2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 0. november 2015
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straf og offentliggørelse af
arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslisten har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til
1. behandling den 3. november 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28.
august 2015 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 21 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 29. oktober
2015 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne hørings-
svar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Rejsearbejdere.dk.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Rejsearbejdere.dk mundtligt over for ud-
valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besva-
relse, [som ministrene har besvaret. ]
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget anfører, at æn-
dringsforslagene handler om at skærpe straffen for overtræ-
delse af arbejdsmiljølovgivningen bl.a. ved at lægge vægt på
virksomhedens omsætning og ved at indføre høringsret og
kommentarret for arbejdsmiljørepræsentanter i relation til
påbud og efterkommelse heraf.
EL støtter lovforslaget og bemærkningerne hertil, som in-
debærer, at bødeforhøjelsen for skærpende og særligt skær-
pende omstændigheder fordobles, at området for særligt
skærpende omstændigheder udvides med, at der for flere
personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare
herfor, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen, og at bøden efter forhøjelse som
følge af skærpende og særligt skærpende omstændigheder
herefter differentieres efter antallet af ansatte i virksomhe-
den. EL ønsker dog at præcisere, at bødeniveauet i lovfor-
slaget bør hæves, så niveauet som minimum er det dobbelte
af de af regeringen foreslåede bødestørrelser.
Enhedslisten foreslår derfor, at:
Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 Bilag 8
Offentligt
– Grundbøden på 20.000 kr. ved grove overtrædelser for-
højes til 40.000 kr. (dermed vil bøden for overtrædelser,
hvor der er alvorlig personskade og død blive hævet til
80.000 kr.).
– Grundbøden på 40.000 kr. ved særligt grove overtræ-
delse forhøjes til 80.000 kr. (dermed vil bøden for overtræ-
delser, hvor der er alvorlig personskade og død blive hævet
til 160.000 kr.).
– Bødeforhøjelsen ved skærpende omstændinger, som ef-
ter lovforslag nr. L 31 hæves fra 5.000 til 10.000 kr., forhø-
jes til 20.000 kr. og
– Bødeforhøjelsen ved særligt skærpende omstændighe-
der, som efter lovforslaget bl.a. omfatter gentagelsestilfælde,
og som efter lovforslaget hæves med 10.000 kr. til 20.000
kr., forhøjes til 40.000 kr.
EL foreslår, at de forhøjede bøder – hvor der er taget høj-
de for overtrædelsens grovhed – efterfølgende differentieres
efter den foreliggende differentieringsmodel, hvorved der
tages højde for antallet af ansatte i virksomhederne. Det vil
f.eks. betyde, at i en sag, hvor der er tale om en særlig grov
overtrædelse med alvorlig personskade, én skærpende om-
stændighed og én særligst skærpende omstændighed, vil bø-
den udgøre 440.000 kr. for en virksomhed med 100 ansatte
eller flere. Dertil kommer så eventuel hensyntagen til virk-
somhedens omsætning, jf. det stillede ændringsforslag her-
om, som efter forslagsstillerens opfattelse skal resultere i, at
bøde for påført legemsskade og død skal udgør ca. ½-1 må-
neds omsætning. ]
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag
Af et mindretal (EL):
Til titlen
1) I titlen indsættes efter »skærpet tilsyn,« ordene: »hø-
ring af ansatte,«.
[Konsekvensændring]
Til § 1
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 18 affattes således:
»§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes ar-
bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i
virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil-
jøorganisation, inden arbejdsgiveren afgiver høringssvar i
forhold til de afgørelser, som Arbejdstilsynet påtænker at
træffe, og de påbud, som Arbejdstilsynet påtænker at afgive
skriftligt, med undtagelse af påbud efter § 77, stk. 2. Når Ar-
bejdstilsynet har truffet afgørelse og afgivet påbud, har ar-
bejdsgiveren pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræ-
sentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende
område eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder,
der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, be-
kendt med afgørelserne og påbuddene.
Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre andre arbejds-
miljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter
anmodning herom, bekendt med de afgørelser, som Arbejds-
tilsynet har truffet og de påbud, som Arbejdstilsynet skrift-
ligt har afgivet, jf. § 78.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes ar-
bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i
virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmil-
jøorganisation, inden arbejdsgiveren giver en tilbagemelding
til Arbejdstilsynet om, at afgørelser og påbud helt eller del-
vist er efterkommet.««
[Ret for arbejdsmiljørepræsentanter og andre ansatte til at
blive hørt om arbejdsgiverens høringssvar og tilbagemeldin-
ger på påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet]
3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a. Arbejdsgiveren skal give de ansatte mulighed for
at tale med Arbejdstilsynet under tilsynets besøg, uden at le-
delsen er til stede.««
[Ret for de ansatte til at tale med Arbejdstilsynet, uden at le-
delsen er til stede]
4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 76 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsy-
nets udøvelse tale med de ansatte, uden at ledelsen er til ste-
de.««
[Ret for Arbejdstilsynets til at tale med de ansatte, uden at
ledelsen er til stede]
5) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 82, stk. 1, ændres »Medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning,« til: »Medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, herunder efter
straffelovens kapitel 25,«.«
[Arbejdsgivere som ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven
er skyld i, at ansatte påføres legemsskade eller død, straffes
efter straffelovens Kapitel 25 om »Forbrydelse mod liv og
legeme«]
6) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 82, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »virksomhedens
størrelse«: »og omsætning«.«
[Virksomhedens omsætning indgår ved bødens udmåling]
7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
2
»06. I § 82 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Den, hvis straf udmåles efter stk. 2 eller 5, jf.
stk. 1, kan ved dom frakendes retten til fortsat at udøve virk-
somhed efter straffelovens § 79, stk. 2-4.««
[Indførelse af mulighed for rettighedsfrakendelse]
8) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»07. I § 82 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
opgørelse af virksomheders omsætning, jf. § 82, stk. 6.««
[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksom-
hedens omsætning]
Til § 2
9) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 05.«
[Bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for
inddragelse af virksomhedens omsæt-ning ved udmåling af
bøder]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-9
Enhedslisten ønsker at skærpe straffene for overtrædelse
af arbejdsmiljøloven. Den gældende arbejdsmiljølov og det
fremsatte lovforslag handler i praksis kun om bødestraffe,
da der endnu ikke har været idømt frihedsstraf for overtræ-
delse af arbejdsmiljøloven.
Enhedslisten hilser en forhøjelse af bøderne velkommen,
men stigningerne er for alt for lave, og det er påfaldende, at
frihedsberøvelse endnu ikke er bragt i anvendelse ved de
danske domstole, når en arbejder er blevet slået ihjel på
grund af for dårligt arbejdsmiljø.
Enhedslisten mener, at bøderne for manglende overhol-
delse af arbejdsmiljøloven skal følge de principper, der gæl-
der for spirituskørsel. Her følger bødestørrelsen såvel lov-
overtrædelsens omfang som lovovertræderens indkomst. Det
princip ønsker EL overført til virksomhederne, hvor virk-
somheder med stor omsætning og mange ansatte skal have
store bøder. Det skal gøre ondt på økonomien ikke at sikre
et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Endvidere skal virksomheder i gentagelsestilfælde have
endnu større bøder. I grove tilfælde og ved gentagne bøder
skal ejeren fratages retten til at drive virksomhed. Hvis der
er tale om en arbejdsleder, som gentagne gange er skyld i
påbud fra Arbejdstilsynet, skal denne fratages retten at fun-
gere som arbejdsleder. Loven skal sikre de ansatte, at farlige
personer i arbejdsmiljølovens forstand ikke driver eller leder
virksomheden og dens drift.
Ad nr.1
Ændringen er en konsekvens af forslaget om tilføjelse af
bestemmelser om høringsret for arbejdsmiljørepræsentanter
m.fl. i ændringsforslag nr. 2.
Ad nr. 2
Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skal der indføres en
høringsret til de ansattes arbejdsmiljørepræsentant. Denne
høringsret skal også gælde ved virksomhedens tilbagemel-
ding til Arbejdstilsynet om overholdelse af påbuddet. Dette
er særligt vigtigt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. End-
videre skal der være en kommentarret til arbejdsmiljørepræ-
sentanten, hvis denne ikke har været til stede under Arbejds-
tilsynets besøg.
Den nuværende § 18 fastætter arbejdsgiverens pligt til at
gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende område bekendt med Ar-
bejdstilsynets afgørelser og påbud.
Det foreslås, at bestemmelsen opdeles og udvides, såle-
des at det kommer til at fremgå af stk. 1, at de ansattes ar-
bejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter ikke alene
skal gøres bekendt med Arbejdstilsynets afgørelser og på-
bud, men også skal høres inden Arbejdstilsynet træffer afgø-
relse og afgiver påbud, med mindre der er tale om forbud. I
forbudssituationer standser Arbejdstilsynet arbejdet straks,
fordi det skønnes, at der er tale om en overhængende, bety-
delig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.
Ifølge forvaltningsloven skal arbejdsgiveren høres, inden
Arbejdstilsynet træffer afgørelse, fordi arbejdsgiveren er
part i sagen. Det foreslås, at arbejdsgiveren som led i denne
høring skal sørge for at høre de ansattes arbejdsmiljørepræ-
sentanter og tillidsrepræsentanter, inden arbejdsgiveren afgi-
ver sit høringssvar til Arbejdstilsynet. På den måde sikres
det, at repræsentanterne får mulighed for at kommentere på
høringssvaret, og at arbejdsgiveren inddrager kommentarer-
ne, før arbejdsgiveren svarer Arbejdstilsynet.
Det foreslås endvidere at udvide bestemmelsen, således
at det ikke alene er de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter
og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område,
der skal høres over og gøres bekendt med Arbejdstilsynets
afgørelser og påbud, men også en repræsentant for de ansat-
te i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejds-
miljøorganisation.
Bestemmelsen i det foreslåede § 18, stk. 2, svarer til den
nuværende bestemmelse i § 18, 2. pkt., og foreslås ikke
ændret.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 18,
stk. 3, hvorefter arbejdsgiveren får pligt til at høre de ansat-
tes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter eller
en repræsentant for de ansatte i virksomheder der ikke har
pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden arbejds-
giveren melder tilbage til Arbejdstilsynet, at afgørelsen eller
påbuddet er efterkommet. På denne måde sikres det, at re-
præsentanterne høres og får mulighed for at kommentere på
den tilbagemelding, der gives, og at arbejdsgiveren inddra-
ger kommentarerne, inden tilbagemeldingen sendes til Ar-
bejdstilsynet. Dette er særligt vigtigt ved tilbagemeldinger
på afgørelser om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, da
problemer og løsninger inden for det psykiske arbejdsmiljø
sjældent kan ses med det blotte øje. Det vurderes ikke at væ-
re nødvendigt at høre repræsentanterne, hvis arbejdsgiveren
ikke giver en tilbagemelding, idet Arbejdstilsynet så vil føl-
ge op på sagen.
Ad nr. 3
Arbejdstilsynet skal under besøg kunne tale med en an-
sat, uden at ledelsen kan overhøre samtalen.
3
Det følger af den nuværende § 11 a, at Arbejdstilsynet
ved besøg i virksomheden normalt skal tage kontakt til rele-
vante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejds-
miljøorganisationen, og at disse har fri adgang til at forelæg-
ge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Ar-
bejdstilsynet.
I forlængelse heraf og for at udvide rettighederne for bå-
de de ansatte og repræsentanterne, foreslås det, at der ind-
sættes en bestemmelse i loven, hvorefter de ansatte får ret til
at tale med Arbejdstilsynet under tilsynets besøg, uden at le-
delsen er til stede.
Ad nr. 4
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 76,
hvorefter Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets
udøvelse, kan tale med de ansatte uden at ledelsen er til ste-
de. Arbejdstilsynet kan have behov for at tale med de ansat-
te uden at ledelsen overhører samtalen, f.eks. i forbindelse
med gruppesamtaler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.
Når Arbejdstilsynet taler med de ansatte, uden at ledelsen er
repræsenteret, er det vigtigt, at arbejdsgiveren efterfølgende
høres over det, som de ansatte har oplyst.
Ad nr. 5
Enhedslisten mener, at skade på legeme, og død som føl-
ge af manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven, skal un-
derlægges de samme retsprincipper som gælder i straffelo-
ven for vold og drab, når det gælder det arbejdsgiverens per-
sonlige ansvar. Det er stødende for retsbevidstheden, at vold
på et værtshus giver ubetinget fængsel, mens et bevidst dår-
ligt arbejdsmiljø, som medfører død eller invaliditet, kun
medfører en lille bøde. Derfor skal ansvaret placeres og
straffen være hård.
Ad nr. 6, 8 og 9
Ændringsforslaget skal medføre, at der ved bødens ud-
måling for overtrædelse af arbejdsmiljøloven lægges vægt
på virksomhedens omsætning. Bøderne for påført legems-
skade og død skal ligge på ca. ½-1 måneds omsætning.
Omsætning er ikke et klart defineret begreb i alle virk-
somhedsformer. Virksomheder, der er omfattet af regn-
skabsloven, dvs. anparts- og aktieselskaber, skal offentlig-
gøre deres omsætning, og deres omsætning er tilgængelig
mod betaling på www.cvr.dk. Omsætningen for sådanne
virksomheder lader sig derfor fremsøge og vil kunne indgå i
vurderingen.
I relation til andre virksomhedsformer er det imidlertid
mere vanskeligt at pege på, hvad der skal indgå som omsæt-
ning, da det ikke er en almindelig tilgængelig oplysning.
Nystartede virksomheder skal først anmelde deres om-
sætning efter 1 års drift. Det er derfor nødvendigt at under-
søge, hvordan bøder skal håndteres indtil første regnskab
forelægger.
For enkeltmandsejede virksomheder/personligt ejede
virksomheder indeholder indkomstregistret alene de oplys-
ninger, som fremgår af lønsedlen. Her fremgår omsætning
ikke, ligesom registret ikke indeholder oplysning om virk-
somhedens navn. Det er derfor nødvendigt at undersøge,
hvordan oplysninger om omsætningen for enkeltmandsejede
virksomheder eller personligt ejede virksomheder ellers kan
indhentes.
Mange arbejdsgivere er offentlige virksomheder, herun-
der kommuner og regioner. Offentlige virksomheder har ty-
pisk ikke en egentlig omsætning. Det er derfor nødvendigt at
afklare, hvad skal der lægges vægt på ved udmåling af bøder
til offentlige virksomheder på baggrund af omsætning, f.eks.
om driftsbevillingen vil være et retvisende tal.
En afklaring af, hvordan omsætningsbegrebet kan define-
res entydigt, vil være en forudsætning for en ensartet anven-
delse af sanktionsbestemmelsen. Det foreslås derfor, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om, hvordan en virksomheds omsætning opgøres.
Samtidig foreslås det, at bestemmelsen om inddragelse af
virksomhedens omsætning ved udmålingen af bøder ikke
træder i kraft sammen med resten af lovforslagets bestem-
melser, men sættes i kraft af beskæftigelsesministeren. Det
forudsættes, at bestemmelsen sættes i kraft samtidig med
udstedelsen af en bekendtgørelse om opgørelse af virksom-
heders omsætning med hjemmel i den foreslåede affattelse
af § 82, stk. 10.
Ad nr. 7
Det er hensigten, at ændringsforslaget skal medføre, at
arbejdsgivere, som gentagne gange eller i grove tilfælde for-
bryder sig mod arbejdsmiljøloven skal kunne fradømmes
retten til at drive virksomhed og virke som arbejdsledere.
De almindelige regler om frakendelse af retten til at drive
virksomhed ved strafbart forhold fremgår af straffelovens §§
78 og 79. Bestemmelserne skal ses i lyset af grundlovens §
74, hvorefter alle indskrænkninger i den fri og lige adgang
til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal
hæves ved lov.
Efter straffelovens § 78, stk. 1, medfører strafbart forhold
ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksom-
hed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbe-
vis. Efter bestemmelsens stk. 2 kan en person, der er dømt
for strafbart forhold, dog udelukkes fra at udøve virksom-
hed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller god-
kendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 79, stk. 2, kan den, som udøver virk-
somhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation el-
ler godkendelse, frakendes retten til fortsat at udøve den på-
gældende virksomhed eller til at udøve den under visse for-
mer, såfremt det udviste strafbare forhold begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af stillingen. Efter samme regel
kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af
en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at
hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-
telser. Frakendelsen sker efter straffelovens § 79, stk. 3, på
tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre.
Det foreslås, at frakendelse af retten til at drive virksom-
hed kan ske efter straffelovens § 79, stk. 2. Derved vil der
kunne ske frakendelse både over for virksomheden og over
for eventuelle deltagere i ledelsen af en sådan virksomhed.
Med henblik på at afgrænse de strafbare forhold, der kan
føre til rettighedsfrakendelse, foreslås adgangen til rettig-
hedsfrakendelse knyttet op på de eksisterende bestemmelser
om forhøjet straf og særligt skærpende omstændigheder,
4
som afgrænser de grove eller gentagne overtrædelser af lo-
ven.
Disse bestemmelser omfatter arbejdsmiljølovens § 82,
stk. 2, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig per-
sonskade eller døden til følge, samt den i lovforslaget fore-
slåede affattelse af § 82, stk. 5, hvorefter det anses som en
særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18
år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge, jf. stk. 2, at der for unge under 18 år er sket skade på
liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1, at
der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller
opstået fare herfor, eller at den pågældende fysiske eller ju-
ridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås, at frakendelsen sker ved dom for en periode
på mellem 1 og 5 år, eller indtil videre. I det omfang fraken-
delsen sker indtil videre vil spørgsmålet om fortsat udeluk-
kelse fra den pågældende virksomhed efter straffelovens §
79, stk. 3, efter 5 års forløb kunne indbringes for retten efter
de i straffelovens § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker, inden den nævnte 5 års frist er
forløbet.
Retten vil endvidere efter straffelovens § 79, stk. 4, under
behandlingen af sagerne ved kendelse kunne udelukke den
pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er en-
deligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL)
Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 31
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-
sesministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 4/11-2015 fra Rejsearbejdere.dk samt anmodning om
foretræde vedr. L 31
5 Henvendelse af 17/11-2015 fra Rejsearbejdere.dk om uddybende be-
mærkninger til foretræde d. 18/11-2015 om L 31.
6 Henvendelse af 3/12-2015 fra Rejsearbejdere.dk om kommentarer til
ministerens besvarelse af spørgsmål 2
7 1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 31
Spm.nr. Titel
1 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/11-2015 fra Rej-
searbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 17/11-2015 fra
Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
3 Spm., om en evaluering af den hidtidige indsats med risikobaseret til-
syn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 3/12-2015 fra Rej-
searbejdere.dk om kommentarer til ministerens besvarelse af spørgs-
mål 2, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til justits-
ministeren, [og ministerens svar herpå]
6