Skriftlig fremsættelse (16. december 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA9392

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L98/20151_L98_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (16. december 2015)
    Justitsministeren (Søren Pind):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af
    straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15 år
    ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for
    falsk anklage)
    (Lovforslag nr. L 98).
    Formålet med lovforslaget er at skærpe strafniveauet for
    voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år
    ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
    Sammen udgør disse overgreb de groveste seksualforbr-
    ydelser. Ofrene herfor bliver udsat for en af de alvorligste
    og voldsomste krænkelser af deres integritet og deres selv-
    bestemmelsesret, og krænkelsen kan have langvarige konse-
    kvenser for de pågældende.
    Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt og om
    samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysi-
    ske eller psykiske overlegenhed afspejler efter regeringens
    opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af offeret,
    der finder sted, og de fysiske og psykiske konsekvenser, en
    sådan krænkelse kan påføre offeret. Der er derfor efter rege-
    ringens opfattelse behov for en skærpelse af strafniveauet
    for voldtægt og for at skaffe sig samleje med et barn under
    15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegen-
    hed.
    Med lovforslaget lægges der på denne baggrund op til en
    generel forhøjelse af straffen for at tiltvinge sig samleje ved
    vold eller trussel om vold, for samleje med et barn under 12
    år og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved
    udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed i stør-
    relsesordenen 1 år i forhold til det gældende strafniveau. Der
    lægges endvidere op til en generel forhøjelse af straffen for
    at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en
    person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
    den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-
    gen, i størrelsesordenen 6 måneder i forhold til det gældende
    strafniveau.
    I tilknytning til de foreslåede forhøjelser af strafniveauet
    for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved ud-
    nyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed bør der
    efter regeringens opfattelse samtidig ske en skærpelse af
    straffen for falsk anklage efter straffelovens § 164, stk. 1,
    for så vidt angår voldtægt og seksualforbrydelser mod børn.
    Der lægges med lovforslaget op til en forhøjelse af strafni-
    veauet i disse sager med halvdelen i forhold til den straf,
    som ville blive fastsat af domstolene i dag.
    I tilknytning til de foreslåede forhøjelser af strafniveauet
    for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved ud-
    nyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed bør der
    efter regeringens opfattelse også ske en styrkelse af myndig-
    hedernes sagsbehandling. Lovforslaget vil derfor blive fulgt
    op af en række øvrige initiativer, som bl.a. skal medvirke til
    at sikre, at flest mulige af de begåede seksuelle overgreb
    meldes til politiet, og at sagerne håndteres på betryggende
    vis af myndighederne.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2015-16
    Justitsmin., j.nr. 2015-731-0057
    AA009392