor i stedet omfattet af den foreslåede forhø-
jelse på gennemgående 1 år i forhold til det hidtidige strafni-
veau, idet sådanne tilfælde forsat bør straffes på linje med
voldtægt ved vold eller trussel om vold.
Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligarte-
de forhold omfattet af straffelovens § 216 er en meget stor
variation i straffene for voldtægt, og at der efter omstændig-
hederne vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger
væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen for
voldtægt, der lægges op til med lovforslaget. Der vil f.eks. i
almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet straf,
hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis
voldtægten er begået over for et barn, hvis voldtægten har
strakt sig over længere tid eller er begået af flere gernings-
mænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat
hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelig-
hed være grundlag for at udmåle en lavere straf end de an-
givne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om andet sek-
suelt forhold end samleje (§ 225) eller om forsøg.
Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
4
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i be-
stemmelsens anvendelsesområde. Der tilsigtes heller ingen
ændring i de forhold, der i almindelighed anses som skær-
pende eller formildende omstændigheder.
2.2. Samleje med et barn under 15 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som
har samleje med et barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år.
Det skal ved fastsættelse af straffen indgå som en skærpende
omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet
ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel ind-
til 12 år, hvis gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved
tvang eller fremsættelse af trusler.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsens stk. 2 om-
fatter en særlig form for udnyttelse af en fysisk eller psykisk
overlegenhed, jf. Folketingstidende 2007-02 (2. samling),
tillæg A, side 6485.
Straffelovens § 222 indeholder et absolut forbud mod samle-
je med et barn under 15 år. Det er ikke afgørende, om barnet
har samtykket, og det er også uden betydning for ansvarsbe-
dømmelsen, om det er den ene eller den anden part, der har
taget initiativet, eller om der har været tale om udnyttelse.
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelsen tilsvarende
anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samle-
je.
Strafansvar efter § 222 er betinget af, at der er handlet med
forsæt, herunder i forhold til barnets alder. Strafansvar kan
imidlertid efter straffelovens § 228 også ifaldes, hvis ger-
ningsmanden har handlet uagtsomt i forhold til barnets al-
der.
Bestemmelsen er subsidiær til straffelovens § 216, stk. 2,
om samleje med et barn under 12 år, og der skal ikke tillige
straffes for overtrædelse af § 222, når barnet er under 12 år,
og gerningsmanden har forsæt med hensyn hertil. Hvis et
samleje med et barn under 12 år som følge af manglende
forsæt med hensyn til barnets alder ikke kan straffes efter §
216, stk. 2, vil § 222 derimod kunne anvendes.
Der kan straffes i sammenstød mellem § 222 og straffelo-
vens § 216, stk. 1.
2.2.1.2. Med hensyn til strafniveauet er der en meget stor
variation i grovheden af overtrædelser af forbuddet mod
samleje med et barn under 15 år, og denne store variation
omfatter i praksis et meget stort antal sager. Samleje med et
barn under 15 år adskiller sig på dette punkt afgørende fra
voldtægt. Selv om der også forekommer betydelig variation
i grovheden af voldtægt, er voldtægt generelt en meget grov
forbrydelse, og det forekommer derfor kun undtagelsesvis,
at voldtægt straffes med straffe i den lave ende af straffe-
rammen.
At skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved at udnytte
sin fysiske eller psykiske overlegenhed er derimod altid en
grov forbrydelse på linje med voldtægt.
Bestemmelsen i § 222, stk. 1, 2. pkt., om, at det ved fastsæt-
telse af straffen skal indgå som en skærpende omstændig-
hed, at gerningsmanden har skaffet sig samleje ved udnyttel-
se af sin fysiske eller psykiske overlegenhed, blev indsat ved
lov nr. 501 af 17. juni 2008 (dengang som § 222, stk. 3).
Ændringen indebar, at sådanne sager i forhold til strafudmå-
lingen skulle sidestilles med sager om voldtægt af voksne,
selv om der ikke blev anvendt vold eller trusler om vold
som middel til at opnå samleje med barnet.
Om vurderingen af, om gerningsmanden har udnyttet sin fy-
siske eller psykiske overlegenhed, fremgår bl.a. følgende af
forarbejderne, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling),
tillæg A, side 6486:
»Hvis der er tale om et mindre barn, dvs. i alderen op
til 10-11 år, vil der være en formodning for, at ger-
ningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk over-
legenhed til at opnå (eller forsøge at opnå) samlejet
med barnet, selv om der ikke er anvendt vold eller tru-
sler herom. Formodningen vil være stærkere, jo yngre
barnet er, og jo mere intenst overgrebet er. Hvis barnet
er i alderen 12-14 år vil det i højere grad end for de
mindre børn bero på en individuel vurdering af den en-
kelte sags omstændigheder, om gerningsmanden kan
antages at have udnyttet en sådan overlegenhed.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde an-
vendelse, hvor en voksen f.eks. har opbygget et særligt
tillidsforhold mellem sig og barnet og på den måde
skabt en situation, hvor barnet kan have særligt van-
skeligt ved at sige fra over for den voksne. Det vil bl.a.
kunne være tilfældet, hvor gerningsmanden er nært be-
slægtet med barnet, eller hvor gerningsmanden funge-
rer som idrætsleder mv.
Udnyttelse af psykisk overlegenhed vil bl.a. også kun-
ne foreligge i tilfælde, hvor en voksen person uden
tvang eller trusler har opnået samleje med et barn ved
at lokke med forskellige former for gaver, underhold-
ning eller lignende som »modydelse« for et seksuelt
samkvem.«
Herudover fremgår det af forarbejderne, at der ved vurderin-
gen af, om gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psy-
kisk overlegenhed, bør lægges vægt på aldersforskellen mel-
lem gerningsmanden og barnet og på, om gerningsmanden
har opsøgt barnet og taget initiativ til overgrebet.
Om strafniveauet for at skaffe sig samleje med et barn under
15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegen-
5
hed fremgår det nærmere af forarbejderne, at et enkeltståen-
de tilfælde af fuldbyrdet samleje som udgangspunkt bør væ-
re ca. 2 år og 6 måneders fængsel (jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 6484).
Den anførte strafposition vedrører alene et enkeltstående til-
fælde af samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af
sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Straffen udmåles
som udgangspunkt betydeligt højere i tilfælde, hvor ger-
ningsmanden har begået flere eller særligt grove forhold,
herunder hvor der er tale om mere vedvarende overgreb el-
ler overgreb af særligt krænkende karakter. Det samme gæl-
der, hvis der har bestået et særligt afhængighedsforhold mel-
lem barnet og gerningsmanden, herunder i tilfælde af seksu-
elt misbrug inden for familien.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
At skaffe sig samleje med et barn ved udnyttelse af sin fysi-
ske eller psykiske overlegenhed er et groft misbrug af det
enkelte barn, der kan have langvarige og traumatiserende
konsekvenser for barnet. De samme forhold gør sig således
gældende i sager om at skaffe sig samleje med et barn under
15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegen-
hed som ved voldtægt.
Det gældende strafniveau i sager om samleje med et barn
under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske over-
legenhed afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i
tilstrækkelig grad den traumatiserende krænkelse af det un-
ge offer, der finder sted, og de langvarige fysiske og psyki-
ske konsekvenser, en sådan krænkelse kan medføre. Der er
derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for en gene-
rel skærpelse af strafniveauet for at skaffe sig samleje med
et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psyki-
ske overlegenhed.
Strafskærpelsen bør efter Justitsministeriets opfattelse være
på linje med strafskærpelsen for voldtægt, jf. pkt. 2.1 oven-
for, da der fortsat bør være en parallelitet i strafudmålingen
mellem at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed og
overfaldsvoldtægt. Det forhold, at der ikke har været an-
vendt vold eller trussel om vold mod barnet, bør i forhold til
strafudmålingen fortsat opvejes af, at der har været tale om
udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed.
Det bemærkes, at opnåelse af samleje ved at udnytte sin fy-
siske eller psykiske overlegenhed i praksis adskiller sig fra
voldtægt ved, at der relativt hyppigere forekommer sager,
hvor kriminaliteten består i gentagne samlejer gennem en
længere periode. Dette vil i givet fald udgøre væsentlige
skærpende omstændigheder, og det samme gælder, hvis der
har bestået et særligt afhængighedsforhold mellem barnet og
gerningsmanden, herunder i tilfælde af seksuelt misbrug in-
den for familien. Selv om udgangspunktet for strafudmålin-
gen for et enkeltstående samleje ved at udnytte sin fysiske
eller psykiske overlegenhed er på linje med udgangspunktet
for strafudmålingen for en enkeltstående overfaldsvoldtægt,
vil det fortsat i praksis jævnligt kunne forekomme, at straf-
niveauet i de groveste sager om samleje med et barn under
15 år er højere end i de groveste voldtægtssager med voksne
som ofre.
2.2.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås præciseret, at den forhøjede strafferamme i §
222, stk. 2, vedrører den form for udnyttelse af en fysisk el-
ler psykisk overlegenhed, som består i, at der anvendes
tvang eller trusler over for barnet. Endvidere foreslås det at
flytte bestemmelsen om, at det ved fastsættelse af straffen i
almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,
at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af
sin fysiske eller psykiske overlegenhed, fra stk. 1, 2. pkt., til
et nyt stk. 3.
Der lægges med forslaget op til, at der sker en generel for-
højelse af strafudmålingsniveauet for at skaffe sig samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller
psykiske overlegenhed (§ 222, stk. 2 og 3, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) med gennemgående 1 år i for-
hold til det gældende strafniveau. Det betyder, at udgangs-
punktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet
samleje opnået ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske
overlegenhed vil være 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der
ikke foreligger andre skærpende omstændigheder.
Det bemærkes, at der i almindelighed vil være grundlag for
at udmåle en højere straf end det angivne udgangspunkt,
hvis der f.eks. er tale om gentagne samlejer gennem en læn-
gere periode. Der vil omvendt i almindelighed være grund-
lag for at udmåle en lavere straf end det angivne udgangs-
punkt, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end
samleje (§ 225) eller om forsøg.
Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i be-
stemmelsens anvendelsesområde, herunder i vurderingen af,
om gerningsmanden har udnyttet sin fysiske eller psykiske
overlegenhed. Der tilsigtes heller ingen ændring i de for-
hold, der i almindelighed anses som skærpende eller formil-
dende omstændigheder.
2.3. Falsk anklage
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der af-
giver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med fort-
sæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller under-
givet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold. Straffen
herfor er fængsel indtil 6 år.
6
Bestemmelsen omfatter skriftlige eller mundtlige urigtige
tilkendegivelser over for en offentlig myndighed, der peger
på en bestemt, men ikke nødvendigvis navngiven, person
som den skyldige eller muligt skyldige.
Det er en betingelse efter straffelovens § 164, stk. 1, at den,
som mistanken kastes på, er uskyldig i den forstand, at den
pågældende ikke er gerningsmand til den handling, der til-
lægges den pågældende. Således er også urigtige oplysnin-
ger, der fører til sigtelse for et alvorligere forhold end det,
den beskyldte er skyldig i, omfattet af bestemmelsen.
Det er en forudsætning for strafansvar efter straffelovens §
164, stk. 1, at gerningsmanden har handlet med forsæt i rela-
tion til alle led i gerningsindholdet. Dette gælder både med
hensyn til oplysningernes urigtighed og med hensyn til, at
resultatet af handlingen ville blive, at en uskyldig blev sig-
tet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et straf-
bart forhold.
2.3.1.2. En gennemgang af nyere trykt retspraksis viser, at
falsk anklage for voldtægt efter straffelovens § 164, stk. 1,
må antages som udgangspunkt at straffes med 20 dages
fængsel. Der henvises til gennemgangen af retspraksis i bi-
lag 2. Det bemærkes, at der ved gennemgangen af nyere
trykt retspraksis ikke er fundet eksempler på domme om
falsk anklage for en seksualforbrydelse mod et barn.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Kriminaliseringen af falsk anklage er begrundet i to væsent-
lige hensyn. For det første samfundets interesse i at kunne
stole på de oplysninger, der meddeles retterne og den offent-
lige forvaltning, idet de tjener som grundlag for retternes af-
gørelser og forvaltningens dispositioner. Og for det andet ri-
sikoen for urigtige afgørelser baseret på usandfærdige ud-
sagn, der kan have alvorlige konsekvenser for de involvere-
de parter.
Hensynet bag kriminaliseringen af falsk anklage bør efter
Justitsministeriets opfattelse afspejles ved fastsættelsen af
straffen for overtrædelser af straffelovens § 164, stk. 1. Ju-
stitsministeriet ønsker derfor med lovforslaget at præcisere,
hvilke omstændigheder i forbindelse med afgivelse af en
falsk anklage og den efterforskning, som anklagen giver an-
ledning til, der bør indgå ved fastsættelsen af straffen efter
straffelovens § 164, stk. 1.
Hensynene bag kriminaliseringen af falsk anklage gør sig
ikke mindst gældende i sager om falsk anklage for voldtægt
eller for seksualforbrydelser mod børn. Sagerne kan have
karakter af ”ord mod ord” uden andre væsentlige konkrete
beviser. Endvidere fremgår det af undersøgelsen ”Voldtægt
der anmeldes – del II: Falsk anmeldelse af voldtægt” (2009)
(en analyse af de voldtægter mod kvinder, som blev anmeldt
til politiet i perioden 2000-2002), at falske og sande anmel-
delser i høj grad ligner hinanden. Det er således ikke åben-
lyst ved anmeldelsen, at denne er falsk, hvorfor den falsk
anklagede risikerer at blive udsat for en indgribende efter-
forskning. Endelig gør det sig gældende for disse sager, at
den falsk anklagede risikerer både en længere ubetinget
fængselsstraf og betydelig stigmatisering i offentligheden,
der kan vedblive selv efter en eventuel påtaleopgivelse eller
frifindelse i retten. Det er således efter Justitsministeriet op-
fattelse særligt krænkende at blive falsk anklaget for vold-
tægt eller en seksualforbrydelse mod et barn.
Som konsekvens af, at straffen for voldtægt og samleje med
et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psyki-
ske overlegenhed foreslås hævet betydeligt med dette lov-
forslag, er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for
samtidig at skærpe straffen for falsk anklage efter straffelo-
vens § 164, stk. 1.
2.3.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 164, som præciserer, at der ved udmålingen af straf-
fen for overtrædelse af § 164, stk. 1, skal lægges vægt ka-
rakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplysnin-
ger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af oplys-
ningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivel-
sen af oplysningerne.
Med dette forslag forudsættes det, at bl.a. følgende omstæn-
digheder fremover skal indgå ved fastsættelsen af straffen
for overtrædelse af § 164, stk. 1: Grovheden af den forbry-
delse, som den falske anmeldelse vedrører, hvorvidt anmel-
delsen har ført til efterforskningsskridt som sigtelse, vare-
tægtsfængsling, ransagning eller legemesindgreb, konse-
kvenserne for forurettede, såfremt denne uretmæssigt er el-
ler var blevet dømt for en forbrydelse, herunder risikoen for
fratagelse af retten til at udføre sit nuværende erhverv eller
for fratagelse af forældremyndighed over eller samvær med
barn, og hvorvidt anmelderen har fastholdt anmeldelsen
over en længere periode.
Med forslaget lægges der endvidere op til, at straffen for
falsk anklage for voldtægt og for overtrædelser af straffelo-
vens § 210, stk. 1, og kapitel 24 begået mod børn gennem-
gående forhøjes med halvdelen i forhold til den straf, der i
dag ville blive fastsat af domstolene. Der lægges således ek-
sempelvis op til, at de sager om falsk anklage for voldtægt,
der i dag ville blive straffet med 20 dages fængsel, efter lov-
ændringen skal straffes med 30 dages fængsel.
Forhøjelsen af strafniveauet for falsk anklage i netop disse
sager skal ses i lyset af den foreslåede væsentlige forøgelse
af strafniveauet for overtrædelse af straffelovens bestemmel-
ser om voldtægt og om samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Der er
med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i strafud-
målingen for overtrædelser af straffelovens § 164, stk. 1.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
7
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De foreslåede strafskærpelser vil medføre en forøgelse af
strafmængden og vil således alt andet lige betyde et øget be-
hov for pladser i kriminalforsorgens institutioner.
På baggrund af en gennemsnitsberegning med afsæt i antal-
let af overtrædelser af de pågældende bestemmelser samt af
længden af den straf, der udmåles herfor efter det gældende
regelsæt, skønnes det, at det øgede pladsbehov som følge af
de foreslåede strafskærpelser udgør 79 fængselspladser. Det
er forudsat, at afsoningen sker i lukket regi.
De foreslåede strafskærpelser vil imidlertid først få virkning
en vis tid efter lovforslagets ikrafttræden. Det skyldes, at
strafskærpelserne alene finder anvendelse på forhold, der er
begået efter lovens ikrafttræden, at der medgår nogen tid til
efterforskning, retsforfølgning og fuldbyrdelse af disse for-
hold, samt at merbelastningen for kriminalforsorgen som
følge af strafforøgelsen først får virkning efter, at den straf,
der udmåles efter det gældende regelsæt, er afsonet. Denne
forsinkelse i virkningen af de foreslåede strafskærpelser
medfører, at effekterne af strafskærpelserne først skønnes
fuldt indfaset fra 2020.
Med den aktuelle belægssituation i kriminalforsorgens insti-
tutioner skønnes det, at de 79 fængselspladser vil kunne
rummes inden for den eksisterende kapacitet. Såfremt den
aktuelle belægssituation ændres, vil denne forudsætning li-
geledes kunne ændres.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kriminalfor-
sorgen til drift på ca. 51 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Indfas-
ningsprofilen skønnes at blive 5 mio. kr. i 2017, 15 mio. kr.
i 2018, 43 mio. kr. i 2019 og 51 mio. kr. årligt fra 2020 og
frem.
Der knytter sig en række usikkerheder til skønnet af den re-
elle merbelastning for kriminalforsorgen som følge af de
foreslåede strafskærpelser. En række faktorer, herunder æn-
dringer i kriminalitetsudviklingen, varetægtsbelægget og
strafmassen, har således betydning for vurderingen af det
yderligere kapacitetsbehov i kriminalforsorgens institutio-
ner, som forslaget medfører.
Forslaget skønnes endvidere at kunne medføre merudgifter
for domstolene og anklagemyndigheden som følge af et øget
antal nævningesager. Eventuelle merudgifter for domstolene
og anklagemyndigheden som følge af et øget antal nævnin-
gesager afholdes inden for den eksisterende økonomiske
ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. oktober
2015 til den 20. november 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Po-
litiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Dan-
ske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen
(KRIM), Retspolitisk Forening, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer,
Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre,
Hjælp Voldsofre, Joan-søstrene, Kvinderådet, Landsforenin-
gen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvin-
dekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle
overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark,
Red Barnet, Exitcirklen, Tænketanken VM Viden om
Mænd, Foreningen Far og Seksualpolitisk Forum.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have økonomi-
ske konsekvenser for staten. Det skønnes,
at udgifterne vil være 5 mio. kr. i 2017,
8
15 mio. kr. i 2018, 43 mio. kr. i 2019 og
51 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.
Forslaget skønnes endvidere at kunne
medføre merudgifter for domstolene
samt anklagemyndigheden som følge af
et øget antal nævningesager. Eventuelle
merudgifter for domstolene og anklage-
myndigheden som følge af et øget antal
nævningesager afholdes inden for den
eksisterende økonomiske ramme.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der afgiver
urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til,
at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet
strafferetligt retsfølge for et strafbart forhold. Straffen herfor
er fængsel indtil 6 år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 164, stk.
4, som præciserer, at der ved fastsættelse af straffen for
overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, skal lægges vægt
på karakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplys-
ninger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af op-
lysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgi-
velsen af oplysningerne. Bestemmelsen er ikke udtømmen-
de.
Med dette forslag forudsættes det, at bl.a. følgende omstæn-
digheder fremover skal indgå ved fastsættelsen af straffen
for overtrædelse af § 164, stk. 1: Grovheden af den forbry-
delse, som den falske anmeldelse vedrører, hvorvidt anmel-
delsen har ført til efterforskningsskridt som sigtelse, vare-
tægtsfængsling, ransagning eller legemesindgreb, konse-
kvenserne for forurettede, såfremt denne uretmæssigt er el-
ler var blevet dømt for en forbrydelse, herunder risikoen for
fratagelse af retten til at udføre sit nuværende erhverv eller
for fratagelse af forældremyndighed over eller samvær med
barn, og hvorvidt anmelderen har fastholdt anmeldelsen
over en længere periode.
Med forslaget lægges der endvidere op til, at straffen for
falsk anklage for voldtægt og for overtrædelser af straffelo-
vens § 210, stk. 1, og kapitel 24 begået mod børn gennem-
gående forhøjes med halvdelen i forhold til den straf, der i
dag ville blive fastsat af domstolene. Der lægges således ek-
sempelvis op til, at de sager om falsk anklage for voldtægt,
der i dag ville blive straffet med 20 dages fængsel, efter lov-
ændringen skal straffes med 30 dages fængsel.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Straffelovens § 216, stk. 1, angår voldtægt ved tvang eller
udnyttelse af en hjælpeløs tilstand eller situation. Straffen
herfor er fængsel indtil 8 år. Straffen kan under særligt
skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 12 år, jf.
stk. 3.
Straffelovens § 216, stk. 2, angår voldtægt ved samleje med
et barn under 12 år. Straffen herfor er fængsel indtil 12 år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 216, stk. 4, som præciserer, at der ved fastsættelse af
straffen efter stk. 1-3 skal lægges vægt på den særlige kræn-
kelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. Der lægges
med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af
strafudmålingsniveauet for voldtægt, således at straffen i hø-
jere grad afspejler den krænkelse af offerets værdighed, in-
9
tegritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet med vold-
tægt.
Der lægges med forslaget nærmere op til, at der sker en ge-
nerel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse af
samleje ved vold eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr. 1)
eller ved hensættelse af forurettede i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-
gen (omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje
med et barn under 12 år (§ 216, stk. 2) med gennemgående 1
år i forhold til det gældende strafniveau. Det betyder eksem-
pelvis, at udgangspunktet for strafudmålingen for en enkelt-
stående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstå-
ende fuldbyrdet samleje med et barn under 12 år vil være 3
år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre
skærpende omstændigheder. Det betyder også, at udgangs-
punktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet
samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om
vold – hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændig-
heder – vil være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op
mod 3 års fængsel.
Der lægges med forslaget endvidere op til, at der sker en ge-
nerel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for at skaffe sig
samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der
befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (§ 216,
stk. 1, nr. 2), med gennemgående 6 måneder i forhold til det
gældendeg strafniveau. Eksempelvis vil udgangspunktet for
strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med
en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den pågælden-
de er ude af stand til at modsætte sig handlingen, være 1 år
og 2 måneder. Tilfælde, hvor gerningsmanden med forsæt til
samleje har hensat offeret i en tilstand, i hvilken den pågæl-
dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er dog
som nævnt i stedet omfattet af den foreslåede forhøjelse på
gennemsnitligt 1 år i forhold til det hidtidige strafniveau,
idet sådanne tilfælde forsat bør straffes på linje med vold-
tægt ved vold eller trussel om vold.
Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligarte-
de forhold omfattet af straffelovens § 216 er en meget stor
variation i straffene for voldtægt, og at der efter omstændig-
hederne vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger
væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen for
voldtægt, der lægges op til med lovforslaget. Der vil f.eks. i
almindelighed som hidtid være grundlag for at udmåle en
skærpet straf, hvis der som led i voldtægten er udøvet bety-
delig vold, hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis
voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af
flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt
ind i et privat hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt i
almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf
end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om
andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller om forsøg.
Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i be-
stemmelsens anvendelsesområde. Der tilsigtes heller ingen
ændring i de forhold, der i almindelighed anses som skær-
pende eller formildende omstændigheder, og det gældende
stk. 4 om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede
er offer for menneskehandel, videreføres uændret som stk.
5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3-5
Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samle-
je med et barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmin-
dre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2. Ved fastsættelsen
af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed,
at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af
sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. 2. pkt. Har ger-
ningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættel-
se af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. stk.
2.
Det foreslås med nr. 4 præciseret, at den forhøjede straffe-
ramme i § 222, stk. 2, vedrører den form for udnyttelse af en
fysisk eller psykisk overlegenhed, som består i, at der an-
vendes tvang eller trusler over for barnet. Endvidere foreslås
det med nr. 3 og 5 at flytte bestemmelsen om, at det ved
fastsættelse af straffen i almindelighed skal indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet
sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske
overlegenhed, fra stk. 1, 2. pkt., til et nyt stk. 3.
Med hensyn til, hvad der forstås ved at skaffe sig samleje
ved at udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed, hen-
vises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Der lægges med de foreslåede ændringer op til, at der sker
en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for at skaffe
sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fy-
siske eller psykiske overlegenhed (§ 222, stk. 2 og 3) med
gennemgående 1 år i forhold til det gældende strafniveau.
Det betyder, at udgangspunktet for strafudmålingen for et
enkeltstående fuldbyrdet samleje opnået ved udnyttelse af
sin fysiske eller psykiske overlegenhed vil være 3 år og 6
måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende
omstændigheder.
Det bemærkes, at der i almindelighed vil være grundlag for
at udmåle en højere straf end det angivne udgangspunkt,
hvis der f.eks. er tale om gentagne samlejer gennem en læn-
gere periode. Der vil omvendt i almindelighed være grund-
lag for at udmåle en lavere straf end det angivne udgangs-
10
punkt, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end
samleje (§ 225) eller om forsøg.
Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i be-
stemmelsens anvendelsesområde, herunder for så vidt angår
området for stk. 2 og for så vidt angår vurderingen af, om
gerningsmanden har udnyttet sin fysiske eller psykiske over-
legenhed. Der tilsigtes heller ingen ændring i de forhold, der
i almindelighed anses som skærpende eller formildende om-
stændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Loven
finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter
lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 164. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 164 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i dommen
bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrunde-
ne, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstalt-
ning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.
»Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der
lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de
urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved af-
givelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er for-
bundet med afgivelsen af oplysningerne.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 216. ---
Stk. 2-3. ---
2. I § 216 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er of-
fer for menneskehandel.
»Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt
på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertræ-
delsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år,
straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er om-
fattet af § 216, stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden
har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller
psykiske overlegenhed.
3. § 222, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang
eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel
indtil 12 år.
4. I § 222, stk. 2, indsættes efter »ved«: »udnyttelse af sin
fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af«.
5. I § 222 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden
har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller
psykiske overlegenhed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
12
Bilag 2
Gennemgang af trykt retspraksis vedrørende falsk anklage for voldtægt
ØLD af 7. april 2009 (UfR 2009.505)
En kvinde anklagede urigtigt to personer for at have voldtaget hende i hendes hjem. Henset til overtrædel-
sens karakter, herunder at de pågældende i anledningen af anmeldelsen var blevet sigtet for voldtægt og
afhørt af politiet, fastsatte landsretten straffen til fængsel i 20 dage. Straffen blev henset til tiltaltes særlige
personlige forhold, herunder hendes behandling i psykiatrisk regi, undtagelsesvis gjort betinget.
ØLD af 8. november 2007 (UfR 2008.545)
En kvinde anklagede urigtigt sin tidligere ægtefælle for at have forsøgt at voldtage hende i hendes hjem.
Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage. Landsretten stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at
der var tale om en meget alvorlig sigtelse, at tiltaltes tidligere ægtefælle havde været mistænkt for forbry-
delsen i knap 5 måneder, og at anmeldelsen var indgivet som led i tiltaltes uoverensstemmelse med sin
tidligere ægtefælle.
VLD af 15. maj 2006 (TfK 2006.544)
En kvinde anklagede urigtigt en mand for forsøg på voldtægt. Anklagen blev indgivet af kvinden, da hen-
des daværende kæreste opdagede en sms-korrespondance med den pågældende mand, hvilket havde ført
til et skænderi. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage. Landsretten stadfæstede afgørelsen med
henvisning til, at tiltalte havde fastholdt anmeldelsen ved to afhøringer med et par ugers mellemrum.
VLD af 11. maj 2005 (TfK 2005.560)
En kvinde anklagede urigtigt en mand for voldtægt. Han blev derfor sigtet for voldtægt og underkastet en
lægeundersøgelse. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage under henvisning til anmeldelsens al-
vorlige karakter. Landsretten stadfæstede dommen af de grunde, som byretten havde anført.
VLD af 12. december 2002 (TfK 2003.197)
En kvinde anklagede urigtigt to mænd for at have slået og tvunget hende ind i en bil, hvor den ene person
havde haft andet seksuelt forhold end samleje med hende. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage
under henvisning til, at der var tale om en falsk anmeldelse for en alvorlig forbrydelse, at tiltalte fastholdt
anmeldelsen under politiets efterfølgende afhøring, og at de to mænd blev afhørt af politiet. Landsretten
stadfæstede dommen af de grunde, som byretten havde anført.
ØLD af 9. februar 2000 (TfK 2000.287)
En kvinde anklagede urigtigt sin tidligere samlever for voldtægt. Byretten fastsatte straffen til fængsel i
30 dage under henvisning til, at der var tale om falsk anmeldelse for en meget alvorlig forbrydelse, der
medførte, at den pågældende blev anholdt og sigtet for voldtægt. Landsretten udtalte, at det som udgangs-
punkt må anses for påkrævet, at en falsk anmeldelse for en så alvorlig sigtelse som voldtægt medfører
ubetinget fængselsstraf, når der sker anholdelse og afhøring af den sigtede. Under henvisning til parternes
tidligere noget særegne livsførelse, hvorunder tiltalte efter det oplyste undertiden var blevet udsat for vold
og i nogen grad kunne have følt sig forfulgt af sin tidligere samlever, samt fællesbarnets særlige afhæn-
gighed af tiltalte som følge af spastisk handicap, gjorde landsretten undtagelsesvis straffen betinget.
13
ØLD af 10. juni 1982 (UfR 1982.1059)
En kvinde anklagede urigtigt en mand for at have voldtaget hende i en bil. Kvinden var kommet for sent
hjem til sin samlever og havde forklaret forsinkelsen med, at hun var blevet voldtaget, og hendes samle-
ver havde insisteret på, at hun skulle anmelde forholdet. Tiltalte blev i byretten idømt en betinget dom
uden straffastsættelse og en tillægsbøde på 1.000 kr. Landsretten skærpede straffen til 20 dages hæfte.
14