L 16 - svar på spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 18/11-15 fra Søfartens Ledere, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 18. november 2015.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
15. december 2015
J.nr. 14-3199081
Skatteudvalget 2015-16
L 16 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 2015 fra Søfartens Ledere,
jf. L 16 – bilag 7.
Svar
Søfartens Ledere bemærker, at deres holdninger og argumentation i høringssvar af 5.
november 2014 til L 124 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) stadig er aktuelle. Herudover
uddyber de følgende 4 problemstillinger:
1) Behov for valg af et sammenhængende nettolønssystem ved en evt. udvidelse af DIS-ordningen
Søfartens Ledere har anlagt sag mod DFDS med påstand om betaling af den forhøjelse af
nettolønningerne, som svarer til værdien af den skattelettelse, andre skatteborgere i Dan-
mark har fået ved et tilsvarende bruttolønsniveau siden 2010. Der falder dom i sagen den
19. november 2015. Søfartens Ledere har stævnet staten således, at der vil starte en er-
statningssag mod staten, hvis Søfartens Ledere taber sagen mod DFDS.
Søfartens Ledere støtter en evt. udvidelse af DIS, men finder det ikke rimeligt, at man
fortsætter med et nettolønssystem uden rettigheder og sikkerhed for egen økonomi for
den ansatte sømand. Uanset udfaldet af retssagerne finder Søfartens Ledere, at tiden er
inde til en revision af, hvordan man giver og regulerer nettolønsordninger. Eventuelt en
opstramning af lov om beskatning af søfolk på dette punkt – måske et helt ændret sy-
stem.
2) Behov for en bevarelse af forhandlingsretten til de danske organisationer ved en evt. udvidelse af DIS
Søfartens Ledere anfører, at en udvidelse af DIS-ordningen til offshore og specialskibe
skal kombineres med en ændring af § 10, stk. 2 og 3, i Lov om Dansk Internationalt
Skibsregister.
Søfartens Ledere anfører, at man i forbindelse med etableringen af Dansk International
Skibsregister i 1988 med Lov om Dansk Internationalt Skibsregisters § 10, stk. 2 og 3,
afskar danske faglige organisationer retten til at kræve forhandlingsret og overenskomster
for udenlandske søfarende. Ifølge Søfartens Ledere kan rederierne stadig, frit indgå aftaler
om løn og ansættelsesvilkår med lavt/lavere lønnet udenlandsk arbejdskraft.
3) Behov for at opgøre beskæftigelseseffekter vedrørende tonnageskat og DIS nettoløn som argument for
statsstøtte
Søfartens Ledere efterlyser, at der laves opgørelser over beskæftigelseseffekterne af DIS-
ordningen og tonnageskatten. Søfartens Ledere støtter udvidelsen af DIS-ordningen og
tonnageskatteordningen til offshore- og specialskibe, men vil gerne gøre opmærksom på
at beskæftigelse er det primære formål for EU til at tillade statsstøtte.
4) Belysning af hvordan man provenumæssigt vil kunne finde mulighed for en evt. udvidelse af DIS-
ordningen til offshore og specialskibsfarten
Søfartens Ledere anfører, at Danmarks Rederiforening har forklaret, at tonnageskatten
ikke alene afgør valget af dansk flag for disse skibe. Det gør DIS-ordningen, idet det kan
Side 3 af 4
sikre den danske beskæftigelse. Søfartens Ledere anbefaler, at Folketinget holder rederi-
erhvervet op på tilsagnet om, at DIS skal give dansk beskæftigelse.
Herudover finder Søfartens Ledere det interessant, om man kan slutte modsætningsvis, så
skibe helt uden dansk beskæftigelse ikke længere har brug for DIS-ordningen. Søfartens
Ledere mener derfor, at man måske provenumæssigt kan argumentere for, at udmeldelsen
af nogle skibe fra DIS-ordningen (fx alle bulkskibe) vil give plads til de nye offshore spe-
cialskibe.
Hertil bemærkes
Behov for valg af et sammenhængende nettolønssystem ved en evt. udvidelse af DIS-ordningen.
Det indgår ikke i den politiske aftale bag lovforslaget, at DIS-ordningen skal udvides med
søfolk, der arbejder på specialskibe. Formålet med ændringerne af sømandsbeskatnings-
loven er således at fastholde anvendelsesområdet for DIS-ordningen, ikke at ændre,
hvordan nettolønnen fastsættes, eller, som Søfartens Ledere foreslår, måske helt at ændre
nettolønssystemet.
Jeg kan oplyse, at jeg ikke har nogen planer om at foretage sådanne ændringer, og at jeg i
øvrigt ikke har nogen kommentarer til den verserende retssag.
Behov for en bevarelse af forhandlingsretten til de danske organisationer ved en evt. udvidelse af DIS
Som det også fremgår af høringssvaret til Søfartens Ledere til L 124 – bilag 1, falder
spørgsmålet om danske organisationers forhandlingsret uden for dette lovforslags ram-
mer, der har til formål at udvide tonnageskatteordningen med en række specialskibe.
Det anførte fra Søfartens Ledere om, at § 10, stk. 2 og 3, i lov om Dansk Internationalt
Skibsregister bør ændres, så danske faglige organisationer får forhandlingsret og ret til at
kræve danske overenskomster for udenlandske søfarende, giver derfor ikke anledning til
en justering af lovforslaget.
Behov for at opgøre beskæftigelseseffekter vedrørende tonnageskat og DIS nettoløn som argument for
statsstøtte
Såfremt en udvidelse af DIS-ordningen med specialskibe medfører øget aktivitet i den
maritime sektor – og evt. øget beskæftigelse i følgejobs på land – er det en grundlæggende
og almindelig antagelse, at det samlet set ikke medfører øget beskæftigelse på lidt længere
sigt. Det lægges således til grund, at ekstra beskæftigelse i land knyttet til den maritime
sektor vil fortrænge anden beskæftigelse i land, idet den samlede beskæftigelse afhænger
af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets funktionsmåde. Det kan bemærkes at samme
antagelse også anlægges fx i forbindelse med en stigning i den offentlige beskæftigelse,
som således også alt andet lige påregnes at reducere beskæftigelsen i andre (private) er-
hverv på sigt. Lignende antagelser anvendes fx af De økonomiske Råd.
Belysning af, hvordan man provenumæssigt vil kunne finde mulighed for en evt. udvidelse af DIS-
ordningen til offshore og specialskibsfarten
Side 4 af 4
DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Statsstøtten gives på
den måde, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet
af ordningen. Den sparede skat tilfalder hermed rederierne som statsstøtte i form af en
lavere lønudgift.
Søfolk, der er omfattet af DIS-ordningen, betaler således ikke skat af den del af deres
indkomst, der kan henføres til dette arbejde. Det gælder for både danske og udenlandske
søfolk. Jeg er således ikke enig i det anførte om, at skibe uden dansk beskæftigelse ikke
længere har brug for DIS-ordningen, da udenlandske søfolk ellers kan blive beskattet i
Danmark af deres lønindkomst.
Det skal herudover bemærkes, at regeringen generelt arbejder for at styrke den maritime
sektor og er positiv i forhold til at se nærmere på ønskerne om at udvide DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder på specialskibe. Ved regeringens forslag til finansloven for 2016
har det dog været nødvendigt at foretage en skarp prioritering, og det har i den forbindel-
se ikke været muligt at tilvejebringe den fornødne finansiering til sådanne udvidelser.