Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 16. december 2015
Udkast
til
Beretning
om
klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om
omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning
Ved en folkeafstemning er det social- og indenrigsmini-
steren, der, jf. § 102 i lov om valg til Folketinget, opgør re-
sultatet af folkeafstemningen og bekendtgør det i Statstiden-
de, jf. UVP, alm. del - bilag 25. Folketinget skal således ik-
ke afgive indstilling om godkendelse af en folkeafstemning.
Folketinget har alene den parlamentariske kontrol, hvilket
indebærer en stillingtagen til den enkelte klage, herunder om
der er sket en tilsidesættelse af de gældende regler, og/eller
om der er behov for at ændre gældende regler og procedu-
rer, jf. § 103 i lov om valg til Folketinget.
Social- og indenrigsministeren har til Folketinget frem-
sendt 24 rettidigt indgivne klager vedrørende folkeafstemin-
gen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,
fandt sted den 3. december 2015.
Udvalget har behandlet klagerne i 1 møde. En beskrivelse
af den enkelte klage og et uddrag og et uddrag af den pågæl-
dende kommunes udtalelse og af ministeriets kommentarer
samt udvalget stilling til den enkelte klagesag følger neden-
for.
De enkelt klagesager
1) Martin Kjær Skou, Marit Astrup, Mads Wedel-Ibsen,
Susanne Jørgensen, Martin M. Jørgensen, Hans Houmøller
og Carl Eistrup har i perioden fra den 30. november 2015 til
og med den 4. december 2015 har indgivet klager, der alle
vedrører formuleringen af valgkort henholdsvis stemmesed-
ler til folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdan-
nelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Martin Kjær Skou, Marit Astrup, Mads Wedel-Ibsen, Su-
sanne Jørgensen, Martin M. Jørgensen og Hans Houmøller
har klaget over brugen af ordet ”omdannelse”, idet de har
anført, at de anser ordet ”omdannelse” for ukorrekt, og at
man i stedet burde have anvendt ordet ”afskaffelse”. Flere af
disse klagere har endvidere anført, at det ikke fremgår, at
folkeafstemningen vedrører EU-forhold. Carl Eistrup har
klaget over stemmesedlens udformning, idet han har anført,
at der ikke er anvendt korrekt dansk.
a. For så vidt angår spørgsmålet om formuleringen af
valgkort til folkeafstemningen den 3. december 2015 om
omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning har So-
cial- og Indenrigsministeriet oplyst, følgende:
Ȥ 96, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget (folke-
tingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april
2014, lyder således:
»§ 96. […]
Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommu-
nens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. […]
Stk. 3. […]«
Folketingsvalglovens § 20, sidste pkt., lyder således:
»§ 20. […] Valgkortet skal indeholde oplysning om væl-
gerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om af-
stemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemnin-
gen.«
Som det fremgår af folketingsvalglovens § 96, stk. 2, er
det kommunalbestyrelserne, der står for udarbejdelse og ud-
sendelse af valgkort. I praksis benytter kommunerne en da-
tabehandler, som på vegne af kommunerne udskriver valg-
kort og eventuelt afleverer disse til postbesørgelse. Alle
kommuner med undtagelse af Aarhus Kommune benytter
virksomheden KMD A/S til denne opgave.
Ud over de i folketingsvalglovens § 20 udtrykkeligt
nævnte oplysninger må det efter Social- og Indenrigsmini-
steriets opfattelse være en forudsætning, at det også fremgår
af valgkortene, at der er tale om en folkeafstemning. Det er
imidlertid ikke reguleret i valglovgivningen, hvilke oplys-
Beretning nr. 000 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Udvalget til Valgs Prøvelse 2015-16
UVP Alm.del Bilag 49
Offentligt
ninger der kan fremgå af et valgkort om afstemningens te-
ma. Det må dog forudsættes, at en given tekst er objektiv og
neutral.
Forud for folkeafstemningen blev Social- og Indenrigs-
ministeriet kontaktet af KMD A/S, der anmodede ministeriet
om et forslag til den tekst, der skulle angives øverst på valg-
kortene til folkeafstemningen. KMD A/S foreslog i den for-
bindelse teksten »Folkeafstemning om omdannelse af rets-
forbeholdet 3. december 2015« og oplyste endvidere, at der
for den pågældende tekst var en teknisk begrænsning på
maksimum 32 tegn fordelt over to linjer. På baggrund heraf
meddelte Social- og Indenrigsministeriet KMD A/S, at mini-
steriet ikke havde bemærkninger til den foreslåede tekst.
Det kan hertil bemærkes, at den foreslåede tekst efter So-
cial- og Indenrigsministeriets opfattelse er objektiv og neu-
tral, idet den inden for de ovennævnte tekniske begrænsnin-
ger følger titlen på det lovforslag, der blev afholdt folkeaf-
stemning om. Se nærmere herom nedenfor.
På den baggrund er udformningen af valgkortene efter
Social- og Indenrigsministeriets opfattelse sket i overens-
stemmelse med valglovgivningen.«
b. For så vidt angår spørgsmålet om formuleringen af
stemmesedler til folkeafstemningen den 3. december 2015
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning har
Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende:
»Folketingsvalglovens § 98 lyder således:
»§ 98. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal
klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om stemmesedlernes indhold og udformning.«
Af folketingsvalglovens § 99, stk. 3, fremgår følgende
om stemmeafgivningen ved folkeafstemninger:
»§ 99. […]
Stk. 2. […]
Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stem-
mer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på
stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et
kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der
gives vælgerne vejledning herom.
Stk. 4. […]«
De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-
formning er fastsat i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011
om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Af be-
kendtgørelsens § 4 fremgår følgende:
»§ 4. På stemmesedlerne anføres øverst til højre med små
typer en betegnelse for den opstillingskreds, til hvilken de er
bestemt. Umiddelbart under denne betegnelse anføres, lige-
ledes med små typer, dato og år for afstemningen. Umiddel-
bart under betegnelsen for dato og år for afstemningen, be-
gyndende fra stemmesedlens venstre kant, anføres med fede
typer titlen og med almindelige typer en eventuel undertitel
på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.«
Det bemærkes, at det lovforslag, der blev afholdt folkeaf-
stemning om, var lovforslag nr. L 29, der blev fremsat den
8. oktober 2015 af udenrigsministeren med titlen »Forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-
ning«. Lovforslaget har ingen undertitel.
Det følger således af § 4 i bekendtgørelse nr. 185 af 8.
marts 2011 om stemmesedler til brug ved folkeafstemnin-
ger, at der øverst på stemmesedlen til folkeafstemningen om
det lovforslag, der blev holdt folkeafstemning om den 3. de-
cember 2015, skal være angivet lovforslagets titel »Forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-
ning«.
Social- og Indenrigsministeriet udsendte forud for folke-
afstemningen en skabelon til valgbestyrelserne til brug ved
trykningen af stemmesedlerne til folkeafstemningen. Ska-
belonen var i overensstemmelse med de regler, der er fastsat
i bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folkeaf-
stemninger. Skabelonen er optrykt i Social- og Indenrigsmi-
nisteriets vejledning nr. 10724 af 5. oktober 2015 om afhol-
delse af folkeafstemning torsdag den 3. december 2015 om
omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning som bi-
lag 3.
For så vidt angår formuleringen af titlen på lovforslaget
har Udenrigsministeriet i en udtalelse af 8. december 2015
oplyst følgende:
»Lovforslagets titel er »lov om omdannelse af retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning«. Det fremgår af § 4 i bekendt-
gørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug
ved folkeafstemninger, at lovforslagets titel anføres på stem-
mesedlen.
Lovforslaget vedrører efter sit indhold en omdannelse af
det eksisterende danske retsforbehold til den tilvalgsord-
ning, som er beskrevet i et bilag til forbeholdsprotokollen,
jf. artikel 8, stk. 1, i Protokol nr. 22 om Danmarks Stilling
(forbeholdsprotokollen). Såfremt man fra dansk side havde
ønsket en afskaffelse af retsforbeholdet, skulle der i stedet
have været henvist til forbeholdsprotokollens artikel 7. I det-
te tilfælde ville Danmark fremadrettet blive fuldt omfattet af
hele samarbejdet om retlige og indre anliggender. En om-
dannelse af forbeholdet efter forbeholdsprotokollens artikel
8, stk. 1, ændrer derimod ikke på udgangspunktet om, at
Danmark fortsat vil have et forbehold og således som ud-
gangspunkt ikke deltage i – og ikke blive bundet af – EU-
retsakter om retlige og indre anliggender. Omdannelsen til
en tilvalgsordning ville derimod som noget nyt indebære, at
Danmark – sag for sag – ville få ret til at træffe beslutning
om at deltage i samarbejdet om den pågældende retsakt.
Lovforslagets titel indeholder ingen reference til den pro-
cedure, hvorefter forslaget behandles. Dette er helt i over-
ensstemmelse med praksis. Ingen af de lovforslag, der har
været sendt til folkeafstemning, har haft en henvisning til
grundlovens § 20 og/eller spørgsmålet om suverænitetsafgi-
velse i titlen. Derimod fremgår det som nævnt både af lov-
forslagets almindelige og specielle bemærkninger, at grund-
lovens § 20 finder anvendelse.
Det bemærkes, at regeringen forud for folkeafstemningen
lancerede en større oplysningskampagne med hjemmesiden
www. 3december. dk, hvor borgere har kunnet finde oplys-
ninger og baggrund om folkeafstemningen, herunder om
EU-samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender.«
På den baggrund er udformningen af stemmesedlerne ef-
ter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse sket i overens-
stemmelse med valglovgivningen.«
2
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. Det bemærkes, at Udvalget til Valgs
Prøvelse i sin beretning om valgklager i forbindelse med
folkeafstemningen den 7. juni 2009 om ændringer af tron-
følgeloven om klager vedrørende afstemningstemaet anfør-
te, at »udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at
stemmesedler ved folkeafstemninger fremover indeholder
angivelse af afstemningstemaet, f.eks. titlen og eventuelt un-
dertitlen på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.
Udvalget forudsætter herved, at der i forbindelse med vedta-
gelsen af det pågældende lovforslag tages eksplicit stilling
til angivelsen af afstemningstemaet på stemmesedlen«. ]
2) Christian Jahnsen har den 1. december 2015 klaget
over formuleringen på valgkortene til folkeafstemningen
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning. Christian Jahnsen har klaget over formu-
leringen ”Folkeafstemning om omdannelse af retsforbehol-
det”, idet Christian Jahnsen har anført, at formuleringen ikke
er neutral og i øvrigt er ukorrekt. Ifølge Christian Jahnsen
havde en korrekt formulering været ”Afskaffelse af retsfor-
beholdet”. Christian Jahnsen har endvidere klaget over
hjemmesiden www. 3december. dk, der efter Christian Jahn-
sens opfattelse er partisk i formuleringer såvel som grafiske
elementer.
Social- og Indenrigsministeriet har, for så vidt angår den
del af klagen, der vedrører formuleringen på valgkortene til
folkeafstemningen den 3. december 2015, henvist til mini-
steriets udtalelse i forbindelse med syv andre klager vedrø-
rende samme spørgsmål, jf. ovenfor under nr. 1 . Klagen gi-
ver ikke ministeriet anledning til yderligere bemærkninger
hertil.
For så vidt angår den del af klagen, der vedrører hjemme-
siden www. 3december. dk, har Social- og Indenrigsministe-
riet oplyse, at den pågældende hjemmeside er en del af rege-
ringens oplysningskampagne om folkeafstemningen den 3.
december 2015. Det bemærkes i den forbindelse, at det er
ministeriets opfattelse, at spørgsmål om den generelle tilret-
telæggelse af regeringens oplysningskampagne om folkeaf-
stemningen falder uden for området for klager over folkeaf-
stemninger efter § 103 i lov om valg til Folketinget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere i den anled-
ning oplyst, at Justitsministeriet i en udtalelse af 8. decem-
ber 2015 har oplyst følgende:
»Justitsministeriet kan indledningsvist bemærke, at mini-
steriet er enig med Indenrigs- og Socialministeriet i, at
spørgsmålet om tilrettelæggelse af oplysningsindsatsen om
folkeafstemningen falder uden for området for klager over
valghandlingen efter folketingsvalglovens § 103.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at formålet med
oplysningsindsatsen – der bestod af hjemmesiden www.
3december. dk, en pjece og en kort animationsfilm – var at
give et faktuelt og oplysende billede af indholdet af afstem-
ningen. Med andre ord var formålet, at den enkelte vælger
havde mulighed for at sætte sig ind i, hvorfor folkeafstem-
ningen blev afholdt, og hvad et ja eller et nej ville betyde for
dansk ret og for Danmarks fremtidige samarbejde i EU på
retsområdet.«
[For så vidt angår den del af klagen, der vedrører valg-
kortet henviser udvalget til udvalgets bemærkninger til de
syv klager omtalt under nr. 1. For så vidt angår den del af
klagen, der vedrører hjemmesiden www. 3december. dk,
falder den udenfor området for klager efter valglovens §
103. ]
3) Kashan Hussain har den 4. december 2015 klaget over
stemmesedlens ordlyd. Af klagen fremgår bl.a. følgende:
»Jeg er meget skuffet over den måde man har ført stem-
mesedlens ordlyd på idag d. 3. december 2015. Jeg har haft
meget tvivl om jeg skulle vælge ja, eller nej. Som det frem-
går af resultatet vinder NEJ-siden. Men i virkeligheden, ef-
ter ordlyden, har vælgerne valgt at beholde retsforbeholdet,
som det ser ud. Ordlyden lyder »Stem NEJ til lovforslaget
om at afskaffe retsforbeholdet«. Det betyder jo at man stem-
mer nej til at man skal afskaffe retsforbeholdet, og ikke nej
til at man skal forsætte med at have retsforbeholdet.
[…]
Der kan være stor tvivl om hvilken forståelse demokratiet
har haft når der blev stemt. Man har snydt folket i denne
sammenhæng.«
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning hen-
vist til ministeriets udtalelse af 11. december 2015 i forbin-
delse med syv andre klager vedrørende samme spørgsmål,
jf. ovenfor under nr. 1.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere oplyst, at
følgende fremgår af § 101, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af
10. april 2014:
»§ 101. Afslutningen af afstemningen på afstemningsste-
det, den foreløbige og endelige optælling af stemmerne og
indberetningen til social- og indenrigsministeren om afstem-
ningen sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for
folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemnin-
gens karakter, jf. dog stk. 2.«
Folketingsvalglovens § 74, stk. 3, 1. pkt., lyder således:
»§ 74. […]
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af
valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke
er udleveret, til social- og indenrigsministeren. […]«
Social- og Indenrigsministeriet har i overensstemmelse
med ovenstående bestemmelse modtaget stemmesedler fra
alle valgbestyrelser i de 92 opstillingskredse. Ministeriet har
gennemgået samtlige, modtagne stemmesedler og kan kon-
statere, at der på alle stemmesedler er anført »Forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning«.
Ministeriet har således endvidere konstatere, at ingen af de
modtagne stemmesedler har den af klager anførte ordlyd.
Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning.
4) Erik Thomsen har den 3. december 2015 klaget over
Herning Kommune i forbindelse med afgivelse af stemme
på afstemningsstedet Hammerum Hallen til folkeafstemnin-
gen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbehol-
det til en tilvalgsordning.
Klagen vedrører en tilforordnet vælger, der efter klagers
opfattelse har forsøgt at påvirke afstemningen ved at sige
»Ja« i forbindelse med udleveringen af stemmesedlen til
3
klager. Efter klagers opfattelse burde Herning Kommune ha-
ve sikret sig, at de tilforordnede vælgere var bekendt med, at
de har pligt til at optræde neutrale.
Herning Kommune har sammen med klagen indsendt en
udtalelse vedrørende sagen og har ikke haft yderligere be-
mærkninger. Af udtalelsen fremgår bl.a., at Herning Kom-
mune har kontaktet afstemningsstedet, der ikke har noteret
sig episoden, idet ingen vælgere har klaget dér. Det fremgår
desuden af udtalelsen, at lederen af afstemningsstedet har
forhørt sig blandt de tilforordnede vælgere, hvilket ikke har
resulteret i en afklaring af det passerede. Endelig fremgår
det af udtalelsen, at lederen af afstemningsstedet på bag-
grund af klagers henvendelse til Herning Kommune blev
bedt om at indskærpe reglerne vedrørende valgagitation for
at sikre, at ingen vælgere kunne føle sig udsat for agitation
på afstemningsstedet.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af
§ 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget (folketingsvalglo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at af-
stemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 7 om folketingsvalg.
I kapitel 7 i folketingsvalgloven fremgår følgende af §
50, 3. pkt., og § 51, stk. 1, 1. pkt.:
»§ 50. […] Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes
for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-
virkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar til-
knytning hertil. […]«
»§ 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke
under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med
hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal
stemme på. […]«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:
»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i
2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt
til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig
påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de
almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med
hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-
vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-
drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-
delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-
tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-
debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-
le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves
egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-
delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter
omstændighederne skolegårde og lignende. […]
[…]
Derimod må valgstyrere og tilforordnede vælgere samt
kommunalt ansatte, der deltager i afviklingen af afstemnin-
gen, dvs. valgstyrere og tilforordnede og kommunalt ansatte,
overhovedet ikke bære politiske emblemer, mærkater eller
lignende. De må heller ikke bære mærkater, emblemer eller
lignende, der agiterer for et bestemt synspunkt i forhold til
aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en
bestemt politisk holdning eller lignende”«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at lederen
af afstemningsstedet på baggrund af klagers henvendelse til
Herning Kommune blev bedt om at indskærpe reglerne ved-
rørende valgagitation for at sikre, at ingen vælgere kunne fø-
le sig udsat for agitation på afstemningsstedet.
Herning Kommunes udtalelse giver ikke Social- og In-
denrigsministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet og
Herning Kommune oplyste til efterretning.
5) Eli Thue Svensmark har den 4. december 2015 klaget
over Holbæk Kommune og afstemningsstedet Isefjordssko-
len i forbindelse med afgivelse af stemme til folkeafstem-
ningen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning.
Eli Thue Svensmark observerede på Isefjordsskolen den
3. december 2015 kl. ca. 15.30 tre tilforordnede vælgere i
færd med at låse en stemmekasse. Efter klagers opfattelse
havde stemmekassen været ulåst indtil da. Klager har oplyst,
at han påtalte dette over for valgformanden og valgsekretæ-
ren på Isefjordsskolen og efterfølgende klagede til valgbe-
styrelsen.
Holbæk Kommune har i anledning af klagen den 9. de-
cember 2015 bl.a. oplyst, at en af valgstyrerne på afstem-
ningsstedet Isefjordsskolen på valgdagen kort før kl. 16 kon-
staterede, at en af de tre stemmekasser, der var i brug på ste-
det, ikke var behørigt aflåst. Stemmekassen var forsynet
med en aflåst hængelås, men ved en meget beklagelig fejl
gik låsen kun igennem det ene af de to ”øjer” på stemmekas-
sen. Da valgstyreren blev opmærksom på fejlen, udbedrede
han denne sammen med en tilforordnet vælger under over-
værelse af valgsekretæren. Valgsekretariatet blev orienteret
om fejlen samme aften, og valgbestyrelsen blev orienteret
den 4. december 2015.
Holbæk Kommune har desuden oplyst, at stemmekassen
ikke har været behørigt aflåst i tidsrummet fra kl. 9.00, hvor
afstemningen åbnede, til kort før kl. 16.00. Dette er noteret i
afstemningsbogen og valgbogen. Stemmekassen har i dette
tidsrum været under observation af mindst to valgstyrere el-
ler tilforordnede vælgere.
Endelig har Holbæk Kommune oplyst, at der både i for-
bindelse med optællingen på valgaftenen og under fintællin-
gen har været ekstra opmærksomhed på afstemningsstedet
på grund af hændelsen. På baggrund af optællingsresultatet
på såvel afstemningsdagen som fintællingsdagen er det
kommunens vurdering, at fejlen ikke har haft nogen indfly-
delse på valghandlingen.
Holbæk Kommune har beklaget hændelsen og har oplyst,
at kommunen ser med stor alvor på, at det ikke ved afstem-
ningens begyndelse blev sikret, at alle stemmekasser var be-
hørigt aflåst, og kommunen har indskærpet, at en sådan fejl
ikke må gentage sig.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af
§ 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 369 af 10. april 2014, at afstemningen på afstem-
ningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 7 for folketingsvalg.
4
Folketingsvalglovens § 45, stk. 2, 4. og 5. pkt., lyder så-
ledes:
»§ 45. […]
Stk. 2. […] Stemmekasser skal være indrettet således, at
ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen
åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.«
Af folketingsvalglovens § 46, stk. 2, fremgår følgende:
»§ 46. […]
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilfor-
ordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne
er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forseg-
les.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.1. bl.a. følgende:
»Stemmekasserne skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes.
Stemmekasserne skal kunne låses eller forsegles. Se lovens
§ 45, stk. 2. Lukning af stemmekasser med plastikstrips eller
andet materiale, der kan klippes op og erstattes af nye, er
ikke tilstrækkeligt.«
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Holbæk
Kommune har beklaget hændelsen, at kommunen ser med
stor alvor på fejlen, og at kommunen har indskærpet, at en
sådan fejl ikke må gentage sig. Ministeriet kan i den forbin-
delse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagelse af
den alvorlige fejl.
Holbæk Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-
og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-
ger.
Udvalget tilslutter Holbæk Kommunes beklagelse. Ud-
valget tilslutter sig endvidere, at kommunen har indskærpet,
at en sådan fejl ikke må gentage sig.
6) Ebbe Peter Nielsen har den 6. december 2015 klaget
over Køge Kommune og afstemningsstedet Møllebo Pleje-
center i forbindelse med afgivelse af stemme til folkeafstem-
ningen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning.
Det fremgår af klagen, at Ebbe Peter Nielsen på afstem-
ningsdagen kl. ca. 18.45 var mødt frem på afstemningsstedet
Møllebo Plejecenter for at afgive sin stemme. Klager blev
imidlertid afvist med den begrundelse, at han ifølge den
elektroniske valgliste havde afgivet sin stemme kl. 09.08.
Klager afviste, at han havde afgivet sin stemme.
Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
9. december 2015 bekræftet Ebbe Peter Nielsens beskrivelse
af hændelsen og har i den forbindelse bl.a. oplyst, at kom-
munen den 8. december 2015 på det pågældende afstem-
ningssted har foretaget en gennemgang af samtlige valgkort
sammenholdt med registreringerne i den elektroniske valgli-
ste. Kommunen har oplyst, at klager havde vælgernummer
10-02766, og at det ved gennemgangen er konstateret, at der
er modtaget et valgkort fra vælgernummer 10-02755, som
imidlertid ikke var registreret i valglisten. Kommunen for-
moder på den baggrund, at en vælger er registreret ved ma-
nuel indtastning af forkert vælgernummer og uden kontrol-
spørgsmål om fødselsdato m.v.
Køge Kommune har desuden oplyst, at der ved begyndel-
sen af afstemningsdagen var udfordringer med scanning af
valgkortene, hvorfor der flere gange måtte ske manuel ind-
tastning af vælgernummeret. I den forbindelse er Ebbe Peter
Nielsens vælgernummer ved en fejl blevet indtastet. Kom-
munen har oplyst, at den korrekte fremgangsmåde herefter
vil være at trykke ”esc”, hvis vælgerens køn og fødselsdato
ikke stemmer med valglistens oplysninger. Der er forment-
lig i stedet trykket ”enter”, uden at den krævede kontrol er
udført, hvorved klager er blevet registreret som havende fået
udleveret en stemmeseddel. Det må i stedet antages, at det
faktisk er vælgernummer 10-02755, der har fået udleveret
stemmesedlen.
På den baggrund har Køge Kommune konkluderet, at re-
gistreringen af Ebbe Peter Nielsen er forårsaget af en manu-
el fejl, og at der ikke er andre, der har stemt på hans vegne.
Køge Kommune har beklaget hændelsen og har oplyst, at
kommunen vil ændre proceduren for manuel registrering af
vælgere, således at denne form for fejl for fremtiden søges
undgået i videst muligt omfang.
Endelig har Køge Kommune som følge af problemerne
med at scanne valgkortene foretaget en kontrolscanning. Ud
af 500 valgkort kunne 4,8 pct. ikke scannes. Kommunen har
i den forbindelse oplyst, at kommunen har bedt KMD om en
redegørelse i sagen.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at af-
stemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg.
Folketingsvalglovens § 47 lyder således:
»§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på af-
stemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen
aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke
medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren
skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-
to. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om
sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers iden-
titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af
dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har
afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stem-
meseddel til vælgeren.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.2. bl.a. følgende:
»Efter en ændring i 2012 af bl.a. folketingsvalglovens
regler om stemmeafgivning på afstemningsdagen (se § 3 i
lov nr. 1252 af 18. december 2012) skal valglisteføreren
fremover forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fød-
selsdato, se lovens § 47, 4. pkt. Ændringen er gennemført
for at højne sikkerheden omkring identifikation af vælgeren
på afstemningsdagen. Den nævnte procedure blev i forvejen
anvendt i nogle kommuner, men er fremover gjort obligato-
risk. Vælgeren skal i øvrigt fortsat på forespørgsel oplyse sit
navn og sin bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.
[…]
5
Valglisteføreren skal efter lovens § 47, sidste pkt., af-
mærke vælgerens navn på valglisten. Afmærkning på valgli-
sten kan ske ved afkrydsning af den rubrik, hvor vælgerens
navn står anført på valglisten. Der er endvidere ikke noget i
vejen for, at der i valglisten af praktiske årsager sættes nr.
ud for vælgerne, efterhånden som de møder op for at stem-
me på afstemningsdagen, og at samme nr. påføres den på-
gældende vælgers valgkort.
[…]
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre
sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en væl-
ger, der tidligere har stemt, og at afmærkningen på valgli-
sten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket på
valglisten som en vælger, der tidligere har stemt, må valgli-
steføreren derfor undersøge, om vælgerens brevstemme eller
valgkort er afleveret til afstemningsstedet.«
Det følger af folketingsvalglovens § 96, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommu-
nens vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4
for folketingsvalg.
Folketingsvalglovens § 19 lyder således:
»§ 19. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysnin-
gerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fød-
selsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et
eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal
benyttes en elektronisk valgliste.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses
indretning.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 4.12. om elektronisk
valgliste bl.a. følgende:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende en elek-
tronisk valgliste for et, flere eller alle afstemningsområder i
kommunen, se lovens § 19, stk. 3.
[…].
Den elektroniske valgliste skal indeholde de samme op-
lysninger som valglister på papir efter den gældende lovgiv-
ning og skal rettes og afmærkes samt påføres bemærkninger
efter de gældende regler herom. […] Af sikkerhedshensyn
(systemnedbrud m.v.) skal kommunen til enhver tid straks
kunne udskrive en papirudgave af valglisten for hvert af-
stemningsområde med de oplysninger, der kræves efter den
gældende lovgivning.
[…]
Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig, og KMD
A/S eller en anden dataleverandør skal som databehandler,
træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske sikker-
hedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller
ulovligt bliver ødelagt, mistes eller forringes, samt mod, at
uvedkommende får kendskab til oplysningerne, eller at op-
lysningerne misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven, se persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse
nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikker-
hedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbe-
kendtgørelsen), der er udstedt i medfør af persondatalovens
§ 41, stk. 5.
Beslutter kommunalbestyrelsen at bruge en elektronisk
valgliste, skal den træffe de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at valgstyrerne ved gennemgangen af brevstemmer-
ne og valglisteførerne ved kontrollen af de fremmødte væl-
gere på afstemningsdagen hurtigt går over til at registrere
manuelt på en papirudgave af valglisten, hvis systemet bry-
der sammen, eller hvis der sker strømsvigt eller lignende. På
samme måde skal kommunalbestyrelsen have truffet de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at de manuelle registre-
ringer efterfølgende bliver tastet ind i den elektroniske valg-
liste, når det elektroniske system er kommet op at køre igen
efter et systemnedbrud m.v. I sådanne tilfælde er det både
den elektroniske og den manuelle valgliste, der skal destrue-
res, når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har
afgjort eventuelle klager over folkeafstemningen, se neden-
for afsnit 10.
[…].«
Det følger således af valglovgivningen, at en kommune,
der vælger at benytte elektronisk valgliste, har en løbende
forpligtelse til at sikre sig, at valglisten fungerer korrekt, og
har det fornødne papirmæssige beredskab, såfremt valglisten
har funktionsnedbrud. Det følger endvidere af valglovgiv-
ningen, at en kommune på afstemningsdagen har en forplig-
telse til at undersøge, om en vælger, der bestrider at have
stemt tidligere på afstemningsdagen, rent faktisk har afgivet
stemme eller ej.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Køge
Kommune har beklaget hændelsen, og at kommunen vil
ændre proceduren for manuel registrering af vælgere, såle-
des at denne form for fejl for fremtiden søges undgået i vi-
dest muligt omfang. Ministeriet kan i den forbindelse tilslut-
te sig grundlaget for kommunens beklagelse af den alvorlige
fejl.
[Udvalget kan tilslutte sig Køge Kommunes beklagelse af
den skete fejl. Udvalget noterer sig endvidere, at kommunen
vil ændre procedurer, således at denne form for fejl for
fremtiden søges undgået. Herudover kan udvalget bede om
at blive orienteret om problemerne med indskanning af valg-
kort. ]
7) Carl Lorberg har den 3. december 2015 klaget over
Furesø Kommune i forbindelse med afgivelsen af stemme til
folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det fremgår af klagen,
at organisationen Red Barnet samlede ind ved indgangen til
valglokalet, og at Red Barnet under valgkampen har argu-
menteret for et »ja«, bl.a. ved deltagelse i tv-debatter. Carl
Lorberg mener i den forbindelse, at tvivlere bliver påvirket,
lige inden de træder ind i valglokalet.
Furesø Kommune har i anledning af klagen ved vedhæf-
tede brev af 7. december 2015 bl.a. oplyst, at Furesø Kom-
mune den 19. november 2015 havde givet tilladelse til, at
Folkekirkens Nødhjælp, SOS Børnebyerne, Dansk Folke-
hjælp samt Red Barnet kunne samle ind ved kommunens
valgsteder. I Furesø Kommune er det sædvane, at disse or-
6
ganisationer samler ind til godgørende formål ved valg og
folkeafstemninger.
Det fremgår desuden, at Furesø Kommune ikke var be-
kendt med, at Red Barnet havde støttet ja-siden forud for af-
stemningen. Kommunen har beklaget hændelsen og har op-
lyst, at alle indsamlere fra Red Barnet blev bedt om at forla-
de afstemningsstederne, da kommunen blev bekendt her-
med.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Furesø
Kommunes udtalelse bemærket, at ministeriet konstaterer, at
Red Barnet bl.a. gennem debatindlæg i dagspressen og på
organisationens hjemmeside forud for afstemningen har gi-
vet udtryk for en bestemt politisk holdning til afstemningens
resultat. Red Barnet har således ikke ved afstemningen den
3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en
tilvalgsordning forholdt sig neutralt til resultatet af afstem-
ningen.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 50 har følgende ordlyd:
Ȥ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-
let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må
opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan
valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,
når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,
at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende
skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:
»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i
2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt
til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig
påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de
almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med
hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-
vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-
drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-
delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-
tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-
debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-
le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves
egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-
delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter
omstændighederne skolegårde og lignende […].
[…]
Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets ma-
trikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lo-
vens § 50. Det afgørende efter loven er, om der er tale om
valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirk-
ning på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokaler-
ne. Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-
virkning på afstemningsstedets matrikel skal imidlertid fore-
gå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den byg-
ning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker »i umid-
delbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en
større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de rele-
vante indgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælger-
ne skal bruge, når de møder frem for at stemme på afstem-
ningsdagen.
Vurderingen af, hvad der må anses for »passende af-
stand«, vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til byg-
ningen med stemmelokalerne.«
Af den nævnte vejledning fremgår desuden af afsnit 7.7.
bl.a. følgende:
»Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt
bruger af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler-
ne er beliggende, om der må ske indsamlinger til velgørende
formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstem-
ningsdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kommunalbe-
styrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om, hvor
store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v.
Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stem-
melokalerne.
[…]
Eventuelle indsamlinger eller afholdelse af almennyttige
lotterier skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogen må-
de kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besvær-
ligt at komme ind og ud af stemmelokalerne. Det skal såle-
des være muligt for vælgere at komme ind og ud af stemme-
lokalerne uden at blive standset eller anråbt af eventuelle
indsamlere eller udbydere af almennyttige lotterier ved af-
stemningsstedet. Valgstyrerne skal påse dette på afstem-
ningsdagen, ligesom de skal påse, at vælgerne ikke i forbin-
delse med sådanne indsamlinger eller almennyttige lotterier
udsættes for valgagitation eller anden holdningsmæssig på-
virkning.«
Valgstyrerne skal således efter valglovgivningen påse, at
vælgerne ikke i valglokalerne eller andre steder i umiddel-
bart tilknytning hertil udsættes for valgagitation eller anden
holdningsmæssig påvirkning. Valglovgivningen er inden for
disse rammer ikke til hinder for, at der på afstemningsste-
derne kan foregå indsamlinger til humanitære eller velgø-
rende formål.
Det fremgår af Red Barnets indsamlervejledning til fol-
keafstemningen den 3. december 2015, som er tilgængelig
på organisationens hjemmeside på internettet, at indsamler-
ne under indsamlingen på valgstedet skal bære en synlig
Red Barnet-badge og en indsamlingsbøtte med bøttenum-
mer. Social- og Indenrigsministeriet lægger derfor til grund,
at det for vælgerne har været kendeligt, at indsamlingen blev
foretaget af Red Barnet.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Furesø
Kommune har beklaget hændelsen, og at alle Red Barnets
indsamlere blev bedt om at forlade afstemningsstederne, da
kommunen blev orienteret om Red Barnets deltagelse i valg-
kampen. Ministeriet har i den forbindelse tilsluttet sig
grundlaget for kommunens beklagelse.
7
Ministeriet har supplerende bemærket, at uanset om Red
Barnets indsamlere på valgstedet ikke måtte have agiteret
for et ja eller båret emblemer, der agiterede for et ja, må Red
Barnets synlige tilstedeværelse i umiddelbar tilknytning til
valglokalerne i sig selv – henset til karakteren af organisa-
tionens deltagelse i den politiske debat om folkeafstemnin-
gen den 3. december 2015, herunder bl.a. ved fælles debat-
indlæg med Alternativet i Politiken dagen før afstemningen
– karakteriseres som en holdningsmæssig påvirkning af væl-
gerne, som efter valglovgivningen ikke må finde sted i valg-
lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
Furesø Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-
og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-
ger.
[Udvalget kan tilslutte sig Furesø Kommunes beklagelse.
Herudover kunne udvalget overveje om der er behov for
præcisering af vejledningsmateriale eller information af
f.eks. ISOBRO om konsekvenser af at udtale sig om afstem-
ningstemaet. ]
8) Jim Pedersen har klaget over Kalundborg Kommune
og afstemningsstedet Rynkevang, Rynkevanghallen, Mølle-
vej 10, 4400 Kalundborg, i forbindelse med afgivelse af
stemme til folkeafstemningen den 3. december 2015 om
omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Det fremgår af klagen, at klager generelt er utilfreds med,
at der blev samlet ind til forskellige organisationer i forbin-
delse med folkeafstemningen, og ønsker oplyst, om disse
indsamlinger er lovlige. Klager har nævnt organisationen
Røde Kors som et eksempel på en sådan organisation.
Kalundborg Kommune har i anledning af klagen ved
vedhæftede brev af 9. december 2015 bl.a. oplyst, at der er
tradition for, at kommunen giver tilladelse til indsamling i
forbindelse med valg, så længe de ikke forstyrrer valghand-
lingen, og så længe indsamlingen ikke foregår i selve af-
stemningslokalet. Det er valgstyrerformanden på det enkelte
valgsted, der anviser et sted til indsamlingen.
Kalundborg Kommune har oplyst, at kommunen i forbin-
delse med folkeafstemningen den 3. december 2015 har gi-
vet tilladelse til indsamling fra Red Barnet, Folkekirkens
Nødhjælp og Dansk Folkehjælp.
Endelig har Kalundborg Kommune oplyst, at valgsekre-
tariatet på valgdagen har været på besøg på alle valgsteder
med undtagelse af Sejerø, og at der på de pågældende valg-
steder ikke har været noget at bemærke i forhold til eventu-
elle indsamleres forstyrrelse af valghandlingen. Det har såle-
des ikke været Kalundborg Kommunes oplevelse, at der har
været tale om en forstyrrelse af valghandlingen.
Da Social- og Indenrigsministeriet er bekendt med, at or-
ganisationen Red Barnet forud for folkeafstemningen offent-
ligt har givet udtryk for en konkret politisk holdning til re-
sultatet af afstemningen, anmodede ministeriet ved e-mail af
9. december 2015 Kalundborg Kommune om en suppleren-
de udtalelse til sagen. Ministeriet anmodede ligeledes kom-
munen om bemærkninger til, at klager konkret har nævnt
Røde Kors, men at det ikke fremgår af kommunens udtalel-
se, at denne organisation har fået en indsamlingstilladelse.
Kalundborg Kommune har ved e-mail af 11. december
2015 supplerende oplyst, at Kalundborg Kommune ikke har
givet indsamlingstilladelse til Røde Kors. Kommunen har
kontaktet klager telefonisk med henblik på at afklare, hvil-
ken organisation der foretog indsamlingen ved afstemnings-
stedet. Kommunen har oplyst, at klager ikke kunne huske
dette. Valgsekretæren på det pågældende sted har bekræftet,
at det var Red Barnet, som foretog indsamlingen. På bag-
grund af disse oplysninger mener kommunen, at det kan
udelukkes, at Røde Kors har været til stede og foretaget ind-
samling.
Kalundborg Kommune har desuden oplyst, at kommunen
har en lang tradition for, at nødhjælpsorganisationer som
Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Folkehjælp
får tilladelse til at foretage indsamling på afstemningssteder-
ne på valgdage. Denne praksis har ikke tidligere givet anled-
ning til klager eller kritik. Derfor blev der også givet tilla-
delse til de tre nævnte organisationer til indsamling i forbin-
delse med folkeafstemningen den 3. december 2015.
Endvidere har Kalundborg Kommune oplyst, at kommu-
nen hverken har været bekendt med eller opmærksom på, at
Red Barnet forud for folkeafstemningen den 3. december
2015 offentligt skulle have givet udtryk for en konkret poli-
tisk holdning til resultatet af afstemningen. Dette har kom-
munen beklaget.
Når Kalundborg Kommune ikke har registreret, at Red
Barnet angiveligt skulle være kommet med en sådan hold-
ningsmæssig tilkendegivelse, skyldes det ifølge kommunen
formentlig, at de nævnte nødhjælpsorganisationer ikke har
tradition for at tilkendegive deres holdning til resultatet af
afstemningen, men tværtimod plejer at forholde sig neutrale.
I tilknytning hertil har Kalundborg Kommune oplyst, at
Red Barnet ikke foretog nogen form for valgagitation eller
anden form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse
med indsamlingen på det ovennævnte afstemningssted den
3. december 2015. Endvidere har kommunen henvist til, at
indsamlinger altid foregår uden for selve afstemningsloka-
let, således at indsamlingen ikke virker forstyrrende på valg-
handlingen.
Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Ka-
lundborg Kommunes udtalelse bemærket, at ministeriet kon-
staterer, at Red Barnet bl.a. gennem debatindlæg i dagspres-
sen og på organisationens hjemmeside forud for afstemnin-
gen har givet udtryk for en bestemt politisk holdning til af-
stemningens resultat. Red Barnet har således ikke ved af-
stemningen den 3. december 2015 om omdannelse af rets-
forbeholdet til en tilvalgsordning forholdt sig neutralt til re-
sultatet af afstemningen.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere oplyst, at
det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget (folke-
tingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april
2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 50 har følgende ordlyd:
Ȥ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-
let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må
opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan
valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,
når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,
8
at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende
skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:
»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i
2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt
til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig
påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de
almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med
hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-
vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-
drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-
delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-
tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-
debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-
le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves
egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-
delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter
omstændighederne skolegårde og lignende […].
[…]
Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets ma-
trikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lo-
vens § 50. Det afgørende efter loven er, om der er tale om
valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirk-
ning på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokaler-
ne. Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-
virkning på afstemningsstedets matrikel skal imidlertid fore-
gå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den byg-
ning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker »i umid-
delbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en
større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de rele-
vante indgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælger-
ne skal bruge, når de møder frem for at stemme på afstem-
ningsdagen.
Vurderingen af, hvad der må anses for »passende af-
stand«, vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til byg-
ningen med stemmelokalerne.«
Af den nævnte vejledning fremgår desuden af afsnit 7.7.
bl.a. følgende:
»Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt
bruger af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler-
ne er beliggende, om der må ske indsamlinger til velgørende
formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstem-
ningsdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kommunalbe-
styrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om, hvor
store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v.
Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stem-
melokalerne.
[…]
Eventuelle indsamlinger eller afholdelse af almennyttige
lotterier skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogen må-
de kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besvær-
ligt at komme ind og ud af stemmelokalerne. Det skal såle-
des være muligt for vælgere at komme ind og ud af stemme-
lokalerne uden at blive standset eller anråbt af eventuelle
indsamlere eller udbydere af almennyttige lotterier ved af-
stemningsstedet. Valgstyrerne skal påse dette på afstem-
ningsdagen, ligesom de skal påse, at vælgerne ikke i forbin-
delse med sådanne indsamlinger eller almennyttige lotterier
udsættes for valgagitation eller anden holdningsmæssig på-
virkning.«
Valgstyrerne skal således efter valglovgivningen påse, at
vælgerne ikke i valglokalerne eller andre steder i umiddel-
bart tilknytning hertil udsættes for valgagitation eller anden
holdningsmæssig påvirkning. Valglovgivningen er inden for
disse rammer ikke til hinder for, at der på afstemningsste-
derne kan foregå indsamlinger til humanitære eller velgø-
rende formål.
Det fremgår af Red Barnets indsamlervejledning til fol-
keafstemningen den 3. december 2015, som er tilgængelig
på organisationens hjemmeside på internettet, at indsamler-
ne under indsamlingen på valgstedet skal bære en synlig
Red Barnet-badge og en indsamlingsbøtte med bøttenum-
mer. Social- og Indenrigsministeriet lægger derfor til grund,
at det for vælgerne har været kendeligt, at indsamlingen blev
foretaget af Red Barnet.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Kalund-
borg Kommune har beklaget, at kommunen ikke har været
opmærksom på, at Red Barnet forud for afstemningen har
givet udtryk for en konkret politisk holdning til resultatet af
afstemningen. Ministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig
grundlaget for kommunens beklagelse.
Ministeriet kan supplerende bemærke, at uanset om Red
Barnets indsamlere på valgstedet ikke måtte have agiteret
for et ja eller båret emblemer, der agiterede for et ja, må Red
Barnets synlige tilstedeværelse i umiddelbar tilknytning til
valglokalerne i sig selv – henset til karakteren af organisa-
tionens deltagelse i den politiske debat om folkeafstemnin-
gen den 3. december 2015, herunder bl.a. ved fælles debat-
indlæg med Alternativet i Politiken dagen før afstemningen
– karakteriseres som en holdningsmæssig påvirkning af væl-
gerne, som efter valglovgivningen ikke må finde sted i valg-
lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.
[Udvalget henviser til sine bemærkninger vedrørende
klagen nævnt under nr. 8]
9) Allan Anarchos har den 10. december 2015 klaget
over Københavns Kommune og afstemningsstedet Nørrebro
Park Skole, idet klager har oplyst, at han på afstemningsda-
gen blev afvist fra at afgive stemme, da han ikke havde
medbragt sit valgkort og ikke kunne fremvise legitimation
med CPR-nummer. Klager har endvidere oplyst, at han hav-
de medbragt legitimation i form af mastercard og buskort,
hvilket han mener var tilstrækkeligt. Endelig har Allan
Anarchos klaget over de tilforordnede vælgeres, valgstyre-
rens og efterfølgende Folkeregisterets håndtering af situatio-
nen.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved
brev af 11. december 2015 bl.a. oplyst følgende:
”Valgstyrerformanden har oplyst, at Allan Anarchos blev
henvist til oplysningsbordet, da han ikke havde sit valgkort
med. Her blev det oplyst, at et buskort og et mastercard ikke
9
var tilstrækkelig legitimation, og at han derfor ikke kunne
stemme. En valgtilforordnet på gulvet henviste ham herefter
til valgstyrerformanden.
Valgstyrerformanden henviste til vejledningen for valg-
styrelser. Allan Anarchos og valgstyrerformanden var ikke
enige i, hvordan vejledningens ordlyd skulle tolkes i forhold
til, om gyldig legitimation skal være påført cpr. nr. Valgsty-
rerformanden kan ikke erindre, at han skulle have afvist at
ringe til en jurist i Social- og Indenrigsministeriet eller Kø-
benhavns Kommune.
Trine Oliveri fra Folkeregisteret i Københavns Kommune
har oplyst til sagen, at hun var i telefonisk kontakt med Al-
lan Anarchos på valgdagen. Trine Oliveri har endvidere op-
lyst, at det var meget vanskeligt at rådgive Allan Anarchos,
både fordi samtalen gentagne gange blev afbrudt, da telefo-
nen manglede strøm, og fordi opkaldet blev foretaget fra et
sted med meget baggrundsstøj. Derudover var Allan Anar-
chos meget ophidset over episoden på valgstedet.
Trine Oliveri oplyste Allan Anarchos om, at han i tilfæl-
de af, at han hverken havde sit valgkort, kørekort, sundheds-
kort eller pas med til afstemningsstedet, skulle medbringe
anden dokumentation, der kunne identificere ham. Allan
Anarchos blev desuden vejledt til at gå tilbage til valgstedet.
På grund af den dårlige telefonforbindelse nåede Trine Oli-
veri ikke at vejlede yderligere. ”
Københavns Kommune har endvidere oplyst, at kommu-
nens valgsekretariat har udarbejdet en vejledning til valgsty-
rerne, hvoraf det fremgår, at vælgere uden valgkort skal
henvises til den tekniske valgsekretær, der skal undersøge,
om vælgeren er optaget på valglisten, og at vælgeren i den
forbindelse skal vise legitimation, f.eks. sundhedskort, pas
eller kørekort. Kommunen har hertil oplyst, at der alene er
tale om eksempler, som ikke er en udtømmende oprems-
ning, ligesom det ikke er angivet som et krav, at legitimatio-
nen indeholder oplysninger om CPR-nummer.
Københavns Kommune har i forlængelse heraf anført føl-
gende i kommunens udtalelse:
”Valgsekretariatet vurderer på den baggrund, at et bus-
kort med billede er tilstrækkelig legitimation, hvis der i øv-
rigt ikke er tvivl om vælgerens identitet.
Valgsekretariatet skal derfor beklage, at Allan Anarchos
er blevet afvist alene med den begrundelse, at han ikke kun-
ne fremvise legitimation med cpr. nr. Valgsekretariatet vil
fremadrettet indskærpe ovenstående regler over for valgse-
kretærer, valgstyrelser og tilforordnede vælgere.
Valgsekretariatet skal endvidere beklage, at valgstyrer-
formanden ikke tog kontakt til valgsekretæren med henblik
på at kontakte Valgsekretariatet eller Folkeregistret for at få
vejledning i forhold til spørgsmålet.
Og endeligt skal Valgsekretariatet beklage, at det bl.a.
pga. den dårlige telefonforbindelse ikke lykkedes at give Al-
lan Anarchos en sammenhængende vejledning, da han efter-
følgende kontaktede Københavns Kommune telefonisk. ”
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 47 lyder således:
»§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på af-
stemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen
aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke
medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren
skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-
to. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om
sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers iden-
titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af
dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har
afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stem-
meseddel til vælgeren.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.2. bl.a. følgende:
»Det er ikke nogen betingelse, at valgkort medbringes
ved stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt. […]. Perso-
ner uden fast opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort,
hvis de anmoder om det, kan ligesom de vælgere, der har
glemt at medbringe deres valgkort, stemme på afstemnings-
dagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks.
kørekort, pas eller sundhedskort. […]
[…]
Som det fremgår af folketingsvalglovens § 47, 6. pkt.,
skal en vælgers identitet, hvis der er tvivl herom, fastslås,
om nødvendigt ved, at vælgeren bliver bedt om at fremlæg-
ge dokumentation herfor (ID). Det vil ikke være i overens-
stemmelse med loven, hvis der kræves ID af alle, der stem-
mer. Dokumentation for en vælgers identitet skal alene kræ-
ves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældende vælgers
identitet. Der kan endvidere ikke stilles et generelt krav om
billedlegitimation, mens der konkret vil kunne stilles krav
herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation
uden billede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.«
Det følger således ikke af valglovgivningen, at der skal
fremvises legitimation med CPR-nummer, hvis en vælger
ikke har medbragt sit valgkort.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Køben-
havns Kommunes oplysninger om, at kommunen fremadret-
tet vil indskærpe over for valgsekretærer, valgstyrere og til-
forordnede vælgere, at en vælger ikke kan afvises fra at af-
give stemme alene med den begrundelse, at vælgeren ikke
kan fremvise legitimation med CPR-nummer. Ministeriet
har endvidere noteret sig kommunens beklagelse af, at kla-
ger blev afvist fra at stemme med den pågældende begrun-
delse, og at valgstyrerformanden ikke tog kontakt til valgse-
kretæren med henblik på at kontakte Valgsekretariatet eller
Folkeregisteret for at få vejledning om spørgsmålet. Mini-
steriet kan i den forbindelse tilslutte sig grundlaget for kom-
munens beklagelse af den alvorlige fejl.
[Udvalget tilslutter sig Københavns Kommunes beklagel-
se og noterer sig, at kommunen fremover vil indskærpe gæl-
dende regler over for valgsekretærer, valgstyrere og tilfor-
ordnede vælgere. ]
10
10) Annemette Bendtsen har den 5. december 2015 klaget
over, at hun som dansk statsborger med bopæl i Sverige, der
også er medlem af Den Europæiske Union, ikke kan optages
på valglisten til folketingsvalg. Annemette Bendtsen har an-
ført, at det er i strid med hendes demokratiske rettigheder
sikret under EU-traktaten. Annemette Bendtsen har i den
forbindelse oplyst, at hun arbejder i Danmark som statstje-
nestemand. Annemette Bendtsen har endelig anført, at fol-
keafstemningen den 3. december 2015 på den baggrund bør
erklæres ugyldig.
Annemette Bendtsen har som bilag til klagen vedlagt en
anbefaling fra Europa-Kommissionen (Commission Recom-
mendation) af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne
ved at fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres
ret til fri bevægelighed (Addressing the consequences of di-
senfranchisement of Union citizens exercising their rights to
free movement).
a. Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 96, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at enhver, der har valgret til Folketinget og er
optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemnin-
ger.
Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valg-
ret til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk.
1, bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at
man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18
år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6
(tidligere kaldt »umyndiggjort«). Grundlovens § 29, stk. 1,
indeholder herudover et krav om fast bopæl i riget som be-
tingelse for valgret til Folketinget.
De nærmere regler herom følger af folketingsvalglovens
§ 2. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438 af 9. juni
2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra det af den
daværende indenrigs- og sundhedsminister og justitsminister
nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af statsretseksperter.
Valgretsudvalget havde fået til opgave at undersøge mulig-
hederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk ind-
fødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketin-
get, i videst muligt omfang kunne udvides inden for ramme-
rne af grundloven. Valgretsudvalget afgav i oktober 2003
sin betænkning vedrørende revision af folketingsvalglovens
regler om valgret under udlandsophold (betænkning nr.
1432/2003).
De nugældende regler i folketingsvalglovens § 2 lyder
således:
Ȥ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.
Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget op-
hold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet
som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en hervæ-
rende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en in-
ternational organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet
af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøje-
med.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæs-
sige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i hense-
ende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de
personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligele-
des for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende
tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der samlever på fælles bopæl med en
person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have
fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles
bopæl inden udrejsen.«
Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der
har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i
øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens §
2, kun optages på valglisten, hvis det af social- og indenrigs-
ministeren nedsatte Valgnævn anser betingelserne i lovens §
2 for at være opfyldt.
Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået
oplyst, at Annemette Bendtsen i en ansøgning af 24. august
2015 om optagelse på valglisten har oplyst, at hun udrejste
den 18. november 2009. Annemette Bendtsens ansøgning
om optagelse på valglisten skulle derfor behandles af Valg-
nævnet.
Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at det
er en betingelse for optagelse efter denne bestemmelse, at
ansøgers tilknytning til riget kan sidestilles med de personer,
der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5, jf.
ovenfor.
Det fremgår af Valgnævnets afgørelse af 28. oktober
2015, at sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens §
2, stk. 2, nr. 6, ifølge Valgnævnets praksis eksempelvis om-
fatter visse personer, der forud for en lokal ansættelse i en
virksomhed i udlandet har været ansat i en dansk afdeling af
virksomheden, og hvor denne afdeling har medvirket i for-
bindelse med lokalansættelsen.
Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk.
2, nr. 6, omfatter efter Valgnævnets praksis som hovedregel
ikke personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver
eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet
uden tilknytning til en dansk virksomhed. Bestemmelsen
omfatter som udgangspunkt heller ikke ophold i udlandet på
grund af personlige årsager eller boligforhold.
På den baggrund har Valgnævnet ved den nævnte afgø-
relse af 28. oktober 2015 meddelt afslag på Annemette
Bendtsens ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten
under henvisning til, at nævnet efter en konkret vurdering
ikke har fundet, at Annemette Bendtsen ud fra de oplysnin-
ger, hun havde anført i sin ansøgning, kunne sidestilles med
en af bestemmelserne i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr.
1-5.
11
b. Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden
mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-
ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den
danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-
gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-
gets betænkning nr. 1432/2003, kapitel 4.2., side 154 ff.
Valgretsudvalget konkluderer, at grundlovens krav om fast
bopæl som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan an-
ses for at være i strid med EU-retten.
Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for
Folketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-
tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings
forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet kan
henvise til besvarelse af 7. april 2004 på folketingsspørgs-
mål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den endelige besvarel-
se af 23. oktober 2008 på Kommunaludvalgets spørgsmål
nr. 160, stillet den 3. september 2008 (KOU Alm. del). I
begge besvarelser konkluderer Justitsministeriet, at den dan-
ske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-retten.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet
om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-
fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller
uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast
bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning,
afsnit 6.2.5., side 335 ff. Valgretsudvalget konkluderer, at en
sådan ordning ikke vil være forenelig med grundlovens §
29.
c. Afslutningsvis har Social- og Indenrigsministeriet gjort
opmærksom på, at Annemette Bendtsen i forbindelse med
folketingsvalgene henholdsvis den 18. juni 2015 og den 15.
september 2011 indgav valgklager over, at hun som dansk
statsborger med arbejde i Danmark, men med fast bopæl i
Sverige, ikke kunne optages på valglisten til disse folke-
tingsvalg. Spørgsmålet er behandlet i henholdsvis betænk-
ning afgivet den 2. juli 2015 af Udvalget til Prøvelse af
Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 20) (se beslutningsforslag B
1, FT 2014-15, 2. samling) og betænkning afgivet den 29.
september 2011 af Udvalget til Prøvelse af Valgene, afsnit
II, pkt. 3. B., nr. 10) (se beslutningsforslag B 1, FT 2010-11,
2. samling).
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. ]
11) Chris von Ahnen har den 5. december 2015 klaget
over, at han som dansk statsborger med bopæl i Sverige, der
også er medlem af Den Europæiske Union, ikke kan optages
på valglisten til folketingsvalg. Chris von Ahnen har anført,
at det er i strid med hans demokratiske rettigheder sikret
under EU-traktaten, og at folkeafstemningen den 3. decem-
ber 2015 på den baggrund bør erklæres ugyldig.
Chris von Ahnen har som bilag til klagen vedlagt en an-
befaling fra Europa-Kommissionen (Commission Recom-
mendation) af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne
ved at fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres
ret til fri bevægelighed (Addressing the consequences of di-
senfranchisement of Union citizens exercising their rights to
free movement).
a. Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 96, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at enhver, der har valgret til Folketinget og er
optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemnin-
ger.
Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valg-
ret til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk.
1, bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at
man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18
år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-
gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6
(tidligere kaldt »umyndiggjort«). Grundlovens § 29, stk. 1,
indeholder herudover et krav om fast bopæl i riget som be-
tingelse for valgret til Folketinget.
De nærmere regler herom følger af folketingsvalglovens
§ 2. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438 af 9. juni
2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra det af den
daværende indenrigs- og sundhedsminister og justitsminister
nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af statsretseksperter.
Valgretsudvalget havde fået til opgave at undersøge mulig-
hederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk ind-
fødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketin-
get, i videst muligt omfang kunne udvides inden for ramme-
rne af grundloven. Valgretsudvalget afgav i oktober 2003
sin betænkning vedrørende revision af folketingsvalglovens
regler om valgret under udlandsophold (betænkning nr.
1432/2003).
De nugældende regler i folketingsvalglovens § 2 lyder
således:
Ȥ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.
Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget op-
hold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet
som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en hervæ-
rende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en in-
ternational organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet
af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøje-
med.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæs-
sige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i hense-
ende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de
personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligele-
des for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende
tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der samlever på fælles bopæl med en
person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have
fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
12
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles
bopæl inden udrejsen.«
Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der
har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i
øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens §
2, kun optages på valglisten, hvis det af social- og indenrigs-
ministeren nedsatte Valgnævn anser betingelserne i lovens §
2 for at være opfyldt.
Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået
oplyst, at Chris von Ahnen i en ansøgning af 24. august
2015 om optagelse på valglisten har oplyst, at han udrejste
den 1. november 2004. Chris von Ahnens ansøgning om op-
tagelse på valglisten skulle derfor behandles af Valgnævnet.
Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at det er en
betingelse for valgret, at varigheden af udlandsopholdet er
midlertidig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man ophol-
der sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folke-
tingsvalglovens § 2, stk. 2, hvis ikke man samtidig opfylder
betingelsen om, at udlandsopholdet er midlertidigt.
For så vidt angår midlertidighedsbetingelsen fremgår det
af afgørelsen fra Valgnævnet af 9. oktober 2015, at nævnet
har opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i
udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglo-
vens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år,
kan optages på valglisten. Personer, der på ansøgningstids-
punktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor
som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten.
Valgnævnet tog ikke i afgørelsen stilling til, hvorvidt
Chris von Ahnen opholdt sig i udlandet af en af de årsager,
der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Valgnævnet
meddelte afslag på Chris von Ahnens ansøgning om opta-
gelse på folketingsvalglisten under henvisning til, at nævnet
ikke på baggrund af de oplysninger, Chris von Ahnen havde
anført i sin ansøgning, fandt grundlag for at fravige nævnets
praksis vedrørende midlertidigt udlandsophold, og at nævnet
herefter på grund af varigheden af Chris von Ahnens ophold
i udlandet fandt, at opholdet ikke længere kunne betragtes
som midlertidigt. Nævnet henviste herved til, at Chris von
Ahnen ifølge egne oplysninger udrejste af landet den 1. no-
vember 2004.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at midlertidig-
hedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er be-
handlet i Valgretsudvalgets betænkning nr. 1432/2003, af-
snit 5.2.8.5., side 204 ff., og afsnit 6.2.6., side 338 ff. Det
daværende Valgretsnævn bekendtgjorde ved meddelelse af
2. juli 2002 sin ændring af nævnets praksis til den nuværen-
de praksis som beskrevet ovenfor. Nævnet tilkendegav i den
forbindelse, at en lavere øverste grænse for det åremål for
ophold i udlandet, der i almindelighed kunne anses for et
midlertidigt udlandsophold, ville harmonere bedre med
grundlovens krav om, at valgret til Folketinget forudsætter
"fast bopæl i riget". De juridiske professorer i Valgretsud-
valget (Jens Peter Christensen, Henrik Zahle og Claus Haa-
gen Jensen) konkluderede, at en lovregel, der indebar, at ud-
landsophold i op til 12 år i almindelighed ansås for midlerti-
dige, ville give anledning til betænkeligheder af en sådan
vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, at
en sådan ordning ikke kunne anses for grundlovsmæssig.
b. Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden
mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-
ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den
danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-
gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-
gets betænkning nr. 1432/2003, kapitel 4.2., side 154 ff.
Valgretsudvalget konkluderer, at grundlovens krav om fast
bopæl som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan an-
ses for at være i strid med EU-retten.
Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for
Folketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-
tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings
forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet kan
henvise til besvarelse af 7. april 2004 på folketingsspørgs-
mål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den endelige besvarel-
se af 23. oktober 2008 på Kommunaludvalgets spørgsmål
nr. 160, stillet den 3. september 2008 (KOU Alm. del). I
begge besvarelser konkluderer Justitsministeriet, at den dan-
ske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-retten.
Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet
om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-
fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller
uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast
bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning
nr. 1432/2003, afsnit 6.2.5., side 335 ff. Valgretsudvalget
konkluderer, at en sådan ordning ikke vil være forenelig
med grundlovens § 29.
c. Afslutningsvis har Social- og Indenrigsministeriet gjort
opmærksom på, at Chris von Ahnen i forbindelse med folke-
tingsvalgene henholdsvis den 18. juni 2015 og den 15. sep-
tember 2011 indgav valgklager over, at han som dansk stats-
borger med fast bopæl i Sverige ikke kunne optages på valg-
listen til disse folketingsvalg. Spørgsmålet er behandlet i
henholdsvis betænkning afgivet den 2. juli 2015 af Udvalget
til Prøvelse af Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 21) (se be-
slutningsforslag B 1, FT 2014-15, 2. samling) og betænk-
ning afgivet den 29. september 2011 af Udvalget til Prøvelse
af Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 10) (se beslutningsfor-
slag B 1, FT 2010-11, 2. samling).
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. ]
12) Søren Gyring-Nielsen har den 3. december 2015 og
4. december 2015 klaget over, at han på afstemningsdagen
den 3. december 2015 af valgsekretæren og de tilforordnede
vælgere på afstemningsstedet Køge Gymnasium i Køge
Kommune blev nægtet at afgive sin stemme til folkeafstem-
ningen, da det fremgik af valglisten, at han tidligere havde
afgivet en brevstemme. Søren Gyring-Nielsen har anført, at
han herved er blevet frataget sine borgerrettigheder, da han
ønskede at afgive en stemme på valgstedet, fordi han havde
ændret holdning i forbindelse med afstemningen.
Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af
8. december 2015 oplyst, at klager har brevstemt den 6. no-
vember 2015.
13
Køge Kommune har endvidere oplyst, at klagers beskri-
velse af forløbet på selve valgstedet bekræftes af valgsekre-
tæren og valgsekretærstedfortræderen på det pågældende
valgsted, med den tilføjelse, at valgsekretæren har oplyst, at
klager fik oplyst, at ændring af brevstemmen kunne være
sket ved en fornyet brevstemme, men at fristen for at brev-
stemme var udløbet to dage forinden, dvs. tirsdag den 1. de-
cember 2015.
Køge Kommune har henvist til, at afvisningen er sket i
overensstemmelse med folketingsvalglovens § 67, da vælge-
ren har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.
Køge Kommune har i den forbindelse henvist til, at det på
valglisten er registreret, at klager har afgivet brevstemme.
Var brevstemmen ikke taget i betragtning, havde der ikke
været en registrering i valglisten.
Køge Kommune har endvidere henvist til vejledningen
på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, hvoraf
fremgår følgende:
»Hvis du efterfølgende fortryder din stemme, kan du godt
brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brev-
stemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgda-
gen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgda-
gen.«
Endelig har Køge Kommune henvist til, at klagers brev-
stemme er medtaget i optællingen fra det pågældende valg-
sted, og at vælgeren således har udøvet sin ret til at stemme
ved folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannel-
se af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 100, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af
10. april 2014, at der ved folkeafstemning kan brevstemmes
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3,
§ 66, stk. 1, 1. pkt., samt § 67 lyder således:
»§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nød-
vendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det
undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
[…]
Stk. 2. […]
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én
brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den
sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sæt-
tes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver,
at vælgeren har afgivet brevstemme. […]
Stk. 2. […]
Stk. 3. […]
§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er ta-
get i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på
valgdagen.«
Køge Kommunes udtalelse giver ikke ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. ]
13) Sven Holm har den 3. december 2015 klaget over, at
han den 2. december 2015 fra Roskilde Kommune modtog
en erindring via e-mail og sms om, at der var folkeafstem-
ning den følgende dag. Sven Holm har anført, at det er hans
opfattelse, at digital kommunikation mellem borgerne og det
offentlige skal foregå via e-Boks. Sven Holm har endvidere
anført, at han er forundret over fremgangsmåden og finder
den upassende, da han ikke mener, at det kan være kommu-
nens opgave på denne måde at ”skubbe” til vælgerne. Sven
Holm stiller i forlængelse heraf spørgsmålstegn ved, om
kommunens fremgangsmåde er lovlig.
Sven Holm har som bilag til sin klage vedhæftet den af
ham modtagne e-mail fra Roskilde Kommune, der har føl-
gende ordlyd:
»Husk, at der er folkeafstemning om retsforbeholdet i
morgen. Dit afstemningssted står på dit valgkort.
Mvh. Roskilde Kommune«
Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail-
korrespondance af 7. december 2015 oplyst, at kommunen
kan bekræfte, at den pågældende sms er afsendt til alle mo-
bilabonnementer hjemmehørende i Roskilde Kommune, fra-
trukket erhvervsnumre og personer tilmeldt Robinson-listen
via www.borger.dk. Roskilde Kommune har endvidere op-
lyst, at de udsendte e-mails og sms’er var indholdsmæssigt
identiske, samt at der i alt blev udsendt sms’er til ca. 35.000
mobilnumre.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 96, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Fol-
ketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at
når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunal-
bestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere
og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i ka-
pitel 4 for folketingsvalg.
Folketingsvalglovens § 20, 1. og 3. pkt., lyder således:
»§ 20. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kom-
munalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på
valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR)
med bopæl eller fast opholdssted i kommunen. […] Valg-
kortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og
adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets
beliggenhed og dag og tid for afstemningen.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 4.10. bl.a. følgende:
»Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbe-
styrelsen automatisk valgkort ud til de vælgere, der er opta-
get på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast
opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.
[…]
Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de ma-
skinelt udarbejdede valglister og dermed på grundlag af
kommunernes indberetninger til CPR, se afsnit 4.4. ovenfor.
Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn
og adresse, nummer på valglisten samt afstemningsstedets
beliggenhed, og på hvilken dag og på hvilket tidspunkt af-
stemningen finder sted, se lovens § 20, 3. pkt. Hvis de ma-
skinelt udskrevne valgkort ikke indeholder de nævnte oplys-
ninger, f.eks. fordi ændringerne i afstemningsområderne el-
ler afstemningsstederne er indberettet for sent, se afsnit 4.3.
14
ovenfor, må de manglende oplysninger påføres valgkortene
manuelt.
[…]
Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før afstem-
ningsdagen, dvs. senest torsdag den 26. november 2015, af-
levere alle valgkort, der udskrives efter 15. -dagsvalglisten,
til postbesørgelse, for at disse kan være modtaget af vælger-
ne senest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senest lørdag
den 28. november 2015.
For at sikre hurtig udbringning opfordres kommunalbe-
styrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god
tid inden afleveringen til postbesørgelse.«
Det følger således af valglovgivningen, at det er kommu-
nalbestyrelsens ansvar at udarbejde valgkort og at aflevere
alle valgkort til postbesørgelse, for at disse kan være modta-
get af vælgerne senest 5 dage før afstemningsdagen. Det er
endvidere kommunalbestyrelsens ansvar, at valgkortet inde-
holder oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på
valglisten samt afstemningsstedets beliggenhed, og på hvil-
ken dag og på hvilket tidspunkt afstemningen finder sted.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det efter mi-
nisteriets opfattelse følger det af kommunalbestyrelsens
ovennævnte oplysningsforpligtelse vedrørende afstemnings-
stedets beliggenhed, og på hvilken dag og på hvilket tids-
punkt afstemningen finder sted, at kommunalbestyrelsen i
tillæg til udsendelse af valgkort også på anden måde kan op-
lyse vælgerne om tid og sted for afstemningen, herunder via
udsendelse af oplysende e-mails og sms’er til vælgerne.
Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-
mærket, at offentlige afsendere ikke i medfør af lov nr. 528
af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post er forpligtet til at
sende digital post til de tilsluttede personer og juridiske en-
heder via Offentlig Digital Post, der på nuværende tidspunkt
leveres af e-Boks A/S.
Ministeriet har i den forbindelse henvist til §§ 7-10 i lov
nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, der lyder
således:
»Anvendelsen af Offentlig Digital Post
§ 7. Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9, an-
vende Offentlig Digital Post til kommunikation med fysiske
personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen
efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10.
Ved kommunikation forstås afsendelse af alle dokumenter
og meddelelser m.v., herunder afgørelser.
Stk. 2. […]
Stk. 3. […]
Stk. 4. […]
Stk. 5. Finansministeren offentliggør i Offentlig Digital
Post, hvilke offentlige myndigheder m.v. der anvender Of-
fentlig Digital Post som offentlige afsendere.
§ 8. […]
§ 9. § 7, stk. 1, og § 8 gælder ikke, hvor det følger af an-
den lovgivning, at en meddelelse skal sendes
1) i fysisk form eller
2) digitalt på anden måde.
§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Of-
fentlig Digital Post, anses for
1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelel-
sen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, og
2) at være afsendt af den angivne afsender.«
Roskilde Kommunes udtalelse har ikke givet ikke Social-
og Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. ]
14) Jens Galtung har den 19. november 2015 klaget over
Kolding Kommune, idet Jens Galtung har oplyst, at han den
19. november 2015 var mødt op for at afgive brevstemme til
folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015 om om-
dannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning hos Bor-
gerservice, Bredgade 1, 6000 Kolding, men at dette ikke var
muligt, da Borgerservice var lagt ned af en uoplyst grund.
Det fremgår af klagen, at Jens Galtung finder det problema-
tisk og utilfredsstillende, at han således blev afskåret fra at
afgive sin stemme til folkeafstemningen. Endelig opfordrer
Jens Galtung til, at der gives mulighed for at stemme via
selvbetjeningsløsninger på internettet.
Kolding Kommune har i anledning af klagen ved brev af
20. november 2015 til Jens Galtung med kopi til bl.a. So-
cial- og Indenrigsministeriet oplyst, at Borgerservice på det
tidspunkt, hvor Jens Galtung var mødt op for at brevstem-
me, var ramt af strømsvigt, der varede en time, og at man
derfor ikke kunne tilgå brevstemmesystemet.
Kolding Kommune har endvidere oplyst, at medarbejde-
ren, som Jens Galtung var i kontakt med hos Borgerservice,
oplyste Jens Galtung om åbningstiderne for brevstemmeaf-
givning i Kolding Kommune samt om muligheden for at
brevstemme i enhver kommune i landet.
Endvidere har Kolding Kommune oplyst, at den pågæl-
dende medarbejder desværre overså, at der var mulighed for
at blive betjent manuelt. Endelig har kommunen oplyst, at
Jens Galtungs henvendelse har ført til, at man har indskær-
pet over for personalet, at man husker at gøre opmærksom
på muligheden for manuel betjening, forudsat at vælgeren
har medbragt behørig legitimation. Kolding Kommune har
efterfølgende telefonisk oplyst, at der ved manuel betjening
forstås, at der ved brevstemmeafgivningen benyttes brev-
stemmemateriale, som er tilvejebragt af Social- og Inden-
rigsministeriet.
Social- og Indenrigsministeriet har i forlængelse af oven-
stående bemærket, at såvel Kolding Kommune som Social-
og Indenrigsministeriet umiddelbart efter modtagelse af kla-
gen har vejledt Jens Galtung om mulighederne for at afgive
brevstemme frem til og med den 1. december 2015.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at følgende fremgår af § 100, stk. 1 og 4, i lov om valg
til Folketinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 369 af 10. april 2014:
Ȥ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-
valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. […]
Stk. 3. […]
Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning
på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, jf. § 53, finde sted de sidste 3 måneder før afstem-
15
ningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstem-
ningsdagen.«
Af folketingsvalglovens § 53 fremgår det endvidere, at
enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i lan-
det.
Om brevstemmematerialet fremgår følgende af folke-
tingsvalglovens § 60, stk. 2 og 3:
»§ 60. […]
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren tilvejebringer brev-
stemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid
findes hos kommunerne og på de danske repræsentationer i
udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på
danske havanlæg uden for dansk område.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at
følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommu-
nalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderku-
verter tilvejebragt af social- og indenrigsministeren.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 8.2.2. om betingelserne
for brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor en-
hver vælger kan brevstemme, bl.a. følgende:
»Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor
brevstemmeafgivningen påbegyndes, dvs. fra og med tors-
dag den 8. oktober 2015, findes på de steder i kommunerne,
hvor enhver vælger kan brevstemme, herunder borgerser-
vicecentre og lignende.
Det forhold, at der på de steder i kommunerne, hvor en-
hver vælger kan brevstemme, f.eks. borgerservicecentre og
lignende, kan brevstemmes fra torsdag den 8. oktober 2015,
indebærer endvidere, at der fra og med denne dag inden for
almindelig ekspeditionstid skal være personale til stede, der
kan fungere som brevstemmemodtagere for de vælgere, der
måtte henvende sig for at brevstemme. […]«
Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit
8.1.1. om brevstemmematerialet bl.a. følgende:
»Social- og Indenrigsministeriet kan bestemme, at følge-
breve og yderkuverter, som kommunalbestyrelsen har fået
fremstillet, kan anvendes i stedet for de følgebreve og yder-
kuverter, som Social- og Indenrigsministeriet har fået frem-
stillet, se lovens § 60, stk. 3.
I henhold hertil har Social- og Indenrigsministeriet be-
stemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan ud-
skrive fra KMD A/S’ valgudskrivningssystem, samt den
yderkuvert, der passer til dette følgebrev, skal sidestilles
med følgebreve og yderkuverter, som Social- og Indenrigs-
ministeriet har fået fremstillet. Disse følgebreve og yderku-
verter kan derfor anvendes ved den brevstemmeafgivning,
som kommunalbestyrelsen står for, dvs. brevstemmeafgiv-
ning på borgerservicecentrene m.v., i visse boformer og bo-
liger efter lov om social service og boliglovgivningen, her-
under i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem og på
afsides beliggende øer.
Af hensyn til evt. tekniske eller andre problemer med ud-
skrivning af det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan
udskrive fra KMD A/S’ valgudskrivningssystem, skal kom-
munalbestyrelsen dog sørge for, at der alle steder, hvor der
kan brevstemmes i kommunen, forefindes nogle eksemplarer
af ministeriets brevstemmemateriale inkl. det følgebrev og
den yderkuvert, som ministeriet har fået fremstillet. Det må
således ikke forekomme, at en vælger afvises fra at afgive en
brevstemme, fordi vedkommende ikke kan fremsøges i
KMD’s valgudskrivningssystem. I sådanne tilfælde skal væl-
geren tilbydes at anvende ministeriets brevstemmemateriale,
hvor følgebrevet kan udfyldes i hånden. «
Det følger således af valglovgivningen, at vælgeren i til-
fælde af, at følgebrevet ikke kan udskrives, skal tilbydes at
anvende ministeriets brevstemmemateriale, hvor følgebrevet
kan udfyldes i hånden.
For så vidt angår Jens Galtungs opfordring til, at der gi-
ves mulighed for at stemme via selvbetjeningsløsninger på
internettet, har Social- og Indenrigsministeriet oplyst, at den
gældende valglovgivning ikke giver mulighed for elektro-
nisk stemmeafgivning.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Kolding
Kommunes oplysninger om, at kommunen har indskærpet
over for personalet, at personalet skal huske at gøre op-
mærksom på muligheden for at anvende ministeriets brev-
stemmemateriale, hvis der opstår situationer, hvor brevstem-
mesystemet ikke kan tilgås. Ministeriet har endvidere note-
ret sig, at kommunen over for klageren har beklaget, at kla-
geren ikke er blevet tilbudt denne løsning. Ministeriet kan i
den forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens be-
klagelse.
[Udvalget tilslutter sig Kolding Kommunes beklagelse og
noterer sig, at kommunen har indskærpet gældende regler
over for sit personale. ]
15) Knud Jens Nielsen har den 3. december 2015 klaget
over, at han efter at have brevstemt på Helsingør Bibliotek
fik oplyst på Frederiksberg Hovedbibliotek, at han kunne
stemme på ny inden folkeafstemningens afslutning. Klager
har i den forbindelse oplyst, at han på afstemningsdagen
mødte op på afstemningsstedet Remisen i Københavns
Kommune, hvor han efter stor forvirring omkring hans øns-
ke om at stemme på ny blev afvist fra at stemme.
Frederiksberg Kommune har i anledning af klagen ved e-
mail af 7. december 2015 oplyst, at medarbejderne på Fre-
deriksberg Hovedbibliotek har været fuldt opmærksomme
på, at en vælger, der har brevstemt, kan brevstemme igen,
og at det så vil være den senest afgivne brevstemme, der
tages i betragtning. Kommunen har endvidere oplyst, at
medarbejderne også har været opmærksomme på, at en væl-
ger, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragt-
ning, ikke kan stemme på afstemningsdagen.
Frederiksberg Kommune har desuden anført, at ingen af
medarbejderne på Frederiksberg Hovedbibliotek kan erindre
samtalen med klager. Endelig har kommunen beklaget, hvis
klager har fået forståelsen af, at han kunne stemme igen på
afstemningsdagen.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved
vedhæftede brev af 7. december 2015 oplyst, at det fremgik
af den digitale brevstemmeprotokol, at klager havde brev-
stemt til folkeafstemningen den 1. december 2015, kl. 12.18.
Københavns Kommune har endvidere oplyst, at valgse-
kretæren på afstemningsstedet Remisen har forklaret, at
16
valgstyreformanden og en af valgstyrerne ganske rigtigt var
i tvivl om, hvorvidt man kunne stemme på valgdagen, hvis
man havde brevstemt. Kommunen har beklaget, at der blev
skabt forvirring omkring dette på afstemningsstedet.
Endelig har Københavns Kommune anført, at valgsekre-
tæren kontaktede kommunens Valgsekretariat og fik oplyst,
at det ikke er muligt at stemme, hvis man har brevstemt, og
at klager på den baggrund fik oplyst, at det ikke var muligt
for ham at afgive sin stemme på afstemningsstedet.
Social- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oply-
se, at det følger af § 100, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at der ved folkeafstemning kan brevstemmes i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3,
§ 66, stk. 1, 1. pkt., samt § 67
lyder således:
»§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nød-
vendigt dagen før valgdagen.
Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstem-
merne kan komme i betragtning.
[…]
Stk. 2. […]
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én
brevstemme, der kan komme i betragtning,
kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sæt-
tes et mærke ved vælgerens navn
på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brev-
stemme. […]
Stk. 2. […]
Stk. 3. […]
§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er ta-
get i betragtning, kan ikke stemme
ved afstemningen på valgdagen.«
Det følger således af folketingsvalgloven, at en vælger,
der har afgivet en brevstemme,
der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstem-
ningen på valgdagen.
Frederiksberg Kommunes og Københavns Kommunes
udtalelser giver ikke ministeriet
anledning til bemærkninger.
[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til efterretning. ]
16) Jørgen Stig Henriksen har den 4. december 2015 kla-
get over Københavns Kommune og afstemningsstedet Ny-
boder Skole i forbindelse med folkeafstemningen den 3. de-
cember 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en til-
valgsordning.
Det fremgår af klagen, at klager på TV2 News har set et
interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Ny-
boder Skole, hvor statsministeren i valglokalet i umiddelbar
forlængelse af sin stemmeafgivning argumenterede for et
»ja«.
Det er endvidere klagers opfattelse, at statsministeren
under interviewet stod i umiddelbar nærhed af vælgere, der
endnu ikke havde stemt, og at disse – samt vælgere i stem-
meboksene – kunne høre statsministerens udtalelser. Endvi-
dere er det klagers opfattelse, at interviewet varede ca. 15
minutter. Endelig har klager anført, at statsministerens udta-
lelser i valglokalet efter hans opfattelse var udtryk for valg-
agitation.
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved
brev af 7. december 2015 bl.a. oplyst, at der på baggrund af
erfaringerne fra folketingsvalget i juni 2015 fra valgstyrel-
sens side var stor opmærksomhed på, at statsministerens
stemmeafgivning ikke skulle give anledning til gener for de
øvrige vælgere i form af ekstra ventetid eller kamerahold
m.fl., som kunne stå i vejen. Derfor var der lagt en plan for
statsministerens betjening ved et specifikt valgbord, hvor
der var god plads ved siden af, for at få det bedste flow gen-
nem lokalet af de medfølgende journalister og kamerafolk.
Københavns Kommune har desuden oplyst, at valgstyrel-
sen på interviewtidspunktet ikke var opmærksom på indhol-
det af statsministerens udtalelser til pressen, og at valgsty-
relsen først efterfølgende blev bekendt hermed. Dette skyld-
tes, at opmærksomheden var rettet mod, at de øvrige vælge-
re fysisk ugeneret kunne blive betjent ved valgbordene og
passere gennem stemmeboksene. Københavns Kommune
antager, at det var vanskeligt for andre i valglokalet end
journalisterne og kamerafolkene at høre, hvad statsministe-
ren udtalte til pressen.
I forhold til de faktiske omstændigheder omkring inter-
viewet har Københavns Kommune præciseret, at interviewet
højst varede nogle få minutter, og at der på det pågældende
tidspunkt ikke var vælgere, der stod og ventede på at afgive
deres stemme. Københavns Kommune har desuden oplyst,
at der på det pågældende tidspunkt ikke var ventetid, hver-
ken ved valgbordene eller stemmeboksene. Endelig har Kø-
benhavns Kommune oplyst, at det må anses for højst usand-
synligt, at vælgere i stemmeboksene ville have kunnet høre,
hvad statsministeren sagde.
Københavns Kommune har imidlertid konstateret, at
statsministerens udtalelser reelt var udtryk for valgagitation,
hvilket kommunen har beklaget. Københavns Kommune har
i den forbindelse oplyst, at der fremadrettet vil være særligt
fokus både på de fysiske rammer for statsministerens stem-
meafgivning og på håndhævelse af forbuddet mod valgagi-
tation.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 50 lyder således:
Ȥ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-
let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må
opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan
valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,
når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,
at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende
skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«
17
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:
»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i
2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt
til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig
påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de
almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med
hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-
vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-
drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-
delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-
tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-
debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-
le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves
egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-
delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter
omstændighederne skolegårde og lignende. […]
[…]
Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er
omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-
styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en
vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at
stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med op-
fordringer til at stemme ja eller nej eller har deres mobiltele-
foner, smartphones, tablets m.v. tændte, er normalt ikke i sig
selv nok til, at valgstyrerne skal skride ind.«
Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit
7.10. bl.a. følgende:
»Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang
til stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i
lovens § 50 mod valgagitation eller anden form for hold-
ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i
umiddelbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. og 7.9. ovenfor.
Hvis pressen får adgang til stemmelokalerne, skal valgsty-
rerne sikre, at pressen først henvender sig til vælgerne, efter
at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i re-
portagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmeloka-
lerne ikke får karakter af valgagitation over for de vælgere,
der er til stede i lokalet.
Valgstyrerne skal endvidere sikre, at pressens eventuelle
tilstedeværelse kan ske uden gene eller ulempe for vælgerne
under hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro
og orden.«
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at
statsministerens udtalelser i valglokalet på Nyboder Skole er
omfattet af folketingsvalglovens § 50.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Køben-
havns Kommune har beklaget hændelsen, og at kommunen
har oplyst, at der fremadrettet vil være særligt fokus på
håndhævelse af forbuddet mod valgagitation og anden hold-
ningsmæssig påvirkning af vælgerne. Ministeriet har i den
forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagel-
se.
Københavns Kommunes udtalelse giver herefter ikke So-
cial- og Indenrigsministeriet anledning til yderligere be-
mærkninger.
[Udvalget kan tilslutte sig Københavns Kommunes be-
klagelse og noterer sig at kommunen fremadrettet vil have
særligt fokus på håndhævelse af forbuddet mod valgagitati-
on og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgerne. ]
17) Tina Sørensen har den 9. december 2015 klaget over
Ballerup Kommune og afstemningsstedet Egebjerghallen i
forbindelse med folkeafstemningen den 3. december 2015
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Det fremgår af klagen, at klager på DR2 har set et inter-
view med socialdemokraternes formand Mette Frederiksen
fra Egebjerghallen i Ballerup Kommune, hvor hun udtalte
sig til pressen i valglokalet. Det er klagers opfattelse, at
Mette Frederiksen under interviewet argumenterede for et
»ja« i valglokalet, imens øvrige vælgere kom og gik fra
valgstedet.
Ballerup Kommune har i anledning af klagen ved brev af
11. december 2015 bl.a. oplyst, at valgstyrerformanden på
afstemningsstedet har orienteret kommunen om forløbet.
Kommunen har på den baggrund oplyst, at der omkring kl.
9:30 dukkede pressefolk op fra TV2, DR, Scanpix samt nog-
le andre medier. De begrundede deres tilstedeværelse i hal-
len med, at Mette Frederiksen ville ankomme omkring kl.
10:00, og at de ville tale med hende og overvære hendes
stemmeafgivelse. Valgstyrerformanden informerede hver
især om reglerne om fotografering af ikke-vedkommende
borgere under valghandlingen, og de fremmødte pressefolk
undrede sig, da de aldrig tidligere havde fået dette at vide.
Ballerup Kommune har videre oplyst, at da Mette Frede-
riksen ankom lidt efter kl. 10:00, startede hun med at lade
sig interviewe i nærheden af indgangen, men dog på så be-
hørig afstand af denne, at folk kunne komme uhindret ind i
hallen og afgive deres stemme. Valgstyrerformanden valgte
at placere sig 4-5 meter væk for at holde øje med andres til-
stedeværelse i billedet. Valgstyrerformanden hørte derfor ik-
ke, hvad der blev talt om eller spurgt om i interviewet. Iføl-
ge valgstyrerformanden var der ikke mange mennesker til
stede i hallen på dette tidspunkt, og der var ikke på noget
tidspunkt tale om, at folk linede op for at høre, hvad der blev
sagt. Det er på den baggrund valgstyrerformandens vurde-
ring, at Mette Frederiksen således ikke har talt i et toneleje,
så det har kunnet høres i resten af hallen, ligesom hun heller
ikke har henvendt sig til folk på stedet. Det var tydeligt, at
hendes svar var målrettet journalisterne og deres mikrofo-
ner. Valgstyrerformanden havde derfor på ingen måde op-
fattelsen af, at der foregik valgagitation på valgstedet.
Ballerup Kommune har desuden oplyst, at kommunens
valgsekretariat inden folkeafstemningen udsendte en in-
struktion til alle valgstyrere og tilforordnede vælgere, hvor
opgaver og ansvar er beskrevet. Af instruktionen fremgår
bl.a. følgende:
»Valgstyrerne skal sørge for ro og orden, og kan bestem-
me, at der ikke må opholde sig andre end de fremmødte væl-
gere i afstemningslokalet – bortset fra medlemmer af valg-
bestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede.
18
Valgstyrerne sørger for, at vælgerne ikke udsættes for
valgagitation i valglokalerne eller på de umiddelbare ad-
gangsveje hertil (på matriklen). Uddeling af propagandama-
teriale og ophængning af valgplakater må ikke ske i de
nævnte lokaliteter.
Ingen valgstyrer eller tilforordnet må under valghandlin-
gen give nogen vælger råd, anvisning eller opfordring om,
hvordan vedkommende skal stemme.«
Af Ballerup Kommunes instruktion fremgår desuden bl.a.
følgende:
»[…] af hensyn til stemmehemmeligheden [må der ikke]
fotograferes eller videofilmes i eller uden for afstemningslo-
kalerne med mindre, at alle personer der filmes/fotograferes
har accepteret dette.
Personer, som ønsker at fotografere eller videofilme i
valglokalet henvises til valgstyrerformanden for nærmere
vejledning.«
Ballerup Kommune har i tilknytning hertil oplyst, at der
inden folkeafstemningen blev afholdt et møde for valgsty-
rerformænd og valgsekretærer, hvor der blev orienteret om
centrale dele af vejledningen og var mulighed for at stille
spørgsmål til valgstyrerformandens opgaver og ansvar.
Ballerup Kommunes Valgsekretariat har beklaget, at in-
struktionen af valgstyrere ikke har været tilstrækkelig klar.
Hændelsen har givet kommunen anledning til, at Valgsekre-
tariatet revurderer instruktionen af valgstyrere, så det er ty-
deligt, hvordan de kan håndtere lignende situationer. Det er
Valgsekretariatets vurdering, at der ikke har fundet påtræn-
gende valgagitation sted i valglokalet, men vejledningerne
skal revurderes, så der ikke opstår situationer, hvor det kan
opfattes som en overtrædelse af reglerne om valgagitation.
Eftersom klagers og Ballerup Kommunes beskrivelse af
hændelsesforløbet kan give anledning til tvivl om lokaliteten
for det pågældende interview med Mette Frederiksen, har
Social- og Indenrigsministeriet af Ballerup Kommune tele-
fonisk fået oplyst, at interviewet foregik i valglokalet. På fo-
respørgsel har kommunen endvidere telefonisk oplyst, at
kommunens udtalelse er afgivet på baggrund af at have gen-
nemset det pågældende interview.
Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-
lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.
april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-
valg.
Folketingsvalglovens § 50 lyder således:
Ȥ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-
let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må
opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan
valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,
når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,
at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende
skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«
Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724
af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag
den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:
»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne
ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i
2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt
til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig
påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de
almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med
hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-
vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-
drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-
delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-
tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-
debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-
le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves
egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-
delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter
omstændighederne skolegårde og lignende. […]
[…]
Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er
omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-
styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en
vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at
stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med op-
fordringer til at stemme eller har deres mobiltelefoner,
smartphones, tablets m.v. tændte, er normalt ikke i sig selv
nok til, at valgstyrerne skal skride ind.«
Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit
7.10. bl.a. følgende:
»Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang
til stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i
lovens § 50 mod valgagitation eller anden form for hold-
ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i
umiddelbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. og 7.9. ovenfor.
Hvis pressen får adgang til stemmelokalerne, skal valgsty-
rerne sikre, at pressen først henvender sig til vælgerne, efter
at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i re-
portagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmeloka-
lerne ikke får karakter af valgagitation over for de vælgere,
der er til stede i lokalet.
Valgstyrerne skal endvidere sikre, at pressens eventuelle
tilstedeværelse kan ske uden gene eller ulempe for vælgerne
under hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro
og orden.«
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at Met-
te Frederiksens udtalelser i valglokalet i Egebjerghallen er
omfattet af folketingsvalglovens § 50.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Balle-
rup Kommune har beklaget, at instruktionen af valgstyrere
ikke har været tilstrækkelig klar, og at kommunen vil revur-
dere instruktionen af valgstyrere, så det er tydeligt, hvordan
de kan håndtere lignende situationer. Ministeriet kan i den
forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagel-
se.
Ballerup Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-
og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-
ger.
19
[Udvalget kan tilslutte sig Ballerup Kommunes beklagel-
se og noterer sig at kommunen revurderer instruktionen af
valgstyrere, så det er tydeligt, hvordan de kan håndtere lig-
nende situationer. ]
24) Klaus Dræby har den 2. december 2015 klaget over,
at han forgæves den 30. november 2015 forsøgte at afgive
sin stemme på konsulatet i Guadalajara i Mexico.
[Udvalget ... ]
P.u.v.
Peter Juel Jensen
formand
20


1/1
Udvalget til Valgs Prøvelse
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
15. december 2015
Vedlagt omdelt udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstem-
ning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-
ordning.
Det bemærkes, at der ikke er modtaget en udtalelse fra Social- og Indenrigs-
ministeriet vedrørende den klage der er nævnt under nr. 24. Udtalelsen vil
blive omdelt inden udvalgets møde i morgen kl. 13.00
Med venlig hilsen
Ole Ødegaard Christiansen
Sekretær
Udvalget til Valgs Prøvelse 2015-16
UVP Alm.del Bilag 49
Offentligt