L 31 - svar på spm. 4 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
11. december 2015
J.nr. 2015-4567
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 31), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæfti-
gelsesudvalget.
Spørgsmål nr.4:
”Udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lov-
forslaget efter følgende retningslinjer:
1. Bødestørrelserne skal skærpes betydeligt. Der skal være en mekanisme, hvor der
er sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og straffen for overtrædelsen, og
bødens skal være af en sådan størrelse, at den er afskrækkende og dermed præven-
tiv. De principper som er gældende for spirituskørsel, overføres til arbejdsmiljølo-
ven. Det betyder, at overtrædelser af påbud som udgangspunkt skal udløse bøder,
men at de optrappes jf. straffene for spirituskørsel. Der skal være en beregning af
straffen, som tager højde for
 virksomhedens omsætning
 antallet af ansatte
 overtrædelsens grovhed samt
 skærpelse i gentagelsestilfælde.
Bødeniveauet skal som et minimum være det dobbelte af de af regeringen foreslåe-
de samlede bødestørrelser. Bøderne for påført legemsskade og død skal ligge på ca.
½-1 måneds omsætning.
2. Arbejdsgivere (herunder arbejdsledere), som ved overtrædelse af arbejdsmiljølo-
ven er skyld i, at ansatte påføres legemsskade eller død, straffes efter straffelovens
kapitel 25 om ”Forbrydelser mod liv og legeme”.
3. Arbejdsgivere, som gentagne gange eller i grove tilfælde forbryder sig mod ar-
bejdsmiljøloven skal kunne fradømmes retten til at drive virksomhed og virke som
arbejdsledere. Forudsætningerne for dette baseres på bødestørrelserne.
4. Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skal der indføres en høringsret til de ansattes
arbejdsmiljørepræsentant. Denne høringsret skal også gælde ved virksomhedens
tilbagemelding til Arbejdstilsynet om overholdelse af påbuddet. Dette er særligt
vigtigt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Endvidere skal der være en kommen-
tarret til arbejdsmiljørepræsentanten, hvis denne ikke har været til stede under Ar-
bejdstilsynets besøg. Arbejdstilsynet skal under besøg kunne tale med en ansat,
uden at ledelsen kan overhøre samtalen.”
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Endeligt svar:
Beskæftigelsesministeriet har, som tilkendegivet i foreløbigt svar på spørgsmål 4,
udarbejdet et betænkningsbidrag, der beskriver en forhøjelse af bøden ved ar-
bejdsmiljøovertrædelser i forhold til antallet af ansatte i virksomheden, overtrædel-
sens grovhed samt ved skærpelse i gentagelsestilfælde, som allerede er en del af
bødeudregningen, jf. punkt 1.
Betænkningsbidraget er vedlagt. Endvidere er der udarbejdet et teknisk ændrings-
forslag. Ændringsforslaget indeholder bestemmelser for så vidt angår spørgsmål 4,
punkt 1, der omhandler fastsættelse af bøden efter virksomhedens omsætning.
Beskæftigelsesudvalget har på baggrund af mit foreløbige svar på spørgsmål 4
bedt justitsministeren om teknisk bistand til punkt 2 og 3 i spørgsmål 4. Efterføl-
gende har Beskæftigelsesministeriet efter aftale med Justitsministeriet udarbejdet
det tekniske ændringsforslag for så vidt angår punkt 3 om fradømmelse af retten til
at drive virksomhed og virke som arbejdsledere, og det indgår derfor også i det
vedlagte ændringsforslag.
I det fremsendte ændringsforslag indgår også spørgerens ønsker nævnt under pkt. 4
i spørgsmål 4. Hertil skal det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i udarbejdel-
sen af den tekniske bistand har lagt til grund, at det er arbejdsgiveren – og ikke Ar-
bejdstilsynet – der skal sikre, at høringsretten, herunder kommentarretten, iagtta-
ges. Endvidere har Beskæftigelsesministeriet lagt til grund, at høringsretten, herun-
der kommentarretten, skal gælde ikke kun for arbejdsmiljørepræsentanter og tillids-
repræsentanter, men også for repræsentanter for de ansatte i virksomheder, der ikke
har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation (virksomheder med 1-9 ansatte).
Som nævnt i mit foreløbige svar på spørgsmål 4 kan det ikke udelukkes, at der kan
rejses spørgsmål om, hvorvidt udvalgets ønsker i spørgsmålets punkt 3 og 4 har
den indholdsmæssige sammenhæng med det fremsatte lovforslag, som identitets-
kravet efter grundlovens § 41, stk. 2, foreskriver.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen


Bilag 1 til svar på spørgsmål 4 til L 31:
Betænkningsbidrag om skærpelse af bødestørrelserne
Et x-tal i udvalget … indstiller lovforslaget til vedtagelse/forkastelse ved 3. behandling med de stillede
ændringsforslag. Forslagene handler om at skærpe straffen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
bl.a. ved at lægge vægt på virksomhedens omsætning samt ved at indføre høringsret og kommentarret for
arbejdsmiljørepræsentanter i relation til påbud og efterkommelse heraf.
… medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og bemærkningerne hertil, som indebærer, at
bødeforhøjelsen for skærpende og særligt skærpende omstændigheder fordobles, at området for særligt
skærpende omstændigheder udvides med, at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred
eller opstået fare herfor, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år
tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at bøden efter forhøjelse
som følge af skærpende og særligt skærpende omstændigheder herefter differentieres efter antallet af
ansatte i virksomheden.
…ønsker dog at præcisere, at bødeniveauet i lovforslaget bør hæves, så niveauet som minimum er det
dobbelte af de af regeringen foreslåede bødestørrelser.
Det foreslås derfor, at:
- Grundbøden på 20.000 kr. ved grove overtrædelser forhøjes til 40.000 kr. (dermed vil bøden for
overtrædelser, hvor der er alvorlig personskade og død blive hævet til 80.000 kr.).
- Grundbøden på 40.000 kr. ved særligt grove overtrædelse forhøjes til 80.000 kr. (dermed vil bøden
for overtrædelser, hvor der er alvorlig personskade og død blive hævet til 160.000 kr.).
- Bødeforhøjelsen ved skærpende omstændinger, som efter L 31 hæves fra 5.000 til 10.000 kr.,
forhøjes til 20.000 kr.
- Bødeforhøjelsen ved særligt skærpende omstændigheder, som efter L 31 bl.a. omfatter
gentagelsestilfælde, og som efter L 31 hæves med 10.000 kr. til 20.000 kr., forhøjes til 40.000 kr.
Det foreslås, at de forhøjede bøder – hvor der er taget højde for overtrædelsens grovhed – efterfølgende
differentieres efter den foreliggende differentieringsmodel, hvorved der tages højde for antallet af ansatte
i virksomhederne. Det vil fx betyde, at i en sag, hvor der er tale om en særlig grov overtrædelse med
alvorlig personskade, én skærpende omstændighed og én særligst skærpende omstændighed, vil bøden
udgøre 440.000 kr. for en virksomhed med 100 ansatte eller flere. Dertil kommer så evt. hensyntagen til
virksomhedens omsætning, jf. det fremsatte ændringsforslag herom, som efter forslagsstillerens opfattelse
skal resultere i, at bøde for påført legemsskade og død skal udgør ca. ½-1 måneds omsætning.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt


Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af
navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen og offentliggørelse af ar-
bejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.)
(L 31)
Af et mindretal (EL)
Til titlen
x1) I titlen indsættes efter ”skærpet tilsyn,” ordene: ”høring af ansatte,”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. x2]
Til § 1
x2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 18 affattes således:
»§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsen-
tanter inden for vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke
har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden arbejdsgiveren afgiver høringssvar i forhold
til de afgørelser, som Arbejdstilsynet påtænker at træffe, og de påbud, som Arbejdstilsynet påtænker
at afgive skriftligt, med undtagelse af påbud efter § 77, stk. 2. Når Arbejdstilsynet har truffet afgø-
relse og afgivet påbud, har arbejdsgiveren pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i virk-
somheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, bekendt med afgørelserne og
påbuddene.
Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter,
der fremsætter anmodning herom, bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet og de
påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet, jf. § 78.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at høre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsen-
tanter inden for vedkommende område eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke
har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden arbejdsgiveren giver en tilbagemelding til
Arbejdstilsynet om, at afgørelser og påbud helt eller delvist er efterkommet.««
[Ret for arbejdsmiljørepræsentanter og andre ansatte til at blive hørt om arbejdsgiverens høringssvar
og tilbagemeldinger på påbud og afgørelser fra Arbejdstilsynet]
x3) Efter nr. 01 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 18 indsættes:
Ȥ 18 a. Arbejdsgiveren skal give de ansatte mulighed for at tale med Arbejdstilsynet under tilsy-
nets besøg, uden at ledelsen er til stede.««
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
[Ret for de ansatte til at tale med Arbejdstilsynet, uden at ledelsen er til stede]
x4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 76 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse tale med de ansatte, uden at
ledelsen er til stede.««
[Ret for Arbejdstilsynets til at tale med de ansatte, uden at ledelsen er til stede]
x5) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 82, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter ”virksomhedens størrelse”: ”og omsætning”.
[Virksomhedens omsætning indgår ved bødens udmåling]
x6) Efter nr. 04 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 82 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Den, hvis straf udmåles efter stk. 2 eller 5, jf. stk. 1, kan ved dom frakendes retten til fort-
sat at udøve virksomhed efter straffelovens § 79, stk. 2-4.««
[Indførelse af mulighed for rettighedsfrakendelse]
x7) Efter nr. 05 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 82 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af virksomheders omsætning, jf.
§ 82, stk. 6.««
[Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedens omsætning]
Til § 2
x8) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 04.«
[Bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for inddragelse af virksomhedens omsæt-
ning ved udmåling af bøder]
Bemærkninger
Til nr. x1
Ændringen er en konsekvens af forslaget om tilføjelse af bestemmelser om høringsret for arbejds-
miljørepræsentanter m.fl. i ændringsforslag nr. x2.
Til nr. x2
Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skal der indføres en høringsret til de ansattes arbejdsmiljørepræ-
sentant. Denne høringsret skal også gælde ved virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet om
overholdelse af påbuddet. Dette er særligt vigtigt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Endvidere
skal der være en kommentarret til arbejdsmiljørepræsentanten, hvis denne ikke har været til stede
under Arbejdstilsynets besøg.
Den nuværende § 18 fastætter arbejdsgiverens pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentan-
ter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med Arbejdstilsynets afgørel-
ser og påbud.
Det foreslås, at bestemmelsen opdeles og udvides, således at det kommer til at fremgå af stk. 1, at
de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter ikke alene skal gøres bekendt med
Arbejdstilsynets afgørelser og påbud, men også skal høres inden Arbejdstilsynet træffer afgørelse
og afgiver påbud, med mindre der er tale om forbud. I forbudssituationer standser Arbejdstilsynet
arbejdet straks, fordi det skønner, at der er tale om en overhængende, betydelig fare for de ansattes
eller andres sikkerhed og sundhed.
Ifølge forvaltningsloven skal arbejdsgiveren høres, inden Arbejdstilsynet træffer afgørelse, fordi
arbejdsgiveren er part i sagen. Det foreslås, at arbejdsgiveren som led i denne høring, skal sørge for
at høre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, inden arbejdsgiveren afgiver
sit høringssvar til Arbejdstilsynet. På den måde sikres det, at repræsentanterne får mulighed for at
kommentere på høringssvaret, og at arbejdsgiveren inddrager kommentarerne, før arbejdsgiveren
svarer Arbejdstilsynet.
Det foreslås endvidere at udvide bestemmelsen, således at det ikke alene er de ansattes arbejdsmil-
jørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område, der skal høres over og
gøres bekendt med Arbejdstilsynets afgørelser og påbud, men også en repræsentant for de ansatte i
virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation.
Bestemmelsen i den foreslåede § 18, stk. 2, svarer til den nuværende bestemmelse i § 18, 2. pkt., og
foreslås ikke ændret.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 18, stk. 3, hvorefter arbejdsgiveren får pligt til
at høre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter eller en repræsentant for de
ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden arbejdsgive-
ren melder tilbage til Arbejdstilsynet, at afgørelsen eller påbuddet er efterkommet. På denne måde
sikres det, at repræsentanterne høres og får mulighed for at kommentere på den tilbagemelding, der
gives, og at arbejdsgiveren inddrager kommentarerne, inden tilbagemeldingen sendes til Arbejdstil-
synet. Dette er særligt vigtigt ved tilbagemeldinger på afgørelser om problemer i det psykiske ar-
bejdsmiljø, da problemer og løsninger inden for det psykiske arbejdsmiljø sjældent kan ses med det
blotte øje. Det vurderes ikke at være nødvendigt at høre repræsentanterne, hvis arbejdsgiveren ikke
giver en tilbagemelding, idet Arbejdstilsynet så vil følge op på sagen.
Ændringsforslaget vurderes at medføre administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet, stat, kommuner og regioner som arbejdsgivere i størrelsesordenen i alt ca. 10,3 mio. kr., sva-
rende til 25.800 timer.
Til nr. x3
Arbejdstilsynet skal under besøg kunne tale med en ansat, uden at ledelsen kan overhøre samtalen.
Det følger af den nuværende § 11 a, at Arbejdstilsynet ved besøg i virksomheden normalt skal tage
kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, og at
disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstil-
synet.
I forlængelse heraf og for at udvide rettighederne for både de ansatte og repræsentanterne, foreslås
det, at der indsættes en bestemmelse i loven, hvorefter de ansatte får ret til at tale med Arbejdstilsy-
net under tilsynets besøg, uden at ledelsen er til stede.
Til nr. x4
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 76, hvorefter Arbejdstilsynets medarbejdere
som led i tilsynets udøvelse, kan tale med de ansatte uden at ledelsen er til stede. Arbejdstilsynet
kan have behov for at tale med de ansatte uden at ledelsen overhører samtalen, fx i forbindelse med
gruppesamtaler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Når Arbejdstilsynet taler med de ansatte,
uden at ledelsen er repræsenteret, er det vigtigt, at arbejdsgiveren efterfølgende høres over det, som
de ansatte har oplyst.
Til nr. x5, x7 og x8
Det er hensigten, at ændringsforslaget skal medføre, at der ved bødens udmåling for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven lægges vægt på virksomhedens omsætning. Bøderne for påført legemsskade og
død skal ligge på ca. ½-1 måneds omsætning.
Omsætning er ikke et klart defineret begreb i alle virksomhedsformer. Virksomheder, der er omfat-
tet af regnskabsloven, dvs. anparts- og aktieselskaber, skal offentliggøre deres omsætning, og deres
omsætning er tilgængelig mod betaling på www.cvr.dk. Omsætningen for sådanne virksomheder
lader sig derfor fremsøge og vil kunne indgå i vurderingen.
I relation til andre virksomhedsformer er det imidlertid mere vanskeligt at pege på, hvad der skal
indgå som omsætning, da det ikke er en almindelig tilgængelig oplysning.
Nystartede virksomheder skal først anmelde deres omsætning efter 1 års drift. Det er derfor nød-
vendigt at undersøge, hvordan bøder skal håndteres indtil første regnskab forelægger.
For enkeltmandsejede virksomheder/personligt ejede virksomheder indeholder indkomstregistret
alene de oplysninger, som fremgår af lønsedlen. Her fremgår omsætning ikke, ligesom registret ikke
indeholder oplysning om virksomhedens navn. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan op-
lysninger om omsætningen for enkeltmandsejede virksomheder eller personligt ejede virksomheder
ellers kan indhentes.
En momspligtig virksomhed skal oplyse sin omsætning i momsregnskabet til SKAT, men en lang
række sektorer er ikke omfattet af momspligten. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan der
skaffes et ensartet og retvisende grundlag for en konkret virksomheds omsætning i disse tilfælde.
Herudover er det nødvendigt at undersøge, hvordan der kan indhentes oplysninger om udenlandske
virksomheders omsætning i hjemlandet.
Mange arbejdsgivere er offentlige virksomheder, herunder kommuner og regioner. Offentlige virk-
somheder har typisk ikke en egentlig omsætning. Det er derfor nødvendigt at afklare, hvad skal der
lægges vægt på ved udmåling af bøder til offentlige virksomheder på baggrund af omsætning, fx
om driftsbevillingen vil være et retvisende tal.
En afklaring af, hvordan omsætningsbegrebet kan defineres entydigt, vil være en forudsætning for
en ensartet anvendelse af sanktionsbestemmelsen. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan en virksomheds omsætning opgøres.
Samtidig foreslås det, at bestemmelsen om inddragelse af virksomhedens omsætning ved udmålin-
gen af bøder ikke træder i kraft sammen med resten af lovforslagets bestemmelser, men sættes i
kraft af beskæftigelsesministeren. Det forudsættes, at bestemmelsen sættes i kraft samtidig med
udstedelsen af en bekendtgørelse om opgørelse af virksomheders omsætning med hjemmel i den
foreslåede affattelse af § 82, stk. 10.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
sagens samtlige omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgå-
ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straf-
felovens kapitel 10.
Til nr. x6
Det er hensigten, at ændringsforslaget skal medføre, at arbejdsgivere, som gentagne gange eller i
grove tilfælde forbryder sig mod arbejdsmiljøloven skal kunne fradømmes retten til at drive virk-
somhed og virke som arbejdsledere.
De almindelige regler om frakendelse af retten til at drive virksomhed ved strafbart forhold fremgår
af straffelovens §§ 78 og 79. Bestemmelserne skal ses i lyset af grundlovens § 74, hvorefter alle
indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal
hæves ved lov.
Hvis der ønskes gennemført regler om rettighedsfrakendelse, som går videre end straffelovens reg-
ler, bør det efter Justitsministeriets opfattelse ske i særlovgivningen. Det bemærkes dog, at man
efter Justitsministeriets opfattelse bør være meget tilbageholdende med at indføre særregler om ret-
tighedsfrakendelse, der fraviger straffelovens regler herom.
Efter straffelovens § 78, stk. 1, medfører strafbart forhold ikke tab af borgerlige rettigheder, herun-
der ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis. Efter bestemmel-
sens stk. 2 kan en person, der er dømt for strafbart forhold, dog udelukkes fra at udøve virksomhed,
som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder
en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 79, stk. 2, kan den, som udøver virksomhed, der ikke kræver en særlig offent-
lig autorisation eller godkendelse, frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste strafbare forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af stillingen. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at delta-
ge i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ube-
grænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsen sker efter straffelovens § 79, stk. 3, på tid fra
1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre.
Det foreslås, at frakendelse af retten til at drive virksomhed kan ske efter straffelovens § 79, stk. 2.
Derved vil der kunne ske frakendelse både over for virksomheden og over for eventuelle deltagere i
ledelsen af en sådan virksomhed.
Det bemærkes, at afgrænsningen til ledelsen af en sådan virksomhed indebærer, at ikke alle arbejds-
ledere vil blive omfattet af muligheden for rettighedsfrakendelse. Det er herved lagt til grund, at
direktører og andre med adgang til at træffe beslutning om det generelle sikkerhedsniveau på ar-
bejdspladsen kan blive frakendt retten til at drive virksomhed, mens en ansat mellemleder, fx en
formand på en byggeplads, som har medvirket til en sådan overtrædelse af arbejdsmiljøloven, ikke
retsforfølges personligt, men må forventes at blive mødt med de relevante ansættelsesmæssige kon-
sekvenser uden for det strafferetlige system.
Det bemærkes ligeledes, at frakendelse af retten til at drive virksomhed for juridiske personer må
anses for teoretisk, da den juridiske person i så fald blot vil blive lukket og erstattet af en ny juridisk
person med samme indhold. Dette indebærer, at bestemmelsen udgør et nybrud i arbejdsmiljølov-
givningen, hvor det hidtil har været den ansvarlige arbejdsgiver (oftest en juridisk person), og ikke
de personer, der måtte tegne virksomheden, som er blevet mødt med sanktioner.
Hvilke strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stilling eller hverv, af-
hænger naturligvis af dennes karakter. Udgangspunktet tages i en undersøgelse af, hvilke særlige
former for skader, der er en nærliggende trang til at afværge inden for de enkelte virksomhedsområ-
der, dvs. hvilke særlige interesser det er, man ønsker at beskytte mod kriminelt misbrug. Er det
strafbare forhold relevant i forhold til beskyttelsesinteressen, er et afgørende, hvor groft forholdet
er, og om det er en førstegangs- eller en gentagen overtrædelse.
Med henblik på at afgrænse de strafbare forhold, der kan føre til rettighedsfrakendelse, foreslås ad-
gangen til rettighedsfrakendelse knyttet op på de eksisterende bestemmelser om forhøjet straf og
særligt skærpende omstændigheder, som afgrænser de grove eller gentagne overtrædelser af loven.
Disse bestemmelser omfatter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, hvorefter straffen kan stige til fængsel
i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til føl-
ge, samt den i lovforslaget foreslåede affattelse § 82, stk. 5, hvorefter det anses som en særligt
skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade
eller døden til følge, jf. stk. 2, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1, at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller
opstået fare herfor, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er
straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det bemærkes, at størrelsen af den samlede idømte bøde ikke vil skulle indgå ved fastlæggelsen af
forholdets grovhed, da bøden bl.a. vil blive differentieret på baggrund af virksomhedens størrelse og
omsætning, jf. den foreslåede affattelse af § 82, stk. 6. Således kan en bøde for en mindre grov
overtrædelse begået af en stor virksomhed være ligeså stor som en bøde givet for en grov overtræ-
delse begået af en lille virksomhed.
Ved vurderingen af, om det vil være proportionalt at frakende en arbejdsgiver retten til at drive
virksomhed, skal indgå, i hvilket omfang en sådan frakendelse vil få ansættelsesmæssige konse-
kvenser for personer, der er uden skyld i den bagvedliggende arbejdsulykke.
Det foreslås, at frakendelsen sker ved dom for en periode på mellem 1 og 5 år, eller indtil videre. I
det omfang frakendelsen sker indtil videre vil spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågæl-
dende virksomhed efter straffelovens § 79, stk. 3, efter 5 års forløb kunne indbringes for retten efter
de i straffelovens § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den nævnte 5 års frist er forløbet.
Retten vil endvidere efter straffelovens § 79, stk. 4, under behandlingen af sagerne ved kendelse
kunne udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det
kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
sagens samtlige omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgå-
ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straf-
felovens kapitel 10.