Henvendelse af 12/12-15 fra Carlsbergfondet

Notat vedr. L71 og fondsregler
Baggrund
I forbindelse med finanslovforslaget lægges der fra regeringens side op til at fjerne
konsolideringsfradraget for fondene. Oprindeligt var der også lagt op til at fjerne
transparensreglen, men efter kritik fra fondene fremført i et fælles høringssvar fra 29 fonde
blev dette taget af bordet igen. Regeringen vil nu fortsat afskaffe konsolideringsfradraget
for at opnå et skatteprovenu på 200 mio. kr. Pengene skal bl.a. finansiere en nedsættelse af
den såkaldte bo- og arveafgift, så det bliver billigere at lade sin virksomhed gå i arv eller
overdrage den til en erhvervsdrivende fond.
Tag de 200 mio. kr. fra de allerede afsatte 360 mio. kr.
Regeringen har et andet sted på finansloven afsat 360 mio. kr. til at gøre det mere
attraktivt for virksomheder at oprette erhvervsdrivende fonde. Både fonde og eksperter
peger på, at fondsreglerne ikke vil resultere i flere erhvervsdrivende fonde.
Faktisk vil pengene ifølge eksperter slet ikke blive brugt, da modellen er skattemæssigt
ufordelagtig, ligesom der allerede findes andre bedre og billigere modeller for at overdrage
en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.
Som tidligere nævnt er man samtidig i gang med en øvelse om at finde 200 mio. kr. fra
fondene til at nedsætte arveafgiften fro familieejede virksomheder. Der er dog bred enighed
om, at hvis man ophæver konsolideringsfradraget, gøres det mindre attraktivt for fondene
at uddele midler til gavn for samfundet.
Derfor foreslår fondene, at en alternativ løsning på den aktuelle problemstilling kunne være
helt at droppe det eksisterende lovforslag (L71) og i stedet finde pengene som en del af en
samlet løsning for fondenes skatteforhold.
Altså hente de 200 mio. kr. fra de 360 mio. kr., der allerede er afsat til at lette adgangen til
oprettelsen af nye erhvervsdrivende fonde.
De nye fondsregler komplicerer mere end de gavner
Regeringen ønsker at gøre det tiltrækkende for virksomheder at lægge firmaet over i en
erhvervsdrivende fond, når de står overfor et generationsskifte. Både fonde og eksperter
påpeger imidlertid, at reglerne ikke vil få den ønskede effekt.
Kritikken går på, at modellen er både så ufordelagtig skattemæssigt og så kompliceret, at
ingen person der modtager professionel rådgivning vil benytte den til at overdrage sin
erhvervsvirksomhed med.
Professor og cand.jur. Rasmus Feldthusen, KU, påpeger: “Modellen indebærer ved nærmere
eftersyn, at der vil skulle erlægges betydelige beløb i skatter og afgifter, både ved selve
overdragelsen og ikke mindst i fondens ejertid. Det er sandsynligt, at modellen over årene
vil resultere i et højere skatteprovenu i forhold til, at virksomheden i stedet overdrages
Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 14
Offentligt
uden skattemæssig succession til fonden.”1
Pengene til forslaget er desuden reelt set overflødige. Med de nuværende regler er det
allerede muligt for virksomheder at oprette en fond uden beskatning, hvis man dog gør
dette gennem et holdingselskab. En model, der godt nok er mere omstændelig.
Både fonde og eksperter efterspørger derfor en mere ligefrem model. Hvis man i stedet går
ind i en konstruktiv dialog mellem fondene og beslutningstagerne og f.eks. nedsætter et
sagkyndigt udvalg til at finde en bedre løsning, behøver regeringen ikke længere budgettere
med et mindreprovenu på 360 mio. kr. næste år. Den udskældte model kan behandles
grundigt for at finde en langsigtet løsning – i stedet for at træde i kraft og lægge beslag på
360 mio. kr., som reelt set aldrig vil blive brugt.
Ophævelse af konsolideringsfradraget rammer samfundet
Konsolideringsfradraget er i dag en bærende søjle i den danske fondsmodel. Hvis man
fjerner fradraget, reduceres fondenes incitamentet til at uddele penge til alment velgørende
formål. Man rammer altså modtagerne af fondsmidler med lovforslaget.
Formålet med konsolideringsfradraget er at sikre købekraft i opsparingerne ved at bevare
dem over tid. Det er en sikring mod inflation, prisudvikling og renter. Det vil altså betyde en
udhuling af fondenes kapital, såfremt fondene vælger at fortsætte deres uddelinger. Med
andre ord er der en risiko for, at fonde uden væsentlig indtægt vil ”uddø”, hvis de vælger
fortsat at uddele midler i samme omfang. I langt de fleste tilfælde vil ændringen derfor
sandsynligvis betyde, at uddelingen begrænses eller stoppes helt.
Det er desuden ulogisk, at en ophævelse ikke rammer alle parter, der er omfattet af
Fondsbeskatningslovens regler. Både arbejdsmarkedssammenslutninger og fagforeningerne
fritages med nuværende forslag, om end deres fradrag tjener samme formål.
Kræver bred enighed at sikre en attraktiv dansk fondsmodel
Både LA og K udtrykte i Folketingssalen fredag den 4. december, at de egentlig ikke ønsker
at fjerne konsolideringsfradraget eller gøre det uattraktivt at uddele private midler som
fond, men blot bakker op om den samlede pakke i finansloven.
De to lovforslag – fondsreglerne og L71 - beror på forskellige forligsgrupperinger.
Fondsreglerne stammer fra Vækstplan DK i 2013 (S, R, SF, V, DF, LA, K). Derfor vil det
kræve, at partierne på tværs af blokkene er interesserede i at gå sammen om at sikre en
attraktiv dansk fondsmodel.
Dette vil også være en lejlighed til at tage den samlede fondsbeskatning op til revision med
alle, der er omfattet af den. I stedet for at skille fondsreglerne ad, bør der arbejdes efter en
mere helstøbt løsning, der også kan være en varig løsning.
Hvis danske fonde fremover skal udgøre en vigtig del af det danske samfund som
bidragsyder, er forudsigelighed omkring reglerne og beskatningen vigtig. Fondene foreslår
derfor, at de 200 mio. kr. tages fra de allerede afsatte 360 mio. kr. og at der nedsættes en
kommission til at udarbejde en bæredygtig fondsmodel for fremtiden.
1
“Skattemæssig succession ved overdragelse af virksomhed til erhvervsdrivende fond – en analyse og vurdering af
Skatteministeriets rapport om succession til erhvervsdrivende fonde”, Rasmus Kristian Feldthusen, KU, og Susanne
Nørgaard, CBS/PwC, Skattepolitisk oversigt