Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L75.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L75/bilag/5/1580083.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 0. december 2015
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning
    (Midlertidig indkvartering af flygtninge)
    [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. december 2015 og var
    til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, In-
    tegrations- og Boligudvalget.
    Dispensation fra bestemmelser i Folketingets
    forretningsorden
    Et flertal i udvalget [(S, DF, V, LA og KF)] indstiller, at
    Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets
    forretningsorden § 13, stk 1, om tidsfristen om, at 3. behand-
    ling finder sted tidligere en 30 dage efter lovforslagets frem-
    sættelse.
    Et mindretal i udvalget [(EL, ALT, RV og SF)] ønsker, at
    spørgsmålet om dispensation bringes til afstemning.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren sendte den 1. december 2015 dette udkast til udval-
    get, jf. UUI alm. del – bilag 46. Den 8. december 2015 send-
    te udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkom-
    ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 25 spørgsmål til udlændinge-, inte-
    grations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som
    denne har besvaret. ]
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget [(S, DF, V, LA og KF)] indstiller
    lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
    det efter partiets opfattelse er et mindre lovforslag, som be-
    tyder, at der bliver givet bemyndigelse til at fastsætte regler
    om, at den enlige flygtning efter en konkret vurdering kan få
    besked på, at vedkommende skal flytte ind og blive anvist at
    dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige flygt-
    ninge som en midlertidig indkvarteringsløsning. Lovforsla-
    get indebærer bl.a. også, at det bliver gjort muligt for kom-
    munerne at fravige de vejledende grænseværdier for støj
    som følge af Miljøstyrelsens vejledninger, hvilket indebæ-
    rer, at der kan etableres midlertidige opholdssteder for flygt-
    ninge på såkaldte støjbelastede områder. Det er DF’s opfat-
    telse, at dette forslag vil kunne aflaste kommunerne, som er
    meget pressede. Det vil dog ikke grundlæggende løse pro-
    blemerne men alene udskyde problemerne, fordi problemer-
    ne stadig væk vil være der, og opstå igen og igen, så længe
    regeringen ikke effektivt ønsker at begrænse tilstrømningen
    til Danmark. Det er også derfor, at DF bl.a. har argumenteret
    for, at man skal etablere statslige enheder, som reelt ville af-
    laste kommunerne, hvis det blev gennemført. DF arbejder
    således fortsat for, at der kommer statslige enheder, hvor
    flygtningene skal bo, helst indtil de kan vende tilbage til de-
    res hjemlande. DF arbejder herudover på andre stramninger
    indenfor asyl- og udlændingeområdet. Der er efter DF’s op-
    Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
    L 75 Bilag 5
    Offentligt
    fattelse behov for langt mere markante tiltag, og der er også
    i høj grad brug for nytænkning på området. Men med disse
    bemærkninger støtter Dansk Folkeparti forslaget.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender kom-
    munernes behov for at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
    midlertidige boliger til de flygtninge, som kommer til Dan-
    mark og bliver fordelt mellem kommunerne. Partierne vil på
    den baggrund gerne hjælpe kommunerne, så de får de bedste
    muligheder for at tage imod flygtningene og løse udfordrin-
    gen med at få dem integreret. Partierne mener imidlertid ik-
    ke, at det er rimeligt at lade flere enlige flygtninge bo på
    samme værelse eller at placere midlertidige boliger steder,
    som overstiger de vejledende grænseværdier for støj uden,
    at der sættes nogle klare grænser for eksempelvis hvor lang
    tid eller hvor mange, der skal bo sammen i en midlertidig
    indkvartering af ringere beskaffenhed, sådan som regeringen
    foreslår. Mange flygtninge kommer til Danmark med krigs-
    traumer og har efterladt familie i de lande, som de er flygtet
    fra, og kan således være i en meget sårbar og anspændt situ-
    ation. Regeringen har allerede bidraget til at forringe kom-
    munernes muligheder for at tilvejebringe tilstrækkeligt med
    midlertidig indkvartering ved at indføre fattigdomsydelser
    til flygtninge. Ydelsen indebærer, at der ikke er tilstrække-
    ligt med boliger i kommunerne, som flygtningene kan beta-
    le. Det betyder, at kommunerne ikke ved, hvor de skal pla-
    cere de mennesker, der kommer til landet nu. Når kommu-
    nerne får sværere ved at finde permanente boliger til flygt-
    ningene, vil de flygtninge, der bor i de midlertidige boliger,
    bo der længere tid, hvilket lægger et yderligere pres på kom-
    munernes handlemuligheder. Partierne mener, at opgaven
    med at skaffe tilstrækkeligt med boliger bl.a. bør løses ved
    at afskaffe integrationsydelsen og ved at give kommunerne
    bedre muligheder for at bygge billige boliger. RV, EL, ALT
    og SF’s medlemmer af udvalget er – som ved behandlingen
    af L 74 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænse-
    kontrol ved indre Schengengrænser) – bekymrede for den
    forhastede lovproces. På den baggrund udtrykker partierne, i
    lighed med en lang række høringsparter, skarp kritik af, at
    dette lovforslag hastes igennem Folketinget uden rimelig tid
    til høring og udvalgsbehandling og uden respekt for god
    lovgivningsskik og almindelige demokratiske principper.
    Partierne er opmærksomme på, at situationen i Europa kan
    betyde, at der bliver behov for beredskab til en potentielt ek-
    straordinær situation. Dog står det fortsat ikke klart under
    hvilke omstændigheder, der vil være tale om en ekstraordi-
    nær situation. Derfor har partierne fremsat ændringsforslag
    om at indsætte en revisionsklausul i lovforslaget. Dette ville
    give mulighed for, at lovforslaget kunne træde i kraft,
    samtidig med at en fair og ordentlig lovproces kunne gen-
    nemføres efter grundlæggende demokratiske principper med
    rimelige høringsfrister, tid til udvalgsbehandling, spørgs-
    mål-svar etc. Dette har regeringen ikke ønsket at imødekom-
    me. Partierne kan således ikke støtte lovforslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):
    Ny paragraf
    1) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    Udlændinge-, integrations- og boligministeren fremsætter
    inden den 1. april 2016 forslag om revision af de ændringer
    af integrationsloven og lov om planlægning, som er inde-
    holdt i denne lov.«
    [Revisionsbestemmelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget er en såkaldt revisionsklausul, som in-
    debærer, at udlændinge-, integrations- og boligministeren
    senest den 1. april 2016 skal fremsætte et lovforslag om re-
    vision af de ændringer af integrationsloven og lov om plan-
    lægning, som er indeholdt i lovforslag nr. L 75.
    Hensigten med revisionsklausulen er at give mulighed for
    en både indholdsmæssig og tidsmæssig reel høring over de
    elementer, som er indeholdt i lovforslaget, som ikke har væ-
    ret mulig i forbindelse med behandlingen af L 75.
    Ændringsforslaget stilles for at sikre en fyldestgørende
    lovproces efter almindelige demokratiske procedurer.
    På den måde sikres det, at ministeren har mulighed for at
    tage redskaberne indeholdt i lovforslaget i brug, såfremt
    Danmark inden den 1. april 2016 kommer i en situation,
    som kan betyde, at der bliver behov for beredskab til at
    håndtere den ekstraordinære situation. Samtidig gennemfø-
    res en almindelig lovproces med rimelige høringsfrister og
    rimelig tid til udvalgsbehandling og eventuelle ændringsfor-
    slag.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF)
    2
    Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
    Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Josephine Fock (ALT)
    Nikolaj Amstrup (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 75
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    2 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Supplerende høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 75
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om at det skal være mindre attraktivt at være flygtning i Dan-
    mark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om en lettelse af regler om støj ved boligplacering af flygtninge,
    til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om, at flere enlige flygtninge kan indkvarteres i samme beboel-
    sesrum, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    4 Spm. om, hvor længe en flygtning efter dette lovforslag maksimalt vil
    kunne være midlertidigt indkvarteret, til udlændinge-, integrations- og
    boligministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om og hvor meget der skal til, for at der i henhold til lovforsla-
    get vil være tale om ” ekstraordinær situation”, til udlændinge-, inte-
    grations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvor mange flygtninge regeringen forventer vil ankomme til
    Danmark i 2015 og 2016, til udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om forslaget giver mulighed for, at der i forbindelse med ind-
    kvartering af flere i samme rum kan tages hensyn til, om den pågæl-
    dende måtte have særlige behov for ikke at indkvarteres i delerum, til
    udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm. om, hvordan ”midlertidig” i henhold til forslaget skal forstås, til
    udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    9 Spm. om, hvem der skal afholde udgifterne til etablering og finansie-
    ring af støjafskærmningsforanstaltninger i forbindelse med opførelse
    af midlertidige opholdssteder, til udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm., om der i forslaget er indsat grænser for, hvor længe man maksi-
    malt kan være på midlertidige opholdssteder eller indkvarteringer, til
    4
    udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    11 Spm., om de foreslåede ændringer skal være generelt gældende for
    midlertidige indkvarteringer, til udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm., om der er lavet undersøgelser og analyser af, hvor mange kom-
    muner som reelt er udfordret i forhold til at finde indkvartering til an-
    tallet af flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
    og ministerens svar herpå
    13 Spm., om regeringen deler Sundhedsstyrelsens bekymring om, at det
    forhold, at flere personer lever sammen under husstandslignende for-
    hold, er en markant risikofaktor for smitsomme sygdomme, til udlæn-
    dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om, hvorvidt regeringen deler bekymringen om, at en fejlvurde-
    ring af flygtninges psykiske og fysiske helbred kan føre til, at en me-
    get traumatiseret flygtning kan komme til at bo sammen med flere an-
    dre i et rum med store negative konsekvenser for den pågældende, til
    udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    15 Spm. om ministeriet ikke i notatform har foretaget en selvstændig vur-
    dering af, hvorvidt lovforslaget strider imod gældende internationale
    konventioner, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    16 Spm. om der vil blive afsat flere midler til den konkrete, individuelle
    vurdering af flygtninges tilstand, hvor der skal tages hensyn til særlige
    forhold såsom psykosociale problemer, til udlændinge-, integrations-
    og boligministeren, og ministerens svar herpå
    17 Spm. om der vil blive mulighed for at søge støtte til boligudgifter for
    personer i midlertidig indkvartering, til udlændinge-, integrations- og
    boligministeren, og ministerens svar herpå
    18 Spm. om der ikke i lovteksten eller lovbemærkningerne er nogen mi-
    nimumskrav til, hvor meget plads hver flygtning skal have til rådighed
    i sin bolig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    19 Spm. om den bekendtgørelse og eventuelle andre vejledninger, der ud-
    arbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil indeholde mini-
    mumskrav til, hvor meget plads hver flygtning skal have til rådighed i
    sin bolig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    20 Spm. om den bekendtgørelse og eventuelle andre vejledninger, der ud-
    arbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil indeholde et loft
    over, hvor mange flygtninge der vil kunne indkvarteres i samme rum,
    til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar
    herpå
    21 Spm. om den bekendtgørelse og eventuelle andre vejledninger, der ud-
    arbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil indeholde en regel
    om, at uledsagede mindreårige søskende ikke placeres adskilt fra hin-
    5
    anden, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    22 Spm. om og hvordan den bekendtgørelse og eventuelle andre vejled-
    ninger, der udarbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, ved for-
    delingen på boliger vil tage hensyn til flygtningenes seksuelle oriente-
    ring, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
    svar herpå
    23 Spm. om den bekendtgørelse og eventuelle andre vejledninger, der ud-
    arbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil sikre, at familier
    med mindreårige børn indkvarteres samlet og uden andre personer i
    samme bolig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    24 Spm. om den bekendtgørelse og eventuelle andre vejledninger, der ud-
    arbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil sikre, at ægtefæller/
    samlevende indkvarteres samlet, til udlændinge-, integrations- og bo-
    ligministeren, og ministerens svar herpå
    25 Spm. om regeringen er indstillet på at indsætte en revisionsbestem-
    melse i forslaget, med det formål at give mulighed for en reel både
    indholdsmæssig og tidsmæssig høring over de elementer, som er inde-
    holdt i forslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, [og
    ministerens svar herpå]
    6