Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax

Fra: Rose Bjare, Peter [mailto:peter.bjare@kpmg.com]
Sendt: 15. december 2015 12:40
Til: 'juraogsamfundsoekonomi@skm.dk'
Cc: skm@skm.dk; Mads Fallesen; Sherie Del Prado Falding Sørensen; Jette Marlene Hansen
Emne: L71 Kommentar til svar på vores henvendelse af 9. december (spm. 9 til skatteministeren)
Til Skatteministeriet
Vi har modtaget vedlagte høringssvar på vores henvendelse af 9. december, hvor vi bl.a. har spurgt til
størrelsen af fondenes samlede konsolideringsfradrag for 2014, og hvorledes skatteministeriet når frem til
et årligt skatteprovenu på 150 mio.kr.
Skatteministeriet oplyser, at man endnu ikke kan hente tal for 2014 men kun for 2013. Vi skal i den
forbindelse bemærke, at det er mere end 2 måneder siden, at fondene har indberettet deres
selvangivelser, hvor fondene har indberettet deres konsolideringsfradrag i rubrik 24. Skatteministeriet
oplyser endvidere, at det ikke er muligt at hente oplysninger om indberettede tal i rubrik 24.
Skatteministeriet oplyser dog de samlede uddelinger (der berettiger til konsolideringsfradrag) til 8,5 mia.kr.
for 2013 og som ifølge det anførte "Svarer til rubrik 20+33 på selvangivelsen for fonde." Skatteministeriet
anmodes derfor om at oplyse, hvorvidt de oplyste skattemæssige uddelinger på 8,5 mia.kr. i 2013 rent
faktisk er hentet fra rubrik 20+33, eller hvor skatteministeriet ellers henter dette tal fra, jf. det oplyste om,
at det ikke er muligt at trække data fra rubrik 24 (konsolideringsfradrag)?
Til brug for skatteministeriets provenuberegning tager skatteministeriet udgangspunkt i strukturelle årlige
uddelinger på 9,2 mia.kr., der er sammensat af ikke nærmere oplyste historiske uddelinger +
hensættelser/uddelinger, der senere berettiger til konsolideringsfradrag.
Skatteministeriet regner herefter med en gennemsnitlig anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget på
30% svarende til et skatteprovenu på 9,2 mia.kr. x 25% x 30% x 22% = 152 mio.kr.
Om de 30% fremgår: "Udnyttelsesgraden estimeres på baggrund af fondenes skatteoplysninger til
gennemsnitligt at udgøre ca. 30 pct."
Der er enighed om, at en lavere anvendelsesværdi end 100% kommer fra enten begrænsning af
konsolideringsfradraget som følge af skattefrie udbytter(prioriteringsreglen), og/eller hvis fondene ikke har
tilstrækkelig skattepligtig indkomst til at anvende sit konsolideringsfradrag.
Det er imidlertid vores opfattelse, at skatteministeriets beregnede skatteprovenu i forhold til
anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget er væsentlig undervurderet baseret på vores gennemgang
af de 23 største fondes oplyste værdi af konsolideringsfradraget for 2014, idet disse fonde baseret på deres
skatteoplysninger for 2014 alene bidrager til et skatteprovenu på ca. 201 mio.kr. som følge af en
gennemsnitlig anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget på 62%. Dvs. de 23 fonde alene bidrager med
50 mio.kr. udover skatteministeriets skønsmæssige skatteprovenu på 150 mio.kr. for samtlige ca. 1.400
fonde. De 23 fonde repræsenterer skattemæssige uddelinger for i alt ca. 5,9 mia.kr. svarende til 64% af
skatteministeriets beregningsmæssige uddelinger på 9,2 mia.kr.
Vores beregninger indikerer derfor, at skatteministeriets provenuskøn er langt undervurderet, når der
samtidigt tages højde for, at vi ikke har uddelinger med for ca. 3,3 mia.kr., der også berettiger til
konsolideringsfradrag.
Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 16
Offentligt
Forskellen mellem skatteministeriets skønsmæssige provenuberegning og KPMG's provenuberegning
baseret på 23 fondes faktiske skatteoplysninger kommer fra en forskellig anvendelsesprocent af
konsolideringsfradraget. Skatteministeriet regner således med en gennemsnitlig anvendelsesprocent på
30% for alle fonde, hvor den faktiske oplyste anvendelsesprocent for de 23 fonde kan beregnes til
gennemsnitlig 62%. I denne procent indgår både fonde med højere anvendelsesprocenter og lavere
anvendelsesprocenter helt ned til 0 (4 fonde i alt). Eksempelvis indgår en fond med uddelinger på ca. 650
mio.kr. med en anvendelsesprocent på kun 6%. Dvs. at selv om der er tale om de store fonde, er der også
for disse fonde stor spredning omkring deres gennemsnit på 62%.
Vi kan supplerende oplyse, at anvendelsesgraden af konsolideringsfradraget for de 10 største fonde
repræsenterede uddelinger for i alt 5.198 mio.kr. udgør ca. 61% og for øvrige 13 fonde repræsenterede
uddelinger for i alt 707 mio.kr. udgør ca. 67%. De 10 største fonde trækker således gennemsnittet ned!
Hvis man antager, at anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget også hedder gennemsnitlig 62% for
de resterende uddelinger på 3,3 mia.kr. vil man nå til et samlet skatteprovenu på 201 mio.kr. + 3.300
mio.kr. x 25% x 62% x 22% = 314 mio.kr.
Hvis man nedjusterer anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget til 50% (30%), når man til et samlet
skatteprovenu på 201 mio.kr. + 3.300 x 25% x 50%(30%) x 22% = 292 mio.kr. (256 mio.kr).
Antog man helt teoretisk, at anvendelsesværdien er 0% på de resterende uddelinger på 3,3 mia.kr. fordelt
på ca. 1.377 (1.400 -23) fonde ville man nå til et skatteprovenu på 201 mio.kr. svarende til en
anvendelsesgrad af konsolideringsfradraget på 201/0,22/(0,25 x 9.200) x 100 = 40%, dvs. 10% højere end
skatteministeriets forudsatte anvendelsesgrad.
Der er således stadig klare indikationer på, at skatteministeriets oplyste skatteprovenu på 150 mio.kr.
uanset en opjustering fra tidligere oplyste 100 mio.kr. er alt for lavt sat som følge af en for lav forudsat
anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget. Endvidere tager skatteministeriets beregninger på historiske
uddelinger ikke højde for udviklingstendens, hvor fondenes årlige uddelinger over en årrække har været
støt stigende. En række betydelige fonde melder endvidere om en højere forventet anvendelsesprocent af
konsolideringsfradraget i 2015 og 2016, som vi ikke har medtaget i vores beregninger. Samme fonde
melder endvidere om væsentlige stigninger i såvel de regnskabsmæssige som skattemæssige uddelinger i
2016 sammenholdt med 2014. Denne forventet stigning har vi heller ikke med i vores beregninger.
Da den faktiske anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget er essentiel for størrelsen af det beregnede
skatteprovenu og ikke mindst i forhold til de 23 fonde, der alene udgør 64% af de beregningsmæssige
uddelinger på 9,2 mia.kr. tilbyder vi gerne at gennemgå vores tal/beregninger sammen med
skatteministeriet.
Skatteministeriet svarer i øvrigt ikke på spørgsmålet om, hvor stort det samlede konsolideringsfradrag er
for brancheforeningerne og de faglige sammenslutninger, jf. vores spørgsmål: "Samtidigt ønskes oplyst,
hvad det samlede indberettede konsolideringsfradrag udgjorde for 2014, rubrik 26 i fondsselvangivelsen?".
Såfremt skatteministeriet endnu ikke kan hente tallet for 2014 ønskes det samlede konsolideringsfradrag
for 2013 oplyst. Når vi gentager vores spørgsmål, skal det også ses i lyset af følgende artikel bragt i
http://www.altinget.dk/artikel/lauritzen-aabner-for-at-fjerne-skatterabat-for-faglige-organisationer, der
indeholder politiske signaler om også at se nærmere på brancheforeningernes og de faglige
sammenslutningers konsolideringsfradrag. Det er således kun rimeligt, at alle parter får mulighed for at
sammenlige størrelsen af det samlede konsolideringsfradrag fondene opnår i dag med det
konsolideringsfradrag som brancheforeningerne og de faglige sammenslutninger opnår efter samme lov.
I lyset af klare indikationer på, at skatteministeriets skønnede skatteprovenu er alt for lavt, bør det som
minimum overvejes i stedet at nedsætte konsolideringsfradraget fra 25% til 10%-12% og således
imødekomme fondenes ønske om fortsat at kunne konsolidere sig men samtidigt bevare fondenes
incitament til at foretage uddelinger til almennyttige/almenvelgørende formål. Hvis skatteministeriet
mener, at der fortsat mangler skatteprovenu, kan det hentes fra den pulje på 360 mio.kr., der er afsat til at
kunne overdrage med succession til fonde, men hvor skatteministeren i sit svar på spørgsmål 19 i går
bekræftede, at det er muligt allerede i dag at overdrage uden skatter eller afgifter til en erhvervsdrivende
fond, når fonden samtidig er almennyttig/almenvelgørende. Baseret på dette svar er det meget svært at
forestille sig, at det ikke kun bliver en begrænset del af puljen på 360 mio.kr., der vil blive anvendt ikke
mindst fordi der også følger en række værnsregler med ved en anvendelse af den nye ordning.
Hvis skatteministeren på trods af ovenstående fastholder et skatteprovenu på 150 mio.kr. som følge af en
fuldstændig ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag, der kun rammer almennyttige/almenvelgørende
uddelinger, hvor vil skatteministeren så hente de resterende 50 mio.kr. op til de 200 mio.kr. til finansiering
af skattelettelser på generationsskifte? Skal fondene så bidrage på anden vis?
Med venlig hilsen / Best wishes
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 3078 6733
peter.bjare@kpmg.com
www.kpmgacor.dk
KPMG Acor Tax – Leader in Tax Controversy and Dispute Resolution
The International Tax Review have just published it's yearly "Tax Controversy Leaders", which lists all of the world's best tax controversy
leaders for each jurisdiction. A total of 13 people from Denmark is mentioned in the newest edition, 3 of them being from KPMG Acor
Tax – namely Peter Rose Bjare, Henrik Lund and Martin Nielsen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-
solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 8. december 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
14. december 2015
J.nr. 15-3151455
Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 16
Offentligt
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2015 fra KPMG ACOR
TAX, jf. L 71 – bilag 10.
Svar
KPMG bemærker, at når det nu forventes, at fondenes øgede skattebetaling medfører et tilsvarende fald i
fondenes uddelinger, er det vel mest fair at sige, at det reelt er modtagerne af fondenes uddelinger (forsk-
ning, sundhed, miljø, kultur, undervisning og sociale formål) og ikke fondene, der kommer til at finansie-
re skattelettelserne i forbindelse med et generationsskifte. KPMG spørger i den forbindelse, om skattemi-
nisteren er enig i dette.
Den forslåede ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag vil alt andet lige øge beskat-
ningen af fondenes skattepligtige indtægter og dermed reducere deres frie midler til udde-
linger og konsolidering. Det er helt op til den enkelte fond at beslutte, i hvilket omfang
det reducerede råderum skal medføre færre uddelinger eller mindre konsolidering.
På denne baggrund synes det helt på sin plads, når det anføres, at fondene yder et finan-
sieringsbidrag til nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervs-
virksomheder.
Det bemærkes i øvrigt, at mange fonde både har uddelinger til almennyttige formål mv.
og til ikke-almennyttige formål – fx uddelinger til visse familiemedlemmer. I det omfang
ophævelsen af konsolideringsfradraget påvirker fondenes uddelinger, vil det også kunne
påvirke uddelingerne til ikke-almennyttige formål.
KPMG opfordrer til, at der redegøres for, hvorledes det nu skønnede umiddelbare provenu på 150
mio.kr. fremkommer, herunder hvilke forudsætninger der indgår i analysen?
I den forbindelse ønskes oplyst, hvad fondenes samlede indberettede almennyttige/almenvelgørende udde-
linger, rubrik 20 + 33 i fondsselvangivelsen, udgjorde for 2014, samt hvad fondenes samlede indberettede
konsolideringsfradrag, rubrik 24 i fondsselvangivelsen, udgjorde for 2014?
Det er endnu ikke muligt at trække fondenes data for indkomståret 2014 i SKATs regi-
stre.
Fondenes uddelinger til almennyttige formål varierer over årene, jf. tabel 1. De seneste
regnskabsoplysninger fra SKATs registre viser, at de almennyttige uddelinger udgjorde ca.
8,5 mia. kr. i 2013. Konsolideringsfradraget kan maksimalt udgøre 25 pct. af årets almen-
nyttige uddelinger svarende til ca. 2,1 mia. kr. i 2013. Derudover blev der hensat 7,4 mia.
kr. i 2013 til almennyttige uddelinger i de kommende år. Disse hensættelser udløser først
konsolideringsfradrag, når de uddeles. Det er ikke muligt at trække data for rubrik 24 i
SKATs registre.
En betydelig del af disse fradrag vil dog ikke kunne udnyttes, fordi fondene typisk kun
har en begrænset skattepligtig eller ingen skattepligtig indkomst efter øvrige fradrag (her-
Side 3 af 5
under 100 pct. fradrag for uddelinger og hensættelser til senere almennyttige uddelinger).
I denne forbindelse bemærkes desuden, at fondene i 2013 havde skattefri udbytteindtæg-
ter for 7,0 mia. kr.
Tabel 1. Fondes uddelinger til almennyttige formål
Mia. kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Uddelinger til alm. formål1)
5,5 5,0 5,1 7,1 6,0 8,6 8,5
Hensættelser til alm. formål 3,1 2,9 3,1 3,4 3,4 5,4 7,4
Skattefri udbytteindtægter 2,6 3,3 8,1 1,9 6,1 3,9 7,0
1) Uddelinger i indkomståret, herunder også uddelinger baseret på tidligere års hensættelser. Svarer til rubrik 20+33 på
selvangivelsen for fonde.
Kilde: SKATs registre.
Hovedtrækkene i Skatteministeriets provenuvurdering er opsummeret i tabel 2. På bag-
grund af de historiske uddelinger og hensættelser skønnes det strukturelle uddelingsni-
veau at udgøre ca. 9,2 mia. kr. opgjort i 2016-niveau. Udnyttelsesgraden estimeres på
baggrund af fondenes skatteoplysninger til gennemsnitligt at udgøre ca. 30 pct. Både
skønnet for udnyttelsesgraden og det strukturelle niveau for uddelinger er baseret på en
totaltælling, men er ikke desto mindre forbundet med usikkerhed.
Ved en selskabsskattesats på 22 pct. kan det strukturelle umiddelbare merprovenu ved at
afskaffe det særlige konsolideringsfradrag opgøres til i gennemsnit 150 mio. kr. årligt.
Der er tale om et gennemsnitligt merprovenu over en årrække, og merprovenuet kan
udvise betydelig variation fra år til år.
Tabel 2. Hovedtræk i Skatteministeriet provenuvurdering
Centrale størrelser Varig virkning Bemærk
Uddelingsniveau (a) 9.200 mio. kr.
Skønnet strukturelt
niveau pba. af udvik-
lingen i de historiske
uddelinger (2016-
niveau)
Maks fradrag for konsolidering (b) 25 pct.
Udnyttelsesgrad (c) 30 pct.
Estimeret gennem-
snitlig udnyttelses-
grad på bagrund af
fondenes skatteop-
lysninger
Skatteværdi (d) 22 pct.
Selskabsskattesatsen
i 2016
Merprovenu (e)=(a)*(b)*(c)*(d) 150 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet
Side 4 af 5
KPMG anmoder skatteministeren om at bekræfte, at fagbevægelsens "strejkefonde"/foreninger også
beskattes efter fondsbeskatningsloven, og at der gives et konsolideringsfradrag på 1,5 pct. af formuen i
2015?
Brancheforeninger og faglige sammenslutninger har et konsolideringsfradrag baseret på
foreningernes formue. Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningernes formue sva-
rende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelo-
vens § 20 er ændret i forhold til det foregående år.
Det er denne reguleringssats, der anvendes til justering af en række beløbsgrænser og
sociale ydelser, så disse følger lønudviklingen i samfundet. Reguleringssatsen udgjorde i
1,5 pct. i 2015.
KPMG spørger til årsagen til, at modtagerne af fondenes uddelinger til almennyttige/almenvelgørende
formål skal betale for afgiftsnedsættelsen fra 15 pct. til 13 pct. i forbindelse med generationsskifte, herun-
der generationsskifte til nær familie, når fagbevægelsens formue omfattet af samme lov går fri.
En ændring af konsolideringsfradraget for brancheforeninger og faglige sammenslutnin-
ger indgår ikke som et finansieringselement i finanslovsaftalen for 2016.
KPMG beder skatteministeren om at bekræfte, at ophævelsen af fondenes konsolideringsfradrag ikke har
nogen skattemæssig betydning for fonde, der ikke foretager uddelinger eller kun foretager uddelinger til
ikke almennyttige/almenvelgørende formål.
Konsolideringsfradraget for fonde beregnes på baggrund af deres almennyttige uddelin-
ger. Fonde, der ikke har denne type uddelinger, har derfor ikke mulighed for at konsolide-
re sig med fradragsret. Fradragsmuligheden kan konkret heller ikke udnyttes, hvis fonden
ikke har en positiv skattepligtig indkomst fx som følge af øvrige fradrag.
KPMG anmoder om, at skatteministeren bekræfter, at konsolideringsfradraget indeholder et incitament
til, at fondene uddeler mere til almennyttige/almenvelgørende formål, og at fondenes uddelinger er steget
markant gennem de sidste 10 år?
Fonde har i forvejen 100 pct. fradrag for uddelinger til almennyttige og almenvelgørende
formål. Konsolideringsfradraget giver fondene mulighed for at uddele 80 pct. af deres
indkomst og henlægge de resterende 20 pct. til konsolidering. Fradraget giver således
først og fremmest et incitament til at fortage konsolidering svarende til 20 pct. af de al-
mennyttige uddelinger.
KPMG henviser til svaret på spørgsmål 7 og til, at det heraf kan udledes, at det forventede skatteprovenu
ved en ophævelse af konsolideringsfradraget, reelt vil blive båret af modtagerne af fondenes almennytti-
ge/almenvelgørende uddelinger. Ifølge KPMG bør det medføre, at man igangsætter en mere grundig analy-
Side 5 af 5
se af de samfundsmæssige konsekvenser, før man foretager en så radikal ændring af fondenes beskatnings-
vilkår.
En ophævelse af konsolideringsfradraget vil formentlig medføre en reduktion i fondenes
uddelinger svarende til det umiddelbare merprovenu. Sammenholdt med, at fondene i
2013 har uddelt for ca. 8,5 mia. kr. til almennyttige og almenvelgørende formål, er det
vurderingen, at virkningen heraf vil være meget begrænset. Der ses ikke grundlag for at
igangsætte et analysearbejde herom.