Udkast til tillægsbetænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Tillægsbet. - L 40.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L40/bilag/9/1580840.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 0. december 2015
    Udkast
    til
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om
    arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
    Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeerstatninger m.v.
    (Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslisten har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2015 og var
    til 1. behandling den 13. november 2015. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
    udvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. december 2015.
    Lovforslaget var til 2. behandling den 15. december 2015,
    hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Beskæfti-
    gelsesudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger
    efter 2. behandling. Flertallet vil stemme imod de stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse og vil stemme for de stillede ændringsforslag
    Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme
    for de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal (SF) forkastelse ved 3. behandling og
    vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
    slag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
    repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    udtalelser i tillægsbetænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af DF og ALT:
    Til § 1
    1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 17, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til
    arbejdsmarkedet kan ansøge om seniorførtidspension. I så-
    danne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud
    for at udvikle arbejdsevnen. Seniorførtidspension kan tilken-
    des fra det fyldte 55 år, når erhvervsevnen på grund af hel-
    bredsmæssige forhold er nedsat med mindst halvdelen. Hvis
    der på ansøgningstidspunktet ikke foreligger tilstrækkelige
    helbredsmæssige oplysninger, skal kommunalbestyrelsen
    indhente relevante oplysninger, herunder aktuelle speciallæ-
    geerklæringer. Alle foreliggende lægelige oplysninger, her-
    under de lægeoplysninger, som borgeren selv fremskaffer,
    skal inddrages i sagsbehandlingen og lægges til grund for
    afgørelsen.
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2015-16
    L 40 Bilag 9
    Offentligt
    Stk. 4. Hvis de helbredsmæssige oplysninger ikke danner
    tilstrækkeligt grundlag for vurdering af, om erhvervsevnen
    er nedsat med mindst halvdelen, kan kommunen iværksætte
    en arbejdsprøvning, der har til formål at afklare erhvervsev-
    nen. Ansøgeren har ligeledes krav på at gennemgå en ar-
    bejdsprøvning, hvis kommunen vurderer, at der vil blive gi-
    vet afslag på seniorførtidspension på grundlag af de forelig-
    gende helbredsmæssige oplysninger. Arbejdsprøvningen
    skal have en varighed af maksimalt 3 måneder og være på-
    begyndt senest 3 måneder efter at kommunen har modtaget
    ansøgningen om seniorførtidspension. Dog kan tidsfristen
    på 3 måneder undtagelsesvis fraviges og forlænges til højst
    6 måneder, hvis fravigelsen skyldes, at kommunen afventer
    lægelige oplysninger.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen for rehabi-
    literingsteamet, når alle helbredsmæssige oplysninger er
    indhentet og senest 3 måneder efter, at resultatet af en even-
    tuel arbejdsprøvning foreligger. Kommunalbestyrelsen træf-
    fer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sag-
    en afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter regle-
    rne om seniorførtidspension.««
    Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
    [Lempelse af reglerne for seniorførtidspension]
    Til § 3
    2) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. § 1, nr. 01, træder i kraft den 1. januar 2017.«
    [Ikrafttræden af lempelse af reglerne for seniorførtidspensi-
    on udskydes til den 1. januar 2017]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Mange borgere med hårdt opslidende arbejde kan ikke
    holde til de mange år på arbejdsmarkedet, som blev forudsat
    med vedtagelsen af velfærdsreformen fra 2006 og tilbage-
    trækningsreformen fra 2011. FOA og 3F har oplyst, at deres
    medlemmer er nedslidte før 60-årsalderen på grund af deres
    hårde fysiske arbejde, og at disse medlemmer ikke kan hol-
    de til at arbejde, indtil de bliver 68 år. 38 pct. af FOA’s
    medlemmer forventer, at de ikke kan holde til at arbejde
    indtil de kan gå på folkepension, og 25 pct. af 3F’s medlem-
    mer har forladt arbejdsmarkedet senest i 60-årsalderen, fordi
    de er gået på førtidspension eller er døde. Problemet vokser
    i takt med forkortelsen af dagpengeperioden og stramning af
    genoptjeningsreglerne, som medfører, at denne gruppe også
    mister retten til efterløn, som ellers var et alternativ for en
    del af dem. Derfor skal der findes en løsning for disse ned-
    slidte borgere. Den nuværende seniorførtidspension løser ik-
    ke dette problem, fordi kriterierne, der skal opfyldes for at få
    tilkendt pensionen, er nøjagtigt de samme som ved den al-
    mindelige førtidspension. Det vil sige, at der i praksis ikke
    må være nogen arbejdsevne i behold. I stedet henvises den-
    ne gruppe til at leve i årevis for kontanthjælp eller uden for-
    sørgelse. Derfor skal betingelserne for at få tilkendt senior-
    førtidspension lempes betydeligt, både hvad kravet til nedsat
    arbejdsevne angår, og hvad angår alderskravet.
    Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
    Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL)
    Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
    Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2