Skriftlig fremsættelse (16. december 2015)

Skriftlig fremsættelse (16. december 2015)
Justitsministeren (Søren Pind):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om retshjælp til
indgivelse og førelse af klagesager for internationale
klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner
og retsplejeloven (Ændring af betingelserne for retshjælp og
indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet)
(Lovforslag nr. L 97)
Der er sket en stigning i antallet af klagesager, som bliver
rejst uden rimelig grund ved internationale klageorganer.
Ofte er der tale om, at afviste asylansøgere uden rimelig
grund indgiver klage til en FN-komité.
Danmark yder som et af de få lande i verden økonomisk
hjælp (såkaldt retshjælp) til personer, der klager over Dan-
mark til internationale klageorganer.
Retshjælpen ydes efter lov nr. 940 af 20. december 1999
om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for inter-
nationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskon-
ventioner (retshjælpsloven). Retshjælpen omfatter navnlig
betaling af advokatudgifter. Betingelsen for, at en person
kan opnå retshjælp, er alene, at klageorganet anmoder den
danske regering om såkaldte retlige bemærkninger til sagen.
Retshjælpsordningen bygger på den forudsætning, at de
internationale klageorganer – forinden regeringen anmodes
om bemærkninger – nærmere overvejer klagens genstand,
og om klagebetingelserne er opfyldt, således at en anmod-
ning om retlige bemærkninger i almindelighed kan tages
som udtryk for, at klageren har en rimelig grund til at føre
klagesagen.
De senere års praksis fra de internationale klageorganer
viser imidlertid, at denne forudsætning ikke kan lægges til
grund, for så vidt angår klagesager ved FN-komitéerne.
I modsætning til de forudsætninger, som lå til grund for
retshjælpsordningen, har FN-komitéerne i praksis vist sig at
være tilbageholdende med af egen drift at afvise klager, som
ikke opfylder klagebetingelserne, eller som der i øvrigt ikke
i henhold til FN-komitéernes egne procesreglementer er
grundlag for at optage til behandling i komitéerne. Der er
således en række eksempler på sager, hvor den danske rege-
ring af en FN-komité er blevet anmodet om retlige bemærk-
ninger, selvom det synes klart, at sagen ikke skulle have væ-
ret optaget til behandling i komitéen.
Dette indebærer, at klagere i en række tilfælde får godt-
gjort udgifterne forbundet med at føre sager ved FN-komi-
téerne, som der ikke er rimelig grund til at føre. Dette er i
sig selv uhensigtsmæssigt.
Hertil kommer, at retshjælpsordningen i sin nuværende
udformning og i kombination med komitéernes praksis til-
skynder afviste asylansøgere til at anvende komitéerne som
en almindelig ankeinstans i forhold til danske myndigheders
afgørelse i sagen (som ofte vil være prøvet i flere instanser).
Det er hverken formålet med de individuelle klageadgange
eller retshjælpsordningen. Der er samtidig risiko for, at rets-
hjælpsordningen herved understøtter, at FN-komitéerne bru-
ges som en vej til uden rimelig grund at undgå at efterkom-
me de danske myndigheders endelige afgørelse i sagen, idet
den danske regering i de fleste sager anmodes om ikke at
udsende klageren eller klagerne af Danmark, så længe ved-
kommendes sag behandles ved klageorganet.
Der vurderes på denne baggrund at være behov for at
ændre reglerne om retshjælp med henblik på at sikre, at der
kun ydes retshjælp i sager, som der er rimelig grund til at fø-
re.
Det foreslås med lovforslaget, at det gældende kriterium
– hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor regeringen er an-
modet om retlige bemærkninger – suppleres med et yderli-
gere kriterium om, at klager har rimelig grund til at føre kla-
gesagen.
Ændringen indebærer, at der alene vil kunne ydes rets-
hjælp, hvis klager har en rimelig grund til at føre sagen,
hvilket også er en betingelse for at få fri proces ved de dan-
ske domstole.
Det foreslås videreført, at det skal være Civilstyrelsen,
der som første instans skal træffe afgørelse i sagerne, og
dermed vurdere, om det nye kriterium er opfyldt. Som nyt
element i ordningen foreslås der indført en klageadgang til
Procesbevillingsnævnet, således at afslag på retshjælp vil
kunne indbringes for en uafhængig instans.
Den foreslåede lovændring omfatter alle internationale
individuelle klageadgange, som Danmark har tiltrådt, dvs.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), FN’s
Menneskerettighedskomité (CCPR), FN’s Racediskriminati-
onskomité (CERD), FN’s Torturkomité (CAT), FN’s Kvin-
dekomité (CEDAW), FN’s Handicapkomité (CRPD) og
FN’s Børnekomité (CRC). Lovændringen forventes dog ale-
ne at få betydning for retshjælp i klagesager ved FN-komi-
Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2015-16
Justitsmin., j.nr. 2015-750-0245
AA009397
téerne, idet EMD følger en anden praksis end FN-komitéer-
ne i forhold til at forhåndsvurdere og afvise sager. Klage-
sager, som der ikke er rimelig grund til at føre, afvises såle-
des af EMD, uden at regeringen anmodes om retlige be-
mærkninger i overensstemmelse med de forudsætninger, der
ligger til grund for retshjælpsordningen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2