L 23 - svar på spm. 34 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10. december 2015, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i
terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 10. december 2015.
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 15. december 2015
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.: 1823816
Retsudvalget 2015-16
L 23 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om
flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den
10. december 2015, jf. L 23 - samrådsspørgsmål A-C.”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justits-
ministerens besvarelse den 10. december 2015 af samrådsspørgsmål A-C
(L 23) fra Folketingets Retsudvalg.


1
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-C
fra Folketingets Retsudvalg den 10. december 2015
Samrådsspørgsmål A:
”Er ministeren enig i, at det er problematisk, at PET
tilsyneladende i en årrække uden lovhjemmel har
modtaget passageroplysninger fra luftfartsselskaberne
via SKAT, og vil ministeren redegøre for, hvilke
initiativer ministeren har taget eller tænkt sig at tage
for at følge op på dette?”
Samrådsspørgsmål B:
”Vil ministeren redegøre for, på hvilken måde PET med
lovforslaget får videre muligheder for at indhente
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 7. december 2015
Dok.: 1790990
Retsudvalget 2015-16
L 23 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
2
passageroplysninger, i forhold til hvad der hidtil har
været muligt gennem den ulovlige praksis i samarbejde
med SKAT?”
Samrådsspørgsmål C:
”Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser af lovforslaget, og
vil ministeren tage initiativ til at lovens
retssikkerhedsmæssige konsekvenser undersøges eller
evalueres?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech
Poulsen (SF).
[Indledning]
1. Tak for ordet
De samrådsspørgsmål vi skal drøfte i dag vedrører det
lovforslag, som jeg fremsatte den 7. oktober 2015, for at
give PET adgang til oplysninger om personer med
mulig tilknytning bl.a. til terrorvirksomhed, som rejser
til eller fra Danmark med fly.
Der er stillet samrådsspørgsmål:
3
om det tidligere samarbejde mellem PET og SKAT,
hvor SKAT videregav PNR-oplysninger til PET,
om hvordan den foreslåede adgang for PET til via
SKAT at indhente PNR-oplysninger adskiller sig fra
den tidligere eksisterende ordning, og
om retssikkerhedsmæssige konsekvenser af
lovforslaget.
Jeg vil indlede besvarelsen af spørgsmålene med på et
helt overordnet plan at skitsere, hvad det tidligere
samarbejde mellem SKAT og PET har bestået i, og
hvorfor myndighederne indstillede samarbejdet.
Derefter vil jeg besvare spørgsmålene enkeltvis i den
rækkefølge, de er stillet.
[Samarbejdet mellem SKAT og PET om PNR-
oplysninger]
2. PET og SKAT har tidligere i en årrække haft et
samarbejde, der bl.a. indebar, at SKAT indhentede
PNR-oplysninger i henhold til toldloven, som herefter
blev videregivet til PET.
Grundlaget for samarbejdet var, at SKAT i toldloven
har hjemmel til uden retskendelse at indhente
oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer
på luftfartøjer – såkaldte PNR-oplysninger – til brug for
toldkontrol.
4
PET havde ikke en tilsvarende hjemmel, som kunne
bruges til at indhente PNR-oplysninger fra
luftfartsselskaberne.
Siden anti-terrorpakke II fra 2006 har PET imidlertid til
brug for forebyggelse og efterforskning af bl.a.
terrorisme haft adgang til at indhente oplysninger, som
andre myndigheder er i besiddelse af.
PET kan således bl.a. indhente PNR-oplysninger, som
SKAT har indhentet til brug for toldkontrol, hvis
tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have
betydning for PET’s opgaver med at forebygge og
bekæmpe bl.a. terrorisme.
3. På et tidspunkt i foråret eller sommeren 2014 blev
SKAT opmærksom på, at der i nogle situationer kunne
være et hjemmelsproblem i forhold til at videregive
PNR-oplysninger til PET.
SKAT havde herefter en dialog med PET om
spørgsmålet, og i august 2014 informerede SKAT PET
om, at den hidtidige ordning ikke kunne fortsætte.
Hjemmelsproblemet bestod nærmere i, at SKATs
adgang til at indhente PNR-oplysninger i henhold til
toldloven er begrænset til tilfælde, hvor oplysningerne
indhentes til brug for SKATs toldkontrol.
5
Toldloven kan derimod ikke antages at kunne anvendes
i tilfælde, hvor SKAT på foranledning af PET – og
alene til varetagelse af PETs opgaver – indhenter PNR-
oplysninger. Det vil sige i tilfælde, hvor SKAT ikke
selv skal anvende oplysningerne.
PET-loven kan heller ikke antages at kunne udgøre et
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et sådant
samarbejde. PET-loven giver således adgang til PNR-
oplysninger, som SKAT har indhentet til brug for
toldkontrol, men ikke til, at SKAT kan indhente PNR-
oplysninger alene til varetagelse af PETs opgaver.
Samarbejdet mellem SKAT og PET blev som følge
heraf indstillet.
[Samrådsspørgsmål A]
5. Det bringer mig til besvarelsen af spørgsmål A.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at myndighederne
naturligvis skal overholde lovgivningen, når de
indhenter og videregiver personoplysninger.
Derfor er det selvfølgelig heller ikke i orden, at der har
eksisteret et samarbejde mellem PET og SKAT, hvor
det efterfølgende er vurderet, at SKAT ikke i alle
tilfælde har haft hjemmel til at indhente de oplysninger,
som af SKAT blev videregivet til PET.
6
Omvendt er jeg tilfreds med, at myndighederne selv
stoppede samarbejdet, efter at man var blevet
opmærksom på problemet.
Jeg har ikke grund til at tro andet, end at de involverede
medarbejdere hos SKAT og PET har været af den
overbevisning, at det, de foretog sig, var i orden.
Samarbejdet gik trods alt ud på at beskytte vores
samfund mod meget alvorlige trusler.
6. Da hjemmelsproblemet kom for dagen i 2014 valgte
den tidligere regering at følge op på sagen ved at tage
skridt til at indføre hjemmel til, at samarbejdet mellem
PET og SKAT kunne genoptages.
Den tidligere regering fremsatte således den 5. maj
2015 et lovforslag om dette – L 204.
Den tidligere regerings lovforslag blev dog ikke
vedtaget inden folketingsvalget.
Ligesom den tidligere regering finder jeg, at SKAT og
PET skal have mulighed for at samarbejde om PNR-
oplysninger, fordi det er af afgørende betydning for
PETs forebyggende og efterforskningsmæssige indsats
mod bl.a. terrorisme.
Det lovforslag, som jeg har fremsat, er derfor med
enkelte ændringer en genfremsættelse af den tidligere
regerings lovforslag.
7
[Samrådsspørgsmål B]
7. Jeg vil nu vende mig mod spørgsmål B.
[Spørgsmålet går på, på hvilken måde PET med
lovforslaget får videre muligheder for at indhente
passageroplysninger i forhold til, hvad der hidtil har
været muligt gennem det tidligere samarbejde med
SKAT.]
PET har oplyst, at det tidligere samarbejde med alene
har været anvendt til at indhente oplysninger i konkrete
sager.
Lovforslaget indebærer, at PET – ud over at kunne
indhente PNR-oplysninger, når der i en konkret
situation er behov for det – også vil få mulighed for
løbende via SKAT at følge passageroplysninger
vedrørende særlige destinationer og rejsemønstre, som
vurderes at være relevante bl.a. i en terrormæssig
sammenhæng.
Dette vil bl.a. styrke PETs muligheder for at identificere
og holde øje med danskere og herboende udlændinge,
som rejser til konfliktzoner for at kæmpe med
terrororganisationer.
8. Det er ikke en nyskabelse i dansk ret, at PET skal
have en sådan adgang.
8
Luftfartslovens § 148 a – der blev indført som led i
antiterrorpakke II – gav også PET adgang til PNR-
oplysninger, både når der i en konkret situation er
behov for det, men også til løbende at følge
passageroplysninger vedrørende særlige destinationer
og rejsemønstre.
Som det også fremgår af lovforslaget, blev § 148 a dog
aldrig sat i kraft som følge af bl.a. tekniske
udfordringer.
Ifølge PNR-direktivforslaget vil der også være adgang
til at bruge PNR-oplysninger, både når der i en konkret
situation er behov for det, men også til løbende at følge
passageroplysninger vedrørende særlige destinationer
og rejsemønstre.
Direktivforslaget – som der er ved at være enighed om
mellem Europaparlamentet og Rådet – er omfattet af
retsforbeholdet og vil derfor ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
[Samrådsspørgsmål C]
9. Jeg vil nu vende mig mod det sidste
samrådsspørgsmål, der omhandler retssikkerhed.
Det er helt afgørende for diskussionen, at vi holder
fokus på, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig og
har været det gennem flere år.
9
Det vil sige, at der i Danmark og i udlandet er personer,
der har intention om og kapacitet til at udføre
terrorangreb i Danmark.
Ifølge den seneste trusselvurdering fra Center for
Terroranalyse hos PET udgør konflikten i Syrien og
Irak fortsat den væsentligste faktor i trusselsbilledet i
forhold til Danmark.
Centret vurderer, at mindst 125 personer er eller har
været udrejst fra Danmark til Syrien eller Irak. Tallet
kan endda være højere. Cirka halvdelen af de udrejste er
vendt tilbage til Danmark.
Centret vurderer endvidere, at de udrejste nu er yngre,
opholder sig i konfliktzonen i længere tid og primært
tilslutter sig militant islamistiske grupper – alt
overvejende Islamisk stat. Dette kan ifølge centret øge
risikoen for, at udrejste radikaliseres og opnår kapacitet
til at kunne begå terror mod Danmark.
Centret vurderer desuden, at truslen fra hjemvendte kan
øges, hvis et stigende antal personer forlader
konfliktzonen i Syrien og Irak.
Det er bl.a. på denne baggrund afgørende at styrke
PETs muligheder for at identificere og holde øje med
danskere og herboende udlændinge, som rejser til
konfliktzoner for at kæmpe med terrororganisationer.
Og det er det, som vi gør med lovforslaget.
10
Jeg vil i den forbindelse også sige, at PET ikke står
alene med ønsket om at få en hurtig og effektiv adgang
til PNR-oplysninger.
Et europæisk PNR-system har således længe stået
blandt de allerøverste ønsker, når EU-landene har
mødtes for at drøfte, hvad man kunne gøre for at
imødegå terrortruslen.
En række lande uden for Europa har allerede PNR-
systemer – bl.a. USA.
10. Når det er sagt, skal terrortruslen mod Danmark
naturligvis imødegås på en velafbalanceret og
proportional måde.
Der skal således være en passende balance mellem
hensynet til en effektiv terrorbekæmpelse og hensynet
til retssikkerheden.
Og det er der efter min opfattelse også i det her
lovforslag.
Vi har taget en række forholdsregler for at sikre, at
borgernes retssikkerhed i videst muligt omfang
beskyttes.
Lovforslaget er derfor først og fremmest skruet sådan
sammen, at PET kun får adgang til de PNR-
oplysninger, som der er behov for.
11
Det vil sige, at PET kun kan indhente PNR-oplysninger
via SKAT, hvis oplysningerne kan have betydning for
varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13.
Og derfor vil PET heller ikke med lovforslaget lovligt
kunne indhente PNR-oplysninger, som ikke kan have
betydning for disse opgaver – f.eks. løbende følge med i
helt almindelige danskeres ferierejser til Mallorca.
Der er derudover forudsat et automatisk og løbende
tilsyn med, at PET anvender den foreslåede adgang
korrekt.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil således kunne
efterprøve PETs vurdering af, om de PNR-oplysninger,
som PET har indhentet fra SKAT, kan have betydning
for tjenestens opgaver.
Det forudsættes i den forbindelse, at PET med passende
mellemrum orienterer tilsynet om anvendelsen af den
foreslåede adgang til PNR-oplysninger.
Der gælder herudover en række krav for PETs
efterfølgende interne behandling af oplysningerne.
PETs behandling af PNR-oplysninger indhentet efter
lovforslaget vil således være omfattet af de
grundlæggende databeskyttelsesprincipper i
12
persondatalovens § 5, som er sat i kraft for PET med
PET-loven.
Det betyder, at PET i forbindelse med behandling af
PNR-oplysninger vil være underlagt krav om saglighed
og proportionalitet.
PET vil også være omfattet af det såkaldte finalité-
princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter en
behandling ikke må være uforenelig med de formål, der
har begrundet indsamlingen af de pågældende
oplysninger.
Persondatalovens § 5 indebærer herudover, at
indhentede PNR-oplysninger ikke må opbevares på en
måde, der giver mulighed for at identificere den
registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil også kunne
prøve, om PETs efterfølgende interne behandling af
PNR-oplysninger lever op til de krav, som jeg har
skitseret.
Herudover vil oplysninger indhentet i medfør af
lovforslaget være omfattet af den indirekte
indsigtsordning, der er etableret med PET-lovens § 13.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal således efter
anmodning fra en borger undersøge, om PET
13
uberettiget har indhentet og efterfølgende behandlet
oplysninger indhentet i medfør af den foreslåede
ordning.
Tilsynet vil på den måde være borgerens garant for, at
PET ikke uberettiget behandler oplysninger om
borgeren. Som led i denne indsigtsordning kan tilsynet
bl.a. pålægge PET at slette oplysninger, som PET efter
tilsynsmyndighedens opfattelse behandler med urette.
11. I lyset af disse mange retsgarantier finder jeg ikke
behov for yderligere undersøgelse af lovforslagets
retssikkerhedsmæssige konsekvenser på nuværende
tidspunkt.
Jeg vil i den forbindelse erindre om, at den samlede
PET-lov skal evalueres pr. 1. januar 2019. Denne
evaluering vil også omfatte den adgang til at indhente
PNR-oplysninger, som med lovforslaget indsættes i
PET-loven.
Justitsministeriet vil til brug for evalueringen indhente
bidrag fra PET, der vil kunne oplyse om
efterretningstjenestens almindelige erfaringer med
hensyn til den nye lovgivning.
Justitsministeriet vil endvidere indhente bidrag fra
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der vil kunne
oplyse nærmere om resultaterne af tilsynet med
overholdelsen af den nye lovgivning.
14
Endelig vil Justitsministeriet indhente bidrag fra en eller
flere uafhængige efterretningseksperter, der navnlig
skal afdække den nye lovgivnings betydning for
kvaliteten og effektiviteten af PETs opgavevaretagelse.
12. Jeg vil slutte af med at sige, at afvejningen mellem
hensynet til en effektiv terrorbekæmpelse og hensynet
til borgernes retssikkerhed er og bliver et meget vigtigt
tema.
Det er regeringen meget opmærksom på. Og det mener
jeg også, at vi har taget hensyn til med PNR-
lovforslaget.
Tak for ordet.