Svar på spm. nr. S 365: Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at påvirke udviklingen i forhold til menneskerettigheder i Tyrkiet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Kristian Jensen
- Spørger: Yildiz Akdogan
- Minister: udenrigsministeren
Følgeskrivelse til svar på spørgsmål S 365.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S365/svar/1286846/1580051.pdf
Udenrigsministeriet Folketinges Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-11892 EUN 14. december 2015 Vedlagt fremsendes svar på § 20-spørgsmål nr. S 365 af 7. december 2015 til udenrigsministeren stillet af Yildiz Akdogan (S). Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2015-16 S 365 endeligt svar , S 365 endeligt svar Offentligt
Svar på spørgsmål S 365.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S365/svar/1286846/1580052.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato: 14. december 2015 Besvarelse af §20-spørgsmål nr. S 365 af 7. december 2015 til udenrigsministeren stillet af Yildiz Akdogan (S) §20-spørgsmål nr. S 365: ”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at påvirke udviklingen i forhold til menneskeret- tigheder i Tyrkiet?” Svar: Regeringen tillægger efterlevelsen af grundlæggende menneskerettigheder i Tyrkiet stor vægt, ikke mindst hvad angår ytringsfrihed, herunder pressefriheden. Fra dansk side rejses spørgsmål vedr. retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder jævnligt i dialogen med Tyrkiet, hvor vi klart tilkendegiver vores bekymring og understreger behovet for udvikling i en positiv retning. Det agter regeringen at blive ved med. Som del af den danske naboskabsbistand støtter Danmark udviklingen af et uafhængigt, åbent og frit mediemiljø i Tyrkiet i regi af et regionalt Medie- og demokratiseringsprogram, som også dækker indsatser i Ukraine, Hviderusland og Aserbajdsjan. Formålet med programmet er fremme af demokrati og menneskerettigheder gennem en styrkelse af ytringsfriheden, herunder mediernes mulighed for at spille en aktiv, uvildig og professionel rolle i udbredelsen af nyhedsformidling og analyser. Den danske regering bakker også helhjertet op om den fælles EU-linje over for Tyrkiet, hvor spørgsmålet om grundlæggende menneskerettigheder, herunder ytrings- og pressefrihed, spiller en central rolle i optagelsesforhandlingerne. EU-Kommissionen overvåger nøje, hvorvidt Tyrkiet overholder de standarder og principper om demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for beskyttelse af minoriteter, der er omfattet af de politiske kriterier for EU- medlemskab. Som det fremgår af EU-Kommissionens seneste fremskridtsrapport for Tyrkiet fra oktober 2015, er der det seneste år sket en forværring af forsamlings- og ytringsfriheden og af mediernes vilkår i Tyrkiet, ikke mindst i forbindelse med parlamentsvalgene den 7. juni og 1. november. Det forventer jeg, at EU vil være enige om at kritisere, når der på rådsmødet for generelle anliggender den 15. december vedtages konklusioner om EU’s udvidelse. Det støtter vi selvsagt fra dansk side, ligesom vi også støtter, at der snarest muligt tages hul på de helt centrale forhandlingskapitler 23 og 24, der netop fokuserer på retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder. Med en åbning af disse kapitler, der p.t. blokeres af Cypern, kan vi med en helt anderledes vægt adressere den vanskelige situation for bl.a. ytrings- og pressefriheden i Tyrkiet. 2015-16 S 365 endeligt svar , S 365 endeligt svar Offentligt