JOIN (2015) 0017 - svar på spm. 1 om, hvilke støttefunktioner inden for sikkerhedssektoren, som EU ønsker at finansiere over udviklingsbistanden, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2015-337 EUK 11. december 2015
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
EU’s kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad JOIN (2016) 0017 af 13. no-
vember 2015, stillet af Søren Søndergaard (EL) vedrørende EU’s kapaci-
tetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2015
JOIN (2015) 0017 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


NOTAT
Til: Folketingets Europaudvalg (FEU) J.nr.: 2015-19819
CC: Forsvarsministeriet Bilag:
Fra: Udenrigsministeriet Dato: 8. december 2015
Emne: Orientering om udkast til implementeringsplan for EU’s kapacitetsopbygning for
sikkerhed og udvikling
Europa-Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste (FUT) udarbejdede i juni d.å. en
meddelelse om ’Capacity Building for Security and Development’ (CBSD). Denne beskrev
muligheder og udfordringer for EU’s støtte til partnerlande og -organisationer med træning,
rådgivning, udstyr og ressourcer inden for sikkerhedssektoren, for at styrke den lokale og
regionale evnen til at forebygge og håndtere kriser. Et udkast til implementeringsplan for
CBSD-meddelelsen blev cirkuleret kort forud for mødet i Rådet for Udenrigsanliggender om
forsvar den 17. november 2015.
Udkastet til implementeringsplan beskriver mulige tiltag for styrket samtænkning af EU’s
sikkerheds- og udviklingsindsatser inden for rammen af CBSD-meddelelsen, og tager fat på
kerneudfordringen: At EU ikke har mulighed for at finansiere (ikke-dødeligt) udstyr til
opbygning af sikkerhedskapaciteten i partnerlandene. Som eksempel fremhæves to
pilotundersøgelser i Mali og Somalia, der viser, at EU’s operationer har været hæmmet af ikke
at kunne tilbyde støtte til basale fornødenheder, som vand, mad, senge, madrasser, tæpper samt
udstyr til beskyttelse mod miner og sprænglegemer, til de samarbejdspartnere (politi,
grænsemyndigheder, kystvagt, sikkerhedsstyrker m.v.), der modtager træning og
kapacitetsopbygning af CSDP-missionerne.
Planen redegør for tre mulige optioner for finansiering, der kan overvejes anvendt: (i) En
tilpasset ”Afrikansk Fredsfacilitet”, som udgør den eksisterende ramme for EU’s støtte til fred
og sikkerhed på det afrikanske kontinent; (ii) Finansiering på tværs af flere eksisterende EU-
instrumenter; eller (iii) Etablering af et instrument, som er direkte målrettet EU’s støtte til
CBSD.
Herudover gennemgår udkastet til implementeringsplan en række tiltag, der retter sig mod en
styrkelse af EU’s interne arbejdsgange og -processer. Heriblandt kan nævnes en mere
tværgående forståelse af og tilgang til sikkerhedssektorreform i partnerlande, styrket
koordination mellem EU-delegationerne og CSDP-missionerne, samt ensartet risikovurdering,
monitorering samt evaluering af freds- og stabiliseringsindsatserne på tværs af EU’s
institutioner.
De pågældende forslag er ikke beskrevet i detaljer i udkastet til implementeringsplan, der har
form af et oplæg til brug for den første drøftelse på forsvarsrådsmødet – og som efterfølgende
danner rammen for videre drøftelser på embedsmandsniveau.
Europaudvalget 2015
JOIN (2015) 0017 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
EU-medlemsstaterne har overordnet tilkendegivet støtte til oplægget til en
implementeringsplan, men samtidig understreget behovet for et grundigere arbejde på to
spørgsmål: (1) mulighederne for finansiering inden for det eksisterende Traktat om Den
Europæiske Union, og (2) hvilke sikkerhedsindsatser, der kan anvendes udviklingsmidler til.
Der arbejdes på en juridisk afklaring i forhold til spørgsmålet om hvad der kan finansieres
under traktaten. I forhold til spørgsmålet om brug af udviklingsmidler til sikkerhedsindsatser
pågår en sideløbende proces i Udviklingskomitéen i Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC), hvor der arbejdes med at præcisere de internationale
kriterier for, hvornår stabiliseringsindsatser kan registreres som udviklingsbistand. Dialogen i
OECD-DAC ventes afsluttet i første kvartal 2016.
Regeringen finder overordnet, at CBSD-initiativet er yderst relevant som grundlag for, hvordan
EU fremadrettet bedre kan operationalisere en samtænkt tilgang til sikkerhed og udvikling.
Netop spørgsmålet om samtænkning af EU’s eksterne instrumenter er en dansk mærkesag, som
Danmark har været i stand til at skabe bred politisk opmærksomhed om de senere år.
Fra regeringens side ser man derfor frem til en yderligere konkretisering af
implementeringsplanen. Regeringen lægger vægt på, at finansieringsspørgsmålet afklares i
forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle rammer, der ventes at finde
sted i løbet af 2016. Dette vil ske i samarbejde med relevante parter.
Pga. forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s
afgørelser og aktioner med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel
26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43 - 46 i Traktaten om Den Europæiske Union, og som har
indvirkning på forsvarsområdet, jf. artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling. Afhængig
af den konkrete udmøntning af implementeringsplanen kan forsvarsforbeholdet få betydning
for mulighederne for dansk deltagelse.


JOIN (2015) 0017
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling - Hvordan partnere kan sættes
i stand til at forebygge og styre kriser.
Spørgsmål 1
Det fremgår af ministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – forsvar) den
17. november 2015, at OECD-DACs kriterier for definition af udviklingsbistand sætter grænser
for, hvilke indsatser, der kan finansieres over udviklingsbistanden, og at kriterierne udelukker
udgifter til militære formål. Ministeren bedes redegøre for, hvilke støttefunktioner inden for
sikkerhedssektoren, som EU ønsker at finansiere over udviklingsbistanden samt regeringens
holdning her til. Spørgsmålet stilles som opfølgning på mødet i Europaudvalget den 13.
november 2015.
Svar:
Udvalgsspørgsmålet ses i forlængelse af drøftelsen i FEU d. 13. november 2015 ifm.
forsvarsministerens forelæggelse vedr. FAC forsvars behandling af udkast til en
implementeringsplan for Kommissionens og Den Fælles Udenrigstjenestes meddelelse
’Capacity Building for Security and Development’ (CBSD).
Overordnet påpeger meddelelsen udfordringerne for EU’s støtte til partnerlande og -
organisationer med træning, rådgivning, udstyr og ressourcer inden for sikkerhedssektoren, for
at styrke den lokale og regionale evne til at forebygge og håndtere kriser
Konkret understreger meddelelsen behovet for bl.a. at kunne finansiere basale fornødenheder
hos de partnere, som modtager træning og kapacitetsopbygning af EU’s fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitiske (CSDP) missioner. EU’s indeværende finansieringsmodeller begrænser pt.
mulighederne for at finansiere partnernes behov for basalt udstyr som vand, mad, senge,
madrasser, tæpper samt udstyr til beskyttelse mod miner og sprænglegemer.
Der er endnu ikke klarhed over præcist hvilke støttefunktioner under CBSD-initiativet, som EU
agter at finansiere over udviklingsbistanden. Her henvises til en parallel forhandlingsproces i
regi af Udviklingskomitéen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling,
OECD/DAC. I denne kreds drøfter bistandsdonorerne inkl. EU for indeværende præciseringer
af kriterierne for, hvornår stabiliseringsindsatser kan registreres som udviklingsbistand.
Dialogen i OECD/DAC ventes afsluttet i første kvartal 2016 og vil danne rammen for
klassificering af bistand anvendt til kapacitetsopbygning i CSDP-regi.
Regeringen finder overordnet, at CBSD-initiativet er yderst relevant som grundlag for en
operationalisering af EU’s styrkede samtænkning af indsatser til støtte for sikkerhed og
udvikling. Netop spørgsmålet om samtænkning af EU’s eksterne instrumenter er en dansk
Europaudvalget 2015
JOIN (2015) 0017 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
mærkesag, som Danmark har været i stand til at skabe bred politisk opmærksomhed om de
senere år.
Det skal bemærkes, at spørgsmålet besvares af udenrigsministeren, i det koordinationen af EU’s
samtænkning, herunder definitionen af udviklingsmidler og den igangværende dialog i regi af
OECD/DAC, falder inden for Udenrigsministeriets ressort.