Betænkning afgivet den 8. december 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet._L32.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L32/bilag/7/1579159.pdf

    Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 8. december 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
    kvalifikationer
    [af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1 Ændringsforslag
    Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 2 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til
    1. behandling den 3. november. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk-
    ningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
    sendte den 2. september 2015 dette udkast til udvalget, jf.
    UFU alm. del – bilag 18, 2014-15, 2 samling. Den 28. okto-
    ber 2015 sendte uddannelses- og forskningsministeren de
    indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til uddannelses- og
    forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener
    grundlæggende, at det er godt, at mennesker kan tage deres
    kvalifikationer i form af uddannelse og erhvervserfaring
    med, når de rejser fra et land til et andet. Det vil give løn-
    modtagere i hele EU bedre muligheder for at finde job og
    gøre det nemmere at tage uddannelse med sig rundt i Euro-
    pa. Det giver fordele eksempelvis i de specialiserede bran-
    cher, hvor problemer med mangel på arbejdskraft kan løses
    ved nemmere at anvende arbejdskraft fra andre lande. For
    Socialistisk Folkeparti er det dog afgørende, at de arbejdere,
    der kommer til landet, følger danske overenskomster og ar-
    bejdsvilkår m.v. Forslaget må ikke indebære, at den faglige
    kvalitet på arbejdsmarkedet generelt forringes. Socialistisk
    Folkeparti mener, at de punkter, som bl.a. LO og FTF frem-
    hæver i deres høringssvar til lovforslaget, skal tages alvor-
    ligt, og at regeringen bør føre lovforslaget ud i livet i tæt di-
    alog med arbejdsmarkedets parter.
    Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme imod lovforsla-
    get ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for æn-
    dringsforslag nr. 1 og stemme imod ændringsforslag nr. 2.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod det
    af ministeren stillede ændringsforslag nr. 2, da Enhedslisten
    ikke ønsker at udvide ministerens beføjelser til at udstede
    bekendtgørelser som foreslået. Enhedslisten stemmer også
    imod lovforslaget som sådan. Lovforslaget implementerer et
    EU-direktiv, der betyder, at det danske Folketing og de dan-
    ske myndigheder mister indflydelse på, hvilke uddannelser
    og faglige kvalifikationer der skal kunne give adgang til at
    udføre en lang række lovregulerede erhverv i Danmark.
    Denne kompetence overlades i stedet til Europa-Kommissi-
    onen, der løbende skal udarbejde og justere listerne over,
    hvilke uddannelser og kvalifikationer der skal anerkendes i
    medlemslandene. Det er i strid med et grundlæggende prin-
    cip om, at det skal være værtslandets regler, der gælder, og
    det medfører en risiko for sænkning af uddannelsesstandar-
    der, miljø– og arbejdsmiljøstandarder og forbrugersikker-
    hed. Enhedslisten er enig med LO, der i sit høringssvar til
    direktivet i januar 2012 konkluderede, at direktivet fremmer
    muligheden for social dumping og begrænser nationalstater-
    nes selvbestemmelse og arbejdsmarkedets parters involve-
    ring. Lovforslaget implementerer kun dele af anerkendelses-
    Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2015-16
    AX018037
    Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
    L 32 Bilag 7
    Offentligt
    direktivet, men det medfører, at vi skal anerkende praktikop-
    hold fra et andet medlemsland, vi skal anerkende delvis ad-
    gang til erhvervsudøvelse i lovregulerede erhverv på et kva-
    lifikationsgrundlag, som ellers ikke ville være lovligt i Dan-
    mark, og vi skal anerkende uddannelsesbeviser, der er opnå-
    et på grundlag af EU-vedtagne uddannelsesprincipper.
    Samtidig er der retssikkerhedsmæssige problemer, da lov-
    forslaget indebærer et brud med hidtidige danske regler om,
    at man ikke kan videregive oplysninger om strafbare for-
    hold, uden at den pågældende har givet samtykke til det.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    Til § 13
    1) I stk. 3 udgår »om anerkendelse af erhvervsmæssige
    kvalifikationer«.
    [Korrektion af ordenshensyn]
    Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af EL):
    Til § 17
    2) I stk. 2 ændres »udenlandske« til: »visse«.
    [Lovtekstens ordlyd bringes i overensstemmelse med be-
    mærkningerne]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det, at ordene »om aner-
    kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer« udgår i lov-
    forslagets § 13, stk. 3, da ordene er overflødige. Det er såle-
    des i lovforslagets § 2, nr. 1, defineret, hvad der forstås ved
    anerkendelsesdirektivet.
    Til nr. 2
    Efter lovforslagets § 17, stk. 2, kan uddannelses- og
    forskningsministeren fastsætte nærmere regler om anerken-
    delse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kva-
    lifikationer med henblik på opfyldelse af direktivet, herun-
    der om rammer og procedurer for anerkendelse, støttecenter-
    og koordinatorfunktionen.
    Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til bestemmel-
    sen, at den bekendtgørelse, der forventes udstedt i medfør af
    § 17, stk. 2, bl.a. også vil indeholde regler, som udfylder an-
    erkendelsesdirektivets artikel 4a - 4d og Europa-Kommis-
    sionens gennemførelsesretsakt om proceduren for udstedelse
    af det europæiske erhvervspas, både for situationen, hvor
    den danske kompetente myndighed sender et erhvervspas,
    og hvor denne myndighed modtager et erhvervspas.
    Med ændringsforslaget foreslås det at bringe lovteksten i
    lovforslagets § 17, stk. 2, i overensstemmelse med bemærk-
    ningerne, således at hjemmelen ikke kun vedrører regler om
    anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæs-
    sige kvalifikationer, men også giver mulighed for at udstede
    nærmere regler om sager om det europæiske erhvervspas til
    erhverv, hvor den person, der ansøger om europæisk er-
    hvervspas, allerede er lovligt etableret som erhvervsudøver i
    Danmark, eller hvor personen har opnået sine erhvervsmæs-
    sige kvalifikationer i Danmark.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Thomas Danielsen (V) Preben Bang Henriksen (V) Merete Riisager (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Anders Johansson (KF)
    Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Kasper Roug (S) Lea Wermelin (S)
    Mette Reissmann (S) Pernille Schnoor (S) Eva Flyvholm (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Torsten Gejl (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    2
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 32
    Bilagsnr. Titel
    1 Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og
    erhvervsmæssige kvalifikationer
    2 Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren
    6 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 32
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren kan oplyse, hvordan Danmark vil sikre, at mod-
    tagne advarsler om begrænsninger i en persons ret til at udøve et er-
    hverv kommer de rigtige steder hen, til uddannelses- og forskningsmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke tiltag, om sprogkrav og sprog-
    kontrol, der vil blive sat i værk, til uddannelses- og forskningsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om ministeren kan oplyse, hvordan »tvingende almene hensyn«
    fortolkes i forbindelse med delvise anerkendelser, til uddannelses- og
    forskningsministeren, og ministerens svar herpå
    4