Faktaark om fælleseuropæisk indskydergarantiordning
Tilhører sager:
Aktører:
Faktaark om den fælleseuropæiske indskydergarantiordning.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0586/bilag/1/1579777.pdf
E U - i n d s k y d e r g a r a n t i o r d n i n g EU-indskydergarantiordningen i hovedpunkter Tidsramme for gennemførelse Planen er at oprette den fælles euro- pæiske indskydergaranti-ordning over en periode på 7 år, i 3 etaper, der først udvikler en genforsikrings- ordning (2017-2019), via en medfor- sikringsordning (2020-2023) til en egentlig fuld forsikringsordning (2024) Finansiering: Ifølge forslaget, er det hensigten at den europæiske indskydergaranti- fond skal opbygges over en periode på 8 år, gennem bidrag fra EU- landenes kreditinstitutter. Målet er, at garantifonden skal di- sponere over 0,8 pct. af indskud i alle banker i bankunionen, hvad i 2024 vil udgøre ca. 43 mia. euro. For at bankerne ikke skal påføres ekstra udgifter i forbindelse med finansieringen af den fælles garanti- fond, er det planen at bankernes bidrag til den fælles fond, modregnes i de nationale garantifonde, og at bankernes bidrag med tiden, udeluk- kende vil gå til den fælles europæi- ske fond. Bidrag i forhold til risikoprofil. Indskuddene til fonden fra de enkelte kreditinstitutter vil ifølge forslaget skulle beregnes i forhold til størrelse af deres dækkede indskud samt deres ”risikoprofil”, således at kreditinsti- tutter med høj risikoprofil, vil skulle bidrage med mere end kreditinstitut- ter med risikoprofil. Dækning og udbetaling: Ifølge forslaget fastholdes et dæk- ningsniveau på 750.000 kr hvis en bank rammes af konkurs – dækning ud over den grænse vil afhænge af hvad de enkelte indskud er knyttet til. Administration af den europæiske indskydergaranti. Den fælleseuropæiske indskyderord- ning vil blive administreret af den fælleseuropæiske afviklingsmyndig- hed, der som agentur vil være fuldt operationelt 1. januar 2016. To forskellige organer i afviklings- myndigheden vil beslutningsdygtige. Et eksekutivmøde, hvor en formand, næstformand og fire faste medlem- mer vil deltage, og hvor konkrete udbetalinger i forbindelse med beta- lingsstandsninger, vil blive besluttet. Derudover vil der være et større plenarmøde, hvor alle deltagere af bankunionen vil være repræsenteret Overholder forslaget nærheds- princippet? I den kommende behandling af for- slaget, har Folketinget udvalget for- slaget til et særlig nærhedscheck, for at undersøge om forslaget overholder nærhedsprincippet. Fristen for behandling af forslaget og eventuelt at gøre indsigelser overfor Kommissionen og de andre EU- lande, er 8 uger fra forslaget ligger i en dansk sprogudgave. HVEM GAVNER DET? Den fælles europæiske indsky- dergarantiordning skal sikre bankkunder i eurozonen mod tab i tilfælde af bankkonkurser. HVORFOR NU? Indskydergarantiordningen er tredje og sidste led i etableringen af såkaldte bankunion, og dermed EU’s bestræbelser på at etablere et tættere samarbejde om regule- ringen af den finansielle sektor. De to tidligere vedtagne tiltag er det fælleseuropæisk banktilsyn, og den fælleseuropæisk afvik- lingsmyndighed HVORFOR FÆLLES EURO- PÆISK? For det første har nationale ind- skydergarantiordninger vist sig for sårbare overfor lokale finan- sielle kriser. For det andet skal den samlede pakke forhindre negativt samspil mellem usunde banker og usunde finansielle sektorer. Mange forskellige ind- skydergarantiordninger i med- lemslandene begrænser ifølge Kommissionen fordelene ved Det Indre Marked HVEM KAN DELTAGE? Alle kreditinstitutter i de 19 euro- lande deltager obligatorisk. Der- udover kan medlems lande uden for euro-zonen deltage, hvis de samtidig deltager i bankunionen. KOM(2015)0586 FREMSAT 24-11-2015 SKAL DANMARK DELTAGE I DEN FÆLLES EUROPÆUISKE INDSKYDERGARANTIORDNING? Da Danmark ikke er et af de 19 euro-lande, vil en eventuel dansk deltagelse afhænge af om Regeringen beslutter, at Danmark skal deltage i bankunio- nen. Se i øvrigt Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksam- arbejde, EUU, bilag 516, 2014-2015 om emnet. Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0586 Bilag 1 Offentligt