KOM (2013) 0136 - svar på spm. 26 om beskrivelse af den fremtidige proces ift. godkendelse af det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Følgeskrivelse.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2013)0136/spm/26/svar/1286721/1579849.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2015 - 337 EUK 14. december 2015
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Vedlagt fremsendes besvarelse på spørgsmål nr. 26 ad KOM (2013) 0136
til udenrigsministeren af 25. november 2015 vedr. TTIP, stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Kristian Jensen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0136 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt


EUU KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 26.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2013)0136/spm/26/svar/1286721/1579850.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 25.
november 2015. Spørgsmål nr.
26 ad KOM (2013) 0136.
Spørgsmål 26:
Ministeren bedes beskrive den fremtidige proces ift. godkendelse af det samlede,
færdige TTIP-forhandlingsresultat, herunder om den endelige aftale skal
godkendes i de nationale parlamenter i EU. Spørgsmålet stilles som opfølgning
på ministerens forelæggelse for Europaudvalget den 20. november 2015
af rådsmødet (udenrigsanliggender – handel) den 27. november 2015
Svar:
Forhandlingerne om TTIP forventes i første omgang afsluttet med en politisk aftale. Teksten til
aftalen skal derefter igennem en juridisk gennemgang (legal scrub), hvorefter den vil blive sendt
til godkendelse hos Europa-Parlamentet og Rådet. I Europa-Parlamentet kræver godkendelse
støtte fra et simpelt flertal. Stemmereglen i Rådet vil enten være enstemmighed eller kvalificeret
flertal afhængig af aftalens konkrete indhold, herunder om den vedrører områder, hvor der
kræves enstemmighed ved vedtagelse af EU-retsakter.
Parallelt med den interne godkendelsesproces i EU forventes det, at TTIP-aftalen også vil
skulle godkendes (ratificeres) af medlemslandene i overensstemmelse med deres nationale
forfatningsretlige bestemmelser. Hvorvidt medlemslandene får aftalen til godkendelse afhænger
af, om den endelige aftale bliver en ren EU-enekompetenceaftale eller en såkaldt blandet aftale.
Blandede aftaler indeholder bestemmelser, hvor kompetencen fortsat ligger helt eller delvist hos
medlemslandene. I tilfælde af en blandet aftale vil EU – i form af Rådet og Europa-Parlamentet
- altså skulle godkende den del af aftalen, som er underlagt EU-kompetence, mens
medlemslandene godkender den resterende del. Det er den klare forventning både i Rådet og
hos Kommissionen, at TTIP bliver en blandet aftale.
For Danmarks vedkommende vil det medføre, at Folketinget skal give sit samtykke i
overensstemmelse med grl. § 19, inden Danmark kan ratificere aftalen, idet det vurderes, at
aftalen er ”af større betydning” i § 19’s forstand. Hvorvidt nationale parlamenter i andre
medlemslande også vil skulle give deres samtykke, vil afhænge af de nationale forfatningsretlige
bestemmelser i det respektive medlemsland.
Samtidig med at Rådet godkender EU-delen af en blandet aftale, vil det kunne træffe afgørelse
om såkaldt foreløbig anvendelse af denne del af aftalen. Aftalen vil først træde fuldt og endeligt
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0136 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
i kraft, når alle parter, det vil sige EU, USA og alle medlemslande, har ratificeret aftalen i
overensstemmelse med deres forfatningsretlige bestemmelser.