L 45 - svar på spm. 2 om ændringsforslagene, jf. bilag 7, har provenumæssige konsekvenser, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 45 - svar på spørgsmål 2 DOK137807320.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L45/spm/2/svar/1286878/1580123.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensi- onsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love. (Skattemæssig be- handling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 10. december 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 14. december 2015 J.nr. 15-1432243 Skatteudvalget 2015-16 L 45 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for, om ændringsforslagene, jf. bilag 7, har provenumæssige konsekvenser. Svar For så vidt angår ændringsforslag nr. 1, er der tale om en mindre teknisk justering af den foreslåede regel for beskatning af kursgevinster opnået ved optagelse af obligationslån baseret på obligationer udstedt til overkurs, så beskatningen ikke sker på tidspunktet for låneoptagelsen, men i stedet sker løbende over lånets eller obligationernes løbetid. Den foreslåede regel vil i begrænset omfang medføre en udskydelse af beskatningen og der- med et mindre rentetab for staten. Ændringsforslaget vurderes ikke i sig selv at have yderligere provenumæssige konsekven- ser. For så vidt angår ændringsforslag nr. 2-5, er der tale om ændringsforslag, der sikrer, at der ved omdannelse m.v. fra en pensionskasse m.v. til et livsforsikringsselskab sker beskat- ning af genvundne afskrivninger. Derved forhindres et potentielt mindreprovenu af milli- ardstørrelse. Forsikring & Pension skønner i sit høringssvar med en vis usikkerhed, at en tænkt anven- delse af forslaget på pensionsbranchens vindmølleparker under de nuværende markeds- forhold og givet de historisk foretagne afskrivninger som minimum vil udløse en genbe- skatning på ½ - 1 mia. kr. I dette skøn tages der dog ikke højde for, at det i ændringsfor- slaget til forskel fra høringsudgaven foreslås, at afståelsessummen for driftsmidler omfat- tet af afskrivningslovens § 5 D ikke forhøjes med 15 pct. efter afskrivningslovens § 5, stk. 4, ved omdannelser m.v. fra en pensionskasse m.v. til et livsforsikringsselskab efter pensi- onsafkastbeskatningslovens § 18. Forsikring & Pension skønner i høringssvaret, at et sådant forslag vil nedsætte den skønnede genbeskatning med ca. 1/3.