L 1 - svar på MFU spm. 186 om de elementer i finanslovsaftalen, der påvirker miljø- og klimamæssige aspekter i positiv eller negativ retning, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2016. (Spørgsmål 186)
Aktører:
Svar L1 spm 186 december 2015.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/186/svar/1286849/1580059.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Finansudvalg Christiansborg 14. december 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 186 (L 1) af 7. december 2015 stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) Spørgsmål Vil ministeren sende en beskrivelse af de elementer i finanslovsaftalen, der påvirker miljø- og klimamæssige aspekter i positiv eller negativ retning i forhold til FFL 2016, som fremsat i oktober, herunder en opgørelse af den forventede effekt for hvert element? Svar Der er en række tiltag i Aftalen om finansloven for 2016, der vurderes at kunne påvirke miljø- og klimamæssige aspekter i forhold til regeringens fremsatte finans- lovsforslag. Disse beskrives nedenfor. Udmøntning af forskningsreserven Med aftale om fordeling af forskningsreserven af 29. oktober 2015 er der afsat 127 mio. kr. til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), 50 mio. kr. til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), 20 mio. kr. til Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) samt 161 mio. kr. til fødevareforskning og 25 mio. kr. til konkurrencedygtig miljø- teknologi under Danmarks Innovationsfond. Midlerne vurderes at kunne påvirke miljø- og klimamæssige aspekter i positiv retning. Det er ikke muligt at vurdere en eventuel effekt nærmere. Nedsættelse af NOx-afgiften Med finanslovsaftalen for 2016 nedsættes NOx-afgiften til 5,0 kr. pr. kg udledt NOx og bundfradraget i NOx-afgiften ophæves med virkning fra 1. juli 2016. Nedsættelsen af NOx-afgiften skønnes isoleret set at medføre, at NOx– udledningen øges med op til 10 mio. kg NOx-ækv. på sigt. Skønnet er behæftet med usikkerhed og afhænger bl.a. af den teknologiske udvikling. Skønnet svarer til den reduktion i NOx-udledningen, som var forudsat, da NOx-afgiften blev forhø- jet. Nedsættelsen af NOx-afgiften forventes med stor usikkerhed at øge CO2- udledningen i Danmark med 0,16 mio. ton CO2-ækv. på sigt. Effekten angiver formentlig en øvre grænse. Heraf skønnes ca. 0,05 mio. ton CO2-ækv. at vedrøre hjemvendt grænsehandel med benzin og diesel. Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Side 2 af 2 Skønnene for både miljø- og klimaeffekter stammer fra Skatteministeriets lov- forslag om NOx-afgiften af 20. november 2015. Med finanslovsforslaget var der lagt op til en afskaffelse af NOx-afgiften. Aftalen om finansloven må således ventes at få en positiv miljø- og klimamæssig effekt i forhold til finanslovsforslaget. De positive miljø- og klimaeffekter ved en nedsæt- telse frem for afskaffelse af NOx-afgiften skønnes at være i størrelsesordenen 5 mio. kg. NOx-ækv. på sigt og ca. 0,05 mio. ton CO2-ækv. på sigt. Skønnet for reduktion i NOx-afgiften fra 5,0 til 0 kr. svarer til den reduktion i NOx- udledningen, som var forudsat, da NOx-afgiften blev indført. Nedsættelse af registreringsafgiftens høje sats til 150 pct. Med Aftalen om finansloven for 2016 reduceres den høje registreringsafgiftssats for personbiler og motorcykler fra 180 pct. til 150 pct. Nedsættelsen af registreringsafgiftssatsen til 150 pct. skønnes at øge CO2- udledningen fra vejtransporten samt bidrage til den lokale luftforurening. Nedsæt- telsen af registreringsafgiften skønnes at øge udledningen med ca. 0,03 mio. ton CO2-ækv. på sigt, når ændringen er slået igennem på hele bilparken. På kort sigt vil klimaeffekten være mindre. Miljøeffekten er ikke kvantificeret. Vurderingen af miljø- og klimaeffekter stammer fra Skatteministeriets lovforslag om registreringsafgiften af 20. november 2015. Målrettet kompenserende tiltag vedr. kvælstof Der var med forslaget til finanslov for 2016 afsat en regeringsreserve, hvoraf 150 mio. kr. i 2016 som udgangspunkt skulle udmøntes til initiativer målrettet kom- penserende tiltag vedrørende landbrugets udledning af kvælstof. Med finanslovs- aftalen blev det aftalt at afsætte en reserve på yderligere 75 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt i 2017-19 til målrettede kompenserende miljøtiltag for at kunne lempe landbrugets kvælstofregulering. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere den miljø- og klimamæssige effekt af disse tiltag nærmere. Klimatiltag i andre lande Ændringsforslag til finansloven for 2016 på § 6. Udenrigsministeriet vurderes at kunne påvirke miljø- og klimamæssige aspekter i andre lande. Det har ikke været muligt at vurdere effekten nærmere. Udgifterne til klimapuljen reduceres med 30 mio. kr. Endvidere nedjusteres tilsagnet til klimasikring og bæredygtig energi i Bangladesh med 30 mio. kr. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansminister