L 71 - svar på spm. 10 om at tilsende talepapir fra samrådet den 9/12-15, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 71 - svar på spm 10 DOK137743113.DOCX.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L71/spm/10/svar/1286941/1580229.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes kon-
solideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 9. december 2015.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
14. december 2015
J.nr. 15-3151455
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 9. december
2015 om L 71 (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen
for fonde m.v.), jf. L 71 – samrådsspørgsmål A og B.
Svar
Hermed sendes mit talepapir til samrådet den 9. december 2015 vedrørende samråds-
spørgsmål A og B.
Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.


Tale - samråd den 9. december 2015 [DOK137363548].DOCX

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L71/spm/10/svar/1286941/1580230.pdf

Samrådsspørgsmål A og B
- Tale til besvarelse af spørgsmål A og B den 9. december 2015
Spørgsmål A
Ministeren bedes kommentere de negative konsekvenser, som
lovforslaget om afskaffelse af de særlige regler om konsolide-
ringsfradrag og overførsel, der gælder for fonde og foreninger
ved uddeling til almennyttige og almenvelgørende formål, vil
få for aktiviteter inden for forskning, uddannelse, byggeri,
kunst og kultur, miljø, klima, sundhed og sociale formål.
Spørgsmål B
Ministeren bedes kommentere den kritik, der siden fremsæt-
telsen af lovforslaget har lydt fra en række fonde, om prove-
nuberegningerne af lovforslagets elementer.
Indledning
Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til dette
samråd, hvor jeg vil besvare de to spørgsmål under ét.
Jeg vil også gerne sige, at jeg er glad for at få mulighed for her
i udvalget at drøfte den justering af visse af de gunstige sær-
regler for fonde, der er lagt op til i lovforslag L 71, som blev
9. december 2015
J.nr. 15-3151455
Selskab, Aktionær og
Erhverv
Skatteudvalget 2015-16
L 71 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2 af 6
fremsat den 20. november, og som blev 1. behandlet i fredags,
den 4. december. Som bekendt udmønter L 71 en del af fi-
nanslovsaftalen for 2016.
Som skatteminister er det en af mine hovedprioriteter, at æn-
dringer af vores regler sker i dialog – ikke alene i forbindelse
med folketingsbehandlingen, men også gennem dialogen med
dem, der berøres af nye regler.
Jeg vil senere komme mere ind på den dialog, som regeringen
har haft med fonde og andre interessenter i forbindelse med
høringen over lovforslaget, og som har ført til, at regeringen
har besluttet at stille ændringsforslag om at justere forslaget
på et par væsentlige punkter.
Først vil jeg dog bruge et par ord på baggrunden for aftalen
om at justere skattereglerne for fonde.
Generationsskifte af familieejede virksomheder
En af regeringens hovedprioriteter er at sikre gode rammebe-
tingelser for erhvervslivet. Vi skal sikre, at Danmark er et godt
land at drive virksomhed i – også for de familieejede virk-
somheder.
Det anslås, at ca. 23.000 familieejede virksomheder skal gen-
nemføre et generationsskifte over de næste 10 år.
Side 3 af 6
Partierne bag finanslovsaftalen er derfor enige om, at bo- og
gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder skal
nedsættes fra 15 pct. til 5 pct. i 2020. Det gælder både ved
overdragelse til nære familiemedlemmer og ved overdragelse
til erhvervsdrivende fonde.
Samlet er der med finanslovsaftalen afsat 200 mio. kr. i 2016
stigende til 1 mia. kr. i 2020. Det svarer samlet set til 3,1 mia.
kr. i perioden.
De første 200 mio. kr. er aftaleparterne enige om
skal findes ved at justere de særlige skatteregler for fonde.
Beskatningsreglerne for fonde
Fonde har i dag en række gunstige skatteregler, som alminde-
lige virksomheder ikke kan anvende.
Det drejer sig først og fremmest om, at fonde har 100 pct.
fradrag for deres uddelinger til almennyttige formål. Og lad
mig slå fast: Det fradrag rører vi ikke ved.
Fonde vil altså fortsat krone-for-krone kunne fradrage de ca.
8,5 mia. kr., som de årligt uddeler til forskning, kultur og an-
dre almennyttige formål.
Side 4 af 6
Der vil også fortsat være fuld fradragsret, når fonde – i stedet
for at uddele deres midler – hensætter midlerne til senere ud-
deling til almennyttige formål.
I det fremsatte lovforslag, som udmønter finanslovsaftalen, er
der foreslået en ophævelse af to af de andre gunstige særregler
for fonde og visse foreninger.
Der foreslås en ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag
og af den overførselsregel, der gælder for selskaber, der ejes af
fonde eller visse foreninger.
Konsolideringsfradraget giver fonde mulighed for at fradrage
deres uddelinger til almennyttige formål med ekstra 25 pct.
Herved bliver det reelle fradrag for uddelingerne 125 pct.
Overførselsreglen giver selskaber, der er ejet af fonde og visse
foreninger, mulighed for at undgå beskatning af en ellers skat-
tepligtig indkomst, hvis indkomsten overføres til fonden eller
foreningen og derefter uddeles eller hensættes til almennyttige
formål.
Side 5 af 6
Justering af lovforslaget på baggrund af høringen
Under finanslovsforhandlingerne blev det skønnet, at mer-
provenuet ved en ophævelse af overførselsreglen ville være ca.
120 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Regeringen er dog efter fremsættelsen af lovforslaget – blandt
andet som følge af de modtagne høringssvar – blevet op-
mærksom på, at fondenes anvendelse af overførselsreglen er
næsten tidoblet på otte år – fra ca. 850 mio. kr. i 2007 til ca. 7
mia. kr. i 2014.
Den kraftige stigning betyder, at merprovenuet ved en ophæ-
velse af reglen derfor kan være en del større end det, der var
forudsat ved indgåelsen af finanslovsaftalen.
På den baggrund har regeringen besluttet at stille et ændrings-
forslag til L 71 om, at den foreslåede ophævelse af overfør-
selsreglen udgår af lovforslaget.
Regeringen vil samtidig stille et mere teknisk ændringsforslag
vedrørende forslaget til virkningstidspunkt for ophævelsen af
konsolideringsreglen. Regeringen har her lyttet til den kritik,
der er fremført i flere af de modtagne høringssvar.
Side 6 af 6
De provenumæssige konsekvenser ved en ophævelse af kon-
solideringsfradraget er i forbindelse med udarbejdelsen af lov-
forslaget vurderet til i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt set
over en årrække.
Afslutning
Som afslutning vil jeg gerne slå fast: Regeringen har en bun-
den opgave. Vi skal finde finansieringen til at løse beskat-
ningsproblemet for de mange virksomheder, der står over for
et generationsskifte i de kommende år.
I finanslovsaftalen har vi derfor aftalt, at fonde skal levere et
finansieringsbidrag på 200 mio. kr. årligt. Når man tænker på,
at fondene årligt uddeler for ca. 8,5 mia. kr. – med fuld fra-
dragsret – synes jeg, at det er fair.